anden frihedsberøvende foranstaltning, 3) pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse, 4) foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogater) og 5) konfiskation. Stk.
afhændelse af formuegoder, der kan konfiskeres,
af bevismateriale. Stk.
2) efterfølgende konfiskation af formuegoder af enhver art. § 5. En beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 6, 7
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk.
er i åbenbar uoverensstemmelse med beslaglæggelseskendelsen, 2) kendelsen vedrører materiale, som er omfattet af retsplejelovens § 802, stk. 4,
2,
3) fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens §
frifundet for her i landet
i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Stk. 3. Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge
straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering. § 8. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis beslaglæggelseskendelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt
frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Stk.
ikke findes på det sted, der er angivet i attesten,
fordi det ikke, selv efter høring af udstedelsesstaten, er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne
bevismaterialet befinder sig, 3) en beslutning om udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed, 4) ophør af grunden til udsættelse, 5) enhver foranstaltning, som begrænser fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og 6) at fuldbyrdelsen er afsluttet. Kapitel 3 Efterfølgende behandling af formuegoder, der er beslaglagt for at fuldbyrde beslaglæggelseskendelser § 11. Beslaglæggelse, der gennemføres på grundlag af en beslaglæggelseskendelse, opretholdes, indtil en anmodning som omhandlet i § 13, stk. 1, nr. 1
2, er endeligt afgjort. Stk.
med henblik på afsigelse af konfiskationsdom og efterfølgende fuldbyrdelse heraf i Danmark
3) en instruks om, at formuegoderne skal forblive her i landet, indtil der foreligger en anmodning efter nr. 1
4. Afslag på anmodninger som omhandlet i stk. 1, nr. 1, kan ikke begrundes med, at en tilsvarende handling ikke er strafbar i Danmark, hvis anmodningen er udstedt i forbindelse med efterforskningen af en
flere af de i § 6, stk. 1, omhandlede handlinger og disse kan medføre mindst 3 års fængsel
anden frihedsberøvende foranstaltning i udstedelsesstaten. Stk.
afbrydelse af radio-
telekommunikation, legemsindgreb
analyse af eksisterende bevismateriale for at fuldbyrde en bevissikringskendelse efter denne lov, jf. dog stk.
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Handel med stjålne køretøjer. 28) Voldtægt. 29) Forsætlig brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk. 2. Hvis fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse vil indebære ransagning, beslaglæggelse
edition, kan en kendelse, der ikke er omfattet af stk. 1, kun fuldbyrdes her i landet, når en handling svarende til den, der ligger til grund for kendelsen, tillige er strafbar efter dansk ret. § 13 f. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse afslås, hvis 1) den formular, som er omhandlet i § 48, stk. 2, er ufuldstændig
åbenlyst ukorrekt og ikke er blevet suppleret
rettet inden for en rimelig frist, 2) fuldbyrdelse forudsætter tvangsindgreb over for personer, som efter reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 ville være udelukket
fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, og det pågældende tvangsindgreb derfor ikke kan foretages, 3) efterforskningen angår en person, der ikke kan retsforfølges på grund af immunitet, 4) der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge
straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering, 5) fuldbyrdelse vil indebære efterforskningsskridt, der ikke ville kunne gennemføres i en tilsvarende dansk straffesag, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en kendelse, som er omfattet af § 13 e, stk. 1, og fuldbyrdelsen vil indebære ransagning, beslaglæggelse
edition,
6) kendelsen ikke er udstedt
bekræftet af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer
offentlig anklager i udstedelsesstaten og fuldbyrdelse af kendelsen vil indebære ransagning, beslaglæggelse
edition. § 13 g. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold, som de pågældende personer er dømt
frifundet for her i landet
i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis de pågældende personer her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som kendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt
frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Stk. 3. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som bevissikringskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. § 13 h. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse kan afslås, hvis 1) kendelsen vedrører en lovovertrædelse, som helt
for en stor
væsentlig dels vedkommende er begået her i landet,
en lovovertrædelse, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende lovovertrædelse begået uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed
2) fuldbyrdelse vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser, bringe kilder i fare
indebære videregivelse af fortrolige oplysninger om specifikke efterretningsaktiviteter. § 13 i. Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 13 f, nr. 1
6, § 13 g
2, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres. Stk. 2. Inden der træffes beslutning om afslag, som følge af at kendelsen vedrører en lovovertrædelse, som helt
for en stor
væsentlig dels vedkommende er begået her i landet, jf. § 13 h, nr. 1, skal Eurojust høres. § 13 j. Anerkendelsen
fuldbyrdelsen af en bevissikringskendelse kan udsættes, hvis 1) den formular, som er omhandlet i § 48, stk. 2, er ufuldstændig
åbenlyst ukorrekt, 2) kendelsen ikke er udstedt
bekræftet af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer
offentlig anklager i udstedelsesstaten og fuldbyrdelse vil indebære ransagning, beslaglæggelse
edition, 3) fuldbyrdelse vil kunne påvirke en igangværende strafferetlig efterforskning
4) kendelsen vedrører bevismateriale, der allerede anvendes i forbindelse med andre sager. Stk. 2. Bevissikringskendelsen skal fuldbyrdes, når grunden til udsættelsen er ophørt, medmindre der på dette tidspunkt er grundlag for at afslå fuldbyrdelse. § 13 k. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes uden unødigt ophold 1) om afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor, 2) hvis det viser sig umuligt at fuldbyrde bevissikringskendelsen, fordi det omhandlede bevismateriale er forsvundet, er blevet destrueret
ikke findes på det sted, der er anført i kendelsen,
fordi det ikke er angivet tilstrækkelig præcist, hvor bevismaterialet befinder sig, 3) om udsættelse af fuldbyrdelse og begrundelsen herfor samt om muligt udsættelsens forventede varighed, 4) om ophør af grunden til udsættelse, 5) hvis politiet i forbindelse med fuldbyrdelsen og uden yderligere efterforskning finder, at der kan være behov for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var forudsat fra begyndelsen,
som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev udstedt, 6) hvis kendelsen viser sig ikke at være blevet fuldbyrdet i overensstemmelse med lovgivningen, og 7) hvis en anmodning fra den kompetente myndighed om iagttagelse af særlige formelle krav
en særlig procedure ikke kan imødekommes. Stk.
