lov om planlægning\n(Klassifikation af private
offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en række tilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen
forenkling af VVM-processen m.v.) A20130163130 2013-12-26 Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
forskellige andre love\n(Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) A20140008030 2014-01-28 Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
forskellige andre love\n(Ny regional vækst-
udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.) A20140008630 2014-01-28 Lov om ændring af lov om Natur-
Miljøklagenævnet
forskellige andre love\n(Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur-
Miljøklagenævnet m.v.) A20140074230 2014-06-25 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
lov om planlægning\n(Kapacitet til destruktion af farligt affald
flytning af VVM-kompetence til regionsrådet m.v.) A20140152930 2014-12-27 Lov om ændring af lov om planlægning
lov om naturbeskyttelse\n(Forsøgsordning for kyst-
naturturisme
ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner m.v.) A20140153030 2014-12-27 Lov om ændring af lov om planlægning
byggeloven\n(Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer) A20140152030 2014-12-27 Lov om offentlige veje m.v. A20150017930 2015-02-24 Lov om ændring af lov om planlægning
lov om naturbeskyttelse\n(Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning
sprøjtning på § 3-beskyttede arealer
indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.) A20150022130 2015-03-03 Lov om ændring af lov om planlægning
lov om almene boliger m.v.\n(Blandet boligsammensætning) A20150053930 2015-04-29 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge) A20150053730 2015-04-29 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
lov om planlægning (Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, om vilkår for etablering
drift
om sagsbehandling) Nej Helle Pilsgaard Oluf Engberg Naturstyrelsen Miljømin.,\nNaturstyrelsen, j.nr. 029-00113 By-, Land-
Kirkeministeriet Naturstyrelsen Bekendtgørelse af lov om planlægning 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets
Europa-Parlamentets direktiv 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer
programmer på miljøområdet
om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF
96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse
adgang til klage
domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368,
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/147/EF af
lov nr. 358 af
medvirker til at værne landets natur
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår
for bevarelsen af dyre-
plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig
samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet
i de enkelte regioner
kommuner, 2) at der skabes
bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer
landskaber, 3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur-
landskabsressource, 4) at forurening af luft, vand
jord samt støjulemper forebygges,
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kapitel 2 Landsplanlægning § 2. Miljøministeren er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning
for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor. Stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning
kommuneplanlægningen. Ministeren kan i øvrigt i fornødent omfang afgive en redegørelse for de landsplanmæssige interesser i særlige emner til brug for den regionale udviklingsplanlægning
kommuneplanlægningen. Stk.
forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur-
miljøpolitikken. § 2 a. Miljøministeren offentliggør hvert fjerde år en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af denne lov
lovgivningen i øvrigt. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 3. Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser
for indholdet af planlægningen efter loven. Stk. 2. Miljøministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som kommuneplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge-
anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune-
lokalplan
uden tilladelse efter § 35, stk.
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår tilladelser efter § 11 g, stk. 4,
dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter loven. Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde pålægge regionsråd
kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold. Stk. 5. Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage regionsråds
kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. § 3 a. (Ophævet) § 4. I forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål, kan miljøministeren yde økonomisk støtte
fritage regionsråd
kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler. Stk.
anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Stk. 2. Miljøministeren skal følge udviklingen
anvende beføjelserne i §§ 3, 29
59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter denne lov. Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne
sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 8,
stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3
5, § 29
4,
16, stk. 4
5. § 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone
planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg
andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse
anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges,
at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2, 4) at ferie-
fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie-
fritidsbebyggelser,
5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres
udbygges. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler efter § 3, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen
primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde
i retning væk fra kysten. Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for arealer, der er omfattet af §§ 8
15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning
strandbeskyttelse
inden for en ramme af højst 8.000 nye sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan udvides, skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses-
landskabelige interesser,
at udvidelsen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt. Stk. 3. Kravene i stk. 2 til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på de små øer, hvis det findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesser
den forventede lokaløkonomiske effekt. Kapitel 2 b (Ophævet) Kapitel 2 c Planlægning i hovedstadsområdet § 5 h. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
Stevns kommuner. § 5 i. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed
sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Stk. 2. Miljøministeren stiller oplysninger om udviklingen i hovedstadsområdet til rådighed for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. § 5 j. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at 1) byudvikling
byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone
med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening, 2) byudvikling
nye byfunktioner i det ydre storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den eksisterende
besluttede infrastruktur
til mulighederne for at styrke den kollektive trafik, 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg
4) byudvikling i det øvrige hovedstadsområde er af lokal karakter
sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Stk. 2. Miljøministeren fastlægger i regler efter § 3, stk. 1, en opdeling af hovedstadsområdet i 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (fingerbyen), 3) de grønne kiler
4) det øvrige hovedstadsområde. Stk. 3. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder
lign. af betydning for udviklingen i området som helhed. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler efter § 3, stk. 1, der konkretiserer de i § 5 i
i stk. 1
3 nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet. Miljøministeren kan herunder foretage mindre betydende fravigelser fra stk. 1. § 5 k. De regionale udviklingsplaner, der dækker hovedstadsområdet, skal respektere de regler, som er fastsat for kommuneplanlægningen, jf. § 5 j. Kapitel 2 d Planlægning til butiksformål § 5 l. Planlægningen skal 1) fremme et varieret butiksudbud i mindre
mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, 2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende
kollektive trafik,
3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. § 5 m. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere
derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Der kan kun udlægges nye aflastningsområder i hovedstadsområdet
i Århus. Stk. 2. Bymidter
bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen
koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud
privat
offentlig service. Miljøministeren fastsætter regler om den statistiske metode, herunder om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsarealer. Stk. 3. Den eksisterende afgrænsning af bymidter
bydelscentre i kommuneplanerne kan opretholdes uanset stk.
aflastningsområder, herunder bymidter
aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5 q, stk.
bydelscentre kan der 1) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign. , 2) placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, 3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten-
betonvarer samt møbler (særlig pladskrævende varer), jf. dog § 11 e, stk. 7,
4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Stk. 2. I butikker, der forhandler tømmer
byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer
byggematerialer. § 5 o. I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner
lign. , der ligger uden for områder omfattet af § 5 m
n, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. § 5 p. I byer med mellem 20.000
40.000 indbyggere må bruttoetagearealet til butiksformål i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m 2 . I byer med mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter. Stk.
aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 3.500 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker
2.000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, jf. dog stk.
for aflastningsområderne i hovedstadsområdet
Århus, jf. § 5 m, stk. 4
5,
aflastningsområderne i Odense, Aalborg
Esbjerg kan kommunalbestyrelsen, i forbindelse med at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23 a, stk. 1,
for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke fastsættes til mere end 1.000 m 2 bruttoetageareal. Stk.
byggematerialer, jf. § 5 n, stk. 2, må ikke fastsættes til mere end 2.000 m 2 bruttoetageareal. § 5 r. Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007,
hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige 3.500 m 2 bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m 2 bruttoetageareal
for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. Stk. 2. Lovligt bestående butikker kan uanset §§ 5 m-5 q
1, indgå i ny planlægning. I bymidter kan en ny lokalplan give mulighed for, at lovligt eksisterende butikker kan ombygges eller nedrives
genopføres, herunder ved omplacering inden for lokalplanens område, når hverken antallet af butikker med større butiksareal end fastsat i stk. 1 eller butiksstørrelsen for den enkelte butik derved forøges. § 5 s. Miljøministeren afgiver hvert fjerde år en redegørelse til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen belyser
vurderer udviklingen i kommune-
lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af §§ 1
5 l-5 r. § 5 t. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Stk. 2. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter
personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m 2 . Kapitel 2 e (Ophævet) Kapitel 3 Regional udviklingsplanlægning §
udkantsområder samt for 1) natur
miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse
5) kultur. Stk. 4. Den regionale udviklingsplan skal redegøre for 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling
den statslige
kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan-
udviklingsmæssige emner
3) de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. Stk.
private til konkrete projekter. Stk. 7. Regionsrådet kan over for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune-
lokalplanlægningen. § 10 b. Bornholms kommunalbestyrelse udarbejder en regional udviklingsplan for Bornholm. Stk.
