← Danmark

lta/2013/948

Obsah (14)§ 3§§ 369§§ 373§ 348§§ 232§§ 203§§ 356§ 347§§ 30§ 8§ 10§ 31§ 39§ 61

lov om finansiel virksomhed 2013 2013-07-02 2013-07-13 2023-10-28 Historic 948 Lovtidende A 2013-07-30 2014-08-08 31973L0239 31976L0580 31978L0660 31983L0349 31984L0253 31984L0641 31985L0611 31986L063

finansiering af terrorisme

lov om finansiel virksomhed\n(Pengeoverførsler mellem Danmark

Færøerne) A20130059830 2013-06-12 Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. A20130059930 2013-06-12 Lov om finansielle rådgivere A20130061530 2013-06-12 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.\n(Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.) A20130061730 2013-06-12 Lov om ændring af revisorloven

lov om finansiel virksomhed\n(Revisorers uddannelse

certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.) A20120128730 2012-12-19 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester

elektroniske penge

forskellige andre love\n(Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed

politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd

Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav

etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) A20130136730 2013-12-10 Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven

forskellige andre love\n(Årsrapporter på engelsk

redegørelse for samfundsansvar) A20130161330 2013-12-26 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet

lov om tinglysning\n(Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer med indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre, adgang til, at andre end låntagerne i et realkreditaktieselskab kan udøve indflydelse på den forening, der ejer realkreditselskabet, m.v.) A20140024430 2014-03-19 Lov om ændring af lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v.

lov om finansiel virksomhed\n(Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

særligt dækkede obligationer m.v.) A20140026830 2014-03-25 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

forskellige andre love\n(Gennemførelse af kreditinstitut-

kapitalkravsdirektiv (CRD IV)

ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) A20140040330 2014-04-28 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven

forskellige andre love\n(Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers

andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere

visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse

indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) Nej Annette Vilhelmsen Ulrik Nødgaard Erhvervs-

Vækstministeriet Erhvervs-

Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j. nr.1911-0027 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af

  1. juli 1973 (
  2. skadefor-sikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af
  3. juni 1976 (ændring af
  4. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af
  5. juli 1978 (
  6. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
  7. juni 1983 (
  8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af
  9. april 1984 (
  10. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af
  11. december 1984 (ændring af
  12. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af
  13. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af
  14. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af
  15. juni 1988 (
  16. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af
  17. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af
  18. november 1990 (ændring af 1.

  1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
  2. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af
  3. juni 1992 (
  4. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 98/33/EF af

  1. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 29, Rådets direktiv 98/49/EF af
  2. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2000/26/EF af

  1. maj 2000 (
  2. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17,

direktiverne 79/267, 90/619, 92/96

2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF

93/6/EØF samt Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2000/12/EF

om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2005/14/EF af

  1. maj 2005 (
  2. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed

om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF

92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF

2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers

kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 201, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF

direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF

2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne

kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser

forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked

om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF

2006/48/EF

om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF

2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger

krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97, Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF

2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen

gensecuritisationer

tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3,

Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF

2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet

Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system

om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets

Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF

om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets

Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-

Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF

om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,

Europa-Parlamentets

Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-

Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF

om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn

berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. Hermed bekendtgøres lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af

  1. juni 2012, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 557 af
  2. juni 2012, § 35 i lov nr. 1231 af
  3. december 2012, § 1 i lov nr. 1287 af
  4. december 2012, § 5 i lov nr. 1383 af
  5. december 2012

§ 3i lov nr.

378 af

  1. april
  2. De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 512 af
  3. juni 2008 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte

finansiering af terrorisme

lov om finansiel virksomhed (Pengeoverførsler mellem Danmark

Færøerne), er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs-

vækstministeren, jf. § 3, i lov nr. 512 af

  1. juni
  2. Den ændring, der følger af § 1, nr. 49, i lov nr. 1287 af
  3. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester

elektroniske penge

forskellige andre love (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed

politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd

Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav

etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af erhvervs-

vækstministeren, jf. § 17, stk. 4, i lov nr. 1287 af

  1. december
  2. De ændringer, der følger af § 197 i lov nr. 598 af
  3. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer først træder i kraft den
  4. juli 2013, jf. § 192, stk. 1, i lov nr. 598 af
  5. juni
  6. § 197, nr. 5, træder først i kraft den
  7. juli 2014, jf. § 192, stk. 2, i lov nr. 598 af
  8. juni
  9. Tidspunktet for ikrafttræden af § 197, nr. 8, fastættes af erhvervs-

vækstministeren, jf. § 192, stk. 3, i lov nr. 598 af

  1. juni 2013 De ændringer, der følger af § 28 i lov nr. 599 af
  2. juni 2013 om finansielle rådgivere, er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer først træder i kraft den
  3. januar 2014, jf. § 27, stk. 1, i lov nr. 599 af
  4. juni
  5. De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 615 af
  6. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed

forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. (Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.), er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer først træder i kraft den 22. juli 2013, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 615 af 12. juni 2013. § 1, nr. 1-41, 49-55

57, træder først i kraft den

  1. juli 2014, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 615 af
  2. juni
  3. De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 617 af
  4. juni 2013 om ændring af revisorloven

lov om finansiel virksomhed (Revisors uddannelse

certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.), er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer først træder i kraft den

  1. januar 2014, jf. § 3 i lov nr. 617 af
  2. juni
  3. De ændringer, der følger af § 25 i lov nr. 639 af
  4. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. (Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen

af ændringer i forvaltningsloven

retsplejeloven) er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer først træder i kraft den

  1. januar 2014, jf. § 31 i lov nr. 639 af
  2. juni
  3. Afsnit I Generelle bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde Generelle regler om anvendelsesområde §
  4. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-
  5. Stk.
  6. For finansielle holdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a

6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 9,

stk. 2, § 75, §§ 77 a-77 d, § 117, § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1, kapitel 13, §§ 344-348

357, § 361, stk. 1, nr. 5,

stk. 2, § 368, stk. 2,

3, stk. 4, nr. 1,

stk. 5,

§§ 369

370 anvendelse. Stk. 3. Loven finder anvendelse på filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber

forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i

  1. pkt. nævnte filialer. Stk.
  2. For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344

345, § 347, stk. 1, 2, 4

6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370

§§ 373-374 anvendelse.

