lta/2013/778

BEK H#LOKDOK04 B B20130077805 BN000350 152550 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen 2013 2013-06-26 2013-06-28 2021-01-08 Historic 778 Htx-bekendtgørelsen Lovtidende A 2013-06-28 2017-05-22 A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser B20140015405 2014-02-18 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen\n(Den skriftlige prøve i dansk A og engelsk A) Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Børne- og Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen I medfør af § 12, stk. 3 og 5, § 14, stk. 2, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 20, § 27, § 28, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 40, stk. 3, § 41, stk. 3, § 42, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 46, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af

1. juli 2010, som ændret ved lov nr. 613 af
2. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål §
3. Uddannelsen til højere teknisk eksamen er en treårig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Stk.
4. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk.
5. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk.
6. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Stk.
7. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. §
8. Htx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Stk.
9. Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier. Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang §
10. Højere teknisk eksamen kan opnås som 1) en samlet højere teknisk eksamen efter et treårigt, eventuelt fireårigt, uddannelsesforløb eller 2) en enkeltfags højere teknisk eksamen, der sammenstykkes af prøvebeviser, deltagerbeviser eller kompetencebeviser for de enkelte fag m.v., jf. kapitel 9 og meritbekendtgørelsens § 4, § 17, stk. 2, og § 22, stk.
11. Stk.
12. Højere teknisk eksamen er på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. §
13. I både det treårige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte fireårige forløb er uddannelsestiden mindst 2630 timer a 60 minutter. Stk.
14. For elever, der har fået godkendt merit kan skolens leder tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2630 timer. Stk.
15. Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet op til 14 fag på C-, B- og A-niveau, hvor ét fag kan sammensættes af et obligatorisk fag og et valgfag. Stk.
16. Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til to blokke, og fag på A-niveau svarer til tre blokke. Stk.
17. Skolens leder kan tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, eller at eleven som valgfag kan få et sprog på B- eller A-niveau som
18. fremmedsprog. Skolens leder kan endvidere tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til at tage yderligere valgfag på C-niveau, hvor disse fag indgår som et specifikt adgangskrav på en eller flere videregående uddannelser. Stk.
19. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev, der har fået merit i uddannelsen efter reglerne i meritbekendtgørelsen, og som derfor bliver fritaget fra dele af undervisningen, kan anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, herunder til at hæve niveauet i obligatoriske fag. §
20. Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 36, stk.
21. Stk.
22. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 36, stk. 2, tilbud til elever med særlige behov og frivillig undervisning, jf. § 31, og tilbud til elever med særlige talenter og studiekredse, jf. § 32, er ikke omfattet af uddannelsestiden. Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold Struktur §
23. En højere teknisk eksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau. Stk.
24. Alle elever skal mindst have tre fag på A-niveau, mindst tre fag på B-niveau og mindst et fag på C-niveau. For elever, der har flere end tre fag på A-niveau, kan mindstekravet til antallet af fag på B-niveau reduceres med det antal fag på A-niveau, eleven har ud over mindstekravet. §
25. Uddannelsens fag gennemføres delvist inden for rammerne af studieområdet, jf. § 67, stk. 2 og
26. Stk.
27. I studieområdet skal der lægges vægt på at styrke samspillet mellem fagene, på progression i undervisningen og på de kompetencer, eleverne opbygger gennem det faglige arbejde, med henblik på uddannelsens formål. §
28. Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden. Stk.
29. Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb og skal normalt sikre, at eleverne har en blok til brug for valgfag på
30. år. §
31. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, teknik A, engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B, biologi C, kommunikation/it C, samfundsfag C og teknologihistorie C, jf. dog stk.
32. Der skal endvidere på
33. år indgå aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed. Stk.
34. Elever, der følger undervisning i idéhistorie B, er dog fritaget for at følge undervisning i teknologihistorie C. Fremmedsprog §
35. Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog. Stk.
36. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i to-fire år i 7.-
37. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog. Stk.
38. I fagene fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog. Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget. Grundforløb §
39. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk og matematik samt studieområdet, som omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder både hver for sig og på tværs. Endvidere skal der i et eller flere temaer tværgående indgå en sproglig og kommunikativ dimension, en it-dimension og en innovations- og iværksætterorienteret dimension. Stk.
40. Grundforløbet skal omfatte værkstedsmæssig undervisning. Stk.
41. Fagene dansk, engelsk og matematik i grundforløbet tildeles mindst 40 timers uddannelsestid i grundforløbet. Stk.
42. Skolens leder kan beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 1 nævnte. §
43. Eleverne skal gennem grundforløbet kvalificere deres grundlag for såvel det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet som for gennemførelsen af studieretningen. Undervisningen sigter derfor mod, at eleverne opnår 1) specifik faglig indsigt i og forståelse af væsentlige fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, 2) grundlæggende faglig indsigt, forståelse og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder samt 3) grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer og træning i at kunne skifte arbejdsform og organisering efter formålet med aktiviteten. Stk.
44. Skolens leder skal tilrettelægge arbejdet i grundforløbet, så den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til elevens eventuelle ønsker om alternative studieretninger, samt for at opnå grundlæggende faglig indsigt i og kendskab til metoder og perspektiver inden for uddannelsens forskellige fagområder. Studieretningsforløb §
45. Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, fortsat undervisning i studieområdet, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt, jf. bilag
46. Stk.
47. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af
48. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inklusive tid til studieområdet, jf. §
49. §
50. Hvert studieretningsforløb skal indeholde tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau. §
51. Mulige studieretningsfag på A-niveau er engelsk, fysik, kemi, kommunikation/it, jf. dog stk. 2, matematik og teknologi. Stk.
