lta/2014/1008

(1)1/1-01 1/10-06 F II

(2)1/1-01 1/10-06 F III 1/1-01 1/10-06 14/12-10 25/9-14 F IV 1/1-01 1/10-06 25/9-14 F V 1/1-01 1/10-06 14/12-10 F VI 1/1-01 1/10-06 F VII 1/1-01 1/10-06 25/9-14 F VIII 1/1-01 1/10-06 F IX 1/5-05 F X 1/1-01 1/10-06 F XI 1/2-03 1/10-06 F XII 1/1-01 1/10-06 F XIII – XIX Er reserveret til senere brug F XX (Nu XXIV) Er reserveret til senere brug F XXI 1/1-01 F XXII* 1/10-06 F XXIII** 1/10-06 F XXIV (tidl XX) 1/1-01 1/10-06 F XXV (tidl XXIV) 1/10-06 F XXVI*** 1/5-05 1/10-06 14/12-10 Bilag 1 1/10-06 14/12-10 Bilag 2 1/10-06 Bilag 3 25/9-14 * Henvisning til Medd B kap. XXII ** Henvisning til Medd B kap. XXIII *** Fælles med Medd B, D og E Indledning INDLEDNING Denne bekendtgørelse består af en kort forskrift og et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder hjemmel, anvendelse, straf, ikrafttræden og en liste over kapitlernes indhold. Kapitlerne vil blive sat i kraft ved udstedelse af en ny forskrift. Eksisterende fartøjer skal, hvor ikke andet er anført i de enkelte kapitler, kun opfylde de krav til konstruktion, der eksisterer på fartøjets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Udskiftede kapitler bør derfor ikke kasseres. Ændringer er markeret med understreget tekst. Ved denne revision er følgende kapitler revideret: Kapitel F I – Almindelige bestemmelser De nye bestemmelser om, at anvendelsesområdet for lastskibe er ændret til også at omfatte skibe mellem 15 og 24 meter er blevet indarbejdet – og med henvisning til bilag 3. Kapitel F III – Stabilitet Der er indført ændrede bestemmelser for, hvem der skal godkende skibenes stabilitetsbog. Kapitel F IV – Maskineri Reglerne for kapacitet på brand og lænsepumpe er præciseret. Kapitel F VII – Redningsmidler og arrangementer Det er præciseret, hvilke flåder der kan anvendes for skibe, der sejler indenfor GMDSS havområde A1. Kapitel F X – Sejladsens betryggelse Det er ændret i reglerne for brodesign, anvendelse af ECDIS og førerens skøn. Bilag 3 Dette nye bilag indeholder tillægsregler for lastskibe med en længde mellem 15 og 24 meter. Generelt Medmindre andet er anført i det enkelte kapitel, skal eksisterende fartøjer alene opfylde de krav til konstruktion, der eksisterede på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Udskiftede kapitler bør derfor ikke kasseres. Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 med senere ændringer er i Danmark gennemført i bekendtgørelse om udstyr i skibe, og gælder for udstyr krævet i – Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS 74), – Den internationale lasteliniekonvention, 1966 (ILLC 66), – De internationale søvejsregler 1972 (COLREG), – Den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs 1973 (MARPOL 73/78). Hvor det er relevant, kan udstyr til fartøjer omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F imidlertid erstattes af udstyr, som er EU-overensstemmelsesmærket (ratmærket) i henhold til ovennævnte direktiv 96/98/EF med senere ændringer. Kapitel I KAPITEL I Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde Regel 1a Anvendelse af anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber) Regel 1b Fartsområder Regel 2 Definitioner Regel 3 Dispensationer (fritagelser) Regel 4 Ækvivalens og afprøvningsbestemmelser Regel 5 Reparationer, ændringer og forandringer Godkendelse, syn og egenkontrol Regel 6 Godkendelse, syn og egenkontrol Regel 7 Fartstilladelse, tilsynsbog og opslag Regel 8 Almindelig sikkerhed Regel 1 Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse på nye fartøjer 1) Kap. I Fiskeskibe med en længde L på 15 m og derover eller et dimensionstal på 100 og derover skal opfylde kravene i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. Andre skibe med en længde L på 15 m og derover eller et dimensionstal på 100 og derover, skal opfylde kravene i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. , med en længde L, der er mindre end 15 m, og med et dimensionstal på 20 og derover, men under 100. 2 Regelværket finder desuden anvendelse på lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en længde L, der er mindre end 24 m. Disse tillægsregler er beskrevet i bilag 3. 3 Regelværket finder ikke anvendelse på: 3 .1 passagerfartøjer, 3 .2 krigsfartøjer og troppetransportfartøjer, 3 .3 fritidsfartøjer, 3 .4 træfartøjer af primitiv konstruktion (vikingeskibe) og 3 .5 fartøjer, der ikke fremdrives ved mekaniske midler. 4 Bestemmelserne i dette kapitel finder tillige anvendelse på eksisterende fartøjer i det omfang, bestemmelserne i de øvrige kapitler gælder for eksisterende fartøjer. 5 Fartøjer, som regelmæssigt anvendes til sejlads med op til 12 passagerer, samt lods- og redningsfartøjer, der har en størrelse, der ligger inden for ovennævnte grænse r i stk. 1 , er omfattet af dette regelværk, men skal desuden opfylde de særlige bestemmelser, der er gældende for disse fartøjstyper. 2) Kap. I Jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af 2. december 2003 om mindre fartøjer, der medtager maksimalt 12 passagerer, og Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 10. marts 2003 om Farvandsvæsnets kystredningsfartøjer. Regel 1a Anvendelse af anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber) 1 Nye fartøjer skal, hvor Søfartsstyrelsen ikke i dette regelværk har fastsat regler for det konstruktionsmæssige område, være konstruerede, byggede og vedligeholdte i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. 2 Eksisterende fartøjer er omfattet af de konstruktionsmæssige regler, gældende på byggetidspunktet, medmindre andet er bestemt i dette regelværk. 3 Hvor det i dette regelværk er foreskrevet, at fartøjer skal opfylde krav til Søfartsstyrelsens tilfredshed, skal fartøjet i hvert enkelt tilfælde også opfylde Søfartsstyrelsens standard eller fortolkning af den pågældende bestemmelse. Såfremt Søfartsstyrelsen ikke har fastsat standarder eller fortolkninger for den pågældende regel, skal reglerne fra en anerkendt organisation anvendes, hvor sådanne findes. Regel 1b Fartsområder 1 Fartsområderne for fartøjer omfattet af herværende bestemmelser - benævnt F1 til F5 - fastsættes individuelt efter følgende principper. 3) Kap. I De særlige grønlandske fartsområder er anført i kapitel XI, regel 1. 1.1 Åbne fartøjer kan tildeles et fartsområde inden for fartsområderne F1 og F2. 1.2 Lukkede fartøjer kan tildeles et fartsområde, som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til fartøjets størrelse, konstruktion og anvendelse. 1.3 Lukkede fartøjer med en længde op til 12 m kan normalt tildeles fartsområde inden for F3. 1.4 Lukkede fartøjer med en længde op til 15 m kan normalt tildeles fartsområde inden for F4. 1.5 Lukkede fartøjer med en længde 4) Kap. I Jf. definition i kapitel I, regel 2.16. på 15 m og derover og med et dimensionstal under 100 kan normalt tildeles fartsområde inden for F5. 1.6 Lukkede fartøjer med en længde 4) L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en længde L, der er mindre end 24 m kan normalt tildeles fartsområde inden for F6. Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner: 1 »Fartøj« er enhver genstand omfattet af kapitel I, regel 1, der anvendes som transportmiddel på vandet. Definitionen »fartøj« omfatter også fartøjer, der normalt benævnes skib, kutter, båd, jolle eller lignende. 2 »Lukket fartøj« er et fartøj, som er heldækket eller overbygget. Det vil sige, at det over vandlinien ved dybeste nedlastnings­vandlinie er forsynet med et gennemgående vandtæt dæk med forsvarlige, vejrtætte lukkemidler for alle åbninger. 3 »Åbent fartøj« er et fartøj, der ikke er et lukket fartøj. Et åbent fartøj kan være delvis overbygget. 4 »Nyt fartøj« er for fartøjer med en længde L, der er mindre end 15 m, og med et dimensionstal på 20 eller derover, men under 100, et fartøj, for hvilket 4.1 kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået den 1. januar 2001 eller senere, 4.2 kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før den 1. januar 2001, og som leveres efter den 1. januar 2002, eller 4.3 der ikke foreligger en byggekontrakt, men fartøjet gennemgår første syn den 1. januar 2001 eller senere. 5 »Eksisterende fartøj« er for fartøjer med en længde L, der er mindre end 15 m, og med et dimensionstal på 20 og derover, men under 100, et fartøj, som ikke er et nyt fartøj, herunder 5.1 fartøjer, som er omfattet af bestemmelserne om syn i bekendtgørelse om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. af 21. maj 1965, eller 5.2 fartøjer, som er omfattet af bestemmelserne om syn i Skibstilsynets meddelelser F af 1. april 1984 om bygning og udstyr m.v. for mindre erhvervsfartøjer. 6 »Fartøj bygget« betyder et fartøj, for hvilket 6.1 kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før, på eller efter det angivne tidspunkt, 6.2 kølen er lagt, eller byggeri, der kan identificeres med et bestemt fartøj, er påbegyndt, uden at der foreligger en byggekontrakt, eller 6.3 samling er påbegyndt, omfattende mindst 1% af den samlede letvægt. 6.3.a For lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en længde L, der er mindre end 24 m, betyder: 6.3.a.1 »Nyt fartøj« er et fartøj bygget den 01-09-2014 eller senere. 6.3.a.2 »Eksisterende fartøj« er et fartøj bygget inden den 01-09-2014. 7 »Fiskefartøj« er et fartøj, der anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser, skaldyr eller andre levende ressourcer fra havet, heri indbefattet fartøjer, der er udstyret som fiskefartøjer og kan forarbejde deres egen fangst, eller hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer. »Bomtrawler« er et fiskefartøj, som er indrettet til fiskeri ved en form for bundtrawl, hvor trawlet er spændt op i en fast stålramme, og hvor der normalt anvendes to bomme, som svinges ud over siden, således at der slæbes to trawl. »Muslingefartøj« er et specielt fartøj, som anvendes til fangst af muslinger, østers, hjertemuslinger og lignende i danske farvande, og hvortil Fødevareministeriets Fiskeridirektorat har udstedt licens. 8 »Passagerfartøj« er et fartøj, der transporterer flere end 12 passagerer. 8.a »Lastfartøj« er et fartøj, der ikke er et passagerfartøj eller et fiskefartøj. 8.b »Tankfartøj« er et lastfartøj, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art. 9 »Fritidsfartøj« er et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål 5) Kap. I Jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 4 af 1. maj 2004 om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. . I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for at være et fritidsfartøj. Udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads anses ikke for erhvervsmæssigt formål. 10 »Lodsfartøj« er et fartøj, der af et lodseri anvendes til at transportere lodser til og fra skibe, der skal lodses. Et fartøj, der kun lejlighedsvis anvendes til at transportere lods til eller fra et skib, anses ikke som et lodsfartøj. 11 »Kystredningsfartøj« er et fartøj, der er godkendt i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens særlige regler for sådanne fartøjer 6) Kap. I Der henvises tillige til tekniske forskrift om Farvandsvæsenets kystredningsfartøjer. . 12 »Slæbefartøj« er et fartøj, der er indrettet til at slæbe eller bugsere andre fartøjer, og som er udstyret med krog, spil, pullerter eller andre tilsvarende arrangementer 7) Kap. I Der henvises tillige til tekniske forskrifter om slæbe- og ankerhåndteringsspil samt slæbekroge. . 13 »Længden (L)« skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien, eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinie. 14 »Længden overalt (Loa)« er afstanden i lige linje mellem det forreste punkt på forstævnen og det agterste punkt på agterstævnen. I dette regelværk anvendes denne længde for fiskefartøjer, som anført i fartøjets målebrev. 15 »Længden L1« er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside. I dette regelværk anvendes denne længde for andre mindre erhvervsfartøjer end fiskefartøjer, som anført i fartøjets målebrev 8) Kap. I Jf. Rådets forordning 2930/86/EØF af 22. september 1986 om fiskefartøjers karakteristika som ændret ved Rådets forordning 3259/94/EØF af 22. december 1994. . 16 »Længde« uden anden angivelse betyder i dette regelværk for fiskefartøjer »længden overalt« og for andre mindre erhvervsfartøjer »Længden L1«, som anført i fartøjets målebrev. 17 »Bredden B« er fartøjets største bredde, som anført i fartøjets målebrev. 4) 5) 18 »Dimensionstal« er for fiskefartøjer fartøjets Loa multipliceret med fartøjets bredde (Loa x B). For andre mindre erhvervsfartøjer er det længden L1 multipliceret med bredden (L1 x B). 