For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., anvendelse. For filialer her i landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at ‍‍‍udø‍ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 347 a endvidere anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

som udfører sådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32

43, § 72, stk. 2, nr. 5, §§ 344

345, § 347, stk. 1, 2, 4

6, samt §§ 348

354 a anvendelse. Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter, administrationsselskaber

forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 31, 36, 43, 44

46-60, § 347, stk. 1,

§ 348, stk.

1, anvendelse. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 31, § 347, stk. 1,

§ 348, stk.

1, anvendelse. Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33

43, § 347, stk. 1,

§ 348anvendelse.

Stk. 7. For tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b

37 anvendelse. Stk.

  1. Andelskasser, der er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser, kan i fællesskab opfylde lovens krav. Sammenslutningen anses for ét pengeinstitut i relation til bestemmelserne i denne lov. Stk.
  2. For tilsluttede andelskasser finder §§ 5, 6, 6 a

6 b, § 7, stk. 1-6, § 12, § 15, stk. 2

4, §§ 16, 17, 24-26, 43, 45-48, 50-52, 64-67, 69, 73, 74, 76-80, 85-88

92, § 151, stk. 2, §§ 176

177, § 178, stk. 1, §§ 183-198, § 199, stk. 2-4, 8

11, §§ 203

204, § 231, stk. 1,

§§ 232

, 235

241-244, 344-357

372, jf. §§ 373-374, anvendelse. Stk.

  1. Kapitel 20 finder anvendelse på sparevirksomheder. Stk.
  2. Kapitel 20 a finder anvendelse på investeringsrådgivere. Stk.
  3. Kapitel 20 b finder anvendelse på kreditvurderingsbureauer. Stk.
  4. Kapitel 20 c finder anvendelse på fælles datacentraler. Stk.
  5. Kapitel 20 d finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af danske

udenlandske referencerenter. Stk. 15. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, § 76, § 77, stk. 1

3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, § 98, § 108, stk. 2

3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9

10,

§§ 203

, 209, 247

299, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Stk. 16. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf

bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, §§ 64, 65, 73-75, 80, 110

117, § 124, stk. 1

4, § 125, stk. 1

7, § 179, nr. 2, § 180, nr. 2, §§ 184, 185

233, § 289, stk. 1, § 299, § 346, stk. 2

3, § 349, stk. 2, nr. 2, § 351, § 355, stk. 2, nr. 9,

stk. 3,

§§ 356

373-374 finder i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet

medlemmerne heraf

så anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Stk. 17. For leverandører

underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24

25, finder §§ 6, 6 a, 6 b

§ 347, stk.

1

5, anvendelse. Særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber § 1 a. §§ 38

39 finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte aktiviteter. Særlige regler om anvendelsesområde for forsikringsselskaber § 2. §§ 61, 61 a-c, 62

170-178 finder ikke anvendelse på tværgående pensionskasser

de af loven omfattede gensidige forsikringsselskaber. § 3. For genforsikringsvirksomhed

coassurancevirksomhed kan Finanstilsynet fastsætte særlige regler eller afvigelser. §

  1. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når modervirksomheden er et forsikringsselskab. Stk.
  2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller lov om aktie-

anpartsselskabers (selskabslovens) regler om koncerner, bortset fra § 141 i selskabsloven, ligeledes finder helt eller delvis anvendelse på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til § 5, stk. 1, nr. 9, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 12, 3. pkt., omfattet

her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som modervirksomhed. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet. Kapitel 2 Definitioner § 5. I denne lov forstås ved: 1) Finansielle virksomheder:

  1. a)Pengeinstitutter.
  2. b)Realkreditinstitutter.
  3. c)Fondsmæglerselskaber.
  4. d)Investeringsforvaltningsselskaber.
  5. e)Forsikringsselskaber. 2) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. 3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice. 4) Investeringsservice: De i bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instrumenter. 5) Administrationsselskab: Et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS, jf. nr. 26. 6) Finansieringsinstitut: En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut,

hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12

15, angivne aktiviteter. 7) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder. 8) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. 9) Koncern: En modervirksomhed

dens dattervirksomheder, jf. § 5 a. 10) Finansiel holdingvirksomhed: a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed,

hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen

modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter,

hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed. 11) Pengeinstitutholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,

hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed. 12) Realkreditholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,

hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive realkreditinstitutvirksomhed. 13) Fondsmæglerholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,

hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksomhed. 14) Investeringsforvaltningsholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter,

hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed. 15) Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed

dennes dattervirksomheder besidder kapital-andele

udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige

finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed

dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne. 16) Engagement: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden,

kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om engagementer i §§ 78, 145, 148

182, undtages følgende mellemværender:

  1. a)Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
  2. b)Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller værdipapirerne er leveret, afhængigt af hvilken dato der ligger først.
  3. c)Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing

afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta

korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling

deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering

andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktiviteten,

som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag. d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing

afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta

korrespondentbank: Intradag-mellemværender med institutter, der yder disse tjenester. 17) Snævre forbindelser:

  1. a)direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 9 angivne art,
  2. b)kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
  3. c)flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed. 18) Zone A-lande: Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde

Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF)

er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år. 19) Filial: En afdeling, som retligt udgør en ikkeselvstændig del af et kreditinstitut, investeringsselskab, administrationsselskab eller forsikringsselskab,

som udøver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til. 20) Multilateral handelsfacilitet: Et multilateralt handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder) der inden for systemet

efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb

salg af de i bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse. 21) Captivegenforsikringsselskab: Et forsikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genforsikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselskaber. 22) Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. 23) Outsourcingvirksomhed: En finansiel virksomhed, der outsourcer aktiviteter til en leverandør. 24) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for outsourcingvirksomheden. 25) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden, til en underleverandør

underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører. 26) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet,

som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes

  1. a)i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde),
  2. b)som trusts (unit trusts) eller
  3. c)i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger

selskaber for investering med kapital, der er variabel, (SIKAV´er)). 27) Kompetente myndigheder: De nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksomhedstyper omfattet af denne lov. 28) Referencerente: En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom,

som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter

disses kunder. Stk.

  1. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed. Stk.
  2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. Stk.
  3. Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital. Stk.
  4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder

rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder. Stk. 6. I denne lov forstås: 1) Solvenskrav, minimumskapitalkrav

solvensbehov i overensstemmelse med §§ 124, 125

  1. 2) Kapitalkrav i overensstemmelse med §
  2. 3) Basiskapital i overensstemmelse med §
  3. 4) Kernekapital i overensstemmelse med §
  4. 5) Supplerende kapital i overensstemmelse med §
  5. 6) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med §
  6. 7) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med §
  7. 8) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med §
  8. 9) Medlemskonti i overensstemmelse med §
  9. 10) Risikovægtede poster i overensstemmelse med §
  10. Stk.
  11. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen

modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor.

  1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i
  2. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk. Stk.
  3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 16, litra c

d, nævnte mellemværender. Koncerner § 5 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske

driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed. § 5 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske

driftsmæssige beslutninger. Stk.

  1. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk.
  2. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle

driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan

dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ

derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Stk. 4. Eksistensen

virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter

købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse. Stk.

  1. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder. Kapitel 2 a Kommunikation §
  2. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til

fra Finanstilsynet, erhvervs-

vækstministeren

Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater

digital signatur el. lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 6 a. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet

de øvrige myndigheder, jf. § 6, stk. 1, kan udstede afgørelser

andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser

dokumenter sidestilles med afgørelser

dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser

andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender. § 6 b. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, jf. § 6, stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs-

vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Afsnit II Tilladelse, eneret, virksomhedsområde

udenlandske institutter Kapitel 3 Tilladelse, eneret m.v. Tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber

forsikringsselskaber §

  1. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-
  2. Stk.
  3. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5

8, nævnte aktiviteter. Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3,

§§ 30

eller 31, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond

KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift. Stk. 4. Pengeinstitutter, staten

udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3,

§§ 30

eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Stk.

  1. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis betegnelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved lov, må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank. Stk.
  2. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn, jf. dog stk.
  3. Selskabsloven § 2, stk. 2-4, §§ 3

347, finder tilsvarende anvendelse på sparekasser

andelskasser. Stk.

  1. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§ 207-213 overtager en andelskasse, en sammenslutning af andelskasser eller en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som andelskasse henholdsvis sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet. Stk.
  2. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 8 mio. euro. §
  3. Virksomheder, der yder lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilladelse som realkreditinstitut. Realkreditinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 3 samt virksomhed efter §§ 24-
  4. Stk.
  5. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer

heraf afledte instrumenter samt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til

som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Stk. 3. Realkreditinstitutter

udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v., har eneret til at udstede realkreditobligationer. Stk.

  1. Andre værdipapirer end realkreditobligationer må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer. Stk.
  2. Realkreditinstitutter har eneret til at benytte betegnelser som »realkreditinstitut«, »realkreditaktieselskab«, »kreditforening« eller »realkreditfond« i deres navn. KommuneKredit kan dog fortsat benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditinstitutter. Stk.
  3. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber,

som hidtil har benyttet betegnelser som »kreditforening«, »realkreditfond« eller »reallånefond« i deres navn, skal tilføje ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser efter navnet. Stk.

  1. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 8 mio. euro. §
  2. Virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere

skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1,

§ 8, stk.

  1. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter. Stk.
  2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, er fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag
  3. Stk.
  4. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinstitutter

investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3,

§§ 30

, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer)

med de i lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1,

§ 8, stk.

1. Værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter

investeringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3,

opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har endvidere eneret til at formidle

udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med

formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder. Stk.

  1. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber. Stk.
  2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen »børsmæglerselskab«

kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for »fondsmæglerselskab«. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber. Stk.

  1. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« eller »børsmæglerselskab« i deres navn. Stk.
  2. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1,

som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en clearingscentral, hvor selskabet deltager i clearing

afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8

9,

afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro. Stk.

