Obsah (5)

§ 33§ 24§ 23§§ 17§ 26

BEK H#LOKDOK04 B B20130072405 BN000344 152433 Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2013 2013-06-21 2013-06-22 2021-01-08 Historic 724 Lovtidende A 2013-06-25 2017-05-29 A20140022629 2014-0

vejledning på certifikatuddannelser, lån af lærere

delvis udlægning af undervisning) B20160034105 2016-04-12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Kvalifikationskrav for lærere ansat før den 17. januar 2010

ophævelse af regler om GVU) B20160088605 2016-06-28 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Udlicitering til private sprogcentre

kommuner med et sprogcenter) Arbejdsmarkedsuddannelser Ja P.M.V.\nLars Mortensen Jens K. A. Dinesen Ministeriet for Børn

Undervisning Ministeriet for Børn

Undervisning, j.nr. 035.98P.391 Børne-

Undervisningsministeriet Ministeriet for Børn

Undervisning Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. I medfør af § 2, stk. 5, § 6, stk. 2, § 10, stk. 6, § 10 a, stk. 2, 3, 4

5, § 11 stk. 4, § 12, § 13, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, § 15 c, § 16, stk. 5, § 18, § 18 a, § 29, stk. 1,

§ 33i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 381 af

1. marts 2010, som ændret ved lov nr. 473 af
2. maj 2013,

efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen-

Efteruddannelse, fastsættes: Kapitel 1 Fælles kompetencebeskrivelser Formål

indhold § 1. Fælles kompetencebeskrivelser er mål-

rammebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne til

med erhvervsuddannelsesniveau. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling omfattet af de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

som enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk.

1. Medmindre andet er bestemt, finder denne bekendtgørelses regler om godkendte arbejdsmarkedsuddannelser tillige anvendelse på enkeltfag, når disse er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. §
2. De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene

skal indeholde: 1) Beskrivelse af det eller de jobområder, som den fælles kompetencebeskrivelse skal omfatte. Jobområdet beskrives ved de produkter

ydelser, som arbejdet på området resulterer i,

den produktion

arbejdsproces, som arbejdet på området består af. Et jobområde beskrives endvidere ved typiske arbejdspladser inden for området

ved typiske kompetencer hos de grupper af medarbejdere, der indgår i jobområdet. 2) Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder særlige kvalifikationer som følge af myndighedskrav. 3) Oversigt over

målbeskrivelse af de arbejdsmarkedsuddannelser

enkeltfag, som kan bidrage til, at der opnås de i nr. 2 nævnte kompetencer inden for jobområdet. Stk.

1. Efteruddannelsesudvalgene skal påse, at de fælles kompetencebeskrivelser ikke indeholder arbejdsmarkedsuddannelse med mål, der er identiske med enkeltfag fra områdefag, specialefag eller grundfag fra erhvervsuddannelser, jf. § 1, stk.
2. Stk.
3. Efteruddannelsesudvalgene skal ved udarbejdelse af de fælles kompetencebeskrivelser samarbejde i fornødent omfang med øvrige efteruddannelsesudvalg om, hvilken kompetencebeskrivelse der skal imødekomme behovet for kompetenceudvikling. §
4. Enkeltfag fra grundfag efter lov om erhvervsuddannelser kan normalt ikke optages i en fælles kompetencebeskrivelse. Stk.
5. Børne-

undervisningsministeren kan dog efter særskilt begrundet ansøgning

efter udtalelse fra Rådet for Voksen-

Efteruddannelse godkende, at de i stk. 1 omtalte uddannelsesaktiviteter optages i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis særlige grunde taler herfor i forbindelse med sammenhængende muligheder for kompetenceudvikling inden for en fælles kompetencebeskrivelse. Løbende ændringer § 4. Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov optage nye

reviderede arbejdsmarkedsuddannelser

relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser

enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af børne-

undervisningsministeren

forelægges til orientering for Rådet for Voksen-

Efteruddannelse. Børne-

undervisningsministeren kan indhente en udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen-

Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne. Stk. 2. Børne-

undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen-

Efteruddannelse træffe beslutning om, at bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder tværgående uddannelser, jf. § 6,

enkeltfag skal optages i de fælles kompetencebeskrivelser. Offentliggørelse § 5. Børne-

undervisningsministeren offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser

de løbende ændringer heri på www.uddannelsesadministration.dk

www.efteruddannelse.dk. Kapitel 2 Arbejdsmarkedsuddannelse Uddannelser med tværgående mål § 6. Efteruddannelsesudvalgene

børne-

undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål. Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal ske efter orientering af børne-

undervisningsministeren om den ønskede udvikling

skal koordineres med øvrige efteruddannelsesudvalg. Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal indberettes til børne-

undervisningsministeren med henblik på optagelse i et fælleskatalog

er som anden arbejdsmarkedsuddannelse godkendt, hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden 6 uger. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle tværgående mål skal tilsvarende optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Udvikling

indhold generelt samt markering i det centrale informationssystem § 7. Arbejdsmarkedsuddannelse skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet

pædagogik, herunder under hensyn til læse-

regnesvage deltagere, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser §

1. Stk.
2. Der fastsættes en normeret varighed for uddannelserne i forhold til uddannelsernes mål. Uddannelsens varighed fastsættes i dage, eventuelt brøkdele heraf, à 7 timer