arealanvendelsen i kommunen, 2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. § 11 a,
3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. Stk. 3. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer
rammer, skal vises på kort. Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride mod 1) beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, 2) regler eller beslutninger efter §§ 3
5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3
5 j, jf. § 22 a, stk. 1, 4) en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 6) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 7) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner
sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer
eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område
maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder
så for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af de i § 11 g nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder
andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen
sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger
driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder
områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder
potentielle økologiske forbindelser, 15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer
andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 16) sikring af landskabelige bevaringsværdier
beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 19) anvendelsen af vandløb, søer
kystvande, 20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
b
21) realisering af regler eller beslutninger efter lovens §§ 3
5 j. § 11 b. Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til 1) fordelingen af bebyggelsen efter art
anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse
ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig
privat service, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker
for antallet
placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af § 5 q, stk. 2. 8) institutioner
tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c, 10) trafikbetjeningen, 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, 12) rækkefølgen for bebyggelse
ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder
sommerhusområder
13) anvendelsen af vandområder
udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1
a, der kan være af betydning for arealanvendelsen
bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger
driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, nr. 10. § 11 c. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal
med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene
mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Stk. 2. Ved kolonihaveområder
kolonihaver forstås de arealer
havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver. § 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 5, skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. § 11 e. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om 1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a, 3) beskyttede områder efter anden lovgivning
eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings-
anlægslove, 4) de i vandplanen
Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område, 5) handleplaner for kommunens realisering af vandplanen
Natura 2000-planen efter §§ 31 a
46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 6) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 7) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område, 8) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen
de tilgrænsende vandområder, 9) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne
10) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan
trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Stk.
aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper
disses omsætning, 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer, 4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre
mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål. Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mere end 2.000 m2, jf. § 5 q, stk. 2, skal indeholde 1) angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i bymidten, 2) beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten
for bydelscentrene
oplandet
3) angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de store butikker
en beskrivelse af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende områder. Stk. 6. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for udvidelse af aflastningsområder til store butikker, jf. § 5 p, stk. 4, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse
udformning
ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen skal indgå overvejelser om konsekvenser for detailhandelen i bymidten, tilgængeligheden for forskellige trafikarter
parkeringsmuligheder. Stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter
, hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i et aflastningsområde med overskydende rummelighed
, hvis denne ikke viser sig mulig, for placering i et område udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse
udformning
ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet
tilgængeligheden for forskellige trafikarter
parkeringsmuligheder. § 11 f. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1
2, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen
ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen
friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen
til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne,
4) at offentligheden sikres adgang til kysten. Vurdering af virkningerne på miljøet § 11 g. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden
udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 11 e, stk.
forslag til brug for fastlæggelsen af redegørelsens indhold. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg
derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. Stk.
4) afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 11 g, stk. 4, meddeles eller ikke meddeles. § 11 i. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for visse kategorier af anlæg omfattet af § 11 g overtager kommunalbestyrelsens opgaver
beføjelser. § 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19
bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Stk. 3. Inden for byzoner
sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Kapitel 5 Lokalplanlægning § 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter §§ 3
5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3
5 j, jf. § 22 a, stk.1, 4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs §§ 31 a
46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 6) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 7) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse,
i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan
derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan
kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone. Stk.
pligter efter stk. 1
2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning. Stk.
retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: 1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter, 2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, 3) ejendommes størrelse
afgrænsning, 4) vej-
stiforhold
andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer
med henblik på adskillelse af trafikarterne, 5) beliggenhed af spor-
ledningsanlæg, herunder til elforsyning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 7) bebyggelsers omfang
udformning, herunder til regulering af boligtætheden, 8) anvendelse af de enkelte bygninger, 9) udformning, anvendelse
vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning
beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje
andre færdselsarealer, 10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur
lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal, 13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt
om foreningens ret
pligt til at forestå etablering, drift
vedligeholdelse af fællesarealer
fællesanlæg, 14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål,
hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18, 17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse, 18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj, 19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen, 20) oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt
om foreningens ret
pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter
haveafståelser, 21) isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 2, 22) krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, jf. § 21 a, 23) anvendelsen af vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, 24) udformningen af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, herunder inddæmning
opfyldning, etablering af faste anlæg
anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.,
25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl
tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. 3) Bekendtgørelse nr. 182 af
dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne lokalplaner
om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod forslag til sådanne lokalplaner. Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker
det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. Stk.