  1. Værdipapirhandlere, der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet inden påbegyndelsen af driften af den alternative markedsplads. Multilaterale handelsfaciliteter, der har været i drift inden en sådan meddelelse, kan ikke efterfølgende drives som alternative markedspladser. Stk.
  2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske

juridiske personer udover de af stk. 2

3 omfattede der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag

  1. §
  2. Virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber

skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber. Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5

9, nævnte aktiviteter

de i afsnit B, nr. 4, nævnte aktiviteter. De i bilag 4, afsnit A, nr. 4

5, nævnte aktiviteter kan udføres med de i bilag 5, nr. 1-3, nævnte instrumenter

med finansielle futures

tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente-

valutaswaps

swaps på aktier

aktieindeks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette stykke,

optioner på aktie-

obligationsindeks samt valuta-

renteoptioner. Den i bilag 4, afsnit A, nr. 9, omhandlede aktivitet kan alene udføres med de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter. Tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5

9, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 4, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter. Stk. 3. Administrationsselskaber, herunder investeringsforvaltningsselskaber, har eneret til at administrere UCITS, herunder investeringsforeninger. Endvidere har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger

fåmandsforeninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 0,3 mio. euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab, der skal være medlem af et reguleret marked eller opbevare

forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder være medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing

afvikling, have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 1 mio. euro. § 11. Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30

31. Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser i bilag 7

8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskaber må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7

8 samt virksomhed efter §§ 24-26

29. Tilsvarende gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3,

opfylder betingelserne i §§ 30 eller

  1. Stk.
  2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende typer af virksomheder: 1) Pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i en privat virksomhed, herunder en forsikringsvirksomhed, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern. 2) Begravelseskasser

ligbrændingsforeninger. 3) De under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v. 4) Krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe. 5) Krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom

løsøre. 6) Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed. 7) Virksomheder der alene yder assistance inden for et begrænset område,

hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb. 8) Falck Danmark A/S. 9) Genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af ekstraordinære risici i forbindelse med ‍ek‍sport. 10) Arbejdsmarkedets Tillægspension

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. 11) Barselsfonde. 12) Rejsegarantifonden. Stk.

  1. Virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captivegenforsikringsselskab« eller »pensionskasse« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser. Stk.
  2. Forsikringsselskaber har pligt til at benytte et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab. Gensidige forsikringsselskaber har pligt til i deres navn at benytte betegnelsen »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive deres egenskab af gensidigt selskab. Captivegenforsikringsselskaber har pligt til at benytte betegnelsen »captivegenforsikringsselskab«. Tværgående pensionskasser har pligt til i deres navn tydeligt at angive, at de er en pensionskasse. Selskabsloven § 2, stk. 2-4, §§ 3

347, finder tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber

tværgående pensionskasser. Stk.

  1. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en basiskapital, der mindst udgør et beløb svarende til det i § 126 nævnte. Stk.
  2. En virksomhed, der har tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer) bortset fra fragtførerens ansvar skal til enhver tid have en skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union

i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. § 12. Banker, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Andelskasser skal være andelsselskaber, jf. dog §

  1. Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog §
  2. Forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser. Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber. Stk.
  3. De finansielle virksomheder, der er nævnt i stk. 1, skal have en bestyrelse

direktion. Stk.

  1. En andelskasse, som ikke på det tidspunkt, hvor andelskassen bliver omfattet af § 85 a, har fastsat stemmeretsbegrænsningen om, at hver andelshaver i henhold til vedtægterne har 1 stemme, anses ikke for at være et andelsselskab. §
  2. Aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital. Stk.
  3. I pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter

forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted. Stk. 3. En finansiel virksomhed må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets

dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens regning. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers

investeringsforvaltningsselskabers egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapitalen. § 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når 1) kravene i §§ 7, 8, 9, 10 eller 11 er opfyldt, 2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse

direktion opfylder kravene i § 64, 3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1, 4) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, mellem ansøgeren

andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, 5) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 6) ansøgerens forretningsgange

administrative forhold er forsvarlige, 7) ansøgeren har hovedkontor

hjemsted i Danmark

8) stk. 2 eller §§ 18-21

stk. 2,

  1. pkt., er opfyldt. Stk.
  2. En ansøgning om tilladelse efter §§ 7-11 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele

virksomhedens organisation. Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysninger om arten af de påtænkte forretninger. Stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes

meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan selskabet indbringe sagen for domstolene. Stk. 4. For at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver på det finansielle område kan Finanstilsynet suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter §§ 7-11

16 fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis formålet med at placere hovedkontor

hjemsted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende. Stk. 6. For finansielle virksomheder omfattet af §§ 7-9

§ 10, stk.

2, er tilladelse endvidere betinget af, at virksomheden tilsluttes Garantifonden for indskydere

investorer. §

  1. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter § 14, kan Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer. Stk.
  2. Ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1,

ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal den finansielle virksomhed indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet. Stk.

  1. Ved meddelelse af tilladelse eller ændringer i tilladelsen til forsikringsselskaber fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen foretager registrering af datoen for tilladelsen. Stk.
  2. For sparekasser

andelskasser gælder selskabslovens bestemmelser om anmeldelse

registrering m.m. tilsvarende. § 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter

kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. § 16 a. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter

realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer. Stk. 2. Pengeinstitutter

realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1

skibsfinansieringsinstituttet med tilladelse efter § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut har eneret til at udstede særligt dækkede obligationer. Realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har endvidere eneret til at udstede særligt dækkede realkreditobligationer. Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede obligationer, hvis de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage

udøve virksomhed som kreditinstitut. Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, 1) på hvilke betingelser der kan opnås tilladelse efter stk. 1,

2) på hvilke betingelser obligationer udstedt af pengeinstitutter

realkreditinstitutter kan opnå

bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. § 16 b. Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut. Stk. 2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet. § 16 c. Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut

låntager. Det skal endvidere fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem det långivende institut

det udstedende institut, jf. § 120 b. § 16 d. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til eje til det udstedende institut. Stk.