52. En studieretning kan ikke indeholde både faget kommunikation/it A og faget informationsteknologi B. §
53. Mulige studieretningsfag på B-niveau er fra denne bekendtgørelse biologi, design, idéhistorie, informationsteknologi og samfundsfag samt fra valgfagsbekendtgørelsen innovation. §
54. Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag fra en anden gymnasial uddannelse eller fra valgfagsbekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke fag fra andre gymnasiale uddannelser, som allerede indgår i htx-uddannelsen, informationsteknologi C og datalogi C. Bindinger §
55. Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag
56. §
57. Skolens leder vælger
58. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag. Stk.
59. Ministeriet for Børn og Undervisning kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbud af studieretninger med flere fag, end det kræves efter §
60. Stk.
61. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, for elever, der vender tilbage fra orlov, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det
62. studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Stk.
63. Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen. Studieretningsprojekt §
64. På
65. år skriver eleven et studieretningsprojekt, jf. bilag
66. Blandede studieretninger §
67. For elever fra to studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres en blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau, jf. dog stk. 2-
68. Stk.
69. En blandet studieretningsklasse kan bestå af eleverne fra tre studieretninger, der hver indeholder matematik A og mindst to naturvidenskabelige fag (biologi, fysik eller kemi), hvoraf det ene er på A-niveau og det andet på mindst B-niveau. Stk.
70. Ministeriet for Børn og Undervisning kan for små skoler efter ansøgning dispensere for reglerne om oprettelse af blandede studieretninger. §
71. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse. Stk.
72. Eleverne fra to studieretningsklasser, der sammenlægges til én klasse, har krav på at fortsætte uafsluttede studieretningsfag på de hidtidige niveauer. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau. Valgfag §
73. Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag. §
74. Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og hhx, jf. dog §
75. De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag. Stk.
76. Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, hvis det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen. Stk.
77. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang. §
78. Kun ét af fagene datalogi C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it A eller it B eller A kan indgå som valgfag. §
79. En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan dog tillade, at dette krav fraviges, hvis elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Sammenlægning af valghold §
80. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden §
81. Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner m.v. Stk.
82. Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for. §
83. Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage, samt give mulighed for praktikophold. Stk.
84. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange. Stk.
85. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau. Stk.
86. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet. Stk.
87. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål. §
88. Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden §
89. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige behov, jf. herved §
90. Tilbuddene kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning. Stk.
91. Skolen kan tilbyde elever på uddannelsen frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
92. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
93. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter, jf. herved §
94. Stk.
95. Skolen kan tilbyde elever på uddannelsen studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.
96. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen. §
97. Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner §
98. Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. bilag 2 og 4-30 samt de i § 24 nævnte bilag. Stk.
99. I bilag 7-30 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.
100. Kernestof og i pkt. 2.
101. Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle elever, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens faglige horisont. Både kernestof og supplerende stof er nødvendige for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal eleverne inddrages. Stk.
102. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 9, indgår pkt. 3.
103. Samspil med andre fag i læreplanerne ikke. §
104. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. §
105. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk.
106. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil. Stk.
107. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik. Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse §
108. Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Stk.
109. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse, ligger uden for uddannelsestiden. Stk.
110. Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-
111. Stk.
112. Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde eleverne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 17 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Kapitel 5 Uddannelsens styring Klasser og hold §
113. Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold. Stk.
114. Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser og på hold. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Stk.
115. Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag. §
116. Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i htx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag §
117. Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier. Stk.
118. Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: kommunikationstekniske, naturvidenskabelige og teknologiske studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under. Stk.
119. Antallet af forskellige studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af skolens elever i skolens htx-uddannelse. Alle skoler skal dog hver udbyde mindst to forskellige studieretninger, hvoraf mindst én skal indeholde matematik A. Stk.
120. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 3 for hver enkelt adresse. §
121. Hver skole skal som enten valgfag eller studieretningsfag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske fag udbyde undervisning i følgende fag: 1) biologi, 2) engelsk, 3) fysik, 4) kemi, 5) matematik, 6) samfundsfag og 7) teknologi. Stk.
122. Skolen skal som valgfag udbyde tysk C eller fransk C som fortsættersprog. Stk.
123. Skolens leder skal ved udbuddet sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
124. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1-2 for hver enkelt adresse. §
125. For hver af de studieretninger, som skolen udbyder, angives de fag og niveauer, der indgår. Stk.
126. Skolen skal på sin hjemmeside, på møder og i brochurer m.v., hvor den informerer om studieretningsudbuddet, informere om sigtet med de enkelte studieretninger og på hjemmesiden informere om, hvilke muligheder den enkelte studieretning med mulige valgfag giver for direkte adgang til videregående uddannelser. §
127. Skolen skal udbyde mindst to af følgende teknikfag: byggeri og energi, design og produktion eller proces, levnedsmiddel og sundhed. Stk.
128. Skolen sammensætter sine teknikfag, så de anvendte temaer afspejler skolens udbud på andre uddannelsesområder eller afspejler skolens faglige udviklingsområder. §
129. Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. §
130. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. Stk.
131. På hver skole skal der som minimum oprettes én studieretning, der indeholder matematik A, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Hvis denne studieretning ikke oprettes, skal skolens leder på anden vis sikre, at eleverne tilbydes matematik A. Stk.
132. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 2 for hver enkelt adresse. §
133. Skolens leder træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen. §
134. Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den
135. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for mulige ansøgere til uddannelsen. Hvis nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden. Stk.
136. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke studieretningsfag der indgår, jf. § 41, stk.