24 minutter. For uddannelser, som er udviklet til tosprogede, er det en vejledende, maksimal varighed, der fastsættes. Stk. 3. Arbejdsmarkedsuddannelse indeholder normalt både praktisk

teoretisk undervisning

kan indgå i uddannelsesstrukturer. Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende arbejdsmarkedsrelevant kompetence

kan give merit til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Stk. 5. Ved udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelser tages der inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v.

bekendtgørelser udstedt i medfør deraf hensyn til eventuelle myndighedskrav til det pågældende erhvervs udøvere. § 8. På www.uddannelsesadministration.dk indfører efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra børne-

undervisningsministeren følgende oplysninger: 1) Titel 2) Målformulering 3) Bevistekst 4) Tilkobling til en fælles kompetencebeskrivelse 5) Tekst til uddannelsesguide.dk 6) Niveau i den danske kvalifikationsramme Stk. 2. Såfremt der er tale om en multiplanuddannelse, hvor samme færdighed ifølge målet søges opnået i et af flere materialer, eller som i øvrigt gennemføres i forskellige versioner, angiver efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra børne-

undervisningsministeren tillige, hvorledes disse versioner skal betegnes på bevisteksten, jf. stk. 1, litra c. Stk.

1. Efteruddannelsesudvalgene markerer det endvidere med ministerens godkendelse, såfremt der er tale om 1) En uddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat, jf. § 22, stk. 1, eller branchecertifikat, jf. § 22, stk.
2. 2) En uddannelse optaget i fælleskataloget, jf. §
3. 3) En uddannelse, der på grund af behovet for særligt udstyr ikke vil kunne gennemføres på en uddannelsesinstitution. Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse §
4. Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse

individuel kompetencevurdering har personer, som på henholdsvis uddannelses- eller vurderingstidspunktet har fast bopæl eller reel

faktisk beskæftigelse i Danmark. Stk.

1. En person, der er registreret med bopæl i Det Centrale Personregister (CPR), anses for at have fast bopæl i Danmark. Stk.
2. En beskæftigelse betragtes alene som reel

faktisk, hvis den beskæftigede – ud over deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering – enten (som ansat) over for en arbejdsgiver

efter dennes instruktioner præsterer ydelser, som normalt kan anses for henhørende under arbejdsmarkedet eller (som selvstændig) med henblik på økonomisk udbytte regelmæssigt over en ikke helt kort periode udøver økonomisk aktivitet i egen virksomhed. En beskæftigelse som ansat, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, anses ikke som reel

faktisk beskæftigelse,

der bortses fra en beskæftigelse som selvstændig, der er af ganske underordnet omfang. Stk.

1. En ansat har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende præsterer sine ydelser, jf. stk. 3, enten i en anden fysisk persons private husholdning beliggende i Danmark eller i en anden (fysisk eller juridisk) persons virksomhed, der udøves fra et forretningssted i Danmark. En selvstændig har beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældendes økonomiske aktivitet i virksomheden, jf. stk. 3, hovedsageligt udøves fra et forretningssted i Danmark. Stk.
2. Hvis virksomheden, jf. stk. 4, tillige har forretningssted i et eller flere andre lande, anses den pågældende kun for at have beskæftigelse i Danmark, hvis den pågældende befinder sig i Danmark, mens beskæftigelsen udøves. En ansat i en sådan virksomhed anses dog endvidere for beskæftiget i Danmark, hvis den pågældende hovedsageligt modtager instruktioner om arbejdets udførelse fra Danmark. §
3. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 9, men har enten fast bopæl eller reel

faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse

individuel kompetencevurdering mod fuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse

tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk.

1. Den uddannelsessøgende fra Færøerne eller Grønland skal på uddannelsesinstitutionens forespørgsel dokumentere den faste bopæl eller beskæftigelsen. Stk.
2. Betingelserne i § 9, stk. 3 - 5, vedrørende reel

faktisk beskæftigelse i Danmark finder tilsvarende anvendelse vedrørende reel

faktisk beskæftigelse på Færøerne, men ikke vedrørende reel

faktisk beskæftigelse i Grønland. En person, som opholder sig fysisk i Grønland under udførelsen af sit arbejde, anses for at have reel

faktisk beskæftigelse i Grønland i denne bekendtgørelses forstand, dog således at beskæftigelse, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, ikke anses som reel

faktisk beskæftigelse. Stk. 4. Tilskudsreglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §§ 21

22 finder ikke anvendelse for personer optaget i medfør af stk.

