lta/2013/333

LBK H#LOKDOK03 A A20130033329 BP000470 145871 Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. 2013 2013-03-20 2013-03-27 2017-12-08 Historic 333 Lovtidende A 2013-07-02 2013-06-12 32009L0065 32007L0016 32010L0043 32010L0044 32010R0583 32010R0584 A20130061530 2013-06-12 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.\n(Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.) A20140026830 2014-03-25 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love\n(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) Nej Annette Vilhelmsen Ulrik Nødgaard Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervs- og Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 141-0018 Erhvervsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007 nr. L 79, s. 11,Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende nr. L 176, s. 42–61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende nr. L 176, s. 28–41. Loven gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, EU-Tidende nr. L 176, s. 1–15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende nr. L 176, s. 16–27. Herved bekendtgøres lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, med de ændringer, der følger af § 36 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 5 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 7 i lov nr. 1383 af 23. december 2012. Afsnit I Generelle bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Denne lov finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, jf. stk. 2-5 og 8, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og foreninger, der ikke modtager midler fra offentligheden, jf. stk. 6 og 7. Stk. 2. Kapitel 3-14 og 21-23 finder anvendelse på danske UCITS, herunder 1) masterinstitutter, 2) feederinstitutter, 3) pengemarkedsforeninger og 4) korte pengemarkedsforeninger. Stk. 3. Kapitel 3-12, 15 og 21-23 finder anvendelse på specialforeninger, dvs. 1) placeringsforeninger, 2) pengemarkedsforeninger, 3) korte pengemarkedsforeninger og 4) investeringsinstitutforeninger. Stk. 4. Kapitel 3-12, 16 og 21-23 finder anvendelse på hedgeforeninger. Stk. 5. Kapitel 4 finder anvendelse på udenlandske investeringsinstitutters markedsføring her i landet og på danske UCITS’ anmeldelse af markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Endvidere finder §§ 196, 197, 202–206, 210, 212, 213, 216-218 b anvendelse på udenlandske investeringsinstitutter. Stk. 6. Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-218 b samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse på professionelle foreninger. Stk. 7. Kapitel 18, 19 og 21-23 finder anvendelse på godkendte fåmandsforeninger. Stk. 8. Kapitel 20 og §§ 210, 212, 218, 218 a, 218 b og 221 finder anvendelse på andre kollektive investeringsordninger end de i stk. 2-5 nævnte. Stk. 9. Kapitel 24 finder anvendelse på Erhvervsstyrelsens registrering af ikkegodkendte fåmandsforeninger. § 2. Loven finder ikke anvendelse på følgende virksomheder: 1) Kapitalselskaber, der er aktieselskaber. 2) Kapitalselskaber, der er anpartsselskaber. 3) Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde). 4) Kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat i virksomheden eller koncernen. Stk. 2. Finanstilsynet kan dog træffe beslutning om, at de i stk. 1, nr. 4, nævnte ordninger skal være omfattet af § 1, stk. 2-4 eller stk. 8. Kapitel 2 Definitioner § 3. I denne lov forstås ved: 1) Finansielle instrumenter:

1. a)Værdipapirer.
2. b)Pengemarkedsinstrumenter.
3. c)Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter.
4. d)Afledte finansielle instrumenter.
5. e)Indskud i kreditinstitutter. 2) Værdipapirer:
6. a)Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.
7. b)Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter (debt securities).
