Obsah (4)

§ 41§ 8§ 55§ 58

BEK H#LOKDOK04 B B20130077905 BN000351 152579 Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf 2013 2013-06-26 2013-06-28 2021-01-08 Historic 779 Hf-bekendtgørelsen Lovtidende A 2013-06-28 2017-05-22 A201

almen voksenuddannelse m.v. A20160171630 2016-12-27 Lov om de gymnasiale uddannelser B20130136105 2013-12-05 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf\n(Krav til valgfag) Nej P.M.V.\nLars Mortensen Mads Bentzen Ministeriet for Børn

Undervisning Ministeriet for Børn

Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Børne-

Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf I medfør af § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 14, stk. 4, § 15, stk. 2, § 16, stk. 4, § 17, § 25, § 35, stk. 1, § 36, stk. 3, § 37, stk. 3, § 38, stk. 2,

§ 41, stk.

3, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, som ændret ved lov nr. 613 af 12. juni 2013

lov nr. 614 af 12. juni 2013,

§ 8, stk.

3, § 14, stk. 4,

§ 55

i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål, varighed

omfang § 1. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som en toårig ungdomsuddannelse er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering

abstraktion,

som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed

afsluttes med en eksamen efter national standard. Højere forberedelseseksamen er på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden

kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde

dybde

gennem samspillet mellem fagene. Stk. 3. Kursisterne skal gennem uddannelsens faglige

pædagogiske progression udvikle faglig indsigt

studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer

evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde

sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende

ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur

samfund,

til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative

innovative evner

deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen

skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

pligter i et samfund med frihed

folkestyre. Undervisningen

kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd

demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund

forståelse for mulighederne for individuelt

i fællesskab at bidrage til udvikling

forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske

globale perspektiv. §

1. Det toårige hf gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede, jf. § 37, stk.
2. Uddannelsen skal udvikle kursisternes evne til faglig fordybelse

deres forståelse af sammenhæng mellem fagene samt fremme den enkelte kursists ansvarlighed for egne

fælles resultater. Kursisterne skal opnå analytiske

kritiske færdigheder samt opnå indsigt i naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige

humanistiske sammenhænge. De skal tillige udvikle deres sproglige kompetencer. §

1. Den samlede uddannelsestid, jf. § 4, for kursister i det toårige hf omfatter mindst 1625 timer á 60 minutter. Stk.
2. For kursister, der har fået godkendt merit, henholdsvis substitution, efter reglerne herom, kan kursets leder tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 1625 timer. Stk.
3. Kursets leder kan efter ansøgning tillade, at en kursist, der har fået merit i uddannelsen efter reglerne i meritbekendtgørelsen,

som derfor bliver fritaget fra dele af undervisningen, kan anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag, der kan indgå i hf-uddannelsen, herunder til at hæve niveauet i obligatoriske fag. § 4. Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede kursistaktivitet, dvs. den tid, kursisterne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning

øvrige aktiviteter, der er organiseret af kurset til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig

metodisk vejledning, jf. § 28, stk.

1. Stk.
2. Kursisternes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver til eksamen, uddannelses-

erhvervsvejledning, jf. § 28, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 23, studiekredse, jf. § 24,

åbent værksted, jf. § 25, er ikke omfattet af uddannelsestiden. Kapitel 2 Uddannelsens struktur

indhold § 5. En hf-eksamen består af fag på gymnasialt C-, B-

A-niveau, hvor A er det højeste niveau. Stk. 2. Det toårige hf omfatter for alle kursister obligatoriske fag, jf. § 6, obligatoriske faggrupper, jf. § 7,

valgfag, jf. §§ 8

9. Hertil kommer en større skriftlig opgave, jf. § 16, projektperioder, jf. § 17, et introduktionskursus, jf. § 18,

skemalagt værkstedsundervisning, jf. §

1. Stk.
2. Kurset skal tilbyde kursisterne frivillig undervisning, jf. § 23, vejledning, jf. § 28, stk. 1

2,

kan tilbyde en række øvrige aktiviteter, jf. §§ 20-22, §§ 24

1. Obligatoriske fag §
2. Uddannelsestiden omfatter: 1) Dansk A: 240 timer. 2) Engelsk B: 210 timer. 3) Matematik C: 125 timer. 4) Idræt C: 75 timer. 5) Praktisk/musisk fag C: 75 timer. Stk.
3. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 125 timer til løft fra C til B-niveau

125 timer til løft fra B- til A-niveau. Stk. 3. Undervisningen i dansk

engelsk placeres i 1.

1. hf. Kursets leder træffer beslutning om fordeling af timerne mellem de to år. Stk.
2. Undervisningen i matematik, idræt

det praktisk/musiske fag kan efter kursets leders beslutning placeres i

1. eller
2. hf, dog således at der på det enkelte hf-kursus altid udbydes matematik C i mindst en klasse i
3. hf. Stk.
4. Kursisterne skal ved optagelsen tilkendegive ønske om et af følgende praktisk/musiske fag: Billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag

musik, jf. §

1. Obligatoriske faggrupper §
2. Uddannelsestiden omfatter: 1) En naturvidenskabelig faggruppe, der omfatter biologi C, geografi C

kemi C, med tilsammen 225 timer. 2) En kultur-

samfundsfaggruppe, der omfatter historie B, samfundsfag C

religion C, med tilsammen 300 timer. Stk.

1. Undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe afsluttes i
2. hf, mens undervisningen i kultur-

samfundsfaggruppen placeres i 1.

1. hf. Kursets leder træffer beslutning om fordeling af timerne mellem de to år. Stk.
2. Kursets leder beslutter, hvordan den uddannelsestid, faggrupperne er tildelt, fordeles mellem de enkelte fag, så faggruppernes særfaglige mål tilgodeses bedst muligt. Valgfag §
3. Som valgfag kan kurset udbyde praktisk/musiske fag fra denne bekendtgørelse, fag fra bekendtgørelsen om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser

fag fra andre gymnasiale uddannelser, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen

htx-bekendtgørelsen, jf. dog §

1. Stk.
2. Kursets leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, hvis det planlægges læst efter stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen eller htx-bekendtgørelsen. Undervisningen sker efter reglerne for det pågældende fag. Stk.
3. Når kursisterne vælger valgfag, skal de kunne vælge mellem de valgfag, der blev udbudt, da kursisterne søgte optagelse på kurset. Stk.
4. Kurset kan udbyde andre valgfag end nævnt i stk. 1, jf. § 34, stk.
5. Stk.
6. Kurset kan beslutte at udbyde et antal valgfag i en gruppe (fagpakke) med et overordnet emne. Stk.
7. Kursisterne skal ved optagelsen på kurset tilkendegive ønske om valg af en udbudt fagpakke henholdsvis valg af valgfag, hvis kurset udbyder valgfag på
8. hf. §
9. Kun ét af følgende fag kan indgå som valgfag: 1) datalogi C, 2) informationsteknologi C, 3) informationsteknologi B, 4) it B, 5) it A, 6) kommunikation/it C, 7) kommunikation/it A,

8) programmering C. Stk.

1. En kursist kan hverken vælge idéhistorie B eller kulturforståelse C eller B som valgfag. §
2. Det praktisk/musiske fag, jf. § 6, stk. 5, kan indgå i en fagpakke, jf. § 8, stk.
3. Stk.
4. Kursets leder kan beslutte, at ét valgfag, f.eks.
5. fremmedsprog, skal vælges af alle kursister. §
6. Kursets leder kan efter ansøgning tillade, at en kursist i uddannelsestiden følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i hf-uddannelsen, på en anden institution. Stk.
7. Ved institutioner med både stx

hf kan kursets leder efter ansøgning i særlige tilfælde tillade, at en kursist, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, i uddannelsestiden følger undervisningen på institutionen i et obligatorisk fag eller studieretningsfag i stx. Det forudsætter dog, at det pågældende fag eller niveau ikke oprettes som valgfag på institutionen, eller at skematekniske forhold hindrer, at kursisten kan blive optaget på et ønsket valghold. I sådanne tilfælde skal kursisten følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget. Stk. 3. Et valgfag, der tages på en anden gymnasial uddannelse, afsluttes altid med prøve. Stk. 4. En kursist kan ikke som valgfag modtage undervisning i et fag på samme eller på lavere niveau, end det niveau der indgår i den obligatoriske undervisning. § 12. For den enkelte kursist skal uddannelsestiden i valgfag i alt udgøre mindst 250 timer

omfatte to til fire valgfag på C-, B- eller A-niveau. Mindstekravet er: 1) to fag på B-niveau, 2) et fag på B-

to fag på C-niveau, 3) et fag på B-niveau

et fag på C-niveau, hvis kursisten vælger et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, 4) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie,

et fag på C-niveau eller 5) engelsk eller historie på A-niveau

enten et fag på B-niveau

to fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau. Stk.

1. Den enkelte kursist kan efter godkendelse af kursets leder følge undervisningen i ekstra valgfag. §
2. Den enkelte kursist skal have fulgt eller følge undervisningen på det nærmest underliggende niveau, før vedkommende kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Stk.
3. Kursets leder kan fravige stk. 1, hvor kursistens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. §
4. Valg af biologi A, fysik A, kemi A

samfundsfag A er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik B eller har faglige forudsætninger svarende til matematik B. Stk.

1. Valg af tysk eller fransk som fortsættersprog er betinget af, at kursisten har fulgt folkeskolens prøveforberedende undervisning i faget i to til fire år eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Sammenlægning af valghold §
2. Hvis kursets leder beslutter at sammenlægge to eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte kursister

lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold

opfyldelse af de faglige mål

til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Større skriftlig opgave §

1. I
2. eller
3. semester udarbejder kursisterne individuelt en større skriftlig opgave, jf. bilag
4. Opgaven indgår i uddannelsestiden med 25 timer. Projektperioder §
5. I uddannelsestiden indgår projektperioder med tilsammen ca. 50 timer. Heraf afsættes i slutningen af
6. semester ca. 25 timer til et eksamensprojekt i kultur-

samfundsfaggruppen. Kursisterne udarbejder projektet individuelt eller i grupper, jf. bilag

1. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden §
2. Som en del af fagenes

faggruppernes uddannelsestid tilrettelægges for hver klasse et introduktionskursus som en koordineret introduktionsperiode med en samlet varighed af ca. fire uger, jf. bilag 3. Stk. 2. Introduktionskurset organiseres

planlægges koordineret mellem klassens lærere inden for den faglige/flerfaglige undervisning

i værkstedsundervisningen. Stk. 3. Kursets leder beslutter, hvordan uddannelsestiden til introduktionskurset fordeles på fag

faggrupper. §

1. I hele forløbet skemalægges 50 timer til værkstedsundervisning, der knyttes til den enkelte klasse, jf. bilag
2. §
3. Dele af uddannelsestiden kan efter kursets leders beslutning organiseres

tilrettelægges som ekskursioner m.v. Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af kursets leder

skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for. § 21. Kursets leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer

temadage

kan give mulighed for praktikophold. Stk. 2. Fællesarrangementer, der skal omfatte mere end én klasse eller ét hold, kan ske på tværs af årgange

arrangeres under friere former end den sædvanlige undervisning. Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klassetrin

hold

skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt

pædagogisk relevant på gymnasialt niveau. Stk.

1. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere kursister. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag, deres samspil eller i forbindelse med de skriftlige projekter. Stk.
2. Alle fællesarrangementer, temadage

praktikophold skal godkendes af kursets leder

indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål. §

1. Dele af uddannelsen kan gennemføres ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden §
2. Kurset skal tilbyde kursisterne frivillig undervisning. Kursets leder beslutter, i hvilke fag

emner undervisningen udbydes. Undervisningen, der kan tilbydes kursister på tværs af årgange, klasser

hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.

1. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte kursists muligheder for valg af fag eller andre aktiviteter, der udbydes af kurset som en del af uddannelsen. Stk.
2. Kurset skal etablere særlige tilbud til kursister med særlige behov, jf. herved §
3. Disse kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning. §
4. Kurset kan tilbyde kursisterne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af kursister på tværs af årgange, klasser

hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Stk.

1. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte kursists mulighed for valg af fag eller andre aktiviteter, der udbydes af kurset som en del af uddannelsen. Stk.
2. Kurset skal etablere særlige tilbud til kursister med særlige talenter, jf. herved §
3. §
4. Kurset kan tilbyde kursisterne mulighed for at anvende kursets faciliteter som åbent værksted, lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet

grundlaget for, at alle kursister opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner § 26. Målene for

indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. bilag 2-

1. Stk.
2. I bilag 7-18 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.
3. Kernestof

i pkt. 2.3. Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle kursister, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber

perspektiverer kernestoffet samt udvider kursistens faglige horisont. Både kernestof

supplerende stof er nødvendigt for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof

supplerende stof skal kursisterne inddrages. §

1. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. §
2. Ministeriet for Børn

Undervisning kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag

i deres samspil. Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik. Kapitel 3 Vejledning

fastholdelse § 28. Kursets leder skal sikre, at der gives faglig

metodisk vejledning i de enkelte fag

i faggrupper m.v. som en del af uddannelsestiden. Stk. 2. Den uddannelses-

erhvervsvejledning, som kursisterne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse

erhverv

om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister

studerende i uddannelse, ligger uden for uddannelsestiden. Stk.

1. Kursisterne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-
2. Stk.
3. Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde kursisterne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald

procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 14 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven). § 29. Kursets leder udpeger blandt klassens lærere et antal tutorer, der hver skal følge

rådgive normalt seks til otte kursister gennem hele deres undervisningsforløb, jf. bilag 5. Kapitel 4 Uddannelsens styring Klasser

hold § 30. Kurset fastlægger rammerne for oprettelse af klasser

hold, jf. dog §

1. Stk.
2. Kursets leder træffer beslutning om fordeling af kursisterne på de enkelte klasser

hold. Ved fordelingen af kursisterne i klasser skal kursets leder i videst muligt omfang tage hensyn til kursisternes forhåndstilkendegivelser om valg af praktisk/musisk fag, jf. § 6, stk. 5,

valgfag, jf. §§ 8

1. §
2. Kursets leder træffer beslutning om, at undervisningen af praktiske eller pædagogiske grunde i visse tilfælde kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse

på tværs af årgange

klasser,

træffer beslutning om kursisternes fordeling på holdene. § 32. Kursets leder kan godkende, at enkeltfagskursister

elever fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i hf-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud

oprettelse af fag §

1. Kurset skal udbyde to eller flere af de i § 6, stk. 5, nævnte praktisk/musiske fag. §
2. Kurset skal i samarbejde med de andre kurser i det forpligtende samarbejde, som kurset deltager i, sikre, at der inden for det geografiske område, som samarbejdet dækker, udbydes et bredt udbud af valgfag, der dækker de tre hovedområder humaniora, naturvidenskab

samfundsvidenskab. Stk. 2. Kurset kan udbyde andre valgfag, jf. § 8, stk. 4, efter Ministeriet for Børn

Undervisnings godkendelse af mål, indhold, niveau

prøvekrav. Stk. 3. Kursets udbud af fag, herunder praktisk/musiske fag, jf. § 6, stk. 5, fagpakker

valgfag skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på kursets hjemmeside

eventuelt på et orienteringsmøde for kommende

1. hf-kursister. §
2. Udbudte valghold oprettes, når der på kurser med mere end 400 kursister/elever har meldt sig mindst 10 kursister/elever til faget,

når der på kurser med højst 400 kursister/elever er mindst syv tilmeldte. Ved skoler med både alment gymnasium

hf opgøres det samlede elevtal i de to uddannelser, når det drejer sig om fag, der kan vælges af både gymnasieelever

hf-kursister. For fag, der kun kan vælges af hf-kursister, regnes ud fra det samlede antal hf-kursister. Stk.

1. Kursets leder træffer beslutning om oprettelsen af konkrete valgfag. Beslutningen kan indebære, at ikke alle kursisters ønsker bliver tilgodeset. Lederen skal dog sikre, at alle kursister kan opfylde kravene til uddannelsen, jf. §
2. Kursusår

ferie §

1. Kurset træffer beslutning om kursusårets start. Stk.
2. Kurset træffer beslutning om antallet af skoledage

om placering af ferie-

fridage. Kapitel 5 Undervisningens planlægning

gennemførelse § 37. Undervisningen planlægges

gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed

for de enkelte fag

faggrupper opfyldes. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret

anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag

faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet

hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål

indhold med henblik på at undersøge

udvikle anvendelsen af faglighed i praksis. § 38. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til kursisternes forskellige evner

forudsætninger. § 39. Kursets leder kan beslutte, at undervisningen i et fag, i faggrupper samt introduktionskursus, værkstedsundervisning

projektperioder i en klasse

på et hold kan varetages af flere lærere. Stk. 2. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal lederen fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering

prøve(r). §

1. Kursets leder sammensætter et lærerteam for hver klasse. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk.
2. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til undervisningens planlægning, gennemførelse, evaluering

udvikling. § 41. Kursets leder fastlægger efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam en overordnet kortfattet

overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng

kontinuitet i den enkelte kursists uddannelse,

studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning. Stk. 2. Studieplanen skal angive en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere

sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige

flerfaglige undervisningsforløb. § 42. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag

faggrupper

deres samspil for derigennem at sikre progression

variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde

ekskursioner. § 43. Studieplanen justeres løbende

skal formidles på kursets hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed

åbenhed i uddannelserne m.v. § 44. Kursets leder skal sikre, at der er entydige mål for kursisternes faglige, almene

personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence

personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel

1. Stk.
2. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre kursisternes 1) mundtlige

skriftlige udtryksfærdighed

formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder sikring af, at kursisterne behersker it-baserede kommunikationsfora,

3) bevidsthed om

evne til at kunne håndtere egne læreprocesser

beherskelse af forskellige arbejdsformer. Stk. 3. Kursets leder skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil

i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 56, indgår med denne forhåndstildelte kursisttid i en forpligtende fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1

1. Stk.
2. Kursets leder skal sikre, at kursisternes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet. §
3. Uden for projektperioderne, jf. § 17, kan enkeltfaglige

flerfaglige projektperioder inden for de enkelte fag

faggrupper eller på tværs af fag

faggrupper tilrettelægges i kortere sammenhængende forløb eller indbygges i skemaet

løbe over en længere periode. Stk.

1. I
2. hf suspenderes den skemalagte undervisning i den uge, hvor kursisterne udarbejder den større skriftlige opgave, jf. §
3. §
4. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal kursisterne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger kursister

lærere i fællesskab arbejdet. § 47. Kursets leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen

det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål

faglige indholdskrav. § 48. Indtil 20 pct. af uddannelsestiden kan foregå som undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af lærer

kursist (virtuel undervisning). §

1. Kursets leder beslutter, at højst syv pct. af kursisternes samlede uddannelsestid anvendes til interne evalueringer, interne fællesarrangementer eller andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens mål. Stk.
2. Kursets leder beslutter under hensyntagen til uddannelsens mål, hvordan den afsatte del skal fordeles på de enkelte fag, faggrupper

undervisningsforløb. Skriftligt arbejde § 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver

til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker for opgaver

opgaveformuleringer samt udvikling

anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af kursister. Stk.

1. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm. §
2. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte kursists uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag. Stk.
3. Der skal være progression i kravene til kursisternes skriftlige arbejde. Stk.
4. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering. §
5. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag

på tværs af fag bidrage til kursisternes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle

dokumentere kursisternes færdigheder

viden inden for fagområdet, 2) øve kursisterne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at kursisterne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve kursisterne i at udføre systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over fagligt stof, 5) bidrage til kursisternes fordybelse i særlige problemstillinger,

6) give grundlag for kursistens

lærernes evaluering af kursistens standpunkt. Stk. 2. Kursets leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil

sikrer koordinering

samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene. § 53. Kursets leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer

det enkelte lærerteam med hensyn til kursisternes skriftlige arbejde. Stk.