1. §
2. Personer, der ikke opfylder betingelserne i §§ 9 – 10, men som har fast bopæl i et af de øvrige nordiske lande, kan søge optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, når de godtgør, at tilsvarende uddannelse ikke findes i bopælslandet, eller at de bor i et område, der grænser op til Danmark,

at den institution, hvor undervisningen finder sted, ligger nærmere eller er lettere tilgængelig for dem end institutioner, hvor tilsvarende uddannelse kan følges i bopælslandet. § 10, stk. 4,

kravet om fuld deltagerbetaling, jf. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for disse personer. Kapitel 3 Den godkendte udbyders virksomhed Udbudspligten §

1. Den godkendte udbyder har for enhver arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, pligt til i hele det område, som godkendelsen omfatter, at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Stk.
2. Udbuddet sikres gennem pligt til annoncering, jf. § 19,

til samarbejde med andre udbydere, der er godkendt til udbud vedrørende samme fælles kompetencebeskrivelse, eller ved udlægning eller udlicitering, jf. §§ 23 -

1. Stk.
2. Den godkendte institution skal mindst én gang årligt på dokumenterbar måde undersøge behovet for udbud inden for de pågældende fælles kompetencebeskrivelser. Mindst én gang om året ajourføres på udbyderens hjemmeside en udbudspolitik, som indeholder en beskrivelse af udbyderens samarbejde med de øvrige aktører, herunder en udlægningspolitik

en udliciteringspolitik. Udbudsretten § 13. Den godkendte udbyder kan alene markedsføre

afholde arbejdsmarkedsuddannelse inden for det geografiske område, hvor udbyderen er godkendt til den fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 12, stk.

1. Udbyderen kan inden for det geografiske dækningsområde sammensætte arbejdsmarkedsuddannelserne efter behov. Stk.
2. Begrænsningen til det geografiske dækningsområde, jf. stk. 1, finder for så vidt angår afholdelsen ikke anvendelse på virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4,
3. pkt. Lærerkvalifikationer §
4. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse har ansvaret for lærernes kvalifikationer

for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering, herunder for tilrettelæggelse af pædagogisk praktisk vejledning for lærere, der følger pædagogisk uddannelse, jf. stk.

1. Stk.
2. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelse, skal som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for deres faglige område svarer til erhvervsuddannelsesniveau, samt ved ansættelsen herudover mindst 3 års relevant

tidssvarende erhvervserfaring. Stk.

1. Læreren skal have eller senest efter 4 år som undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i en pædagogisk diplomuddannelse. For lærere ansat før den
2. juli 2013 er fristen dog 6 år. I almindelighed påbegynder læreren relevant uddannelse senest et år efter at være begyndt at undervise. Den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse kan fravige kravet om diplomuddannelsesniveau i særlige tilfælde, hvor niveauet i en videregående voksenuddannelse i pædagogik er hensigtsmæssig for kompetenceprofilen for skolens samlede lærergruppe. Stk.
3. For timelærere, som er ansat på halv tid eller et mindre timetal, kan udbyderen fravige kravene i stk.
4. Stk.
5. Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer. §
6. Efteruddannelsesudvalgene forestår udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for de fælles kompetencebeskrivelsers jobområder. Stk.
7. Børne-

undervisningsministeren kan forestå udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for det pædagogiske område

på tværgående områder. Optagelse § 16. Uddannelsesstederne har pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse

individuel kompetencevurdering, der opfylder betingelserne i § 9, inden for de i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. udmeldte rammer. Stk.

1. I tilfælde, hvor gennemførelse af uddannelsen ifølge myndighedskrav er en betingelse for udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5, kan kun personer, der efter gennemførelsen af uddannelsen tillige vil opfylde eventuelle øvrige betingelser for udøvelse af erhvervet, optages på uddannelsen. Der bortses herved fra betingelser, hvis anvendelse kræver udøvelse af et skøn. Stk.
2. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Ansøgere, der henvender sig til institutionen vedrørende optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse, eller som er mødt frem til undervisning, hvortil de er optaget ved digital tilmelding, henvises til andre uddannelsesmæssige aktiviteter eller til individuel kompetencevurdering, hvis de må antages ikke at have det fornødne faglige niveau for at kunne nå uddannelsens mål inden for den angivne maksimale varighed. Stk.
3. For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene senest ved påbegyndelsen af uddannelsen. Stk.
4. Optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering kan ikke betinges af organisationstilhørsforhold eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Stk.
5. Ved optagelsen skal ansøgeren opfylde betingelserne i § 9, § 10 eller § 11 vedrørende adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. For ansøgere uden fast bopæl i Danmark, der angiver at have adgang til arbejdsmarkedsuddannelse efter § 9, skal det i forbindelse med optagelsen udtrykkeligt bekræftes af ansøgeren samt for en ansats vedkommende tillige af dennes arbejdsgiver, at betingelserne i § 9, stk. 3 - 5, er opfyldt. Derudover skal ansøgeren

for en ansats vedkommende tillige dennes arbejdsgiver oplyse, dels om beskæftigelsen i Danmark er tidsbegrænset

i givet fald hvorledes, dels hvilke arbejdsfunktioner ansøgeren skal udfylde som led i beskæftigelsen. Uddannelsesstedet kan kræve forelæggelse af grundlaget for ansættelsesforholdet, såsom ansættelseskontrakt,

yderligere oplysninger til belysning af beskæftigelsen. Når en arbejdsgiver tilmelder en ansat, om hvem der tidligere over for samme uddannelsesinstitution er afgivet bekræftelse efter 2. pkt.

oplysning efter 3. pkt., kræves sådan bekræftelse

oplysning ikke på ny, hvis arbejdsgiveren ved den nye tilmelding erklærer, at den tidligere bekræftelse

oplysning fortsat er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Reel

faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, jf. § 10, dokumenteres ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt. Stk.