19 »Dybden moulded« er den lodrette afstand målt midtskibs fra køllinien til overkant af dæksbjælker på arbejdsdæk i borde. I fartøjer, hvor forbindelsen mellem skibssiden og dæk er afrundet, skal dybden moulded måles til skæringspunktet mellem dækkets og klædningens forlængelse, idet linierne forlænges, som om dæk og klædning var udført i rette linier. Såfremt arbejdsdækket er indrettet med trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden moulded skal bestemmes, skal dybden moulded måles til en linie, der forlænges fra den laveste del af dækket parallelt med den løftede del. 20 »Dybeste nedlastningsvandlinie« er den vandlinie, der svarer til den største, tilladelige dybgang under anvendelsen 9) Kap. I Dybgangen ved dybeste nedlastningsvandlinie må ikke være større end den konstruktionsdybgang, der er anvendt til dimensionering af skroget. For fiskefartøjer skal konstruktionsdybgangen i almindelighed sættes lig med »dybden moulded«, da der ikke stilles krav om et minimumsfribord til disse fartøjer. . 21 »Let vandlinie« er den vandlinie, hvor fartøjet befinder sig uden last, personer, is og fiskeredskaber, men med stores og 10 % bunker. 22 »Midtskibs« er midtpunktet af længden Loa for fiskefartøjer og L1 for andre mindre erhvervsfartøjer. 23 »Middelspant« er det tværsnit i skroget, der går gennem midtskibs og bestemmes af skæringslinien mellem skrogets konstruktionslinie og et lodret plan vinkelret på vandlinie- og centerlinieplanerne. 24 »Køllinie« er linien parallelt med kølens hældning, som midtskibs løber gennem 24.1 overkant af kølen eller skæringslinien mellem indersiden af yderklædningen og kølen, hvis en skinnekøl træder frem over denne linie i et fartøj med yderklædning af metal, eller 24.2 yderkant af spundingen ved kølen af et fartøj med yderklædning af træ eller kompositskrog, eller 24.3 skæringen mellem en jævn fortsættelse af yderklædningens udvendige overflade ved bunden og centerlinien i et fartøj med en yderklædning af andet materiale end træ og metal. 25 »Basislinie« er en vandret linie, der midtskibs skærer køllinien. 26 »Fribordet« er den lodrette afstand målt midtskibs på klædningen fra dybeste nedlastningsvandlinie til overkant af arbejdsdæk i borde. 27 »Arbejdsdæk« er det dæk, fra hvilket fiskeri, slæb og lign. foregår, og normalt det laveste fuldstændige dæk over den dybeste nedlastningsvandlinie. I fartøjer med to eller flere fuldstændige dæk kan Søfartsstyrelsen godkende et lavere dæk som et arbejdsdæk, forudsat at dækket er beliggende over den dybeste nedlastningsvandlinie. 28 »Vejrdæk« er et dæk, der er udsat for vejr og sø fra oven og fra mindst 1 side. 29 »Overbygning« er den overdækkede opbygning på arbejdsdækket, som strækker sig fra side til side af fartøjet, eller hvis sider ikke befinder sig mere end 0,04 X B inden for yderklædningen. 30 »Lukket overbygning« er en overbygning med: 30.1 aflukkende begrænsningsskotter af forsvarlig konstruktion, 30.2 eventuelle adgangsåbninger i sådanne skotter, udstyret med permanent anbragte vejrtætte døre af en styrke svarende til den ikke-gennembrudte del af konstruktionen, og som kan betjenes fra begge sider, og 30.3 andre åbninger i overbygningens sider eller ender, udstyret med effektive, vejrtætte lukkemidler. En bro eller en poop betragtes kun som lukket, dersom der forefindes alternativ adgang for besætningen til maskineri og andre arbejdssteder inde i disse overbygninger fra ethvert sted på det øverste, fuldstændige, udsatte dæk eller højere oppe. Sådan adgang skal altid være tilgængelig, når åbninger i skotterne er lukket. 31 »Overbygningsdæk« er det fuldstændige eller delvise dæk, der udgør overdelen af en overbygning, dækshus eller anden opbygning, anbragt i en højde af mindst 1,8 meter over arbejdsdækket. Såfremt denne højde er under 1,8 meter, skal overdelen af sådanne dækshuse eller andre opbygninger anses som værende et arbejdsdæk. 32 »Højde af en overbygning eller anden opbygning« er den mindste lodrette afstand, målt i borde fra overkanten af en overbygnings eller en opbygnings dæksbjælker til det øverste af arbejdsdækkets bjælker. 33 »Konstruktionsmæssige regler« er regler om konstruktion, bygning og vedligehold af skrog, anker- og fortøjningsudrustning, slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg, alle andre tekniske installationer og elektriske installationer, herunder også reglerne om styrke og materialedimensioner. 34 »Maskinrum« er rum der indgår i fartøjets konstruktion, og hvor der er installeret forbrændingsmotorer til fremdrivningen og/eller oliefyr til central opvarmning, bortset fra små oliefyr af pottefyrstypen og lignende, eller rum, hvor der findes forbrændingsmotorer til andre formål end fremdrivning, som har en samlet ydelse på mindst 375 kW. 35 »Vejrtæt« betyder, at vand ikke under nogen sø- og vejrforhold må kunne trænge ind i fartøjet. 36 »Vandtæt« betyder, at være i stand til at forhindre, at vand trænger igennem strukturen i nogen retning under et vandtryk svarende til det, den omgivende struktur er beregnet til. 37 »Paune« er et rum eller beholder til opbevaring af fangst eller redskaber. Paunerne kan bestå af permanente eller transportable støtter og transportable brædder eller sideplader. 38 »Binge« er et rum eller beholder til at placere fangsten i, når den tages om bord. En binge kan være et fast indbygget rum i skroget eller være indrettet som en paune. 39 »Konkret vurdering« betyder, at Søfartsstyrelsen på planlægningsstadiet og om nødvendigt ved et efterfølgende syn har godkendt den anvendte fremgangsmåde, udførelse, udformning eller anvendelsen af det pågældende materiale. 40 »Godkendt« betyder godkendt af Søfartsstyrelsen eller godkendt i overensstemmelse med Rådets Direktiv nr. 96/98/EF, som ændret ved Kommissionens Direktiv nr. 98/85/EF, direktiv nr. 2001/53/EF og 2002/75/EF. Udstyr, der er overensstemmelsesvurderet og ratmærket i henhold til nævnte direktiv 10) Kap. I Der henvises til seneste udgave af teknisk forskrift om udstyr i skibe, der gennemfører Rådets direktiv nr.96/98/EF med senere ændringer. med senere ændringer, er godkendt. De nærmere regler for opnåelse af typegodkendelse, herunder såvel tekniske krav som krav til mærkning, afprøvningsprocedure m.v., fastsættes for hver enkelt udstyrstype. 41 »Besætning« er skibsføreren og alle personer, der er ansat eller beskæftiget om bord på et fartøj i forbindelse med fartøjets virksomhed. 42 »Passager« er enhver person om bord ældre end et år bortset fra skibsføreren og den øvrige besætning. 43 »GRP« betyder glasfiberforstærket polyester (Glassfibre Reinforced Polyester), og er den normalt anvendte forkortelse på dansk for glasfiberfartøjer. 44 »Klassifikationsselskab« er en af Søfartsstyrelsen anerkendt organisation i overensstemmelse med bestemmelserne Rådets Direktiv nr. 94/57/EF, som ændret ved Kommissionen Direktiv nr. 97/58/EF, og Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/105/EF, og som udfører inspektioner og syn af skibe på Søfartsstyrelsens vegne. 45 »Fartsområde« er det farvandsområde, fartøjet er bygget, udrustet og udstyret til at besejle. 46 »Fartsområde F1« er fart inden for 2 sømil fra nærmeste kyst inden for linierne Skagen-Vinga og vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 47 »Fartsområde F2« er fart inden for 10 sømil fra nærmeste kyst inden for linierne Skagen-Vinga og vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 48 »Fartsområde F3« er fart inden for 30 sømil fra nærmeste kyst inden for linierne Skagen-Vinga og vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 49 »Fartsområde F4« er fart inden for linierne øst for 6° østlig længde i Nordsøen og syd for 56° nordlig bredde i Østersøen. 50 »Fartsområde F5« er fart i Nordsøen øst for 4° vestlig længde, syd for 62° nordlig bredde og syd for 56° nordlig bredde i Østersøen. 51 »Fartsområde F6« er fart indenfor fartsområde F5 samt på alle have indenfor 100 sømil fra nærmeste kyst. Regel 3 Dispensationer (fritagelser) Denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer. 1 Søfartsstyrelsen kan fritage et fartøj helt eller delvist fra bestemmelserne i dette regelværk, såfremt den anser anvendelsen heraf for urimelig og upraktisk under hensyn til afstanden mellem skibets arbejdsområde og dets basishavn, skibstypen, vejrforholdene og de navigationsmæssige risici, alt under forudsætning af, at skibet opfylder de sikkerhedsmæssige krav, som efter Søfartsstyrelsens opfattelse er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for, og som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed. 2 Søfartsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Ankenævnet for Søfartsforhold er dog klageinstans, når der er sket tilbageholdelse af et skib. Regel 4 Ækvivalens og afprøvningsbestemmelser Denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer. 1 Denne forskrifts bestemmelser skal ikke forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger, apparater m.v., eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, eller at fartøjet er bygget eller konstrueret på anden måde, hvis Søfartsstyrelsen ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning, apparat eller type heraf eller foranstaltning eller bygning eller konstruktion er mindst lige så effektiv og repræsenterer mindst den samme grad af sikkerhed som det, der kræves efter denne forskrift. 2 Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen og Tyrkiet, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art. Regel 5 Reparationer, ændringer og forandringer Denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer. 1 Et fartøj, der repareres eller forandres, skal vedblive med at opfylde mindst de krav, der i forvejen var gældende for fartøjet. Dette gælder f.eks. reparationer, udskiftninger og mindre forbedringer, som udelukkende foretages på grund af slid, korrosion, råd, skader samt almindelig vedligeholdelse, som ikke ændrer ved konstruktion eller arrangement. Tilsvarende gælder for ombygninger, som udelukkende har til formål at højne et skibs overlevelsesevne, f.eks. ved forbedring af stabilitetsforhold, konstruktiv brandsikring, udsyn eller lignende. 2 Reparationer og forandringer af større omfang 11) Kap. I Større reparationer, ombygninger og forandringer samt udrustning i forbindelse her-med omfatter: Enhver væsentlig ændring af et skibs hoveddimensioner, f.eks. ved forlængelse, et nyt dæk eller ny for- eller agterende. Forandringer, som i væsentlig grad ændrer et skibs kapacitet, f.eks. med hensyn til fangst-kapacitet, eller lastkapacitet. Forandringer, som i væsentlig grad forøger et skibs levetid, f.eks. en fuldstændig renove-ring af et helt maskinrum, passagerrum på et helt dæk, eller hele apteringen på et last- eller fiskeskib. En række mindre forandringer og ombygninger, der tilsammen i væsentlig grad ændrer et fartøjs karakteristika eller kapacitet. og udrustning i forbindelse dermed skal opfylde kravene til nye fartøjer i det omfang, Søfartsstyrelsen anser det for rimeligt og praktisk. Dette gælder dog fuldt ud for redningsmidler og anden udrustning. 3 Enhver ændring af et fartøjs anvendelse (type), såsom ombygning af et lastfartøj til fiskefartøj eller passagerfartøj, medfører, at hele fartøjet skal opfylde bestemmelserne for et nyt fartøj af den type, det ombygges til. 4 Enhver ændring af et fartøjs fartsområde fra beskyttet til mindre beskyttet farvand, medfører, at hele fartøjet skal opfylde bestemmelserne for et nyt fartøj i det nye fartsområde. Dog vil ændringer til et tidligere godkendt mindre beskyttet fartsområde, medføre, at kun udrustningskravene til nye fartøjer skal opfyldes. Regel 6 Godkendelse, syn og egenkontrol Bestemmelserne i denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer. 1 Tegningsgodkendelse, syn og inspektion af fartøjer skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter, foretages af Søfartsstyrelsen. Dog kan Søfartsstyrelsen overdrage visse syn og undersøgelser til dertil udpegede autoriserede personer eller til anerkendte organisationer. 2 Det påhviler ejeren, eventuelt gennem værft eller konsulent, at anmelde fartøjet til syn, samt at få foretaget måling hos en autoriseret måler. 3 En udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation, der konstaterer, at et fartøj eller dets udrustning er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for fartøjet eller de ombordværende personer, skal øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og skal straks underrette Søfartsstyrelsen. Hvis der ikke tages skridt til en udbedring af forholdene, skal det pågældende fartøjs fartstilladelse inddrages, og Søfartsstyrelsen øjeblikkeligt underrettes. Befinder fartøjet sig i en udenlandsk havn, skal vedkommende myndigheder i denne havn ligeledes underrettes øjeblikkeligt. 4 Inden bygningen af fartøjet påbegyndes, skal der fremsendes tegninger og beregninger eller andet konstruktionsgrundlag for godkendelse til Søfartsstyrelsen i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for tegningsgodkendelse. 5 De fremsendte tegninger, beregninger og andet konstruktions-grundlag m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner, arrangement, last, fribord, stabilitetsforhold, fremdrivningsmaskineri samt det antal personer om bord, som fartøjet er bestemt for, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende regelværk. 5.1 Ethvert fartøj skal underkastes syn, som nedenfor angivet: 5.1.1 Et første syn, før fartøjet sættes i fart, enten som nybygget eller som indkøbt fra udlandet. Dette første syn skal foretages, før den i regel 7 foreskrevne fartstilladelse udstedes første gang. 5.1.2 Et fornyelsessyn med mellemrum af højst : 5.1.2(