1. Omfanget af kursisternes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle kursister. Stk.
2. Lederen kan dog tilgodese kursister med særlige behov. §
3. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i kursisttid. Kursisttiden er den forventede tid, en gennemsnitlig kursist på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. §
4. Kursets leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af kursisttiden for den enkelte opgave sker. Kursets leder fordeler kursisttiden til det skriftlige arbejde, jf. §§ 56

1. Stk.
2. Kursisterne skal på forhånd gøres bekendt med kursistiden for den enkelte opgave. §
3. Der afsættes en kursisttid på 360-460 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Stk.
4. Kursets leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A 2) mindst 50 timer til engelsk B 3) mindst 50 timer til matematik C 4) mindst 45 timer til den naturvidenskabelige faggruppe 5) mindst 100 timer til matematik B 6) mindst 160 timer til matematik A 7) mindst 125 timer til hvert af fagene biologi A, fysik A

kemi A 8) mindst 110 timer til andre fag på A-niveau med skriftlig prøve 9) mindst 40 timer til

1. fremmedsprog på B-niveau, dog 50 timer i fortsættersprog på B-niveau 10) mindst 25 timer til fag fra den naturvidenskabelige faggruppe, der løftes fra C- til B-niveau Stk.
2. Kursets leder sikrer progression i udviklingen af kursisternes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag
3. Stk.
4. For at sikre målopfyldelsen for det enkelte fag skal kursets leder ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste kursisttid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde. Stk.
5. Kursets leder kan stille krav om kursisternes tilstedeværelse ved afvikling af kursisttid til skriftligt arbejde. §
6. På hvert kursus skal der ud over kursisttiden til den enkelte kursist, jf. § 56

§ 58, stk.

2, afsættes en pulje af kursisttid, som efter kursets leders beslutning fordeles til kursister med særlige behov, jf. § 23, stk. 3, til kursister med særlige talenter, jf. § 24, stk. 3,

til kursister, der har brug for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer kursets leder faglig vejledning i nødvendigt omfang. Stk.

1. Puljen er pr. skoleår på mindst tre timers kursisttid gange antallet af kursister på kurset pr.
2. oktober. §
3. Kursets leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende kursisttid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 2, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) faggrupperne

andet flerfagligt samarbejde om skriftlige produkter, 2) introduktionskursus, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, herunder skriftlige opgaver, jf. § 65, stk. 2, 5) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder valgfag,

6) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som kursisterne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau. Stk.

1. Kursets leder kan afsætte flere timer til skriftligt arbejde til kursister, der har valgt et eller flere fag på A-niveau med skriftlig prøve. §
2. Kursisterne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker

svagheder. Stk. 2. Kursets leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder

dens faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med de involverede lærere at sikre progression i

fordeling af det skriftlige arbejde. § 60. Ved evalueringen af kursisternes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 56, stk. 2, nr. 1

6-8,

kan der i øvrige fag

i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder: 1) retning af kursisternes individuelle besvarelser af opgaver

test, 2) retning

kommentering af individuelle eller gruppebaserede skriftlige arbejder, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med kursister eller kursistgrupper,

5) kombinationer af ovenstående. Stk. 2. Kursets leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde skal foregå i de enkelte fag

i fagligt samspil. Kapitel 6 Intern evaluering Skolens evalueringsstrategi § 61. Kurset udarbejder en evalueringsstrategi. Kursets leder beslutter efter drøftelse med lærere

kursister, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen

af den enkelte kursist både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed,

ud fra de mål

bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner, således at 1) kursisterne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, hvilken udviklingsproces de er i,

hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, jf. § 64, stk. 1,

2 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets kursisters faglige standpunkt,

hvordan kursisterne udvikler sig i lærerens

klassens andre fag

forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder

planlægge kommende forløb,

4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer. Stk.

1. Kursisterne skal inddrages aktivt i evalueringen blandt andet gennem udarbejdelse af en studiebog, jf. bilag
2. Stk.
3. Strategien skal lægges på kursets hjemmeside. Stk.
4. Kursets leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem kursister, lærere, lærerteam

ledelse for kursets konkrete, løbende evaluering af undervisningen

af den enkelte kursist. Kursets leder fastlægger herunder, hvornår

hvordan, der skal anvendes fælles evalueringsemner

-metoder på kurset. § 62. Kurset beslutter, hvordan evalueringsstrategien

evaluering af særlige faglige

pædagogiske indsatsområder indgår i kursets kvalitetssystem. Stk. 2. Kurset beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed

åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte kursist § 63. Alle større projekter, som kursisterne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt,

resultaterne af evalueringen forelægges kursets leder. §

1. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag, jf. stk.
2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. Stk.
3. Kurset beslutter, hvordan vurderingen af kursistens faglige standpunkt, jf. stk. 1, skal ske. Kurset kan vælge at give kursisten standpunktskarakter i faget, at give kursisten skriftlige opgaver, der bedømmes med en karakter, eller at anvende andre evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. Stk.
4. Elever i stx-, hhx-

htx-uddannelsen, der undervises i fag eller forløb efter denne be-kendtgørelse, har krav på standpunktskarakterer

afsluttende standpunktskarakterer (årskarakte-rer) efter reglerne for de pågældende uddannelser. §

1. Kursets leder skal sikre, at kursisterne får træning i de forskellige prøveformer, som indgår i uddannelsen. Stk.
2. I løbet af sidste semester før afsluttende skriftlig prøve til eksamen skal kursisterne have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold. Opgaven kan bedømmes med en karakter. §
3. Kursets leder sørger for, at der mindst én gang pr. semester sker en drøftelse af den enkelte kursist med henblik på en vurdering af kursistens mulighed for at gennemføre uddannelsen. Kapitel 7 Undervisningsbeskrivelser

attestationer for gennemført undervisning §

1. Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af et kursistår udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Stk.
2. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Stk.
3. Lærerteamet/læreren skal ved udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Ministeriet for Børn

Undervisning udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt

kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for kursets censorer. §

1. For kursister, som på baggrund af skift af uddannelse eller kursus eller af andre grunde ikke har fulgt den samme undervisning som de øvrige kursister på holdet, udarbejder lærerteamet/læreren om nødvendigt en særskilt undervisningsbeskrivelse. §
2. En kursist, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan efter anmodning få attestation fra kursets leder for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2,

for opnåede resultater. Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at kursisten har opfyldt kravene i kursets studie-

ordensregler til aktiv deltagelse. Kapitel 8 Specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand §

1. Kursister, der på grund af handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, har behov for særlig støtte, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som imødekommer deres behov. Stk.
2. Undervisningen eller anden form for støtte iværksættes efter kursets leders konkrete vurdering af kursistens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller den specialpædagogiske bistand iværksættes i samarbejde med kursisten

dennes lærere eller lærerteam. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske efter aftale med forældremyndighedens indehaver. Stk.

1. Kursets leder kan fritage en kursist for undervisningen i idræt C. Lederen beslutter, hvilket valgfag kursisten skal gennemføre i stedet for. §
2. For kursister, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært toårigt forløb, kan kursets leder tillade, at det toårige forløb udstrækkes over tre år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på to år, jf. § 3, stk.
3. Kapitel 9 Sygeundervisning §
4. Kursister, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge den almindelige undervisning i længere tid, skal have tilbud om sygeundervisning. §
5. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal kursets leder snarest

senest to uger (10 skoledage) efter, at kursisten sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til kursisten. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, rettes endvidere henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning. Stk. 2. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med kursisten

i nødvendigt omfang med kursistens lærere eller lærerteam. Stk.

1. Opholder kursisten sig på et hospital eller en anden institution, træffer lederen endvidere nærmere aftale med vedkommende institution om undervisningens afvikling. §
2. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses kursistens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer

kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, som kursisten i den pågældende periode ikke har gennemført. §

1. Hvis en kursist på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan kursisten få supplerende undervisning i tilknytning til kursistens deltagelse i den almindelige undervisning. Stk.
2. Kursets leder træffer afgørelse om undervisning efter stk.
3. §
4. For kursister, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan kursets leder tillade, at det toårige forløb udstrækkes over tre år. Det er en forudsætning herfor, at kursisten ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse,

at kursisten har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på to år, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Kursisten skal dokumentere sin sygdom

sit behov ved en lægeerklæring. Kapitel 10 Forskellige bestemmelser § 77. For kursister, der er optaget under TEAM Danmark,

for kursister, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan kursets leder tilrettelægge uddannelsen over tre år. Uddannelsestiden for hf-delen er den samme som for et ordinært forløb på to år, jf. § 3, stk. 1. § 78. Et kursus kan efter Ministeriet for Børn

Undervisnings godkendelse udbyde en hf-uddannelse i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse med en samlet varighed af tre år. Uddannelsestiden for hf-delen er den samme som for et ordinært forløb på to år, jf. § 3, stk.

1. Kapitel 11 Klage §
2. En kursist kan klage til kursets leder over beslutninger, som er truffet på kurset i henhold til denne bekendtgørelse. Stk.
3. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage

så indgives af forældremyndighedens indehaver. § 80. Hvis kursets leder ikke giver kursisten medhold i en klage efter § 79, kan kursisten eller forældremyndighedens indehaver klage til Ministeriet for Børn

Undervisning over kursets leders afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal afleveres til kursets leder inden to uger efter, at kursets leder har meddelt kursisten sin afgørelse. Stk. 2. Kursets leder skal udarbejde en udtalelse i sagen

give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Kursets leder skal give klageren en uges frist til dette. Klager skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inklusiv udtalelse

klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet. Stk.

1. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, om fastholdelse af kursets leders afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling. Kapitel 12 Fravigelser fra bekendtgørelsen §
2. Ministeriet for Børn

Undervisning kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen for at fremme forsøgsvirksomhed

pædagogisk udviklingsarbejde. Stk. 2. Ministeriet for Børn

Undervisning kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Stk. 3. Ministeriet for Børn

Undervisning kan desuden godkende fravigelser fra bekendtgørelsen for en enkelt kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 13 Ikrafttrædelses-

overgangsregler §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. august
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 735 af
5. juni 2010 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen) ophæves. Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold

fortegnelse over bilag – toårigt hf, juni 2013 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål, varighed

omfang (§§ 1-4) Kapitel 2 Uddannelsens struktur

indhold (§§ 5-27) Kapitel 3 Vejledning

fastholdelse (§§ 28-29) Kapitel 4 Uddannelsens styring (§§ 30-36) Kapitel 5 Undervisningens planlægning

gennemførelse (§§ 37-60) Kapitel 6 Intern evaluering (§§ 61-66) Kapitel 7 Undervisningsbeskrivelser

attestationer for gennemført undervisning (§§ 67-69) Kapitel 8 Specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand (§§ 70-71) Kapitel 9 Sygeundervisning (§§ 72-76) Kapitel 10 Forskellige bestemmelser (§§ 77-78) Kapitel 11 Klage (§§ 79-80) Kapitel 12 Fravigelser fra bekendtgørelsen (§ 81) Kapitel 13 Ikrafttrædelses-

overgangsregler (§ 82) Bekendtgørelsens bilag Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold

fortegnelse over bilag Bilag 2 Kursisternes studieforberedende skrivekompetencer Bilag 3 Introduktionskursus Bilag 4 Større skriftlig opgave Bilag 5 Tutorordning

studiebog Bilag 6 Værkstedsundervisning Bilag 7 Billedkunst C Bilag 8 Dans C Bilag 9 Dansk A Bilag 10 Design C Bilag 11 Dramatik C Bilag 12 Engelsk B Bilag 13 Idræt C Bilag 14 Kultur-

samfundsfaggruppe Bilag 15 Matematik C Bilag 16 Mediefag C Bilag 17 Musik C Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe Bilag 2 Kursisternes studieforberedende skrivekompetencer – toårigt hf, juni 2013 1. Mål 1.1. Kursisterne skal kunne finde

udvælge relevant stof samt behandle

skriftligt formidle centrale enkelt-

flerfaglige emner. Kursisterne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene

relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende

nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - disposition - argumentation - anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. - præsentation - relevante henvisninger, noteapparat

litteraturliste. De studieforberedende kompetencer skal anvendes i udarbejdelsen af den større skriftlige opgave.