1. Den godkendte udbyder skal tilbyde en ansøger, som henvender sig til institutionen om optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse uden at blive optaget på uddannelsen, optagelse på institutionens venteliste. En ansøger, hvis tilmelding bliver annulleret, fordi det pågældende hold på grund af manglende opnåelse af et krævet mindsteantal tilmeldinger eller af anden grund ikke bliver oprettet, skal ligeledes have tilbudt optagelse på institutionens venteliste. Institutionen skal samtidig med et tilbud om optagelse på venteliste vejlede om muligheden for løbende at holde sig orienteret i det centrale informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelser om alle udbud af uddannelsen. Tilrettelæggelse §
2. Uddannelsesstedet tilrettelægger undervisningen således, at de centralt godkendte handlingsorienterede mål bliver nået. Undervisningen skal uanset den pædagogiske metodefrihed føre til samme landsdækkende kompetence for alle deltagere. Stk.
3. Uddannelsesstedet kan ud fra en konkret vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger afkorte uddannelsestiden i forhold til den normerede varighed af arbejdsmarkedsuddannelsen. Læreren skal være beskæftiget med undervisning, herunder afholdelse af prøver, i en periode af en samlet varighed, som svarer til det antal dage, som indberettes som uddannelsens varighed for de pågældende kursister. Kursisterne skal, bortset fra eventuelt sygefravær

lignende, tilsvarende være beskæftiget med modtagelse af undervisning, jf. § 21, stk. 1. Hvis der ikke er tale om fjernundervisning, jf. stk. 5, skal lærer

deltagere være til stede samtidigt.Aktiviteter, der gennemføres med henblik på produktion for kursistens virksomhed, kan ikke medregnes som undervisning, henholdsvis modtagelse af undervisning. Stk. 3. En underviser, som ikke er ansat af uddannelsesstedet, kan alene deltage i en på forhånd afgrænset del af undervisningen. Skolens lærer, jf. §§ 14 - 15, skal sikre, at kravene til undervisningen, herunder stk. 1, bliver opfyldt,

skal derfor medvirke under en sådan gæstelærers virke over for kursisterne, ligesom opgaver af myndighedskarakter ikke kan overlades til gæstelæreren. Stk. 4. Uddannelsesstedet kan tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelse som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i mere eller mindre end 7 timer

24 minutter om dagen, på alle ugedage

som undervisning om aftenen, om natten eller i weekenden. Kun pauser, som er sædvanlige i den branche eller en af de brancher, hvortil uddannelsen er knyttet, kan medregnes i undervisningstiden. Stk. 5. Uddannelsesstedet kan tilrettelægge flere arbejdsmarkedsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelse

individuel kompetencevurdering samtidig i samme lokale (åbent værksted). Arbejdsmarkedsuddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dog denne bekendtgørelses § 28, stk. 4. Denne bekendtgørelses regler om fjernundervisning finder anvendelse på undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter, at kursister

lærer i normale tilfælde uden brug af tekniske hjælpemidler kan se eller høre hinanden. Stk. 6. Undervisningsstedet tilrettelægger normalt arbejdsmarkedsuddannelse med dansk som undervisningssprog. Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5, er til hinder herfor, kan undervisningen gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk

andre sprog, hvis det er oplyst ved markedsføringen, jf. § 20, stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesstedet skal sikre, at deltagerne senest ved arbejdsmarkedsuddannelsens start kender uddannelsens handlingsorienterede målformulering

ved, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at de når uddannelsens mål. Undervisningen i enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse tilrettelægges i overensstemmelse med uddannelsesordningen for den erhvervsuddannelse, enkeltfaget stammer fra. Afholdelse § 18. Uddannelsesstedet skal, uanset hvor undervisningen afholdes, sikre, at nødvendige teori-

værkstedslokaler, udstyr

materialer stilles til rådighed. Stk.

1. Uddannelsesstedet skal sikre, at undervisningen afholdes et sted, hvortil der er adgang ved tilsyn. Arbejdsmarkedsuddannelse skal afholdes i Danmark Stk.
2. Undervisningen betragtes som afholdt det sted, hvor lærere

elever opholder sig under undervisningen. Fjernundervisning betragtes som afholdt på det sted, hvor læreren befinder sig under undervisningen. Opholder deltagerne i fjernundervisningen sig på institutionens initiativ på et sted, som ikke er en privat bolig, for at følge undervisningen, betragtes undervisningen tillige som afholdt dér. Stk. 4. Undervisningen kan afholdes på en virksomhed, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne bekendtgørelses regler om virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 13, stk. 2,

§ 24, stk.

