BEK H#LOKDOK04 B B20130078805 AA007225 152738 Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods 2013 2013-06-27 2013-06-28 2026-06-23 Historic 788 Lovtidende A 2013-06-28 2015-10-30 31995L0050 32008L0068

3, samt §§ 5-13, 18, 19 og

1. Stk.
2. National vejtransport af farligt gods, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, og til hvilke der er udstedt en konverteret national godkendelsesattest (konverteringsattest), skal foregå efter ADR med de overgangsbestemmelser for tanke og køretøjer, der fremgår af bilag
3. Stk.
4. National vejtransport af indsamlet affald, der indeholder farligt gods, kan udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, efter bestemmelserne i ADR med de afvigelser, der fremgår af bilag
5. §
6. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på vejtransport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1), der udføres med køretøjer, som tilhører de danske væbnede styrker eller med køretøjer, som disse er ansvarlige for, samt vejtransport af farligt gods, der udføres med køretøjer, som tilhører udenlandske væbnede styrker, eller med køretøjer, som disse er ansvarlige for. §
7. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på køretøjer belæsset med farligt gods, der henstilles (parkeres) i mere end 48 timer i sammenhæng, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en godsterminal. §
8. Med undtagelse af §

§ 3, stk.

1, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på motorredskaber, der i medfør af bekendtgørelse om registrering af køretøjers § 5, nr. 1, er fritaget for registrering, og for traktorer, der i medfør af lov om registrering af køretøjers §§ 3 og 4 er fritaget for registrering, samt for påhængskøretøjer hertil. Dette gælder endvidere for registrerede traktorer, når disse benyttes til kørsel omfattet af lov om registrering af køretøjers §§ 3 og 4. § 8. Med undtagelse af §

§ 3, stk.

1, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på vejtransport af farligt gods foretaget af private personer, når medicinsk behandling af føreren eller en passager i køretøjet begrunder en sådan transport. § 9. Med undtagelse af §

§ 3, stk.

1, og § 38, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på vejtransport af farligt gods foretaget af private personer med et køretøj registreret i Danmark, når godset er emballeret til detailsalg, og når det er beregnet til de pågældendes personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktivitet. Stk.

1. Genopfyldelige beholdere påfyldt af eller for private personer må anvendes til transport efter stk. 1 af brandfarlige væsker, når beholderne er godkendt i henhold til ADR. Den enkelte beholder må højst indeholde 60 liter uanset beholderens størrelse. Stk.
2. Vejtransport af farligt gods foretaget af private personer efter stk. 1-2 skal i øvrigt ske på følgende betingelser: 1) Den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 80 kg (brutto) pr. transporterende enhed, dog højst 5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) fyrværkeri, jf. dog nr.
3. Ved transport af komprimerede ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser må den samlede mængde dog udgøre op til 70 liter (vandkapacitet). 2) Brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23° C, herunder benzin, må højst udgøre 60 liter pr. transporterende enhed. 3) Ved transport af fyrværkeri må der ikke samtidig transporteres andet farligt gods. 4) I lille bus og bus, hvortil der kræves kørekort til henholdsvis kategori D1 og D, må der medbringes indtil 5 kg (brutto) farligt gods pr. person. Er der tale om fyrværkeri, må der højst medbringes 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) pr. person. §
4. Med undtagelse af §

§ 3, stk.

1, og § 38, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på virksomheders vejtransport med et køretøj registreret i Danmark af eget affald, der er farligt gods, til nærmeste mulige affaldsindsamlingssted, der indgår i en kommunal ordning, når transporten sker i overensstemmelse med stk. 2-

1. Stk.
2. Der må ikke være tale om affald fra virksomheders produktion. Stk.
3. Affaldet må ikke være eksplosive stoffer og genstande eller radioaktive stoffer, jf. kriterierne herfor i del 2 i ADR, bortset fra eksplosive genstande, der i henhold til disse kriterier er klassificeret som 1.4S. Stk.
4. Den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 80 kg (brutto) pr. transporterende enhed. Stk.
5. Brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23° C, herunder benzin, må højst udgøre 60 liter pr. transporterende enhed. Stk.
6. Affaldet skal være emballeret i originalemballagen og kun, hvis dette ikke er muligt, i andre emballager af god kvalitet, som er egnede til det pågældende indhold, og som kan modstå de påvirkninger, der kan forventes under normale transportforhold. Emballagerne skal være udformet og lukket på en måde, der forebygger udslip af indholdet under normale transportforhold. Stk.
7. Det farlige gods må ikke pakkes sammen med andet farligt gods eller andet gods, hvis godset på farlig måde kan reagere indbyrdes. §
8. Med undtagelse af §

§ 3, stk.

1, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på national vejtransport af lagerbeholdere, som 1) ikke er eller har været godkendt i henhold til ADR, 2) er beregnet og bruges til midlertidig opstilling, eksempelvis på byggepladser, 3) har indeholdt gasser i klasse 2, gruppe A, O eller F, eller stoffer i klasse 3 eller klasse 9 tilhørende emballagegruppe II eller III eller pesticider i klasse 6.1 tilhørende emballagegruppe II eller III, og 4) transporteres i tom og urenset stand med henblik på lagerbeholdernes kassation, reparation eller flytning til nyt oplagssted under overholdelse af stk.

1. Stk.
2. Ved transport af de i stk. 1 nævnte lagerbeholdere skal alle åbninger med undtagelse af eventuelle trykaflastningsanordninger være hermetisk lukkede. Der skal endvidere være truffet foranstaltninger til at forhindre udslip under normale transportforhold. Stk.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på lagerbeholdere, der har indeholdt desensibiliserede eksplosive stoffer, som det er forbudt at transportere i henhold til ADR. §
4. National vejtransport af farligt gods, der foregår inden for en eller flere sammenhængende ejendomme, hvor virksomhedsarealet er særligt afspærret, indhegnet eller på anden måde afgrænset fra øvrig vej, kan i de tilfælde, hvor transporten indgår som et led i håndteringen af godset inden for arealet, finde sted, når bestemmelserne i §

§ 3, stk.

1, og følgende betingelser er opfyldt: 1) Køretøjer og tanke skal godkendes, jf. §§ 21-