bevissikringskendelse udstedt i en anden medlemsstat, fremsættes over for udstedelsesstaten af justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden
en del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde. § 15. Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten som følge af skade forvoldt ved fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse
bevissikringskendelse, i det omfang fuldbyrdelsesstaten efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skaden og skaden
en del af skaden ikke udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders handlemåde. Afsnit III Bødestraf, fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning, pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse samt foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling Kapitel 5 Fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf § 16. En afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov, når der er tale om en endelig afgørelse, der pålægger en fysisk
juridisk person en bødestraf, og afgørelsen er truffet af 1) en domstol
2) en anden myndighed, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager. § 17. Ved »bødestraf« forstås i denne lov pligten til at betale et beløb, som ved en afgørelse pålægges en person som straf for at have begået en lovovertrædelse, samt en ved samme afgørelse pålagt pligt til at betale 1) erstatning til ofre for den strafbare handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part i sagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence, 2) et pengebeløb til dækning af sagsomkostninger
administrative omkostninger ved afgørelsen og 3) et pengebeløb til en offentlig fond
en støtteorganisation for ofre. § 18. En afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 19, 20
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. 33) Overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods. 34) Smugling af varer. 35) Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. 36) Trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder. 37) Hærværk. 38) Tyveri. 39) Strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten
EU-traktatens afsnit VI. Stk.
er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen, 2) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt
delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret, 3) fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens § 12, 4) afgørelsen vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15, 5) den pålagte bødestraf er på mindre end 70 euro
et beløb svarende hertil
6) den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest a) ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt
gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel
på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om den pågældende ikke var til stede under retssagen, ii) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv
af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, iii) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen,
den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse
anke inden for den gældende tidsfrist
iv) udtrykkeligt er blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under retssagen, men har givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides. Stk. 2. Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i
frifundet for her i landet
i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er fundet skyldig i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Stk. 3. Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis der er grund til at formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering. § 21. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis 1) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed,
2) afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed. Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i
frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er fundet skyldig, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis afgørelsen er blevet fuldbyrdet. Stk.
6,
1, nr. 1, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres. § 23. Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes,
at anmodningen af anden grund trækkes tilbage. §
delvis betaling i en anden stat, høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes. §
delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet, 3) tilfælde, hvor bødestraffen er blevet eftergivet her i landet, og 4) at fuldbyrdelsen er afsluttet. § 28. Selv om en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan afgørelsen ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis 1) udstedelsesstaten har meddelt, at anmodningen trækkes tilbage, 2) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at afgørelsen helt
delvis ikke er blevet fuldbyrdet, 3) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet eftergivet,
4) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået. Kapitel 6 Fordeling af midler fra fuldbyrdelse af afgørelser §
anden frihedsberøvende foranstaltning § 29 a. En afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning er omfattet af dette kapitel, når der er tale om en endelig domstolsafgørelse, der er afsagt under en straffesag på grund af en strafbar handling. § 29 b. En afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning fuldbyrdes her i landet efter anmodning fra en myndighed i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), hvis den domfældte befinder sig enten i udstedelsesstaten
her i landet og der ikke er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 29 c-f. Stk. 2. Hvis varigheden af en fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning overstiger den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, nedsættes straffen til den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning. Stk. 3. Hvis den omhandlede fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning på grund af sin art ikke er forenelig med sanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, kan straffen tilpasses til en lignende sanktion, der ville kunne anvendes her i landet. Den tilpassede sanktion må ikke udgøre en skærpelse i forhold til den idømte sanktion. Stk. 4. Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12. § 29 c. En afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk. 2. Uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, kan fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis en handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, ikke er strafbar efter dansk ret. § 29 d. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis 1) den domfældte ikke har givet sit samtykke til fuldbyrdelse her i landet, medmindre domfældte er dansk statsborger med bopæl her i landet,