1. Gennemførelse 2.
2. Kursets leder sikrer, at der i forlængelse af det skriftlige basiskursus inden for rammerne af introduktionskurset, jf. bilag 3, gennem hele uddannelsesforløbet er progression

sammenhæng i udviklingen af den enkelte kursists skriftlige kompetencer. Kursets leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med udviklingen af kursisternes skriftlige kompetencer tilrettelægges. 2.2. Som led i opbygningen af kursisternes studieforberedende skrivekompetencer skal kursisterne: - arbejde med et forløb om skriftlighed i uddannelsesforløbets første halvdel inden for faget dansk, jf. bilag 9,

- individuelt besvare en opgave i historie inden for rammerne af kultur-

samfundsfaggruppen, jf. bilag 14. Kursets leder beslutter, hvilke øvrige enkelt-

flerfaglige opgaver, der har særligt fokus på opnåelse af målene. Kursets leder beslutter, hvordan kursisternes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning. 2.3. Kursets leder beslutter for alle større skriftlige opgaver ud over den større skriftlige opgave, jf. bilag 4, proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, fag­ligt område

opgaveformulering. 2.

1. Kurset stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte kursist/kursistgruppe.
2. Evaluering 3.
3. Ved evalueringen af de i pkt. 2.
4. nævnte opgaver indgår såvel faglige som formidlingsmæssige kvaliteter

mangler,

i hvilket omfang kursisten behersker de studiemæssige skrivekompetencer angivet i pkt. 1.

1. Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i kursisternes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i § 60, stk.
2. 3.
3. Kursets leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Kursets leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af eventuelle standpunktskarakterer. Bilag 3 Introduktionskursus – toårigt hf, juni 2013
4. Formål Introduktionsforløbet har til formål at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen

bibringe kursisterne en sikker faglig

flerfaglig studiemetodisk platform. Endvidere skal introduktionsforløbet sikre, at den enkelte kursist får tilbudt

tilrettelagt den faglige

metodiske undervisning, den pågældende har behov for som indgang til det samlede uddannelsesforløb. Introduktionsforløbet skal medvirke til en styrkelse af de generelle studiekompetencer i det toårige hf. Samlet skal introduktionsforløbet endvidere medvirke til at etablere et fælles pædagogisk fundament for undervisningen. 2. Indhold Det enkelte kursus fastlægger selv introduktionsforløbets indhold. Følgende elementer indgår normalt: - indledende screening - introduktion til generelle studiemetoder, herunder til studiebogen, jf. bilag 5 - introduktion til tutorens opgaver - introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde

projektorienteret undervisning - introduktion til virtuelle studie-

arbejdsmetoder - introduktion til mundtlig

skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus - differentierede kurser i matematik, grammatik, læseteknik, it m.m. Ved forløbets afslutning udarbejder kursisten udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen med tutor

indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse, bl.a. i samtaler med tutor, jf. bilag 5. Indholdet i

vægtningen af de forskellige elementer i introduktionsforløbet varierer i forhold til den enkelte kursists forudsætninger.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Introduktionsforløbet er en særlig tilrettelæggelse af undervisningen i faglig, flerfaglig

differentieret tilrettelagt undervisning. I forbindelse med introduktionsforløbet indgår typisk screeninger af kursistens studiemæssige forudsætninger inden for centrale faglige områder i fagene dansk, engelsk

matematik. Screeningerne foretages med henblik på tilrettelæggelse

gennemførelse af differentierede undervisningsforløb. Introduktionsforløbets elementer følges op

inddrages i alle de faglige, flerfaglige

pædagogiske overvejelser vedr. planlægning, gennemførelse

evaluering af undervisningen i det videre forløb. Dele af undervisningen vil med fordel kunne organiseres differentieret

virtuelt, mens andre dele organiseres på klasse- eller holdbasis. 3.2. Organisering Det enkelte hf-kursus opstiller en samlet mål-

handleplan for introduktionsforløbet

dets forskellige elementer. Introduktionsforløbet organiseres i forhold til den enkelte kursists forudsætninger

muligheder, hvor den enkelte kursist ud over at indgå i en bestemt klasse kan indgå i flere forskellige holdsammenhænge. Introduktionsforløbet organiseres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning

evaluering. Ved starten af forløbet præsenteres kursisterne for en samlet plan for introduktionsforløbets indhold

faser. Bilag 4 Større skriftlig opgave - toårigt hf, juni 2013 1. Opgavens formål Formålet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i

formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Kursisterne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage

anvende relevant materiale,

at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte

formidle en faglig problemstilling. 2. Mål Målet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse

til at sætte sig ind i nye faglige områder, - demonstrere evne til at udvælge, anvende

kombinere forskellige faglige tilgange

dermed forstærke den faglige fordybelse, - beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag, - udvælge, bearbejde

strukturere relevant materiale, - demonstrere evne til faglig formidling, - besvare en stillet opgave, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen

opgavebesvarelsen samt - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde-

litteraturfortegnelse). 3. Opgavens rammer Den større skriftlige opgave er individuel

udarbejdes inden for et til tre fag. Skrives opgaven i ét fag, skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal kursisten følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Kursisten skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt fagene.

1. Opgavens område 4.
2. Den enkelte kursist vælger selv – inden for rammerne af pkt. 3.
3. – de(t) fag, som opgaven skrives i. 4.
4. Kursets leder udpeger blandt kursets lærere en eller eventuelt flere vejledere for den enkelte kursist i de(t) fag, der indgår. Ved vejledning forstås gode råd

vink til kursistens videre arbejde med opgaven. Kursets leder tilrettelægger vejledningen på en sådan måde, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder

som bedømmer,

vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse. 4.3. Kursisten vælger i samråd med vejlederen område for opgaven. Området skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret

rettet. 4.4. Kursisten skal senest seks uger inden opgaveugens start skriftligt oplyse de(t) valgte fag

område. Kursets leder fastlægger en procedure herfor.

1. Opgaveformuleringen 5.
2. Opgaveformuleringen udarbejdes af kursistens vejleder(e). Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag,

der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret

afgrænset

skal præcist angive, hvad der kræves af kursisten,

den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. 5.

1. Opgaven kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i det pågældende hf-forløb. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de(t) indgående fag eller har forbindelse hermed. 5.
2. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave.
3. Opgaveugen 6.
4. Opgavebesvarelsen udarbejdes i løbet af en af kursets leder fastsat uge inden for perioden fra
5. november til
6. marts. 6.
7. I opgaveugen skal kursisten sikres hensigtsmæssig adgang til faciliteter, der er relevante for udarbejdelsen af opgavebesvarelsen.
8. Opgavebesvarelsen 7.
9. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Kursets leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan kursets leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på det pågældende fremmedsprog. 7.
10. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
11. Aflevering af besvarelsen 8.
12. Besvarelsen afleveres senest syv døgn efter opgaveugens start i en original samt det nødvendige antal kopier. Kursets leder fastlægger en procedure herfor. 8.
13. Kursets leder kan tillade, at kursister, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, besvarer opgaven over en periode på 10 døgn.
14. Bedømmelse 9.
15. Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven. 9.
16. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold: - om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav - om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven

besvarelsens omfang

kvalitet - om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen - om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

er behandlet tilstrækkeligt dybtgående - om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang - om der er præcise henvisninger

fyldestgørende dokumentation - om alle kilder er oplyst,

noter

litteraturliste er korrekte

fyldestgørende - om fremstillingen er overskueligt disponeret,

at der er sammenhæng i besvarelsen - om den sproglige udformning er klar, præcis

ensartet igennem hele opgavebesvarelsen. 9.

1. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgavebesvarelsen var udarbejdet på dansk. 9.
2. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
3. Selvstuderende 10.
4. Selvstuderende kan udarbejde en større skriftlig opgave i henhold til pkt. 1.-9.4., bortset fra pkt. 4.
5. Den selvstuderende skal, hvis der ikke er aflagt prøve i faget/fagene, have tilmeldt sig prøve i det/de pågældende fag ved den førstkommende eksamenstermin. 10.
6. Kursets leder kan tillade, at selvstuderende, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, besvarer opgaven over en periode på 10 døgn. Bilag 5 Tutorordning

studiebog - toårigt hf, juni 2013 Tutoren 1. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed

selvforvaltning i forhold til undervisningen

understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: - styrke den enkelte kursists studiekompetencer - fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces - styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation

dermed fastholdelse i uddannelsen - støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: - ambitionsniveau - studiemæssigt stærke

svage sider - progression i undervisningen - justering af læreprocessen - selvevaluering. 2. Indhold Tutoren har til opgave at: - deltage i planlægning

gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver - planlægge

gennemføre individuelle samtaler med de tilknyttede kursister: samtalerne fokuseres på kursistens studiemæssige