1. 2) Den transporterende enhed skal være afmærket i henhold til de relevante bestemmelser i ADR om orangefarvede skilte og faresedler. 3) Det farlige gods skal transporteres i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR om sammenlæsningsforbud. 4) Føreren skal have gennemført den særlige uddannelse for førere af køretøjer med farligt gods i henhold til afsnit 8.2.1 i ADR eller en uddannelse i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Stk.
2. Ved kortere vejtransport mellem to eller flere adskilte virksomhedsområder kan transporten efter skriftlig tilladelse fra politiet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i stk.
3. §
4. National vejtransport af farligt gods, der foregår i en godshavn, lufthavn eller kombiterminal, og hvor dette område er særligt afspærret, indhegnet eller på anden måde afgrænset fra øvrig vej, kan i de tilfælde, hvor transporten indgår som et led i håndteringen af godset inden for området, finde sted, når bestemmelserne i § 2, § 3, stk. 1, og § 15 og følgende betingelser er opfyldt: 1) Køretøjer og tanke skal godkendes, jf. §§ 21-
5. 2) Den transporterende enhed skal være afmærket i henhold til bestemmelserne i ADR, eller den pågældende cargo transport unit skal være afmærket i henhold til bestemmelserne for den pågældende transportform (IMDG-koden, ICAO TI eller RID). 3) Det farlige gods skal transporteres i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR om sammenlæsningsforbud, dog således at bestemmelserne for den pågældende transportform (IMDG-koden, ICAO TI eller RID) kan anvendes for så vidt angår adskillelse af kolli inden i den pågældende cargo transport unit . 4) Den transporterende enhed skal være udstyret med mindst en håndildslukker til brandklasse A, B og C med en kapacitet på mindst 6 kg pulver eller tilsvarende kapacitet for andre slukningsmidler. Slukningsmidlet skal være egnet til brug på et køretøj. Slukkeren skal opfylde kravene i de relevante standarder i EN 3 serien, medmindre slukkeren blev taget i brug på et tidspunkt, hvor DS 2120 eller en anden tilsvarende standard var anerkendt, og slukkeren opfylder kravene heri. 5) Føreren skal have gennemført den særlige uddannelse for førere af køretøjer med farligt gods i henhold til afsnit 8.2.1 i ADR eller en uddannelse i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Stk.
6. Ved kortere vejtransport mellem to eller flere adskilte områder i en godshavn, lufthavn eller kombiterminal kan transporten efter skriftlig tilladelse fra politiet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i stk.
7. §
8. Farligt gods, som i henhold til ADR er udelukket fra transport, eller som ikke kan transporteres på de betingelser, som er angivet i ADR, må kun transporteres, hvis Justitsministeriet skriftligt meddeler tilladelse hertil. Transporten skal ske på de vilkår, der måtte være fastsat i tilladelsen. Stk.
9. Særlig tilladelse efter stk. 1 kan kun gives til national vejtransport under forudsætning af, at sikkerheden ikke forringes, og transporten er klart defineret og tidsmæssigt afgrænset. §
10. Håndildslukkere, der i henhold til denne bekendtgørelse og ADR skal medbringes som brandslukningsmateriel på transporterende enheder, skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS
11. Stk.
12. Håndildslukkere skal tilses mindst én gang om året og skal være mærket med en tilsynsetiket påsat af den, der har foretaget tilsynet. Udover oplysninger som anført i DS 2320 skal måned og år for næste tilsyn fremgå af etiketten. Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde. §
13. Af- og pålæsning af kolli med farligt gods på offentlig vej i bymæssig bebyggelse kræver ingen særlig tilladelse. Kapitel 3 Dokumenter §
14. De dokumenter og beviser, der er foreskrevet for transport i henhold til ADR, skal medbringes under transporten og på forlangende forevises politiet, jf. dog §§ 12, 13, 18, 19 og
15. Stk.
16. Hvis transporten foregår efter en særlig tilladelse, jf. § 14, stk. 1, skal der under transporten udover de i stk. 1 nævnte dokumenter medbringes kopi af denne særlige tilladelse, som på forlangende skal forevises politiet. Stk.
17. Hvis der efter § 21, jf. §§ 22-24, eller efter en eller flere af de særlige bestemmelser i bilag 2 er udstedt national godkendelsesattest, skal denne medbringes under transporten og på forlangende forevises politiet. Stk.
18. Ved vejtransport af farligt gods i eller mellem Sverige, Norge og Danmark kan transportdokumentet være affattet på ét sprog, hvis det er enten på svensk, norsk eller dansk. §
19. Ved kørsel med køretøjer med tanke og beholdere, der indeholder farligt gods, som under kørslen forbruges i en arbejdsproces, kan transportdokumentet for det pågældende farlige gods udelades, hvis anden medbragt dokumentation indeholder oplysninger om UN-nummer, stofnavn og klasse. Stk.
20. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse ved kørsel til og fra arbejdsstedet. §
21. Ved national vejtransport af mineralolieprodukter hørende til klasse 3, UN-nummer 1202, 1203 og 1223, og gasser hørende til klasse 2 i forbindelse med levering til to eller flere modtagere og indsamling af tilsvarende returgods fra to eller flere af disse kan transportdokument udelades, hvis anden medbragt dokumentation indeholder oplysninger om UN-nummer, stofnavn og klasse. Stk.
22. Når der i henhold til særlige bestemmelser eller tillægsbestemmelser i ADR skal anføres oplysninger i transportdokumentet, skal disse i de i stk. 1 nævnte tilfælde i stedet fremgå af anden dokumentation, der følger den transporterende enhed. Stk.
23. Hvis undtagelsesbestemmelsen i underafsnit 1.1.3.6 i ADR anvendes, kan transportdokument i de i stk. 1 nævnte tilfælde kun udelades, hvis oplysninger om UN-nummer, stofnavn og klasse, og den maksimale samlede mængde farligt gods i hver transportkategori fremgår af anden dokumentation, der følger den transporterende enhed. Kapitel 4 Transportklassifikation af fyrværkeri §
24. Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af transportklassifikation af fyrværkeri efter ADR. Kapitel 5 Godkendelse af køretøjer, tanke, batterikøretøjer og MEGC's §
25. Følgende køretøjer må ikke benyttes til vejtransport af farligt gods, før de er synet og godkendt, og der er udstedt ADR-attest eller national godkendelsesattest til transport af farligt gods som anført i §§ 22-24 eller i bilag 2: 1) Køretøj med fast tank eller aftagelig tank hver med en individuel kapacitet på over 1.000 liter eller element(er) i batterikøretøj med en samlet kapacitet på over 1.000 liter. 2) Køretøj til tankcontainer eller UN-tank med en individuel kapacitet på over 3.000 liter eller til MEGC med en samlet kapacitet på over 3.000 liter. 3) Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse 1 (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til type EX/II eller EX/III som defineret i ADR. 4) Trækkende køretøj til påhængskøretøj (påhængsvogn, kærre eller sættevogn) nævnt i nr. 1 eller nr. 2 samt til sættevogne nævnt i nr.
26. 5) Køretøj med enhed til fremstilling af eksplosive stoffer og genstande, der skal kategoriseres som MEMU som defineret i ADR. Stk.
27. De i stk. 1 nævnte dansk registrerede køretøjer synes og godkendes af en synsvirksomhed. De i stk. 1, nr. 1,

4, nævnte køretøjer, der tilhører de danske væbnede styrker, synes og godkendes af myndigheder udpeget af Forsvarsministeriet. §

1. For dansk registrerede køretøjer omfattet af § 21, bortset fra registreringspligtig traktor, påhængskøretøj hertil og køretøjer tilhørende de danske væbnede styrker, udsteder en synsvirksomhed ADR-attest. Stk.
2. ADR-attesten har en gyldighedsperiode på et år. Gyldighedsperioden regnes fra datoen for synet af køretøjet. Stk.
3. ADR-attestens gyldighed kan forlænges ved syn hos en synsvirksomhed. Gyldighedsperioden for en forlængelse regnes fra seneste udløbsdato, hvis synet udføres inden for én måned før eller efter denne dato. §
4. For registreringspligtig traktor udsteder en synsvirksomhed en national godkendelsesattest. Stk.
5. For påhængskøretøj med tank hørende til registreringspligtig traktor udsteder Beredskabsstyrelsen en national godkendelsesattest. Stk.
6. Den nationale godkendelsesattest har en gyldighedsperiode på et år. Gyldighedsperioden regnes fra datoen for synet af køretøjet. Stk.
7. Den nationale godkendelsesattests gyldighed kan forlænges ved syn hos en synsvirksomhed. Gyldighedsperioden for en forlængelse regnes fra seneste udløbsdato, hvis synet udføres inden for én måned før eller efter denne dato. Stk.
8. De i stk. 1 og 2 nævnte køretøjer, der tilhører de danske væbnede styrker, godkendes af en af Forsvarsministeriet udpeget myndighed. De nationale godkendelsesattester til sådanne køretøjer kan forlænges ved syn hos en af Forsvarsministeriet udpeget myndighed. Stk.
