lta/2013/777 | Europaius

BEK H#LOKDOK04 B B20130077705 BN000349 152537 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen 2013 2013-06-26 2013-06-28 2021-01-08 Historic 777 Hhx-bekendtgørelsen Lovtidende A 2013-06-28 2017-05-22 A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser B20140015305 2014-02-18 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen\n(Mulige studieretningsfag på B-niveau og den skriftlige prøve i dansk A og engelsk A) Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen I medfør af § 12, stk. 3 og 5, § 14, stk. 2, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 20, § 27, § 28, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 40, stk. 3, § 41, stk. 3, § 42, stk. 2 og § 46, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af

juli 2010, som ændret ved lov nr. 613 af
juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål §
Uddannelsen til højere handelseksamen er en treårig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Stk.
Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk.
Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk.
Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Stk.
Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. §
Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Stk.
Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang §
Højere handelseksamen kan opnås som 1) en samlet højere handelseksamen efter et treårigt, eventuelt fireårigt, uddannelsesforløb eller 2) en enkeltfags højere handelseksamen, der sammenstykkes af prøvebeviser, deltagerbeviser eller kompetencebeviser for de enkelte fag m.v., jf. kapitel 8 og meritbekendtgørelsens § 4, § 17, stk. 2, og § 22, stk.
Stk.
Højere handelseksamen er på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. §
I både det treårige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte fireårige forløb er uddannelsestiden mindst 2470 timer a 60 minutter. Stk.
For elever, der har fået godkendt merit efter reglerne herom, kan skolens leder tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2470 timer. Stk.
Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet mellem 12 og 15 fag på C-, B- og A-niveau. Skolens leder kan dog tillade, at elever, som ønsker at gennemføre flere fag på A-niveau end mindstekravet, har mellem 11 og 15 fag. Stk.
Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til to blokke, og fag på A-niveau svarer til tre blokke. Stk.
Skolens leder kan tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, eller til at eleven som valgfag kan få et sprog på A-niveau som
eller
fremmedsprog. Skolens leder kan endvidere tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til at tage yderligere valgfag på C-niveau, hvor disse fag indgår som et specifikt adgangskrav på en eller flere videregående uddannelser. Stk.
Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev, der har fået merit i uddannelsen efter reglerne i meritbekendtgørelsen, og som derfor bliver fritaget fra dele af undervisningen, kan anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag, der kan indgå i hhx-uddannelsen, herunder til at hæve niveauet i obligatoriske fag. §
Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 41, stk.
Stk.
Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver til eksamen, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 41, stk. 2, tilbud til elever med særlige behov og frivillig undervisning, jf. § 36, og tilbud til elever med særlige talenter og studiekredse, jf. § 37, er ikke omfattet af uddannelsestiden. Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold Struktur §
En højere handelseksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau. Stk.
Alle elever skal mindst have fire fag på A-niveau, mindst tre fag på B-niveau og mindst et fag på C-niveau. For elever, der har flere end fire fag på A-niveau, kan mindstekravet til antallet af fag på B-niveau reduceres med det antal fag på A-niveau, eleven har ud over mindstekravet. §
Uddannelsens fag gennemføres delvist inden for rammerne af studieområdet, jf. § 70, stk.
Stk.
I studieområdet skal der lægges vægt på at styrke samspillet mellem fagene, på progression i undervisningen og på de kompetencer, eleverne opbygger gennem det faglige arbejde, med henblik på uddannelsens formål. §
Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden. Stk.
Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb og skal normalt sikre, at eleverne har en blok til brug for valgfag på
år. §
De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, engelsk A,
fremmedsprog, jf. § 11, samtidshistorie B, fagene afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi på mindst B-niveau, erhvervsret C samt fagene matematik og samfundsfag på mindst C-niveau. Der skal endvidere på
år indgå aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed, samt undervisning i it. Fremmedsprog §
Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog. Stk.
Ved fortsættersprog forstås sprog hvor eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i to-fire år i 7.-
klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog. Stk.
Begyndersprog er arabisk, fransk begyndersprog, italiensk, japansk, kinesisk, russisk, spansk, tyrkisk eller tysk begyndersprog samt de klassiske sprog græsk og latin. Stk.
I fagene fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog. Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget. §
fremmedsprog er et fortsættersprog på mindst B-niveau eller et begyndersprog på A-niveau. Stk.
Følgende sprog kan indgå som
fremmedsprog: fransk fortsættersprog B og A, tysk fortsættersprog B og A, fransk begyndersprog A, italiensk A, russisk A, spansk A eller tysk begyndersprog A. §
Fremmedsprog som studieretningsfag kan være fransk begyndersprog A, fransk fortsættersprog B og A, italiensk A, latin C, russisk A, spansk A, tysk begyndersprog A og tysk fortsættersprog B og A. §
Fremmedsprog som valgfag kan, jf. dog stk. 2-4, være arabisk B og A, fransk fortsættersprog C, B og A, fransk begyndersprog B og A, græsk C og A, italiensk B og A, japansk B og A, kinesisk B og A, latin C, B og A, russisk B og A, spansk B og A, tyrkisk B og A, tysk fortsættersprog C, B og A eller tysk begyndersprog B og A. Stk.
Elever, der som valgfag har et begyndersprog som
eller
fremmedsprog, kan vælge dette sprog på B-niveau. Stk.
Elever, der som valgfag har et fortsættersprog som
eller
fremmedsprog eller begyndersproget latin som
eller
fremmedsprog, kan vælge dette sprog på C-niveau. Grundforløb §
Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, matematik og
fremmedsprog samt undervisning inden for rammerne af studieområdet, jf. bilag
Der skal indgå en innovations- og iværksætterorienteret dimension i et eller flere af studieområdets temaer. Stk.
Skolens leder kan dog beslutte at
fremmedsprog først begynder samtidig med studieretningsforløbet. Stk.
Fagene dansk, engelsk og matematik samt
fremmedsprog, hvis det indgår, jf. stk. 2, tildeles mindst 40 timers uddannelsestid i grundforløbet. Stk.
Skolens leder kan beslutte, at der i grundforløbet påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 1 nævnte. §
Eleverne skal gennem grundforløbet kvalificere deres grundlag for såvel det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet som for gennemførelsen af studieretningen. Undervisningen sigter derfor mod, at eleverne opnår 1) specifik faglig indsigt i og forståelse af væsentlige fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, 2) grundlæggende faglig indsigt, forståelse og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder samt 3) grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer og træning i at kunne skifte arbejdsform og organisering efter formålet med aktiviteten. Stk.
Skolens leder skal tilrettelægge arbejdet i grundforløbet, så den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til elevens eventuelle ønsker om alternative studieretninger, samt for at opnå grundlæggende faglig indsigt i og kendskab til metoder og perspektiver inden for uddannelsens forskellige fagområder. Studieretningsforløb §
Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, fortsat undervisning i studieområdet, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt, jf. bilag
Stk.
I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af
år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 14, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inklusive tid til studieområdet, jf. §
§
Hvert studieretningsforløb skal indeholde tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau. Stk.
I studieretninger med et
fremmedsprog som studieretningsfag, hvor det
fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau, er der dog kun krav om to studieretningsfag, der begge skal være på A-niveau. §
Mulige studieretningsfag på A-niveau er afsætning, fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, international økonomi, it, italiensk, matematik, russisk, spansk, tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog og virksomhedsøkonomi. §
Mulige studieretningsfag på B-niveau er fra denne bekendtgørelse finansiering, it og matematik samt følgende fag fra valgfagsbekendtgørelsen: design, filosofi, innovation, kulturforståelse og psykologi. Desuden er fortsættersprog på B-niveau for elever, der har et begyndersprog på A-niveau som
fremmedsprog, et muligt studieretningsfag. §
Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag fra en anden gymnasial uddannelse eller fra valgfagsbekendtgørelsen, jf. dog stk.
Dette gælder dog ikke fag fra andre gymnasiale uddannelser, som allerede indgår i hhx-uddannelsen, erhvervsøkonomi C og sprogfag på C-niveau, medmindre sproget er latin. Stk.
Fagene datalogi C, programmering C og informationsteknologi C kan ikke indgå i studieretninger, der indeholder faget it B eller A. Bindinger §
Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag
§
Skolens leder vælger
studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag. Stk.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbuddet af studieretninger med flere fag, end det kræves efter §
Stk.
For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, for elever, der vender tilbage fra orlov, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det
studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Stk.
Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen. Studieretningsprojekt §
På
år skriver eleven et studieretningsprojekt, jf. bilag
Blandede studieretninger §
For elever fra to studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres en blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau. Stk.
En blandet studieretningsklasse kan bestå af eleverne fra tre studieretninger, der hver indeholder tofremmedsprog på AA- eller AB-niveau, jf. §
Stk.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan for små skoler efter ansøgning dispensere for reglerne om oprettelse af blandede studieretninger. §
Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse. Stk.
Eleverne fra to studieretningsklasser, der sammenlægges til én klasse, har krav på at fortsætte uafsluttede studieretningsfag på de hidtidige niveauer. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau. Valgfag §
Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag. §
Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og htx, jf. dog §
De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag. Stk.
Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, hvis det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen. Stk.
En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang. §
Begyndersprog skal altid være på A-niveau. Latin kan være på C- eller B-niveau. Stk.
Elever, der har et fortsættersprog som
fremmedsprog, og som har de nødvendige forudsætninger, kan vælge yderligere et fortsættersprog som valgfag på B- eller A-niveau. §
Kun ét af fagene datalogi C, programmering C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it C eller A eller it B eller A kan indgå som valgfag. Stk.
En elev kan hverken vælge idéhistorie B eller erhvervsøkonomi C som valgfag. §
Valg af finansiering B eller samfundsfag A forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i dette fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau. §
En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan dog tillade, at dette krav fraviges, hvis elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Sammenlægning af valghold §
Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden §
Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner m.v. Stk.
Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for. §
Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage, samt give mulighed for praktikophold. Stk.
Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange. Stk.
Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau. Stk.
Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet. Stk.
Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål. §
Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden §
Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige behov, jf. herved §
Tilbuddene kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning. Stk.
Skolen kan tilbyde elever i uddannelsen frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretninger, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter, jf. herved §
Stk.
Skolen kan tilbyde elever i uddannelsen studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretninger, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner §
Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. bilag 2 og 4-30 samt de i § 27 nævnte bilag. Stk.
I bilag 7-30 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.
Kernestof og i pkt. 2.
Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle elever, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens faglige horisont. Både kernestof og supplerende stof er nødvendigt for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal eleverne inddrages. Stk.
I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 8, indgår pkt. 3.
Samspil med andre fag i læreplanerne ikke. §
Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. §
Ministeriet for Børn og Undervisning kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk.
I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil. Stk.
Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik. Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse §
Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Stk.
Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse, ligger uden for uddannelsestiden. Stk.
Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-
Stk.
Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde eleverne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 17 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Kapitel 5 Uddannelsens styring Klasser og hold §
Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold. Stk.
Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser og på hold. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Stk.
Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag. §
Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i hhx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag §
Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier. Stk.
Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: internationalt orienterede, markedsorienterede, matematisk/it-orienterede og økonomisk orienterede studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under. Stk.
Antallet af forskellige studieretninger, som udbydes på den enkelte skole eller skoleafdeling, skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever i skolens hhx-uddannelse. Alle skoler skal dog hver udbyde mindst to forskellige studieretninger. Blandt de udbudte studieretninger skal mindst én indeholde et fortsættersprog A og et begyndersprog A. Alternativt skal hver skole udbyde mindst én studieretning, der sammensættes sådan, at eleverne gennem fagene i studieretningen og valgfagene får mulighed for at få både et fortsættersprog A og et begyndersprog A. Stk.
Hvis en skole udbyder hhx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 3 for hver enkelt adresse. §
Hver skole skal som enten valgfag eller studieretningsfag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske fag udbyde undervisning i følgende fag: 1) afsætning, 2) mindst et begyndersprog, 3) mindst et fortsættersprog, 4) international økonomi, 5) matematik og 6) virksomhedsøkonomi. Stk.
Skolens leder skal ved udbuddet sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
Hvis en skole udbyder hhx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1-2 for hver enkelt adresse. §
For hver af de studieretninger, som skolen udbyder, angives de fag og niveauer, der indgår. Stk.
Skolen skal på sin hjemmeside, på møder og i brochurer m.v., hvor den informerer om studieretningsudbuddet, informere om sigtet med de enkelte studieretninger og på hjemmesiden informere om, hvilke muligheder den enkelte studieretning med mulige valgfag giver for direkte adgang til videregående uddannelser. §
Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. §
Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. §
Skolens leder træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen. §
Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den
december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for mulige ansøgere til uddannelsen. Hvis nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden. Stk.
Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke studieretningsfag der indgår som studieretningens to fag på højeste niveau, jf. § 46, stk.
For studieretninger med tre studieretningsfag kan der for faget på laveste niveau udmeldes et eller flere alternative fag eller, hvis der er mere end et fag på dette niveau, for ét bestemt af disse. Stk.
Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke fag der udbydes som
fremmedsprog. Stk.
Skolens udmelding skal for det enkelte valgfag indeholde oplysning om, hvorvidt faget indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. §
Skolens leder kan indtil den
november i grundforløbet ændre niveauet for studieretningsfag på B- og C-niveau i de udbudte studieretninger under iagttagelse af kravene i § 17 og §§ 44-
Hvis skolen for et af fagene har udmeldt et eller flere alternative fag, jf. § 49, stk. 2,
pkt., skal det senest den
november i grundforløbet oplyses, hvilket af fagene der indgår i studieretningen. Stk.
Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de udbudte valgfag. I den forbindelse skal lederen informere om, hvorvidt fagene på det pågældende niveau indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. Elevens valg af studieretning og valgfag §
Skolens leder skal give alle elever en reel mulighed for at ønske en anden studieretning ved grundforløbets afslutning end den, de havde angivet i deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning. Lederen skal undervejs i grundforløbet oplyse eleverne om eksistensen af denne reelle mulighed. Stk.
Lederen skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning. Stk.
Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav. §
Skolens leder skal skriftligt, herunder gerne elektronisk, indhente alle elevernes endelige ønsker om studieretning. Lederen må tidligst gøre dette i december måned i grundforløbet. Stk.
Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer. Stk.
Studieretningsforløbet starter i løbet af januar måned på
år. Eleverne skal senest otte skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt. §
Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal dog være afgivet senest den
april, og de kan kun efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den
april, jf. §
Stk.
Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i uddannelsen. Skolens leder kan dog beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges på
eller
år. Stk.
Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag. §
Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav. §
Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i hhx-uddannelsen, på en anden institution. Stk.
Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. §
En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Stk.
Omvalg kan, hvis der er påtrængende behov herfor, ske efter, at undervisningen i valgfaget er startet, dog senest en måned efter undervisningens start. Stk.
Hvis lederen tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet. Skoleår og ferie §
Skolen træffer beslutning om undervisningens start. Stk.
Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage. Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse §
Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag m.v., jf. bilag 2 og 4-30, opfyldes. §
Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. §
I studieretningsforløbet skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf. dog stk. 2-
Stk.
Obligatorisk undervisning i
fremmedsprog kan ske på særskilte hold på tværs af klasser. Stk.
I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin. §
Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolens leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver. §
Skolens leder sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk.
Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. §
Skolens leder fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. Stk.
Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. §
Studieplanen skal i grundforløbet omfatte fagene og studieområdet. I studieretningsforløbet omfatter studieplanen alle klassens fag og deres samspil samt studieområdet for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. §
Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. §
Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel
Stk.
Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af, at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer. Stk.
Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 80, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og
Stk.
Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet. §
Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet. §
Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid §
De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) afsætning B: 225 timer. 2) dansk A: 260 timer. 3) engelsk A: 335 timer. 4) international økonomi B: 130 timer. 5) matematik C: 125 timer. 6) samtidshistorie B: 130 timer. 7) studieretningsprojektet: 50 timer. 8) virksomhedsøkonomi B: 225 timer. 9) undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed: mindst 15 timer. 10) undervisning i it: mindst 25 timer. Stk.
Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau. Stk.
Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
§
Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 69, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolens leder afgør, hvordan fordelingen skal være. Stk.
Studieområdet udgør mindst 270 timer af uddannelsestiden. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet. §
Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 70, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt. Stk.
Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af
år. Stk.
Lederen kan beslutte, at et eller flere studieretningsfag på B- og C-niveau afsluttes før
år. Stk.
Fagene afsætning og virksomhedsøkonomi afsluttes på B-niveau efter
år, når de ikke er studieretningsfag på A-niveau. §
Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer. Stk.
Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 pct. af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 pct. i hvert fag. §
Skolens leder kan beslutte, at op til syv pct. af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer m.v. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Stk.
Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde §
Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. Stk.
Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m. §
Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk.
Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. §
Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområderne, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Stk.
Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. §
Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger. Stk.
Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov. §
Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Stk.
Elevtiden omfatter ikke interne prøver. §
Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolens leder fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 80-
Stk.
Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. §
Der afsættes en elevtid på 610-635 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk.
Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 4) mindst 100 timer til matematik B og 5) mindst 40 timer til virksomhedsøkonomi på B-niveau og til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
Fag på A-niveau, der er forhåndstildelt mindst 110 timer, bidrager med ca. 10 pct. heraf til det skriftlige arbejde i studieområdet. Stk.
Skolens leder sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag
Stk.
For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolens leder ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk.
Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. §
På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. § 80 og § 83, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. § 36, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. § 37, stk. 1, og til elever, der har brug for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolens leder faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk.
Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers elevtid gange antallet af elever på skolen pr.
oktober. §
Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) studieområdet, 2) internt bedømte projekter, 3) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 4) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 5) fag i øvrigt. §
Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 80, stk. 1, til 1) elever, der har flere end fire fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer. §
Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk.
Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. §
Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 80, stk. 2, nr. 1-3, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper og 5) kombinationer af ovenstående. Stk.
Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. Kapitel 7 Fireårige tilrettelæggelser m.v. §
For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over fire år. Stk.
Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger. §
Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet. §
En elev, der i studieretningsforløbet følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af
eller
år, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det
studieretningsfag kan fravige resten af klassens, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i
eller
år. Stk.
Herudover kan Ministeriet for Børn og Undervisning efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser. Stk.
Skolens leder vælger
studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil. §
Elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at udarbejde et studieretningsprojekt, jf. bilag 5, og en projektopgave, jf. bilag
§
Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den treårige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 22, stk.
Kapitel 8 Enkeltfag Enkeltfagsundervisning §
Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges efter reglerne om åben uddannelse. §
Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf. dog §
Stk.
Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for treårig tilrettelæggelse, jf. dog stk.
Stk.
Der afholdes prøve i erhvervscase og i det internationale område, jf. bilag
Det påhviler skolens leder at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøverne. §
Der afsættes kursisttid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 4) mindst 100 timer til matematik B og 5) mindst 40 timer til virksomhedsøkonomi på B-niveau og til øvrige fag med skriftlig årskarakter. Stk.
Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inklusive fag med skriftlig prøve eller fag, som i det treårige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) sprogfag, 2) interne projekter og 3) øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag. §
Kapitel 10 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk.
Stk.
Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold. §
Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist fra andre gymnasiale uddannelser optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesforløb. Enkeltfags højere handelseksamen §
En enkeltfags højere handelseksamen, jf. § 3, nr. 2, skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som angivet i § 4, stk. 3-6, § 6 og § 9, og den skal omfatte karakterer i en prøve i erhvervscase og det internationale område, jf. § 92, stk. 3, og en prøve i en projektopgave, jf. bilag 6, der erstatter studieretningsprojektet. Hvis kursisten tidligere har aflagt prøve i et studieretningsprojekt, kan kursisten dog vælge at lade denne indgå i sin eksamen. §
Prøve i de enkelte fag aflægges for kursister i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør. Stk.
Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen. Kapitel 9 Selvstuderende §
Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i den almene eksamensbekendtgørelse. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede. Stk.
Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de eventuelle særlige regler, der gælder for faget ved højere handelseksamen, medmindre særlige forhold er beskrevet i den pågældende læreplan. §
Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. §
Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter. §
For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen, gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 96, dog ikke med hensyn til uddannelsestid. Kapitel 10 Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi §
Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de gældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk.
Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Stk.
Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen. §
Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Stk.
Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte elev §
Alle større projekter, som eleverne deltager udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. §
Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Stk.
Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. §
Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. §
Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf. dog stk.
Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. Stk.
Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år. §
I fag, der har skriftlig prøve til højere handelseksamen, samt i matematik og sprogfag på C- og B-niveau får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter. §
Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Stk.
Eleverne får dog kun afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. §
I fag, der har skriftlig prøve til højere handelseksamen, samt i samt i matematik C, fransk fortsættersprog B og tysk fortsættersprog B, sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det mundtlige standpunkt. Stk.
I alle andre fag og for hvert af delområderne 2 og 3 i studieområdet (erhvervscase og det internationale område) får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter). §
Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Den enkelte elev skal senest tre dage efter planens offentliggørelse være gjort bekendt med sine afsluttende standpunktskarakterer. De afsluttende standpunktskarakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i den almene eksamensbekendtgørelse. §
I løbet af perioden fra starten af
år til undervisningens ophør i slutningen af
år skal der afholdes i alt mindst fem prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. §
Senest ved slutningen af
år afholdes en intern prøve i studieområdet, jf. bilag
Kapitel 11 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning §
Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag. Desuden udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for hvert af delområderne 2 og 3 i studieområdet (erhvervscase og det internationale område). Stk.
Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag og studieområdet, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Stk.
Lærerteamet/læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer. §
For elever, som på baggrund af skift af uddannelse, skole eller studieretning eller af andre grunde ikke har fulgt den samme undervisning som de øvrige elever på holdet, udarbejder lærerteamet/læreren om nødvendigt en særskilt undervisningsbeskrivelse. §
En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning og opnåede resultater. Stk.
En elev, der har fuldført undervisningen i et fag, og som har fået en afsluttende standpunktskarakter, kan på anmodning få udleveret deltagerbevis fra skolens leder for gennemført undervisning, hvis der ikke har været afholdt prøve i faget, jf. § 37 i den almene eksamensbekendtgørelse. Stk.
En elev, der flytter skole og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau, kan, hvis den nye skoles leder finder grundlag herfor, på eksamensbeviset få overført sin sidst givne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakter for et lavere niveau i faget. Stk.
En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter i faget under bestågrænsen, kan, hvis skolens leder, blandt andet på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer, finder grundlag herfor, på anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau. Stk.
Det er en betingelse for at få attestation efter stk. 1 og 4 og deltagerbevis efter stk. 2, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen. Kapitel 12 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §
Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (SPS), som imødekommer deres behov. Stk.
Undervisning eller støtte tildeles eleven efter skolens leders konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. §
For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år. Kapitel 13 Sygeundervisning §
Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. §
Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning. Stk.
Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam. Stk.
Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling. §
Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført. §
Hvis en elev hyppigt på grund af sygdom har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning. Stk.
Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk.
§
For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist. Stk.
Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år. Stk.
§§ 86-89 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring. Kapitel 14 Klage §
En elev kan klage til skolens leder over beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse. Stk.
Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. §
Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 124, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Ministeriet for Børn og Undervisning over lederens afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse. Stk.
Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inklusive udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet. Stk.
Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling. Kapitel 15 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler §
Ministeriet for Børn og Undervisning kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Stk.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 16 Ikrafttrædelses- og overgangsregler §
Bekendtgørelsen træder i kraft den
august
Stk.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 691 af
juni 2010 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen). Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag – hhx, juni 2013 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål (§§ 1-2) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang (§§ 3-5) Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold (§§ 6-40) Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse (§ 41) Kapitel 5 Uddannelsens styring (§§ 42-57) Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 58-85) Kapitel 7 Fireårige tilrettelæggelser m.v. (§§ 86-90) Kapitel 8 Enkeltfag (§§ 91-97) Kapitel 9 Selvstuderende (§§ 98-101) Kapitel 10 Intern evaluering (§§ 102-113) Kapitel 11 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning (§§ 114-116) Kapitel 12 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 117-118) Kapitel 13 Sygeundervisning (§§ 119-123) Kapitel 14 Klage (§§ 124-125) Kapitel 15 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§ 126) Kapitel 16 Ikrafttrædelses- og overgangsregler (§ 127) Bekendtgørelsens bilag Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bilag 2 Studieområdet Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer Bilag 5 Studieretningsprojektet Bilag 6 Projektopgaven til enkeltfagseksamen Bilag 7 Afsætning A Bilag 8 Afsætning B Bilag 9 Dansk A Bilag 10 Engelsk A Bilag 11 Erhvervsret C Bilag 12 Finansiering B Bilag 13 Fransk begyndersprog A Bilag 14 Fransk fortsættersprog A Bilag 15 Fransk fortsættersprog B Bilag 16 International økonomi A Bilag 17 International økonomi B Bilag 18 It A Bilag 19 It B Bilag 20 Matematik A Bilag 21 Matematik B Bilag 22 Matematik C Bilag 23 Samfundsfag C Bilag 24 Samtidshistorie B Bilag 25 Spansk A Bilag 26 Tysk begyndersprog A Bilag 27 Tysk fortsættersprog A Bilag 28 Tysk fortsættersprog B Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A Bilag 30 Virksomhedsøkonomi B Bilag 2 Studieområdet – hhx, juni 2013
Identitet og formål Studieområdet er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af hhx-uddannelsens faglige hovedområder: humaniora og samfundsvidenskab, herunder særligt økonomiske fagområder. I studieområdet arbejdes med teorier og metoder i relation til individ, virksomhed og samfund i tilknytning til almenmenneskelige spørgsmål og kulturelle, økonomiske og politiske fænomener. Studieområdet udfolder en vifte af metodiske og flerfaglige aspekter, som tilsammen styrker elevernes studiekompetence. Eleverne skal udvikle bevidsthed om metodebegreber og evne til kritisk at håndtere såvel faglige metoder som studiemetoder i flerfaglige sammenhænge, hvilket bidrager til at kvalificere deres valg af studieretning og senere videregående uddannelse. Studieområdet udvikler desuden elevernes bevidsthed om fagenes identitet, forskellighed og samspil om konkrete problemstillinger. Studieområdet udfordrer elevernes kritiske sans og fremmer deres evne til at anvende viden på praktiske og teoretiske problemstillinger af almen, økonomisk og samfundsmæssig karakter. Studieområdet medvirker til, at eleverne videreudvikler forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund, styrker evnen til at forholde sig ræsonnerende til omverdenen og udvikler forståelsen af menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål De faglige mål for studieområdet er, at eleverne skal kunne: - anvende teori og metode fra studieområdets fag - analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag - anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt - reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger - søge og behandle relevant faglig information - anvende it på en måde, der understøtter opfyldelse af de øvrige faglige mål - strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt. 2.
Fagligt indhold Studieområdet er organiseret i tre dele, som hver for sig og til sammen profilerer hhx-uddannelsens faglige hovedområder. Undervisningen skal tilrettelægges med progression i faglighed og studiekompetence. Ud over de angivne fag i hver del kan skolens leder inddrage andre fag, når de bidrager til at styrke studieområdets identitet. Del 1 Studieområdet del 1 omfatter en uddannelsestid på minimum 150 timer. Der arbejdes med at udvikle elevernes evne til at forholde sig analytisk og reflekterende til faglig viden. Gennem arbejde med virkelighedsnære problemstillinger udvikler eleverne deres evne til at sammenholde viden og metoder fra forskellige fag. Endvidere arbejdes med grundlæggende faglige metoder og studiemetoder. Del 1 består af tre flerfaglige områder: 1) Kultur og sprogområdet, der dels beskæftiger sig med grundlæggende viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog, kultur og kommunikation, dels med anvendelse af forskellige kommunikationsformer samt mundtlige og skriftlige genrer i forbindelse med konkrete kulturelle problemstillinger i almene og/eller erhvervsmæssige sammenhænge. I dette område indgår fagene dansk og fremmedsprog med tilsammen ca. 45 timer. 2) Det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige område, der beskæftiger sig med grundlæggende viden og begreber fra sociologi, samfundsøkonomi og politologi til at diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I dette område indgår fagene international økonomi og samfundsfag med tilsammen ca. 40 timer, heraf samfundsfag mindst 25 timer. 3) Det erhvervsøkonomiske område, der beskæftiger sig med grundlæggende viden og begreber om virksomheder og deres omverden til at diskutere aktuelle erhvervsøkonomiske problemstillinger. I dette hovedområde indgår fagene virksomhedsøkonomi og afsætning med tilsammen ca. 40 timer. Matematik skal indgå med ca. 25 timer i det samfundsøkonomisk/samfundsfaglige og/eller det erhvervsøkonomiske område på en måde der sikrer, at fagets anvendelsesaspekt bringes i spil. I mindst ét af de tre områder skal indgå en innovations- og iværksætterorienteret dimension. Del 2 (erhvervscase) Studieområdet del 2 omfatter en uddannelsestid på minimum 60 timer. Afsætning og virksomhedsøkonomi indgår med ca. lige store andele. Der arbejdes videre med at udvikle elevernes evne til på et metodisk og fagligt grundlag at indsamle intern og ekstern information om en eller flere virksomheder. Informationerne analyseres med henblik på at identificere virksomhedens kritiske succesfaktorer og udfordringer. På baggrund heraf skitseres mulige handlingsalternativer. Der arbejdes med på et autentisk grundlag at udvikle elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til informationer om en virksomheds interne og eksterne forhold ved hjælp af faglige metoder inden for fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. Desuden arbejdes der med elevernes evne til at reflektere over, hvad der er karakteristisk for de faglige metoder, der anvendes i fagene afsætning og virksomhedsøkonomi og disses evne til at forklare forskelle og ligheder i forhold til metoder, der anvendes i andre typer af fag. Del 3 (det internationale område) Studieområdet del 3 omfatter en uddannelsestid på minimum 60 timer. Dansk, samtidshistorie, international økonomi og fremmedsprog indgår med ca. lige store andele. I det internationale område arbejdes med analyser og vurderinger af problemstillinger vedrørende udviklingen i menneskesyn, værdigrundlag og samfundsøkonomiske forhold. Dette belyses i et internationalt perspektiv under anvendelse af relevant kultur-, historisk og samfundsfaglig teori og metode især fra fagene dansk, samtidshistorie, international økonomi og fremmedsprog. Undervisningen tilrettelægges som kursusforløb. Desuden arbejder eleverne med en selvvalgt problemstilling, der kombinerer relevante fag. Eleverne videreudvikler deres evne til at vurdere forskellige fags bidrag til problemstillingen og faglige metoders muligheder, begrænsninger og betydning for arbejdet. Endvidere arbejdes fortsat med kritisk refleksion over konklusioner og faglige metoder.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper og arbejdsformer Der skal anvendes forskellige arbejdsformer under hensyn til elevforudsætninger. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression, således at stadig flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug. Der skal indgå case- og/eller projektorienterede arbejdsformer i alle dele af studieområdet. Eleverne indgår i dialog om tilrettelæggelsen af undervisningen. Elevernes arbejde omfatter et bredt spektrum af udtryksformer, herunder indgår skriftligt arbejde som en særlig studieforberedende arbejdsform med proces- og produktorienterede skrivninger. Der ydes vejledning i et omfang og på en sådan måde, at elevernes arbejdsproces understøttes. Del 1 Undervisningen tilrettelægges som temaer, hvis belysning kræver flere fag inden for de tre områder i del
Fokus i de enkelte temaforløb skal være klart formuleret og skal give anledning til refleksion både over faglige mål og indholdsmæssige og fagligt metodiske problemstillinger. Der skal i arbejdet inddrages en række fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde. Undervisningen gennemføres, således at eleverne i arbejdet med de faglige spørgsmål og metoder udvikler faglige kompetencer, selvstændighed og samarbejdsevne. Det skal ske gennem undersøgende arbejdsprocesser samt ved at veksle mellem deduktive og induktive tilgange. Arbejdet tilrettelægges med progression og i et samspil med de faglige mål for fagene. Del 2 Undervisningen tilrettelægges med et overordnet fokus på erhvervsøkonomisk metode og anvendelse af fagenes teori og terminologi på en måde, der skaber bevidsthed om det karakteristiske ved disse fags metoder. Der arbejdes i casebaserede forløb, fortrinsvis i grupper med informationsindsamling, analyse og opstilling af handlingsalternativer med udgangspunkt i konkrete virksomheder. Der skal i arbejdet inddrages en række fagligt relevante studiemetoder. Undervisningen skal tilrettelægges, således at elevernes arbejde med faglig teori og metode videreudvikler deres faglige kompetencer, selvstændighed, samarbejdsevne og refleksive tænkning. Det sker gennem videreudvikling af undersøgende og spørgende arbejdsprocesser. Der indgår skriftligt arbejde, der understøtter elevernes læring i arbejdet med casen. Del 3 Teamet/skolens leder vælger en tematisk ramme, der har et internationalt perspektiv, og som sikrer, at relevante faglige mål i de involverede fag tilgodeses. Undervisningen tilrettelægges med progression, og der udfoldes en vifte af mulige emner, der danner baggrund og inspiration for individuel fordybelse i udvalgte emner. Der skal i arbejdet inddrages en række fagligt relevante studiemetoder. Undervisningen tilrettelægges, således at elevernes arbejde med de faglige emner og metoder videreudvikler deres faglige kompetencer, selvstændighed, samarbejdsevne og refleksive tænkning. Det skal ske gennem undersøgende og spørgende arbejdsprocesser. Omdrejningspunktet er elevens individuelle udarbejdelse og behandling af en problemformulering, der danner grundlag for en synopsis om det valgte emne. I del 3 indgår skriftligt arbejde, der understøtter elevernes refleksion over områdets tema og det løbende arbejde med problemformulering og synopsis. 3.
It Undervisningen i alle studieområdets dele tilrettelægges, således at fagligt relevante informationsteknologiske værktøjer inddrages som en integreret del af elevernes arbejde med at strukturere deres opgave- og projektløsninger og med at udarbejde og formidle deres arbejde. Endvidere indgår relevante informationsteknologiske værktøjer og programmer i forbindelse med elevernes arbejde med at indsamle og behandle informationer. Undervisningen i studieområdet skal sikre, at elevernes evne til kritisk vurdering af informationer fortsat styrkes.
Evaluering 4.
Løbende evaluering Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i studieområdet og deres udvikling fra grundskoleelever til gymnasieelever og senere til studerende. Den skal gennem et bredt spektrum af evalueringsformer stimulere elevernes refleksion over deres udbytte af undervisningen. Evaluering efter del 1 Senest ved slutningen af første år afholdes en intern evaluering under prøvelignende former med udgangspunkt i en af skolens leder valgt prøveform. I bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i et flerfagligt tema med tilknytning til studieområdet del 1 at: - fremlægge og diskutere arbejdet med en faglig problemstilling - redegøre for metodeanvendelse på et elementært niveau - reflektere over sin faglige udvikling i løbet af studieområdet del 1, herunder brug af forskellige arbejdsformer og studiemetoder - formidle og strukturere sit arbejde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4.
Prøveformer Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af en centralt stillet case ved slutningen af andet år og på grundlag af en af skolens leder/teamet fastlagt tematisk ramme senest ved slutningen af tredje år. Eksaminandens prøvegrundlag er ved begge prøver en synopsis. Del 2 Eksaminanderne udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider eksklusive bilag. Der gives ca. 48 timers forberedelse, dog ikke mindre end 48 timer. Synopsen udarbejdes i grupper, medmindre helt særlige faglige hensyn gør sig gældende, og skal danne grundlag for en samtale om relevante analyser, vurderinger og konklusioner og om gruppens/eksaminandens refleksioner over anvendelsen af teori og metode. I synopsen skitseres casevirksomhedens kritiske succesfaktorer, de udfordringer virksomheden står over for samt gruppens/eksaminandens forslag til, hvordan udfordringerne kan håndteres. Desuden indeholder synopsen metodeovervejelser, hvori gruppen/eksaminanden forklarer, hvordan fagene bidrager til arbejdet med casevirksomheden, og hvori de reflekterer kritisk over anvendelsen af teori og metode. Gruppen/eksaminanden kan vedlægge et antal bilag. Synopsen sendes til censor. Eksaminator og censor skal samlet have kompetence inden for de fag, der indgår med størst vægt i elevens synopsis. Skolens leder beslutter, om selve eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Ved gruppevis eksamination tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.
Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis eksamination. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Ved gruppevis eksamination kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til fire minutter. Eksaminationen består af gruppens/eksaminandens præsentation af selvvalgte dele fra gruppens/eksaminandens synopsis og en efterfølgende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til nedenstående bedømmelseskriterier for studieområdet del
Uanset valg af eksaminationsform bedømmes eksaminanderne individuelt ud fra den mundtlige præstation alene. Eksaminanden skal kunne: - anvende faglig teori, metode og terminologi - indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold - argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer - reflektere kritisk over brug af metoder - formidle sit arbejde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Del 3 Eleverne udarbejder i uddannelsestiden, jf. pkt. 3.1., individuelt en synopsis af et omfang på tre til fem sider eksklusive bilag på baggrund af selvvalgte fag og emner med relevans for studieområdet del
Forud for arbejdet med synopsen udarbejder eleverne en problemformulering, som skal godkendes af de involverede lærere. Problemformuleringen skal afgrænses på en måde, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit og/eller konklusioner fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Synopsen skal danne grundlag for en samtale om relevante analyser, vurderinger, konklusioner og perspektiveringer samt om eksaminandens refleksioner over anvendelsen af teori og metode. I synopsen skitseres problemformulering, behandling af de faglige problemstillinger og en konklusion. Desuden indeholder synopsen metodeovervejelser, hvori eleven forklarer, hvordan de enkelte fag bidrager til udfoldelse af problemstillingerne, og hvor eleven reflekterer kritisk over anvendelsen af samfundsfaglig/humanistisk teori og metode. Eleven kan vedlægge et antal bilag. Synopsen sendes til censor. Eksaminator og censor skal samlet have kompetence inden for de fag, der indgår med størst vægt i elevens synopsis. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger rejst i synopsen samt en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet. Eksaminanden skal herunder kunne: - selvstændigt formulere og analysere samfundsøkonomiske, kulturelle og historiske problemstillinger - argumentere fagligt, herunder forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner - forholde sig kritisk til metodeanvendelse - reflektere over fagenes bidrag til emne og problemformulering - søge og behandle faglig information med relevans for den valgte problemstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. 4.
Enkeltfagskursister og selvstuderende Del 2 Enkeltfagskursister og selvstuderende aflægger prøven i del 2 inden for rammerne heraf. Kursisten/den selvstuderende udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider eksklusive bilag, svarende til beskrivelsen i pkt. 4.
Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne for del 2 i pkt. 4.
i denne læreplan. Del 3 Kursisten/den selvstuderende udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider eksklusive bilag inden for rammerne af studieområdet del 3 som beskrevet i pkt. 4.
Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist/selvstuderende i de fag, der indgår med størst vægt i synopsen. Kursisten/den selvstuderende vælger i samråd med vejlederne område for synopsen. Problemformulering udarbejdes af eksaminanden og skal efterfølgende godkendes af vejlederne. Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne for del 3 i pkt. 4.
i denne læreplan. Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene – hhx, juni 2013 Enhver studieretning skal indeholde mindst ét af de under 1)-4) nævnte fag på A-niveau, og så snart et fag på A-niveau optræder som studieretningsfag, skal studieretningen også indeholde et fag fra en bestemt gruppe af fag på mindst B-niveau, jf. nedenstående. Hvis studieretningen indeholder: 1) virksomhedsøkonomi A, skal den også indeholde a) mindst ét af fagene afsætning A eller international økonomi A eller b) mindst ét af fagene matematik eller it på mindst B-niveau. 2) afsætning A, skal den også indeholde a) mindst ét af fagene virksomhedsøkonomi A, international økonomi A eller et fremmedsprog A eller b) mindst ét af fagene innovation eller it på mindst B-niveau. 3) international økonomi A, skal den også indeholde a) mindst ét af fagene afsætning A, virksomhedsøkonomi A eller et fremmedsprog A eller b) matematik på mindst B-niveau. 4) et fortsættersprog A, skal den også indeholde mindst ét af fagene afsætning A, international økonomi A eller et begyndersprog A. 5) finansiering B skal den også indeholde matematik på mindst B-niveau. Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – hhx, juni 2013
Mål Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - disposition - argumentation - anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. - præsentation - relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet.
Gennemførelse 2.
Skolens leder sikrer, at der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Skolens leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med at opnå målene tilrettelægges. 2.
Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer skal hver elev: - i løbet af studieområdet del 1, inden for rammerne af sprog- og kulturområdet, gennemføre et forløb om skriftlighed, hvor der arbejdes med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt - individuelt besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller samtidshistorie eller begge fag. Opgaven skrives i uddannelsens
år, medmindre skolens leder har besluttet, at undervisningen i samtidshistorie først starter på
år. I disse tilfælde kan opgaven skrives i løbet af de første måneder af
år - i løbet af
år individuelt besvare en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af studieretningens obligatoriske fag og studieretningsfag. Skolens leder beslutter, ud over studieretningsprojektet, jf. bilag 5, hvilke øvrige enkelt- og flerfaglige opgaver der har særligt fokus på opnåelse af målene. Skolens leder beslutter, hvordan elevernes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning. 2.
Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fagligt område og udarbejdelse af opgaveformulering. Lederen kan for de i pkt. 2.2.,
og
pind, nævnte opgaver opstille begrænsninger for elevernes valg, hvis det sker af hensyn til den i pkt. 2.
nævnte progression og sammenhæng eller af andre pædagogiske hensyn. 2.
Skolen stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte elev/elevgruppe.
Evaluering 3.
Ved evalueringen af de i pkt. 2.
nævnte opgaver indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studieforberedende skrivekompetencer angivet i pkt.
Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i §
3.
Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af standpunktskarakterer. Bilag 5 Studieretningsprojektet – hhx, juni 2013
Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
Projektets rammer 3.
På
år skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. 3.
Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. 3.
Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres. 3.
Hvis der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før
år, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. 3.
Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. 3.
Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra
oktober til
marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.
Vejledning og opgaveformulering 4.
Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolens leders ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.
Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.
Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.
Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen - gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet - være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet - have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
Ved studieretningsprojekter, hvori ét eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog. 4.
Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens ledere kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på ét af de pågældende sprog. 4.
Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
Bedømmelseskriterier 5.1 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. 5.
Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 6 Projektopgaven til enkeltfagseksamen – hhx, juni 2013
Formål Formålet med projektopgaven er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Kursisterne skal demonstrere evne til faglig fordybelse, og at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof og til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med projektopgaven styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
Mål Målet med projektopgaven er, at kursisterne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge og anvende relevante faglige analyse- og arbejdsmetoder og dermed - forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
Projektopgavens rammer 3.
Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i ét til tre af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau. 3.
På tidspunktet for udarbejdelsen af projektopgaven skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i det eller de fag, som opgaven skrives i. 3.
Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt. 3.1.-3.
selv, hvilke fag projektopgaven skrives i. 3.
Besvarelsen af projektopgaven skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger. Skolens leder beslutter skriveperiodens placering. De første fem dage kan efter skolens leder valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af opgavebesvarelsen, gives der ikke anden undervisning.
Vejledning og opgaveformulering 4.
Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved vejledning forstås gode råd og vink til kursistens valg og videre arbejde med projektopgaven. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at kursisten kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.
Kursisten vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for projektopgaven. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.
Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.
Opgaveformuleringen udfærdiges af kursistens vejleder(e). Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen - gøre det muligt for kursisten at honorere målene med projektopgaven - være udformet således, at kursisten har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for projektopgaven - have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
Ved projektopgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog. 4.
Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 4.
Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
Bedømmelseskriterier 5.
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for projektopgaven. 5.
Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 7 Afsætning A – hhx, juni 2013
Identitet og formål 1.
Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. 1.
Formål Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at argumentere, ræsonnere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger samt udvikle forståelse af virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Det er endvidere formålet at fremme elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag. Endelig skal eleverne kunne anvende afsætningsøkonomisk teori og metode, herunder informationsteknologiske værktøjer, i arbejdet med afsætningsøkonomiske problemstillinger.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Eleverne skal i såvel et nationalt som internationalt perspektiv kunne: - afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds afsætning - identificere, formulere og behandle de afsætningsmæssige udfordringer, der knytter sig til en virksomheds fortsatte vækst - anvende afsætningsøkonomiske modeller og forklare modellernes forudsætninger og egenskaber - udarbejde et afsætningsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem en række afsætningsøkonomiske forhold i en given kontekst - indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds markedsforhold og vurdere informationernes troværdighed og relevans i en given sammenhæng - fortolke og formidle afsætningsøkonomiske forhold - udvælge og anvende it-værktøjer. 2.
Kernestof Kernestoffet er: - metode: kvantitative og kvalitative metoder - makroforhold: omverdensforhold nationalt og internationalt - internationaliseringsteori: markedsudvælgelse, internationaliseringsmodeller og kulturelle forhold - strategisk planlægning: virksomhedens interne forhold, konkurrence-, vækst- og porteføljestrategier - efterspørgselsforhold: markedets størrelse, segmentering og målgruppevalg nationalt og internationalt samt købsadfærdsteori på konsument- og producentmarkedet - udbudsforhold: markedsafgrænsning, brancheforhold og konkurrencesituation - marketingmix: produkt, pris, distribution og promotion på nationalt og internationalt niveau samt markedsføringsplan. 2.
Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål. Det supplerende stof omfatter aktuelt afsætningsøkonomisk stof, typisk avisartikler, tv-udsendelser eller informationer fra virksomheders hjemmesider, der perspektiverer og uddyber de faglige mål.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper De afsætningsøkonomiske problemstillinger anskues ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med fokus på sammenhænge og med inddragelse af fagets teori i en international kontekst. Et problemorienteret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning styrkes elevernes faglige nysgerrighed, intuition og kreativitet, ligesom elevernes faglige selvstændighed og sikkerhed styrkes. Fagets problemstillinger anskues, således at der skelnes mellem person-, virksomheds- og brancheniveau. Undervisningen omfatter analyse ved anvendelse af fagets grundlæggende metoder, teorier og modeller og sammenhænge med virkelighedsnære problemstillinger. 3.
Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Der veksles mellem selvstændigt arbejde, gruppe- og klasseundervisning. De forskellige arbejdsformer skal medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Undervisningen tilrettelægges med mindst ét sammenhængende forløb, som tager udgangspunkt i samarbejde med en virksomhed. I undervisningsforløbet skal eleverne arbejde selvstændigt med afsætningsøkonomiske informationer og problemstillinger med udgangspunkt i virksomheden. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere, analysere og vurdere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Der arbejdes med progression i såvel form som indhold og omfang. Det skriftlige arbejde skal understøtte opfyldelsen af de faglige mål, herunder evnen til systematisk at formidle faglige problemstillinger ved anvendelse af fagets metoder og teorier. Herved opnår eleven en gradvis sikkerhed i at integrere observerede informationer fra statistikker, artikler m.v. i en teoretisk ramme. Der skal endvidere arbejdes systematisk med betydningen af de taksonomiske niveauer og udfoldningen af fagets kernestof. 3.
It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentationsprogrammer skal indgå som naturlige værktøjer i elevernes arbejde med afsætningsøkonomiske opgaver og øvelser. I forbindelse med casearbejde og arbejdet med åbne og virkelighedsnære problemstillinger tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til internettet, samt at eleverne skal kunne søge og finde relevante informationer i centrale databaser. 3.
Samspil med andre fag Når faget indgår som studieretningsfag , har det et fagligt samspil med humanistiske fag omkring internationale eller tværkulturelle problemstillinger og med andre samfundsvidenskabelige fag omkring virksomhedens eksport, strategi og logistik samt lovgivningsmæssige aspekter. Når faget er et studieretningsfag, skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.
Evaluering 4.
Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 4.
Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Skriftlig prøve Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet opgave. Opgaven indeholder en rammebeskrivelse af en virksomhed og et bilagsmateriale. Prøvens varighed er fem timer. Mundtlig prøve Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, autentisk tekstmateriale med ca. fire spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens besvarelse af de stillede spørgsmål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels et sammenhængende undervisningsforløb, dels et ukendt tekstmateriale med ca. tre spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet samt en beskrivelse af det sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af arbejdet med virksomheden i det sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale med de tilhørende spørgsmål og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. 4.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af eksaminandens præstation ved den skriftlige og mundtlige prøve er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 8 Afsætning B – hhx, juni 2013
Identitet og formål 1.
Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. 1.
Formål Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at argumentere, ræsonnere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger og udvikle forståelse af virksomhedens rolle i et globalt perspektiv. Det er endvidere formålet at fremme elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag. Endelig skal eleverne kunne anvende afsætningsøkonomisk teori og metode, herunder informationsteknologiske værktøjer, i arbejdet med afsætningsøkonomiske problemstillinger.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Eleverne skal kunne: - afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds afsætning - identificere, formulere og behandle de grundlæggende afsætningsmæssige udfordringer, der knytter sig til en virksomheds fortsatte vækst - anvende simple afsætningsøkonomiske modeller og forklare modellernes egenskaber - udarbejde et elementært afsætningsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem afsætningsøkonomiske forhold i en given og afgrænset kontekst - indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende markedsforhold og vurdere informationernes troværdighed - fortolke og formidle fundamentale afsætningsøkonomiske forhold - udvælge og anvende it-værktøjer. 2.
Kernestof Kernestoffet er: - metode: kvantitative og kvalitative metoder - makroforhold: omverdensforhold - internationalisering: interne forhold og markedsudvælgelse - interne forhold og strategi - efterspørgselsforhold: markedets størrelse, segmentering og målgruppevalg, købsadfærd på konsumentmarkedet - udbudsforhold: markedsafgrænsning og konkurrencesituationen - marketingmix: produkt, pris, distribution, promotion og markedsføringsplan. 2.
Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige mål. Det supplerende stof omfatter aktuelt afsætningsøkonomisk stof, typisk avisartikler, tv-udsendelser eller informationer fra virksomheders hjemmesider, der perspektiverer og uddyber de faglige mål.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper De afsætningsøkonomiske problemstillinger anskues ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med fokus på sammenhænge og med inddragelse af fagets teori i en international kontekst. Et casebaseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning styrkes elevernes faglige nysgerrighed, intuition og kreativitet, ligesom elevernes faglige selvstændighed og sikkerhed styrkes. Fagets problemstillinger anskues, således at der skelnes mellem person-, virksomheds- og brancheniveau. Undervisningen omfatter analyse ved anvendelse af fagets grundlæggende metoder, teorier og modeller og sammenhænge med virkelighedsnære problemstillinger. 3.
Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Der veksles mellem selvstændigt arbejde, gruppe- og klasseundervisning. De forskellige arbejdsformer skal medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Undervisningen tilrettelægges med mindst ét sammenhængende forløb, som tager udgangspunkt i samarbejde med en virksomhed. I undervisningsforløbet skal eleverne arbejde selvstændigt med afsætningsøkonomiske informationer og problemstillinger med udgangspunkt i virksomheden. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og analysere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Der arbejdes med progression i såvel form som indhold og omfang. 3.
It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentationsprogrammer skal indgå som naturlige værktøjer i elevernes arbejde med afsætningsøkonomiske opgaver og øvelser. I forbindelse med casearbejde og arbejdet med åbne og virkelighedsnære problemstillinger skal eleverne have adgang til internettet med henblik på mulighed for at søge relevante informationer i centrale databaser. 3.
Samspil med andre fag Faget har som obligatorisk fag fagligt samspil med humanistiske fag om internationale og tværkulturelle problemstillinger og med øvrige fag om virksomhedens eksport, strategi og logistik, anvendelse af it og problemstillinger omkring erhvervspolitiske forhold og lovgivningsmæssige aspekter. Kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.
Evaluering 4.
Løbende evaluering Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.
Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, autentisk tekstmateriale med ca. fire spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens besvarelse af de stillede spørgsmål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels et sammenhængende undervisningsforløb, dels et ukendt, autentisk tekstmateriale med ca. tre spørgsmål i tilknytning hertil. Prøvematerialet samt en beskrivelse af det sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af arbejdet med virksomheden i det sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale med de tilhørende spørgsmål og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. 4.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af eksaminandens præstation er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 9 Dansk A – hhx, juni 2013
Identitet og formål 1.
Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger. Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster. 1.
Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt og historisk perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk samfund. Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Eleverne skal kunne: - udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi - anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt - analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt - perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge - karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang - demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund - navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere. 2.
Kernestof Kernestoffet er: - mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation - mangfoldige litterære genrer, herunder folkeviser - journalistik billeder, film og kommerciel kommunikation - oversatte og nordiske tekster - danske tekster fra centrale perioder i de seneste 400 år, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud - mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg - tekster med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang - sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder. Faget er organiseret i fokusområder: - litteraturhistorie - mediehistorie - sprog og kommunikation - tendenser i samtiden - periode. Der skal læses seks værker, enten i tilknytning til fokusområderne eller selvstændigt. 2.
Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det medvirker til at uddybe og perspektivere kernestoffet og dermed medvirker til at opfylde de faglige mål. Til det supplerende stof hører: - kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger - to valgfrie fokusområder inden for kategorierne: genre, forfatterskab, tema, periode, medie, kunst og kultur.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Undervisningen bygger videre på dansk i grundskolen og slutmålene for »Det talte sprog«, »Det skrevne sprog« og »Sprog, litteratur og kommunikation«. Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se. Undervisningen tilrettelægges desuden med en faglig

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.