3, 2. pkt., finder anvendelse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor nogen af deltagerne er ansat. Der skelnes ikke mellem den lokalitet, hvor deltageren sædvanligvis er beskæftiget,

andre lokaliteter, som virksomheden stiller til rådighed. Annonceringspligt

markedsføring § 19. Et uddannelsessted, der er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, skal mindst 1 gang årligt på www.efteruddannelse.dk med korrekt titel

nummer annoncere de uddannelser, som den er godkendt til, medmindre den har grund til at antage, at andre godkendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser inden for hele institutionens geografiske dækningsområde for den enkelte uddannelse. Stk. 2. På områder, hvor undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget,

hvis institutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse kurser udbredes,

eventuel efterspørgsel imødekommes. Stk. 3. Uddannelsesstedet skal have en hjemmeside, hvor det beskrives, inden for hvilke fælles kompetencebeskrivelser den er godkendt til at udbyde uddannelser,

hvilke arbejdsmarkedsuddannelser godkendelsen omfatter. § 20. Som markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik

vejledning i tilknytning hertil eller individuel kompetencevurdering betegnes i denne bekendtgørelse enhver henvendelse til offentligheden eller til nærmere angivne modtagere, som har til formål at skaffe deltagere til en bestemt afholdelse af en arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis vurdering. Sådan markedsføring skal opfylde reglerne i stk. 2 – 7, når den udgår fra eller på initiativ fra nogen, som direkte eller indirekte vil drage økonomisk fordel af tilskud eller deltagerbetaling som følge af uddannelsens afholdelse. Stk. 2. Markedsføring skal ske i forhold til den målgruppe, som aktiviteten er udviklet til,

i forhold til aktivitetens formål

mål. Stk. 3. Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-erhvervsrettet sammenhæng eller på anden måde vildlede om aktivitetens mål, indhold

tilsigtede anvendelsesområde. Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelser skal enkeltvis kunne identificeres som sådan i enhver markedsføring, ligesom prisen for de enkelte uddannelser eller enkeltfag samt den godkendte kode

titel angivet på www.efteruddannelse.dk skal fremgå. Institutionen kan foruden disse betegnelser anføre et samlet navn for et kursusforløb, hvis dette alene indeholder arbejdsmarkedsuddannelser

enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Den handlingsorienterede målformulerings præcise formulering skal enten direkte eller ved en nøjagtig henvisning, for så vidt angår elektroniske markedsføringstiltag ved et link, fremgå af markedsføringen. Stk. 5. Ved markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse

individuel kompetencevurdering skal det oplyses, på hvilket eller hvilke sprog undervisningen eller vurderingen foregår, hvis aktiviteten afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk

andre sprog. Stk. 6. Markedsføringstiltag med kortfattet tekst såsom radio-

tv-reklamer, web-bannere

plakater, hvor uddybende information i væsentlig grad ville hæmme effekten, er ikke omfattet af stk. 4

5. Det forudsættes, at tiltaget identificerer aktiviteten klart som arbejdsmarkedsuddannelse uden sammenblanding med anden aktivitet

henviser modtageren af budskabet til andet medie, som opfylder kravene i stk. 4

1. Stk.
2. Af markedsføringen skal det klart fremgå, at det er muligt at deltage i den eller de omhandlede arbejdsmarkedsuddannelser uden at købe andre ydelser. Tilbydes der ydelser som indtægtsdækket virksomhed, skal prisen for disse anføres særskilt. Beviser §
3. Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

kompetencebevis til deltagere i individuel kompetencevurdering, der opfylder dele af målene for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 15 b. Stk.

1. Ved udstedelse af uddannelsesbeviser for arbejdsmarkedsuddannelser anvendes den til uddannelsen godkendte bevistekst fra www.uddannelsesadministration.dk. Stk.
2. Ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til de realkompetencer, deltageren har fået anerkendt. Desuden angives nummer

titel på den eller de omfattede arbejdsmarkedsuddannelser

/eller enkeltfag samt nummer

titel på den fælles kompetencebeskrivelse, som den eller de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser er optaget i. Certifikater §

1. Uddannelsesstedet kan udstede certifikat for uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv, jf. § 7, stk.
2. For udstedelsen gælder de regler om indhold, form

administrative procedurer, som den kompetente myndighed, der regulerer området, har fastsat for det pågældende certifikat. Stk. 2. Uddannelsesstedet kan, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, i overensstemmelse hermed udstede anden form for certifikat (branchecertifikat) for uddannelser, som på forslag af vedkommende efteruddannelsesudvalg er godkendt af børne-

undervisningsministeren hertil. Børne-

undervisningsministeren kan afvise at godkende en uddannelse til udstedelse af branchecertifikat, hvis det ikke kan godtgøres, at gennemførelse af uddannelsen efter kutyme i branchen er en forudsætning for at komme til at udøve visse jobfunktioner. Stk.