-faglige udvikling,

resumé af samtalerne indføres i studiebogen - rådgive den enkelte kursist om, hvordan kursisten kan arbejde hen mod sine mål, bl.a. ved at arbejde med

ajourføre studiebogen - efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. 3. Tilrettelæggelse

organisering Kursets leder udpeger tutorerne, således at hver kursist har en af sine lærere som tutor. Tutoren skal gennem et passende antal samtaler have tæt kontakt med den enkelte kursist

følge kursistens læringsmæssige progression i samarbejde med klassens øvrige lærere med henblik på faglig

metodisk vejledning af kursisten. Centralt for tutorens arbejde er dels samtalerne med kursisten, dels samarbejdet med kursisten om studiebogen med fokus på progression i læring

tilegnelse af studiekompetencer. Tutoren skal – i et omfang, der fastsættes af kursets leder – stå til rådighed for individuelle, studiemæssigt relaterede henvendelser fra kursisterne. Studiebog 1. Formål Arbejdet med kursistens personlige studiebog har til formål at skærpe kursistens bevidsthed om, hvorfor

hvordan der skal arbejdes med den faglige

personlige læringsprogression. Studiebogen skal tjene som redskab til, at kursisten, i samarbejde med tutoren opstiller realistiske mål

succeskriterier for videreudvikling af sine faglige

studiemæssige kompetencer

løbende evaluerer processen

progressionen. Således skal studiebogen være med til at fastholde kursistens fokus gennem hele uddannelsesforløbet

tjene som dokumentation for arbejdet frem mod de opstillede faglige mål. 2. Indhold Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb

indeholder følgende elementer: 1) relevante oplysninger om kursistens tidligere uddannelse

kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag

niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som f.eks. formål med uddannelsesforløbet, eller eventuelle læsevanskeligheder. 2) oplysninger om kursistens faglige

studiemæssige kompetencer

om de mål, som kursisten har sat sig. 3) oplysninger om

vurderinger af, i hvor høj grad de opstillede mål er nået. 4) aftaler om, hvordan kursisten kan arbejde med sin faglige progression

kompetenceudvikling. 5) samtaleskemaer til

korte referater

konklusioner fra tutorsamtalerne. Desuden kan studiebogen indeholde særlige sider til aftaler, møder, daglige notater etc. Kursisten indlægger oplysningerne i pkt. 1 i forbindelse med udarbejdelsen af studieprofilen, jf. pkt. 2 i bilag 3 om introduktionskursus. Pkt. 2-4 udfyldes af kursist, faglærere

tutor. Pkt. 5 udfyldes af kursisten. 3. Tilrettelæggelse

organisering Studiebogen er et led i den faglige

metodiske vejledning

føres af den enkelte kursist

dennes lærere

tutor. Studiebogen er elektronisk. Skabelon til studiebogens forskellige afsnit udformes af det enkelte kursus

gøres tilgængelig på nettet. Adgang til den enkelte kursists studiebog har kursisten, kursistens tutor

øvrige lærere samt kursets leder. Det forudsættes, at studiebogen ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Bilag 6 Værkstedsundervisning - toårigt hf, juni 2013 1. Formål Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie-

arbejdsvaner

styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder

mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning

sikre tid til struktureret forberedelse

selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning

kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag

faggrupper. 2. Indhold Kursisternes arbejdsvaner

studiefærdigheder udvikles gennem præsentation

indarbejdelse af forskellige metoder til tilegnelse af fagligt stof

faglige sammenhænge. Dette skal ske med henblik på at sikre progression i udviklingen fra kursist til studerende. I sammenhæng med tilegnelsen af det faglige stof indgår normalt følgende elementer med progression i værkstedstimerne: - arbejdet med taksonomi

metode - studieteknik, herunder forskellige former for notatteknik, læseteknikker

strategier - undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde - fortsat udvikling af den studiemæssige it-kompetence - træning i prøveaflæggelse.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Der er afsat 50 timer af uddannelsestiden til værkstedsundervisning, jf. §
3. Værkstedsundervisningen skemalægges

knyttes til den enkelte klasse. Værkstedsundervisningen tilrettelægges med henblik på progression i arbejdsformer

sammenhæng med den øvrige undervisning. I værkstedsundervisningen kan kursisterne arbejde individuelt efter behov i nogle perioder, men således at de kan få både hjælp

tid til bearbejdelse

fordybelse. Værkstedet kan endvidere give gode rammer for differentieret undervisning, som kan foregå såvel ved fysisk tilstedeværelse som virtuelt. 3.2. Organisering Værkstedstimerne skifter karakter undervejs i forløbet

opdeles derfor i forskellige faser: I starten af forløbet indgår nogle af værkstedstimerne i introduktionsforløbet. Derefter følger værkstedsundervisningen op på de studiemetoder, der er introduceret, således at studiemetoderne forankres i kursisternes arbejdsvaner. Senere i forløbet kan der fokuseres på lektielæsning i værkstedstimerne eventuelt med differentierede tilbud med fokus på den enkelte kursists behov for støtte. Værkstedsundervisningen organiseres i tæt samarbejde mellem klassens lærere

med inddragelse af kursisterne, hvor det er relevant. En klasses lærerteam skal have et tæt samarbejde om planlægningen

udførelsen af aktiviteterne i værkstedstimerne. Den obligatoriske værkstedsundervisning kan suppleres af et åbent, frivilligt lektieværksted, jf. § 25. Bilag 7 Billedkunst C - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er fænomener fra hele det visuelle felt, herunder billedkunst

arkitektur. I faget undersøges visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur

individ. I dag undersøger, udfordrer

forandrer kunst

arkitektur vort syn på verden gennem sansning

erkendelse. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst

arkitektur udformes, analyseres

fortolkes. Billedkunstfaget baseres på anvendelsesorienterede temaer, der integrerer praktiske

teoretiske dimensioner. 1.2. Formål Det er fagets formål, at kursisterne opnår forståelse for visuelle udtryksformer

fænomener, både på enkeltværksniveau

i større sammenhænge. Kursisterne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuelle kulturer

til at kunne arbejde med det visuelles betydning,

så uden for fagets grænser. Kompetencen opøves gennem relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske såvel som teoretiske. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: - skelne mellem personlig oplevelse af visuelle udtryk

analytisk tilgang til visuelle fænomener - løse elementære visualiseringsopgaver med vægt på billedkommunikation - vælge

analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Kursistens eget arbejde skal indgå i billedmaterialet. - samle analytiske resultater i en konklusion - forstå kunstfaglige tekster i medierne

i undervisningsmaterialet på et elementært niveau - skelne mellem tre udvalgte kunsthistoriske perioder

beskrive disse perioders væsentligste træk - kommunikere om

ved hjælp af visuelle udtryk. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - praktisk

teoretisk arbejde med billeder på flader, skulpturer

installationer samt arkitektur - udvalgte værker

tekster herom med følgende spredning:

1. før ca. 1750,
2. efter ca. 1750 samt
3. kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst. Inden for disse perioder vælges værker fra tre kategorier: a) billeder på flader b) skulpturer

installationer c) arkitektur - praktisk

teoretisk arbejde med mindst to ud af tre følgende typer faglige problemstillinger: formalanalytiske, betydningsanalytiske

socialanalytiske - praktisk

teoretisk arbejde med mindst to forskellige gengivelsesstrategier, f.eks. forskellige metoder, hvori der kan afbildes eller synliggøres noget, samt nogle overvejelser bag disse metoder. - praktisk

teoretisk arbejde med skabende processer. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I det supplerende stof indgår andre værker, anvendelsesrettede opgaver eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffet, så der fremdrages flere dimensioner

perspektiver. Visuelt materiale

visuelle problemstillinger, som er dele af andre fag, inddrages som supplerende stof i billedkunst i forbindelse med fagligt samspil. Kursisterne kan kun opfylde de faglige mål ved at inddrage værker, som kursisterne selv vælger eller formgiver. Fænomener, fra hele det visuelle felt som står kursisterne nært, inddrages. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Kursisterne oplever kunst

arkitektur på første hånd

via reproduktioner. Disse møder med kunst

arkitektur inddrages aktivt i undervisningen som udgangspunkt for

viderebearbejdning af visuelle

billedkommunikative problemstillinger. Undervisningen skal tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde. Undervisningen skal opfordre kursisterne til at stille selvstændige spørgsmål til forskellige måder at anskue fænomener fra det visuelle felt på. Undervisningen skal være tilrettelagt på en måde, så praktiske

teoretiske arbejdsformer hænger sammen

supplerer hinanden i forhold til afgrænsede, tematiske problemstillinger. Det praktiske

teoretiske arbejde optræder altid som et middel til at opfylde de overordnede faglige mål

er ikke et mål i sig selv. I tilrettelæggelsen af det praktiske

teoretiske arbejde skal kursisten altid gøres bekendt med, hvad der konkret forventes. Dette gælder såvel det teoretiske som det praktiske arbejde. 3.2. Arbejdsformer Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb

projektperioder, hvor kursisterne arbejder individuelt eller i grupper. Der skal være sammenhæng mellem kurser

projekter. Klasseundervisning

kursusforløb giver teoretiske

praktiske redskaber, som kursisterne kan bruge i projekter. Ved afslutningen af undervisningsperioden gennemfører kursisterne et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, hvor kursisterne arbejder ud fra en problemformulering, som faglæreren formulerer. Læreren optræder som vejleder. Der arbejdes sammenhængende med praktiske

teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med enkel billedkommunikation

med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske reflektioner i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i noteform. Fælles for alle arbejdsformer er, at processen

opgaveløsninger, det vil sige research, valg, fravalg

resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale

litteratur samles ligeledes i portfolioen. Resultaterne af undervisningen præsenteres uden for billedkunstlokalerne i form af udstillinger eller præsentationer, der viser kursisternes kompetence til at kommunikere om

ved hjælp af visuelle udtryk. 3.3. It It bruges i undervisningen som kommunikationsmiddel, som udtryksmiddel, som billedreproduktivt medie, som informationssøgning

som kunstnerisk billedmedie. 3.4. Samspil med andre fag Billedkunst er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. I billedkunst trænes visuelle kompetencer

billedkommunikation, som kvalificerer kursisternes brug af billeder i andre fag.

1. Evaluering 4.
2. Løbende evaluering Kursistens arbejde, progression

selvevaluering fastholdes i portfolioen. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes kursistens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Kursisten redigerer sin portfolio, så teoretiske

praktiske problemformuleringer, researchmateriale

opgaveløsninger tydeligt formidles. 4.

1. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: 1) en prøve i eksaminandens eksamensprojekt 2) en prøve i det teoretisk analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.
2. Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for

diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand

eksaminator om eksaminandens projekt. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand

eksaminator. Selvstuderende Til prøven har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1.,

portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.

