LOV Æ#LOKDOK02 A A20130051830 AA007129 151991 Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.\n(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

Artikel 1, stk.

2,

Artikel 1, stk.

2, litra

1. a)Artikel 1, stk. 2, litra
2. a)og
3. f)Artikel 1, stk. 2, litra b),
4. c)og
5. d)Artikel 1, stk. 2, litra b)-
6. d)— Artikel 1, stk. 2, litra
7. e)Artikel 1, stk. 3 — — Artikel 2 Artikel 2 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 5 Artikel 4 Artikel 6 Artikel 5,

Artikel 7

,

Artikel 5, nr.

1) Artikel 7, nr. 1) Artikel 5, nr. 2) — Artikel 5, nr. 3) og 4) Artikel 7, nr. 2) og 3) — Artikel 7, nr. 4) Artikel 5, nr. 5)-7) Artikel 7, nr. 5)-7) Artikel 6 Artikel 8 Artikel 7 Artikel 9 Artikel 8 Artikel 10 Artikel 9 Artikel 11 Artikel 10 Artikel 12 Artikel 11 Artikel 13 Artikel 12 Artikel 14 Artikel 13 Artikel 15 Artikel 14 Artikel 16 Artikel 15 Artikel 17 Artikel 16 Artikel 18 Artikel 17 Artikel 19 Artikel 18 Artikel 20 Artikel 19, nr. 1 og 2 Artikel 21, nr. 1) — Artikel 21, nr. 2) Artikel 20 Artikel 22 Artikel 21 Artikel 23 Artikel 22 Artikel 24 Artikel 23, stk. 1 og 2 Artikel 25, stk. 1 og 2 Artikel 23, stk. 3 — Artikel 23, stk. 4 og 5 Artikel 25, stk. 3 og 4 — Artikel 25, stk. 5 Artikel 24 Artikel 26, stk. 1 — Artikel 26, stk. 2 Artikel 25 Artikel 27 Artikel 26 Artikel 28 Artikel 27, stk. 1 Artikel 29, stk. 1 — Artikel 29, stk. 2 Artikel 27, stk. 2 Artikel 29, stk. 3 Artikel 28 Artikel 30 Artikel 29 Artikel 31, stk. 1 — Artikel 31, stk. 2 — Artikel 31, stk. 3 — Artikel 31, stk. 4 Artikel 30 Artikel 32, stk. 1, litra