1. i)48 måneder regnet fra sidse syn for fartøjer, som anvendes til særligt formål, eller som har tilladelse til sejlads i fartsområde F5. 5.1.2(
2. ii)60 måneder regnet fra sidste syn for lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en længde L, der er mindre end 24 m, samt for fiskeskibe. Eksisterende fiskeskibe dog i henhold til implementeringstabellen i Meddelelser fra SFS F kap. 1 af 14. december 2010. 5.1.3 For lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en længde L, der er mindre end 24. m, skal der yderligere foretages: 5.1.3(
3. i)Et minimum af to inspektioner af fartøjets udvendige bund i en 5-års periode, idet mellemrummet mellem to sådanne inspektioner i intet tilfælde må overstige 36 måneder. Inspektion af den udvendige bund påtegnes fartøjets nationale sikkerhedscertifikat. 5.1.3(
4. ii)Et årligt syn af fartøjets radioanlæg og AIS inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne. Synet påtegnes det nationale sikkerhedscertifikat. Fartøjer, der udelukkende går i national fart er undtaget fra dette syn. 5.1. 4 Yderligere syn efter Søfartsstyrelsens vurdering. 5.1.5 For oplagte fartøjer kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe fartøjet forbliver oplagt. 5.2 De ovennævnte syn skal udføres på følgende måde: 5.2.1 Første syn omfatter en fuldstændig undersøgelse af fartøjets konstruktion, stabilitet, maskineri, arrangementer og materialer, herunder ydersiden af skibsskroget og inder- og ydersiden af kedler og udstyr, i det omfang fartøjet er omfattet af dette regelværk. Synet udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, materiale og materialedimensioner af skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne, brandsikring, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, redningsmidler og -arrangementer, fartøjets navigationsudstyr, herunder AIS , nautiske publikationer og andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i dette regelværk. Synet skal endvidere give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af fartøjet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at fartøjet er udstyret med de navigationslys, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge dette regelværk og de gældende Internationale Søvejsregler. 5.2.2 Fornyelsessynet skal omfatte inspektion af konstruktion, stabilitet, maskineri og udrustning som anført i stk. 5.2.1 for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, fartøjet er bestemt for. 5.2.3 Et yderligere syn, enten helt eller delvist skal foretages efter større reparationer, fornyelser og forandringer som beskrevet i regel 5. 5.2.4 Et fornyelsessyn med mellemrum af højst 48 måneder regnet fra sidste syn for fartøjer, som anvendes til særligt formål, eller som har tilladelse til sejlads i fartsområde F5. 5.2.5 For alle fartøjer, der anvendes til andet formål end fiskeri, skal de i afsnit 5.2.1 - 4 og 5.1.2 – 5.1.3 afsnit anførte syn, eller syn i henhold til særlige gældende bestemmelser, for disse fartøjstyper som anført i regel 1 stk. 3, endvidere omfatte en inspektion af bestemmelser vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår. Inspektionen skal som minimum indeholde de områder, der efter Søfartsstyrelsens vurdering, anses som relevante og gennemførlige på skibet. Vurderingen skal omfatte bestemmelser vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår, herunder mindste alder, lægeattester, de søfarendes kvalifikationer, ansættelsesaftaler, anvendelse af autoriserede eller certificerede eller regulerede forhyrings- og formidlingstjenester, hviletid, skibets bemanding, arbejds- og opholdsrum, fritidsfaciliteter ombord, fødevarer og forplejning, beskyttelse af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker, sygdomsbehandling om bord, klageprocedurer om bord og betaling af løn. 5.3 Foreskrevne fornyelsessyn skal afholdes inden for en periode på tre måneder før den foreskrevne synsdato. 6 En årlig egenkontrol skal udføres på nye og eksisterende fiskefartøjer i overensstemmelse med checkliste i bilag 1 12) Kap. I Check- og kontrolskemaer findes som et særskilt bilag i tillægget. . 7 Typegodkendelse kan ske for seriebyggede fartøjer i henhold til følgende: 7.1 Forinden bygningen af en ny type fartøj påbegyndes og denne skal typegodkendes, skal der for godkendelsen fremsendes tegninger og beregninger til Søfartsstyrelsen. Det indsendte materiale skal indeholde de under stk. 5 ovenfor angivne oplysninger. 7.2 Forinden en serieproduktion af et fartøj igangsættes, skal prototypen være godkendt, hvilket indebærer, at Søfartsstyrelsen eller den anerkendte organisation på basis af de godkendte tegninger underkaster det en løbende kontrol under bygningen, herunder en evt. vejning af færdigstøbte GRP skrog, samt underkastelse af de for fartøjet relevante prøver. Såfremt resultatet af de anførte syn og prøver opfylder nærværende forskrifter, kan fartøjet typegodkendes. 7.3 Den efterfølgende produktion af det typegodkendte fartøj vil blive kontrolleret ved en stikprøvevis kontrol af Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation, som derfor til enhver tid skal have uhindret adgang til produktionslokalerne. 7.4 I forbindelse med første syn udsteder fabrikanten efter bemyndigelse af Søfartsstyrelsen et typecertifikat, der skal medfølge fartøjet. En kopi skal opbevares hos fabrikanten. Endvidere skal fabrikanten på et af Søfartsstyrelsen angivet sted på fartøjet anbringe et metalskilt med en tekst, som angivet i bilag 2. 7.5 Typegodkendelsen af et fartøj vil være gældende, så længe hvert eksemplar nøje udføres i overensstemmelse med de givne betingelser. En hvilken som helst ændring skal meddeles Søfartsstyrelsen eller den anerkendte organisation, der har foretaget typegodkendelsen, og som vil afgøre, om der skal kræves en ny godkendelse. Typegodkendelsen vil dog til enhver tid kunne tilbagekaldes, hvis forholdene efter Søfartsstyrelsens eller den anerkendte organisations skøn giver anledning dertil. 7.6 Forinden et typegodkendt fartøj sættes i drift, skal der foretages et afsluttende syn som angivet i stk. 5.1 ovenfor, omfattende de dele af fartøjet samt dets udrustning, som ikke er omfattet af typegodkendelsen. 8 For at sikre, at fartøjet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for fartøjet eller de ombordværende personer, skal fartøjet og dets udrustning til enhver tid vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i dette regelværk 13) Kap. I For at sikre sødygtigheden bør fartøjets fører inden afgang foretage en kontrol i overensstemmelse med ”daglig checkliste” i bilag 1. . 9 Efter afslutningen af et syn i henhold disse regler må der ikke uden Søfartsstyrelsens eller den anerkendte organisations tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. Dog kan godkendt udrustning og udstyr udskiftes med tilsvarende godkendt udrustning og udstyr. 10 I tilfælde af en søulykke, eller en defekt, der berører fartøjets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal fartøjets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Søfartsstyrelsen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af fartstilladelsen, der så om fornødent skal iværksætte undersøgelser med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at afholde et syn. Befinder fartøjet sig i en udenlandsk havn, skal vedkommende myndigheder i denne havn ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Regel 7 Fartstilladelse, bilagsmappe og opslag Denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer. 1 Efter et første syn eller hvert fornyelsessyn udstedes en fartstilladelse med angivelse af fartstilladelsens varighed, fartøjets fartsområde og største antal ombordværende. Fartstilladelsen skal sammen med fartøjets målebrev opbevares om bord. En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for fartøjets anvendelse og synsterminerne overholdes. 2 Ethvert fartøj skal være forsynet med en bilagsmappe. En udskrevet bilagsmappe skal opbevares om bord, indtil alle nødvendige oplysninger er overført fra den udskrevne til den nye bog. 14) Kap. I Jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 15 februar 2005 om skibsbøger og tilsynsbog. Når skibsføreren anvender det tilhørende ringbind til opbevaring af bilag til tilsynsbogen, såsom udskrifter af edb-registrerede eftersyn, prøver og afholdte øvelser, skal der indføres en reference i tilsynsbogen om de indsatte og udtagne bilag. 3 Fartøjer omfattet af disse bestemmelser skal efter en konkret vurdering være forsynet med skilte, opslag og afmærkning i et omfang, der er tilpasset det enkelte fartøjs størrelse og fartsområde. Regel 8 Almindelig sikkerhed Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til og fra borde så vidt muligt ikke er udsat for utilsigtet at komme til skade. Kapitel II KAPITEL II Konstruktion, vandtæthed og udstyr Regel 1 Konstruktion, generel Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling Regel 3 Isforstærkning Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt Regel 7 Vejrtætte døre Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer Regel 9 Motorrumsåbninger Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksle Regel 11 Ventilatorer Regel 12 Luft- og pejlerør Regel 13 Koøjer, vinduer og porte Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer Regel 18 Dybgangsmærke Regel 19 Ror Regel 20 Forenklede styrkekrav til GRP fartøjer Regel 21 Bygning af GRP fartøjer Regel 22 Typegodkendelse af GRP fartøjer, halvfabrikata samt GRP fartøjer bygget i udlandet Regel 23 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer Regel 24 Bygning af stålfartøjer Regel 25 Forenklede styrkekrav til aluminiumsfartøjer Regel 26 Bygning af aluminiumsfartøjer Regel 1 Konstruktion, generelt 1 Anvendelse 1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, finder dette kapitel anvendelse på nye fartøjer som defineret i kapitel I. 1.2 Et fartøj, som ombygges til en anden type (anvendelse) f.eks. ombygning af et lastfartøj til fiskefartøj eller passagerfartøj, uanset hvornår det er bygget, skal behandles som et fartøj af den pågældende type, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes. 2 Konstruktion og bygning 2.1 Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, motorrumscasinger, nedgange, alle andre opbygninger og af skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under fartøjets planlagte anvendelse. 2.2 Fartøjer skal være konstrueret, bygget og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, jf. kapitel I regel 1a, eller opfylde de tilsvarende regler i dette regelværk. 2.3 Fartøjer bygget i udlandet kan godkendes, såfremt de er forsynet med et certifikat, der dokumenterer, at de er godkendt og synet af en anerkendt organisation 1) Kap. II Der henvises til bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter nr. 5 af 9. august 2002. enten i henhold til dette regelværk eller i henhold til ækvivalente regler fra denne organisation. 2.4 Skroget for træfartøjer, der bygges her i landet, kan bygges i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for bygning af træfartøjer herunder Handelsministeriets tidligere gældende bekendtgørelse af 8. oktober 1947. Dog skal propellerarrangement og rordimensioner fastsættes i henhold til kapitel IV regel 3 samt regel 19 i kapitel II. Øvrige bestemmelser i dette regelværk er tillige gældende for disse fartøjer. 2.5 For små træfartøjer, som ikke er omfattet af ovennævnte vejledning, vil den traditionsmæssige konstruktion og dimensionering af dansk byggede fiskejoller blive lagt til grund for det enkelte fartøj. 2.6 Dybgangen for dimensionering af skrogstyrken mv. er lig med »Dybden moulded«, som defineret i kapitel I, eller dybden til essingen for åbne fartøjer. 2.7 Tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte luger og døre samt profilror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation. 2.8 Korrektioner og forstærkninger for fiskefartøjer. 