BEK H#LOKDOK04 B B20130155805 CB000191 161010 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen 2013 2013-12-19 2013-12-20 2022-07-08 Historic 1558 Lovtidende A 2013-12-20 2015-12-16 A20150128429 2015-11-17 Bekendtgørelse af lov om social service Nej Annette Vilhelmsen Dorte Bech Vizard Social-, Børne- og Integrationsministeriet Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-3566 Social- og Boligministeriet Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af § 14, stk. 5, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, og § 22, stk. 3, i lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde § 1. Formålet med Tilbudsportalen er, 1) at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud herunder om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi herunder takster, resultater samt om tilsynet med tilbuddene og dermed 2) at styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger, 3) at bidrage til overblik over udviklingen på det sociale område herunder udviklingen i antal tilbud samt tilbuddenes målgrupper og metoder, 4) at understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde og 5) at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører. § 2. Tilbudsportalen skal være internetbaseret og tilgængelig, så både myndigheder, leverandører og borgere kan søge oplysninger på portalen. Stk. 2. Indberetninger til Tilbudsportalen skal ske elektronisk og i overensstemmelse med systematikken i den database, der er indrettet dertil. § 3. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale, regionale og private tilbud, jf. 14, stk. 1, i lov om social service: 1) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1 i lov om social service. 4) Opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service. 5) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101 i lov om social service. 6) Beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om sociale service. 7) Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service. 8) Botilbud, forsorgshjem, kvindekrisecentre m.v. efter §§ 107-110 i lov om social service. 9) Tilbud i form af hjælp og støtte efter § 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Tilbudsportalen indeholder også oplysninger om: 1) Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven. 2) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 3) Plejehjem efter § 192 i lov om social service. 4) Almene plejeboliger, der er omfattet af § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 5) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger. § 4. Er et tilbud sammensat af flere af de typer af tilbud, som er nævnt i § 3, skal dette registreres på Tilbudsportalen. Kapitel 2 Oplysninger på Tilbudsportalen om de registrerede tilbud Indberetning af oplysninger § 5. Kommunale, regionale og private tilbud, indberetter oplysninger til Tilbudsportalen som nævnt i § 7, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Socialtilsynet indberetter oplysninger til Tilbudsportalen, jf. § 8, om generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier. Stk. 3. Socialtilsynet opretter de enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender inden offentliggørelsen de indberettede oplysninger, jf. stk. 1, om kommunale, regionale og private tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet har desuden adgang til at indberette oplysninger om de enkelte tilbud. Oplysninger om nye tilbud offentliggøres, når socialtilsynet har godkendt tilbuddet med eller uden vilkår efter § 5 i lov om socialtilsyn. Stk. 4. Kommunalbestyrelser og regionsråd opretter de enkelte tilbud på Tilbudsportalen, godkender inden offentliggørelsen de indberettede oplysninger, jf. stk. 1, og har desuden adgang til at indberette oplysninger om kommunale og regionale tilbud efter serviceloven, som ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Stk. 5. Kommunalbestyrelser og regionsråd opretter de enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender inden offentliggørelsen de indberettede oplysninger, jf. stk. 1, om almene ældreboliger efter § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., almene plejeboliger, der er omfattet af § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om de enkelte tilbud. Oplysninger om nye almene ældreboliger skal senest registreres i Tilbudsportalen på ibrugtagelsestidspunktet for boligerne. Stk. 6. For private tilbud efter lov om social service, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, er det den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf.§ 5, stk. 7 eller § 148 a i lov om social service, der opretter det enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender de indberettede oplysninger inden offentliggørelsen. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om de enkelte tilbud. Stk. 7. For behandlingstilbud efter § 141 i sundhedsloven er det kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der opretter det enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender de indberettede oplysninger, jf. stk. 1, inden offentliggørelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. Stk. 8. For friplejeboliger er det kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der opretter det enkelte tilbud på Tilbudsportalen og godkender de indberettede oplysninger, jf. stk. 1, inden offentliggørelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. § 6. Socialtilsyn, kommunalbestyrelser, og regionsråd påser, at de offentliggjorte oplysninger om det enkelte tilbud er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 2. Tilbud, socialtilsyn, kommunalbestyrelser og regionsråd, jf. § 5, skal løbende indberette oplysninger til Tilbudsportalen om nye tilbud, jf. § 3, eller ændringer i allerede eksisterende tilbud. Stk. 3. Hvis et tilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, nedlægges eller tilbuddets godkendelse ophører eller bortfalder, skal socialtilsynet, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet hurtigst muligt fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen. § 7. De oplysninger, der skal indberettes om tilbuddene omfatter følgende, jf. dog § 8 om generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier: 1) Organisatoriske forhold og stamdata.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.