1. a)og
2. b)— Artikel 32, stk. 1, andet afsnit — Artikel 32, stk. 2 — Artikel 33 — Artikel 34 Artikel 31 Artikel 35 Artikel 32 Artikel 2, litra
3. a)Artikel 33 Artikel 36 — — Artikel 37 — Artikel 39 — Artikel 40 — Artikel 41 — Artikel 42 — Artikel 43 — Artikel 44 Artikel 34 Artikel 45, stk. 1, litra a)-
4. d)Artikel 35, stk. 1 Artikel 45, stk. 1, litra
5. e)Artikel 35, stk. 2 Artikel 45, stk. 2 Artikel 35, stk. 3 Artikel 45, stk. 3 — Artikel 45, stk. 4 Artikel 36 Artikel 52 Artikel 37, stk. 1 Artikel 38, litra
6. a)Artikel 38 — Artikel 39 — Artikel 40 — Artikel 41 — Artikel 42 — Artikel 43 — Artikel 44 — Artikel 45 — Artikel 46 — Artikel 47 — Artikel 48 — — Artikel 46 — Artikel 47 — Artikel 48 — Artikel 49 — Artikel 50 — Artikel 51 — Artikel 54 Artikel 49 Artikel 55 Artikel 50 — Artikel 51 Artikel 56 Artikel 52 — Artikel 53 — Artikel 54 Artikel 53 Artikel 55, stk. 1 — Artikel 55, stk. 2 Artikel 37, stk. 2, artikel 47, stk. 3, og artikel 57 Artikel 56 Artikel 61 Artikel 57, stk. 1 Artikel 58, stk. 1 Artikel 57, stk. 2 — Artikel 57, stk. 3 Artikel 58, stk. 2 Artikel 57, stk. 4 Artikel 60 Artikel 58 Artikel 59 og artikel 60 Artikel 59 Artikel 62 Artikel 60 Artikel 63 Artikel 61 Artikel 64 Artikel 62 Artikel 3 Artikel 63 — Artikel 64 — Artikel 65 Artikel 65, stk. 1 og 2 — Artikel 65, stk. 3 Artikel 66 Artikel 66 Artikel 67 Artikel 67 Artikel 68 Artikel 68 Artikel 69 Artikel 69 Artikel 70 Artikel 70 Artikel 71 Artikel 71 Artikel 72 Artikel 72 — Artikel 73 Artikel 73 Artikel 79 Artikel 74, stk. 1 Artikel 75, stk. 1, litra a),
7. b)og c), og artikel 76, stk. 1, litra
8. a)Artikel 74, stk. 2 Artikel 77 — Artikel 78 — Artikel 80 Artikel 75 — Artikel 76 Artikel 81 Bilag I Artikel 76, stk. 1, litra
9. a)Bilag II Artikel 75, litra
10. a)Bilag III Artikel 75, litra
11. b)Bilag IV Artikel 75, litra
12. c)Bilag V Bilag I og bilag II Bilag VI Bilag II — Bilag III Bilag 2 »Bilag 3 Konvention [om retternes kompetence og] 1) Udeladelsen af ordene »om retternes kompetence og« må anses for en fejl i den danske udgave af konventionen, således at disse ord rettelig skal medtages i overensstemmelse med bl.a. de engelske og franske udgaver af konventionen. anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område PRÆAMBEL DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE KONVENTION HAR I BESTRÆBELSERNE FOR inden for deres område at styrke retsbeskyttelsen for de der bosiddende personer, UD FRA DEN BETRAGTNING, at det med henblik herpå er nødvendigt at fastlægge deres retters internationale kompetence, at lette anerkendelsen af retsafgørelser og at indføre en hurtig procedure for at sikre fuldbyrdelsen af sådanne afgørelser samt af officielt bekræftede dokumenter og retsforlig, I ERKENDELSE AF de indbyrdes forbindelser, der på det økonomiske område har fundet udtryk i de frihandelsoverenskomster, som er indgået mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de stater, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, UNDER HENSYN TIL: - Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved tiltrædelseskonventionerne i forbindelse med de senere udvidelser af Den Europæiske Union, - Lugano-konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, hvorved anvendelsen af bestemmelserne i Bruxelles-konventionen af 1968 udvides til også at omfatte visse medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, - Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som har erstattet ovennævnte Bruxelles-konvention, - aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet i Bruxelles den 19. oktober 2005, I OVERBEVISNINGEN OM, at en udvidelse af de i nævnte forordning (EF) nr. 44/2001 nedfældede principper til at omfatte de kontraherende parter til dette instrument, vil styrke samarbejdet på det juridiske og økonomiske område, I ØNSKET OM at sikre en så ensartet fortolkning som muligt af dette dokument, i denne ånd VEDTAGET at indgå denne konvention og ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER: AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE Artikel 1 1. Denne konvention finder anvendelse på civil- og handelsretlige sager, uanset domsmyndighedens art. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender. 2. Konventionen finder ikke anvendelse på:
13. a)fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforhold mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente
14. b)konkurs, akkord og andre lignende ordninger
15. c)social sikring