domfældte er udvist her til landet som følge af afgørelsen,
domfældte har taget ophold her i landet under
efter behandlingen af den straffesag, som har givet anledning til fængselsstraffen
anden frihedsberøvende foranstaltning, 2) den domfældte ikke ville kunne retsforfølges her i landet på grund af immunitet, 3) den domfældte ikke kan retsforfølges her i landet for en strafbar handling, der er begået inden den handling, som afgørelsen om fængselsstraffen
anden frihedsberøvende foranstaltning vedrører, fordi udstedelsesstatens myndigheder nægter at give samtykke hertil, jf. § 29 j, stk. 2, nr. 3, 4) den idømte sanktion omfatter psykiatrisk behandling, lægebehandling
en anden frihedsberøvende foranstaltning, der ikke kan tilpasses efter § 29 b, stk. 3, og derfor ikke kan fuldbyrdes her i landet, 5) der er grund til at formode, at fængselsstraffen
anden frihedsberøvende foranstaltning er pålagt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering,
at den domfældtes situation kan blive skadet af en af disse grunde,
6) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, som er omhandlet i § 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at domfældte i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen,
på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen, b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv
af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen
c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen,
den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse
anke inden for den gældende tidsfrist. § 29 e. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i
frifundet for her i landet
i en anden stat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende person er benådet her i landet for handlingen. Hvis den pågældende tidligere er dømt i en anden stat end Danmark, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Stk. 2. Fuldbyrdelse kan tillige afslås, hvis tiltale er frafaldet
påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. § 29 f. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis 1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld
er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret
rettet inden for en rimelig frist, 2) den domfældte hverken er dansk statsborger
har fast bopæl her i landet, 3) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15, 4) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret, 5) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt
delvist her i landet,
6) der på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen resterer afsoning af mindre end 6 måneder af fængselsstraffen
anden frihedsberøvende foranstaltning. § 29 g. Inden der træffes afgørelse om afslag i medfør af § 29 d, nr. 1, 4
6, § 29 e
1, 2
5, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres. § 29 h. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvelse i medfør af denne lov afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes. Stk. 2. Retten til at fuldbyrde overgår til udstedelsesstaten, hvis fængselsstraffen
anden frihedsberøvende foranstaltning ikke længere kan fuldbyrdes her i landet, fordi domfældte er undveget. § 29 i. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes straks skriftligt og uden unødigt ophold om 1) videresendelse af anmodningen om fuldbyrdelse til rette myndighed her i landet, 2) den endelige afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder om en eventuel tilpasning af sanktionen efter § 29 b, stk. 2
3, 3) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor, 4) at afgørelsen ikke kan
ikke længere kan fuldbyrdes her i landet, og 5) at fuldbyrdelsen er afsluttet, herunder om tidspunktet for en eventuel prøveløsladelses begyndelse og afslutning. § 29 j. En person, der er overført her til landet med henblik på afsoning af en fængselsstraf
fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning efter reglerne i denne lov, kan ikke idømmes fængselsstraf
anden foranstaltning, der begrænser den pågældendes frihed, for en anden strafbar handling, der er begået inden overførelsen, jf. dog stk.
4) den pågældende ikke har forladt Danmark inden 45 dage efter den endelige løsladelse
er vendt tilbage efter at have forladt landet. § 29 k. Justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, meddeler tilladelse til, at en person, som overføres fra en medlemsstat til en anden med henblik på afsoning af en fængselsstraf
fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning, der er idømt i den første medlemsstat, føres gennem riget. Med anmodning om tilladelse skal medfølge et eksemplar af udstedelsesstatens attest med anmodning om fuldbyrdelse til den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen skal ske. Tilladelsen skal meddeles inden en uge efter modtagelse af anmodningen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes, inden tilladelsen meddeles, hvis den pågældende person vil blive retsforfulgt
på anden måde udsat for en begrænsning af sin frihed på grund af en strafbar handling, der er begået inden overførelsen. Kapitel 6 b Anerkendelse af domme og afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse § 29 l. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på følgende strafferetlige afgørelser: 1) Domme, hvori straffastsættelse er udsat, når der i dommen
ved efterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en
flere pligter
påbud. 2) Domme, hvori fuldbyrdelsen af en frihedsstraf
frihedsberøvende foranstaltning er udsat, når der i dommen
ved efterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en
flere pligter
påbud. 3) Domme, som fastsætter en anden straf end frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning
bødestraf, og som pålægger en pligt
et påbud (alternativ sanktion). 4) Domme
endelige afgørelser, der træffes på grundlag af en dom, om prøveløsladelse med pålæg om en
flere pligter
påbud. § 29 m. En dom
afgørelse omfattet af § 29 l, som er afsagt
truffet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes, og tilsyn overtages, på anmodning fra udstedelsesstaten, hvis den domfældte har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og er vendt tilbage
ønsker at vende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerkendelse af dommen
afgørelsen efter § 29 o, stk. 2, § 29 p
q. Behandlingen af anmodninger om anerkendelse og overtagelse af tilsyn sker efter reglerne i kapitel
afgørelse anerkendes, selv om den domfældte ikke på tidspunktet for anmodningen har lovligt og sædvanligt ophold her i landet, hvis det skønnes formålstjenligt af hensyn til den pågældendes mulighed for resocialisering. Stk. 3. Når betingelserne for anerkendelse og overtagelse af tilsyn er opfyldt, jf. stk. 1 og 2, og udstedelsesstaten er underrettet om afgørelsen herom, jf. § 54, stk. 1, overtager justitsministeren