13, omfatter ikke fællesantenneanlæg til modtagelse
distribution af tv-
radiosignaler. Stk. 11. Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses-
tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse
distribution af tv-
radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssige etablering, drift
vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. § 15 a. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 12, 18
21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Stk.
udvikling af bymæssig bebyggelse, der er af væsentlig betydning for kommunen,
som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser
skyde-
øvelsesområder, kan miljøministeren i særlige tilfælde
efter indhentet udtalelse fra Forsvarsministeriet tillade mindre fravigelser af stk. 1, hvor støjbelastningen ikke væsentligt overstiger LC, DEN 55 dB. § 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen
øvrig planlægning for området. Stk.
anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne,
der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur-
friluftsmæssige interesser. Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 11 g, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4
trafikale forhold. Stk. 7. Redegørelsen til en lokalplan som nævnt i § 15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning om, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør. En redegørelse, der forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder,
oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Stk. 8. Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgåelse af en aftale efter § 21 b
c, skal indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets indhold
udformning af bestemmelser har sammenhæng med aftalen. §
der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk.
højst i et år efter forslagets offentliggørelse. §
brugere i det område, der er omfattet af planen, 2) naboerne til den omhandlede ejendom
andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale kulturmiljøråd
3) de foreninger
lignende med lokalt tilhørsforhold
klageberettigede landsdækkende foreninger
organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke 1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer
foreninger, 2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A, 3) ved dispensation, der meddeles i medfør af § 19, stk.
underretning efter reglerne i §
lokalplaner om parkeringsarealer på egen grund af, at der sker indbetaling til en parkeringsfond, som oprettes i medfør af byggeloven. § 21 a. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Kapitel 5 a Aftaler om udbygning af infrastruktur samt betaling for visse kommuneplantillæg
lokalplaner § 21 b. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, nr. 1, samt for områder i landzone. Stk.
lokalplan. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse,
oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen. § 21 c. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejeren om, at omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg
lokalplan for udbygningsaftaler, jf. § 21 b, stk. 1-3, afholdes af grundejeren. § 21 b, stk. 4
5, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 6 Planers tilvejebringelse
ophævelse § 22. (Ophævet) § 22 a. Forud for miljøministerens afgivelse af en redegørelse om landsplanarbejdet eller en redegørelse for de landsplanmæssige interesser i særlige emner, jf. § 2, stk. 2,
forud for miljøministerens fastsættelse af bindende regler eller retningslinjer efter § 3, stk. 1 eller § 5 j, stk. 2
4, skal et forslag offentliggøres
sendes til de berørte regionsråd
kommunalbestyrelser. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til det fremsatte forslag. Stk.
kommunalbestyrelser kan på eget initiativ over for miljøministeren fremsætte forslag til landsplanlægningen. Stk.
lokalplaner tilvejebringes
ændres efter reglerne i dette kapitel. § 22 c. Regionsrådet henholdsvis Bornholms kommunalbestyrelse skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre et forslag til regional udviklingsplan, jf. dog § 10 b, stk. 2. Stk. 2. Regionsrådet kan i øvrigt offentliggøre et forslag til regional udviklingsplan, når det finder det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1
2 kan ske udelukkende digitalt. § 23. (Ophævet) § 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljøministeren
øvrige statslige, regionale
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til lokale kulturmiljøråd. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af
strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller 2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen
af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års-periode. Stk.
kommentarer til den offentliggjorte strategi. Stk.
sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. § 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien. § 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget
offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer
forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer
forslag m.v. Stk. 2. Indkaldelsen af ideer
forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v. § 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1
2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning
nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen. § 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen
ikke giver råderum for kommuneplanlægningen. § 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold
en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte. Offentlighedens adgang hertil kan ske udelukkende digitalt. §
ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i § 12, stk. 2
øvrige statslige, regionale
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget,
til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Forslag til regionale udviklingsplaner skal samtidig med offentliggørelsen sendes til de øvrige regionsråd samt Bornholms kommunalbestyrelse
til de regionale vækstfora, hvis interesser berøres af forslaget. Stk. 3. Forslag til kommuneplaner
lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det lokale kulturmiljøråd. § 26. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af et forslag til lokalplan skal kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til: 1) ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget,
lejerne i
brugerne af disse ejendomme, 2) ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde
lejerne i
brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem,
3) de foreninger
lignende med lokalt tilhørsforhold
klageberettigede landsdækkende foreninger
organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag. Stk.
indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om reglerne i §
, 29, 29 a
29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk.
29 c, kan spørgsmålet indbringes for miljøministeren. Stk. 3. Indsigelser efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c skal være begrundede
indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den i stk. 1 angivne virkning. § 29. Miljøministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til regional udviklingsplan, et forslag til kommuneplan
ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Stk.
ændringer af kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan eller den regionale råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. Stk.
2 kan af parterne indbringes for regionsrådet, der træffer afgørelse. Er kommunerne ikke beliggende i samme region, træffes afgørelsen af miljøministeren. § 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. § 30. Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen
sender denne til de myndigheder, som er nævnt i §
ændringer hertil
lokalplaner skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2
3,
Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til 1) ejere af ejendomme, der er omfattet af planen, 2) enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget,
3) de myndigheder, der er nævnt i § 25,
de foreninger, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3. § 31 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens pligt til i henhold til § 23 a, stk. 1
7, § 25, stk. 1, § 30, stk. 1,
1, nr. 3, at sende planer, planforslag
kommuneplanstrategier til de myndigheder, hvis interesser berøres, skal opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen sender planen, planforslaget eller strategien digitalt til det register, som miljøministeren har oprettet i medfør af § 54 b, sammen med oplysning om, hvilke myndigheder der skal orienteres. §
lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone,
lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig,
2) byplanvedtægter
lokalplaner for byzoner
sommerhusområder, når udviklingen inden for byplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan først træffes, efter at ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2, kan først træffes, efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag til ophævelse med ledsagende forklaring af de retlige
faktiske konsekvenser heraf. § 26, stk. 1, nr. 1
2, finder tilsvarende anvendelse. Derudover skal der gives underretning til påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at blive berørt af forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget om ophævelse. Stk.
vedkommende ejere. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2,
giver underretning om beslutningen i overensstemmelse med § 31, nr. 1
2, til eventuelle påtaleberettigede efter servitutter
til miljøministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om ophævede byplanvedtægter
lokalplaner til det register, som miljøministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Kapitel 6 a Lokal Agenda 21 § 33 a. Regionsråd
kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt
langsigtet,
hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer
foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen
erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle
økonomiske forhold. Stk. 3. Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling
byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen
erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle
økonomiske forhold. Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljøministeren. § 33 b. Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner
kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer. Kapitel 7 Zoneinddelingen
landzoneadministrationen § 34. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder
landzoner. Stk. 2. Byzoner er 1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse, 2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse, 3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, 4) områder, som i en lokalplan er overført til byzone,
5) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som byzone. Stk. 3. Sommerhusområder er 1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, 2) områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde,
3) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som sommerhusområde. Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2
så efter forsøgsperiodens udløb. § 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse
ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-
den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk.
3, i lov om landbrugsejendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom. 2) Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 5
6, i lov om landbrugsejendomme. 3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2. 4) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet. 5) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter §§ 19 d-19 f eller bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov. 6) Indvinding af råstoffer i jorden. 7) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse
lignende bygninger på højst 50 m2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse
byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. 8) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse,
som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio-
tv-modtagelse. 9) Til-
ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2. 10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig. 11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter lov om jordfordeling
offentligt køb
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regionalt jordkøbsnævns formål. 12) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. 13) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. 14) Panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler
transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges. 15) Teknikskabe i neutrale farver med en grundplan på maksimalt 2 m2
en højde på maksimalt 2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr. 14,
som opsættes på eller umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen. Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden
udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12
13, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur
miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning,
at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Stk.