1. Eventuel udstedelse af certifikater må ikke påføre uddannelsesstederne væsentlige merudgifter. Kapitel 4 Andre uddannelsesinstitutioners virksomhed på den godkendte udbyders vegne Udlægning §
2. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en anden uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for en nærmere angivet periode på op til 1 år at varetage udbuddet af en eller flere nærmere bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. På www.uddannelsesadministration.dk skal den godkendte udbyder registrere aftalen med angivelse af den anden uddannelsesinstitution

af hver arbejdsmarkedsuddannelse samt af udlægningens periode. Aftalen skal med angivelse af uddannelsens titel

nummer fremgå af begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Stk. 2. Den uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbuddet, bevarer det overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen, herunder for markedsføringen, som skal godkendes eller kontrolleres ved stikprøver. Institutionen bevarer yderligere ansvaret for kursisternes opnåelse af kompetencerne beskrevet i de handlingsorienterede mål, for lærernes kvalifikationer

for kvaliteten. Stk.

1. En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlægning af arbejdsmarkedsuddannelse, kan hverken udlægge eller udlicitere opgaven videre. Stk.
2. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2 - 3, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udlægningen. Udlicitering §
3. Den godkendte udbyder kan ved skriftlig aftale overlade det til en privat uddannelsesinstitution, der hverken er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at varetage nærmere beskrevne dele af udbuddet af en konkret arbejdsmarkedsuddannelse. Aftalen skal med angivelse af den anden part samt uddannelsens titel

nummer være synlig på begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Af aftalen skal det fremgå, hvilket eller hvilke hold der er tale om, hvilke opgaver der skal udføres vedrørende det enkelte hold,

med hvilket beløb der skal afregnes for opgaverne vedrørende det enkelte hold. Stk. 2. Udliciteringen kan ikke omfatte den pligtige annoncering om udbuddet, jf. § 19,

den uddannelsesinstitution, hvortil der er udliciteret, må ikke foretage markedsføring af undervisningen eller vurderingen, jf. § 20, stk. 1. Opgaver vedrørende optagelse af kursister, udstedelse af beviser

certifikater, opkrævning af deltagerbetaling, fastlæggelse

opkrævning af tillægspris for særlige afholdelsesformer samt afmeldegebyr, behandling såvel som afgørelse af sager om tilskud til kost

logi samt enhver optagelse i det centrale uddannelsessystem for erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse

enhver indberetning til Ministeriet for Børn

Undervisning påhviler uanset udliciteringen den godkendte udbyder. Den godkendte udbyder er ansvarlig for, at den undervisningsinstitution, til hvilken der er udliciteret, i tilfælde af tilsyn sikrer adgang til ethvert sted, hvor undervisningen afholdes, jf. § 18, stk.

1. Stk.
2. Udlicitering kan ikke omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med generelle tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. §
3. Udliciteret arbejdsmarkedsuddannelse kan ikke afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4,
4. pkt. Stk.
5. En undervisningsinstitution, der har modtaget en udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, kan ikke udlicitere opgaven til andre. Stk.
6. Aftalen mellem den godkendte udbyder

den private uddannelsesinstitution skal angive betalingen for hver enkelt opgave

hvilken uddannelse eller hvilke uddannelser, der udliciteres. Aftalen kan blive indgået på den standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, som findes på www.uvm.dk. Benyttes standardkontrakten, må dens bestemmelser alene fraviges ved bestemmelser, som i forhold til standardkontrakten begrænser omfanget af de opgaver, der udliciteres, eller som uden at overskride de grænser, der fremgår af stk. 2 - 4, udvider de pligter vedrørende de udliciterede opgaver, der påhviler modtageren af udliciteringen. Stk. 6. Benyttes standardkontrakten ikke, skal aftalen mellem den godkendte udbyder

modtageren af udliciteringen regulere samme forhold som standardkontrakten,

aftalen må alene afvige fra standardkontrakten i samme omfang som tilladt af stk.

1. Stk.
2. Kapitel 3 finder med de begrænsninger, der følger af stk. 2 - 4, anvendelse på den virksomhed, der udøves af den uddannelsesinstitution, der har modtaget udliciteringen. Kapitel 5 Særlige uddannelsesforløb for tosprogede §
3. Særlige uddannelsesforløb for tosprogede er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser

enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser

praktik, jf. § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk. 2. Personer, der ikke har dansk som modersmål,

som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet, kan deltage i forløb efter stk.

1. Stk.
2. Deltagelse i forløb, der helt eller delvis foregår på dansk, forudsætter, at de pågældende som minimum har sproglige forudsætninger svarende til niveauet for prøve i dansk I i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. §
3. Varigheden af arbejdsmarkedsuddannelse

enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for tosprogede, kan forlænges af uddannelsesstedet med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige

dansksproglige forudsætninger. Stk.