den, som justitsministeren bemyndiger hertil, tilsynet med de pligter
påbud, som er tilknyttet dommen
afgørelsen, når der er tale om 1) pligt til at meddele en bestemt myndighed ændring af bopæl
arbejdsplads, 2) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter
steder
i definerede områder i udstedelses-
fuldbyrdelsesstaten, 3) begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område, 4) påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannelse
fritidsaktiviteter
begrænsninger i
regler for udøvelse af arbejde, 5) pligt til at henvende sig til en bestemt myndighed på et bestemt tidspunkt, 6) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer, 7) pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande, der er blevet anvendt
med sandsynlighed kan anvendes af den domfældte til at begå en strafbar handling, 8) pligt til økonomisk at erstatte skader forvoldt ved lovovertrædelsen
pligt til at bevise, at en sådan pligt er overholdt, 9) pligt til at udføre samfundstjeneste, 10) pligt til at samarbejde med en tilsynsførende
med en repræsentant for en social myndighed, hvis ansvarsområde omfatter domfældte,
11) pligt til at underkaste sig terapi
afvænning. Stk. 4. En pligt
et påbud, som på grund af sin art
varighed ikke er foreneligt med de pligter
påbud, som i henhold til dansk lovgivning kan fastsættes for en tilsvarende strafbar handling, kan tilpasses i overensstemmelse med en pligt
et påbud, som ville kunne fastsættes her i landet. Den tilpassede pligt
det tilpassede påbud skal ligge så tæt som muligt på den oprindelige pligt
det oprindelige påbud, som er fastsat i udstedelsesstaten, og må ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil. Stk. 5. Hvis varigheden af pligten
påbuddet overstiger den maksimale varighed, som kan fastsættes i henhold til dansk lovgivning, nedsættes varigheden til det maksimale, som kan fastsættes i henhold til dansk lovgivning. Stk.
anden frihedsberøvende foranstaltning
om genindsættelse fra prøveløsladelse træffes ikke her i landet, hvis en handling svarende til den, der ligger til grund for udstedelsesstatens dom, ikke er strafbar efter dansk ret, medmindre det skønnes formålstjenligt af hensyn til den domfældtes mulighed for resocialisering. Bliver en sådan afgørelse relevant, og skønnes det ikke formålstjenligt at træffe afgørelsen her i landet, overføres afgørelseskompetencen i stedet til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten. Stk. 3. En afgørelse om fastsættelse af en frihedsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning træffes ikke her i landet, hvis en handling svarende til den, der ligger til grund for udstedelsesstatens dom, ikke tillige er strafbar efter dansk ret. Bliver en sådan afgørelse relevant, overføres afgørelseskompetencen i stedet til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten. Stk. 4. Hvis der skal træffes afgørelse om fuldbyrdelse af en frihedsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning, som overstiger den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, nedsættes straffen til den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning. Stk. 5. Hvis den i stk. 4 omhandlede frihedsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning på grund af sin art ikke er forenelig med sanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, kan straffen tilpasses til en lignende sanktion, der ville kunne anvendes her i landet. Den tilpassede sanktion må ikke udgøre en skærpelse i forhold til den idømte sanktion. Stk.
de pågældende pligter
påbud. § 29 o. En dom omfattet af § 29 l, der vedrører en af nedenstående handlinger, og en afgørelse omfattet af § 29 l, der er knyttet til en sådan dom, kan anerkendes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk. 2. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan anerkendelse af en dom
afgørelse omfattet af § 29 l afslås, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for den pågældende dom, ikke er strafbar efter dansk ret. § 29 p. Anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af § 29 l kan afslås, hvis 1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld
er i åbenbar uoverensstemmelse med dommen og ikke er blevet suppleret
rettet inden for en rimelig frist, 2) kriterierne for anerkendelse af dommen
afgørelsen og overtagelse af tilsyn efter § 29 m, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt, 3) der er grund til at formode, at pligten
påbuddet er idømt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering,
at den pågældende kan blive dårligere stillet af disse grunde, 4) straf ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse efter dansk ret, 5) der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med de pågældende pligter
påbud på grund af immunitet, 6) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15, 7) dommen
afgørelsen omfatter lægebehandling
terapi, som uanset muligheden for tilpasning efter § 29 m, stk. 4, ikke kan underkastes tilsyn i henhold til det danske retssystem
sundhedsvæsen, 8) pligten
påbuddet, som er fastsat i dommen
afgørelsen, er af en varighed på under 6 måneder, 9) dommen
afgørelsen vedrører en strafbar handling, som helt
for en stor
væsentlig dels vedkommende er begået her i landet
på et sted, der ligestilles hermed,
10) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, der er omhandlet i § 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen,
på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen, b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv
af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen
c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen,
den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse
anke inden for den gældende tidsfrist. § 29 q. Anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af § 29 l kan afslås, hvis den pågældende dom vedrører samme forhold, som den domfældte tidligere er fundet skyldig i
frifundet for her i landet
i en anden stat end udstedelsesstaten (forbud mod dobbelt strafforfølgning). Tilsvarende gælder, hvis den pågældende er benådet her i landet for handlingen. Hvis den domfældte tidligere er dømt i en anden stat end Danmark, kan anerkendelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes i domsstaten. Stk. 2. Anerkendelse kan tillige afslås, hvis tiltale er frafaldet
påtale er opgivet her i landet for de forhold, som den pågældende dom vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. § 29 r. Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse i medfør af § 29 p, nr. 1, 2, 7, 8, 9 og 10,
1, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt anmodes om straks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for afgørelsen. Afgørelsen om anerkendelse af dommen
afgørelsen kan i de i § 29 p, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuldstændig stand. Stk. 2. Efter aftale med udstedelsesstaten kan det i forbindelse med en afgørelse om afslag på anerkendelse efter § 29 o, stk. 2, § 29 p
3, på trods af afslaget på anerkendelse, dog således at ansvaret for at træffe efterfølgende afgørelser i forbindelse med tilsynet ikke overtages. Udstedelsesstaten skal i disse tilfælde uden unødigt ophold underrettes om den domfældtes tilsidesættelse af pligter og påbud og alle øvrige oplysninger, som er af betydning for udstedelsesstatens mulighed for at træffe efterfølgende afgørelser i sagen. § 29 s. Tilsyn med en dom
en afgørelse efter § 29 m, stk. 3, ophører her i landet, hvis udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen af underretning efter § 29 n, stk. 7,
5, tilbagekalder den i § 48 omhandlede attest, medmindre tilsyn i Danmark allerede er indledt. Stk. 2. Tilsyn med en dom
en afgørelse efter § 29 m, stk. 3, ophører endvidere her i landet, og tilsynet føres tilbage til denne stat, hvis 1) den domfældte forsvinder
ikke længere har sit lovlige og sædvanlige opholdssted her i landet
2) der er indledt en ny straffesag mod den pågældende i udstedelsesstaten og udstedelsesstaten beder om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten. § 29 t. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold 1) om videresendelse af en dom og, hvis det er relevant, en afgørelse omfattet af § 29 l og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet, 2) om, at overtagelse af tilsyn ikke er muligt, fordi den domfældte ikke kan spores her i landet, 3) om den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen
afgørelsen og om overtagelse af tilsyn, 4) om afslag på anerkendelse af dommen
afgørelsen og overtagelse af tilsyn og begrundelsen herfor, 5) om afgørelser om tilpasning af pligter
påbud og begrundelsen herfor, 6) om efterfølgende afgørelser som omhandlet i § 29 n
afslag på at træffe sådanne afgørelser, 7) om afgørelser om amnesti
benådning, som bevirker, at der ikke føres tilsyn med pligter
påbud, og, når det er relevant, begrundelsen herfor og 8) om afgørelser om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. § 29 n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2. Kapitel 6 c Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogater) § 29 u. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på strafferetlige afgørelser, der som alternativ til varetægtsfængsling pålægger en person en
flere foranstaltninger, der er mindre indgribende end varetægtsfængsling, herunder 1) pligt til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl, 2) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter
steder
i definerede områder i udstedelses-
fuldbyrdelsesstaten, 3) pligt til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder, 4) pligt, der begrænser muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens område, 5) pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed, 6) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse med den
de påståede lovovertrædelser, 7) pligt til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter i forbindelse med den
de påståede lovovertrædelser, hvilket kan omfatte beskæftigelse med et nærmere angivet erhverv
beskæftigelsesområde, 8) pligt til ikke at føre køretøj, 9) pligt til at stille en økonomisk sikkerhed, 10) pligt til at undergive sig terapeutisk behandling
afvænning
11) pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande i forbindelse med den
de påståede lovovertrædelser. § 29 v. En afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er truffet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes og fuldbyrdes her i landet på anmodning fra udstedelsesstaten, hvis den person, som afgørelsen vedrører, har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og personen efter at være blevet underrettet om foranstaltningerne har indvilget i at vende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerkendelse af afgørelsen efter § 29 w, stk. 2,
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk. 2. Uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, kan anerkendelse af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling afslås, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for den pågældende afgørelse, ikke er strafbar efter dansk ret. § 29 x. Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling kan afslås, hvis 1) den attest, som er omhandlet i § 48, er mangelfuld
i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret
rettet inden for en rimelig frist, 2) kriterierne for fuldbyrdelse af afgørelsen efter § 29 v, stk. 1
2, ikke er opfyldt, 3) afgørelsen ikke vedrører en af de i § 29 u nævnte foranstaltninger, 4) der er grund til at formode, at foranstaltningerne er pålagt med det formål at straffe den pågældende person på grund af vedkommendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering,
at den pågældende kan blive dårligere stillet af disse grunde, 5) straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse efter dansk ret, 6) der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med foranstaltningerne på grund af immunitet, 7) den pågældende person på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,
8) den pågældende person i tilfælde af overtrædelse af foranstaltningerne ikke vil kunne udleveres efter reglerne i kapitel 2 a i lov om udlevering af lovovertrædere. Stk. 2. Anerkendelse og fuldbyrdelse kan endvidere afslås, hvis afgørelsen vedrører forhold, som personen tidligere er fundet skyldig i
frifundet for her i landet
i en anden stat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis personen er benådet her i landet for handlingen. Hvis personen er dømt i en anden stat end Danmark, kan anerkendelse kun afslås, hvis dommen er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes i domsstaten. Stk. 3. Anerkendelse og fuldbyrdelse kan tillige afslås, hvis tiltale er frafaldet
påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. § 29 y. Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse i medfør af § 29 x, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2
stk. 3, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt anmodes om straks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for afgørelsen. Afgørelsen om anerkendelse og fuldbyrdelse kan i de i § 29 x, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuldstændig stand. Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om anerkendelse af en afgørelse om foranstaltninger, som ville kunne afslås efter § 29 x, stk. 1, nr. 8, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes om den påtænkte afgørelse og gives en frist på 10 dage fra underretningens modtagelse til eventuelt at trække anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse tilbage. § 29 z. Udstedelsesstatens kompetente myndighed har kompetencen til at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, herunder efterfølgende afgørelser om forlængelse, ændring
tilbagekaldelse af udstedelsesstatens oprindelige afgørelse. Stk. 2. Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ved en efterfølgende afgørelse ændrer de oprindelig pålagte foranstaltninger og de nye foranstaltninger ikke er omfattet af § 29 u, kan justitsministeren
den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at afvise fuldbyrdelse af de nye foranstaltninger. Stk.
den, ministeren bemyndiger hertil, anmode den kompetente myndighed om at træffe en sådan afgørelse inden for en rimelig frist. Stk. 5. Træffer den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke afgørelse inden for den i stk. 4 nævnte frist, kan justitsministeren
den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger. § 29 æ. Hvis en foranstaltning på udstedelsesstatens anmodning skal opretholdes ud over 4 uger, skal justitsministeren
den, ministeren bemyndiger hertil, senest 3 uger efter at fuldbyrdelsen af foranstaltningen er påbegyndt her i landet, anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om inden for 1 uge at bekræfte nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen. Anmodningen skal herefter genfremsættes, hver gang der er forløbet 3 uger fra modtagelsen af bekræftelsen fra udstedelsesstaten. Stk.
den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger. § 29 ø. Fuldbyrdelsen af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling afbrydes her i landet, og kompetencen føres tilbage til udstedelsesstaten, hvis 1) den pågældende person har lovligt og sædvanligt opholdssted uden for Danmark, 2) udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen af underretning efter § 29 å, stk. 1, nr. 7, tilbagekalder den i § 48 omhandlede attest, medmindre fuldbyrdelsen af foranstaltningen i Danmark allerede er indledt, 3) udstedelsesstaten har ændret foranstaltningerne i afgørelsen og fuldbyrdelse af de nye foranstaltninger er afvist efter § 29 z, stk. 2, 4) der er truffet afgørelse om at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger efter § 29 z, stk. 5,
3,
5) udstedelsesstaten har meddelt, at afgørelsen i udstedelsesstaten ikke længere kan fuldbyrdes. § 29 å. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold 1) om videresendelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet, 2) om den pågældende persons eventuelle adresseændringer, 3) om, at fuldbyrdelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling ikke er mulig, fordi den pågældende person ikke kan spores her i landet, 4) om, at en afgørelse om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling er blevet påklaget, 5) om den endelige afgørelse om at anerkende afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, 6) om afslag på at anerkende afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling og begrundelsen herfor, 7) om enhver afgørelse om tilpasning af foranstaltningerne samt begrundelsen herfor og 8) om enhver afgørelse efter § 29 z, stk. 2
5,
3, om at afvise
indstille fuldbyrdelse af de foranstaltninger, som er fastsat i afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling. Stk.
foranstaltning pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende en
flere strafbare handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder af enhver art. § 31. En konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 32, 33
anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år: 1) Deltagelse i en kriminel organisation. 2) Terrorisme. 3) Menneskehandel. 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer. 7) Bestikkelse. 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold. 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen. 11) Internetkriminalitet. 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter. 13) Menneskesmugling. 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse. 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer. 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning. 17) Racisme og fremmedhad. 18) Organiseret
væbnet tyveri. 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande. 20) Bedrageri. 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning. 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter. 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed. 24) Forfalskning af betalingsmidler. 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer. 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer. 27) Handel med stjålne motorkøretøjer. 28) Voldtægt. 29) Brandstiftelse. 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed. 31) Skibs-
flykapring. 32) Sabotage. Stk.
er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen, 2) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt
delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret, 3) fuldbyrdelse vil stride mod straffelovens § 12, 4) tredjemands rettigheder i henhold til dansk lovgivning gør det umuligt at fuldbyrde afgørelsen
5) det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen,
på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen, b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv
af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen
c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen,
den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse
anke inden for den gældende tidsfrist. Stk. 2. Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt
frifundet for her i landet
i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Stk. 3. Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis der er grund til at formode, at afgørelsen er truffet med det formål at retsforfølge
straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning
seksuelle orientering. § 34. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis 1) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed, 2) afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed
3) afgørelsen er truffet i henhold til udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til konfiskation, i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i tilsvarende tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt. Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt
frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet
ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Stk.