137. For studieretninger med tre studieretningsfag kan der for faget på laveste niveau udmeldes et eller flere alternative fag eller, hvis der er mere end et fag på dette niveau, for ét bestemt af disse. Stk.
138. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke af valgfagene tysk fortsættersprog C eller fransk fortsættersprog C der udbydes, jf. § 40, stk.
139. Stk.
140. Skolens udmelding skal for det enkelte valgfag indeholde oplysning om, hvorvidt faget indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. §
141. Skolens leder kan indtil den
142. november i grundforløbet ændre niveauet for studieretningsfag på B- og C-niveau i de udbudte studieretninger under iagttagelse af kravene i § 14, §§ 39-40 og §
143. Hvis skolen for et af fagene har udmeldt et eller flere alternative fag, jf. § 45, stk. 2,
144. pkt., skal det senest den
145. november i grundforløbet oplyses, hvilket af fagene der indgår i studieretningen. Stk.
146. Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de udbudte valgfag. I den forbindelse skal lederen informere om, hvorvidt fagene på det pågældende niveau indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. Elevens valg af studieretning og valgfag §
147. Skolens leder skal give alle elever en reel mulighed for at ønske en anden studieretning ved grundforløbets afslutning end den, de havde angivet i deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning. Lederen skal undervejs i grundforløbet oplyse eleverne om eksistensen af denne reelle mulighed. Stk.
148. Lederen skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning. Stk.
149. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav. §
150. Skolens leder skal skriftligt, herunder gerne elektronisk, indhente alle elevernes endelige ønsker om studieretning. Lederen må tidligst gøre dette i december måned i grundforløbet. Stk.
151. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer. Stk.
152. Studieretningsforløbet starter i løbet af januar måned på
153. år. Eleverne skal senest otte skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt. §
154. Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal dog være afgivet senest den
155. april, og de kan kun efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den
156. april, jf. §
157. Stk.
158. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i uddannelsen. Skolens leder kan dog beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges på
159. eller
160. år. Stk.
161. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag. §
162. Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav. §
163. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, på en anden institution. Stk.
164. Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. §
165. En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes. Stk.
166. Omvalg kan, hvis der er påtrængende behov herfor, ske efter, at undervisningen i valgfaget er startet, dog senest en måned efter undervisningens start. Stk.
167. Hvis skolens leder tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet. Skoleår og ferie §
168. Skolen træffer beslutning om undervisningens start. Stk.
169. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage. Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse §
170. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag m.v., jf. bilag 2 og 4-30, opfyldes. §
171. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. §
172. I studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf. dog stk. 2-
173. Stk.
174. Dele af undervisningen i teknikfag kan organiseres på tværs af klasser. Stk.
175. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin. §
176. Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolens leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver. §
177. Skolens leder sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk.
178. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. §
179. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. Stk.
180. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. §
181. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. §
182. Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. §
183. Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel
184. Stk.
185. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af, at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer. Stk.
186. Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 76, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og
187. Stk.
188. Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet. §
189. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet. §
190. Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid §
191. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) biologi B: 190 timer. 2) dansk A: 260 timer. 3) engelsk B: 210 timer. 4) fysik B: 190 timer. 5) idéhistorie B: 150 timer 6) kemi B: 190 timer. 7) kommunikation/it A: 285 timer. 8) matematik B: 285 timer. 9) studieretningsprojektet: 30 timer. 10) teknikfag A: 295 timer. 11) teknologi B: 330 timer. 12) undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed: mindst 15 timer. Stk.
192. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau. Stk.
193. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til §
194. §
195. Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 65, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolens leder afgør fordelingen. Stk.
196. Studieområdet udgør mindst 480 timer af uddannelsestiden. Stk.
197. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet. §
198. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 66, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt. Stk.
199. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at der i
200. år indgår mindst 100 timers værksteds- og laboratoriemæssig undervisning. Stk.
201. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af
202. år. Stk.
203. Lederen kan beslutte, at et eller flere studieretningsfag på B- og C-niveau afsluttes før
204. år. Stk.
205. Fagene teknologi B og matematik B afsluttes efter
206. år, således at teknikfaget kan gennemføres i forlængelse af disse fag. Stk.
207. Elever, for hvem fagene biologi, kommunikation/it og samfundsfag ikke indgår i studieretningsforløbet, skal kunne afslutte fagene på C-niveau ved afslutningen af
208. år. §
209. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer. Stk.
210. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 pct. af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 pct. i hvert fag. §
211. Skolens leder kan beslutte, at op til syv pct. af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer m.v. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Stk.
212. Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde §
213. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever. Stk.
214. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m. §
215. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk.
216. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
217. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. §
218. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt. Stk.
219. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. §
220. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde. Stk.
221. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet elevtiden dog i overvejende naturvidenskabelige studieretninger skal befinde sig i øverste del af elevtidsintervallet i §
222. Stk.
223. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov. §
224. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Stk.
225. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. §
226. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolens leder fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 76-
227. Stk.
228. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave. §
229. Der afsættes en elevtid på 745-795 timer over hele uddannelsesforløbet, jf. dog stk. 2, til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Stk.
230. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A. 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, eller projektprøve, 5) mindst 100 timer til matematik B og teknologi B, 6) mindst 50 timer til engelsk B og 7) mindst 40 timer til fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
231. Hvis en elev har teknologi A som valgfag, forhåndstildeler skolens leder yderligere 40 timer til dette fag. Stk.
232. Skolens leder sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag
233. Stk.
234. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolens leder ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk.
235. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. §
236. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. § 76 og § 80, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. § 31, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. § 32, stk. 1, og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolens leder faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk.