16. d)voldgift. 3. I denne konvention forstås ved »konventionsstat« enhver stat, som er kontraherende part i denne konvention, eller en medlemsstat i Det Europæiske Fællesskab. Det kan også betyde Det Europæiske Fællesskab. AFSNIT II KOMPETENCE AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 2 1. Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention skal personer, der har bopæl på en konventionsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne stat. 2. Personer, som ikke er statsborgere i den konventionsstat, hvor de har bopæl, er undergivet de kompetenceregler, der gælder for landets egne statsborgere. Artikel 3 1. Personer, der har bopæl på en konventionsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden konventionsstat i medfør af de regler, der er fastsat i afdeling 2-7 i dette kapitel. 2. I særdeleshed kan bestemmelserne i bilag I ikke gøres gældende imod dem. Artikel 4 1. Såfremt sagsøgte ikke har bopæl på en konventionsstats område, afgøres retternes kompetence i hver enkelt konventionsstat efter statens egen lovgivning, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 22 og 23. 2. Over for en sagsøgt, der ikke har bopæl på en konventionsstats område, kan enhver, der har bopæl på en konventionsstats område, uanset sin nationalitet, i lighed med landets egne statsborgere påberåbe sig de kompetenceregler, som gælder der, herunder navnlig de regler, der er nævnt i bilag I. AFDELING 2 Specielle kompetenceregler Artikel 5 En person, der har bopæl på en konventionsstats område, kan sagsøges i en anden konventionsstat: 1) 1)
17. a)i sager om kontraktforhold, ved retten på det sted, hvor den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes
18. b)ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen: - ved salg af varer, det sted i en konventionsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret - ved levering af tjenesteydelser, det sted i en konventionsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
19. c)er litra
20. b)ikke relevant, finder litra
21. a)anvendelse 2) i sager om underholdspligt,
22. a)ved retten på det sted, hvor den berettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller
23. b)ved krav i forbindelse med en sag om en persons retlige status, ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet, eller
24. c)ved krav i forbindelse med en sag om en persons forældreansvar, ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet 3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå 4) i sager, i hvilke der påstås erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand i anledning af en strafbar handling, ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, såfremt denne ret i henhold til sin egen lovgivning kan påkende borgerlige krav 5) i sager vedrørende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten på det sted, hvor virksomheden er beliggende 6) i sin egenskab af stifter af en trust, trustee eller begunstiget ved en trust oprettet enten i henhold til loven eller skriftligt eller ved en mundtlig aftale, der er bekræftet skriftligt, ved retterne i den konventionsstat, på hvis område trusten har bopæl 7) i sager om indsigelse mod betaling af den bjærgeløn, der forlanges for bjærgning, som er kommet en skibsladning eller fragt til gode, ved den ret, i hvis retskreds der i den nævnte ladning eller i den dertil knyttede fragt:
25. a)er gjort arrest for at sikre sådan betaling, eller
26. b)kunne have været gjort arrest, men hvor der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed,
27. b)denne bestemmelse finder kun anvendelse, såfremt det gøres gældende, at sagsøgte har rettigheder i den nævnte skibsladning eller fragt, eller at han på bjærgningstidspunktet havde sådanne rettigheder. Artikel 6 En person, der har bopæl på en konventionsstats område, kan endvidere sagsøges: 1) såfremt der er flere sagsøgte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig 2) når der er tale om krav mod den pågældende som tredjemand, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage den pågældende det værneting, der ville være kompetent i hans sag 3) når der er tale om et modkrav, der udspringer af den samme aftale eller det samme forhold, som hovedkravet støttes på, ved den ret, hvor sagen om hovedkravet er anlagt 4) i sager om kontraktforhold, såfremt sagen kan forenes med en sag om rettigheder over fast ejendom mod samme sagsøgte, ved retten i den konventionsstat, på hvis område ejendommen er beliggende. Artikel 7 Hvis en ret i en konventionsstat i henhold til denne konvention har kompetence til at afgøre sager om ansvar i forbindelse med brugen eller driften af et skib, har denne ret eller enhver anden ret, som i henhold til den interne lovgivning i den pågældende medlemsstat træder i stedet for førstnævnte ret, også kompetence til at afgøre krav om begrænsning af dette ansvar. AFDELING 3 Kompetence i forsikringssager Artikel 8 I forsikringssager afgøres kompetencen efter denne afdeling, jf. dog artikel 4 og artikel 5, stk. 5. Artikel 9 1. En forsikringsgiver, der har bopæl på en konventionsstats område, kan sagsøges:
28. a)ved retterne i den stat, på hvis område han har bopæl, eller
29. b)i en anden konventionsstat, i tilfælde, hvor sagen anlægges af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede, ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, eller
30. c)såfremt det drejer sig om en coassurandør, ved den ret i en konventionsstat, ved hvilken der er anlagt sag mod den ledende assurandør. 2. Har forsikringsgiveren ikke bopæl