8. c)Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning. 3) Pengemarkedsinstrumenter: Finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. §§ 120 og 121. 4) Udenlandsk investeringsinstitut: Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 2-4 og 8, nævnte ordninger. 5) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes
9. a)i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde)
10. b)som »trusts« (unit trusts) eller
11. c)i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger og selskaber for investering med kapital, der er variabel, (SIKAV’er)) 6) Et EU-investeringsinstituts (UCITS’) hjemland: Den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet. 7) Et EU-investeringsinstituts (UCITS’) værtsland: En medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttets hjemland, hvor andelene i investeringsinstituttet markedsføres. 8) Investeringsforvaltningsselskab: Et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed. 9) Administrationsselskab: Et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS. 10) Administrationsselskabs hjemland: Den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. 11) Administrationsselskabs værtsland: En medlemsstat, som ikke er administrationsselskabets hjemland, og hvor administrationsselskabet har filial eller præsterer tjenesteydelser. 12) Depotselskab: Et pengeinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet beliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og depositarer, jf. UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, for UCITS med hjemsted i andre EU- eller EØS-lande, og som har fået overdraget
12. a)samtlige en forenings eller UCITS’ finansielle aktiver og
13. b)de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed henholdsvis UCITS-direktivets kapitel IV eller kapitel V, afdeling 3. 13) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, som skal tilbagebetales, og at yde lån for egen regning. 14) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder. 15) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. 16) Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed. 17) Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-Direktivet). 18) Andet marked: Et marked, som er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet. 19) OTC-marked: Et marked for omsætning af finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af de i nr. 17 og 18 nævnte markeder. 20) Snævre forbindelser:
14. a)Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 16 angivne art,
15. b)kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
16. c)flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed. 21) Masterinstitut: En UCITS, jf. nr. 5, herunder en investeringsforening eller en afdeling heraf, som
17. a)har mindst et feederinstitut, jf. nr. 22, blandt sine deltagere,
18. b)ikke selv er et feederinstitut, og
19. c)ikke investerer i et feederinstitut. 22) Feederinstitut:
20. a)En UCITS, jf. nr. 5, eller en afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller
21. b)en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 10, stk. 5, jf. § 5, henholdsvis § 12, stk. 3. 23) Master-feeder-struktur: Et feederinstitut og det masterinstitut, som feederinstituttet har investeret i. 24) Kompetente myndigheder: De myndigheder, som de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har udpeget i medfør af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet). 25) Professionel investor: En investor, som besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. 26) Ikkegodkendte fåmandsforeninger: Foreninger med få investorer, der kan registreres af Erhvervsstyrelsen efter kapitel 24, men som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvem der kan anses for at være professionelle investorer, jf. nr. 25. Afsnit II Tilladelse til virksomheder, godkendelse af vedtægter, delegation til et investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, eneret, virksomhedsområde for danske UCITS, master-feeder-struktur, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf Kapitel 3 Tilladelse til danske UCITS, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf, og godkendelse af vedtægter m.v. Danske UCITS og masterinstitutter § 4. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som danske UCITS, jf. dog også § 5, for at kunne udøve virksomhed, som 1) består i
22. a)fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13, eller
23. b)som et masterinstitut, jf. § 3, nr. 21, enten at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og have et feederinstitut blandt sine investorer eller at have mindst to feederinstitutter som investorer, og som 2) på en investors anmodning at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Stk. 2. En dansk UCITS, der modtager midler som masterinstitut, 1) må ikke selv være et feederinstitut, 2) skal inden tre arbejdsdage underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra, og 3) skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet. Stk. 3. Danske UCITS er sammen med de i § 18 nævnte investeringsinstitutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1. Stk. 4. Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 17 og har eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på foreningens hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsforeninger. Stk. 5. Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsforeningen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 127. Stk. 6. SIKAV’er må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen SIKAV i selskabets navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på selskabets hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV’er. Stk. 7. SIKAV’er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkeds-SIKAV)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter afdelingens navn. Hvis SIKAV’en tilføjer »(kort pengemarkeds-SIKAV)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127. Stk. 8. Værdipapirfonde må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen »værdipapirfond« i værdipapirfondens navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på fondens hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Pligterne i 1. pkt. påhviler i medfør af § 9 b, stk. 4, det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er værdipapirfonde. Stk. 9. Værdipapirfonde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsfond)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer »(kort pengemarkedsfond)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127. Stk. 10. En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen. Feederinstitutter § 5. Danske UCITS skal ud over tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en afdeling af en anden UCITS (masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at den danske UCITS (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinstitut. Stk. 2. Danske UCITS, der er feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17. Stk. 3. Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab har pligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, for at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser. Stk. 4. Hvis en dansk UCITS indgår i en master-feeder-struktur, skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblik på investorbeskyttelse: 1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal indgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven og påse, at masterinstituttet overholder placeringsgrænserne. 2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter. 3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtelser. Stk. 5. Har masterinstituttet og feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, kan bestyrelserne i de to danske UCITS eller i det eller de pågældende investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange. Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftaler og de i stk. 5 nævnte forretningsgange. Specialforeninger § 6. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som består i 1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15 nævnte finansielle instrumenter, og 2) på en investors anmodning at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 2. Specialforeninger er sammen med de i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Specialforeninger må kun udøve virksomhed, som er nævnt i stk. 1 og § 17, og har eneret og pligt til at benytte »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening« eller »investeringsinstitutforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er specialforeninger. Hvis en pengemarkedsforening betegner sig »(kort pengemarkedsforening)« eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, karakteriseres som »(kort)«, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder med hjemmel i § 127. Stk. 4. En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke medregnes i formuen. Hedgeforeninger § 7. Virksomheder, der ikke har tilladelse efter §§ 4-6, skal have tilladelse af Finanstilsynet som hedgeforening for at kunne udøve virksomhed, som består i 1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, 2) at placere midlerne i finansielle instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og i likvide midler, herunder valuta i overensstemmelse med den i foreningens vedtægter fastsatte investeringspolitik og risikoprofil og 3) på en investors anmodning at indløse investorernes andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen, efter vedtægternes bestemmelser herom, dog mindst en gang om måneden. Stk. 2. Hedgeforeninger er sammen med de i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17 og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger. Stk. 4. En forening, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke medregnes i formuen. Provenu af lån, som foreningen optager på vegne af en afdeling, og immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen. Depotselskabers opbevaring af formue tilhørende danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger § 8. Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS, specialforeninger eller hedgeforeninger skal forvaltes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte forening. Organisering m.v. af danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger § 9. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er investor i foreningen. Stk. 2. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 5. En investor i en forening hæfter alene med den eller de andele, som medlemmet ejer af en afdelings formue. Enhver andel i en forenings eller afdelings formue skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 27 om stemmeret. § 9 a. En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan variere på de vilkår, som er fastsat i SIKAV’ens vedtægter, jf. § 14 a, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, er investor i SIKAV’en. Stk. 2. En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under konkurs eller rekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager. Stk. 3. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysninger om, fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning, og som skal indeholde SIKAV’ens vedtægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV’en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor. Stk. 4. SIKAV’er skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 5. Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Stk. 6. En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 7. En investor i en SIKAV hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue. Enhver andel i SIKAV’ens eller en afdelings kapital skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14 a, stk. 1, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 31 e om stemmeret. § 9 b. Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber, jf. denne lovs § 3, stk. 1, nr. 9. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i fonden. Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom. Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disse afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrer fonden. Stk. 5. En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i andelsklasser i henhold til fondsbestemmelserne. Stk. 6. En investor i en værdipapirfond hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue. Enhver andel i en værdipapirfonds afdelings formue skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, og § 14 b, nr. 8, om andele uden ret til udbytte (ex kupon). Tilladelse til danske UCITS, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger § 10. Finanstilsynet tillader en forening at udøve virksomhed, hvis 1) foreningen er gyldigt stiftet, 2) kravene i § 4, stk. 1-5 og 10, § 5, § 6 eller § 7 er opfyldt, 3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 39, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab, jf. § 15, 4) Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter, 5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, jf. § 16, 6) foreningens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, 7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i investeringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. for hedgeforeninger, er tegnet på den stiftende generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr., 10) foreningen har hjemsted i Danmark og 11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles i stk. 6. Stk. 2. Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis 1) SIKAV’en er gyldigt stiftet i henhold til § 9 a, stk. 2-4, 2) kravene i § 4, stk. 1-3, 6 og 7, og hvis SIKAV’en har søgt om tilladelse som feederinstitut kravene i § 5, er opfyldt, 3) medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kravene i § 39, og Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 15 a, 4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter, 5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af depotselskab, jf. § 16, 6) SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, 7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 9) SIKAV’en har hjemsted i Danmark, og 10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6. Stk. 3. Finanstilsynet tillader en værdipapirfond at udøve virksomhed, hvis 1) kravene i § 4, stk. 1-3, 8 og 9, og hvis værdipapirfonden har søgt om tilladelse som feederinstitut kravene i § 5, er opfyldt, 2) Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne for fonden, 3) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af denne værdipapirfond, 4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets valg af depotselskab, jf. § 16, 5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan vedrørende fonden er forsvarlig, 6) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, og 8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6. Stk. 4. En dansk UCITS, der søger om tilladelse til at investere som feederinstitut, eller til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende: 1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser, 2) prospekt og dokument med central investorinformation for den pågældende danske UCITS og for masterinstituttet, 3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om administration af master-feeder-strukturen, jf. § 5, stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1, 4) de oplysninger, jf. stk. 5, der skal udleveres til investorerne, når feederinstituttet allerede har tilladelse som dansk UCITS, 5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab, 6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og 7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om, at det ikke er et feederinstitut, og heller ikke ejer andele i et feederinstitut. Stk. 5. Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 5, at udøve virksomhed, herunder at investere ud over 20-procents-grænsen i § 135, jf. § 124, når feederinstituttet har indsendt de i stk. 4 nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisor samt masterinstituttet opfylder kravene i stk. 4 og 7 og § 5, herunder regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af stk. 8 og § 5, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning. Stk. 6. En ansøgning om tilladelse efter §§ 4-7 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 4 er opfyldt. Stk. 7. En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhed og herefter får tilladelse som feederinstitut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før dato nævnt i nr. 3 udlevere følgende til sine investorer: 1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS’ investering som feederinstitut i masterinstituttet. 