  1. Overdragelse efter stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67, 70 eller
  2. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke fremstod som ordinær. § 16 e. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut, medmindre låntager modtager særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut. § 16 f. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra instituttets øvrige midler. Stk.
  3. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med adskillelsen. Stk.
  4. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan afregne indkomne betalinger til det udstedende institut. Stk.
  5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, 1) hvilke aktiver det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne betalinger i, indtil afregning finder sted,

2) det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse

afregning til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut. § 16 g. Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs tilfalder betalinger omfattet af § 16 f, jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut modtager,

som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut uden om konkursboet. § 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke instrumenter

kontrakter ud over de instrumenter

kontrakter, der er nævnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med. Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anmeldelse til Finanstilsynet § 18. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en af forsikringsselskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som forsikringsselskabet agter at drive. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, om krav til indberetningsformen

opstillingen

om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes. Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer) skal være ledsaget af oplysninger om, hvem selskabet vil udpege som skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union

i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om skadesbehandlingsrepræsentanter

deres beføjelser. Stk. 3. En tilladelse skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om tilladelsens

ansøgningens indhold i øvrigt. § 19. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden udø‍ve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1

2, jf. bilag 7. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring

anden forsikring ‍udøves af samme selskab. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om, i hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1

2, jf. bilag 7, er omfattet af denne lovs særlige regler for livsforsikringsvirksomhed. Stk.

  1. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et ‍skade‍sforsikringsselskab, der gennem en filial driver virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve forsikringsformer, der er i overensstemmelse med retsanvendelsen i det pågældende land, uanset at dette ikke er tilladt i Danmark. §
  2. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af 1) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende, 2) grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier

fripolicer, 3) regler for beregning

fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne

andre berettigede efter forsikringsaftalerne, 4) selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser, 5) regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene, 6) grundlaget for beregning af livsforsikringshensættelser såvel for den enkelte forsikringsaftale som for selskabet som helhed

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse. Stk.

  1. Selskaber, der ikke tegner direkte livsforsikring, skal ikke foretage anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Stk.
  2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om

i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. § 21. De efter § 20, stk. 1, nr. 1-5, anmeldte forhold skal være betryggende

rimelige over for den enkelte forsikringstager

andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Stk. 2. De anmeldte regler for beregning

fordeling af realiseret resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, skal være præcise

klare

skal føre til en rimelig fordeling. Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk

permanent tilførsel af andre midler. Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser

statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier

fripolicer, skal vælges med forsigtighed. Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier

fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension,

en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af livsforsikringshensættelser, skal fastsættes således, at de er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 196. Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale

bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien

ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr.

  1. Stk.
  2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte krav. Stk.
  3. Såfremt kravene i stk. 1-4 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 20 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 249 finder tilsvarende anvendelse. §
  4. Tegnes der uanset bestemmelserne i §§ 11-14 forsikringer, forinden tilladelse er givet

registrering er sket, hæfter de, der på forsikringsselskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 11-14 er ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe

præmie ikke opskrives, forinden selskabet er registreret. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med

  1. pkt. er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 1 år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen. Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber vedrørende stiftelse m.v. §
  2. Kapitel 3 i selskabsloven finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber

tværgående pensionskasser. Endvidere finder selskabslovens bestemmelser om anmeldelse

registrering m.m. tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For gensidige forsikringsselskaber

tværgående pensionskasser finder de i stk. 1 nævnte bestemmelser i selskabsloven vedrørende aktionærer anvendelse på garanter

bestemmelserne om aktiekapital

aktier anvendelse på garantikapital

garantiandele med fornødne lempelser. Kapitel 4 Anden tilladt virksomhed Generelle regler om anden tilladt virksomhed § 24. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter

forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab. Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter

forsikringsselskaber må gennem dattervirksomheder drive anden finansiel virksomhed. § 25. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter

forsikringsselskaber kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstilsynet herom. § 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

forsikringsselskaber kan uanset §§ 7-9, 11, 24

25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis 1) den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden, 2) den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller, for så vidt angår forsikringsselskaber, i administrationsfællesskab med forsikringsselskabet,

3) virksomheden udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed. Stk.

  1. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab. Særlige regler for fondsmæglerselskaber vedrørende dattervirksomheder §
  2. Fondsmæglerselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber. Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber vedrørende dattervirksomheder §
  3. Investeringsforvaltningsselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anden tilladt virksomhed §
  4. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26 må forsikringsselskaber drive følgende virksomhed: 1) Agenturvirksomhed for forsikringsselskaber

for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn. 2) Opførelse, eje

drift af fast ejendom som varig anbringelse af midler. Stk. 2. Livsforsikringsselskaber kan opføre boligbyggeri med videresalg for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om en andel i bevillingsrammen efter § 1 c eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri

mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse. Stk.

  1. Ved investeringer efter stk. 2 må den andel af beboelseslejlighederne, der opføres med henblik på videresalg, ikke have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Stk.
  2. Livsforsikringsselskaber

tværgående pensionskasser kan oprette

administrere særskilte SP-konti. Kapitel 5 Udenlandske virksomheder Generelle regler om udenlandske virksomheder §

  1. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4-
  2. Filialen kan udøve de i bilag 2-4, 7

8 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene foretages af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v. Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen 1) administrere UCITS, 2) administrere investeringsinstitutter

andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet,

3) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5

9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet. Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder: 1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation

de planlagte aktiviteter, 2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet, 3) filialens adresse

4) navnene på filialens ledelse eller på generalagenten jf. §

  1. Stk.
  2. Er virksomheden et kreditinstitut, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om størrelsen af virksomhedens basiskapital

solvensnøgletal

oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere eller investorer. Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer. Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse

eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces

procedurer for behandling af klager fra investorer. Stk.