1. Ved uddannelsesforløb, hvor der indgår danskundervisning, kan en del af undervisningen i dansk som andetsprog integreres med den faglige undervisning i højst 1 / 3 af den ugentlige undervisningstid. Stk.
2. Der kan indgå praktik i uddannelsesforløbene efter stk. 1 af en samlet varighed, der ikke overstiger undervisningsdelen, højst 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil normalt have en varighed på op til 4 uger. Stk.
3. En ansøger til et uddannelsesforløb for tosprogede skal gennemgå en sprogtest senest ved påbegyndelsen af uddannelsen. Stk.
4. Efteruddannelsesudvalg

børne-

undervisningsministeren kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for tosprogede hos uddannelsesstederne. Kapitel 6 Vurdering af basale færdigheder

individuel kompetencevurdering Vurdering af basale færdigheder §

1. Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser eller individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt for at få vejledning i tilknytning hertil. Stk.
2. Vurdering

vejledning efter stk. 1 anvendes af uddannelsesinstitutionen med det mål at: 1) tilrettelægge undervisningen

anvende undervisningsmateriale i overensstemmelse med vurderingsresultatet med henblik på at forbedre deltagerens mulighed for at gennemføre uddannelsesforløbet

få øget udbytte af undervisningen, 2) vejlede deltageren til uddannelse

undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., herunder fx faglig læsning

skrivning eller faglig regning

matematik, eller efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning

undervisning i dansk som andetsprog, samt 3) vejlede deltageren til

tilrettelægge uddannelses-

undervisningsforløb, der kombinerer arbejdsmarkedsuddannelse med uddannelse

undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning

undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 3. Vurdering

vejledning efter stk. 1

2 kan foretages af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser henholdsvis individuel kompetencevurdering, medmindre vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik

vejledning i tilknytning hertil ikke er omfattet af godkendelsen. Vurdering

vejledning efter stk. 1

2 kan ikke udliciteres. Stk. 4. Vurdering

vejledning efter stk. 1

2 kan foregå i undervisningstiden eller i tilknytning hertil

har en vejledende varighed på indtil 0,3 dag. Stk. 5. Uddannelsesstedet kan afholde vurdering

vejledning efter stk. 1

2 på en virksomhed. Stk. 6. Uddannelsesstedet skal anvende hensigtsmæssige vurderings-

vejledningsmetoder samt tilrettelæggelsesformer for at sikre, at målene efter stk. 2 kan nås. Stk.

1. Uddannelsesstedet udleverer dokumentation for vurderingsresultaterne til deltageren. Dokumentationen tilhører deltageren. Stk.
2. Uddannelsesstedet skal samarbejde med udbydere af uddannelse

undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning

/eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, sprogundervisning o.l. Samarbejdet skal skabe grundlag for, at uddannelsesstedet kan vejlede deltageren til de andre institutioners udbud af uddannelse

undervisning efter anden lovgivning

forbedre mulighederne for at etablere forløb, hvor arbejdsmarkedsuddannelse kombineres med uddannelse

undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik eller undervisning i dansk som andetsprog efter anden lovgivning. Individuel kompetencevurdering § 28. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v., har mulighed for at få foretaget en individuel kompetencevurdering, jf. §§ 15 – 15 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Individuel kompetencevurdering er realkompetencevurdering

har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder

kompetence som grundlag for videre

tilpasset erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

til brug på arbejdsmarkedet. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan, jf. lovens § 15, stk. 3, som kompetencebevis, jf. lovens § 15 b, stk. 1, eller som uddannelsesbevis, jf. lovens § 15 b, stk.

1. Stk.
2. Individuel kompetencevurdering kan foretages af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, medmindre godkendelsen ikke omfatter individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan ikke udliciteres. Et uddannelsessted, der ansøger et andet uddannelsessted om udlægning af undervisning af en arbejdsmarkedsuddannelse, kan samtidig få udlagt individuel kompetencevurdering i forhold til den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfaget,

§ 23finder tilsvarende anvendelse på udlægningen.

Stk. 3. Individuel kompetencevurdering foretages forud for ansøgerens eventuelle optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse

kan vare indtil 5,0 dage. For tosprogede, der mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark, kan individuel kompetencevurdering dog vare indtil 10,0 dage. Stk. 4. Individuel kompetencevurdering tilrettelægges som et individuelt forløb. Uddannelsesstedet kan afholde individuel kompetencevurdering på hold, som et sammenhængende eller opsplittet forløb,

afholdelse kan ske på alle ugens dage på alle tider af døgnet,

§§ 17

18 finder i det hele taget tilsvarende anvendelse på individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan dog ikke afholdes som fjernvurdering efter § 17, stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesstedet afdækker, hvilken eller hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse der skal være mål

målestok for vurderingen af ansøgerens realkompetencer, ud fra en beskrivelse af dennes jobfunktion eller kompetenceprofil efter endt arbejdsmarkedsuddannelse. Deltagerens arbejdsgiver kan inddrages i forberedelsen af forløbet med henblik på at tilvejebringe beskrivelsen af deltagerens jobfunktion eller kompetenceprofil. Stk. 6. Ansøgeren sørger som forberedelse til den individuelle kompetencevurdering for indsamling af relevant dokumentation for de realkompetencer, som den pågældende ønsker inddraget i den individuelle kompetencevurdering. Som led i forberedelsen kan ansøgeren fx