2) Den i § 84 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet. 3) Oplysning om den dato, hvor den danske UCITS vil begynde at investere som feederinstitut i masterinstituttet, eller hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i § 135, stk. 1 og 2. 4) En erklæring om, at investorerne i UCITS’en inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret oplysninger nævnt i dette stykke. Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 7 nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres. Stk. 9. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1 og 4, kan den pågældende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening, påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne. En dansk UCITS, der har tilladelse som feederinstitut, kan dog først investere ud over grænsen nævnt i § 135, stk. 1, efter udløbet af perioden på 30 dage, der er nævnt i stk.7. Stk. 10. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening retligt, herunder på grund af vedtægterne eller fondsbestemmelserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet. Stk. 11. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening, jf. stk. 1, skal det meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene. Stk. 12. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SIKAV eller en værdipapirfond, skal det meddeles henholdsvis SIKAV’ens eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan SIKAV’en eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 9 b, stk. 4, indbringe sagen for domstolene. Stk. 13. Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITS afslag på en ansøgning om at blive et feederinstitut eller på at investere i et nyt masterinstitut, jf. stk. 4, skal Finanstilsynet give afslaget senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning. Anmeldelser af investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger eller hedgeforeninger til Erhvervsstyrelsen § 11. Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening, en SIKAV, en specialforening eller en hedgeforening tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings eller en SIKAV’s vedtægter, kan Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3. Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAV sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervsstyrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen eller SIKAV’en. Stk. 3. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger. Uanset § 9, stk. 1, i selskabsloven skal anmeldelsen af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen om at ændre vedtægterne er truffet. Stk. 4. I stedet for at sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet, som anført i stk. 2, kan foreningen eller SIKAV’en sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 218. Godkendelse af ændring af vedtægter og fondsbestemmelser for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt tilladelse til nye afdelinger § 12. Finanstilsynet godkender ændring af en forenings vedtægter, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov. Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, når 1) afdelingen er gyldigt stiftet, 2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen, 3) afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger har en formue på mindst 10 mio. kr. og afdelinger af hedgeforeninger har en formue på mindst 25 mio. kr., og 4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger henholdsvis 25 mio. kr. i afdelinger af hedgeforeninger. Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i investeringsforeninger, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13. § 12 a. Finanstilsynet godkender ændring af vedtægterne for en SIKAV, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov. Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når 1) afdelingen er gyldigt stiftet, og 2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen. Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13. § 12 b. Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, når ændringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrere værdipapirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. En ændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer, så snart Finanstilsynets godkendelse foreligger. Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingen er gyldigt etableret, og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingen. Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i værdipapirfonde, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13. Andelsklasser i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger § 13. Når vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening indeholder bestemmelser om, at den pågældende UCITS’ eller forenings afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægterne eller fondsbestemmelser etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling forudsætter etableringen, at afdelingens investorer på en generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen. Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening eller i en specialforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr., og en andelsklasse i en hedgeforening skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten være tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr. Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening skal også sende en erklæring fra den pågældende danske UCITS’, specialforeningens eller hedgeforeningens eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at den pågældende danske UCITS’, specialforeningens eller hedgeforeningens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis er betryggende, for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger. Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver. Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika. Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 91 finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser. Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder om, at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres. Vedtægter for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger § 14. Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om 1) foreningens formål, 2) hvilken kategori af investorer, foreningen modtager midler fra, 3) foreningens navn og eventuelle binavne, 4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvis en forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforening har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 15, stk. 2, 5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om, hvorvidt bestyrelsen kan etablere nye afdelinger, 6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1, 7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), 8) valg og udskiftning af foreningens depotselskab, 9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse, 10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling, 11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten, 12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden forening, SIKAV eller værdipapirfond, 13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab samt revision, 14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer, 15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser, 16) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser, 17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed, 18) emission og indløsning af andele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri, og mulighederne for at suspendere foreningens indløsning af andele, 19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår, 20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, 21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes, 22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret, 23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent, 24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 17, stk. 2, 25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49, 26) foreningens og de enkelte afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og for hedgeforeninger den enkelte afdelings investeringspolitik og risikoprofil og 27) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en forening agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Vedtægter for SIKAV'er § 14 a. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde bestemmelser om 1) SIKAV’ens formål, 2) hvilken kategori af investorer SIKAV’en modtager midler fra, 3) SIKAV’ens navne og eventuelle binavne, 4) den kommune her i landet, hvor SIKAV’en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2, 5) SIKAV’ens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om, bestyrelsen kan etablere nye afdelinger, 6) hvorvidt SIKAV’ens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1, 7) SIKAV’ens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), 8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og udskiftning heraf, 9) valg og udskiftning af SIKAV’ens depotselskab, 10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse, 11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling, 12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten, 13) de regler, der gælder for varetagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, SIKAV’ens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS, 14) bestyrelse og revision, 15) hvem der har ret til at tegne SIKAV’en, herunder hvem der udøver stemmeretten på SIKAV’ens værdipapirer, 16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser, 17) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformningen af eventuelle beviser, 18) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed, 19) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere SIKAV’ens indløsning af andele, 20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår, 21) hvorledes SIKAV’ens aktiver værdiansættes, 22) hvorledes emissions- og indløsningspriser for andelene fastsættes, 23) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret, 24) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent, 25) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 17, stk. 2, 26) hvorvidt SIKAV’en kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49, 27) SIKAV’ens og de enkelte afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder SIKAV’en eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og 28) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en SIKAV agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Stk. 2. En SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrationsselskab, har SIKAV’en dog hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV’en skal, når den administreres af et administrationsselskab, indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en i Danmark. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde § 14 b. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal indeholde bestemmelser om 1) fondens formål, 2) hvilken kategori af investorer fonden modtager midler fra, 3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuelle binavne, 4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor), eller adressen på fondens administrationsselskab, 5) værdipapirfondens navn og eventuelle binavne, 6) værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablere nye afdelinger, 7) hvorvidt fondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1, 8) fondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), 9) valg og udskiftning af fondens depotselskab, 10) de regler, der gælder for ændring af fondsbestemmelser, opløsning af fonden og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS, 11) at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler, og hvem der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende fonden, 12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser, 13) hvorvidt andelene lyder på nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser, 14) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed, 15) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere fondens indløsning af andele, 16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, 17) hvorledes fondens aktiver værdiansættes, 18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes, 19) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret, 20) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent, 21) hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 49, 22) de enkelte afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og 23) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en fond agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Godkendelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab § 15. Finanstilsynet godkender en forenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab, jf. § 32, stk. 4, når 1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, 2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medfører en mere effektiv administration af foreningens virksomhed, 3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere denne type forening, 4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere foreningen, 5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af foreningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende forening, 6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab, og 7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen. Stk. 2. En forening, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkontor. Har en investeringsforening delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, har foreningen hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer foreningen i Danmark. Godkendelse af SIKAV'ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab § 15 a. Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 33 a, stk. 2, når 1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, 2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere SIKAV’er, 3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en, 4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV, 5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV’ens bestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og 6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen. Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers administration af værdipapirfonde § 15 b. Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond, når 1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere værdipapirfonde, 2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipapirfonden, 3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af værdipapirfondens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond, 4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når værdipapirfonden administreres af et administrationsselskab, og 5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen. Godkendelse af danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab § 16. Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’, specialforenings og hedgeforenings valg af depotselskab, når 1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, jf. § 14, nr. 8, § 14 a, stk. 1, nr. 9, eller § 14 b, nr. 9, 2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 12. 3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet, 4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er betryggende, 5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, med
24. a)bestyrelsen og administrationsselskabet for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til administrationsselskabet,
25. b)bestyrelsen og administrationsselskabet for en SIKAV, der har indgået aftale om administration med selskabet, eller