2.8.1 Dimensioneringskorrektioner. Alle formler for tykkelse og modstandsmoment som er angivet i regel 20 skal multipliceres med en anvendelseskoefficient i henhold til nedenstående tabel: Anvendelses koefficient for: Koefficienter: Bund og kiming 1,05 Sider og spejl 1,05 Dæk og bakdæk 1,15 Overbygning 1,10 Skærefasthed i kerne i sandwichpaneler 1,05 2.8.2 Lokale forstærkninger. I fiskefartøjer med en længde på 12 m og derover bygget den 1. januar 2007 eller senere skal områder på dæk og bak, der belastes af fiskeudstyr, forstærkes med ekstra tykkelse (laminattykkelse på GRP fartøjer) og kraveller med styrke nok til at optage den aktuelle belastninger fra fiskeudstyret. Yderligere skal der på GRP fartøjer forstærkes med doblingsplader af tilstrækkelig stivhed til at fordele påvirkningerne fra fiskeudstyret. Doblingsplader skal være af overlamineret vandfast finer eller metalplade, der primes med epoxyprimer eller tilsvarende inden fastlaminering. Områder, som belastes af trawludstyr eller lignende, skal dimensioneres for den aktuelle belastning. GRP, træ- og stålfartøjer skal desuden forstærkes for lokal slitage. Der bør på GRP fartøjer til trawlfiskeri med en længde på 12 m og derover, bygget den 1. januar 2007 eller senere, monteres udskiftelige slidplader i områder, hvor trawl og trawlskovle vil komme i kontakt med GRP-konstruktionen, herunder også fribordet, skanseklædningen og lønningen. Fastgørelsen af disse plader må ikke medføre gennembrydning af den oprindelige laminatflade. En krævet isforstærkning kan ækvivalere lokale forstærkninger. Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling 1 I lukkede fartøjer skal motorrum, lastrum og opholdsrum være adskilt af vandtætte skotter fra bund til dæk. Styremaskine, tank­arrangement og lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal ligeledes være afskærmet med egnede skotter. Træfartøjer skal have indbygget samme skotter, disse skotter skal være vandtætte, hvis det er praktisk gennemførligt. 2 Åbne fartøjer skal have vandtætte skotter eller en motorkasse omkring motorinstallationer op til 300 mm over dybeste nedlastningsvandlinie dog ikke højere end til essingens overkant. Tilsvarende gælder åbninger for luftindtag til motoren. 3 Det kan i åbne fartøjer accepteres, at skotter, eller motorkasse og evt. dørk over gear udføres helt eller delvis demonterbare af hensyn til muligheden for vedligeholdelse og service på motoranlægget. Samlinger og tætninger ved demonterbart skot eller motorkasse og dørk skal være af samme styrke og tæthed som den øvrige del af disse. 4 Hvor skrueaksel, rør, elektriske kabler eller starthåndtag er ført igennem et vandtæt skot, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skottets vandtætte integritet opretholdes. Regel 3 Isforstærkning 1 Generelt 1 Fartøjer med fartstilladelse i områder hvor is ofte forekommer 2) Kap. II Dette omfatter altid farvande nord for 65° 30’ nordlig bredde, mellem 28° vestlig længde og Islands vestkyst; nord for Islands nordkyst; nord for rhombelinien, der går fra 66° nordlig bredde, 15° vestlig længde til 73° 30’ nordlig bredde, 15° østlig længde, nord for 73° 30’ nordlig bredde mellem længdegraderne 15° østlig længde og 35° østlig længde, og øst for 35° østlig længde så vel som nord for 56° nordlig bredde i Østersøen, samt området nord for 43° nordlig bredde, afgrænset mod vest af den Nordamerikanske kyst og mod øst af den rhombelinie, der går fra 43° nordlig bredde, 48° vestlig længde til 63° nordlig bredde, 28° vestlig længde, og derfra langs 28° vestlig længde. , skal være isforstærket. Alle nye fartøjer, der bygges til eller indføres til sejlads ved Grønland, skal være isforstærket. Træfartøjer skal desuden være isforhudet. 2 Halv- eller helplanende fartøjer og/eller fartøjer, som er forsynet med et såkaldt »inboard-outboard drive« i stedet for traditionelt propeller- og skruearrangement, samt fartøjer med spaderor eller semi-spaderor, vil kun kunne få fartstilladelse til sejlads i sædvanligvis isfrie områder. 3 Det forudsættes, at fartøjets fart reduceres passende når dette nærmer sig isbelagte farvande. Udstrækningen og sværheden af isforstærkningen på fartøjer, hvor det er hensigten at sejle under isforhold ved en fart der overstiger 15 knob, skal specielt overvejes og Søfartsstyrelsen kan stille forøgede krav til fartøjet, dets udrustning, operationelle forhold, farvandsområder m.v. 2 Isforstærkningens formål 1 Isforstærkningens formål i dette kapitel er at: 1.1 forhindre beskadigelse af skrog og overbygningen ved sejlads i is; 1.2 forhindre beskadigelse af fremdrivningsanlæg, inklusive propellere, aksler og styreanlæg (ror, dyser og lignende) forårsaget af sejlads i is eller af drivende is; 1.3 formindske faren for skade på fartøjets last og skade på miljøet forårsaget af forekomsten af fast eller drivende is; 3 Funktionsmæssige krav 1 De formler og værdier, som angives i dette afsnit/denne regel for dimensionering af skrogdele, kan erstattes af mere nøjagtige metoder, hvis disse godkendes af Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation. 2 For at opnå isforstærkningens formål som angivet i stk. 2 ovenfor skal følgende funktionsmæssige krav anvendes, hvor det måtte være relevant: 2.1 Isforstærkede fartøjer forventes at være i stand til at udvikle et tilstrækkelig fremdrivningstryk til uafbrudt sejlads gennem den is, der har en tykkelse som under normale omstændigheder kan forventes i området, og 2.2 fremdrivningsanlæg, inkl. motor og køleanlæg samt styreanlæg skal være konstrueret til, uden at blive beskadiget, at fungere ved den under 3.2.1 angivne sejlads frem samt ved bakmanøvrer i tilsvarende is under den halve fart; og 2.3 propellerdrevne fartøjer skal have tilstrækkelig dybgang til, at propelleren kommer tilstrækkelig under vand uden at trimme fartøjet på en sådan måde, at den aktuelle vandlinie ved stævnen er under let isvandlinie. 4 Generelle forskriftsmæssige krav 1 Isområdets lodrette udstrækning omfatter yderklædningen fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie til 500 mm under den letteste operative vandlinie for sejlads i is (ballast vandlinie). Hovedisområdet skal strække sig vandret fra stævnen til 5% af længden overalt agten for det punkt hvor den dybeste nedlastningsvandlinie når sin største bredde. Isområdet omfatter desuden bunden i en afstand af 30 % af Loa målt fra stævnens skæring med let isvandlinie. 2 En flad agterstævn (transom stern) må normalt ikke strække sig under dybeste nedlastningsvandlinie. 3 På fartøjer med to eller flere propellere skal aksler og stævnrør i almindelighed være indelukket i pladebosser. Hvis separate understøtningsstruts er nødvendige skal deres design styrke og fastgørelse til særligt overvejes. 4 Skrueakslen skal forstærkes, således at dens diameter mindst forøges med 15 % i forhold til kravene i kapitel IV. Rorstammens diameter skal forøges, idet man i formlerne i regel 19 mindst antager, at rorkraften er 25 % større end ellers angivet. Bolte i rorkobling, plader i ror m.v. forstærkes ligeledes i henhold hertil. Tykkelsen af rorpladen og indvendige pladeafstivninger forøges med 15% på stål- og aluminiumsfartøjer og med 50% på GRP fartøjer. 5 Isforstærkning af klædningen omfatter følgende fælles minimumskrav, der anvendes, hvor der ikke under de enkelte skrogmaterialer stilles mere omfattende krav. 5.1 Yderklædningens tykkelse skal i isområdet mindst forøges til: t is = 1,3×t+1,5 mm hvor t er laminat eller pladetykkelsen i henhold til konstruktionsreglerne angivet i regel 20, 23 eller 25. 5.2 Kølen skal forstærkes, således at dens styrke (modstandsmomentet) fordobles i forhold til de i øvrigt angivne dimensioneringskrav. 6 Spanterne skal forstærkes i isområdet, således, at deres bøjningsmodstandsmoment forøges med 50 % i forhold de i øvrigt angivne dimensioneringskrav. Spanteafstanden må ikke overstige 300 mm. Hvis dette er tilfældet anbringes der indenfor isbæltet isspanter imellem de almindelige spanter. Isspanterne kan stoppes ved en isstringer, dæk, tanktop eller lignende langskibs afstivning, men behøver ikke svejses hertil (kan afskæres skråt). 7 Indbyggede brændstoftanke må ikke placeres i borde indenfor isområdet hvor de er særligt udsatte for beskadigelse ved sejlads i is. 5 Stål og aluminiumsfartøjer 1 Klædningstykkelsen skal i isområdet enten være mindst t k = 6+(0,15 x Lvl) eller som angivet i stk. 4.5.1, idet den største værdi anvendes. 2 Fra 25% af længden i lastet vandlinie agten for forstævnen til agterstævnen/hækken må tykkelsen i isbæltet ikke være mindre end 6 mm. 3 Forstævnen skal være opbygget omkring et massivt profil, der mindst skal starte 1 m før kølens afslutning og føres mindst op til 1 m over dybeste nedlastningsvandlinie. Stævnprofilet (fladstål eller rundstål) skal have et tværsnitsareal på mindst 1,3xLoa (cm 2 ). 4 Stævnplader skal have en pladetykkelse på mindst 1,25 x den krævede klædningstykkelse efter isforstærkningen. Stævnkonstruktionen skal understøttes af knæ og/eller bovbånd med en indbyrdes afstand, der ikke er større end 300 mm og med en minimumstykkelse på 8 mm. 5 Hvor isstringere i forskibet afsluttes mod forstævnen placeres et bovbånd. Herudover placeres der bovbånd eller knæ mellem øvrige dæk og stringere med en indbyrdes afstand som angivet i stk. 4. 6 Afstanden mellem hovedspanterne i isområdet må ikke overstige 500 mm, afstanden mellem isspanter og hovedspanter må ikke overstige 300 mm, og modstandsmomentet af tværskibs spanter må ikke være under 15 cm 3 . Modstandsmomentet af langskibs spanter må ikke være under 19 cm 3 . 7 Der bør ikke uden særlige forholdsregler mod kæntring anvendes fladstål til hoved- og isspanter i isbæltet, men f.eks. bulb, vinkel eller anden profiltype. 8 Hvis afstanden mellem hovedspanterne er over 300 mm, skal der placeres isspanter imellem hovedspanterne i isområdet. Det uunderstøttede pladefelt i isområdet må ikke overstige 0,3 m 2 (l x b af feltet). 9 I området fra forstævnen til 25% af længden i lastet vandlinie agten for forstævnen, skal isspanter føres helt ned til eller i umiddelbar nærhed af kølen. 10 I området agten herfor til agterstævnen skal der, hvis afstanden mellem hovedspanterne er over 300 mm, placeres isspanter i isområdet som angivet i stk. 8, dog maksimalt til dæk i top og til nederste knæk eller markant kimingsradius på kimingsplade i bund. 11 Ved fartøjer, der i agterskibet lokalt er forstærket for trawlfiskeri med påsvejset halvrundjern eller tilsvarende, kan dette erstatte de krævede isspanter. 12 Isspanter skal mindst have et modstandsmoment på 75% af hvad der kræves for hovedspantet. 13 Isspanterne skal forude, fra forstævnen til 25% af længden fra forstævnen, afsluttes (svejses) mod enten dækket eller en stringer. Øvrige isspanter kan afsluttes (snipes/skæres skråt
5. af)i top og bund ved en kravel eller stringer af samme dybde som hovedspanterne. 14 Isstringer skal placeres ved lastet vandlinie fra forstævn til agterstævn. Stringeren skal have en minimumsdybde på 120 mm og en kroppladetykkelse svarende til den aktuelle klædningstykkelse. Stringeren skal forsynes med en flange hvis der ikke anvendes bulb eller vinkelprofil. Stringeren kan udføres som indskud. Isstringeren skal forbindes til eventuelle pladespanter, skotter, agterspejl og stævne samt forsynes med knæforbindelser hvor dette er muligt. Hvor hoveddækket ikke kontinuerligt strækker sig fra stævn til stævn, skal der placeres en kontinuerlig stringer som angivet ovenfor i flugt med dækkets forlængelse, hvis den lodrette afstand til det overliggende dæk (f.eks. bak eller poop) fra den oprindelige dækslinie overstiger 0,8 m. 15 Der skal placeres en udvendig kølprofil, som har styrke nok til at bære fartøjet ved dokning og banksætning på ujævn grund. Eventuel nødvendig fast ballastvægt bør integreres i kølkonstruktionen f.eks. ved forøgede godstykkelser på kølprofil og kølplader. 16 Aluminiumsfartøjer skal, hvor der kan forudses særligt stort slid, f.eks. på kølen, bunden, stævnområdet og ved knæklinier i skroget, have påsvejset ekstra slidlister i form af halvrund- eller fladaluminium. Alternativt skal slidforstærkninger indbygges i selve skroget på de udsatte steder. 17 Svejseforbindelser af profiler og afstivninger til klædning og stævne i isområdet skal udføres som dobbelte kontinuerlige svejsninger. 6 Træfartøjer 1 Stævnen skal i sin fulde bredde forsynes med en stålstævnskinne med et ydre tværsnitsareal målt i cm 2 på 0,8 x L oa i m. Stævnskinnen skal gå fra stævnens forreste punkt til en meter agten for stævnens og kølens skæringspunkt. Stævnskinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger. Forstævnen forstærkes med en stålstævnsko ved påboltning af sideplader, som desuden svejses til stævnskinnen. Dimensionering af stævnsko og sideplader retter sig efter fartøjets størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnoten påsættes skinner af halvrundjern, eller ishuden føres henover spundingen. 