237. Puljen er pr. skoleår på mindst syv timers elevtid gange antallet af elever på skolen pr.
238. oktober. §
239. Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) studieområdet, 2) rapportering af eksperimentelt arbejde, 3) internt bedømte projekter, 4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 5) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 6) fag i øvrigt. §
240. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 76-78, skal uafhængigt af studieretningen være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og deres samspil indbyrdes og med andre fag. §
241. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 76, stk. 1, til 1) elever, der har flere end tre fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer. §
242. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder. Stk.
243. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde. §
244. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 76, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper og 5) kombinationer af ovenstående. Stk.
245. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil. Kapitel 7 Fireårige tilrettelæggelser m.v. §
246. For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over fire år. Stk.
247. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger. §
248. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet. §
249. En elev, der i studieretningsforløbet følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af
250. eller
251. år, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det
252. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i
253. eller
254. år. Stk.
255. Herudover kan Ministeriet for Børn og Undervisning efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser. Stk.
256. Skolens leder vælger
257. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil. §
258. Elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at udarbejde et studieretningsprojekt, jf. bilag 5, og en projektopgave, jf. bilag
259. §
260. Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den treårige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse. Stk.
261. Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 19, stk.
262. Kapitel 8 Særlig tilrettelæggelse af pre-IB §
263. Skolens leder skal særligt tilrettelægge grundforløbet og det første halve år af studieretningen for elever, der er optaget i pre-IB, således at eleverne derefter har mulighed for at fortsætte i mindst en af skolens studieretninger i uddannelsen til htx og i uddannelsen til IB, jf. dog stk. 2 og
264. Stk.
265. Lederen kan begrænse mulighederne for at ønske blandt skolens studieretninger for elever, der følger den særlige tilrettelæggelse efter stk. 1, og som efter det første år vælger at fortsætte i uddannelsen til htx. Lederen har pligt til at vejlede eleverne herom, inden eleverne skal give skolen endelig besked om, hvorvidt de vil fortsætte i uddannelsen til htx eller i uddannelsen til IB. Stk.
266. Elever, der ved optagelsen ikke opfyldte optagelsesbekendtgørelsens krav for at blive optaget i uddannelsen til htx, kan kun fortsætte i uddannelsen til IB og ikke i uddannelsen til htx. §
267. Undervisningssproget i den særlige tilrettelæggelse af grundforløbet og det første halve år af studieretningsforløbet er engelsk. §
268. Skolens leder kan ikke ved den særlige tilrettelæggelse af
269. år fravige reglerne i denne bekendtgørelse eller den almene eksamensbekendtgørelse om intern evaluering eller om de prøver, eleverne skal op til i eller ved afslutningen af
270. år. Kapitel 9 Enkeltfag Enkeltfagsundervisning §
271. Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges efter reglerne om åben uddannelse. §
272. Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf. dog §
273. Stk.
274. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for treårig tilrettelæggelse, jf. dog stk.
275. Stk.
276. Der afholdes en særlig tilrettelagt prøve i studieområdet, jf. bilag
277. Det påhviler skolens leder at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøven. §
278. Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter). Stk.
279. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inklusive fag med skriftlig prøve eller fag, som i det treårige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 15 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som findes på A-niveau, og 3) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag. §
280. Kapitel 11 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk.
281. Stk.
282. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold. §
283. Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist fra andre gymnasiale uddannelser optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesforløb. Enkeltfags højere teknisk eksamen §
284. En enkeltfags højere teknisk eksamen, jf. § 3, nr. 2, skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som angivet i § 4, stk. 3-6, § 6 og § 9, og den skal omfatte karakterer i en prøve i studieområdet, jf. § 92, stk. 3, og en prøve i en projektopgave, jf. bilag 6, der erstatter studieretningsprojektet. Hvis kursisten tidligere har aflagt prøve i et studieretningsprojekt, kan kursisten dog vælge at lade denne indgå i sin eksamen. §
285. Prøve i de enkelte fag aflægges for kursister i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør. Stk.
286. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen. Kapitel 10 Selvstuderende §
287. Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i den almene eksamensbekendtgørelse. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede. Stk.
288. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne. §
289. Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. §
290. Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter. §
291. For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen, gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 96, dog ikke med hensyn til uddannelsestid. Kapitel 11 Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi §
292. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk.
293. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Stk.
294. Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen. §
295. Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Stk.
296. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte elev §
297. Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens leder. §
298. Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Stk.
299. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. §
300. Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. §
301. Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf. dog stk.
302. Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. Stk.
303. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år. §
304. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen, samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter. §
305. Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Stk.
306. Eleverne får dog kun afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer. §
307. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen, samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det mundtlige standpunkt. Stk.
308. I alle andre fag får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter). §
309. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Den enkelte elev skal senest tre dage efter planens offentliggørelse være gjort bekendt med sine afsluttende standpunktskarakterer. De afsluttende standpunktskarakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i den almene eksamensbekendtgørelse. §
310. I løbet af perioden fra starten af
311. år til undervisningens ophør i slutningen af
312. år skal der afholdes i alt mindst fem prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. §
313. Senest ved afslutningen af grundforløbet afholdes en intern mundtlig prøve i studieområdet, jf. bilag
314. Kapitel 12 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning §
315. Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag. Stk.
316. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Stk.
317. Lærerteamet/læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer. §
318. For elever, som på baggrund af skift af uddannelse, skole eller studieretning eller af andre grunde ikke har fulgt den samme undervisning som de øvrige elever på holdet, udarbejder lærerteamet/læreren om nødvendigt en særskilt undervisningsbeskrivelse. §
319. En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning og opnåede resultater. Stk.
320. En elev, der har fuldført undervisningen i et fag , og som har fået en afsluttende standpunktskarakter, kan på anmodning få udleveret deltagerbevis fra skolens leder for gennemført undervisning, hvis der ikke har været afholdt prøve i faget, jf. § 37 i den almene eksamensbekendtgørelse. Stk.