26. c)administrationsselskabet for en værdipapirfond, 6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederinstitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og 7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen. Danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskab samt foreningers og SIKAV’ers adgang til at give bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer § 17. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan alene eller sammen med andre danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS’ og foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Stk. 2. Foreninger og SIKAV’er kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som foreningen har indgået aftale med herom. Kapitel 4 Grænseoverskridende virksomhed Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet § 18. Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilladelse i henhold til reglerne i UCITS-direktivet, til at udøve den i § 4 nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i medfør af UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i instituttets hjemland. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring af andele her i landet. Andre udenlandske investeringsinstitutter § 19. Finanstilsynet kan give tilladelse til direkte eller indirekte markedsføring her i landet af andele udstedt af et udenlandsk investeringsinstitut, som har tilladelse i henhold til sit hjemlands lovgivning, som ikke er omfattet af bestemmelserne i UCITS-direktivet, og som er undergivet hjemlandets tilsyn, når det opfylder de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 3. Markedsføring må ikke begynde, før Finanstilsynet har givet tilladelse til markedsføringen. Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen eller manglende samarbejde med de kompetente myndigheder i det land, hvor investeringsinstituttet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, på hvilke vilkår udenlandske investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af § 1, stk. 5, kan markedsføre deres andele her i landet, og hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Danske UCITS § 20. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionens forordning nr. 584/2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Stk. 2. En dansk UCITS, der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om danske UCITS’ markedsføring af andele i udlandet. Danske foreninger, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet § 21. En dansk forening, der ikke er godkendt i henhold til regler, der opfylder bestemmelserne i UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele i et andet land, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der. Afsnit III God skik Kapitel 5 God skik § 22. Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger. Afsnit IV Generalforsamling og ledelse m.v. Kapitel 6 Generalforsamling i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger § 23. Indkaldelse til generalforsamling i en forening skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom. § 24. Har en forening ikke en bestyrelse, eller undlader en forening at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af foreningens bestyrelse eller direktion, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden. Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen eller foreningens investeringsforvaltningsselskab. § 25. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings investorer for så vidt angår 1) godkendelse af afdelingens årsregnskab, 2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue, 3) afdelingens afvikling eller fusion og 4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Stk. 4. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår 1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika, 2) andelsklassens afvikling og 3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af en investor, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. § 26. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan foreningens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4. Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 28 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri. Stk. 3. Foreningens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af afstemningerne. Stk. 5. Har en forening udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal foreningen i indkaldelsen til deltagelse til generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af foreningens vedtægter. § 27. Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb. Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge. § 28. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Stk. 2. Ændring af vedtægterne for foreninger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. § 29. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser. § 30. Beslutning om en forenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal, jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, som gælder for vedtægtsændringer. Foreningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, som har valgt det pågældende selskab som investeringsforvaltningsselskab. Stk. 2. Foreningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forhold til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens investorer, som er registrerede i en værdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor. § 31. Foreningen skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten. Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på foreningens kontor. Kapitel 6 a Generalforsamling i SIKAV'er § 31 a. Indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamlingen skal sendes til de investorer, som har anmodet herom. § 31 b. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader en SIKAV at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af SIKAV’ens bestyrelse, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden. Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens bestyrelse skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af SIKAV’en. § 31 c. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en SIKAV. Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV’en udøves af generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. De beføjelser, der udøves af SIKAV’ens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings investorer, for så vidt angår 1) godkendelse af afdelingens årsregnskab, jf. § 63, stk. 1, 2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue, 3) afdelingens afvikling eller fusion og 4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Stk. 4. De beføjelser, der udøves af selskabets generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår 1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika, 2) andelsklassens afvikling og 3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordnen. Stk. 6. Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for SIKAV’en, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og SIKAV’ens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. § 31 d. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SIKAV’ens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, dvs. at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4. Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 31 f finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri. Stk. 3. SIKAV’ens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af afstemningerne. Stk. 5. Har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal selskabet i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af SIKAV’ens vedtægter. § 31 e. Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel i SIKAV’en. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mere end et bestemt beløb. Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i SIKAV’ens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge. § 31 f. Beslutningen om ændring af SIKAV’ens vedtægter er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Stk. 2. Ændring af vedtægterne for SIKAV’en kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. § 31 g. SIKAV’ens generalforsamling kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser, jf. § 14 a, stk. 1, nr. 5 og 6. § 31 h. SIKAV’en skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten. Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet underskrift af denne være tilgængelig for investorerne på investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor. Kapitel 7 Ledelse m.v. Generelle bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger m.v. (bestyrelse og direktion eller investeringsforvaltningsselskab) § 32. Foreninger skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningen samt vurdere varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens formue. Hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje, skal foreningen have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer og de opnåede resultater. Stk. 4. Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab. Delegationen skal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 15, og være i overensstemmelse med §§ 45 og 46. Stk. 5. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingen medlemmer af bestyrelsen for en forening må være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller i et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, jf. dog stk. 6-8. Stk. 6. Et mindretal af foreningens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikke være formand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse. Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger ejer det pågældende selskab. Stk. 8. En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for en forening såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet. § 33. Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. § 32, stk. 4, skal investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der ellers påhviler en forenings direktør. Stk. 2. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 45-47 delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Stk. 3. Bestyrelsen kan uanset stk. 2 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 9. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende forenings og dennes investorers interesser. Stk. 4. Når en forenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3 samt § 32, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed samt overholde de betingelser, der fremgår af §§ 45-47. Stk. 5. Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand. Stk. 6. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 45-47. Stk. 7. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af foreningen. Stk. 8. Bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feederinstitut, skal sørge for, at foreningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplysninger og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og dokumenter. Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke opgaver, der er kerneopgaver, jf. stk. 3, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver. Generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV'er § 33 a. SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ens virksomhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV’ens interesse. Stk. 2. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer SIKAV’en, jf. § 35 a, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV’en skal vurdere, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand til at varetage administrationen. En administrationsaftale, som en SIKAV indgår med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, skal være skriftlig. Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger § 34. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforeningens, specialforeningens, hedgeforeningens eller SIKAV’ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreningen eller SIKAV’en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingens og foreningens eller SIKAV’ens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter foreningens eller selskabets forhold er tilfredsstillende. Stk. 2. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold. § 35. Bestyrelsen for en forening skal 1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed, 2) når foreningen er en investeringsforening eller specialforening, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik, 3) når foreningen er en hedgeforening, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik og risikoprofil, 4) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter og kunne påvise interessekonflikter der vil kunne skade foreningens og dens investorers interesser, mellem foreningen og andre foreninger, mellem afdelinger og andelsklasser og mellem foreningen og dens aftalepartnere og sørge for, at disse interessekonflikter begrænses mest muligt, og 5) vælge det depotselskab, der skal opbevare foreningens finansielle aktiver, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Stk. 2. På grundlag af lovens og vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde 1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser, 2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, 3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtægterne. Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til foreningens organisation og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som foreningen er underlagt. Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som bestyrelsen har delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektiviserer foreningens virksomhed. Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om 1) de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for en forening i medfør af stk. 1-4, og 2) hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og opgørelse af risici. § 35 a. Bestyrelsen for en SIKAV skal 1) fastlægge den overordnede politik for selskabets virksomhed, 2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik, 3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventuelle interessekonflikter, 4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal administrere SIKAV’en, og 5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV’ens finansielle aktiver, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Stk. 2. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om SIKAV’ens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Stk. 3. På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i en investeringsinstruks til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet fastlægge de investeringsrammer, der skal gælde for SIKAV’en. Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og investeringsinstruksen, herunder om de foretagne investeringer og de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde § 35 b. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal 1) fastlægge den overordnede politik for fonden og 2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik. Stk. 2. På grundlag af fondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer vedrørende værdipapirfonden, der som minimum skal indeholde 1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser, 2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, 3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og 4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og overholdelsen af grænser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne. Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til selskabets ressourcer og størrelsen af værdipapirfondens investeringer, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som investeringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er underlagt. Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Stk. 5. Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skal opbevare værdipapirfondens finansielle aktiver. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for et selskab i medfør af stk. 1-5. Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger § 36. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten. Stk. 2. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Stk. 4. Bestyrelsen for en forening eller en SIKAV kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere foreninger eller SIKAV’er, der har samme bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformes således, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger der vedrører den enkelte forening. Stk. 5. Bestyrelsen for en forening kan, i det omfang, det er forsvarligt, træffe beslutning om, at foreningen og andre foreninger, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter: 1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2. 2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. § 35, stk. 2. 3) Administrationsaftale. 4) Depotselskabsaftale. 5) Aftaler om investeringsrådgivning. 6) Aftaler om markedsføring. Stk. 6. Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at SIKAV’en og andre SIKAV’er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter: 1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2. 2) Administrationsaftale. 3) Depotselskabsaftale. Stk. 7. Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5 eller 6, skal det utvetydigt fremgå af dokumenterne, hvilke bestemmelser der er fælles, og hvilke der vedrører den enkelte forening. Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at foreninger eller SIKAV’er kan have fælles dokumenter, jf. stk. 5 og 6. Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger § 37. Medlemmer af ledelsen af en SIKAV eller en forening, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra SIKAV’ens eller foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til SIKAV’en eller foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra SIKAV’en eller foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Stk. 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Stk. 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen og tredjemand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod SIKAV’ens eller foreningens. Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand, eller om aftaler der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdipapirfondens. Pligten for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold § 38. En investeringsforening, SIKAV, specialforening og hedgeforening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens, SIKAV’ens eller en afdelings fortsatte drift. Det samme gælder investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond. Stk. 2. Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening samt det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening. Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 4, stk. 10, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 4, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet. Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger § 39. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke: 1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. 2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. 3) På grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab eller risiko for tab. 4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forening eller medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens eller SIKAV’ens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende ændres. § 39 a. I investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger, hvor værdien af foreningens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen 1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og 2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Stk. 2. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2. § 40. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen. Stk. 2. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Forbud mod spekulation og tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v. for direktionen m.fl. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger § 41. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en forening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer, 1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, 2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning, 3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller 4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter. Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at give foreningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1. § 42. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 samt § 79, stk. 8 og 9. Stk. 2. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen. Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom. Stk. 4. Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre foreninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen. Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Stk. 7. Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Videregivelse af fortrolige oplysninger § 43. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, øvrige ansatte og revisorer i en forening eller en SIKAV, eller i et depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som foreningen eller SIKAV’en har indgået aftale med, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med. Stk. 2. Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt. Stk. 3. Revisorer for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 3. Stk. 4. Depotselskaber for danske UCITS, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for danske UCITS, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 2. Indretning af investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger § 44. En investeringsforening, specialforening og hedgeforening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som foreningen er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. Stk. 2. En SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Stk. 3. En forening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre foreninger, skal interessekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om 1) forholdene nævnt i stk. 1 og 2, 2) aflønning og honorar, når bestyrelse, direktion og personale eller et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller investeringsrådgivere aflønnes henholdsvis honoreret på anden måde end med faste beløb, 3) hvordan foreninger og SIKAV’er skal påvise og begrænse interessekonflikter, 4) transaktioner, der indgås mellem en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab, og 5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab. Stk. 5. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4, nr. 4 og 5, fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en forening eller SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at delegere administrative opgaver ud over den daglige ledelse § 45. En forening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 33, stk. 3, og som er underlagt tilsyn. Stk. 2. Den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen. Stk. 3. Foreningens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og må ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i investorernes interesse. Stk. 4. Foreningen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det pågældende land. § 46. Ved delegation af opgaver skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres af den virksomhed, som opgaven er delegeret til. Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse. § 47. En forening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 33, stk. 2 og 3, og § 45, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af meddelelsespligten, og dennes form. Afsnit V Almindelige bestemmelser Kapitel 8 Ydelse og optagelse af lån m.v. § 48. En dansk UCITS, specialforening og hedgeforening må ikke yde lån til eller stille garanti for tredjemand. Stk. 2. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue. § 49. En dansk UCITS eller specialforening må ikke optage lån. Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en dansk UCITS eller en specialforening på vegne af en afdeling 1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og 2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af foreningens virksomhed. Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsammen i alt højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue. § 50. En dansk UCITS eller specialforening må ikke foretage salg uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter. § 51. Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked. § 52. En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, hvis det er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed. Emission af andele § 53. En investeringsforenings, SIKAV’s, specialforenings og hedgeforenings bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af andele. For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningen af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse. § 54. Andele i en afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt. Tegning kan ikke ske under forbehold eller underkurs. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening at udsætte emissionen af andele i en afdeling, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen, og om de oplysninger en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening skal offentliggøre herom. Indløsning af andele § 55. En dansk UCITS eller en specialforening skal løbende være åben for indløsning af andele, således at en investor kan blive indløst efter anmodning. I specialforeninger kan foreningens vedtægter dog indeholde indskrænkninger i investorernes adgang til at blive indløst efter anmodning. Stk. 2. En hedgeforening skal mindst en gang om måneden være åben for indløsning af andele. Stk. 3. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan udsætte indløsning af andel