9. Forsvarsministeriet eller den myndighed, Forsvarsministeriet måtte bemyndige hertil, fastsætter retningslinjer for ansøgning og udstedelse af national godkendelsesattest for køretøjer tilhørende de danske væbnede styrker. §
10. For trækkende køretøj til påhængskøretøj med tank, der er registreringsfritaget og alene godkendt til anvendelse på lufthavnsområder, udsteder en synsvirksomhed en national godkendelsesattest. Stk.
11. For køretøj med tank, der er registreringsfritaget og alene godkendt til anvendelse på lufthavnsområder, udsteder Beredskabsstyrelsen en national godkendelsesattest. Stk.
12. Den nationale godkendelsesattest har en gyldighedsperiode på et år. Gyldighedsperioden regnes fra datoen for synet af køretøjet. Stk.
13. Den nationale godkendelsesattests gyldighed kan forlænges ved syn hos en synsvirksomhed. Gyldighedsperioden for en forlængelse regnes fra seneste udløbsdato, hvis synet udføres inden for én måned før eller efter denne dato. §
14. Tanke skal opfylde bestemmelserne i ADR og være godkendt af den kompetente danske myndighed eller et af denne udpeget organ. Stk.
15. Kravet om dansk tankgodkendelse gælder dog ikke for importerede tankcontainere, UN-tanke og MEGC's, der er godkendt af den kompetente myndighed i oprindelseslandet eller et af denne udpeget organ. Kravet om dansk tankgodkendelse gælder endvidere ikke for øvrige importerede tanke, hvortil den kompetente myndighed i oprindelseslandet eller et af denne udpeget organ har tildelt tankkode og udstedt ADR-attest på baggrund af 2001-udgaven eller senere udgaver af ADR. Stk.
16. Arbejdstilsynet er den kompetente danske myndighed for tryktanke. Stk.
17. For øvrige tanke er Beredskabsstyrelsen den kompetente danske myndighed. Stk.
18. For tanke til køretøjer omfattet af § 21 bortset fra tankcontainere, UN-tanke og MEGC's udsteder Beredskabsstyrelsen eller et af denne udpeget organ, på baggrund af godkendelsen i medfør af stk. 1, den nødvendige dokumentation til brug for synsvirksomhedernes udstedelse af ADR-attest. Stk.
19. Tanke, bortset fra tryktanke, der er beregnet til tankning af fly, og som alene skal godkendes til anvendelse på lufthavnsområder, kan efter
20. januar 2005 fremstilles med de afvigelser fra ADR, der fremgår af EN 12312-5 for så vidt angår tankenes konstruktion. §
21. Trafikstyrelsen fastsætter retningslinjer for ansøgning om og udstedelse af ADR-attest og national godkendelsesattest. Stk.
22. Ved ansøgning om udstedelse af ADR-attest skal et af Trafikstyrelsen godkendt ansøgningsskema benyttes. Kapitel 6 Emballage §
23. Hver enkelt emballagetype, der anvendes ved transport af stoffer og genstande hørende til klasse 1, 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 8 eller 9, skal, hvor dette er påkrævet efter bestemmelserne i ADR, før ibrugtagning været prøvet og godkendt af et af Beredskabsstyrelsen anerkendt prøvningsorgan. Stk.
24. Emballage, der anvendes til transport af stoffer hørende til klasse 2 (trykbeholdere og tanke), skal opfylde de af Arbejdstilsynet fastsatte bestemmelser om transportabelt trykbærende udstyr. Stk.
25. Emballage til klasse 7 skal, hvor dette er påkrævet efter bestemmelserne i ADR, før ibrugtagning godkendes af Sundhedsstyrelsen. Kapitel 7 Sammenlæsning §
26. Sammenlæsning af stoffer og genstande skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR. Stk.
27. Virksomheder, der udfører sprængningsarbejder, må dog ved national vejtransport på samme køretøj sammenlæsse detonatorer i forenelighedsgruppe B samt eksplosive stoffer og genstande i forenelighedsgruppe D, som disse grupper nærmere er defineret i ADR, når disse stoffer og genstande transporteres fra opbevaringssted til arbejdssted og tilbage igen, og når følgende betingelser er opfyldt: 1) Der transporteres højst 200 stk. detonatorer i gruppe B. 2) Der transporteres højst 25 kg (netto) eksplosive stoffer og genstande i gruppe D. 3) Detonatorer samt eksplosive stoffer og genstande emballeres hver for sig i UN-godkendt emballage i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR. 4) Afstanden mellem emballager, der indeholder detonatorer, og emballager, der indeholder eksplosive stoffer og genstande, skal være mindst 1 meter. 5) Emballager, der indeholder detonatorer, og emballager, der indeholder eksplosive stoffer og genstande, skal være anbragt på køretøjet på en sådan måde, at de hurtigt kan fjernes. 6) Alle øvrige bestemmelser i ADR skal være overholdt. Kapitel 8 Uddannelse §
28. Førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods samt andet personale, som er involveret i vejtransport af farligt gods, skal opfylde de uddannelseskrav, som følger af ADR, jf. dog stk.
29. Stk.
30. Personer, der som led i synsvirksomhedernes årlige tekniske eftersyn foretager prøvekørsel af køretøjer indeholdende farligt gods eller rester heraf, skal alene have gennemført en uddannelse i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Stk.
31. Instruktører, der forestår undervisning af førere, som skal uddannes i henhold til afsnit 8.2.1 i ADR, skal have bestået den eksamen i vejtransport, der stilles krav om i bekendtgørelsen om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods. Stk.
32. Dokumentation for den senest gennemførte uddannelse i henhold til kapitel 1.3 og kapitel 1.10 i ADR skal opbevares af arbejdsgiveren under hele ansættelsesforholdet og i mindst 1 år efter ansættelsesforholdets ophør. §
33. Beredskabsstyrelsen udsteder og fornyer uddannelsesbeviser til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Stk.
34. Beredskabsstyrelsen fastsætter regler om uddannelse af førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods, regler om udstedelse og fornyelse af uddannelsesbeviser og om vilkår for godkendelse af kurser. For så vidt angår radioaktive stoffer fastsætter Beredskabsstyrelsen bestemmelserne efter samråd med Sundhedsstyrelsen. Stk.
35. Beredskabsstyrelsen godkender og fører tilsyn med kurserne, jf. stk.
36. Beredskabsstyrelsen udarbejder endvidere eksamensopgaverne. §
37. Personer, der i henhold til ADR udfører eftersyn og prøvning af IBC's af metal, IBC's af stiv plast eller komposit IBC's, skal have gennemført en uddannelse, der er godkendt af Beredskabsstyrelsen. Dokumentation for gennemført uddannelse skal på forlangende forevises Beredskabsstyrelsen. Stk.
38. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 er personer ansat hos et af Beredskabsstyrelsen godkendt prøvningsorgan. Kapitel 9 Tvangsruter mv. §
39. Politidirektøren kan efter forelæggelse for de relevante kommunale myndigheder bestemme, at vejtransport af farligt gods omfattet af bilag 4 skal føres ad bestemte ruter (tvangsruter) i tættere bebygget område. Rigspolitiet fastsætter de overordnede generelle retningslinjer for, i hvilket omfang der bør fastsættes tvangsruter. Stk.
40. Bestemmelser om tvangsruter fastsættes og offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Stk.
41. Politidirektøren sender et eksemplar af den lokale bekendtgørelse om tvangsruter til Rigspolitiet, der årligt udarbejder en oversigt over de fastsatte tvangsruter. Oversigten er tilgængelig i elektronisk form via hjemmesiden www.politi.dk. Stk.
42. Hvor transport af farligt gods efter stk. 1 skal foregå ad de fastsatte tvangsruter, må disse kun fraviges med forudgående tilladelse af politiet efter indhentet udtalelse fra det kommunale redningsberedskab. Stk.
43. Hvis der uden for tættere bebygget område foreligger et særligt behov for at regulere vejtransport af farligt gods, kan politiet efter forudgående forelæggelse for Rigspolitiet træffe afgørelse herom. Kapitel 10 Klage §
44. Afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter § 23, stk. 2, § 24, stk. 2, § 25, stk. 4 og 5, § 27, stk. 1, eller § 31 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. §
45. Afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen efter § 27, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. §
46. Afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen efter § 20 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. §
47. Afgørelser truffet af synsvirksomhederne efter § 21, stk. 2,
48. pkt., § 22, § 23, stk. 1 og 4, eller § 24, stk. 1 og 4, kan indbringes for Trafikstyrelsen. Stk.
49. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Stk.
50. Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 11 Kontrol, straf mv. §
51. Politiet kan standse et køretøj, hvormed der udføres vejtransport af farligt gods, og undersøge eller lade det undersøge med henblik på at kontrollere, at transporten opfylder reglerne i denne bekendtgørelse. Stk.
52. Politiets kontrol sker med udgangspunkt i den i bilag 5 optrykte tjekliste. Politiet overdrager føreren af køretøjet et eksemplar af tjeklisten. Stk.
53. I særlige tilfælde kan politiet foretage kontrol, der ikke tager udgangspunkt i tjeklisten, herunder foretage yderligere kontrol. §
54. Overtrædelse af bekendtgørelsens §§