321. En elev, der flytter skole og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau, kan, hvis den nye skoles leder finder grundlag herfor, på eksamensbeviset få overført sin sidst givne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakter for et lavere niveau i faget. Stk.
322. En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter i faget under bestågrænsen, kan, hvis skolens leder, blandt andet på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer, finder grundlag herfor, på anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau. Stk.
323. Det er en betingelse for at få attestation efter stk. 1 og 4 og deltagerbevis efter stk. 2, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen. Kapitel 13 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §
324. Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (SPS), som imødekommer deres behov. Stk.
325. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter skolens leders konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. §
326. For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år. Kapitel 14 Sygeundervisning §
327. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. §
328. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning. Stk.
329. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam. Stk.
330. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling. §
331. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført. §
332. Hvis en elev hyppigt på grund af sygdom har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning. Stk.
333. Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk.
334. §
335. For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist. Stk.
336. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år. Stk.
337. §§ 83-86 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
338. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring. Kapitel 15 Klage §
339. En elev kan klage til skolens leder over beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse. Stk.
340. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. §
341. Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 124, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Ministeriet for Børn og Undervisning over lederens afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse. Stk.
342. Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inklusive udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet. Stk.
343. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling. Kapitel 16 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler §
344. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Stk.
345. Ministeriet for Børn og Undervisning kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 17 Ikrafttrædelses- og overgangsregler §
346. Bekendtgørelsen træder i kraft den
347. august
348. Stk.
349. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 740 af
350. juni 2010 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen). Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag – htx, juni 2013 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål (§§ 1-2) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang (§§ 3-5) Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold (§§ 6-35) Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse (§ 36) Kapitel 5 Uddannelsens styring (§§ 37-53) Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 54-82) Kapitel 7 Fireårige tilrettelæggelser m.v. (§§ 83-87) Kapitel 8 Særlig tilrettelæggelse af pre-IB (§§ 88-90) Kapitel 9 Enkeltfag (§§ 91-97) Kapitel 10 Selvstuderende (§§ 98-101) Kapitel 11 Intern evaluering (§§ 102-113) Kapitel 12 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning (§§ 114-116) Kapitel 13 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 117-118) Kapitel 14 Sygeundervisning (§§ 119-123) Kapitel 15 Klage (§§ 124-125) Kapitel 16 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§ 126) Kapitel 17 Ikrafttrædelses- og overgangsregler (§ 127) Bekendtgørelsens bilag Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bilag 2 Studieområdet Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer Bilag 5 Studieretningsprojektet Bilag 6 Projektopgaven til enkeltfagseksamen Bilag 7 Biologi B Bilag 8 Biologi C Bilag 9 Dansk A Bilag 10 Design B Bilag 11 Engelsk A Bilag 12 Engelsk B Bilag 13 Fysik A Bilag 14 Fysik B Bilag 15 Idéhistorie B Bilag 16 Informationsteknologi B Bilag 17 Kemi A Bilag 18 Kemi B Bilag 19 Kommunikation/it A Bilag 20 Kommunikation/it C Bilag 21 Matematik A Bilag 22 Matematik B Bilag 23 Samfundsfag B Bilag 24 Samfundsfag C Bilag 25 Teknikfag A – Byggeri og energi Bilag 26 Teknikfag A – Design og produktion Bilag 27 Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed Bilag 28 Teknologi A Bilag 29 Teknologi B Bilag 30 Teknologihistorie C Bilag 2 Studieområdet – htx, juni 2013
351. Identitet og formål 1.
352. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fag områder. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde hver for sig og i kombination. Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet. Det overfaglige består af samspil mellem fagene, et metodisk element og et element om videnskab og vidensformer. Det metodiske element omfatter fagenes studieteknikker og arbejdsmetoder. Elementet om videnskab og vidensformer omfatter vidensproduktion og videnskabelige metoder inden for uddannelsens fagområder samt de tanker og teorier, der ligger bag. 1.
353. Formål Studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende uddannelsens studie- og arbejdsmetoder, at udvikle elevernes refleksion og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder samt at give indsigt i sider af videnskab, så de gennem grundforløbet udvikler sig fra at være grundskoleelever til at være gymnasieelever, og så de gennem studieretningsforløbet udvikler sig til at kunne blive studerende i et videregående uddannelsesforløb. Eleverne skal opnå indsigt i betydningen af fagligt samspil i arbejdet med løsning af praktisk-teoretiske, virkelighedsnære problemstillinger af naturvidenskabelig, teknologisk, humanistisk og samfundsmæssig karakter. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger. Endvidere er formålet, at eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskabelige forhold og valg af fremstillingsprocesser gennem arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier. Innovation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen. Sprog og kommunikation indgår i studieområdet med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring, mundtligt og skriftligt, med henblik på at tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne til at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen studiepraksis.
354. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Metoder - vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer - vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper - søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene - dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb - dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer - sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag - redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler - demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering - producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem - udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik - udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. Videnskab og vidensformer - redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder - redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning - redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. 2.
355. Kernestof Ud over dele af kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende: Læringsteori og læreprocesser - læringsmetoder - læsestrategier, notatteknik - skrivning som redskab til læring og refleksion - planlægningsværktøjer. Arbejdsformer - kollektive og individuelle arbejdsformer - projektarbejde. Informationssøgning - søgestrategier - vurderingsmetoder - anvendelse af kilder. Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab - modeller og hypoteser - kvalitativ og kvantitativ metode - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse - videnskabelig dokumentation. Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed - skriveprocessens faser - mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer - kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer - formativ og summativ evaluering - portfolio. 2.
356. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også de bidragende fags særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner.
357. Tilrettelæggelse Studieområdet indgår i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Minimum 25 pct. af studieområdets timeramme skal ligge i grundforløbet. Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet. Det systematiske arbejde med udvikling af elevernes skriftlige kompetencer tilrettelægges, så der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng. Studieområdet bygges op omkring et antal mindre temaer og hovedtemaer, der samlet repræsenterer de fag og de fagområder, der indgår i studieområdet. I de mindre temaer indgår emneorienteret undervisning og opgaver, og i hovedtemaer indgår projekter. Til hvert tema udarbejder lærerteamet et oplæg til eleverne, der beskriver temaet, hvilke mål fra studieområdet og de indgående fag, der er fokus på, hvilke arbejder der skal i portfolioen, og hvordan forløbet skal evalueres. 3.
358. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så forskellige fag indgår i et samspil i kortere tematiske forløb og i projekter, og så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug. I grundforløbet skal undervisningen tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og studieområdet tilrettelægges, så eleverne udvikler sig fra grundskoleelever til gymnasielever. I studieretningsforløbet tilrettelægges studieområdet, så eleverne udvikler sig fra gymnasielever til at kunne blive studerende på en videregående uddannelse. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem teoretisk, eksperimentelt og praktisk arbejde, hvor forskellige fag indgår i et samspil, både i kortere tematiske forløb og i projekter. Projekterne indeholder en progression fra emneorienterede projekter over projektarbejde med en given problemstilling til problembaserede projekter med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion. Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens omverden. 3.
359. Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik. Det praktiske og eksperimentelle arbejde skal udgøre en væsentlig del af undervisningen. Det skriftlige arbejde omfatter skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning. I forbindelse med de enkelte temaer tilrettelægger og afgrænser lærerteamet en række elevarbejder. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt. 3.
360. Eleven samler sine arbejder fra studieområdets temaer i en portfolio. Arbejderne skal dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1., der er i fokus i det enkelte tema. Til prøven i faget samler eleven, efter retningslinjer fra lærerteamet, en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.
361. Elevens prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. Eleven kan have udarbejdet de udvalgte arbejder individuelt eller som led i et gruppearbejde. Introduktioner og begrundelser for udvælgelsen udarbejder eleven individuelt med henblik på den mundtlige del af prøven, jf. pkt. 4.
362. Afleveringstidspunktet er normalt senest én uge inden eksamensperiodens begyndelse. 3.
363. It Eleven skal opnå færdigheder i anvendelsen af it, og it skal indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces. Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem. 3.
364. Samspillet mellem fagene Forløb, hvor flere fag indgår i et samspil, vægtes meget højt af hensyn til studieområdets metodiske mål. Alle fag, bortset fra valgfag, indgår i studieområdet med et omfang, der afspejler fagets tyngde i uddannelsen og fagets mulighed for at bidrage til opfyldelse af studieområdets mål. Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet og for de fag, der indgår i de enkelte forløb. - For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet. - Grundforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor samfundsfag og mindst ét naturvidenskabeligt fag indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi. - Studieretningsforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor de naturvidenskabelige fag og matematik indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi. - Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknikfag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden fra uddannelsens øvrige fag, herunder især studieretningsfag. - Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og matematik skal indgå. - I løbet af
365. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på
366. år.
367. Evaluering 4.
368. Løbende evaluering Efter hvert forløb i studieområdet foretages skriftlige og/eller mundtlige evalueringer, der kan afdække den enkelte elevs faglige, metodiske og personlige udvikling. Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra grundskoleelever til gymnasieelever og fra gymnasieelever til studerende. Den skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. Den løbende evaluering bygger på elevernes portfolio, herunder såvel arbejdsprocesser som produkter. Grundforløbet afsluttes med en intern mundtlig prøve på baggrund af elevens portfolio, hvor elevens udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev evalueres. 4.
369. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination. Før den mundtlige eksamination sender skolen eksaminandens prøvemappe til censor, og censor orienterer sig i denne. Eksaminator og censor drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminanden skal, gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen, dokumentere opfyldelsen af de faglige mål for studieområdet. 4.
370. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet, som de er angivet i pkt. 2.
371. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: - begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet - kombinere viden og metoder fra forskellige fag - anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning - vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt - søge, vurdere og anvende information - overholde formelle krav til dokumentation - vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige eksamination. 4.
372. Enkeltfagskursister og selvstuderende Enkeltfagskursister og selvstuderende aflægger i stedet for prøven, der er beskrevet i pkt. 4.2., prøve efter følgende regler: Mundtlig flerfaglig prøve på grundlag af en opgavebesvarelse. Hver kursist/selvstuderende udarbejder en flerfaglig opgavebesvarelse, der skrives inden for mindst to af fagene nævnt i pkt. 3.