13, gælder ikke inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Stk.
industrivirksomhed, mindre butikker
en bolig, jf. dog stk. 3, samt lager-
kontorformål m.v. på betingelse af: 1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,
2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Stk.
en bolig i tidligere landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen. § 38. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug. Kapitel 8 Sommerhusområder § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40
retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk.
når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse. §
almindelig førtidspension m.v., 3) en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring, 4) en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse
5) en person på 60 år
derover, der oppebærer pension. Stk.
4 bortfalder ved fraflytning. Kapitel 9 Servitutter §
43 finder ikke anvendelse på servitutter, der er pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen. Kapitel 10 Tilbageførsel §
når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn. Stk.
2 til vedkommende ejere
til miljøministeren. Endvidere underrettes panthavere
andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommene. Stk. 5. Underretning til ejere
panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i §
sagsomkostninger. § 46 A. Tilbageføres en ejendom eller en del af en ejendom til landzone efter § 45, tilbagebetales frigørelsesafgiften til ejeren, såfremt den pågældende ejer
så var ejer af ejendommen henholdsvis den overførte del på overførselstidspunktet. Stk.
§ 47 A. En ejer af en fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvis overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde, inden 4 år efter overførslen forlange ejendommen henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler, som efter §§ 47
50 gælder for ekspropriation af ejendomme, jf. dog stk.
2 finder alene anvendelse, hvis ejendommen på det tidspunkt ejeren forlanger en overtagelse, fortsat benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. §
2,
tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad
afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed
benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1
2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr.
for tilbageførsel efter § 46. Disse myndigheder afgør endvidere spørgsmål om berettigelsen af krav efter §§ 47 A, 48
erstatningens fastsættelse
udbetaling m.v. finder §§ 51-56
Kapitel 12 Tilsyn § 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov
de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner
i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter
planer m.v., jf. dog stk.
regler, der med hjemmel i § 11 g, stk. 4,
h er fastsat for administrationen af § 11 g, for så vidt angår anlæg, hvor kompetencen er henlagt til ministeren i regler udstedt i medfør af § 11 i. Stk.
forbud efter denne lov efterkommes,
at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes. Stk.
41, inden 14 dage efter påbudets meddelelse 1) at fraflytte boligen
2) at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrelsen. Stk.
2 i CPR samtidig med påbudets meddelelse
sletter denne registrering, når påbudet er efterkommet
den pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om registreringen. Stk.
kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov. Stk.
tilsyn efter loven. § 54 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område
om de nærmere vilkår herfor. § 54 b. Miljøministeren opretter et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter denne lov. Registeret skal endvidere indeholde oplysning om de i stk. 6 nævnte planer. Drift, udformning
placering af registeret sker efter forhandling med de kommunale parter. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen til registeret digitalt skal indberette oplysninger om forslag til
endeligt vedtagne lokalplaner samt forslag til
endeligt vedtagne rammer i kommuneplaner for lokalplaners indhold. Stk.
brug af registeret er gratis. Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens digitale indsendelse
indberetning af planer
planforslag m.v. til registeret, herunder regler om tekniske krav m.v. Stk.
byplanlovgivning skal indberettes digitalt til registeret inden en bestemt dato, i det omfang de er opretholdt: Markplaner, reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner, beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse
beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden. Stk. 7. Miljøministeren fastsætter regler, der skal sikre sammenhængen mellem registeret
matriklen i forbindelse med matrikulære forandringer af ejendomme, der er omfattet af en lokalplan, herunder regler om tekniske krav m.v. § 55. Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation efter denne lov
bestemmelser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning. §
kommunalbestyrelsens personale
personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51,
efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne lov. Stk.