1, nr.
straffesag, 2) indtil afslutningen af en konfiskationssag i Danmark, hvis formuegodet allerede er omfattet af en sådan sag,
3) i en passende periode, hvis det skønnes, at der er risiko for, at den samlede værdi, der opnås ved fuldbyrdelsen, kan overstige det beløb, der er anført i afgørelsen, fordi denne fuldbyrdes samtidig i mere end én medlemsstat. Stk.
af anden grund tilbagekaldes. §
delvis er sket konfiskation i en anden stat, høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes. § 41. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om 1) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor, 2) tilfælde, hvor afgørelsen helt
delvis ikke fuldbyrdes her i landet, herunder hvor det selv efter høring af udstedelsesstaten viser sig umuligt at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation, fordi de formuegoder, der skal konfiskeres, allerede er konfiskeret, er forsvundet, er blevet destrueret
ikke kan findes på det i attesten angivne sted,
fordi det ikke er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne befinder sig, 3) tilfælde, hvor konfiskationsbeløbet er eftergivet her i landet, 4) en beslutning om udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed, 5) ophør af grunden til udsættelse, og 6) at fuldbyrdelsen er afsluttet. Kapitel 8 Disponering over konfiskerede midler § 42. Pengebeløb, der konfiskeres i Danmark ved fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation i henhold til denne lov, tilfalder statskassen, hvis beløbet er på mindre end 10.000 euro
et dertil svarende beløb. Stk.
den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden
en del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde. § 47. Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten, hvis denne efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som følge af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden
en del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders handlemåde. Afsnit V Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser Kapitel 10 Formelle krav m.v. §
anden frihedsberøvende foranstaltning
konfiskation kan fuldbyrdes her i landet,
om, hvorvidt en afgørelse om pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse kan anerkendes og tilsyn overtages, udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det findes nødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af udstedelsesstatens afgørelse. Kapitel 11 Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser om beslaglæggelses- og bevissikringskendelser §
ville kunne tilvejebringe uden retskendelse til brug for en tilsvarende dansk straffesag. Afgørelsen træffes snarest og inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Udstedelsesmyndigheden underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen.« Stk. 3. Afgørelse om afslag på fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser efter stk. 1 træffes af justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, snarest og så vidt muligt inden 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af beslaglæggelseskendelsen. Stk. 4. Afgørelse om afslag på fuldbyrdelse af bevissikringskendelser efter stk. 1 træffes af justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, snarest og inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Udstedelsesmyndigheden underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen. § 49 a. Skal afgørelsen om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse
bevissikringskendelse træffes af retten efter § 49, stk. 1, indbringes sagen af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvortil sagen har tilknytning. §
der indgives begæring efter retsplejelovens § 807 c, underretter anklagemyndigheden den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen, således at den pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger. Anklagemyndigheden orienterer endvidere den pågældende myndighed om kæremålets udfald. § 52. Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse
en bevissikringskendelse, gennemføres kendelsen af politiet i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om fremgangsmåden ved foretagelsen af de pågældende indgreb. Stk.
en særlig procedure i forbindelse med fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse skal imødekommes, når det er nødvendigt, for at det indsamlede bevismateriale kan anvendes som bevis i udstedelsesstaten, i det omfang sådanne krav og procedurer ikke er i modstrid med grundlæggende principper i dansk ret. Stk.
en særlig procedure i forbindelse med fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse skal imødekommes, i det omfang sådanne krav og procedurer ikke er i modstrid med grundlæggende principper i dansk ret. Kapitel 12 Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af endelige strafferetlige afgørelser og afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling § 54. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgørelse om anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation, bødestraf, fængselsstraf
andre frihedsberøvende foranstaltninger og foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling og om anmodninger om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse, jf. dog stk. 2 og
anden frihedsberøvende foranstaltning træffes ved dom. Stk.
anden frihedsberøvende foranstaltning og afslag på anmodninger herom træffes så vidt muligt inden 90 dage efter modtagelsen af anmodningen fra udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen. Stk. 5. Afgørelser om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse og afslag på anmodninger herom træffes hurtigst muligt og senest 60 dage efter modtagelsen af dommen
afgørelsen. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at overholde fristen. Stk. 6. Afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling træffes hurtigst muligt og senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen fra udstedelsesstaten. Hvis en afgørelse om fuldbyrdelse kæres, jf. § 54 d, stk. 4, forlænges fristen for fuldbyrdelsen af afgørelsen med yderligere 20 arbejdsdage. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at overholde fristen. § 54 a. Sager om fuldbyrdelse af en fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning, der skal afgøres ved dom efter § 54, stk. 2, indbringes af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører, bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, bestemmer justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, hvilken byret der skal behandle sagen. Stk.