373. Udarbejdelse af opgavebesvarelsen skal ske inden for en afgrænset periode, der fastsættes af skolens leder. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist/selvstuderende i de fag, der med størst vægt indgår i opgaven. Kursisten/den selvstuderende vælger i samråd med vejlederne område for opgaven. Kursisten formulerer problemformulering og afgrænser, hvilke faglige områder/emner der skal indgå i opgaven, som efterfølgende godkendes af vejlederne. Opgaven sendes senest 14 dage før prøven til censor. Opgavebesvarelsen består af: - en behandling af de valgte faglige områder sat i relation til problemstillingen - en redegørelse for metodiske overvejelser i tilknytning til opgavebesvarelsen - en redegørelse for, hvordan de enkelte fag bidrager til udfoldelse af problemstillingen - en begrundet vurdering af, hvordan fagene tilsammen fremmer en helhedsorienteret forståelse af problemstillingen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger i opgavebesvarelsen med efterfølgende samtale. Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne i pkt. 4.3., dog første og sidste pind undtaget. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination. Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene – htx, juni 2013
374. Studieretninger, der indeholder matematik A Studieretningen skal også indeholde: 1) mindst ét af fagene fysik eller kemi på A-niveau eller 2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller 3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.
375. Studieretninger, der indeholder fysik A Studieretningen skal også indeholde: 1) mindst ét af fagene kemi eller matematik på A-niveau eller 2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller 3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.
376. Studieretninger, der indeholder kemi A Studieretningen skal også indeholde: 1) mindst ét af fagene fysik eller matematik på A-niveau eller 2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller 3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.
377. Studieretninger, der indeholder teknologi A Studieretningen skal også indeholde mindst ét af fagene design, idéhistorie, informationsteknologi eller samfundsfag på B-niveau.
378. Studieretninger, der indeholder kommunikation/it A Studieretningen skal også indeholde: 1) engelsk på A-niveau eller 2) mindst ét af fagene design, idéhistorie eller samfundsfag på B-niveau.
379. Studieretninger, der indeholder engelsk A Studieretningen skal også indeholde kommunikation/it på A-niveau. Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – htx, juni 2013
380. Mål Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - problemformulering - disposition - argumentation - anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. - præsentation - relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet.
381. Gennemførelse 2.
382. Skolens leder sikrer, at der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Skolens leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med at opnå målene tilrettelægges. 2.
383. Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer indgår forløb i studieområdet, jf. bilag 2, pkt. 3.4., således at: - der gennemføres forløb i både grundforløbet og studieretningsforløbet, hvor dansk indgår i samspil med andre fag med en skriftlig dimension, med særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål - hver elev i løbet af
384. år individuelt besvarer en opgave i en faglig problemstilling fra to af de deltagende fag i studieområdet. Skolens leder beslutter, hvilke øvrige enkelt- og flerfaglige opgaver der har særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål, og hvordan elevernes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning. 2.
385. Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fag­ligt område og udarbejdelse af opgave/problemformulering. Lederen kan for den i pkt. 2.2.,
386. pind, nævnte opgave opstille begrænsninger for elevernes valg, hvis det sker af hensyn til den i pkt. 2.
387. nævnte progression og sammenhæng eller af andre pædagogiske hensyn. 2.
388. Skolen stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte elev/elevgruppe.
389. Evaluering 3.
390. Ved evalueringen af de i pkt. 2.
391. nævnte opgaver indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studiemæssige skrivekompetencer angivet i pkt.
392. Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i §
393. 3.
394. Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af standpunktskarakterer. Bilag 5 Studieretningsprojektet – htx, juni 2013
395. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
396. Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
397. Projektets rammer 3.
398. På
399. år skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. 3.
400. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. 3.
401. Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres. 3.
402. Hvis der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før
403. år, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. 3.
404. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. 3.
405. Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af én uge (fem skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra
406. oktober til
407. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første to dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.
408. Vejledning og opgaveformulering 4.
409. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.
410. Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.
411. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.
412. Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen - gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet - være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet - have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
413. Ved studieretningsprojekter, hvori ét eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 4.
414. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis ét eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 4.
415. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
416. Bedømmelseskriterier 5.
417. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. 5.
418. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 6 Projektopgaven for enkeltfagskursister – htx, juni 2013
419. Formål Formålet med projektopgaven er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Kursisterne skal demonstrere evne til faglig fordybelse, og at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof og til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med projektopgaven styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.
420. Mål Målet med projektopgaven er, at kursisterne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge og anvende relevante faglige analyse- og arbejdsmetoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).
421. Projektopgavens rammer 3.
422. Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i ét til tre af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau. 3.
423. På tidspunktet for udarbejdelsen af projektopgaven skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i det eller de fag, som opgaven skrives i. 3.
424. Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt. 3.1.-3.
425. selv, hvilke fag projektopgaven skrives i. 3.
426. Besvarelsen af projektopgaven skal udarbejdes i løbet af en uge (fem skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger. Skolens leder beslutter skriveperiodens placering. De første to dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra de sidste sammenhængende tre dage. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af opgavebesvarelsen, gives der ikke anden undervisning.
427. Vejledning og opgaveformulering 4.
428. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved vejledning forstås gode råd og vink til kursistens valg og videre arbejde med projektopgaven. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at kursisten kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.
429. Kursisten vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for projektopgaven. Området og de faglige problemstillinger skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.
430. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.
431. Opgaveformuleringen udfærdiges af kursistens vejleder(e). Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen - gøre det muligt for kursisten at honorere målene med projektopgaven - være udformet således, at kursisten har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for projektopgaven - have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse - tage hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.
432. Ved projektopgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 4.
433. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis ét eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på ét af de pågældende sprog. 4.
434. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
435. Bedømmelseskriterier 5.
436. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for projektopgaven. 5.
437. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk. Bilag 7 Biologi B – htx, juni 2013
438. Identitet og formål 1.
439. Identitet Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller. I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige forhold med biologisk indhold. 1.
440. Formål Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen. Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Biologi B bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse, og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.