1. Prøven foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen, jf. pkt. 4.
2. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. 4.
3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
4. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksaminandens eksamensprojekt lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé

udførelse i forhold til den opstillede problemformulering. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 8 Dans C - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt

kulturelt fænomen

inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har såvel en teoretisk som en praktisk dimension, der bygger på en europæisk kulturarv

dens globale relationer. Faget bygger på den aktuelle dansevidenskab, som åbner for samspil med andre fag. 1.2. Formål Faget bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår grundlæggende færdigheder i at danse samt at improvisere, koreografere

analysere dans. Der lægges vægt på, at kursisterne opnår evne til at kombinere teori

dansepraksis på en reflekteret måde. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: - skabe, udføre

analysere forskellige former for dans - udføre dansetrin

bevægelser

analysere dem formelt - redegøre for betydningsfulde danseformer i Europa

se dem i et kulturelt perspektiv - anvende begreber fra danseteori - anvende

forstå dansegenrer

dansekulturer i sammenhæng med historien - kunne reflektere over det sansemæssigt erfarede. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - praktisk

analytisk arbejde med sceniske

sociale danseformer - danseimprovisation

komposition - grundlæggende begreber fra danseteknik

danseteori - to dansehistoriske perioder: én før

én efter 1950 - dans i kulturelle sammenhænge. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dans skal perspektivere

uddybe kernestoffet

i det hele taget udvide den faglige horisont, så kursisterne kan leve op til de faglige mål.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadig henblik på det praktiske

det praktiske arbejde med stadig inddragelse af det teoretiske i en stræben mod udvidelse af kursisternes erkendelse af dans som kulturfag. På denne måde øges kursisternes refleksionsniveau. I kraft af den væsentlige rolle, som sanselig orientering spiller i faget, skal den kropslige udfoldelse

refleksionen over denne være i fokus. Med henblik på fagets formål organiseres undervisningen, så der er gode muligheder for at udvikle relevante kompetencer baseret på denne sansemæssige orientering. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen organiseres som temaer

projekter, hvor flere elementer i faget indgår. Projekt-

temaundervisning veksler med kursusperioder, hvor der arbejdes systematisk med den nødvendige grundviden i de enkelte discipliner. Kursisterne skal i ca. 50 pct. af fagets uddannelsestid arbejde kropsligt med udøvelsen af dans: solo, par

gruppedanse såvel som basal improvisation

koreografi. Kursisterne skal i forbindelse med et danseprojekt udarbejde en synopsis til dokumentation af arbejdets resultater

af arbejdsprocessen. Det skriftlige arbejdes funktion er primært at uddybe kursisternes faglige kompetencer inden for centrale dele af faget. Virksomhedsbesøg

besøg af gæstelærere skal være en del af fagets aktivitetsformer. 3.3. It It skal indgå i fagets teoretiske

praktiske dimensioner, som kursisterne stifter bekendtskab med i moderne dansenotationsprogrammer, computerteknik som led i performance, video som arbejdsredskab etc. 3.4. Samspil med andre fag Undervisningen i valgfaget dans tilrettelægges, således at kursisterne får mulighed for at anvende kompetencer

relevant viden, som de opnår i andre fag eller faggrupper. Dette skal ske på en sådan måde, så de bidrager til perspektivering af stoffet

belysning af dansens almendannende sider. Med sin projektorienterede

praksisbaserede læring kan dans forholdsvis nemt integreres i tværfaglige projektforløb med samtlige andre fag.

1. Evaluering 4.
2. Løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af kursisternes standpunkt i særdeleshed

undervisningen som helhed. Disse mål skal således altid være grundlaget for den løbende mundtlige

skriftlige evaluering. Det grundlæggende

gennemgående spørgsmål er derfor: Hvorledes er kursisternes standpunkt i forhold til de faglige mål

delmål? For at evalueringen kan blive tilstrækkelig differentieret, skal faggruppen på uddannelsesinstitutionen med udgangspunkt i de faglige mål udarbejde delmål

præsentere dem for kursisterne ved undervisningens begyndelse. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve bestående af to dele med en samlet varighed på ca. 24 minutter pr. eksaminand. Første del af prøven er en præsentation af gruppens danseprojekt. Præsentationen skal vare mindst et minut pr. eksaminand,

hele præsentationen må højst vare 10 minutter. Gruppen har en størrelse på mellem to

otte kursister. Der foregår ingen eksamination under denne del af prøven. Ved præsentationen kan gruppen anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator

censor. Anden del af prøven er individuel. Den tager udgangspunkt i ikke gennemgået materiale

sættes i relation til eksaminandens eget danseprojekt med synopsis, jf. pkt. 3.2.,

gennemgået stof. Denne del af prøven har en varighed på ca. 20 minutter,

der gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter. Prøven består i et kort oplæg fra eksaminanden

en efterfølgende samtale med eksaminator. Prøvematerialet kan bestå af op til flere dele

kan være billeder, småtekster

/eller op til et minuts videocitater. Materialet vælges af eksaminator

skal – i det omfang, oplysningerne er kendt – forsynes med data som f.eks. opførelsessted

årstal samt titel

eventuelt forfatter. Ved brudstykker vedlægges eventuelt et kort resumé. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens praktiske

mundtlige præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved første del af prøven lægges der vægt på: - danseteknisk udførelse af koreografien - eksaminandens evne til koreografisk arbejde. Ved anden del af prøven lægges der vægt på: - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens detaljerede beskrivelse

analyse af materialet - eksaminandens evne til at trække linjer til gennemgået stof - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator

censor - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret

detaljeret - eksaminandens indsigt i

bevidsthed om projektets idé

udførelse Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 9 Dansk A - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur

kommunikation. I arbejdet med dansk sprog

dansksprogede tekster i en mangfoldighed af genrer

medier forbindes sprog, kultur, historie, æstetik

kommunikation. Det er karakteristisk, at de litterære, de sproglige

de kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive

den produktive dimension af faget. 1.2. Formål Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt

et studieforberedende formål. I et praksis-

anvendelsesorienteret arbejde med fiktive

ikke-fiktive tekster i alle medier, skærpes kursistens kritisk-analytiske sans for at afdække teksternes betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide kursisternes dannelseshorisont

at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene

forstå deres indhold

nuancer. Kritisk-analytisk sans

beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer kursistens muligheder for at orientere sig

handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: - udtrykke sig præcist, nuanceret

formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt - beherske skriftsprogets normer for korrekthed

anvende grammatikkens

stilistikkens grundbegreber - demonstrere indblik i sprogets funktion

variation, herunder dets samspil med kultur

samfund - anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg

argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed - anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse

fortolkning) med formidlingsbevidsthed. - demonstrere viden om fagets identitet

metoder - analysere

vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier - analysere, fortolke

perspektivere primært fiktive tekster i alle medier - demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur

samfund - demonstrere kendskab til

forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere

vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen - navigere

udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. 2.2. Kernestof Til kernestoffet hører det sproglige, det litterære

det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:2:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Kernestoffet er følgende: Det sproglige stofområde Det sproglige stofområde har som sit genstandsfelt et genremæssigt varieret udvalg af tekster, talte såvel som trykte, hvorpå der kan anlægges en sproganalytisk tilgang. Her arbejdes blandt andet med: - sprogiagttagelse, herunder grammatik

stilistik - argumentationsanalyse - retorisk analyse - kommunikationsanalyse. Det litterære stofområde Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt

genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster fra de sidste 1000 år. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske

svenske tekster på originalsprog

verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses med vægt på deres betydning

funktion i samtiden

i eftertiden. I stofområdet indgår: - folkevise, eventyr, salme

komedie - tekster fra oplysningstid

romantik - et historisk bredt

genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske

modernistiske tekster - mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling

ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk

genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Kursisterne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker. - mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg

Klaus Rifbjerg. Her arbejdes blandt andet med: - genrebegreber - litteraturteori

litterær metode - litteratur-, kultur-

bevidsthedshistoriske fremstillinger. Det mediemæssige stofområde Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites

interaktive medier. I stofområdet indgår: - nyhedstekster - dokumentartekster - fiktionstekster - visuelle udtryksformer - et værk i form af et større afrundet medieprodukt. Her arbejdes blandt andet med: - nyhedskriterier - fiktions-

faktakoder i stofområdets teksttyper. Mundtlig

skriftlig udtryksfærdighed I denne del af kernestoffet indgår: - et forløb om mundtlighed - et forløb om skriftlighed - mundtlige oplæg

tekstproduktion. Arbejdet med mundtlig

skriftlig udtryksfærdighed skal sætte kursisterne i stand til at udtrykke sig præcist, nuanceret

formidlingsbevidst. Der arbejdes med en vifte af mundtlige

skriftlige formidlingsformer, hvoraf nogle rækker ind i andre fag. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere

uddybe kernestoffet. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for

på tværs af de tre stofområder, det sproglige, det litterære

det mediemæssige stofområde. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet der i særlig grad lægges vægt på den brugs-

mediemæssige sammenhæng, som teksterne indgår i. I undervisningen perspektiveres teksterne historisk

systematisk med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng. 3.2. Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer. Det skriftlige arbejde spænder fra mindre skriveøvelser, som træner delkompetencer

afgrænsede skrivehandlinger, til større genredefinerede opgaver, hvor kursisterne i en sammenhængende

formidlingsbevidst fremstilling forholder sig analyserende, diskuterende eller undersøgende til en tekst eller et emne. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår et forløb om skriftlighed i uddannelsesforløbets første halvdel (se pkt. 2.2.), hvor kursisterne arbejder med grundlæggende begreber

metoder af betydning for skriveprocessen

det færdige produkt. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression

sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag. Sammenhængen til andre fag kan etableres på et indholdsmæssigt så vel som på et formmæssigt plan. Det mundtlige arbejde fokuserer på kursistens mundtlige udtryksfærdighed i forskellige kommunikationssituationer. I tilrettelæggelsen indgår et forløb om mundtlighed i uddannelsesforløbets første halvdel (se pkt. 2.2.), hvor kursisterne arbejder med forskellige mundtlige genrer. Kursisterne præsenteres her for egnede teknikker

redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling

evaluering af mundtlige fremstillinger. 3.3. It Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: - skriveundervisningen

i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg - informationssøgning - arbejdet med tekster, som ikke foreligger i trykt form. 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestof

supplerende stof udvælges

behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige mellem fagene. På toårigt hf styrkes de danskfaglige mål gennem et fagligt samspil, idet faget perspektiveres til kernestof eller supplerende stof i andre fag fra hf´s fagrække. På enkeltfags-hf tilgodeses det faglige samspil i det omfang, som tilrettelæggelsen muliggør. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer

kursist viden om det faglige standpunkt

på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder: - portfolioevaluering, eventuelt med elektroniske portfolioer, hvori indgår besvarelser af større

mindre skriveopgaver - mundtlige oplæg - mindre skriftlige prøver. 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve

en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Prøven har en varighed af seks timer, hvoraf den første halvanden time afvikles i grupper. Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekst-/billedmateriale. Opgaverne stilles i forlængelse af fagets tre stofområder. Den mundtlige prøve Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand,

der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære

det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:2:1. Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne

består af en eller flere tekster samt instrukser om, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. En normalside består af 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt. Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof. 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - skriftlig fremstilling - at besvare den stillede opgave - relevant anvendelse af danskfaglig viden

metode - genre-

formidlingsbevidsthed. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - mundtlig fremstilling - at besvare den stillede opgave - relevant anvendelse af danskfaglig viden

metode. Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Bilag 10 Design C - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Designs genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign

design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion

kommunikation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses i historisk

samfundsmæssig sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske

teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionel design som proces

resultat, ligesom analyse af professionelt design skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis. I de gymnasiale uddannelser baseres designundervisningen på projekter, der integrerer praktiske

teoretiske dimensioner. 1.2. Formål Kursisterne skal tilegne sig de basale designmæssige kompetencer, som er forudsætning for den praktiske gennemførelse af en designproces,

som gør dem i stand til at analysere

vurdere den designede omverden. Faget skal med sin strukturering af en problemløsende arbejdsproces give kursisterne en metode, som de kan anvende til løsning af opgaver i andre fag i den gymnasiale uddannelse

i videregående uddannelsesforløb. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i en globaliseret verden, som led i en international kommunikation

som metode til løsning af lokalt betingede problemstillinger. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: Generelt - analysere

vurdere design som proces

resultat - visuelt

mundtligt formidle en designproces, designløsninger

designanalyse. Designproces - identificere et designproblem

gennemføre en designproces - generere designidéer - foretage, dokumentere

begrunde valg i en designproces - undersøge et designproblem

designløsninger ud fra forskellige parametre,

ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet - kombinere resultaterne af idégenerering

nogle undersøgelser i et konkret designprojekt - detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt - præsentere et designprojekt - være i stand til at bevæge sig mellem praksis

teori, det abstrakte

det konkrete, mellem helhed

detaljer, mellem det det kendte

det endnu ukendte. 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Genstandsfelt - produktdesign - kommunikationsdesign - design af fysiske omgivelser. Designteori - designprocessens elementer på et beskrivende niveau - designhistorie, historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. Visualiseringsmetoder på elementært formidlende niveau - 2D-

3D-skitsering - modelbygning - desktoppublishing. Researchmetoder på elementært niveau i sammenhæng med konkrete processer - undersøgelse af faglitteratur eller hjemmesider - mindst en metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren - produktanalyse. Designparametre - form, funktion

kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der indgår i alle forløb - parametrene rum, materiale, æstetik, målgrupper, produktion, konstruktion, teknologi, miljø, samfund, økonomi, etik

kultur indgår i undervisningen på et elementært niveau; disse parametre er nuanceringer af

suppleringer til de overordnede parametre

inddrages i forløb, hvor de er relevante. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kursisterne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med designeksempler, som kursisterne selv vælger. De valgte projekter

samspil med andre fag gør, at nogle designparametre b) nævnt under kernestof inddrages i undervisningen på et højere niveau.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Den primære undervisningsform er induktiv, således at kursisterne tilegner sig de faglige praktiske

teoretiske kompetencer i projektarbejdet, Kursisterne opnår kompetencerne gennem deres erfaring med egne projekter

gennem beskæftigelse med professionelt udført design. Projekterne skal tilrettelægges, så kursisterne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt i formulering

løsning af den. Læreren fungerer i stigende grad som sparringspartner

vejleder i denne proces. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen veksler mellem projektperioder

korte kursusforløb, der skaber redskabsmæssige forudsætninger for at gennemføre en designproces. Kursisternes arbejde, progression

selvevaluering fastholdes i en portfolio. Kursisten redigerer denne, så teoretiske

praktiske researchmaterialer

løste opgaver tydeligt fremgår. Kursisterne arbejder både individuelt

i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte kursist udfærdige en individuel dokumentation i sin portofolio af sit arbejde i projektforløbet. Der indgår eksterne aktiviteter i form af besøg på tegnestuer, virksomheder, udstillinger eller tilsvarende. 3.3. It It er et fundamentalt arbejdsredskab i designprocessens forskellige faser. Kursisterne anvender it i forbindelse med research, efterprøvning af idéer, visualisering

formidling. 3.

1. Samspil med andre fag Design er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.
2. Evaluering 4.
3. Løbende evaluering I designprojekterne indgår løbende evaluering som en naturlig del af processen. Der foregår dels evalueringer i form af samtaler undervejs, som inddrager hele holdet, dele af holdet eller den enkelte kursist,

der finder en evaluering sted under den afsluttende præsentation af det enkelte projekt. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes kursisternes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. 4.

1. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Kursets leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.
2. Opgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden

godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen

på tværs af mindst to discipliner af genstandsfelterne produktdesign, kommunikationsdesign

design af fysiske omgivelser. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen

forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio. Eksamensopgaven formuleres af eksaminator. Eksamensopgaven formuleres således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen

på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign

design af fysiske omgivelser. På et eksamenshold må opgaverne bruges tre gange. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Den enkelte eksamensopgave besvares ved hjælp af eksempler fra eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.

1. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale. Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen. 4.
2. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
3. Hvis eksamensform a) er valgt, bedømmes desuden præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende. Der gives én samlet karakter. Karakteren gives alene på grundlag af eksaminandens præstation i prøvesituationen. Bilag 11 Dramatik C – toårigt hf, juni 2013
4. Identitet

formål 1.1. Identitet Dramatik er et fag, som forbinder de skabende processer i drama

teater med overvejelser over de æstetiske resultater. Det betyder, at vi beskæftiger os med at skabe, forstå

reflektere over forskellige former for scenekunst i en aktuel eller historisk kontekst. Stoffet er menneskelige handlinger

relationer, der ofte er præget af konflikter. Udtryksmidlerne er dramaets

scenekunstens: krop, stemme, sprog

tekniske virkemidler. Overvejelserne over de æstetiske resultater går fra en beskrivelse

forståelse af de skabende processer til analyse, fortolkning

perspektivering af teaterforestillingen

andre performative udtryk. 1.2. Formål Faget dramatik bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår såvel grundlæggende færdigheder i at skabe, realisere

analysere sceniske udtryk som handlekraft til at udvikle

virkeliggøre egne idéer - herunder at indgå i forpligtende samarbejder om realisation af idéerne for en defineret målgruppe. Der lægges vægt dels på kursisternes færdighed i at analysere

vurdere såvel processen som resultatet, dels på deres evne til at kombinere teori

dramatisk praksis på en reflekteret måde. Kursisterne tilegner sig færdigheder

viden om udvalgte former for drama

teater

disse kunstformers betydning for menneskelig erkendelse

udvikling. I arbejdet med drama

teater

gennem inddragelse af kompetencer fra andre fag udvikler kursisterne forståelse for relationerne mellem den europæiske

den globale kunst

kultur. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: - skabe

forstå konkrete sceniske udtryk

spil - forstå

anvende centrale begreber fra drama

teater - anvende dramaets

teatrets teknikker i problemløsning

idéudvikling - reflektere over den skabende proces

produktet - forstå

anvende udvalgte teorier om europæisk drama

teater

se dem i en kulturhistorisk sammenhæng - arbejde kreativt, innovativt

selvstændigt i samspil med andre. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - grundlæggende principper for udvikling

realisation af en idé - grundlæggende principper for at skabe et spil for eller med andre, med eller uden en tekst - grundlæggende begreber, teknikker

metoder i arbejdet med fysiske udtryk, dialoger, improvisation

rollespil - to teaterhistoriske perioder – én før

én efter år

1. 2.
2. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget dramatik skal perspektivere

uddybe kernestoffet

i det hele taget åbne for ny erkendelse

samspil med andre fag, så kursisterne kan leve op til de faglige mål.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, således at der i alle forløb er en integration mellem det praktisk-eksperimenterende

teoretisk-analyserende arbejde

under hensyntagen til, at faget skal give kursisterne sans for drama

teater som måder at opleve, tænke, udforske

fremstille virkeligheden på. Kursisternes faglige læring opbygges ud fra to forskellige iagttagelsespositioner, den ene når de som deltagere i en øvelse eller realisation får konkrete erfaringer med et stof, den anden når de som tilskuere iagttager, giver respons, analyserer

reflekterer. På den måde bygger undervisningen bro mellem det skabende

det videnskabelige. Faget har berøringsflader med såvel alle andre humanistiske fag som samfundsfagene

nogle af de naturvidenskabelige fag. Det er derfor væsentligt, at undervisningen tilrettelægges, så kursisterne får mulighed for at inddrage den faglige viden

de kompetencer, som de opnår i andre fag. For at styrke kursisternes forståelse for kvalitet skal der indgå forløb, hvor kursisterne møder det professionelle miljø enten som tilskuere eller i et samarbejde. 3.2. Arbejdsformer Progressionen i undervisningen går fra arbejdet med enkle øvelser

realisationer af idéer eller tekster over mindre projekter

korte kursusforløb til et selvstændigt projektarbejde. Den indledende fase vil være præget af lærerstyring

af, at hele holdet arbejder med fælles problemstillinger, mens der i de mindre projekter veksles mellem lærerstyring

kursisternes selvstændige arbejde i mindre grupper. I projektarbejdet, som præsenteres ved den afsluttende prøve, skal kursisterne individuelt eller i grupper lave en mindre produktion, herunder formulere en idé

realisere den for eller med en defineret målgruppe. I denne fase er lærerens rolle den konstruktivt kritiske vejleder

kommentator. Produktionen dokumenteres løbende i en logbog, der skal forklare

argumentere for gruppens idé, beskrive

reflektere over realisationsprocessen, over målgruppens reaktioner

vurdere proces

produkt. Hver kursist skal dels udvælge materialer (f.eks. fotos, skitser, citater

korte anmeldelser), dels gøre sig nogle faglige, personligt funderede overvejelser over centrale elementer fra hvert af de ca. fem større undervisningsforløb

samle dem i en portfolio, der kan belyse kursistens faglige udvikling. Den tid, der anvendes på portfolioarbejdet skal afpasses efter, at der er tale om et hjælpemiddel til at nå de faglige mål. Hvis faget har fået tillagt kursisttid skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression

sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. 3.3. It Kursisterne skal bruge elektronisk kommunikation

vidensdeling, ligesom de skal indsamle, bearbejde

vurdere information fra forskellige kilder, herunder internettet. 3.