ophævelse af den efter § 54, stk. 2, afsagte dom, hvis grundlaget for dommen er ændret. Anmodning herom fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen. § 54 c. Når en afgørelse om fængselsstraf
anden frihedsberøvende foranstaltning kan
må antages at kunne fuldbyrdes her i landet efter denne lov, kan retten træffe bestemmelse om, at den domfældte skal varetægtsfængsles i overensstemmelse med retsplejelovens regler, indtil fuldbyrdelsen kan påbegyndes. § 54 d. Sager om fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, jf. § 54, stk. 3, indbringes af anklagemyndigheden for retten på det sted, hvor den person, afgørelsen vedrører, bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, bestemmer justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, hvilken byret der skal behandle sagen. Indbringelse for retten skal ske, snarest muligt efter at anklagemyndigheden har modtaget sagen. Stk.
konfiskationen kan fuldbyrdes, skal den pågældende person, som bødestraffen
konfiskationen vedrører, samtidig med at der gives meddelelse om afgørelsen, gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse efter § 56 og med fristen for fremsættelse af anmodning herom. § 56. Træffes der afgørelse om, at bødestraffen
konfiskationen kan fuldbyrdes, kan enhver, som er part i sagen, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om afgørelsens lovlighed for retten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører, bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, behandles sagen dér, hvortil sagen i øvrigt har tilknytning. Stk. 2. Anmodning herom skal fremsættes senest 14 dage efter, at beslutningen er meddelt den pågældende. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, tillade, at afgørelsen indbringes for retten, selv om anmodning først fremsættes efter fristens udløb. Stk.
omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt. Forsvareren har samme beføjelser som en forsvarer i en dansk straffesag. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741. § 57. Hvis der anmodes om domstolsprøvelse i medfør af § 56, stk. 1, underretter justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom, herunder om grundlaget for anmodningen, således at den pågældende myndighed kan fremkomme med sine bemærkninger. Stk. 2. Justitsministeren
den, der bemyndiges dertil, orienterer endvidere den pågældende myndighed om domstolsprøvelsens udfald. §
anden frihedsberøvende foranstaltning, jf. § 29 b, overføres den domfældte her til landet efter aftale med udstedelsesstaten inden 30 dage efter afgørelsen, medmindre dette af uforudsete årsager ikke er muligt. Fuldbyrdelsen sker, i det omfang andet ikke følger af nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter. Dansk rets regler om benådning finder tilsvarende anvendelse på afgørelser, som fuldbyrdes efter nærværende lov. Stk.
formularer, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse
en bevissikringskendelse, skal attesteres af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Stk. 2. Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraffe og konfiskation og med henblik på fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling samt anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter
påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse
straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion
ved prøveløsladelse, skal attesteres af justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil. § 60. Hvis en udenlandsk myndighed har truffet afgørelse om fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse
en dansk kendelse om ransagning, beslaglæggelse
edition, kan kendelsen indbringes for retten af enhver, der er part i sagen, uanset at kærefristen, jf. retsplejelovens § 969, stk. 1, er udløbet. § 60 a. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, kan træffe beslutning om at anmode en anden medlemsstat om at overtage fuldbyrdelsen af en fængselsstraf
andre retsfølger af frihedsberøvende karakter, der er idømt her i landet, når det må antages at kunne lette den domfældtes sociale reintegration efter fuldbyrdelsen. Stk. 2. Fuldbyrdelse i en medlemsstat, hvor den domfældte er statsborger og bor,
hvortil den domfældte skal udvises
har taget ophold under straffesagens behandling her i landet, kræver ikke den domfældtes samtykke. Stk. 3. Flygter den domfældte fra fuldbyrdelsen i en anden medlemsstat, kan den resterende del af fængselsstraffen
anden retsfølge af frihedsberøvende karakter fuldbyrdes her i landet. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager, der er omfattet af denne bestemmelse. § 60 b. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, kan anmode en anden medlemsstat om at anerkende og føre tilsyn med en dom
en afgørelse som nævnt i § 29 l, når den domfældte er vendt tilbage til denne medlemsstat
ønsker at vende tilbage til medlemsstaten. Stk. 2. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, kan desuden anmode en anden medlemsstat end den, hvor domfældte har lovligt
sædvanligt ophold, om at anerkende og føre tilsyn med dommen
afgørelsen, hvis den domfældte ønsker det og medlemsstaten har givet sit samtykke hertil. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager, der er omfattet af denne bestemmelse. § 60 c. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, kan anmode en anden medlemsstat om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, når den pågældende person, som er omfattet af afgørelsen, har lovligt og sædvanligt ophold i denne medlemsstat og efter at være blevet underrettet om foranstaltningerne har indvilget i at vende tilbage til medlemsstaten. Stk. 2. Justitsministeren
den, ministeren bemyndiger dertil, kan desuden anmode en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende person har lovligt og sædvanligt ophold, om at fuldbyrde afgørelsen, hvis den pågældende ønsker det og medlemsstaten har givet sit samtykke hertil. Stk.
straffuldbyrdelse m.v. og rammeafgørelsen om afgørelser afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssagen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden 2) § 1, nr. 4 og 7, i lov nr. 271 af
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.