  1. Er virksomheden et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere indhente solvenscertifikat. Stk.
  2. Såfremt filialen skal dække risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108

110-

  1. Stk.
  2. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4,

stk. 5-8 nævnte forhold senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden skal dog ikke meddele Finanstilsynet ændringer i virksomhedernes basiskapital

solvensnøgletal. Stk.

  1. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer. Stk.
  2. Filialer her i landet af kreditinstitutter

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

som udfører sådan aktivitet her i landet, kan anvende tilknyttede agenter. § 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7

8 nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i stk. 5

6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Er den udenlandske virksomhed et administrationsselskab, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have modtaget en forretningsplan over administrationsselskabets påtænkte opgaver

tjenesteydelser, jf. stk. 3,

nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer. Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse

eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces

procedurer for behandling af klager fra investorer. Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene udøves af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v. Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, kan virksomheden 1) administrere UCITS, 2) administrere investeringsinstitutter

andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet,

3) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5

9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet. Stk.

  1. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når et administrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i værtslandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk.
  2. Stk.
  3. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder: 1) Et solvenscertifikat

2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser

eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække her i landet. Stk. 6. Såfremt forsikringsselskabet skal dække risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, skal Finanstilsynet fra forsikringsselskabet kræve oplyst navn

adresse på den i stk. 7 nævnte repræsentant samt en erklæring om, at forsikringsselskabet er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108

110-

  1. Stk.
  2. Forsikringsselskabet skal tillige, såfremt det dækker risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav

til at repræsentere forsikringsselskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav. Stk.

  1. Repræsentanten, jf. stk. 7, skal endvidere have beføjelse til at repræsentere forsikringsselskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod forsikringsselskabet i forbindelse med de i stk. 7 nævnte krav. Stk.
  2. Udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. §
  3. Stk.
  4. Forsikringsselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 5, nr. 2,

stk. 1,

  1. pkt., nævnte forhold senest samtidig med, at ændringen foretages. §
  2. En udenlandsk virksomhed kan benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse. Særlige regler for udenlandske kreditinstitutter

investeringsselskaber § 33. Et udenlandsk kreditinstitut

investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet. Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet

investeringsselskabet er meddelt tilladelse

er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver. Stk.

  1. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Særlige regler for udenlandske forsikringsselskaber §
  2. Ved et forsikringsselskabs etablerede forretningssted forstås: 1) Det hjemsted, der fremgår af vedtægten. 2) En filial. 3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale. 4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial. Stk.
  3. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som virksomhedens herværende filial

skal opfylde de i § 30 eller de i medfør af § 1, stk. 3, fastsatte betingelser. § 35. Forsikringsselskabet skal udpege en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere forsikringsselskabet i øvrigt, herunder over for Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden. Stk.

  1. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i § 31, stk. 6, nævnte repræsentant for forsikringsselskabets virksomhed under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere reglerne i § 31, stk. 6-
  2. Stk.
  3. Et forsikringsselskab må kun have én generalagent her i landet. Stk.
  4. Generalagenten kan meddele prokura til en eller flere underagenter. Stk.
  5. Generalagenter skal være myndige personer

enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet kan, hvor forholdene taler herfor, meddele dispensation fra kravet om indfødsret. Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være generalagent. § 35 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i overensstemmelse med §§ 30

31 skal Finanstilsynet i samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse om overdragelsen i Statstidende

et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. § 36. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af ‍reg‍le‍rne i § 30, stk. 1,

§ 31, stk.

1, der her i landet dækker de i bilag 7 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjemænd, i det omfang sådanne ordninger gælder tilsvarende for danske forsikringsselskaber. §

  1. Finanstilsynet kan for forsikringsselskaber fastsætte nærmere regler for tjenesteydelser, der udøves fra lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Danske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet §
  2. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen: 1) I hvilket land filialen ønskes etableret, 2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation,

de planlagte aktiviteter, 3) filialens adresse, 4) navnene på filialens ledelse

5) for forsikringsselskaber navnet på filialens generalagent. Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet. For pengeinstitutter

realkreditinstitutter fremsendes endvidere solvensnøgletal

for forsikringsselskaber solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse. Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

er virksomheden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor-

indskydergarantiordningen samt for pengeinstitutter

realkreditinstitutter oplysninger om virksomhedens basiskapital. For investeringsforvaltningsselskaber

fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i oplysningerne om investor-

indskydergarantiordningen. Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2

3 sendes senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Samtidig med fremsendelsen underretter Finanstilsynet den finansielle virksomhed herom. Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 2

3, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur

finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver virksomheden meddelelse herom senest 2 måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Stk.

  1. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Finanstilsynet skal have modtaget meddelelsen senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden er forpligtet på samme måde over for værtslandets tilsynsmyndigheder, hvis værtslandet er et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk.
  2. En finansiel virksomhed skal have tilladelse af Finanstilsynet til at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur

finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse. Stk.

  1. Såfremt Finanstilsynet har krævet, at et forsikringsselskab udarbejder en plan for genoprettelse, jf. § 248, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat. §
  2. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt,

hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Forsikringsselskaber skal endvidere oplyse, hvilke forsikringsklasser, grupper af klasser

eventuelt accessoriske risici der ønskes udøvet. Investeringsforvaltningsselskaber skal endvidere indsende en forretningsplan over påtænkte opgaver

tjenesteydelser samt nærmere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer. Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et forsikringsselskab, sender Finanstilsynet endvidere et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor-

indskydergarantiordningen. Stk. 3. Er virksomheden et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, er selskabet forpligtet til at meddele Finanstilsynet

værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned, før ændringerne foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Stk.