1. Samspil med andre fag Dramatik er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Som praktisk-musisk fag i
2. hf skal undervisningen tilrettelægges, således at et samspil med andre fag indgår.
3. Evaluering 4.
4. Løbende evaluering Kursisternes evne til at arbejde med de praktisk-eksperimenterende dele af faget

forstå

formidle de teoretisk-analyserende elementer er sammen med kursisternes portfolioer basis for den løbende evaluering. 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Den varer ca. 30 minutter pr. eksaminand

fordeles med ca. halvdelen af tiden til hver af prøvens to dele. Den første, praktiske del er en prøve i evnen til at udvikle

realisere en idé, baseret på det afsluttende projekt, jf. pkt. 3.2. Prøven består af en gruppevis eller individuel præsentation af (dele af) det afsluttende projekt. Gruppen kan bestå af indtil fem eksaminander. Prøvens varighed er fire til seks minutter gange antallet af gruppemedlemmer. Der gennemføres ingen bedømmelse under denne del af prøven. Ved præsentationen kan eksaminanderne anvende enkelte hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator

censor. Hjælpere deltager ikke i samtalen

bedømmes ikke ved prøven. Efter præsentationen gennemføres en faglig samtale mellem eksaminand(er)

eksaminator med henblik på en forståelse af projektet i sig selv

set i et større perspektiv. Kursets leder beslutter, om den faglige samtale foregår individuelt eller gruppevis. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager kursets leder en eksaminand fra gruppevis samtale. Den anden del er en individuel prøve uden forberedelsestid. Denne gennemføres som en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor andre dele af kernestoffet

eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2., inddrages. Portfolioen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved prøven. 4.

1. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
2. Der indgår følgende momenter i bedømmelsen på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens afsluttende projekt

den mundtlige præstation: - projektets kompleksitet

sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen. - eksaminandens overblik

detaljerede forståelse af projektet - eksaminandens evne til at reflektere

perspektivere til relevante teorier

historie - eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet. Bedømmelsen er individuel,

der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens samlede præstation. Bilag 12 Engelsk B - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag

et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer

globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i skrift

tale

en viden om fagets stofområder. 1.2. Formål Det er formålet med undervisningen, at kursisterne i faget engelsk opnår evne til at forstå

anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig

agere i en globaliseret verden. Det er derud over formålet, at kursisterne opnår viden om britiske, amerikanske

andre engelsksprogede landes samfundsforhold

kulturer,

at deres forståelse af egen kulturbaggrund dermed udvikles. Faget skaber grundlag for, at kursisterne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle kursisternes sproglige, kulturelle

æstetiske viden

bevidsthed

dermed deres generelle studiekompetence. 2. Faglige mål

fagligt indhold 2.1. Faglige mål Kursisterne skal kunne: - forstå mundtligt

skriftligt engelsk om almene

faglige emner - beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt at deltage i en samtale

diskussion på engelsk - give en nuanceret, sammenhængende mundtlig

skriftlig fremstilling af et kendt emne på et flydende

hovedsageligt korrekt engelsk - kunne gøre rede for indhold

synspunkter i forskellige typer engelsksprogede tekster

engelsksproget mediestof, herunder film - analysere

fortolke litterære tekster, ikke-litterære tekster

mediestof, herunder film - perspektivere det givne materiale kulturelt, samfundsmæssigt

historisk - anvende en grundviden om historiske, kulturelle

samfundsmæssige forhold i Storbritannien

USA til analyse

perspektivering af aktuelle forhold - formulere egne synspunkter på engelsk med anvendelse af hensigtsmæssige kommunikationsstrategier - anvende faglige opslagsværker

øvrige hjælpemidler. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - det engelske sprogs grammatik, ortografi

tegnsætning - udtale, ordforråd

idiomatik - kommunikationsstrategier, standardsprog

variation - det engelske sprog som globalt kommunikationssprog - forskellige typer nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster

mediestof, herunder film - tekstanalytiske begreber - væsentlige historiske, kulturelle

samfundsmæssige forhold i Storbritannien

USA - historiske

aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden. Litterære tekster, ikke-litterære tekster

mediestof, som indgår i kernestoffet, skal være ubearbejdede

på autentisk engelsk. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber

perspektiverer kernestoffet

udvider kursisternes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster

andre udtryksformer fra nyeste tid. Endvidere indgår stof fra andre fagområder

andre verdensdele end de engelsksprogede. Det supplerende stof skal være skrevet på eller oversat til engelsk.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt

deduktivt tilrettelagte forløb. Arbejdet med sprog, tekst

kultur integreres, således at kursisterne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof

kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse-

kommunikationsstrategier

med strategier for fremmedsprogstilegnelse. Kursisternes egen sprogproduktion i skrift

tale skal prioriteres højt. Undervisning i tekstanalyse

fremmedsprogstilegnelse skal tilpasses den faglige progression. Arbejdssproget er primært engelsk. Uddannelsens anvendelsesorienterede profil indebærer, at undervisningen i fagets sproglige dimension tilrettelægges med vægten på brugen af sproget,

at der arbejdes med sprogets opbygning som et middel til at fremme kommunikative kompetencer

formidlingskompetencer. Den indholdsmæssige side af undervisningen orienteres mod det handlingsanvisende ved: at anvende dele af faget i andre fag, at betragte faget som et redskab til løsning af problemer

at inddrage aktuelle emner, som er relevante for kursistgruppens almendannelse

livspraksis. 3.2. Arbejdsformer Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i emner. Der skal indgå mindst seks emner, som skal have udgangspunkt i fagets kernestof

i det supplerende stof. Undervisning

arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning

arbejdsformer, der giver kursisterne større selvstændighed

ansvar. Arbejdsformer

metoder skal tilpasses de faglige mål,

det skriftlige

mundtlige arbejde skal varieres, så kursisterne udvikler en nuanceret

fleksibel udtryksfærdighed i både tale

skrift. Endvidere skal arbejdet med fagets forskellige discipliner understøtte kursisternes generelle kompetenceudvikling, herunder deres evne til samarbejde

til at arbejde i selvstyrende grupper. Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst-

emnearbejdet

som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal desuden indgå som selvstændig disciplin

tilrettelægges, så kursisterne udvikler evnen til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling

til skriftligt at udtrykke sig klart

nuanceret på hovedsageligt korrekt engelsk. Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så kursisterne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer inden for både trykte tekster

digitale medier. I undervisningen arbejdes med både skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier,

det færdige produkt

dets kvaliteter. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression,

så der så vidt muligt skabes sammenhæng med skriftligt arbejde i andre fag

andre skriftlige prøvetyper. Det korte skriftlige resume på engelsk, som er obligatorisk i den større skriftlige opgave, er én af de skriftlige genrer, der trænes i faget. 3.3. It

elektroniske medier It

elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme kursisternes læringsproces

læringsresultat. Integration af elektroniske medier i undervisningen giver kursisterne mulighed for at opleve sproget i varierede, autentiske

aktuelle sammenhænge. It anvendes som et af flere redskaber i arbejdet med tekster

i arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal desuden styrke kursisternes evne til at søge, udvælge

formidle relevant fagligt materiale,

kursisterne skal opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen. 3.4. Samspil med andre fag Faget er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Den mundtlige

skriftlige sprogfærdighed skal i dette samspil styrkes ved, at kursisterne tilegner sig

formidler dele af det faglige stof på engelsk. Engelsk skal med udgangspunkt i fagets kernestof

det supplerende stof bidrage til at udbygge

belyse det faglige indhold i

perspektivet på stofområder, som behandles i samspillet. På hf-enkeltfag tilgodeses det faglige samspil i et omfang, som tilrettelæggelsen muliggør. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Ved undervisningens start

i årets løb skal der foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte kursists niveau

progression. For at kursisterne kan få et redskab til at vurdere egen videntilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test. I evalueringen af det skriftlige arbejde veksles mellem forskellige former for evaluering af det færdige produkt

en procesorienteret evaluering. 4.2. Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve

en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer

faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter en time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet,

herefter må eksaminanden benytte alle hjælpemidler til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse. Den mundtlige prøve Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet materiale, der tematisk er tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse

perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål

kernestoffet. Prøvematerialet skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på fem til otte normalsider. Omfanget skal tage hensyn til materialets sværhedsgrad

sikre, at de faglige mål kan bedømmes. Mediemateriale i elektronisk form kan inddrages

erstatte trykt tekstmateriale i et omfang svarende til maksimalt 25 pct. af de fem til otte normalsider, som udgør et prøvemateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Tekstmaterialet med tilknytning til et af de studerede emner udleveres dagen før prøven,

der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, for lyrik

drama 30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside. 4.

1. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
2. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget

færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på et flydende

hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke/vurdere

perspektivere det ukendte prøvemateriale

anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter

argumenter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 13 Idræt C - toårigt hf, juni 2013 1. Identitet

formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur-, sundheds-

samfundsvidenskabelige samt de humanistiske områder. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden

erfaringer med kroppen

dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder

inddragelse af teori giver faget dels indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden, dels forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2. Formål Gennem alsidig idrætsundervisning opnår kursisterne såvel god fysisk kapacitet som grundlæggende idrætslige færdigheder

erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder. De opnår forståelse for at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning

sundhed

opnår således forståelse for betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Undervisningen bidrager til udvikling af kursisternes personlige identitet

sociale kompetencer,

gennem oplevelsen af glæden ved at bevæge sig motiverer faget til en fysisk aktiv livsstil. 2. Faglige mål

fagligt indhold. 2.1. Faglige mål Kursisterne skal: Fokusområde fysisk aktivitet

træning - gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet

i den forbindelse kende centrale begreber inden for idrættens discipliner

træning - beherske grundlæggende idrætslige færdigheder

funktionelle bevægelser - indgå i udvalgte idrætsdiscipliner

aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne: a) boldspil b) musik

bevægelse c) klassiske

nye idrætter - udfærdige

gennemføre et opvarmningsprogram, en fysisk test

et eget fysisk træningsprogram,

i den forbindelse forstå den -fysiske aktivitets

livsstilens betydning for sundhed - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer

opnå forståelse for såvel egne som andres roller

etiske forhold - kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi. 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet - alsidige idrætsdiscipliner

-aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse

boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil

idrætsvaner - idrætter der fokuserer på samarbejde

etik

fremmer selvværd. 2.3. Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides kursisternes faglige horisont,

de bevidstgøres om fagets muligheder.

1. Tilrettelæggelse 3.
2. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niv