2 Som supplement til fartøjets almindelige køl skal der være en stråkøl, der beskytter mod slid ved påsejling af is eller grundstødning. Slidkølen skal have samme bredde som den egentlige køl, dog minimum 80 mm. Den kan alternativt være af stål med passende tykkelse 3 Isforhudning skal monteres i hele isområdet samt i en kile fra agterkanten af stævnskoen ved kølen til ishudsbæltet ved største bredde. Isforhudningen skal være af plade i sort eller galvaniseret jern, aluminium eller kobber. Forhudning af sort eller galvaniseret plade samt aluminiumsplade, skal være forsvarligt fastgjort til yderklædningen med galvaniserede skibsspigre med en længde på ca. ¾ af klædningstykkelsen. Ishud af kobberplade fastgøres med kobberspigre. Ishud af aluminium eller kobber må ikke berøre stål eller andet metal. 4 Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang, skal have klædningen yderligere beskyttet med fladjern eller plade. Denne beskyttelse fastgøres med undersænkede skibsspigre og anbringes nærmest vinkelret på stævnen og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over og under lastet vandlinie. 7 GRP fartøjer 1 Hvis sandwichkonstruktioner, bortset fra til dæk og overbygninger, bruges til skrog for fartøjer, der skal sejle i is, skal yderklædningens GRP have tilstrækkelig lokalstyrke svarende til hvad der som minimum kræves for yderlaminatet i en enkeltskalskonstruktion. 2 På stævnen og kølen, fra 750 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og fortsat langs kølen til hælen under skruen, skal der pålægges et ekstra GRP slidlag og forstærkning på ca. 10 mm i tykkelse og mindst 100 mm til hver side af skroget. Dette erstatter den tidligere krævede stævnskinne og slidkøl af stål. 3 Ændringer i laminattykkelsen skal ske gradvis og i intet tilfælde må nedtrapningen af tykkelsesforskellen ske over en længde der er mindre end 20 gange tykkelsesforskellen. 4 Hvis vejrdækket på nogen del af fartøjet er placeret under den øvre grænse for isbæltet, skal skanseklædningen forstærkes tilsvarende klædningen i isbæltet. 5 Der bør ikke forekomme knæk, fremspring eller andre uregelmæssigheder fra den jævne skrogside under vandlinien. Hvis der forekommer knæk eller fremspring med en mindre rundingsradius end 200 mm skal disse forstærkes med ekstra laminater udvendigt. Tykkelsen af disse ekstra laminater skal være 50% af den aktuelle klædningstykkelse. Der bør forefindes et farveskift mellem ekstra laminater og de oprindelige laminater for at markere nedslidningen af de ekstra laminater. 6 Ved anvendelse af kølkøling skal der etableres beskyttelse af udenbordsrørene. Beskyttelsen kan bestå af pålimede klodser eller ved at rørene er lagt i en reces, placeret på en sådan måde, at rørene er beskyttet mod de påvirkninger der opstår ved grundstødning eller isskosser. 7 Ekkolodsvingeren bør placeres således, at den er glat med bunden. Svingerbrønden skal placeres indstøbt indvendigt i skroget. Indstøbningen skal have samme styrke som skroglaminatet. Hvis svingerbrønden er af stål, skal den primes med epoxyprimer eller tilsvarende primer før overlaminering. Der skal monteres en vandtæt forbindelse (evt. rør) omkring ledningsforbindelsen til ekkolodsvingeren. Forbindelsen skal føres op til dæksniveau. Ekkolodsvingere, der er placeret udvendigt på skroget, skal indstøbes på sider og for- og agterkant med armeret polyester og indstøbningen skal have en form, så den bedst muligt kan afvise is. 8 Ror skal være udført af stål med en stålkvalitet, der som minimum svarer til skibsbygningsstål grade A. Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer 1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og overkant af damtragten skal have en højde mindst svarende til højden af essingen. 2 Tærskel og karmhøjder 2.1 Tærskelhøjden til styrehus, eller lignende skal være 380 mm over dørk eller dæk. Døre til disse rum skal åbne udad. 2.2 Luger til motorrum samt luger og døre til overbyggede opholdsrum skal være indrettet så de kan lukkes tæt. 2.3 I fartøjer med en længde på under 12 m, kan der i åbninger til rum, hvorfra der ikke kan ske vandfyldning af rum under dækket, tillades en tærskelhøjde på 200 mm, og døren kan udføres som en skydedør. 2.4 For åbninger til rum under dæk, eller som indgår i fartøjets opdriftsvolumen for stabilitet, gælder tillige regel 7.1. 3 Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt og være beskyttet imod mekanisk overlast. 4 Dræning af dørk på åbne fartøjer. Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet. Dersom dørken er placeret over vandlinien på let båd, og yderligere er så tæt, at der kan opstå vandansamling på dørken, skal følgende være opfyldt for at sikre fartøjets stabilitet: 4.1 I begge sider af dørken skal der være drænåbninger for dræning af vand til bunden af fartøjet. (Se figur. 1). 4.2 Dræningsarealet skal mindst være 75% af kravet til lænseporte for dræning af et dæk direkte over bord. 4.3 Åbne fartøjer må ikke forsynes med lænseporte. 4.4 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 50 mm over dørken, som vist på figuren nedenfor. 4.5 Der skal være god adkomstmulighed til lænsepumpens indsugning. Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer 1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til dækket. 2 Paunearrangementer skal kunne låses eller holdes fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand. Mellem skanseklædningen og det langskibs pauneskot, som står længst i borde, skal der være tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri og uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene. Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt Udvendige åbninger skal kunne lukkes således, at vand forhindres i at trænge ind i fartøjet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved fartøjets centerlinie. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre arrangementer, hvis den finder, at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes. Regel 7 Vejrtætte døre 1 Åbninger i overbygninger, dækshuse, nedgangskapper eller lignende, fra vejrdæk til rum under dæk eller til rum, som indgår i fartøjets opdriftsvolumen for stabilitet, skal forsynes med vejrtætte døre, der åbner udad. 2 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende: 2.1 Døren skal have samme styrke som det skot, den sidder i 2.2 Døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud. 2.3 Døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling. 2.4 Udover hængslerne skal døren være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne opgås og spændes fra begge sider af skottet. 3 Tærskelhøjden over dækket for vejrtætte døre med direkte adgang til arbejdsdækket, skal være mindst 380 mm på arbejdsdækket og 300 mm på overbygningsdækket. Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer 1 Karme til lugeåbninger på arbejdsdæk skal have en minimum højde over dækket på 380 mm. For luger på første dæk over arbejdsdækket, skal karmhøjden være mindst 300 mm. 2 Luger, som åbnes til søs, skal være hængslede eller være fæstnet med kæde og kunne sikres i åben stilling. 3 Højden på karme til små luger (nødudgangsluger o.l.), som normalt ikke åbnes når fartøjet er til søs, kan være minimum 230 mm på arbejdsdæk, og 100 mm på overbygningsdæk over vejrdæk/arbejdsdæk. Hvor der efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering ikke anses for at være umiddelbar fare for vandindstrømning, kan godkendte flush patentluger uden karm accepteres. Lugerne skal tydeligt påmærkes på begge sider: NØDUDGANG, HOLDES LUKKET TIL SØS. 4 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde for: 4.1 Motorrumsluger, som kun anvendes i forbindelse med vedligehold og reparation af maskineri, samt andre luger som på tilsvarende måde ikke er nødvendige for fartøjets almindelige drift. 4.2 Små luger med areal på ikke mere end 0,1 m 2 . Det forudsættes, at lugerne har pakninger og tilspændinger med kort indbyrdes afstand, at de ikke uden videre kan åbnes og, at vejrtætheden er ekstra sikret. 5 For at en luge kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende: 5.1 Lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud. 5.2 Skalkningsbeslag skal være anbragt med indbyrdes afstand af maksimalt 600 mm og 300 mm fra lugehjørner. 5.3 Lugen skal være forsynet med mindst to hængselbeslag eller lignende. 6 Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, dog som minimum 10,0 kN pr. kvadratmeter. Ved dæksler fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning som angivet ovenfor, ganget med 4,25 ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden. 7 Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de ovenfor angivne belastninger. 8 Alle dæksler skal kunne fastholdes i åben stilling og være beskyttet mod tilfældig lukning af en selvlåsende anordning. Regel 9 Motorrumsåbninger 1 Motorrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af samme styrke som den omgivende overbygning. Udvendige adgangsåbninger skal have døre, der opfylder kravene i regel 7. Andre åbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til det ikke gennembrudte hus eller overbygning. Dækslerne skal være permanent anbragt og kunne lukkes vejrtæt. Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksler 1 Hvor det er af væsentlig betydning for fartøjets anvendelse, kan der anbringes luger og isdæksler, glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat de kan lukkes vejrtæt og er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering anvendes, når åbningerne kan lukkes rimeligt vejrtætte, og lukkeanordningerne er sikret med kæde eller lignende, så de hurtigt kan genanbringes, når de er aftaget. 2 Gennembrydes arbejds- og/eller overbygningsdækket af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og/eller overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Elevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket. Regel 11 Ventilatorer 1 På lukkede fartøjer skal ventilationsåbninger have en højde på mindst 450 mm over dækket. De skal være udformet og anbragt således, at vand, der skyller ind over dækket, ikke kan trænge ind i fartøjet. 2 Højden over dæk af motorrumsventilatorkarme, skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk/arbejdsdæk og 450 millimeter på overbygningsdæk. Med hensyn til de maskin­tekniske krav til ventilation af motorrum henvises til kapitel IV regel 2 stk. 2.9. 3 Ventilationsåbninger skal være udformet og anbragt således, at der ikke forekommer indtrængning af vand. De skal kunne lukkes vejrtæt med fast anbragte lukkeanordninger. Lukkemidlerne skal kunne betjenes fra frit dæk. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling. 4 Ventilationsåbningerne skal være udformet og anbragt så højt, at de først kommer under vand ved krængninger på mere end 30º på åbne fartøjer og mere end 40º på lukkede fartøjer. 5 Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur. Regel 12 Luft- og pejlerør 1 Luftrør skal have en højde svarende til overkant af skanseklædningen, dog mindst 450 mm over dækket. Luftrør skal placeres, så de er beskyttet mod skader i forbindelse med arbejde på dækket. 2 Luftrør skal være indrettet med tilbageslagsventil, svanehals eller lignende permanente lukkemidler, der hindrer, at vand, der skyller ind over dækket, kan trænge ned i tanke, batterirum og lignende. 3 Luftrør skal være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur og være forsynet med passende beskyttelse. 4 På fartøjer med en længde på 12 m og derover skal der findes pejleanordninger, der opfylder Administrationens krav, til: 4.1 lænsebrønde/rendesten i rum, der ikke er let tilgængelige til enhver tid under sejlads; og 4.2 til alle tanke og kofferdamme. 5 Åbninger til pejlerør til brændselsolietanke må ikke findes i besætningens opholdsrum, og må ikke kunne forårsage oliespild ved overfyldning af tanke. Rørenes åbninger skal være forsynet med permanent anbragte lukkemidler. Regel 13 Koøjer, vinduer og porte 1 Vinduer, koøjer og lysåbninger samt glasset heri i skrog, overbygninger og huse på vejrdæk/arbejdsdæk skal være udført af egnet materiale af en solid og til formålet egnet konstruktion. Dimensioneringen skal være i henhold til følgende tabel, som gælder for vinduer af hærdet glas, karbonat, acrylglas og lamineret glas. De, som er udsat for at blive beskadiget af fiskeredskaber eller lignende, skal passende beskyttes. Glastykkelse angivet i mm med højden (
6. h)og bredden (
7. b)i cm Brug af kolonne 1, 2 og 3 afhænger af vinduesplaceringen og om det er et lukket eller åbent fartøj efter følgende retningslinier: Kolonne 1
8. a)Vinduer i skrog fra 0,5 m til følgende højde i m, målt til underkant af vindue over dybeste nedlastningsvandlinie: hvor: Δ: fuldt lastet deplacement i kg L: længde i m som defineret i kapitel I regel 2. B: største bredde af skroget i m, målt udvendig på klædning, men uden fender o.l. Koøjer, vinduer eller lysventiler med denne placering skal være forsynet med blændklap.