3, § 4, stk. 1-2, § 9, stk.

3, § 10, stk. 2-7, §§ 11-13, § 14, stk. 1, § 15, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 25, stk. 1, §§ 27 og 28, § 29, stk. 1, 3, og 4, § 31, stk. 1, de tekniske forskrifter, der følger af § 41, og bilag 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes den, som overtræder regler og vilkår fastsat i medfør af § 30, stk.

1. Stk.
2. Overtrædelse af de af politiet fastsatte bestemmelser om tvangsruter, jf. § 32, straffes i henhold til færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3, med bøde. Stk.
3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
4. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttræden mv. §
5. Bekendtgørelsen træder i kraft den
6. juli 2013 og har virkning for tilladelser, der udstedes i henhold til bekendtgørelse efter denne dato. Stk.
7. Bekendtgørelse nr. 818 af
8. juni 2011 om vejtransport af farligt gods ophæves. Kapitel 13 Overgangsbestemmelser §
9. Bilag 2, kapitel I og II, indeholder overgangsbestemmelser for tanke og køretøjer, hvortil der er udstedt en konverteret national godkendelsesattest (konverteringsattest). §
10. Kapitel 9 i Tekniske Forskrifter af maj 1985 udarbejdet af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) for vejtransport af komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter (klasse 2) finder fortsat anvendelse. §
11. Etiketter i overensstemmelse med bilag 3, kapitel 1, gældende indtil
12. juni 2013, kan indtil
13. juni 2014 fortsat anvendes til transport i henhold til bilag 3, kapitel I og II. §
14. Affald, der er farligt gods i klasse 5.1, kan indtil den
15. oktober 2013 transporteres i overensstemmelse med bilag 3 gældende indtil den
16. juni
17. Bilag 1 EUROPÆISK KONVENTION OM INTERNATIONAL TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ (ADR) gældende fra
18. januar 2013 *) Rigspolitiet, Politiområdet, Nationalt Beredskabscenter 2013 Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR) Rigspolitiet Politiområdet Nationalt Beredskabscenter Rigspolitiets færdselssektion Ejby Industrivej 125-135 2600 Glostrup Telefon: 33 14 88 88 Redaktion: Beredskabsstyrelsen ISBN: 978-87-90606-08-4 *) ADR implementeres i dansk ret via en ændring af bekendtgørelse nr. 818 af
19. juni 2011 om vejtransport af farligt gods. FORORD Generelt Den Europæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR) blev udarbejdet den
20. september 1957 i Geneve under FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og trådte i kraft den
21. januar
22. Selve konventionen blev ændret ved en protokol til ændring af artikel 14, stk. 3, der blev udfærdiget den
23. august 1975 i New York og trådte i kraft den
24. april
25. Ifølge konventionens artikel 2 er international transport af farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra transport, ikke tilladt, hvorimod international transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt: - betingelserne i bilag A for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og mærkning, og - betingelserne i bilag B for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og drift. Ikke desto mindre bevarer den enkelte kontraherende part ifølge artikel 4 sin ret til at fastsætte regler for eller forbyde indførsel af farligt gods på sit område af andre grunde end hensynet til sikkerheden under transport. De kontraherende parter bevarer endvidere deres ret til ved bilaterale eller multilaterale aftaler at bestemme, at visse typer farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra international transport, på visse betingelser kan transporteres på deres område, eller at der for farligt gods, som ifølge bilag A må gøres til genstand for international transport, på deres område skal gælde betingelser, der er mere lempelige end betingelserne i bilag A og B. Bilag A og B er jævnligt blevet ændret og ajourført, siden ADR-konventionen trådte i kraft. Opbygningen af bilag A og B Beslutningen om at restrukturere ADR blev truffet på det
26. møde (
27. ‑
28. oktober 1992) i arbejdsgruppen for transport af farligt gods (WP. 15) under UNECE’s udvalg for indenlandske transporter på grundlag af et forslag fremsat af Den Internationale Vognmandsorganisation (IRU) (TRANS/WP. 15/124, afs. 100-108). Hovedformålet var at gøre bestemmelserne mere tilgængelige og brugervenlige, så de blev lettere at anvende, ikke kun i forbindelse med internationale vejtransporter underlagt ADR, men også, gennem national lovgivning eller fællesskabslovgivning, med indenlandske transporter i alle europæiske stater, og i sidste ende at sikre en ensartet regulering på europæisk plan. En nærmere fastlæggelse af de pligter, der påhviler transportkædens forskellige deltagere, en mere systematisk gruppering af kravene i forbindelse med de forskellige deltagere og en sondring mellem juridiske krav i ADR og de europæiske eller internationale standarder, der kan benyttes til opfyldelse af disse krav, blev også anset for nødvendig. Strukturen er i overensstemmelse med FN’s Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Model Regulations , the International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) og med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID). ADR er inddelt i ni dele, der dog stadig er grupperet i to bilag i overensstemmelse med konventionens artikel
29. Bilagene er opbygget som følger: Bilag A: Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande Del 1 Generelle bestemmelser Del 2 Klassificering Del 3 Fortegnelse over farligt gods, særlige bestemmelser samt undtagelser for transport af farligt gods emballeret i begrænsede og undtagne mængder Del 4 Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke Del 5 Bestemmelser for forsendelse Del 6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager, IBC’s, storemballager, tanke og bulkcontainere Del 7 Bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering Bilag B: Bestemmelser for transportmateriel og transportens gennemførelse Del 8 Bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt dokumentation Del 9 Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer Del 1 i den restrukturerede udgave af ADR, der indeholder generelle bestemmelser og definitioner, er en væsentlig del, da den indeholder alle definitioner af de termer, som benyttes i de øvrige dele, og nøjagtigt definerer ADR’s anvendelsesområde, herunder undtagelsesmuligheder, samt andre reglers anvendelighed. Den indeholder endvidere bestemmelser vedrørende uddannelse, fravigelser, overgangsordninger, de respektive sikkerhedsforpligtelser, som påhviler de forskellige deltagere i transportkæden ved transport af farligt gods, kontrolforanstaltninger, sikkerhedsrådgivere, restriktioner for transport af farligt gods gennem vejtunneler samt sikring. Et centralt element i den restrukturerede ADR er tabel A i kapitel 3.2, der indeholder listen over farligt gods i nummerorden efter UN-nummer. Når først UN-nummeret for et farligt stof eller en farlig genstand er bestemt, giver tabellen krydshenvisninger til de særlige bestemmelser for transport af det pågældende stof eller den pågældende genstand og til de kapitler eller afsnit, hvori disse særlige bestemmelser er beskrevet. Alligevel må man huske på, at foruden de særlige bestemmelser finder de generelle bestemmelser og bestemmelserne for de specifikke klasser i de forskellige dele dog anvendelse, hvor det er relevant. Der er endvidere udarbejdet en alfabetisk fortegnelse, der angiver UN-nummeret for de enkelte typer farligt gods. Denne fortegnelse er medtaget som tabel B i kapitel 3.2, så det er lettere at benytte tabel A, når UN-nummeret er ukendt. Tabel B er ikke en officiel del af ADR og er kun medtaget for at gøre publikationen mere brugervenlig. Når gods, der er eller mistænkes for at være farligt, ikke findes under sin betegnelse i tabel A eller B, skal det klassificeres i overensstemmelse med del 2, som indeholder alle relevante procedurer og kriterier til bestemmelse af, om godset anses for farligt eller ej, og hvilket UN-nummer det skal tildeles. Juridiske tekster Nærværende udgave ("ADR 2013") omfatter alle nye ændringer vedtaget af WP. 15 i 2010, 2011 og 2012 og indeholdt i dokumenterne ECE/TRANS/WP. 15/213 og -/Corr. 1 og ECE/TRANS/WP. 15/213/Add. 1, og som, når de er godkendt af de kontraherende parter i overensstemmelse med ADR-konventionens artikel 14, stk. 3, træder i kraft den
30. januar
31. 1.6.1.1 i bilag A indeholder dog overgangsbestemmelser, hvorefter den forrige udgave ("ADR 2011") fortsat kan anvendes indtil
32. juni
33. Territorialt anvendelsesområde ADR-konventionen er en overenskomst indgået mellem stater, og der er ingen overordnet håndhævende myndighed. I praksis udfører de kontraherende parter landevejskontrol, og manglende overholdelse kan føre til retsforfølgelse i henhold til national lovgivning. ADR foreskriver ingen sanktioner. En fortegnelse over de kontraherende parter pr.
34. januar 2013 er medtaget som et bilag til "Indledningen" efter afsnittet om underskriftsprotokol. ADR finder anvendelse på transporter, der berører mindst to kontraherende parters område. Det bør desuden bemærkes, at ADR-konventionens bilag A og B med henblik på ensartethed og fri handel i Den Europæiske Union (EU) nu er indført af EU-medlemslandene som grundlag for regulering af transport af farligt gods ad vej inden for og mellem deres territorier (Rådets direktiv 2008/68/EF af
35. september 2008 om indlandstransport af farligt gods med senere ændringer). En række lande uden for EU har også indført ADR-konventionens bilag A og B som grundlag for deres nationale lovgivning. Yderligere informationer Forespørgsler vedrørende ADR stiles til den relevante kompetente myndighed. Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden for transportafdelingen under UNECE: http://www.unece.org/trans/danger/danger.htm Her findes løbende opdaterede oplysninger om; - generel information om ADR, - konventionen (uden bilag), - underskriftsprotokol, - status på ADR-konventionen, - depositarmeddelelser, - information om lande (kompetente myndigheder, notifikationer), - skriftlige anvisninger på de forskellige sprog, - multilaterale aftaler, - ADR 2013 (filer), - ADR 2011 (filer), - ADR 2011 (ændringer), - tidligere versioner af ADR (filer og ændringer), - publikationsdetaljer og corrigenda Indholdsfortegnelse Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej Underskriftsprotokol Fortegnelse over lande, som er kontraherende parter til ADR-konventionen Bilag A Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande Del 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1.1 Omfang og anvendelsesområde 1.1.1 Opbygning 1.1.2 Omfang 1.1.3 Undtagelser 1.1.4 Anvendelse af andre regelsæt 1.1.5 Anvendelse af standarder Kapitel 1.2 Definitioner og måleenheder 1.2.1 Definitioner 1.2.2 Måleenheder Kapitel 1.3 Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods 1.3.1 Omfang og anvendelsesområde 1.3.2 Uddannelsens karakter 1.3.3 Dokumentation Kapitel 1.4 Parternes sikkerhedsforpligtelser 1.4.1 Almindelige sikkerhedsforanstaltninger 1.4.2 De vigtigste parters forpligtelser 1.4.3 De øvrige parters forpligtelser Kapitel 1.5 Fravigelser 1.5.1 Midlertidige fravigelser 1.5.2 (Reserveret) Kapitel 1.6 Overgangsbestemmelser 1.6.1 Generelt 1.6.2 Trykbeholdere og beholdere til gasser i klasse 2 1.6.3 Faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke og batterikøretøjer 1.6.4 Tankcontainere, UN-tanke og MEGC’s 1.6.5 Køretøjer 1.6.6 Klasse 7 Kapitel 1.7 Generelle bestemmelser for klasse 7 1.7.1 Omfang og anvendelse 1.7.2 Strålingsbeskyttelsesprogram 1.7.3 Kvalitetssikring 1.7.4 Særligt arrangement 1.7.5 Radioaktive stoffer med andre farlige egenskaber 1.7.6 Manglende overholdelse Kapitel 1.8 Kontroller og andre støttetiltag, der skal sikre, at sikkerhedsforskrifterne bliver efterlevet 1.8.1 Administrative kontroller af farligt gods 1.8.2 Gensidig administrativ bistand 1.8.3 Sikkerhedsrådgiver 1.8.4 Fortegnelse over kompetente myndigheder og de af dem udpegede organer 1.8.5 Rapportering om alvorlige uheld eller hændelser med farligt gods 1.8.6 Administrative kontroller ved anvendelse af overensstemmelsesvurderinger, periodiske eftersyn, mellemliggende eftersyn og særlige kontroller i henhold til 1.8.7 1.8.7 Procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodisk eftersyn 1.8.8 Procedurer for overensstemmelsesvurdering af gaspatroner Kapitel 1.9 Transportrestriktioner pålagt af de kompetente myndigheder 1.9.5 Tunnelrestriktioner Kapitel 1.10 Sikringsbestemmelser 1.10.1 Generelle bestemmelser 1.10.2 Sikringsuddannelse 1.10.3 Bestemmelser for højrisikogods Del 2 Klassificering Kapitel 2.1 Generelle bestemmelser 2.1.1 Indledning 2.1.2 Principper for klassificering 2.1.3 Klassificering af stoffer inkl. opløsninger og blandinger (såsom præparater og affald), som ikke er nævnt ved navn 2.1.4 Klassificering af prøver Kapitel 2.2 Specifikke bestemmelser for de enkelte klasser 2.2.1 Klasse 1 - Eksplosive stoffer og genstande 2.2.2 Klasse 2 - Gasser 2.2.3 Klasse 3 - Brandfarlige væsker 2.2.41 Klasse 4.1 - Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer 2.2.42 Klasse 4.2 - Selvantændelige stoffer 2.2.43 Klasse 4.3 - Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand 2.2.51 Klasse 5.1 - Oxiderende stoffer 2.2.52 Klasse 5.2 - Organiske peroxider 2.2.61 Klasse 6.1 - Giftige stoffer 2.2.62 Klasse 6.2 - Smittefarlige stoffer 2.2.7 Klasse 7 - Radioaktive stoffer 2.2.8 Klasse 8 - Ætsende stoffer 2.2.9 Klasse 9 - Forskellige farlige stoffer og genstande Kapitel 2.3 Prøvningsmetoder 2.3.0 Generelt 2.3.1 Udsvedningsprøvning af sprængstof, type A 2.3.2 Prøvning af nitrerede celluloseblandinger i klasse 4.1 2.3.3 Prøvninger af brandfarlige væsker i klasse 3, 6.1 og 8 2.3.4 Prøvning til bestemmelse af viskositet 2.3.5 Klassifikation af organometalliske stoffer hørende til klasse 4.