  1. Et investeringsforvaltningsselskab, der delegerer markedsføringen af andele i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, til tredjemand, skal anvende den i § 31, stk. 1, nævnte procedure. Stk.
  2. Såfremt Finanstilsynet har krævet, at et forsikringsselskab udarbejder plan for genoprettelse, jf. § 248, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat. Stk.
  3. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt,

hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Hvis det ikke er muligt at give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt. Stk.

  1. Virksomhederne skal meddele Finanstilsynet om enhver ændring i de i stk. 6 nævnte aktiviteter, senest 1 måned inden ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen inden for denne frist, skal meddelelse ske snarest muligt. Stk.
  2. Stk. 6

7 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver tjenesteydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7

8. Investeringsforvaltningsselskabers administration af investeringsinstitutter, der er UCITS, fra en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse § 39 a. Et investeringsforvaltningsselskab, som ønsker at administrere UCITS fra en filial i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, skal ud over at sende de oplysninger, der fremgår af §§ 38

39, til Finanstilsynet sende en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces

procedurer for behandling af klager fra investorer. Når Finanstilsynet videresender de i 1. pkt. nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet, sender Finanstilsynet tillige en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet,

en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse

eventuelle begrænsninger i, hvilke UCITS selskabet har tilladelse til at administrere. Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om investeringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70

71 om organisation, procedurer for risikostyring

intern rapportering samt §§ 102-105 om delegation. Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde de regler, som en UCITS’ hjemland har fastsat om UCITS’ oprettelse

drift, herunder de regler, der gælder for 1) etablering

godkendelse af UCITS, 2) emission

indløsning af andele

aktier, 3) investeringspolitik

investeringsgrænser, herunder beregningen af samlet risikoeksponering

gearing, 4) begrænsninger vedrørende låntagning, långivning

handel uden dækning, 5) værdiansættelse af en UCITS’ aktiver

regnskabsføring, 6) beregning af emissions- eller indløsningskursen

fejl i beregningen af den indre værdi samt erstatning til investorer i denne forbindelse, 7) udlodning eller geninvestering af udbytte, 8) krav om indberetninger

offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinformation

periodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde, 9) foranstaltninger vedrørende markedsføring, 10) forhold til deltagere, 11) fusion

omstrukturering af en UCITS, 12) en UCITS’ opløsning

likvidation, 13) et eventuelt deltagerregisters indhold

form, 14) gebyrer for godkendelse

tilsyn med en UCITS

15) udøvelse af deltagernes stemmeret

andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-

  1. Stk.
  2. Investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i en UCITS’ fondsbestemmelser eller vedtægter

i prospektet, som skal være i overensstemmelse med de i hjemlandet fastsatte regler, jf. stk.

  1. Stk.
  2. De kompetente myndigheder i en UCITS’ hjemland har ansvaret for at føre tilsyn med, at stk. 3

4 overholdes. Stk. 6. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om

er ansvarlig for at vedtage

gennemføre de foranstaltninger

organisatoriske beslutninger, der er nødvendige, for at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for oprettelse

drift af UCITS, jf. stk. 3,

de forpligtelser, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelser, der er fastsat i prospektet. Stk. 7. Finanstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med, at investeringsforvaltningsselskabets foranstaltninger

organisering er tilstrækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til at overholde de forpligtelser

regler, der vedrører oprettelse

drift af de UCITS, det administrerer. Stk.

  1. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en UCITS med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter. § 39 b. Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, sender følgende dokumentation til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland: 1) Den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk.
  2. 2) Oplysninger om delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning

administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet. Stk.

  1. Hvis et investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS af samme type i den pågældende UCITS’ hjemland, er henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede er sendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig. Stk.
  2. Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompetente myndigheder i den administrerede UCITS’ hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den i stk. 1 nævnte dokumentation. Danske finansielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet §
  3. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en forsikringsvirksomhed) i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur

finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Stk.

  1. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk.
  2. Særlige regler for danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet §
  3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. §
  4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter § 38, stk. 1,

§ 39, stk.

1. Afsnit III God skik m.v. Kapitel 6 God skik, prisoplysning

kontraktforhold Generelle regler om god skik, prisoplysning

kontraktforhold § 43. Finansielle virksomheder

finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik

god praksis inden for virksomhedsområdet. Stk. 2. Erhvervs-

vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik

god praksis for de finansielle virksomheder. Stk. 3. Erhvervs-

vækstministeren fastsætter regler om pris-

risikooplysninger for finansielle ydelser. Stk. 4. Erhvervs-

vækstministeren fastsætter regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere. Stk. 5. Erhvervs-

vækstministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til ‍de‍tai‍linvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i danske UCITS, specialforeninger

hedgeforeninger. § 44. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end 1) danske forsikringsselskaber

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet. Særlige regler om kontraktforhold for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

forsikringsselskaber §

  1. Såfremt hybrid kernekapital, jf. § 128, stk. 2, eller ansvarlig lånekapital udstedes i form af massegældsbreve, skal den finansielle virksomhed benævne disse kapitalbeviser. §
  2. Ved et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringsselskabs tegning af kapitalindskud omfattet af reglerne om hybrid kernekapital

reglerne om ansvarlig lånekapital må virksomheden ikke samtidig lånefinansiere detailkunders

professionelle kunders køb af kapitalindskuddet eller dele heraf. Stk. 2. Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters tegning

salg af aktier, andels- eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset

  1. pkt. må pengeinstitutter lånefinansiere pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning. § 46 a. (Ophævet) Særlige regler for pengeinstitutter §
  2. Er der inden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut,

udebliver låntager med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen. § 48. Har en kautionist uden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut,

udebliver låntageren med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten. Bestemmelsen i

  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke hertil i det konkrete tilfælde. Stk.
  2. Overskrides fristen i stk. 1, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende over for kautionisten for det beløb, som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse gives. Stk.
  3. Overskridelse af fristen i stk. 1 medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv om nedsættelsen af kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i betragtning. Stk.
  4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse. Stk.
  5. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være skriftlige for at kunne gøres gældende. Stk.
  6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet. Stk.
  7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt

skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for. §

  1. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter. Stk.
  2. Såfremt en andelskasse har tabt en del af andelskapitalen, skal andelskassen give oplysning herom til personer, der ønsker at tegne andelskapital. Stk.
  3. De for aktieselskaber gældende regler om nedsættelse af aktiekapital finder med de fornødne tillempelser anvendelse for nedsættelse af andelskapital i andelskasser. §
  4. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing

boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån

kan endvidere anbringes i et særskilt depot. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, ‍vær‍dio‍pgørelse

deponering. § 51. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing

boligopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Garantifonden for indskydere

investorer, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling

konkurs eller af en kombination af begge ordninger. § 52. Pengeinstitutter

filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel ‍fo‍re‍ning eller fåmandsforening, skal som disses depotselskab handle uafhængigt

udelukkende i den pågældende danske UCITS' eller forenings interesse. Særlige regler for realkreditinstitutter § 53. Et realkreditinstitut skal i låneaftalen oplyse låntageren om, at realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v. kan kræves nedbragt efter denne lov. Stk. 2. Såfremt et realkreditlån efter lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v. skal nedbringes, skal realkreditinstituttet som erstatning yde et lån på tilsvarende vilkår, således at låntageren stilles uændret. Alle låneomkostninger i forbindelse med omlægningen påhviler realkreditinstituttet. Stk. 3. Låntageren har ikke krav på en omlægning efter stk. 2, hvis det af realkreditinstituttet godtgøres, at ‍lånta‍ge‍ren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med bestemmelserne i lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v., eller hvis overtrædelsen af de nævnte bestemmelser i øvrigt skyldes oplysninger afgivet af ‍lånta‍ge‍ren. Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber § 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger

andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS

foreninger omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter §

  1. Stk.
  2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer. Særlige regler for forsikringsselskaber §
  3. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i landet: 1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person

ikke har den forsikredes samtykke. 2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale et større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år. Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1

  1. Stk.
  2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed. §
  3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der af et livs- eller skadeforsikringsselskab skal afgives skriftligt til kunder, inden forsikringsaftale indgås

under det løbende kundeforhold. §

  1. Et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de pågældende forsikringer kan tegnes med vilkår om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel på 30 dage til udgangen af en kalendermåned. Stk.
  2. Ved en forbrugerforsikring i stk. 1 forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Stk.
  3. Stk. 1 gælder ikke for livsforsikring

ejerskifteforsikring tegnet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Stk. 1 gælder endvidere ikke for forsikring, som dækker en særligt opstået risiko, der kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring. § 57 a. Et forsikringsselskab må kun benytte en erhvervsvirksomhed til formidling af forsikringsselskabets produkter, hvis den erhvervsdrivende er registreret i et offentligt register over forsikringsformidlere, jf. § 10, stk. 1, eller § 27, stk. 1, i lov om forsikringsformidling. Stk.

  1. Et forsikringsselskab kan endvidere benytte forsikringsdistributører, der omfattes af § 3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling. §
  2. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, i hvis liv forsikringen er tegnet. Stk.
  3. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig,

selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen. Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen,

kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom. Stk.

  1. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer. §
  2. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets tilladelse, overtage forsikring af enhver bygning. Stk.
  3. Selskabet kan dog afvise at forsikre 1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare,

2) forladte bygninger. §

  1. Et forsikringsselskab kan ikke bringe en bygningsbrandforsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie. Stk.
  2. En kunde kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster

hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har tilladelse til at drive bygnings-brandforsikring. Stk. 3. Forsikringsselskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter

andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat

kommune i 1 år fra forfaldstid. Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring. Afsnit IV Ejerforhold

ledelse m.v. Kapitel 7 Ejerforhold § 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske

juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed. Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt

senest efter to arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk.

  1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk.
  2. Stk.
  3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2,

modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber. Stk.

  1. Finanstilsynet kan indtil den
  2. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen

modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt 1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller 2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk.
  3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes

meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget. Stk.

  1. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt. Stk.
  2. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist. Stk.
  3. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk.
  4. § 61 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig

forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed

den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier: 1) Den påtænkte erhververs omdømme. 2) Omdømmet

erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. 3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. 4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn

en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder. 5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4

5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte

finansiering af terrorisme, vil ske. Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig

forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende. Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå. § 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske

juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel. § 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 61, stk. 1,

§ 61

b, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom. Stk. 2. Finansielle virksomheder

finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,

om størrelsen af disse andele. §

  1. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer. Stk.
  2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 61, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen. Stk.
  3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 61, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele. Stk.
  4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital. §
  5. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders

finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct.

50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret. Stk. 2. Finansielle virksomheder

finansielle holdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed,

som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom

angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden: 1) I hvilket land dattervirksomheden ønskes etableret, 2) en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation

planlagte aktiviteter, 3) dattervirksomhedens adresse

4) navnene på dattervirksomhedens ledelse. Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har modtaget underretning om ændringen. Kapitel 8 Ledelse

indretning af virksomheden §

  1. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed. Stk.
  2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal opfylde følgende: 1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. 2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekon

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.