så beskrive sine relevante erfaringer, fx fra frivilligt arbejde i interesseorganisationer eller idrætsforeninger. Stk. 7. Uddannelsesstedet skal i kompetencevurderingen anvende hensigtsmæssige metoder, der giver deltageren mulighed for at demonstrere

pålideligt få vurderet

anerkendt de kompetencer, der er relevante i forhold til målbeskrivelserne i den eller de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som er målestok for deltagerens kompetencevurdering. Stk. 8. Vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil, jf. § 27, kan indgå som en del af en individuel kompetencevurdering. Sprogtestning af ansøgere, jf. § 16, stk. 4,

§ 26, stk.

4, kan ske som individuel kompetencevurdering. Stk. 9. På baggrund af vurderingen

bedømmelsen af deltagerens realkompetencer anerkender uddannelsesstedet deltagerens realkompetencer, jf. stk. 1,

udsteder desuden dokumentation (bevis) for deltagelse i individuel kompetencevurdering. Eventuelle beviser

uddannelsesplaner udstedes til

tilhører den enkelte deltager. I tilfælde, hvor deltagerens vurderede uddannelsesbehov bedst kan tilgodeses ved en kombination af arbejdsmarkedsuddannelse

uddannelse

undervisning efter anden lovgivning, fx lov om forberedende voksenundervisning (FVU), samarbejdes der med relevante udbydere heraf med henblik på at iværksætte kombinerede forløb. I tilfælde, hvor deltageren vurderes at tilhøre målgruppen for erhvervsrettet grunduddannelse for voksne (GVU), kan uddannelsesstedet foretage individuel kompetencevurdering

udarbejde uddannelsesplan i forhold til GVU efter børne-

undervisningsministerens regler herom, herunder regler om finansiering, hvis uddannelsesstedet er godkendt inden for det pågældende område,

ellers henvise til et uddannelsessted, der er godkendt hertil. Stk. 10. Reglerne i § 14 vedrørende lærerkvalifikationer finder tilsvarende anvendelse vedrørende personer, der foretager individuel kompetencevurdering. Kapitel 7 Kvalitetssikring

lokale uddannelsesudvalg Kvalitetssikring § 29. Børne-

undervisningsministeren udvikler

vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse

kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesstedernes

efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring. Stk. 2. Uddannelsesstederne

efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af børne-

undervisningsministeren

medvirke til vedligeholdelse, udvikling

fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber. § 30. Uddannelsesstederne skal systematisk foretage kvalitetssikring

udvikling af 1) uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne

uddannelsesaktiviteterne, 2) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik

vejledning i tilknytning hertil med henblik på at sikre, at deltagerne vurderes

vejledes i overensstemmelse med målene, jf. § 27, stk. 2,

3) individuel kompetencevurdering med henblik på at sikre, at deltagerne får vurderet

anerkendt deres realkompetencer i overensstemmelse med formålet, jf. § 28, stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesstederne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere

en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelser, evaluerer aktiviteten. Stk. 3. Uddannelsesstederne skal foretage

dokumentere en løbende opfølgning på evalueringer

andre målinger af uddannelsesindsatsens kvalitet. § 31. Efteruddannelsesudvalgene skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, udvalgene udvikler, er relevante for virksomhederne

deltagerne

i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Lokale uddannelsesudvalg §

1. En privat uddannelsesinstitution, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, skal oprette et eller flere lokale uddannelsesudvalg. § 9, stk. 1 – 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder anvendelse på disse udvalg. Stk.
2. Pligten til at oprette udvalg indtræder et år efter udløbet af et kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en aktivitet på 20 årselever eller mere. Pligten bortfalder, når institutionen for to kalenderår i træk har indberettet en aktivitet på mindre end 20 årselever. Stk.
3. En institution kan opretholde udvalg, der kunne være nedlagt efter stk. 2,
4. pkt. Kapitel 8 Klage

ikrafttræden Klage § 33. Klager over uddannelsesstedernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

bekendtgørelsen kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for børne-

undervisningsministeren for så vidt angår retlige mangler. Stk. 2. Klage skal indgives til uddannelsesstedet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke kan tages til følge af uddannelsesstedet,

klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesstedet inden 10 dage klagen til ministeren ledsaget af uddannelsesstedets udtalelse. Uddannelsesstedet underretter klageren om videresendelsen

om udtalelsen. Ikrafttræden §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. juli
3. Bekendtgørelsens regler om afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse finder dog kun anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser, der påbegyndes den
4. juli 2013 eller senere. Stk.
5. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 802 af
6. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse

om arbejdsmarkedsuddannelser. Den pågældende bekendtgørelses regler om afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse finder dog fortsat anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser, der påbegyndes før den 1. juli 2013.