4.3 Del 3 Fortegnelse over farligt gods, særlige bestemmelser samt undtagelser for transport af farligt gods emballeret i begrænsede og undtagne mængder Kapitel 3.1 Generelle bestemmelser 3.1.1 Indledning 3.1.2 Officiel godsbetegnelse 3.1.3 Opløsninger eller blandinger Kapitel 3.2 Fortegnelse over farligt gods 3.2.1 Tabel A: Fortegnelse over farligt gods i UN-numerisk rækkefølge 3.2.2 Tabel B: Alfabetisk fortegnelse over stoffer og genstande i ADR Kapitel 3.3 Særlige bestemmelser gældende for bestemte stoffer og genstande Kapitel 3.4 Farligt gods emballeret i begrænsede mængder Kapitel 3.5 Farligt gods emballeret i undtagne mængder 3.5.1 Undtagne mængder 3.5.2 Emballager 3.5.3 Prøvning af kolli 3.5.4 Mærkning af kolli 3.5.5 Højeste tilladte antal kolli i køretøj eller i container 3.5.6 Dokumenter Del 4 Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke Kapitel 4.1 Anvendelse af emballager, herunder IBC’s og storemballager 4.1.1 Generelle bestemmelser for emballering af farligt gods i emballager, herunder IBC’s og storemballager 4.1.2 Yderligere generelle bestemmelser for anvendelsen af IBC’s 4.1.3 Generelle bestemmelser vedrørende emballeringsforskrifter 4.1.4 Fortegnelse over emballeringsforskrifter 4.1.5 Særlige emballeringsbestemmelser for gods i klasse 1 4.1.6 Særlige emballeringsbestemmelser for gods i klasse

gods i andre klasser henført til emballeringsforskrift P200 4.1.7 Særlige emballeringsbestemmelser for organiske peroxider i klasse 5.

selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 4.1.8 Særlige emballeringsbestemmelser for smittefarlige stoffer i klasse 6.2 4.1.9 Særlige emballeringsbestemmelser for klasse 7 4.1.10 Særlige bestemmelser for sammenpakning Kapitel 4.2 Anvendelse af UN-tanke og UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’

1. s)4.2.1 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af stoffer i klasse 1 og klasserne 3 til 9 4.2.2 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af ikke-kølede fordråbede gasser og kemikalier under tryk 4.2.3 Generelle bestemmelser for anvendelsen af UN-tanke til transport af kølede fordråbede gasser 4.2.4 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
2. s)4.2.5 Tankanvisninger og særlige bestemmelser for UN-tanke Kapitel 4.3 Anvendelse af faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metal samt batterikøretøjer og multielement gascontainere (MEGC’
3. s)4.3.1 Anvendelsesområde 4.3.2 Bestemmelser, som finder anvendelse for alle klasser 4.3.3 Særlige bestemmelser, der finder anvendelse for klasse 2 4.3.4 Særlige bestemmelser, der finder anvendelse for klasse 3 til 9 4.3.5 Særlige bestemmelser Kapitel 4.4 Anvendelse af faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad af fiberforstærket plast 4.4.1 Generelt 4.4.2 Drift Kapitel 4.5 Anvendelse af slamsugertanke 4.5.1 Anvendelse 4.5.2 Drift Kapitel 4.6 (Reserveret) Kapitel 4.7 Anvendelse af MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 4.7.1 Anvendelse 4.7.2 Drift Del 5 Bestemmelser for forsendelse Kapitel 5.1 Generelle bestemmelser 5.1.1 Anvendelse og generelle bestemmelser 5.1.2 Brug af ekstra ydre emballage 5.1.3 Tomme, urensede emballager (herunder IBC’s og storemballager), tanke, køretøjer og containere til transport i bulk 5.1.4 Sammenpakning 5.1.5 Generelle bestemmelser for klasse 7 Kapitel 5.2 Mærkning 5.2.1 Mærkning af kolli med påskrifter 5.2.2 Mærkning af kolli med faresedler Kapitel 5.3 Mærkning af containere, MEGC’s, MEMU’s, tankcontainere, UN-tanke og køretøjer 5.3.1 Mærkning med faresedler 5.3.2 Mærkning med orangefarvede fareskilte 5.3.3 Symbol for stoffer ved forhøjet temperatur 5.3.4 (Reserveret) 5.3.5 (Reserveret) 5.3.6 Symbol for miljøfarlige stoffer Kapitel 5.4 Dokumentation 5.4.0 Generelt 5.4.1 Transportdokument for farligt gods og beslægtede oplysninger 5.4.2 Pakkeattest for store containere og køretøjer 5.4.3 Skriftlige anvisninger 5.4.4 Opbevaring af oplysninger om transport af farligt gods 5.4.5 Eksempel på en multimodal farligt gods formular Kapitel 5.5 Særlige bestemmelser 5.5.1 (Slettet) 5.5.2 Særlige bestemmelser for lasttransportenheder, som er desinficeret med gas (UN 3359) 5.5.3 Særlige bestemmelser for kolli samt køretøjer og containere indeholdende stoffer, der indebærer risiko for kvælning ved anvendelse til køling eller konditionering (f.eks. tøris (UN 1845) eller nitrogen, kølet, flydende (UN 1977) eller argon, kølet, flydende (UN 1951)) Del 6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager, IBC’s, storemballager, tanke og bulkcontainere Kapitel 6.1 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager 6.1.1 Generelt 6.1.2 Kodemærkning af emballagetyper 6.1.3 Mærkning (med kode) 6.1.4 Bestemmelser for emballager 6.1.5 Bestemmelser for prøvning af emballager 6.1.6 Standardvæsker til kontrol af den kemiske forenelighedsprøvning af polyethylenemballager inklusive IBC’s i overensstemmelse med henholdsvis 6.1.5.2.6 og 6.5.6.3.5 Kapitel 6.2 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af trykbeholdere, aerosolbeholdere og små beholdere indeholdende gas (gaspatroner) og brændselscellepatroner indeholdende fordråbet brandfarlig gas 6.2.1 Generelle bestemmelser 6.2.2 Bestemmelser for UN-trykbeholdere 6.2.3 Generelle bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere 6.2.4 Bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere, der er konstrueret, fremstillet og prøvet i henhold til standarder 6.2.5 Bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere, der ikke er konstrueret, fremstillet og prøvet i henhold til standarder 6.2.6 Generelle bestemmelser for aerosolbeholdere og små beholdere indeholdende gas (gaspatroner) og brændselscellepatroner indeholdende fordråbet brandfarlig gas Kapitel 6.3 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager til smittefarlige stoffer hørende til kategori A i klasse 6.2 6.3.1 Generelt 6.3.2 Bestemmelser vedrørende emballager 6.3.3 Kodemærkning af emballagetyper 6.3.4 Mærkning 6.3.5 Bestemmelser for prøvning af emballager Kapitel 6.4 Bestemmelser for konstruktion, prøvning og godkendelse af kolli og stoffer i klasse 7 6.4.1 (Reserveret) 6.4.2 Generelle bestemmelser 6.4.3 (Reserveret) 6.4.4 Bestemmelser for undtagelseskolli 6.4.5 Bestemmelser for industrielle kolli 6.4.6 Bestemmelser for kolli med uranhexafluorid 6.4.7 Bestemmelser for type A kolli 6.4.8 Bestemmelser for type B(U) kolli 6.4.9 Bestemmelser for type B(M) kolli 6.4.10 Bestemmelser for type C kolli 6.4.11 Bestemmelser for kolli, der indeholder fissile stoffer 6.4.12 Prøvningsprocedurer og påvisning af overensstemmelse 6.4.13 Prøvning af indeslutningssystemets tilstand og afskærmning samt evaluering af kritikalitetssikkerhed 6.4.14 Anstødsflade for faldprøvning 6.4.15 Prøvning til påvisning af evnen til at holde til normale transportforhold 6.4.16 Yderligere prøvning for type A kolli til væsker og gasser 6.4.17 Prøvning til påvisning af evnen til at holde til uheld under transport 6.4.18 Udvidet prøve ved nedsænkning i vand for type B(U) kolli og type B(M) kolli med mere end 10 5 A 2 samt type C kolli 6.4.19 Vandindtrængningsprøve for kolli, der indeholder fissile stoffer 6.4.20 Prøvninger for type C kolli 6.4.21 Eftersyn af emballage, som er konstrueret til at indeholde mindst 0,1 kg uranhexafluorid 6.4.22 Godkendelse af emballagekonstruktion og materialer 6.4.23 Ansøgning om og godkendelse af transport af radioaktive stoffer Kapitel 6.5 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af IBC’s 6.5.1 Generelle bestemmelser 6.5.2 Mærkning (med kode) 6.5.3 Konstruktionsbestemmelser 6.5.4 Prøvning, typegodkendelse og eftersyn 6.5.5 Specifikke bestemmelser for IBC’s 6.5.6 Bestemmelser for prøvning af IBC’s Kapitel 6.6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af storemballager 6.6.1 Generelt 6.6.2 Kodemærkningssystem for storemballager 6.6.3 Mærkning (med kode) 6.6.4 Specifikke bestemmelser for storemballager 6.6.5 Bestemmelser for prøvning af storemballager Kapitel 6.7 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke og UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
4. s)6.7.1 Anvendelsesområde og generelle bestemmelser 6.7.2 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af stoffer i klasse 1 og klasserne 3 til 9 6.7.3 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af ikke-kølede, fordråbede gasser 6.7.4 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af kølede, fordråbede gasser 6.7.5 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
5. s)beregnet til transport af ikke-kølede gasser Kapitel 6.8 Bestemmelser for konstruktion, typegodkendelse, eftersyn, prøvning og mærkning af samt udstyr til faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metal samt batterikøretøjer og multielement gascontainere (MEGC’
6. s)6.8.1 Anvendelsesområde 6.8.2 Bestemmelser som finder anvendelse på alle klasser 6.8.3 Specifikke bestemmelser for klasse 2 6.8.4 Særlige bestemmelser 6.8.5 Bestemmelser for materialer til og konstruktion af svejste faste tanke, svejste aftagelige tanke og svejste tanke til tankcontainere, samt svejste faste tanke, svejste aftagelige tanke og svejste tanke til tankcontainere til transport af kølede, fordråbede gasser i klasse 2 Kapitel 6.9 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, typegodkendelse, prøvning og mærkning af samt udstyr til faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad af fiberforstærket plast 6.9.1 Generelt 6.9.2 Fremstilling 6.9.3 Udstyr 6.9.4 Typeprøvning og -godkendelse 6.9.5 Eftersyn 6.9.6 Mærkning Kapitel 6.10 Bestemmelser for fremstilling, typegodkendelse, eftersyn og mærkning af samt udstyr til slamsugertanke 6.10.1 Generelt 6.10.2 Konstruktion 6.10.3 Udstyr 6.10.4 Eftersyn Kapitel 6.11 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af bulkcontainere 6.11.1 Definitioner 6.11.2 Anvendelsesområde og generelle bestemmelser 6.11.3 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af containere, som er i overensstemmelse med CSC, anvendt som BK1 eller BK2 bulkcontainere 6.11.4 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling og godkendelse af BK1 og BK2 bulkcontainere bortset fra containere, som er i overensstemmelse med CSC Kapitel 6.12 Bestemmelser for konstruktion, udstyr, typegodkendelse, eftersyn og prøvning samt mærkning af tanke, bulkcontainere og særlige rum til eksplosive stoffer i MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 6.12.1 Omfang 6.12.2 Generelle bestemmelser 6.12.3 Tanke 6.12.4 Udstyr 6.12.5 Særlige rum til eksplosive stoffer Del 7 Bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering Kapitel 7.1 Generelle bestemmelser Kapitel 7.2 Bestemmelser for transport i kolli Kapitel 7.3 Bestemmelser for transport i bulk 7.3.1 Generelle bestemmelser 7.3.2 Tillægsbestemmelser vedrørende transport i bulk, når bestemmelserne i 7.3.1.1 (
7. a)finder anvendelse 7.3.3 Særlige bestemmelser for transport i bulk, når bestemmelserne i 7.3.1.1 (
8. b)finder anvendelse Kapitel 7.4 Bestemmelser for transport i tanke Kapitel 7.5 Bestemmelser for af- og pålæsning og håndtering 7.5.1 Generelle bestemmelser for af- og pålæsning og håndtering 7.5.2 Forbud mod sammenlæsning 7.5.3 (Reserveret) 7.5.4 Forholdsregler i forbindelse med fødevarer, andre næringsmidler og foderstoffer 7.5.5 Begrænsning af transporterede mængder 7.5.6 (Reserveret) 7.5.7 Håndtering og stuvning 7.5.8 Rengøring efter aflæsning 7.5.9 Forbud mod rygning 7.5.10 Forholdsregler mod elektrostatisk ladning 7.5.11 Tillægsbestemmelser for visse klasser eller visse typer gods Bilag B Bestemmelser for transportmateriel og transportens gennemførelse Del 8 Bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt dokumentation Kapitel 8.1 Generelle bestemmelser for transporterende enheder og udstyr herpå 8.1.1 Transporterende enheder 8.1.2 Dokumenter, der skal følge med den transporterende enhed 8.1.3 Afmærkning med faresedler og orangefarvede skilte 8.1.4 Brandslukningsmateriel 8.1.5 Diverse udstyr og personlige værnemidler Kapitel 8.2 Bestemmelser for uddannelse af køretøjets mandskab 8.2.1 Formål og generelle bestemmelser for uddannelse af førere 8.2.2 Specifikke bestemmelser for uddannelse af førere 8.2.3 Uddannelse af andre personer end førere med bevis i henhold til 8.2.1, som er involveret i transport af farligt gods ad vej Kapitel 8.3 Diverse bestemmelser, der skal opfyldes af køretøjets mandskab 8.3.1 Passagerer 8.3.2 Brug af brandslukningsmateriel 8.3.3 Forbud mod åbning af kolli 8.3.4 Transportable belysningsanordninger 8.3.5 Forbud mod rygning 8.3.6 Standsning af motoren under af- og pålæsning 8.3.7 Brug af parkeringsbremse og stopklodser 8.3.8 Brug af kabler Kapitel 8.4 Bestemmelser for opsyn med køretøjer Kapitel 8.5 Tillægsbestemmelser for visse klasser eller stoffer Kapitel 8.6 Restriktioner for transport af farligt gods gennem vejtunneler 8.6.1 Generelle bestemmelser 8.6.2 Færdselstavler eller signaler, der regulerer kørsel med køretøjer, der transporterer farligt gods 8.6.3 Tunnelrestriktionskoder 8.6.4 Restriktioner for transporterende enheder, der transporterer farligt gods gennem tunneler Del 9 Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer Kapitel 9.1 Omfang, definitioner og bestemmelser for godkendelse af køretøjer 9.1.1 Omfang og definitioner 9.1.2 Godkendelse af EX/II-, EX/III-, FL-, OX- og AT-køretøjer samt MEMU’s 9.1.3 Godkendelsesattest Kapitel 9.2 Bestemmelser for konstruktion af køretøjer 9.2.1 Overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel 9.2.2 Elektrisk udstyr 9.2.3 Bremseudstyr 9.2.4 Forebyggelse af brandrisiko 9.2.5 Hastighedsbegrænser 9.2.6 Tilkoblingsanordninger på påhængskøretøjer Kapitel 9.3 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede EX/II- eller EX/III-køretøjer beregnet til transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1) i emballager 9.3.1 Materialer til køretøjers opbygning 9.3.2 Forbrændingsvarmeanlæg 9.3.3 EX/II-køretøjer 9.3.4 EX/III-køretøjer 9.3.5 Lastrum og motor 9.3.6 Lastrum og udvendige varmekilder 9.3.7 Elektrisk udstyr Kapitel 9.4 Tillægsbestemmelser for opbygninger på komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af farligt gods i kolli (andre end EX/II- og EX/III-køretøjer) Kapitel 9.5 Tillægsbestemmelser for opbygninger på komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af farlige faste stoffer i bulk Kapitel 9.6 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af temperaturkontrollerede stoffer Kapitel 9.7 Tillægsbestemmelser for faste tanke (tankvogne), batterikøretøjer og komplette eller kompletterede køretøjer, som anvendes til transport af farligt gods i aftagelige tanke med en kapacitet større end 1.000 liter eller i tankcontainere, UN-tanke eller MEGC’s med en kapacitet større end 3.000 liter (FL-, OX- og AT-køretøjer) 9.7.1 Generelle bestemmelser 9.7.2 Bestemmelser for tanke 9.7.3 Fastgørelsesanordninger 9.7.4 Jording af FL-køretøjer 9.7.5 Stabilitetskrav for tankvogne 9.7.6 Beskyttelse af bagenden af køretøjer 9.7.7 Forbrændingsvarmeanlæg 9.7.8 Elektrisk udstyr 9.7.9 Yderligere sikkerhedsbestemmelser vedrørende EX/III-køretøjer Kapitel 9.8 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 9.8.1 Generelle bestemmelser 9.8.2 Bestemmelser vedrørende tanke og bulkcontainere 9.8.3 Jording af MEMU’s 9.8.4 Stabilitetskrav for MEMU’s 9.8.5 Beskyttelse af bagenden af MEMU’s 9.8.6 Forbrændingsvarmeanlæg 9.8.7 Yderligere sikkerhedsbestemmelser 9.8.8 Yderligere sikringsbestemmelser EUROPÆISK KONVENTION OM INTERNATIONAL TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ DE KONTRAHERENDE PARTER, DER ØNSKER at øge sikkerheden i forbindelse med international vejtransport, ER BLEVET ENIGE om følgende: Artikel 1 I denne konvention forstås ved:
9. a)Køretøjer: Motorkøretøjer, leddelte køretøjer, påhængsvogne og sættevogne som defineret i artikel 4 i den internationale færdselskonvention af 19. september 1949. Undtaget herfra er dog køretøjer, som tilhører en af de kontraherende parters væbnede styrker, eller som disse er ansvarlige for.
10. b)Farligt gods: Stoffer og genstande, som ifølge Bilag A og B ikke, eller kun på visse betingelser, må gøres til genstand for international vejtransport.
11. c)International transport: Enhver transport, der foregår på mindst to af de kontraherende parters territorier med køretøjer som defineret under (
12. a)ovenfor. Artikel 2 1. International transport af farligt gods, som ifølge Bilag A er udelukket fra transport, er ikke tilladt, jvf. dog bestemmelserne i artikel 4, stk. 3. 2. International transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
13. a)betingelserne i Bilag A for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og etikettering, og
14. b)betingelserne i Bilag B for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og kørsel, jf. dog bestemmelserne i artikel 4, stk. 2. Artikel 3 Bilagene til denne konvention skal udgøre en integreret bestanddel af konventionen. Artikel 4 1. Hver kontraherende part bevarer sin ret til at fastsætte regler for eller at forbyde indførsel af farligt gods på sit territorium af andre grunde end hensynet til færdselssikkerheden. 2. Køretøjer, som allerede var i drift på en kontraherende parts territorium ved ikrafttrædelsen af denne konvention, eller som sættes i drift senest to måneder efter ikrafttrædelsen, kan anvendes til international transport af farligt gods i et tidsrum på tre år efter ikrafttrædelsen, selv i tilfælde af, at disse køretøjers konstruktion og udstyr ikke fuldt ud opfylder betingelserne i Bilag B for den pågældende transport. Dette tidsrum kan dog forkortes ved særlige bestemmelser i Bilag B. 3. De kontraherende parter bevarer deres ret til ved bilaterale eller multilaterale særaftaler at bestemme, at visse typer af farligt gods, som ifølge denne konvention er udelukket fra enhver form for international transport, på visse betingelser kan transporteres på de pågældende parters territorier, eller at der for farligt gods, som ifølge denne konvention kun må gøres til genstand for international transport på visse betingelser, på de pågældende parters territorier skal gælde betingelser, der er mere lempelige end betingelserne i denne konvention. Sådanne bilaterale eller multilaterale særaftaler skal tilstilles generalsekretæren for De Forenede Nationer, som derefter sender dem til de kontraherende parter, der ikke har tiltrådt de pågældende særaftaler. Artikel 5 Transporter, som er undergivet denne konvention, er fortsat undergivet generelle nationale eller internationale forskrifter om færdsel på vej, international vejtransport eller international varehandel. Artikel 6 1. Medlemslandene i Den økonomiske Kommission for Europa, og lande, der ifølge paragraf 8 i Kommissionens mandat har konsultativ status kan blive parter i denne konvention:
15. a)ved underskrift,
16. b)ved ratifikation efter underskrift med forbehold af ratifikation, eller
17. c)ved tiltrædelse. 2. Lande, der i medfør af paragraf 11 i mandatet for Den økonomiske Kommission for Europa kan deltage i visse arbejder, kan blive parter i denne konvention ved tiltrædelse efter konventionens ikrafttrædelse. 3. Konventionen er åben for underskrift indtil den 15. september 1957. Efter denne dato er den åben for tiltrædelse. 4. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet hos generalsekretæren for De Forenede Nationer. Artikel 7 1. Denne konvention træder i kraft én måned efter den dato, hvor fem af de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande har underskrevet konventionen uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument. Dog træder bilagene til denne konvention først i kraft seks måneder efter selve konventionens ikrafttrædelse. 2. For lande, der ratificerer denne konvention, eller som tiltræder den, efter at de i artikel 6, stk. 1 nævnte fem lande har underskrevet den uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, træder denne konvention i kraft én måned efter, at det pågældende land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og bilagene til konventionen bliver gældende i det pågældende land fra samme dato, hvis de allerede er trådt i kraft, og, hvis dette ikke er tilfældet, på ikrafttrædelsesdatoen ifølge stk. 1 i denne artikel. Artikel 8 1. Denne konvention kan opsiges fra en kontraherende parts side ved underretning til generalsekretæren for De Forenede Nationer. 2. Opsigelsen får virkning ét år efter den dato, hvor generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen. Artikel 9 1. Denne konvention ophæves, hvis antallet af kontraherende parter, efter konventionens ikrafttrædelse, i tolv på hinanden følgende måneder har været under fem. 2. tilfælde af, at der indgås en verdensomspændende konvention om regulering af transport af farligt gods, ophæves uden videre alle bestemmelser i denne konvention, som måtte være i strid med nogen bestemmelse i en sådan verdensomspændende konvention, mellem parter i denne konvention, der tilslutter sig den verdensomspændende konvention, og erstattes af den pågældende bestemmelse i den verdensomspændende konvention. Artikel 10 1. Ethvert land kan, når det underskriver denne konvention uden forbehold af ratifikation, eller når det deponerer ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet, eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, ved en meddelelse stilet til generalsekretæren for De Forenede Nationer erklære, at denne konvention skal finde anvendelse på alle eller enkelte af de territorier, som det repræsenterer i internationale forhold. Konventionen og dens bilag finder anvendelse på det eller de i meddelelsen nævnte territorier én måned efter, at denne er modtaget af generalsekretæren for De Forenede Nationer. 2. Ethvert land, som i henhold til stk. 1 ovenfor har afgivet erklæring, om at denne konvention skal finde anvendelse på et territorium, som det repræsenterer i internationale forhold, kan ifølge artikel 8 opsige denne konvention for det pågældende territoriums vedkommende. Artikel 11 1. Enhver tvistighed mellem to eller flere kontraherende parter angående fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, skal så vidt muligt afgøres ved forhandling mellem de pågældende parter. 2. Enhver tvistighed, der ikke har kunnet afgøres ved forhandling, skal henvises til voldgift, hvis en af de kontraherende parter kræver det, og tvisten skal forelægges en eller flere voldgiftsmænd, der udpeges af sagens parter i fællesskab. Hvis parterne ikke inden for tre måneder efter begæringen om voldgift har kunnet blive enige om valget af en eller flere voldgiftsmænd, kan en af sagens parter anmode generalsekretæren for De Forenede Nationer om at udpege en enkelt voldgiftsmand, for hvem tvisten skal forelægges til afgørelse. 3. Den kendelse, der afsiges af den eller de voldgiftsmænd, der udpeges i henhold til stk. 2 i denne artikel, er bindende for sagens parter. Artikel 12 1. Enhver kontraherende part kan ved underskriften, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke betragter sig som bundet af artikel 11. De øvrige kontraherende parter er ikke bundet af artikel 11 over for en part, der har taget et sådant forbehold. 2. En kontraherende part, der har taget forbehold i henhold til stk. 1 i denne artikel, kan til enhver tid ophæve dette forbehold ved meddelelse til generalsekretæren for De Forenede Nationer. Artikel 13 1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver af de kontraherende parter ved underretning til generalsekretæren for De Forenede Nationer begære indkaldt til en konference med henblik på en revision af konventionens tekst. Generalsekretæren for De Forenede Nationer giver de øvrige kontraherende parter meddelelse om denne begæring, og indkalder til en revisionskonference, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter har meddelt deres tilslutning til denne begæring inden fire måneder efter generalsekretærens meddelelse. 2. Hvis der indkaldes til en konference i henhold til stk. 1 i denne artikel, giver generalsekretæren for De Forenede Nationer alle kontraherende parter meddelelse herom, og opfordrer disse til inden tre måneder at fremsætte forslag, som de ønsker behandlet på konferencen. Generalsekretæren tilstiller samtlige kontraherende parter en foreløbig dagsorden for konferencen samt ordlyden af de fremsatte forslag, mindst tre måneder før konferencens åbning. 3. Generalsekretæren indbyder alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande samt lande, der er blevet parter i konventionen i medfør af artikel 6, stk. 2, til at deltage i enhver konference, der indkaldes ifølge denne artikel. Artikel 14 *) 1. En kontraherende part kan, uafhængigt af den i artikel 13 fastsatte revisionsprocedure, foreslå en eller flere ændringer af bilagene til denne konvention. Den pågældende part skal i så fald tilstille generalsekretæren for De Forenede Nationer ordlyden af forslaget. Med henblik på at opnå overensstemmelse mellem disse bilag og andre konventioner om transport af farligt gods, kan generalsekretæren ligeledes foreslå ændringer af bilagene til denne konvention. 2. Generalsekretæren tilstiller alle kontraherende parter forslag, der er fremsat i henhold til stk. 1 i denne artikel og underretter ligeledes de øvrige i artikel 6, stk. 1 nævnte lande om sådanne forslag. 3. Ethvert forslag om ændring af bilagene anses for vedtaget, medmindre mindst en tredjedel af de kontraherende parter, eller mindst fem, hvis en tredjedel er mere end fem, skriftligt har fremsat deres indvendinger mod den foreslåede ændring over for generalsekretæren senest tre måneder efter at denne har udsendt forslaget, Hvis ændringen anses for vedtaget, træder den i kraft i alle de kontraherende parter efter en ny tre måneders periode, dog ikke i følgende tilfælde:
18. a)Hvis der er foretaget tilsvarende ændringer af andre internationale konventioner som er nævnt i stk. 1 i denne artikel, eller sådanne kan forventes, træder ændringen i kraft efter udløbet af en frist, der fastsættes af generalsekretæren på en sådan måde, at ændringen så vidt muligt træder i kraft samtidig med de ændringer, der er foretaget, eller som vil blive foretaget, i ovennævnte konventioner. Denne frist skal dog mindst være på en måned.
19. b)Den kontraherende part, der fremsætter forslag om ændring, kan i sit forslag anføre en frist på mere end tre måneder for ændringens ikrafttræden, såfremt den vedtages. 4. Generalsekretæren tilstiller så tidligt som muligt alle kontraherende parter og alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande enhver indvendig mod en foreslået ændring, der fremsættes af en kontraherende part. 5. Hvor et forslag til ændring af bilagene ikke anses for vedtaget, men hvor mindst én kontraherende part ud over forslagsstilleren skriftligt har meddelt generalsekretæren, at den tiltræder ændringsforslaget, skal alle kontraherende parter og alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande indkaldes til et møde, der skal afholdes senest tre måneder efter udløbet af den i stk. 3 ovenfor nævnte tre måneders frist for fremsættelse af indvendinger mod ændringen. Generalsekretæren kan til dette møde ligeledes indbyde repræsentanter for:
20. a)mellemstatslige organisationer med kompetence i transportspørgsmål og
21. b)internationale mellemstatlige organisationer, hvis virksomhed direkte har forbindelse med transport af farligt gods på de kontraherende parters territorier. 6. Ethvert ændringsforslag, der tiltrædes af flere end halvdelen af samtlige kontraherende parter på et møde, der er indkaldt i henhold til stk. 5 i denne artikel, træder i kraft for alle kontraherende parter i overensstemmelse med den procedure, der opnås enighed om på det pågældende møde af flertallet af de deltagende kontraherende parter. *) Teksten i artikel 14, stk. 3, omfatter en ændring, som trådte i kraft den 19. april 1985 i overensstemmelse med en protokol, der er fremsendt til de kontraherende parter under benævnelsen ”Depositary Notification C. N. 229.1975. TREATIES-8” af 18. september 1975. Artikel 15 Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal, foruden at give de i artikel 13 og 14 omhandlede meddelelser, underrette de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande samt lande, der er blevet parter i konventionen i medfør af artikel 6, stk. 2, om:
22. a)underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 6,
23. b)de datoer da denne konvention og dens bilag trådte i kraft i henhold til artikel 7,
24. c)opsigelser i henhold til artikel 8,
25. d)ophævelse af konventionen i henhold til artikel 9,
26. e)modtagelse af meddelelser og opsigelser i henhold til artikel 10,
27. f)modtagelse af erklæringer og meddelelser i henhold til artikel 12, stk. 1 og 2, og
28. g)vedtagelse af ændringer og datoen for disses ikrafttrædelse i henhold til artikel 14, stk. 3 og 6. Artikel 16 1. Underskriftsprotokollen til denne konvention har samme bindende virkning, gyldighed og varighed som selve konventionen og betragtes som en integreret bestanddel af denne. 2. Der kan ikke tages forbehold over for denne konventions bestemmelser, ud over sådanne, som er optaget i underskriftsprotokollen og sådanne, som er i overensstemmelse med artikel 12. Artikel 17 Originaleksemplaret af denne konvention deponeres efter den 15. september 1957 hos generalsekretæren for De Forenede Nationer, som vil oversende bekræftede kopier til hvert af de i artikel 6, stk. 1 omhandlede lande. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention. UDFÆRDIGET i Genève, den 30. september 1957, i et enkelt eksemplar, selve konventionens tekst på engelsk og fransk, og bilagene på fransk, idet begge tekster har samme gyldighed for selve konventionen. Det pålægges generalsekretæren for De Forenede Nationer at lade udfærdige en autoriseret oversættelse af bilagene til engelsk og at vedhæfte denne del til de i artikel 17 nævnte bekræftede kopier. UNDERSKRIFTSPROTOKOL TIL EUROPÆISK KONVENTION OM INTERNATIONAL TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ Ved underskriften af den Europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), har undertegnede behørigt befuldmægtigede, 1. I BETRAGTNING AF , at betingelserne for transport af farligt gods af søvejen til og fra Storbritannien er væsentligt forskellige fra betingelserne i Bilag A til ADR, og at det ikke vil være muligt i nær fremtid at ændre disse betingelser, således at de bliver i overensstemmelse med ADR, UNDER HENSYN TIL , at Storbritannien har forpligtet sig til at fremkomme med et særligt supplement til Bilag A i form af en ændring til Bilag A med særbestemmelser for kombineret sø- og vejtransport af farligt gods mellem Kontinentet og Storbritannien, BESLUTTET , at for farligt gods, der transporteres efter ADR-reglerne til eller fra Storbritannien indtil ikrafttrædelsen af ovennævnte særlige supplement, skal både bestemmelserne i Bilag A til ADR og Storbritanniens forskrifter for søtransport af farligt gods være overholdt; 2. TAGET TIL EFTERRETNING , at den franske repræsentant har fremsat erklæring om, at regeringen for Den franske Republik forbeholder sig ret til ved en fravigelse fra artikel 4, stk. 2 kun at tillade køretøjer, der er i drift på en anden kontraherende parts territorium, uanset hvilken dato, de er sat i drift, at udføre transport af farligt gods på fransk territorium, hvis de opfylder enten betingelserne for sådanne transporter i Bilag B eller de franske love og bestemmelser om vejtransport af farligt gods, som er gældende for transport af de pågældende former for gods; 3. ANBEFALET , at forslag til ændringer af denne konvention og dens bilag så vidt muligt, før de fremsættes i overensstemmelse med artikel 14, stk.1 eller artikel 13, stk. 2, gøres til genstand for en indledende drøftelse på møder mellem eksperter fra de kontraherende parter og, om fornødent, de øvrige i artikel 6, stk. 1 i konventionen omhandlede lande samt de i artikel 14, stk. 5 i konventionen omhandlede internationale organisationer. FORTEGNELSE OVER LANDE, SOM ER KONTRAHERENDE PARTER TIL ADR-KONVENTIONEN Pr. 1. januar 2013 er følgende lande kontraherende parter til ADR-konventionen: Albanien Malta Andorra Marokko Azerbajdjan Moldova Belgien Montenegro Bosnien-Herzegovina Norge Bulgarien Polen Cypern Portugal Danmark Rumænien Estland Rusland Finland Schweiz Frankrig Serbien Grækenland Spanien Holland Storbritannien Hviderusland (Belarus) Sverige Irland Slovakiet Island Slovenien Italien Tadsjikistan Kasakhstan Tjekkiet Kroatien Tunesien Letland Tyrkiet Liechtenstein Tyskland Litauen Ungarn Luxembourg Ukraine Makedonien, Den Tidligere Jugoslaviske Østrig Republik Bilag A Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande Del 1 Generelle bestemmelser KAPITEL 1.1 OMFANG OG ANVENDELSESOMRÅDE 1.1.1 Opbygning Bilag A og B til ADR består af ni dele. Bilag A består af del 1 til 7 og bilag B af delene 8 og 9. Hver del er inddelt i kapitler, og hvert kapitel er inddelt i afsnit og underafsnit. I hver del indgår nummeret på delen i numrene på kapitlerne, afsnittene og underafsnittene. F.eks. er del 4, kapitel 2, afsnit 1 nummereret ”4.2.1”. 1.1.2 Omfang 1.1.2.1 Ifølge artikel 2 i ADR gælder bestemmelserne i Bilag A for: Farligt gods som er udelukket fra international transport. Farligt gods, som er tilladt til international transport, og de hertil knyttede betingelser (herunder undtagelser), navnlig mht. : - klassificering af gods (herunder klassifikationskriterier og relevante prøvningsmetoder), - anvendelse af emballager (herunder sammenpakning), - anvendelse af tanke (herunder fyldning), - klargøring til forsendelse (herunder mærkning af kolli (påskrifter og faresedler), mærkning af transportmidler (skilte og faresedler), såvel som påkrævet dokumentation og oplysninger), - bestemmelser om konstruktion, prøvning og godkendelse af emballager og tanke og - anvendelse af transportmidler (herunder på- og aflæsning og sammenlæsning). 1.1.2.2 Bilag A indeholder visse bestemmelser, som i henhold til artikel 2 i ADR angår Bilag B eller både Bilag A og B som følger: 1.1.1 Opbygning. 1.1.2.3 Anvendelsesområde for Bilag B. 1.1.2.4 1.1.3.1 Undtagelser vedrørende transportens karakter. 1.1.3.6 Undtagelser vedrørende mængden af farligt gods transporteret pr. transporterende enhed. 1.1.4 Anvendelse af andre regelsæt. 1.1.4.5 Andre transportformer end vejtransport. Kapitel 1.2 Definitioner og måleenheder. Kapitel 1.3 Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods. Kapitel 1.4 Parternes sikkerhedsforpligtelser. Kapitel 1.5 Fravigelser. Kapitel 1.6 Overgangsbestemmelser. Kapitel 1.8 Kontroller og andre bestemmelser til støtte for sikring af efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser. Kapitel 1.9 Transportrestriktioner fastsat af de kompetente myndigheder. Kapitel 1.10 Sikringsbestemmelser. Kapitel 3.1 Generelt. Kapitel 3.2 Tabel A, kolonnerne

de særlige bestemmelser i kapitel 3.3, erstattes af transportdokumentet og de oplysninger, som er påkrævet ifølge henholdsvis IMDG-koden og ICAO Technical Instructions , forudsat at yderligere oplysninger, der kræves i henhold til ADR, også anføres. Anm. : Mht. transport i overensstemmelse med 1.1.4.2.1, se også 5.4.1.1.

1. Mht. transport i containere, se også 5.4.
2. 1.1.4.3 Anvendelse af UN-tanke af IMO-typen godkendt til søtransport UN-tanke af IMO-typen (type 1, 2, 5 og 7), som ikke opfylder kravene i kapitel 6.7 og 6.8, men som er fremstillet og godkendt før
3. januar 2003 i henhold til bestemmelserne i IMDG-koden (ændring 29-98), må fortsat anvendes, forudsat at de opfylder de gældende bestemmelser vedrørende periodiske eftersyn og prøvninger i IMDG-koden 1) . De skal desuden opfylde bestemmelserne i henhold til instruktionerne i kolonne