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for landsplanarbejdet samt oplysninger, som er nødvendige for at sikre det samlede overblik over hovedstadsområdets udvikling, jf. § 5 i, stk. 2. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Efter anmodning fra miljøministeren, regionsråd
kommunalbestyrelser skal myndigheder samt koncessionerede
tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er nødvendige for henholdsvis landsplanlægningen, den regionale udviklingsplan
kommuneplanlægningen. Stk. 3. Offentlige myndigheder samt koncessionerede
tilsvarende virksomheder skal give miljøministeren oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning
større anlægsdispositioner, som kan få betydning for landsplanlægningen. Stk.
tilsvarende virksomheder give de oplysninger
foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 11 g omhandlede anlæg. Kapitel 14 Klage
søgsmål § 58. Til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet kan påklages: 1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk.
miljøministerens afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljøministeren i henhold til § 11 g, stk. 4, jf. dog stk. 3. 4) Regionsrådets
kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov
regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2
3. 5) Miljøministerens afgørelser om andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens opgaver
beføjelser efter regler fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk.
5, i visse tilfælde skal behandles af Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet. § 58 a. Foreningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen. § 58 b. Klager vedrørende aftaler om udbygning af infrastruktur eller betaling for kommuneplantillæg
lokalplaner, jf. § 21 b
§ 59. Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren
i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4
5, er endvidere landsdækkende foreninger
organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur
miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål,
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. § 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte
således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage til Natur-
Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur-
Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen
de anførte klagepunkter. Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur-
Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur-
Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur-
Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen
klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur-
Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Stk. 5. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, 4
5, kan Natur-
Miljøklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes,
at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset. Stk. 6. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1
2, har opsættende virkning, medmindre Natur-
Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 7. Natur-
Miljøklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen. § 61. Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn
med hensynet til offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Natur-
Miljøklagenævnet i forbindelse med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner
dispensationer, når klagen vedrører en foranstaltning, der er udført. §
planer m.v. kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§ 19 eller
straf §
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. § 63 a. (Ophævet) § 64. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter
planer m.v., 2) overtræder § 35, stk. 1, § 39
1, 3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller 4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter § 11 g, stk. 4, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 16 Ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser §
regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af
landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af
3, i lov om sommerhuse
campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989, 8) §§ 2
3 i lov nr. 207 af 25. maj 1983 om ændring af lov om sommerhuse
campering m.v.,
9) § 24, stk. 1, nr. 1
2, stk. 3
stk. 5, §§ 27, 28 a-28 d samt § 28 f, stk. 1, nr. 1
2,
stk. 3, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
lokalplaner, der er tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes, indtil de ændres efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Følgende planer m.v. i henhold til den hidtidige bygge-
byplanlovgivning bortfalder i den udstrækning, de er uforenelige med en lokalplan,
kan i øvrigt ophæves ved bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner, reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner, beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden. § 69. Bekendtgørelser, cirkulærer
vejledninger efter hidtidig planlovgivning, jf. § 67, stk. 1, nr. 1-8, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter med hjemmel i denne lov. Stk.
Grønland. Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, som vedrører §§ 36, stk. 1, nr. 5
60, stk. 2 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 93 Stk.
67, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Loven træder i kraft den
62, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
afståelsesafgift,
fondenes midler tilfalder amtskommunerne, henholdsvis Københavns
Frederiksberg Kommuner. Stk.
planlægningsloven, der vedrører § 20, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993. Stk. 2. § 1, nr. 1
2
har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 293 af
lov om naturbeskyttelse, der vedrører §§ 1, 5 a, 5 b, 6 a, 11 a, 16, 27, 28-29 a, 35, 51
59, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
,
ophæver § 3 a, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7) Bekendtgjort i Lovtidende den
29 a-b, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 8) Bekendtgjort i Lovtidende den 15. maj 1997. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6
7 samt i § 3 har virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3
4 har virkning for regionplanlægning fra
med regionplanrevision 2001 samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden. § 3 Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns
Frederiksberg kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns
Frederiksberg kommuner, kan der kun kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog endvidere kommune-
lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov. Stk. 3. I region-, kommune-
lokalplanlægning efter stk. 1
2 kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere end 3.000 m 2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. Stk.
ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i denne lov. Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28
3, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse. Lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af jordkøbsloven
lov om planlægning, der vedrører § 36, stk. 1, nr. 11, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.