441. Faglige mål og fagligt indhold 2.
442. Faglige mål Eleverne skal kunne: - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling - formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller - opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg - planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier - opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser - analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten - dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder - formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt - indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling - analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold. 2.
443. Kernestof Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for sundhed og sygdomsforebyggelse og -behandling, miljøbeskyttelse og biologisk baseret produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer. Kernestoffet er: - cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller - virus’ opbygning og funktionsmåde - mikroorganismers vækst og vækstfaktorers betydning for denne - enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik - et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i produktion - udvalgte organsystemers opbygning og funktion - et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling - eksempler på biologiske reguleringsmekanismer og deres betydningen for opretholdelse af et stabilt indre miljø - menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme - menneskets immunforsvar og eksempler på dets betydning - energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme - eksempler på samspil mellem arter - eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse - et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse - opbygning af og eksempler på biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner - nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen - grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre og mutationer - evolutionsteori, herunder betydningen af arv og miljø. 2.
444. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt.
445. Tilrettelæggelse 3.
446. Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling. 3.
447. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: - eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part - elevaktiverende arbejdsformer - mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion - forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg - skriftlig dokumentation i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler. Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid. Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende: - journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde - rapporter udarbejdet på baggrund af journaler - forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag - andre produkter som f.eks. præsentationer, posters og projektrapport. Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. 3.
448. It It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål og for at understøtte fagets studieforberedende sigte, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer. 3.
449. Samspil med andre fag Biologi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, væsentligst gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag
450. Dele af kernestof og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder de tekniske og teknologiske fag og matematik vægtes højt. Når biologi B er et studieretningsfag , indgår det direkte i samspil med teknologi eller teknikfag. Hvis faget indgår i en studieretning sammen med et andet naturvidenskabeligt fag eller matematik, skal der i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi og det pågældende fag tydeliggøres for eleverne. Når biologi B er et valgfag , skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så faget belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.
451. Evaluering 4.
452. Den løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen. 4.
453. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages. Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af teknologisk, samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. 4.
454. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
455. Der lægges vægt på elevens evne til at: - analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk - analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater - sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori - perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, teknologiske eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bilag 8 Biologi C – htx, juni 2013
456. Identitet og formål 1.
457. Identitet Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller. I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige forhold med biologisk indhold. 1.
458. Formål Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen. Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Biologi C bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.
459. Faglige mål og fagligt indhold 2.
460. Faglige mål Eleverne skal kunne: - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer - demonstrere viden om og formulere enkle biologiske problemstillinger - opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg - udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed - opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning - analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed - dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde - uddrage og forklare biologisk teori fra litteratur og anvende denne i diskussion af resultater fra eksperimentelt arbejde - gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer - gøre rede for eksempler på samfundsmæssige og bioetiske problemstillinger under inddragelse af relevant biologisk viden. 2.
461. Kernestof Undervisningen skal omfatte grundlæggende biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau med betydning for sundhed, miljø og biologisk baseret produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer. Kernestoffet er: - cellers opbygning, funktion og evolution samt udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder den overordnede forskel på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller - et eksempel på bioteknologisk produktion - et udvalgt organsystems opbygning og funktion set i et sundhedsmæssigt perspektiv - et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling - grundlæggende energiomsætninger i celle, individ og økosystem og eksempler på samspil mellem arter - udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA’s opbygning og funktion - menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme. 2.
462. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af det supplerende stof, hvor det er muligt.
463. Tilrettelæggelse 3.
464. Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling. 3.
465. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: - eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part - elevaktiverende arbejdsformer - mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion - forlagt undervisning i form af feltundersøgelser eller studiebesøg - forskellige former for skriftlighed. Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid. Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Skriftlighed omfatter blandt andet følgende: - journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde - rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne - forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag - andre produkter som f.eks. præsentationer og posters. Skriftlighed i biologi C skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Hvis faget har fået tildelt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. 3.
466. It It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling, informationssøgning, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentation. 3.
467. Samspil med andre fag Biologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, væsentligst gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag
468. Dele af kernestof og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Samarbejdet med de andre fag i studieretningen, herunder især de tekniske og teknologiske fag og matematik vægtes højt.
469. Evaluering 4.
470. Løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen. 4.
471. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Eksperimentelt arbejde indgår i alle opgaver. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 24 minutter. Hver opgave må anvendes højst to gange pr. hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. 4.
472. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
473. Der lægges vægt på elevens evne til at: - redegøre for og analysere resultater fra det eksperimentelle arbejde - sætte det eksperimentelle arbejde i relation til relevant teori - redegøre for og forklare biologiske problemstillinger og sammenhænge - perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, samfundsmæssige eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bilag 9 Dansk A – htx, juni 2013
474. Identitet og formål 1.
475. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion. Dansk omfatter det sproglige og det tekstuelle, herunder det litterære stofområde samt mediedimensionen i begge. Faget behandler og udvikler samtidig kompetencer, som er vigtige for arbejdet i de øvrige fag. Dansk går i dialog med de naturfaglige, samfundsfaglige og teknologiske discipliner om almen og teknologisk dannelse og omfatter elevens rolle som borger i et demokratisk samfund. 1.
476. Formål Arbejdet med dansk bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til præcist og nuanceret at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem et grundigt arbejde med sprog, tekster og medier at bidrage til elevernes identitetsdannelse og sproglige bevidstgørelse. Faget skal samlet styrke elevernes evne og lyst til at læse og skrive, til kritisk og konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt.
477. Faglige mål og fagligt indhold 2.
478. Faglige mål Eleverne skal kunne: - formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen - lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør - læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype - fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremsti