Obsah (4)

§ 5§ 74§§ 34§ 59

BEK H#LOKDOK04 B B20130077605 BN000347 152507 Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen 2013 2013-06-26 2013-06-28 2021-01-08 Historic 776 Stx-bekendtgørelsen Lovtidende A 2013-06-28 2017-05-

§ 5, stk.

5, og §§ 27-

1. §
2. Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden. Stk.
3. Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb, jf. § 14, stk. 3, og § 18, stk. 2, og skal normalt sikre, at eleverne har en blok til brug for valgfag i 3.g. §
4. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er
5. fremmedsprog, jf. § 11, dansk A, engelsk på mindst B-niveau, historie A, oldtidskundskab C samt fagene fysik, idræt, et kunstnerisk fag, jf. stk. 3, matematik, religion og samfundsfag, alle på mindst C-niveau, samt mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau. Stk.
6. Mindst ét af fagene biologi A, engelsk A, fransk fortsættersprog A, fysik A, græsk A, kemi A, latin A, matematik A eller tysk fortsættersprog A skal indgå i uddannelsen. Stk.
7. Det obligatoriske kunstneriske fag er ét af fagene billedkunst, dramatik, mediefag eller musik. Stk.
8. Elever, der har mindre end fire fremmedsprog, skal afslutte mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi på mindst B-niveau. En elev, der ikke allerede gennem sammensætningen af sin studieretning opfylder kravet, vælger selv blandt skolens udbud af valgfag, hvilket af fagene eleven ønsker på B-niveau. Oprettelse af valghold sker efter §
9. Fremmedsprog §
10. Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog. Stk.
11. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i to-fire år i 7.-
12. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog. Stk.
13. Begyndersprog er arabisk, fransk begyndersprog, italiensk, japansk, kinesisk, russisk, spansk, tyrkisk eller tysk begyndersprog samt de klassiske sprog græsk og latin. Stk.
14. I fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog. Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget. §
16. fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau. Begyndersprog kan

være på B-niveau for elever, der har matematik på A-niveau i kombination med fysik og kemi på AA-, AB- eller BA-niveau. Stk.

1. Følgende sprog kan indgå som
2. fremmedsprog: fransk fortsættersprog B og A, tysk fortsættersprog B og A, fransk begyndersprog A, italiensk A, russisk A, spansk A eller tysk begyndersprog A. §
3. Fremmedsprog som studieretningsfag kan være engelsk A, fransk begyndersprog A, fransk fortsættersprog B og A, græsk C og A, italiensk A, latin C, B og A, russisk A, spansk A, tysk begyndersprog A og tysk fortsættersprog B og A. §
4. Fremmedsprog som valgfag kan, jf.

stk. 2-4, være arabisk B og A, engelsk A, fransk fortsættersprog C, B og A, fransk begyndersprog B og A, græsk C og A, italiensk B og A, japansk B og A, kinesisk B og A, latin C, B og A, russisk B og A, spansk B og A, tyrkisk B og A, tysk fortsættersprog C, B og A eller tysk begyndersprog B og A. Stk. 2. Kun elever, der som valgfag har et begyndersprog som 3. eller 4. fremmedsprog, kan vælge dette sprog på B-niveau, jf.

§ 74, stk.

1. Stk.
2. Kun elever, der som valgfag har et fortsættersprog som
3. eller
4. fremmedsprog eller latin som
5. eller
6. fremmedsprog, kan vælge dette sprog på C-niveau. Grundforløb §
7. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk,
8. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et eller to naturvidenskabelige fag og samfundsfag, jf.

stk.

1. Derudover indgår almen sprogforståelse, almen studieforberedelse og et naturvidenskabeligt grundforløb. Stk.
2. Skolens leder kan beslutte, at den særfaglige undervisning i dansk, engelsk,
3. fremmedsprog, historie og idræt først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Stk.
4. Hvert af de fag, der indgår med særfaglig undervisning i grundforløbet, skal tildeles mindst 25 timers uddannelsestid, inklusive tid til almen sprogforståelse og almen studieforberedelse, jf. § 84, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
6. Eleverne skal gennem grundforløbet kvalificere deres grundlag for såvel det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet som for gennemførelsen af studieretningen. Undervisningen sigter derfor mod, at eleverne opnår 1) specifik faglig indsigt i og forståelse af væsentlige fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, 2) grundlæggende faglig indsigt, forståelse og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder samt 3) grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer og træning i at kunne skifte arbejdsform og organisering efter formålet med aktiviteten. Stk.
7. Skolens leder skal tilrettelægge arbejdet i grundforløbet, så den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til elevens eventuelle ønsker om alternative studieretninger, samt for at opnå grundlæggende faglig indsigt i og kendskab til metoder og perspektiver inden for uddannelsens forskellige fagområder. §
8. Skolens leder vælger for hver klasse, hvilket eller hvilke af de naturvidenskabelige fag biologi, fysik, kemi og naturgeografi der indgår i klassens grundforløb. §
9. Skolens leder vælger for hver klasse det obligatoriske kunstneriske fag, der indgår i klassens grundforløb. Lederen kan foretage en omfordeling af eleverne i de kunstneriske fag inden for de eksisterende hold, hvis man derved kan tilgodese flere elevers ønske om kunstnerisk fag, og hvis skolen på anden vis sikrer sammenhæng mellem fagene. Studieretningsforløb §
10. Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag og af otte blokke, der anvendes til at etablere studieretning og valgfag, jf. bilag 2, samt et studieretningsprojekt, jf. bilag
11. Den enkelte elev kan

udvide antallet af blokke, jf. § 5, stk.

1. Stk.
2. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af 1.g, skal der ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 14, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inklusive tid til almen studieforberedelse, jf. § 84, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
3. §
4. Hvert studieretningsforløb skal indeholde tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau. Stk.
5. I studieretninger med et
6. fremmedsprog som studieretningsfag, hvor det
7. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau, herunder et klassisk sprog på A-niveau, eller fransk eller tysk fortsættersprog A, er der

kun krav om to studieretningsfag, der begge skal være på A-niveau. §

1. Et studieretningsfag omfatter eventuelle obligatoriske timer i faget og udnytter mindst en af de otte blokke, jf. bilag
2. §
3. Mulige studieretningsfag på A-niveau er biologi, engelsk, fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, russisk, samfundsfag, spansk, tysk begyndersprog og tysk fortsættersprog. §
4. Mulige studieretningsfag på B-niveau er fra denne bekendtgørelse billedkunst, biologi, dramatik, fysik, kemi, latin, matematik, mediefag, musik, naturgeografi og samfundsfag samt følgende fag fra valgfagsbekendtgørelsen: design, filosofi, idræt, psykologi og religion. Desuden er fortsættersprog på B-niveau for elever, der har begyndersprog på A-niveau som
5. fremmedsprog, et muligt studieretningsfag. §
6. Mulige studieretningsfag på C-niveau fra denne bekendtgørelse er billedkunst, biologi, dramatik, kemi, mediefag, musik og naturgeografi. Et af de kunstneriske fag billedkunst, dramatik, mediefag eller musik kan indgå som studieretningsfag på C-niveau, hvis det ikke er elevens obligatoriske kunstneriske fag. Stk.
7. Endvidere kan et fag på C-niveau fra en anden gymnasial uddannelse eller valgfagsbekendtgørelsen indgå som studieretningsfag på C-niveau. Dette gælder

ikke fag med samme navn fra andre uddannelser, kulturforståelse C og sprogfag på C-niveau, medmindre sproget er græsk eller latin. Bindinger §

1. Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag
2. §
3. Skolens leder vælger
4. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil, og så bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag. Stk.
5. Skolens leder kan i studieretninger, hvor mindst to af fagene biologi, fysik, kemi eller matematik indgår på AA- eller AB-niveau, indføre lokale bindinger for yderligere matematisk-naturvidenskabelige fag. Skolen kan herunder udbyde en studieretning med matematik A i kombination med biologi, fysik og kemi B. Stk.
6. Herudover kan Ministeriet for Børn og Undervisning efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbuddet af studieretninger med flere fag, end det kræves efter §
7. Stk.
8. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, for elever, der vender tilbage fra orlov, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det
9. studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Stk.
10. Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen. Elever med flere A-fag, med flere fremmedsprog eller med græsk A som studieretningsfag §
11. Hvis en elev har flere end fire fag på A-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C- og B-niveau, jf. bilag
12. Hvis en elev med fire fag på A-niveau har flere end tre fag på B-niveau, ændres kravet om antallet af fag på C-niveau tilsvarende, jf. bilag
13. §
14. Elever, der har engelsk B, fortsættersprog B og to begyndersprog,

ikke græsk, på A-niveau, skal have et yderligere valgfag på C-niveau. Stk. 2. Elever, der har engelsk B eller A, et fortsættersprog B eller A, et begyndersprog,

ikke latin, på A-niveau og latin på mindst C-niveau, skal have et yderligere valgfag på C-niveau. §

1. Elever med tre fremmedsprog, hvoraf mindst to er på A-niveau, kan erstatte et valgfag, som hæver et fag på C-niveau til B-niveau, med to valgfag på C-niveau, hvoraf det ene er latin C. §
2. Hvis græsk A indgår som studieretningsfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever. Studieretningsprojektet §
3. I 3.g skriver eleven et studieretningsprojekt, jf. bilag
4. Blandede studieretninger §
5. For elever fra to studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvis, kan der etableres en blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst ét studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau, jf.

stk. 2-

1. Stk.
2. En studieretning, der indeholder latin A og græsk A, kan blandes med en vilkårlig anden studieretning, som gerne må være en blandet studieretning.Disse klasser samlæses ikke ioldtidskundskab C. Stk.
3. En studieretning, der indeholder musik A, kan blandes med en vilkårlig anden studieretning, som gerne må være en blandet studieretning. Stk.
4. En blandet studieretningsklasse kan bestå af eleverne fra tre studieretninger, der hver indeholder engelsk A og yderligere et fremmedsprog på A-niveau, jf. §
5. Stk.
6. En blandet studieretningsklasse kan bestå af eleverne fra tre studieretninger, der hver indeholder matematik A og mindst to naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, kemi eller naturgeografi), hvoraf det ene er på A-niveau og det andet på mindst B-niveau. Stk.
7. Ministeriet for Børn og Undervisning kan for små skoler efter ansøgning dispensere for reglerne om oprettelse af blandede studieretninger. §
8. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse. Stk.
9. Eleverne fra to studieretningsklasser, der sammenlægges til én klasse, har krav på at fortsætte uafsluttede studieretningsfag på de hidtidige niveauer. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau. Valgfag §
10. Ved valgfag forstås enten et valgfag, eleven ikke har i forvejen, eller et løft af et fag til et højere niveau end det niveau, eleven i forvejen har faget på. Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til hf, hhx og htx, jf.

§§ 34-38.

Stk.

1. Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, hvis det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen. §
2. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang. §
3. Valg af biologi A, fysik A, kemi A eller samfundsfag A forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i disse fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau. §
4. Hvis græsk A indgår som valgfag, indgår timerne i oldtidskundskab C som en del af græsk A. Oldtidskundskab C bortfalder som selvstændigt fag for disse elever. §
5. Kun ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it C eller A eller it B eller A kan indgå som valgfag. Stk.
6. En elev kan hverken vælge idéhistorie B, kulturforståelse C eller B eller samtidshistorie B som valgfag. §
7. En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan

tillade, at dette krav fraviges, hvis elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Sammenlægning af valghold §

1. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden §
2. Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursionerm.v. Stk.
3. Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for. §
4. Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage og give mulighed for praktikophold. Stk.
5. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange og arrangeres under friere former end den sædvanlige undervisning. Stk.
6. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på gymnasialt niveau. Stk.
7. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet. Stk.
8. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål. §
9. Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden §
10. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige behov, jf. herved §
11. Tilbuddene kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning. Stk.
12. Skolen skal tilbyde elever i uddannelsen frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
13. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
14. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter, jf. herved §
15. Stk.
16. Skolen kan tilbyde elever i uddannelsen studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
17. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
18. Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner §
19. Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. bilag 4-55 samt de i § 33 nævnte bilag. Stk.
20. I bilag 10-55 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.
21. Kernestof og i pkt. 2.
22. Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle elever, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens faglige horisont. Både kernestof og supplerende stof er nødvendigt for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal eleverne inddrages. Stk.
23. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 10, indgår pkt. 3.
24. Samspil med andre fag i læreplanerne ikke. §
25. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. §
26. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk.
27. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil. Stk.
28. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik. Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse §
29. Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Stk.
30. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse, ligger uden for uddannelsestiden. Stk.
31. Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-
32. Stk.
33. Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde eleverne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 18 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). Kapitel 5 Uddannelsens styring Klasser og hold §
34. Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold, jf.

§ 59. Stk.

2. Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser, herunder grundforløbsklasser, og på hold, jf.

§ 59

. Ved fordelingen af elever i klasser i grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. §

1. Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i stx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag §
2. Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag, jf.

§ 59. § 52.

Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: Kunstneriske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og sproglige studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under. Stk. 2. Antallet af forskellige studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af skolens elever på stx-uddannelsen. Skoler, der ikke er private gymnasieskoler, skal

hver udbyde mindst fire studieretninger. Stk.

1. Af disse skal 1) mindst én indeholde mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau, 2) mindst én indeholde samfundsfag A, 3) mindst én indeholde matematik A, sammen med fysik på mindst B-niveau og kemi på mindst B-niveau, og 4) mindst én sammensættes således, at eleverne får i alt tre sprogfag i form af engelsk A, et fortsættersprog A og et begyndersprog A, herunder græsk A eller latin A. Alternativt skal hver skole udbyde mindst én studieretning, der sammensættes sådan, at eleverne gennem fagene i studieretningen og valgfagene får mulighed for at få i alt tre sprogfag i form af engelsk A, et fortsættersprog A og et begyndersprog A, herunder græsk A eller latin A. §
2. Hver skole skal som obligatoriske kunstneriske fag udbyde mindst to af fagene billedkunst C, dramatik C, mediefag, C og musik C. §
3. Hvis en skole udbyder stx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder §§ 52-53 for hver enkelt adresse. §
4. Hver skole skal som enten studieretningsfag eller valgfag udbyde mindst følgende fag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske niveauer: 1) biologi, fysik og kemi på mindst B-niveau og mindst ét af disse fag på A-niveau, 2) et begyndersprog på A-niveau, 3) et fortsættersprog på A-niveau, 4) et kunstnerisk fag på mindst B-niveau, 5) matematik A og 6) samfundsfag A. Stk.
5. Skolens leder skal ved udbuddet sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
6. Skoler, der ikke er private gymnasieskoler, skal i samarbejde med de andre skoler i det forpligtende samarbejde, som skolen deltager i, sikre, at der inden for det geografiske område udbydes undervisning i alle de fag, som indgår som et specifikt adgangskrav på en eller flere videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionbacheloruddannelser og bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). Stk. 4 . Skoler, der ikke er private gymnasieeskoler, skal i samarbejde med de andre skoler i det forpligtende samarbejde, som skolen deltager i, sikre, at der inden for det geografiske område udbydes mindst et klassisk sprog på C-niveau eller derover. Stk.
7. Hvis en skole udbyder stx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1-2 for hver enkelt adresse. §
8. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en skole, der ikke er en privat gymnasieskole, at udbyde og oprette bestemte studieretninger, hvis det er nødvendigt for at sikre et bredt spektrum af studieretninger inden for et forpligtende samarbejdes geografiske område. §
9. For hver af de studieretninger, som skolen udbyder, angives de fag og niveauer, der indgår. Stk.
10. Skolen skal på sin hjemmeside, på møder og i brochurer m.v., hvor den informerer om studieretningsudbuddet, informere om sigtet med de enkelte studieretninger og på hjemmesiden informere om, hvilke muligheder den enkelte studieretning med mulige valgfag giver for direkte adgang til videregående uddannelser. §
11. Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. §
12. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. Stk.
13. På hver skole skal der som minimum oprettes én studieretning, der indeholder mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau. En studieretning, der består af matematik A sammen med fysik på mindst B-niveau og kemi på mindst B-niveau, skal altid oprettes, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Hvis denne sidstnævnte studieretning ikke oprettes, skal skolens leder på anden vis sikre, at eleverne tilbydes de tre fag på de nævnte niveauer, og skolen skal samtidig oprette mindst én studieretning, der indeholder mindst et naturvidenskabeligt fag på A-niveau (biologi, fysik eller kemi) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau. Stk.
14. Hvis en skole udbyder stx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1-2 for hver enkelt adresse. §
15. Valgfag, hvortil der på skoler med maksimalt 400 elever er mindst syv tilmeldte elever og på skoler med mere end 400 elever er mindst 10 tilmeldte elever, skal altid oprettes. Ved skoler med både alment gymnasium og hf opgøres det samlede elevtal i de to uddannelser, når det drejer om fag, der kan vælges af både gymnasieelever og hf-kursister. Bestemmelsen omfatter ikke elevernes obligatoriske valg af
16. fremmedsprog og af kunstnerisk fag. Stk.
17. Skolens leder træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag, jf. stk.
18. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen. §
19. Skolens udbud af studieretninger og valgfag m.v. skal offentliggøres senest den
20. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for mulige ansøgere til uddannelsen. Hvis nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden. Stk.
21. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke studieretningsfag der indgår, jf. § 57, stk.
22. For studieretninger med tre studieretningsfag kan der for faget på laveste niveau udmeldes et eller flere alternative fag eller, hvis der er mere end et fag på dette niveau, for ét bestemt af disse. Stk.
23. Skolens udmelding skal for det enkelte valgfag indeholde oplysning om, hvorvidt faget indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. §
24. Skolens leder beslutter, hvilke to af de naturvidenskabelige fag biologi, kemi og naturgeografi, der indgår i det enkelte studieretningsforløb, jf. § 9, stk. 1, og hvilke naturvidenskabelige fag skolen tilbyder som valgfag på B-niveau. Lederen skal sikre, at der i skolens udmelding informeres om begge dele. Stk.
25. Skolens udmelding skal endvidere indeholde information om, hvilke fag der udbydes som
26. fremmedsprog og som obligatoriske kunstneriske fag. §
27. Skolens leder kan indtil den
28. november i grundforløbet ændre niveauet for studieretningsfag på B- og C-niveau i de udbudte studieretninger under iagttagelse af kravene i § 19, § 52 og §
29. Hvis skolen for et af fagene har udmeldt et eller flere alternative fag, jf. § 60, stk. 2,
30. pkt., skal det senest den
31. november i grundforløbet oplyses, hvilket af fagene der indgår i studieretningen. Stk.
32. Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de udbudte valgfag. I den forbindelse skal lederen informere om, hvorvidt fagene på det pågældende niveau indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. Elevens valg af studieretning og valgfag §
33. Skolens leder skal give alle elever en reel mulighed for at ønske en anden studieretning ved grundforløbets afslutning end den, de havde angivet i deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning. Lederen skal undervejs i grundforløbet oplyse eleverne om eksistensen af denne reelle mulighed. Stk.
34. Lederen skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav. §
35. Skolens leder skal skriftligt, herunder gerne elektronisk, indhente alle elevernes endelige ønsker om studieretning. Lederen må tidligst gøre dette i december måned i grundforløbet. Stk.
36. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer. Stk.
37. Studieretningsforløbet starter i løbet af januar måned i 1.g. Eleverne skal senest otte skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt. §
38. Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal

være afgivet senest den

1. april, og de kan kun efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den
2. april, jf. §
3. Stk.
4. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i gymnasiet. Skolens leder kan

beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges i 2.g eller 3.g. Stk.

1. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag. §
2. Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav. §
3. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i stx-uddannelsen, på en anden institution. Stk.
4. Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. §
5. En elev kan efter at have afgivet ønske om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Stk.
6. Omvalg kan, hvis der er påtrængende behov herfor, ske efter, at undervisningen i valgfaget er startet,

senest en måned efter undervisningens start. Stk.

1. Hvis lederen tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet. §
2. Hvis en studieretning på AA-niveau på grund af beskeden søgning ikke kan oprettes, kan skolens leder i 1.g i perioden fra
3. december til
4. januar i grundforløbet oprette studieretningen på AB-niveau, hvis ikke dette strider mod bindingerne, jf. bilag
5. Skolens leder skal samtidig tilbyde B-niveaufaget som valgfag på A-niveau. Stk.
6. Oprettelse af valghold sker i henhold til reglerne i §
7. §
8. Skolens leder kan i perioden
9. december til
10. januar under følgende betingelser ændre en studieretning fra ABB-niveau til AAB-niveau eller fra ABC-niveau til AAC-niveau: 1) Studieretningen omfatter kun de elever, der som valgfag har ønsket et studieretningsfag på B-niveau som valgfag på A-niveau. 2) Elever, der pr.
11. december havde krav på at få et ønsket valgfag, jf. § 59, har fortsat krav herpå. Stk.
12. Under tilsvarende betingelser kan lederen ændre en studieretning på ABC-niveau til ABB-niveau. Skoleår og ferie §
13. Skolen træffer beslutning om undervisningens start. Stk.
14. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage. Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse §
15. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag m.v., jf. bilag 4-55, opfyldes. §
16. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. §
17. I såvel grundforløb som studieretningsforløb skal den enkelte klasse undervises særskilt og samlet i obligatoriske fag, studieretningsfag og de mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau, der indgår i studieretningsforløbet, jf.

stk. 2-

1. Stk.
2. Undervisning i
3. fremmedsprog kan ske på særskilte hold på tværs af klasser, men ikke på tværs af niveau. Elever, der gennem studieretningsfag og valgfag har matematik A i kombination med fysik og kemi på AA-, AB- eller BA-niveau, jf. § 11, stk. 1,
4. pkt., kan

forlade et hold, der er oprettet med begyndersprog A, når kravene til uddannelsestid og elevtid for begyndersproget på B-niveau, jf. valgfagsbekendtgørelsen, er opfyldt. Eleverne får afsluttende standpunktskarakter, jf. § 137, stk. 4, og går efter udtræk til prøve efter læreplanen for begyndersproget på B-niveau ved førstkommende eksamenstermin. Stk.

1. Undervisning i idræt C og det kunstneriske fag C kan ske på særskilte hold på tværs af klasser. Stk.
2. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin, men ikke på tværs af niveau. Stk.
3. Skolens leder træffer beslutning om, at undervisningen i visse tilfælde af praktiske eller pædagogiske grunde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange, men ikke på tværs af niveau. §
4. Skolens leder kan beslutte, at undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold eller i et forløb, hvor flere fag spiller sammen, kan varetages af flere lærere. Stk.
5. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal lederen fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver. §
6. Skolens leder sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk.
7. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. §
8. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. Stk.
9. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. §
10. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. §
11. Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. §
12. Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel
13. Stk.
14. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer. Stk.
15. Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 96, stk. 2, indgår med denne forhåndstildelte elevtid i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og
16. Stk.
17. Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet. §
18. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet. §
19. Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid §
20. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) dansk A: 260 timer. 2) historie A: 190 timer. 3) engelsk B: 210 timer. 4) idræt C: 150 timer. 5) matematik C: 125 timer. 6) naturvidenskabeligt grundforløb: 60 timer. 7) samfundsfag C: 75 timer. 8) studieretningsprojektet: 50 timer. Stk.
21. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau. Stk.
22. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, jf. § 84, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
23. §
24. 200 timer af uddannelsestiden i hele forløbet til studentereksamen skal anvendes til almen studieforberedelse. Skolens leder beslutter for den enkelte klasse, hvordan uddannelsestiden til almen studieforberedelse skal fordeles over hele forløbet. Stk.
25. Lederen lader som udgangspunkt fag, hvor klasserne undervises samlet, bidrage med samme andel, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Lederen kan lade fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser, indgå i fordelingen med en lavere andel (eventuelt 0). Uddannelsestid, der er afsat til almen sprogforståelse og til naturvidenskabeligt grundforløb, kan ikke anvendes til almen studieforberedelse. §
26. Den uddannelsestid, der er afsat til almen studieforberedelse, skal anvendes, så uddannelsens samlede mål og de enkelte læreplaner tilgodeses bedst muligt. Skolens leder beslutter, hvordan uddannelsestiden til almen studieforberedelse anvendes. §
27. Forløbet i almen sprogforståelse omfatter en uddannelsestid på mindst 45 timer. Almen sprogforståelse skal tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Stk.
28. Den uddannelsestid, der medgår til almen sprogforståelse, er en del af uddannelsestiden i dansk, engelsk og
29. fremmedsprog. Skolens leder afgør fordelingen mellem fagene. §
30. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden i fagene og i almen studieforberedelse, jf. § 84, stk. 1, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt, jf.

stk.

1. Stk.
2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at idræt C, valgfaget idræt B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 3.g. Stk.
3. Lederen beslutter for den enkelte klasse, hvornår klassens studieretningsfag på C- eller B-niveau afsluttes. §
4. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer. Stk.
5. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 pct. af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 pct. i hvert fag. §
6. Skolens leder kan beslutte, at op til syv pct. af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer m.v. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Stk.
7. Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde §
8. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. Stk.
9. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm. §
10. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk.
11. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
12. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. §
13. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Stk.
14. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. §
15. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
16. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger

skal befinde sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 96, henholdsvis § 110. Stk. 3. Lederen kan

tilgodese elever med særlige behov. §

1. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Stk.
2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. §
3. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolens leder fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 96-
4. Stk.
5. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. §
6. Der afsættes en elevtid på 605-655 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk.
7. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
8. Skolens leder sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag
9. Stk.
10. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolens leder ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk.
11. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. §
12. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. § 96 og § 100, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. § 43, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. § 44, stk. 1, og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolens leder faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk.
13. Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers elevtid gange med antallet af elever på skolen pr.
14. oktober. §
15. Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) almen studieforberedelse i såvel grundforløbet som studieretningsforløbet, 2) rapportering af eksperimentelt arbejde, 3) internt bedømte projekter, 4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 5) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 6) fag i øvrigt. §
16. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 96-98, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og disses samspil indbyrdes og med andre fag. Stk.
17. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid, jf. §§ 96-98, skal uafhængigt af studieretning være knyttet til dansk og fremmedsprog og disses samspil indbyrdes og med andre fag. §
18. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 96, stk. 1, til 1) elever, der har flere end fire fag på A-niveau, 2) elever, der følger en studieretning efter § 25, stk. 3, 3) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 4) elever i lignende situationer. §
19. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk.
20. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. §
21. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt elevtid til skriftligt arbejde, jf. § 96, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående. Stk.
22. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. Kapitel 7 Struktur, organisering og indhold i det toårige studenterkursusforløb §
23. I det toårige studenterkursusforløb skal alle elever mindst have fire fag på A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt fire fag på C-niveau. §
24. Uddannelsen er et studieretningsforløb uden grundforløb og består af obligatoriske fag, studieretningsfag, et studieretningsprojekt samt af valgfag. Stk.
25. Skolen indhenter ved tilmeldingen til kurset ansøgernes ønsker om studieretning og valgfag straks efter at have modtaget ansøgningen. Stk.
26. Skolen fastsætter antallet af klasser og hold ved studenterkurset, jf.

§ 59, og skolens leder fordeler eleverne i klasser og på hold, jf.

herved §

1. Lederen skal ved fordelingen af eleverne sikre, at elevernes ønsker om studieretning og valgfag tilgodeses i videst muligt omfang. §
2. De obligatoriske fag er dansk A, historie A, engelsk på mindst B-niveau,
3. fremmedsprog, jf. § 11, religion eller oldtidskundskab C, matematik, fysik og samfundsfag på mindst C-niveau. Desuden skal alle elever afslutte mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau. Stk.
4. Mindst ét af fagene biologi A, engelsk A, fransk fortsættersprog A, fysik A, græsk A, kemi A, latin A, matematik A eller tysk fortsættersprog A skal indgå i uddannelsen. §
5. I løbet af perioden fra starten af
6. kursusklasse til undervisningens ophør i slutningen af
7. kursusklasse skal der afholdes i alt mindst fem prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. §
8. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) dansk A: 210 timer. 2) engelsk B: 180 timer. 3) fysik C: 75 timer. 4) historie A: 150 timer. 5) matematik C: 125 timer. 6) samfundsfag C: 60 timer. 7) studieretningsprojektet: 45 timer. Stk.
9. Der afsættes 60 timers uddannelsestid til øvrige fag på C-niveau, 100 timers uddannelsestid til løft fra C- til B-niveau og 100 timers uddannelsestid til løft fra B- til A-niveau. Stk.
10. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
11. Forløbet i almen sprogforståelse omfatter efter skolens leders beslutning en uddannelsestid på op til 30 timer. §
12. 140 timer af den samlede uddannelsestid anvendes til almen studieforberedelse. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til almen studieforberedelse. Stk.
13. Lederen lader som udgangspunkt fag, hvor klasserne undervises samlet, bidrage med samme andel, men kan fravige dette under hensyntagen til fagets rolle i almen studieforberedelse. Lederen kan lade fag, hvor undervisningen sker på tværs af klasser, indgå i fordelingen med en lavere andel (eventuelt 0). Uddannelsestid, der er afsat til almen sprogforståelse og til naturvidenskabeligt grundforløb, kan ikke anvendes til almen studieforberedelse. §
14. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan uddannelsestiden mellem fagene og almen studieforberedelse, jf. § 108, skal fordeles på de enkelte år, så uddannelsens mål tilgodeses bedst muligt. Stk.
15. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at engelsk B og fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af
16. år. Stk.
17. Lederen beslutter for den enkelte klasse, hvornår klassens studieretningsfag på C- eller B-niveau afsluttes. §
18. Der afsættes en elevtid på 490-530 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk.
19. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 60 timer til dansk A, 2) mindst 130 timer til matematik A, 3) mindst 100 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 90 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 40 timer til engelsk B, 6) mindst 80 timer til matematik B, og 7) mindst 30 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
20. Skolens leder sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag
21. Stk.
22. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal lederen ved beslutning om, hvorvidt et fag tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste tid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk.
23. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. §
24. Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde skal tilgodeses inden for følgende områder: 1) almen studieforberedelse 2) rapportering af eksperimentelt arbejde, 3) internt bedømte projekter, 4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag og 5) fag i øvrigt. §
25. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse i det toårige studenterkursusforløb, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel eller stk. 2 eller
26. Stk.
27. Reglerne i § 9, stk. 4, § 18, stk. 2, § 58-70, § 74, stk. 1-3, § 76 og § 88, stk. 2,
28. pkt., finder anvendelse med de fravigelser, der er begrundet i studenterkursusforløbets toårige tilrettelæggelse samt dets manglende opdeling i grundforløb og studieretningsforløb. Stk.
29. Reglerne i §§ 7-8, 9, stk. 1 og 2, §§ 14-17, § 58, stk. 1, § 62, §§ 83-84, §§ 96-98, kapitel 9, 10 og 11 finder ikke anvendelse i det toårige studenterkursusforløb. Kapitel 8 Fireårige tilrettelæggelser m.v. §
30. For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over fire år. Stk.
31. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger. §
32. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, ud over mulighederne i § 14, stk. 2, fravige fagrækken i grundforløbet, så det kunstneriske fag ikke indgår i grundforløbet. §
33. En elev, der i studieretningsforløbet følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan

fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) idræt på C-niveau, engelsk på B-niveau og fag på A-niveau afsluttes med udgangen af

1. eller 4.g, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det
2. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, jf.

stk. 3, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i

1. eller 4.g. Stk.
2. Herudover kan Ministeriet for Børn og Undervisning efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser. Stk.
3. Skolens leder vælger
4. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil. Stk.
5. Lederen beslutter, hvilke mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau der indgår i elevens studieretningsforløb. Fagene kan afvige fra resten af klassens. §
6. Skolens leder kan lade elever fra forskellige studieretninger samlæse studieretningsfaget musik på A-niveau for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus og følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen på forskellige studieretninger. §
7. Elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at udarbejde et studieretningsprojekt, jf. bilag 7, og en projektopgave, jf. bilag
8. §
9. Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den treårige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
10. Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 25, stk.
11. Kapitel 9 Særlig tilrettelæggelse af pre-IB §
12. Skolens leder skal særligt tilrettelægge grundforløbet og det første halve år af studieretningen, der er optaget i pre-IB, således at eleverne derefter har mulighed for at fortsætte i mindst en af skolens studieretninger i uddannelsen til stx og i uddannelsen til IB, jf.

stk. 2 og

1. Stk.
2. Lederen kan begrænse mulighederne for at ønske blandt skolens studieretninger for elever, der følger den særlige tilrettelæggelse efter stk. 1, og som efter det første år vælger at fortsætte i uddannelsen til stx. Lederen har pligt til at vejlede eleverne herom, inden eleverne skal give skolen endelig besked om, hvorvidt de vil fortsætte i uddannelsen til stx eller i uddannelsen til IB. Stk.
3. Elever, der ved optagelsen ikke opfyldte optagelsesbekendtgørelsens krav for at blive optaget i uddannelsen til stx, kan kun fortsætte i uddannelsen til IB og ikke i uddannelsen til stx. §
4. Undervisningssproget i den særlige tilrettelæggelse af grundforløbet og det første halve år af studieretningsforløbet er engelsk. §
5. Skolens leder kan ikke ved den særlige tilrettelæggelse af 1.g fravige reglerne i denne bekendtgørelse eller eksamensbekendtgørelsen om intern evaluering eller om de prøver, eleverne skal op til i eller ved afslutningen af 1.g. Kapitel 10 Enkeltfag Enkeltfagsundervisning §
6. Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for treårig tilrettelæggelse. Stk.
7. Det påhviler skolens leder at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed for at gennemføre almen studieforberedelse i form af tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold, jf. bilag
8. §
9. Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 110 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til biologi, fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B og 7) mindst 40 timer til øvrige fag, der i det treårige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
10. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inklusive fag med skriftlig prøve eller fag, som i det treårige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) sprogfag, 3) historie, 4) interne projekter og 5) øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag. §
11. Kapitel 12 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf.

stk.

1. Stk.
2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold. §
3. Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist optages på eksisterende hold, der indgår i et treårigt undervisningsforløb eller et toårigt studenterkursusforløb. Enkeltfagsstudentereksamen §
4. En enkeltfagsstudentereksamen, jf. § 4, nr. 2, skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som angivet i § 5, stk. 4-6, § 7 og § 9, og den skal omfatte karakterer i en prøve i almen studieforberedelse, jf. § 122, stk. 2, og en prøve i en projektopgave, jf. bilag 6, der erstatter studieretningsprojektet. Hvis kursisten tidligere har aflagt prøve i et studieretningsprojekt, kan kursisten

vælge at lade denne indgå i sin eksamen. Stk.

1. Hvis enkeltfagsstudentereksamen gennemføres på et studenterkursus, kan idræt C og det obligatoriske kunstneriske fag på mindst C-niveau erstattes af to-tre andre valgfag med en samlet uddannelsestid på mindst 180 timer. Stk.
2. Prøve i de enkelte fag aflægges for kursister i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør. Stk.
3. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen. Kapitel 11 Selvstuderende §
4. Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i den almene eksamensbekendtgørelse. Forud for indstillingen til eksamen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede. Stk.
5. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for de pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne. §
6. Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. §
7. For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, afholdes der mindst én gang årligt laboratoriekurser, jf. bilag
8. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, der er en forudsætning for indstilling til prøve, jf. bilag 12-14, 23-25, 30-32 og 43-
9. §
10. Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter. Kapitel 12 Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi §
11. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk.
12. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Stk.
13. Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen. §
14. Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Stk.
15. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte elev §
16. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. §
17. Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Stk.
18. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. §
19. Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. §
20. Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf.

stk.

1. Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. Stk.
2. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år. Stk.
3. I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter. §
4. Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, jf.

stk. 2, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Stk. 2. Eleverne skal

kun have afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. Stk.

1. I fag, der har skriftlig prøve til studentereksamen, samt i matematik C, biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det mundtlige standpunkt. Stk.
2. I alle andre fag får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter). §
3. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Den enkelte elev skal senest tre dage efter planens offentliggørelse være gjort bekendt med sine afsluttende standpunktskarakterer. De afsluttende standpunktskarakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i den almene eksamensbekendtgørelse. §
4. I løbet af perioden fra starten af 1.g til undervisningens ophør i slutningen af 3.g skal der afholdes i alt mindst fem prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. Kapitel 13 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning §
5. Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af undervisningen i hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag samt for naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Stk.
6. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Stk.
7. Lærerteamet/læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer. §
8. For elever, som på baggrund af skift af uddannelse, skole eller studieretning eller af andre grunde ikke har fulgt den samme undervisning som de øvrige elever på holdet, udarbejder lærerteamet/læreren om nødvendigt en særskilt undervisningsbeskrivelse. §
9. En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning og opnåede resultater. Stk.
10. En elev, der har fuldført undervisningen i et fag, og som har fået en afsluttende standpunktskarakter, kan på anmodning få udleveret deltagerbevis fra skolens leder for gennemført undervisning, hvis der ikke har været afholdt prøve i faget, jf. § 37 i den almene eksamensbekendtgørelse. Stk.
11. En elev, der flytter skole, og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau kan, hvis den nye skoles leder finder grundlag herfor, på eksamensbeviset få overført sin sidst givne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakter for et lavere niveau i faget. Stk.
12. En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter i faget under bestågrænsen kan, hvis skolens leder, blandt andet på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer, finder grundlag herfor, på anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau. Stk.
13. Det er en betingelse for at få attestation efter stk. 1 og 4 og deltagerbevis efter stk. 2, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen. Kapitel 14 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §
14. Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (SPS), som imødekommer deres behov. Stk.
15. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter skolens leders konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. Stk.
16. Lederen kan fritage en handicappet elev for undervisningen i idræt C. Lederen beslutter, hvilket valgfag eleven skal gennemføre i stedet for. §
17. For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Tilsvarende kan lederen tillade, at det toårige studenterkursusforløb udstrækkes over tre år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre henholdsvis to år. Stk.
18. Reglerne i kapitel 8 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 15 Sygeundervisning §
19. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. §
20. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning. Stk.
21. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam. Stk.
22. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling. §
23. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført. §
24. Hvis en elev på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning. Stk.
25. Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk.
26. For elever på Sorø Akademi træffer Ministeriet for Børn og Undervisning

afgørelse efter indstilling fra lederen. §

1. For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Tilsvarende kan lederen tillade, at det toårige studenterkursusforløb udstrækkes over tre år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist. Stk.
2. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre henholdsvis to år. Stk.
3. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring. Stk.
4. §§ 113-117 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 16 Klage §
5. En elev kan klage til skolens leder over beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse. Stk.
6. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. §
7. Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 150, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Ministeriet for Børn og Undervisning over lederens afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse. Stk.
8. Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klager skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inklusive udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet. Stk.
9. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling. Kapitel 17 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler §
10. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Stk.
11. Ministeriet for Børn og Undervisning kan fravige bestemmelserne, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Stk.
12. Ministeriet for Børn og Undervisning kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 18 Ikrafttrædelses- og overgangsregler §
13. Bekendtgørelsen træder i kraft den
14. august
15. Stk.
16. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 692 af
17. juni 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen). Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag – stx, juni 2013 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål (§§ 1-3) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang (§§ 4-6) Kapitel 3 Struktur og indhold i de tre- og fireårige uddannelsesforløb (§§ 7-47) Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse (§ 48) Kapitel 5 Uddannelsens styring (§§ 49-71) Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 72-102) Kapitel 7 Struktur, organisering og indhold i det toårige studenterkursusforløb (§§ 103-112) Kapitel 8 Fireårige tilrettelæggelser m.v. (§§ 113-118) Kapitel 9 Særlig tilrettelæggelse af pre-IB (§§ 119-121) Kapitel 10 Enkeltfag (§§ 122-126) Kapitel 11 Selvstuderende (§§ 127-130) Kapitel 12 Intern evaluering (§§ 131-139) Kapitel 13 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning (§§ 140-142) Kapitel 14 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 143-144) Kapitel 15 Sygeundervisning (§§ 145-149) Kapitel 16 Klage (§§ 150-151) Kapitel 17 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§ 152) Kapitel 18 Ikrafttrædelses- og overgangsregler (§ 153) Bekendtgørelsens bilag Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bilag 2 Blokke til studieretninger og valgfag Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer Bilag 5 Laboratoriekurser Bilag 6 Projektopgaven for enkeltfagskursister Bilag 7 Studieretningsprojektet Bilag 8 Almen sprogforståelse Bilag 9 Almen studieforberedelse Bilag 10 Billedkunst B Bilag 11 Billedkunst C Bilag 12 Biologi A Bilag 13 Biologi B Bilag 14 Biologi C Bilag 15 Dansk A Bilag 16 Dramatik B Bilag 17 Dramatik C Bilag 18 Engelsk A Bilag 19 Engelsk B Bilag 20 Fransk begyndersprog A Bilag 21 Fransk fortsættersprog A Bilag 22 Fransk fortsættersprog B Bilag 23 Fysik A Bilag 24 Fysik B Bilag 25 Fysik C Bilag 26 Græsk A Bilag 27 Historie A Bilag 28 Idræt C Bilag 29 Italiensk A Bilag 30 Kemi A Bilag 31 Kemi B Bilag 32 Kemi C Bilag 33 Latin A Bilag 34 Latin B Bilag 35 Matematik A Bilag 36 Matematik B Bilag 37 Matematik C Bilag 38 Mediefag B Bilag 39 Mediefag C Bilag 40 Musik A Bilag 41 Musik B Bilag 42 Musik C Bilag 43 Naturgeografi B Bilag 44 Naturgeografi C Bilag 45 Naturvidenskabeligt grundforløb Bilag 46 Oldtidskundskab C Bilag 47 Religion C Bilag 48 Russisk A Bilag 49 Samfundsfag A Bilag 50 Samfundsfag B Bilag 51 Samfundsfag C Bilag 52 Spansk A Bilag 53 Tysk begyndersprog A Bilag 54 Tysk fortsættersprog A Bilag 55 Tysk fortsættersprog B Bilag 2 Blokke til studieretninger og valgfag – stx, juni 2013 B→A Blok 7 Blok 8 C→B Blok 4 Blok 5 Blok 6 C Blok 1 Blok 2 Blok 3 Gennem studieretninger og valgfag skal der udfyldes otte blokke, hvor: - tre blokke anvendes til ét fag på mindst C-niveau og mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau - tre blokke anvendes til at hæve tre fag fra C-niveau til B-niveau, hvoraf mindst én bruges til at hæve et naturvidenskabeligt fag til B-niveau - to blokke anvendes til at hæve to fag fra B-niveau til A-niveau. I en blok er der plads til et fag på C-niveau, til at løfte et C-niveau til et B-niveau (C→B) eller til at løfte et B-niveau til et A-niveau (B→A). Når et fag løftes fra C-niveau til A-niveau, anvendes der to blokke (nemlig en blok C→B og en blok B→A). Ved udbud og oprettelse af studieretninger kan skolen ændre sammensætningen af en studentereksamen i bestemte studieretninger ved at løfte en eller flere blokke opad i skemaet. Således kan en C-blok erstattes af en C→B-blok eller en B→A-blok, eller en C→B-blok kan erstattes af en B→A-blok. Desuden kan den enkelte elev gennem valget af bestemte valgfag ændre sammensætningen af studentereksamen efter samme princip. Derved ændres sammensætningen af niveauer. Man kan ikke sænke niveauet for en studentereksamen ved at flytte blokke nedefter. Undtagelser - For elever, der har de fire fremmedsprog engelsk B, fortsættersprog B, to begyndersprog,

ikke græsk, på A-niveau henvises til § 27, stk. 1. - For elever, der har de fire fremmedsprog engelsk B eller A, et fortsættersprog B eller A, et begyndersprog,

ikke latin, på A-niveau og latin på mindst C-niveau henvises til § 27, stk. 2. - For elever, der har tre fremmedsprog, hvoraf mindst to er på A-niveau, henvises til § 28. Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene – stx, juni 2013 Enhver studieretning skal indeholde mindst ét studieretningsfag på A-niveau. Afhængigt af valget af studieretningsfag på A-niveau skal studieretningen også indeholde et fag fra en bestemt gruppe af fag på mindst B-niveau, jf. nedenstående. Hvis studieretningen indeholder: 1) biologi A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau 2) kemi A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau 3) fysik A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau 4) matematik A, skal den også indeholde mindst et af fagene biologi, fysik, kemi og samfundsfag på mindst B-niveau 5) samfundsfag A, skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau 6) engelsk A, skal den også indeholde:

1. a)enten samfundsfag på mindst B-niveau
2. b)eller et fortsættersprog, et begyndersprog eller musik på A-niveau 7) et fortsættersprog A, skal den også indeholde
3. a)enten samfundsfag på mindst B-niveau
4. b)eller engelsk A, et begyndersprog A eller musik A 8) et begyndersprog A, skal den også indeholde et andet begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et klassisk sprog A eller musik A 9) et klassisk sprog A, skal den også indeholde et begyndersprog A, engelsk A, et fortsættersprog A, et andet klassisk sprog A eller musik A 10) musik A, skal den også indeholde:
5. a)enten et andet kunstnerisk fag B
6. b)eller engelsk A, et fortsættersprog A, et begyndersprog A eller et klassisk sprog A eller matematik på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau. Indeholder studieretningen flere fag på A-niveau, skal bindingerne være opfyldt for hvert af fagene. Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – stx, juni 2013 1. Mål Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - disposition - argumentation - anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. - præsentation - relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet. 2. Gennemførelse 2.1. Skolens leder sikrer, at der i forlængelse af det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g, jf. bilag 15, gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Skolens leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med at opnå målene tilrettelægges. 2.2. Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer skal hver elev: - i løbet af 1. eller 2.g henholdsvis 1. kursusklasse (studenterkursus) individuelt besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag - i løbet af 2.g henholdsvis 1. kursusklasse (studenterkursus) individuelt besvare en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af elevens studieretningsfag - i løbet af uddannelsesforløbet arbejde skriftligt med flerfaglige problemstillinger i almen studieforberedelse. Skolens leder beslutter, hvilke øvrige enkelt- og flerfaglige opgaver der har særligt fokus på opnåelse af målene. Skolens leder beslutter, hvordan elevernes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning. 2.3. Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver ud over studieretningsprojektet, jf. bilag 7, proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fag­ligt område og udarbejdelse af opgaveformulering. Lederen kan for de i pkt. 2.2., 1. og 2. pind, nævnte opgaver opstille begrænsninger for elevernes valg, hvis det sker af hensyn til den i pkt. 2.1. nævnte progression og sammenhæng eller af andre pædagogiske hensyn. 2.4. Skolen stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte elev/elevgruppe. 3. Evaluering 3.1. Ved evalueringen af de i pkt. 2.2. nævnte opgaver indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studieforberedende skrivekompetencer angivet i pkt. 1. Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i § 102. 3.2. Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af standpunktskarakterer. Bilag 5 Laboratoriekurser – stx, juni 2013 1. Fagrække Der skal afholdes laboratoriekurser i fagene biologi, fysik og kemi på niveau A, B og C samt i og naturgeografi på niveau B og C efter nedenstående regler. 2. Formål Laboratoriekursus erstatter den eksperimentelle del af undervisningen i fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, jf. læreplanerne for disse fag. Laboratoriekursus skal derfor give kursisterne mulighed for at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at kunne honorere kravene med hensyn til det eksperimentelle arbejde, som de fremgår af læreplanerne for de pågældende fag, herunder især afsnittet om den afsluttende mundtlige prøve i faget. 3. Kursernes placering m.v. 3.1. Laboratoriekurserne afholdes normalt såvel øst som vest for Storebælt. Laboratoriekurserne skal foregå på en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen. Ministeriet for Børn og Undervisning udpeger én institution øst og én vest for Storebælt til at afholde kurserne. 3.2. Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges således, at kursisterne kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin. 3.3. Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. pkt. 4.1. 3.4. De institutioner, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle gymnasieskoler og studenterkurser inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse. 4. Tilmelding til laboratoriekurser 4.1. Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den institution, hvor tilmelding til prøve i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til den institution, der afholder laboratoriekursus inden en af denne institution fastsat frist. 4.2. Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start. 5. Kursernes omfang 5.1. Uddannelsestiden for laboratoriekursus er for: - laboratoriekursus på A-niveau: 15 timer. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på A-niveau forudsætter, at undervisningen på B-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på B-niveau er gennemført. - laboratoriekursus på B-niveau: 15 timer. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på B-niveau forudsætter, at undervisningen på C-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på C-niveau er gennemført. - laboratoriekursus på C-niveau: 15 timer. Dertil kommer tilhørende journal- og rapportarbejde. 5.2. Som del af uddannelsestiden indgår vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter. 6. Attestation Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsteder en attestation til kursister, der har gennemført kurset. Kursisten afleverer attestationen til den institution, hvor prøven i faget finder sted. Bilag 6 Projektopgaven for enkeltfagskursister – stx, juni 2013 1. Formål Formålet med projektopgaven er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Kursisterne skal demonstrere evne til faglig fordybelse, og at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof og til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med projektopgaven styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. 2. Mål Målet med projektopgaven er, at kursisterne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge og anvende relevante faglige analyse- og arbejdsmetoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de(
7. t)indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 3. Projektopgavens rammer 3.1. Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i et til tre af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau. 3.2. På tidspunktet for udarbejdelsen af projektopgaven skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i det eller de fag, som opgaven skrives i. 3.3. Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt. 3.1.-3.2. selv, hvilke fag projektopgaven skrives i. 3.4. Besvarelsen af projektopgaven skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger. Skolens leder beslutter skriveperiodens placering. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af projektbesvarelsen, gives der ikke anden undervisning. 4. Vejledning og opgaveformulering 4.1. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved vejledning forstås gode råd og vink til kursistens valg og videre arbejde med projektopgaven. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at kursisten kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.2. Kursisten vælger i samråd med sin(
8. e)vejleder(
9. e)område og faglig problemstilling for projektopgaven. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.3. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er

intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.

1. Opgaveformuleringen udfærdiges af kursistens vejleder(e). Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen - gøre det muligt for kursisten at honorere målene med projektopgaven - være udformet således, at kursisten har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for projektopgaven - have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
2. Ved projektopgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog. 4.
3. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan

godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 4.

1. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
2. Bedømmelseskriterier 5.
3. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for projektopgaven. 5.
4. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 7 Studieretningsprojektet – stx, juni 2013
5. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
6. Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
7. Projektets rammer 3.
8. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. 3.
9. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. 3.
10. Skolens leder kan

, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres. 3.

1. Hvis der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3.g, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. 3.
2. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. 3.
3. Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra
4. oktober til
5. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.
6. Vejledning og opgaveformulering 4.
7. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.
8. Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.
9. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er

intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.

1. Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen - gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet - være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet - have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
2. Ved studieretningsprojekter, hvori ét eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog. 4.
3. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan

godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 4.

1. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
2. Bedømmelseskriterier 5.
3. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. 5.
4. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 8 Almen sprogforståelse – stx, juni 2013
5. Identitet og formål 1.
6. Identitet Almen sprogforståelse sikrer som del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger ved at vise, hvordan beskæftigelsen med sprog er en del af den almene dannelse. Almen sprogforståelse er et forløb, hvor sprogene samarbejder om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag. 1.
7. Formål Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier.
8. Faglige mål og fagligt indhold 2.
9. Faglige mål Eleverne skal kunne: - redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom - gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning - belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet - anvende deres viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og forskellige -former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet - anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur - anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger - anvende viden om sprognormer til at begå sig i national og international sammenhæng - anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog. 2.
10. Kernestof Kernestoffet er: - sproglig praksis, herunder tale og skrift, udtryks- og indholdsside samt sproghistorie - grammatisk terminologi og analysefærdighed - sociolingvistik, herunder standard og variation, norm og individualitet, sprog og nationalitet samt sprog i globaliseringens tidsalder - sprog i læringssammenhæng, herunder sproglige læringsstrategier og sprogsyn. Latindelen, jf. pkt. 3.1.1., omfatter: - forholdet mellem kasus og ledstilling, morfologi, analytisk–syntetisk sprog - orddannelse i sproghistorisk sammenhæng, herunder stammer og affikser - græsk i latin og latin i de moderne europæiske sprog, herunder videnskabssprog - sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie, kulturbetinget betydningsindhold og oversættelsesproblematik.
11. Tilrettelæggelse 3.
12. Didaktiske principper Undervisningen i almen sprogforståelse tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Det skal ved tilrettelæggelsen sikres, at hele forløbet i almen sprogforståelse er sammenhængende. Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og de andre sprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning. Almen sprogforståelse har to elementer: sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Undervisningen i de to elementer finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og arbejde med konkrete eksempler på de involverede sprog. 3.1.
13. Latins rolle i almen sprogforståelse Latins rolle i almen sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Der sikres et nært samarbejde mellem undervisningen i latin og i de øvrige discipliner i almen sprogforståelse. Da et vist kendskab til latin er vigtig for forståelse af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger m.v. i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i almen sprogforståelse. Teksterne skal vise konkrete sproglige fænomener, som hører med til en grundlæggende uddannelse i sprog, og hvis indhold giver baggrund for forståelse af den sprog-, kultur- og videnskabshistoriske rolle, latin har spillet og spiller. 3.
14. Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel de færdighedsmæssige som de bevidsthedsmæssige sider af almen sprogforståelse. Der arbejdes med både induktive og deduktive arbejdsformer samt med oversigtsmateriale og opgavetyper, herunder internetbaserede opgaver, der fremmer de faglige mål og tilgodeser kernestoffet.
15. Evaluering 4.
16. Løbende og afsluttende evaluering Løbende evaluering Forløbet indledes med en screening af elevernes forudsætninger mht. sproglig bevidsthed og analysefærdighed. Her kortlægges elevernes grundlæggende kendskab til ordklasser, bøjningsformer og sætningsanalyse samt til genrer og afsender-modtagerforhold. Undervejs i forløbet testes elevernes udbytte en eller flere gange. Ved testningen kontrolleres udbyttet af både analyse- og bevidsthedsdelen. Afsluttende evaluering Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen skriftligt eller mundtligt. Evalueringen omfatter såvel den almene del som latindelen. Det vurderes, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
17. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren anføres på eksamensbeviset, men er ikke medtællende i eksamensgennemsnittet. Bilag 9 Almen studieforberedelse – stx, juni 2013
18. Identitet og formål 1.
19. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder. 1.
20. Formål Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.
21. Faglige mål og fagligt indhold I almen studieforberedelse arbejdes med sager, hvis belysning kræver flere fag, og hvor arbejdet samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige, teknologiske, kunstneriske og idemæssige spørgsmål. 2.
22. Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: - tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder - foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf - perspektivere sagen - vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. 2.
23. Fagligt indhold De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger, der arbejdes med i almen studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og kompleksiteten i stoffet kræver fagligt samarbejde og refleksion på tværs af fag og faglige hovedområder. De enkelte forløb Fokus i det enkelte forløb skal være klart formuleret og skal give anledning til både indholdsmæssige og metodiske overvejelser. I arbejdet inddrages konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande og lignende. Emnet for forløbet skal have en sådan fylde, at den enkelte elev naturligt bringes i en situation, hvor der skal foretages valg af hvilken sag, eleven vil arbejde med, samt en afgrænsning og præcisering i arbejdet med det produkt, som det pågældende forløb skal resultere i. I arbejdet med hver sag skal flere fag være aktive. Emnerne skal inddrage stof fra fagene og støtte fagenes mål og den faglige progression. Det samlede forløb Det samlede forløb skal inddrage en bred vifte af fag og indeholde en betydelig grad af samarbejde på tværs af de faglige hovedområder. Det skal give den enkelte elev et overblik over fagenes karakteristika og indbyrdes sammenhæng. Det samlede forløb skal skabe forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, centrale forestillinger, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud.
24. Tilrettelæggelse 3.
25. Didaktiske principper Arbejdet med stoffet tilrettelægges i emneforløb, således at fagene arbejder sammen i skiftende konstellationer. Skolens leder sikrer, at der samlet set over hele gymnasieperioden er en bred dækning af emner på tværs af fag og de faglige hovedområder, og at der er en planlagt variation og progression i arbejdsformer, elev- og lærerroller og læringsrum. Ud over det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse med studiemetoder og arbejdsformer. Skolens leder sikrer, at der i studieretningsforløbet indgår forløb, som bygger videre på de kompetencer, eleverne har opnået i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Skolens leder skal gennem planlægning af det samlede forløb i almen studieforberedelse fra 1.g til 3.g sikre, at der skabes progression med hensyn til forløbenes sværhedsgrad, indholdsmæssigt og metodisk, arbejdsform, produktkrav, formidlingsform og elevernes medbestemmelse. 3.
26. Studierapport Den enkelte elev udarbejder gennem hele forløbet en studierapport over sit arbejde i almen studieforberedelse. Studierapporten, der har et omfang på én til tre sider, skal indeholde en oversigt over de sager, eleven har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i hvert enkelt forløb. 3.
27. Arbejdsformer Almen studieforberedelse skal bidrage til opfyldelsen af klassens samlede studieplan og sikre en bred vifte af arbejdsformer, herunder: - forelæsninger og gæsteforelæsninger - seminarer - projektarbejde og projektrapporter - individuelle studier og gruppearbejde under faglig vejledning - udarbejdelse og præsentation af synopsis. I den samlede tilrettelæggelse af almen studieforberedelse skal der være en progression i det skriftlige og mundtlige arbejde, der understøtter det studieforberedende sigte.
28. Evaluering 4.
29. Løbende evaluering Elevernes opfyldelse af målene i almen studieforberedelse evalueres løbende. Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af evalueringsformer, der afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i forløbet og det konkrete emne. 4.
30. Evaluering i
31. semester I løbet af
32. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis og fremlæggelse heraf under prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til, med udgangspunkt i afgrænsede sager inden for almen studieforberedelse, at indgå i en faglig dialog. 4.
33. Prøveform Ministeriet for Børn og Undervisning udmelder emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et elektronisk ressourcerum med materialer om emnet. Eksaminanden vælger en sag og en fagkombination med to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. Eleven kan kun vælge blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har haft faget på. Skolens leder udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand. Eksaminanden udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider med udgangspunkt i emnet og inden for den valgte fagkombination. Synopsen sendes til censor. Synopsen skal indeholde: - titel og angivelse af fagkombination - problemformulering - præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med - diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene - konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål - en sammenfat