9. b)Horisontale luger eller vinduer, som kan udsættes for punktbelastninger i dæk eller overbygningstag på lukkede fartøjer, og som er placeret højere end meter over dybeste nedlastningsvandlinie. Tilsvarende luger eller vinduer med lavere placering vil blive vurderet konkret af Søfartsstyrelsen. Kolonne 2 Vinduer i overbygning, styrehus m.v. på lukkede fartøjer, hvor vinduesplaceringen er højere end meter over dybeste nedlastningsvandlinie. Kolonne 3
10. a)Vinduer i overbygninger på åbne fartøjer, eller delvis overbyggede fartøjer hvor vinduesplaceringen over dybeste nedlastningsvandlinie er højere end fribordet midtskibs for sådanne fartøjer.
11. b)Vinduer i 2. overbygningshøjde på lukkede fartøjer, undtagen på front af styrehus, hvor kolonne 2 skal anvendes. 2 Hærdet sikkerhedsglas eller tilsvarende skal anvendes til styrehusvinduer. 3 Ingen vinduer eller koøjer i skrogsiden må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 millimeter over dybeste nedlastningsvandlinie. Koøjer i skrogsiden skal være forsynet med hængslet blændklap. Der skal endvidere til frontvinduer i de øvrige etager af opbygningen findes mindst to blændplader af tilstrækkelig styrke, dog mindst 5,0 mm stålplade eller 7 mm aluminiumsplade, pr vinduestype, dog ikke mere end et styk pr. vindue. Blændpladerne skal nemt og sikkert kunne anbringes for skadede vinduer. Alle koøjer eller vinduer anbragt mindre end 1,0 m over den dybeste nedlastningsvandline skal være af en type, der ikke kan åbnes. 4 Vinduer eller koøjer i skrogsiden under arbejdsdækket, eller vejrdækket på andre fartøjer end fiskefartøjer, skal placeres mindst 10 mm inden for skrogsiden, og må ikke være oplukkelige. Rammer udenpå skrogsiden må ikke være mere end 5 mm uden for skrogsiden. 5 Farvet glas eller ruder af materiale, som let ridses, må ikke anvendes foran og på siden af styrehus eller ved styrepladsen. 6 Glas i koøjer samt vinduer og lysåbninger placeret i fribordet, på udsatte dæk og i luger, der er glat med dækket skal være mekanisk fastholdt mellem 2 rammer eller mellem en fals og en ramme. Rammen kan være udført som en hel eller som en delt ramme. Hvor der er risiko for, at glasset kan trykkes ud af rammen, f.eks. på grund af store vinduer, glassets bøjeegenskaber eller vinduets placering, skal der tages specielle forholdsregler mod indtrykning. Sådanne forholdsregler kan f.eks. være at øge anlægsfladen mellem glas og ramme eller beskyttelse med gitre eller ristværk. 7 Vinduer til rum, som tages med i opdriften for stabilitet, skal altid være indfæstet i fast ramme, som angivet i stk. 6. 8 Gummiprofiler til montering af glas kan kun godkendes efter en konkret vurdering af Søfartsstyrelsen og kun til sekundære rum, hvor der ikke kan ske vandindstrømning til rum under arbejdsdækket. Hvor gummiprofiler anvendes, skal glasset monteres indtrykningssikkert, og tykkelsen på glasset i kolonne 1 og 2 skal øges med 20%. Hvis andet end hærdet glas anvendes, skal tykkelsen tilpasses materialets stivhed og styrke. 9 Hvis der benyttes vinduer med større længde eller bredde end angivet i tabellen, skal en ligeværdig styrke og stivhed dokumenteres. 10 Porte i fribordet på åbne fartøjer skal være konstrueret således, at de er vandtætte. Porte og karme skal mindst have samme styrke som skroget i øvrigt. Porte i side, bov og hæk på lukkede fartøjer tillades ikke under arbejdsdæk. 11 Den nederste kant af portåbninger på åbne fartøjer må ikke ligge lavere end 200 mm over dybeste nedlastningsvandlinie. 12 For porte med underkant af åbning lavere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, kræves der solide pakninger samt skalkningsbeslag med en indbyrdes afstand på ikke over 300 mm. Gennem porte, som er placeret højere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, må større vandmængder ikke kunne trænge ind. Sådanne porte skal have tilfredsstillende lukke- og skalkninganordninger. 13 Nedfældbare porte skal være udstyret med stoppeanordninger i nederste leje. Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer) 1 Tilgangs- og afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under arbejdsdækket eller fra lukkede overbygninger eller dækshuse på arbejdsdækket med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 7, skal være forsynet med tilgængelige anordninger til at forhindre indtrængen af vand i fartøjet. Normalt skal hver enkelt åbning have en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne ventiler kræves dog ikke, såfremt Søfartsstyrelsen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning, og at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 2 Skroggennemføringer med åbning mindre end 100 mm over dybeste nedlastningsvandlinie eller under dørk på åbne fartøjer, skal forsynes med lukkemiddel (se figur 2). 3.1 Ventiler på skroggennemføringer skal være egnet til brug på fartøjer. De skal udføres af stål, bronze eller af et andet godkendt sejt materiale og monteres således, at de er let tilgængelige under alle omstændigheder. (Jf. tillige kapitel IV/10.) 3.2 Ventiler placeret i lastrum eller under dørk skal have manøvreanordningen forlænget til over dørk eller dæk. 3.3 Ventiler med gevind i låg eller overpart skal være sikret mod, at låg eller overpart løsner sig, når ventilen åbnes eller lukkes. Ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 4 Afgangsåbninger i skroget over let vandlinie og mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, samt systemer med åben udmunding indenbords, skal have kontraventil som forhindrer vandindtrængning, hvis ledningen noget sted ligger lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie (se figur 2 og 3). 5 Rørsystemer, der er tilsluttet gennemføringer i yderklædningen, skal være monteret således, at der ikke kommer vand ind i fartøjet, selv om ventilerne står åbne. 6 Rørsystemer med slangeforbindelser skal forsynes med dobbelte korrosionsbestandige slangeklemmer i begge ender. Slangeforbindelser til gennemføringer tillades ikke placeret lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, og slangerne skal være armerede slanger. 7 Gennemføringer må ikke placeres i sandwich-laminat, uden dette er gjort massivt omkring gennemføringen. Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer 1 På åbent dæk med fast skanseklædning skal der i hver side anbringes et tilstrækkeligt antal lænseporte. 2 Lænseporte skal være fordelt langs dækket således, at placeringen er mest koncentreret i de områder, hvor vandansamling på dækket bliver størst på grund af spring, sandsynligt trim osv. Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt. 3 Det mindste areal (A) beregnet i kvadratmeter på hver side af fartøjet for hver brønd på arbejdsdækket fastsættes i forhold til længden

(1)og højden af skanseklædningen i brønden, som følger: 3.1 A = K x l hvor: K = 0,07 for skibe med en længde på 15 m K = 0,05 for skibe med en længde på 12 m og derunder For mellemliggende værdier af K findes disse ved interpolation. ( l behøver ikke regnes som større end 70% af fartøjets længde) 3.2 Hvis skanseklædningen er mere end 1200 mm i gennemsnitshøjde, skal det krævede areal forøges med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde. 3.3 Hvor skanseklædningen er mindre end 900 mm i gennemsnitshøjde, kan det krævede areal nedsættes med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde. 4 Medmindre Søfartsstyrelsen godkender det, må mindste lænseportsareal for hver brønd på overbygningsdækket ikke være mindre end halvdelen af areal (A) som anført i stk. 3. 5 Lænseportsarealet som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3, skal forøges, når Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at fartøjets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand. 6 I fartøjer forsynet med dam med passende dræning til denne, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Dog ikke over 10% af det krævede lænseportareal. 7 Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme og indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal. Eventuelle lemme eller udvendige gummiklapper i lænseporte skal fastgøres med hængsler i overkanten. Lemmene skal have så stor frigang, at de ikke sætter sig fast. Hængslerne skal være lavet af materialer som ikke angribes af tæring. Arrangementer til låsning af lænseportlemme må ikke forefindes. 8 Større lænseportåbninger skal være udstyret med ribber med maksimalt 380 mm indbyrdes afstand, dog maksimalt 230 mm neden for nederste ribbe. 9 Paunebrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke formindskes. 10 I fartøjer med fartstilladelse i områder med risiko for overisning, som anført i kapitel III regel 8, skal lemme og anden beskyttelse for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisningen. Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr 1.1 Ethvert fartøj skal være udstyret med ankerudrustning, pullerter klamper eller fastgørelsesbeslag således, at fartøjet hurtigt og sikkert kan ankre, fortøje, bugsere eller blive bugseret på forsvarligt vis. 1.2 Kravene til ankre, kæder og fortøjninger er angivet i den efterfølgende tabel. 1.3 Den i tabellen angivne ankerudrustning er baseret på bundforhold med normal holdekraft. 2 Fortøjningsbeslag, pullerter og klyds. Ankertov eller kæde skal kunne fastgøres forsvarligt i fartøjets forreste ende. Hvor nødvendigt skal anbringes klyds, ruller, afviserplader eller lignende, hvor fortøjninger, ankertov eller kæde skærer lønning, dæk eller essing. 3 Alle fartøjer skal have mindst en pullert, beslag eller klampe forude og to agter. Hvor der monteres to pullerter eller beslag, skal disse placeres så langt i borde som muligt. 4 En pullert eller beslag i forenden og en i agterenden, skal være placeret så bugsering er mulig. Hvis et bugserbeslag monteret på forstævnen er let tilgængeligt, kan dette også godkendes som fortøjningsbeslag på åbne fartøjer uden fordæk. 5 Fortøjningsbeslag og deres fastgørelse skal være solidt konstrueret og monteret og skal dimensioneres til en direkte vandret trækbelastning (brudstyrke) »P« i længderetningen svarende til følgende: hvor: P: Trækbelastning (N) Δ: vægtdeplacement ved fuld nedlastning (

1. kg)L: længde som defineret i kapitel I regel 2 i m. 6 Området hvor pullerter, beslag klamper eller klyds er fastgjorte skal anbringes med tilstrækkelige forstærkninger. Bolte, møtrikker og andre monteringsdele skal være af materialer, der er modstandsdygtige mod korrosion, og skal sikres mod at løsne sig. 7 Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det største (hovedankeret) skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne. 8 Den ankervægt, der angives i tabellen, er baseret på traditionelle ankertyper. Hvis ankeret er af en særlig type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med indtil 25%. 9 Fartøjer med en særlig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer. Ankervægt samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med indtil 20% i forhold til det i tabellen angivne. 10 I fartøjer med fartstilladelse i fartsområderne F4 eller F5 skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde og kædeforfang forøges med 20% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel. 11 I fartøjer med fartstilladelse ved Grønland skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med 30%. Hvis der anvendes ankertov skal længden af kædeforfanget tillige forøges med 100% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel. 12 Ankertov og fortøjninger Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov eller ankerkæde og 3 stk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke, som angivet i tabellen. 13 Kædeforfang Hvis der anvendes ankertov, skal der mellem anker og ankertovet indsættes et kædeforfang med en længde og dimension, som angivet i tabellen. 14 Trawlwire Der kan benyttes trawlwire som ankerwire, dersom denne wire mindst har en tilsvarende brudstyrke som angivet i tabellen for ankertov. Det kan accepteres, at trawlwiren føres igennem galgeblok. Der skal mellem anker og wire findes et kædeforfang med en diameter som angivet i tabellen og med en længde på mindst 12,5 m. 15 Ankerkæde De kædedimensioner, der er angivet i kurvebladet, gælder for kortleddet kæde. Kæden skal være udført i henhold til en anerkendt standard. 3) Kap. II Der henvises til DS/EN 25 565, der indeholder DS/ISO 4565 Ankerkæder for fritidsbåde og mindre fartøjer. Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer 1 Fartøjer med en lukket beskyttelse over arbejdsdækket, hvori der ikke er monteret lænseporte, og hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fartøjets anvendelse, skal forsynes med et effektivt afdræningsystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald. 2 . Alle nødvendige åbninger for fiskeoperationer skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person. 3 Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en vandtæt paune. Sådanne pauner skal være udstyret med et effektivt afdræningsystem. Der skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket. 4 Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk. 5 Den frie højde ved arbejdspladser samt ventilationssystem skal udføres som angivet i kapitel VI. 6 Sideluger og agterluger til overbyggede arbejdsrum på arbejdsdækket, som må holdes åbne under fiskeri, skal begrænses i størrelse og skal normalt have en tærskelhøjde over dæk på ikke mindre end 1000 mm. 7 Lukkemidler for sådanne luger skal mindst have samme styrke som den overbygning, de er placeret i, og skal til enhver tid kunne lukkes hurtigt af en person uden brug af værktøj. 8 Sideluger, der kan lukkes fra styrehuset, skal der have en akustisk og visuel alarm på arbejdsstedet, som advarer når lukningen begynder. 9 Side- og agterluger skal have tydelig skiltning om, at lugerne skal holdes lukkede, når de ikke er i brug under fiskeri, samt når der er fare for vandfyldning af arbejdsdæk. 10 På arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluge(
2. r)kan udover pumper, som angivet i stk. 13, tillades dræningsklapper i lænsebrønde for direkte dræning over bord. Nævnte dræningsklapper må ikke anvendes i fartøjer, der skal sejle i områder, som angivet i kapitel III regel 8.1, hvor der er fare for overisning. Dræningsklapperne skal være udformet og anbragt som vist på nedenstående skitse og følgende betingelser opfyldt: 10.1 Dræningsklapper skal være indfældet i skroget. 10.2 Dræningsklapper skal i lukket tilstand være vandtætte udefra, og der skal være let adkomst for rengøring og tilsyn. 10.3 Dræningsklapper skal desuden kunne lukkes manuelt fra et sted mindst 1 m over dækket. 10.4 Åbninger for dræningsklapper må ikke være større end 0,06 m 2 . 10.5 Dræningsklapperne skal være placeret mindst 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie. Dræningsklapper kan ikke tillades i lukkede overbygninger, der indgår som vejrtætte i stabilitetsberegningerne. 10.6 Hængslerne på dræningsklapper skal være lavet af materialer, som ikke angribes af tæring. Fig. 4 11 Affaldsskakte fra lukkede overbygninger eller helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdæk skal være anbragt og udformet, så de er lette at inspicere. Skaktens indvendige åbninger i rum på arbejdsdækket skal placeres så højt som muligt under hensynstagen til trim og dybeste nedlastningsvandlinie, dog minimum 600 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie. Den indvendige åbning skal forsynes med en vejrtæt påfyldningslem med pakning og tilspændinger. Skakten og lemmen skal have mindst samme godstykkelse som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder, dog minimum 8 mm. Enhver skakt og lem skal godkendes af Søfartsstyrelsen, som kan stille yderligere krav på grundlag af den konkrete konstruktion. Normalt skal hver enkelt afgangsåbning have en automatisk virkende kontraklap eller kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne klapper/ventiler kræves dog ikke, såfremt Søfartsstyrelsen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning, og at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af klappen skal være udstyret med en indikator, der viser, om den er åben eller lukket. 12 Enhver opbygning, som kan hindre en hurtig og effektiv dræning af dæk på lukkede fartøjer, er ikke tilladt. Dækshuse med hussider mod borde, separate skotter/afskærmning i borde til beskyttelse mod vejrlig under drift eller lignende opbygninger på dækket, tillades kun under helt særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen. I sådanne afskærmninger anses lænseporte i henhold til regel 15 ikke for at give en effektiv dræning. Skanseklædning med en højde på mere end 1,20 m vil blive anset som en sådan afskærmning. 13 Fra bingearrangementer på dæk skal der være god dræning fra bingerne og videre overbord. Regel 18 Dybgangsmærker 1 Alle lukkede fartøjer skal have dybgangsmærker i decimeter ved for og agterstævn på begge sider. Regel 19 Ror 4) Kap. II Styreanlæg findes under kapitel IV. 1 Ror, rorstamme, rorlejer, hæl, ror og rorkobling mv. skal enten dimensioneres efter et klassifikationsselskabs 5) Kap. II Jf. kapitel I, regel 1a regler eller efter nedennævnte bestemmelser. 2 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke. Der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag. 3 Ror skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig. Bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke kan løsne sig under drift og ved vibrationer mv. 4 Hvis rorets samlede lodrette belastning ikke kan optages i hællejet, skal roret være forsynet med et passende rorbæreleje, som kan optage de vertikale kræfter. 5 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Hæklejets, resp. hællejets, højde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, respektive rortap. Hvor afstanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der almindeligvis anbringes et topleje (støtteleje). 6 Ved kræfter på styresystemet anvendes følgende betegnelser: K: styrekraften i N P: rorkraften i N, P = 110×A×V 2 A: rorarealet i m 2 V: fartøjets største hastighed i knob Sa: styrearmslængden i mm Sb: afstanden i mm fra trykcentret, Tc, til det nærmeste rorleje ovenfor. Sv: afstanden i mm fra trykcentret til center af rorstammen, målt vinkelret fra rorstammen. Enkeltpladeror har trykcentrum 40% agten for rorets forkant. Profilror har trykcentrum 30% agten for rorets forkant. U: maksimum motoreffekt i kW M: moment i Nmm dv: massiv rorstammediameter i mm σ 0,2 : flydespænding i N/mm 2 7 Styrekraften i fartøjer med ror er: 8 Rorstammer Hvis roret har en hæl med et nedre hælleje og rorhæl med mindst samme stivhed på tværs som rorstammen udregnes momentet på følgende måde: Skitse af balanceror med hælleje 9 Rorstammer for spaderor skal beregnes for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment: Skitse af spaderor 10 Rorstammens diameter må ikke være mindre end: 11 Rorstammer af rør skal dimensioneres efter følgende formel: hvor: dv: diameteren for en massiv rorstamme dl: rørets ydre diameter i mm d2: er rørets inderdiameter i mm 12 Rorstammens lejer og dens indfæstninger skal dimensioneres for en kraft svarende til rorkraften P. Lejernes længde/højde skal udføres som anført i stk. 5, dog mindst = dv. Rortappen skal mindst have en diameter d = (5 + 0,6×
3. dv)mm. For spaderor skal der normalt placeres et øvre leje i en afstand af mindst Sb over det nedre leje. 13 Det øvre leje skal placeres i en højde på mindst 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og være forsynet med tætningsring. Hvor dette ikke er praktisk muligt, skal fedtfyldt pakdåse arrangeres. 14 Diameteren af boltene i rorkoblingen må ikke være mindre end: hvor dv: rorstammens diameter i mm n: antal af bolte, dog mindst 4 15 Koblingsboltenes delingsradius må ikke være mindre end rorstammens diameter. Koblingsflangens tykkelse og flangebredden uden for boltehullerne må ikke være mindre end db. Koblingsboltene skal udføres som pasbolte og boltene skal sikres så de ikke kan løsne sig under drift. Selvlåsende møtrikker accepteres ikke til dette brug. 16 Ror af stål, aluminium og glasfiberarmeret polyester, skal have gennemgående rorstamme fra rorkoblingen ned til rortappen. 17 Rorstammens diameter må ikke være mindre end diameteren af rortappen i henhold til stk. 12. På spaderor må diameteren dog reduceres lineært ned fra rorkoblingen. 18 Ror af stål og aluminium, udført som pladeror eller profilror, skal have vandrette afstivninger på tværs af rorstammen. En top- og bundafstivning samt yderligere vandrette afstivninger med max 600 mm afstand. Afstivningernes tykkelse må ikke være mindre end pladetykkelsen for profilror i henhold til stk. 20. 19 Pladeror skal have en tykkelse, som er mindst: te = 3 + 0,125 dv mm hvor dv: diameter af rorstamme i henhold til stk. 10. 20 Plader i profilror (dobbeltpladeror) samt vandrette afstivninger skal have en tykkelse, som er mindst: td = k×te mm k = 0,46 for stål eller aluminium k = 0,33 for rustfrit stål te: tykkelse af pladeror i henhold til stk. 19. 21 Ror af glasfiberarmeret polyester skal fortrinsvis være profilror og have stålafstivninger svejset til rorstammen med max. 200 mm afstand. Tykkelsen af stålafstivningerne skal være mindst lig med tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 32, bredden mindst ti gange tykkelsen og længden ikke mindre end 75% af afstanden fra rorstammen til agterkant eller forkant af roret. Søfartsstyrelsen kan godkende enkeltpladeror af GRP såfremt det kan påvises, at de har samme styrke og stivhed som enkeltpladeror udført i henhold til stk. 23-24. 22 Ror af glasfiberarmeret polyester, som lamineres i to parter, skal fyldes med armeret polyester eller tilsvarende materiale, og parterne limes effektivt sammen på flanger ved kanterne. Tykkelsen af sidedelene må ikke være mindre end tykkelsen af pladen i profilror for stål eller aluminium i henhold til stk. 20. 23 Ror af træ skal være af eg og indfæstes til rorstammen og rortappen med stålgafler af en tykkelse, som er mindst svarende til 0,8 × tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19. Stålgaflerne skal svejses kontinuerligt til rorstammen og rortappen og boltes til roret med mindst tre bolte foroven og to bolte forneden. Boltene skal have en diameter som bolte i rorkoblinger i henhold til stk. 14. 24 Ror af eg skal have en tykkelse, som er mindst: tt = 7,3×te mm te: tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19. Regel 20 Forenklede styrkekrav til GRP fartøjer 1 Generelt 1.1 Fartøjer af GRP kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af: 1.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob. 1.1.2 Konstruktionen er opbygget som enkeltlaminat. 1.1.3 Forstærkninger, skotter og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol. 1.1.4 Tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk. 1.2 Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal fartøjer bygges i henhold til en anerkendt organisations regler. 2 Materialer 2.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt råmaterialer i henhold til kravene i Nordisk Båd Standard, Materialer og Komponenter kapitel MK2 og MK3 eller tilsvarende anerkendt standard. 2.2 Det skal dokumenteres, at det færdige laminats egenskaber opfylder kravene i Nordisk Båd Standard Materialer og Komponenter kapitel MK2. 2.3 Dersom dokumentation ikke foreligger, skal en materialeprøve udtages for afprøvning. 3 Støbelokaler skal opfylde bestemmelserne i regel 21. 4 Udførelse 4.1 Laminatopbygningen skal være fagligt korrekt med god arbejdsudførelse. Laminatet skal være godt hærdet og må ikke være misfarvet. 4.2 Laminat, der udsættes for vand, skal være beskyttet af gel eller topcoat. 5 Dimensionering 5.1 I nedenstående skema indsættes værdier for B og Loa i meter, men uden dimension. Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabeller: Område Udstrækning mm Dimension mm Køl og stævn laminat 80×B fra centerlinien Tk = 7,0+1,3×Loa Bundklædningslaminat Op til fuldt dybeste nedlastningsvandlinie Tb = 6,0+0,7×Loa Kiming 100 mm på hver side Tc = 6,0+0,8×Loa Laminat i sideklædning, overbygninger, styrke og tankskotter samt dækshuse Over dybeste nedlastningsvandlinie Td = 3,0+0,6×Loa Laminat i dæk Over hele udstrækningen Ts = 6,0+0,8×Loa 5.2 Maksimal spanteafstand og minimum bøjemodstand for afstivninger. Spanteafstand og minimum modstandsmoment skal være i henhold til følgende tabel: Spant i Max. spanteafstand s i mm Modstandsmoment i cm 3 Bund s = 5,4×Loa+400 Wb =0,006×Loa×s×l 2 ×10 -6 Side s = 16×Loa+400 Ws =0,0038×Loa×s×l 2 ×10 -6 Dæk s = 26×Loa+300 Wd =0,87× (0,01+0,002×Loa) ×s×l 2 ×10 -6 hvor, l: spantets/bjælkens længde i mm s: spanteafstand i mm 5.3 Bundstokke skal isættes med en maksimal indbyrdes afstand på 1,0 m og de skal have en højde på mindst hb (
4. mm)over køl: dog mindst 100 mm hvor, S: afstand imellem bundstokke i m 5.4 Skotter skal have den fornødne styrke til at modstå det vandtryk, der kan opstå, når et af de afgrænsede rum er fyldt med vand. Anvendes krydsfiner skal dette være af vandfast marinekvalitet, og mindst have en tykkelse som angivet nedenfor, overlamineret på begge sider med mindst 2 gange 450 g/m 2 glasfibermåtter. Tykkelse på mindst: t = (2×Loa – 2) mm Dog minimum 12 mm 5.5 Skotter af andre materialer skal være dimensioneret til en tilsvarende styrke. Hvor siderne i den uunderstøttede del af skottet overstiger 1000 mm, skal der i almindelighed anbringes stag med et modstandsmoment på mindst: W = 10×s×1 2 , cm 3 hvor, s: stagafstand i m l: længden i m af det uunderstøttede stag. 6 Motorfundamenter Motorfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundament af GRP skal forsynes med stålindlæg ved fundamentsboltene. 7 Sandwichlaminat 7.1 Som kernemateriale må kun anvendes materialer, der er godkendt til dette formål af en anerkendt organisation. Finer skal være af marinekvalitet i h. t. B.S.1088-1966, B.S.4079-1966 eller en tilsvarende standard. Homogent træ må ikke indlamineres. 7.2 Skumkerner skal udføres af PVC skum eller tilsvarende. Polyurethanskum må ikke anvendes. Skumkerner med åbne celler i overfladen skal normalt påføres polyester, før det lægges mod vådt laminat. Det våde laminat skal være armeret med mindst 450 g/m 2 på plane flader og 900 g/m 2 på krumme flader. 7.3 Forholdet imellem tykkelserne af det tyndeste og det tykkeste skallaminat skal normalt ikke være mindre end 0,75. 7.4 Tykkelsen af yderlaminatet i køl, stævn, bund og side skal normalt ikke være mindre end 65% af kravet for laminattykkelser i enkeltskalskonstruktioner. 7.5 I dæk inklusive dækshuse skal yderlaminatet mindst være: ty = 2,0 + 0,1×Loa mm. 8 Kontrol 8.1 Kravene i ovennævnte tabeller, dokumentation i form af tegninger og beregninger samt arbejdets udførelse, skal kontrolleres for hver enkelt båd ved slutbesigtigelsen. Regel 21 Bygning af GRP fartøjer 1 Generelt 1.1 Efterfølgende regler gælder for fartøjer af fiberarmeret plast, som besigtiges individuelt under bygningen. 1.2 Det forudsættes, at producenten følger de anvisninger, som gives af råmaterialeproducenter for anvendelse af de forskellige produkter, som benyttes til bygning af fartøjer af glasfiberarmeret polyester. 1.3 GRP fartøjer skal bygges på et værksted, der er godkendt enten af en af de anerkendte organisationer eller af Søfartsstyrelsen. 2 Støbelokaler 2.1 Støbelokalerne skal være trækfrie således, at en jævn temperatur og relativ luftfugtighed kan opretholdes under støbeprocessen. 6) Kap. II Temperatur og relativ fugtighed skal registreres regelmæssigt, journalføres og gemmes i mindst fem år. Registreringen skal ske med mindst en termohydrograf for hver 1500 m2 hvor lamineringsarbejde foregår. Placeringen skal være så neutral som mulig i rummet. 2.2 Lufttemperaturen i støbelokalet må ikke være mindre end 18º C, og temperaturen under støbeprocessen må ikke variere mere end 6º C. Den relative luftfugtighed må ikke overstige 80% og må ikke være under 40%. Luftfugtigheden skal kunne holdes uafhængig af fugtighed og temperatur udenfor. 2.3 Støbelokalet skal være isoleret, eller bygget således, at indetemperaturen ikke påvirkes væsentligt af udetemperaturen eller af solopvarmning. 2.4 Vinduer udsat for direkte solbestråling skal være overmalede eller afskærmet. 2.5 Støbelokalerne skal være tætte for støv og regn. 2.6 Støbelokalerne skal være rene og frie for støv. 2.7 Støbelokalerne skal være godt oplyste og indrettet således, at der kommer lys ned i de støbeforme som anvendes. 3 Materialer 3.1 Der skal foreligge dokumentation på at gelcoat, polyester, glasarmering, kerne, bindemiddel, topcoat er godkendt til den aktuelle anvendelse. 3.2 Polyestermaterialer må ikke være lagret for længe således, at det går ud over deres egenskaber. 3.3 Polyester må kun tilsættes tilsætningsstoffer, der er påkrævet for nødvendig tixotropi. 3.4 Der skal benyttes en hærder og et acceleratorsystem, som er tilpasset den aktuelle polyester, de støbetider og temperaturer, som er aktuelle. 3.5 Krydsfiner, som indstøbes eller faststøbes, skal være af en vandfast type. 4 Laminatopbygning 4.1 Alle laminater skal på ydersiden have et lag gelcoat med jævn tykkelse eller være påført en ligeværdig overfladebeskyttelse efter støbning. 4.2 Der skal normalt være mindst et lag pulverbundet måtte af isoftalsyrepolyester nærmest gelcoaten under vandlinien. 4.3 Hvor ortoftalsyrepolyester benyttes i skroget eller andre konstruktioner, som er konstant udsat for vand, skal laminatet være påført mindst 2 ekstra lag med overfladebeskyttelse udenpå gelcoaten. 4.4 Emulsionsbundet måtte må ikke benyttes sammen med isoftalsyrepolyester. 4.5 Mod gelcoat skal der normalt være en let måtte på maksimalt 450 g/m 2 på flader med skarpe kurver og maksimalt 600 g/m 2 på plane flader. 4.6 Armeringsopbygningen i laminatet skal være lagt i godkendt rækkefølge. 4.7 I kølen og i lænsebrønde skal laminatets inderside være påført topcoat, hvor det kan antages, at der vil kunne blive stående vand. 4.8 Hvor laminatet ikke påføres topcoat eller lignende, skal sidste lag polyester indeholde voks således, at udhærdningen mod luften bliver tilfredsstillende. 5 Håndoplæg 5.1 Overlapning af to lag armeringsmateriale skal mindst være 50 mm. 5.2 Polyester skal påføres jævnt for hvert armeringslag. For mindst hvert andet armeringslag skal laminatet rulles således, at polyesteren bliver jævnt fordelt og laminatet så frit for porer som mulig. 5.3 Alle fibre skal være godt fugtet, men der må ikke være overskudspolyester på overfladen. 5.4 Tiden mellem hvert armeringslag skal være tilpasset den hærdeproces, som sker. Der må ikke lamineres videre på et foregående lag, som udvikler eksotermtemperatur ved hærdning. Der må heller ikke være så lang tid mellem hvert lag i et laminat, at det foregående er udhærdet. I så tilfælde skal kravene til sekundærlaminering opfyldes. 5.5 Ved udrulning over skarpe kanter, hjørner o.l. skal det påses, at armeringsmængde og tykkelse ikke bliver mindre end forudsat. 6 Sprøjtelaminering 6.1 Sprøjtelaminering må ikke anvendes til skrog, dæk, skotter eller andre styrkeelementer uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen. 6.2 Ved sprøjtning af glas og polyester skal udstyret være indstillet på den glasprocent, som laminatet skal have. 6.3 Sprøjteudstyrets glaskutter skal være indstillet på en fiberlængde på mindst 20 mm. 6.4 Sprøjteudstyret skal være justeret således, at det giver en jævn fordeling af glas og polyester. 6.5 Sprøjteoperatøren skal fordele materialet jævnt over laminatfladen. Om nødvendigt kan der kræves benyttet sprøj-teroving med farvetråd for at kontrollere jævnheden. 6.6 Det skal påses, at arbejdsstillingen er således, at ingen del af laminatet bliver liggende i sprøjteskyggen. 6.7 Nærmest gelcoaten skal laminattykkelsen efter første rulning ikke være mere end 1,5 mm. 6.8 Efterfølgende udrulninger skal foretages således, at der ikke er mere end 2,5 mm tykkelsesforøgelse mellem hver udrulning. 6.9 Der skal mindst være et lag vævet roving i et sprøjtelaminat i skroget. 7 Sandwich i form 7.1 Kernematerialets type og vægt pr. m 3 skal være i henhold til godkendt specifikation. 7.2 Kernemateriale med åbne porer i overfladen skal påføres polyester således, at porerne fyldes før kernematerialet lægges ind mod et andet laminat. 7.3 Konturskåret kernemateriale, som lægges ned i et vådt laminat, skal påføres tilstrækkelig polyester således, at overskuddet kommer op mellem åbningen i kernematerialet. 7.4 Når kernemateriale lægges i vådt laminat skal dette være mindst 450 g/m 2 på plane flader og 900 g/m 2 på krumme flader. 7.5 Kernemateriale af stift skum eller finer skal om nødvendig belastes således, at det er trykket helt ned i polyesteren under hærdeprocessen. 7.6 Alle fuger i kernematerialet skal være fyldt før den videre laminering. 7.7 Det våde laminat, som kernematerialet er lagt i, skal være noget hærdet før videre laminering på kernen må ske. 8 Sandwich uden form 8.1 Ved opbygning af kerner skal alle stød i kernen limes med spartelmateriale eller tilsvarende. 8.2 Kernematerialet må ikke bøjes så meget, at det går ud over kernens egenskaber. 8.3 Kernens overflade skal slibes for alle ujævnheder, specielt ved stødfugerne. 8.4 Kernen skal primes eller spartles, før videre laminering må ske. 8.5 Mod kerner skal der altid lægges måttearmering. 9 Sekundærlamineringer 9.1 Skal der lamineres videre på et laminat, som har hærdet mere end 48 timer, skal laminatet slibes således, at glasfibrene frigøres i overfladen. 9.2 Såfremt der er voks på den overflade, som der skal lamineres videre på, skal laminatet altid rengøres, med mindre laminatet er så vådt, at voksen vil flyde op i næste laminat. 9.3 Topcoat skal altid slibes bort før videre laminering. 10 Afstivninger 10.1 Afstivninger skal fastgøres mod laminat med en bredde på mindst 20 gange faststøbningstykkelsen. 10.2 Afstivninger skal mindst have samme faststøbningsbredder ved enderne. 10.3 Såfremt afstivninger ender på et uafstivet pladefelt skal fast­støbningslaminatet også lægges i forlængelsen af stiveren. 11 Hærdning 11.1 Gelcoat må ikke have hærdet i mere end 24 timer før videre laminering. 11.2 Laminater må ikke belastes eller bearbejdes under hærdeprocessen, bortset fra renskæring af kanter. 11.3 Hærdning må ikke foregå ved så høj temperatur, at laminaterne misfarves. 11.4 Hærdingen skal foregå ved den temperatur og over den tid, som polyestersystemet kræver. 12 Støbt laminat 12.1 Efter at en konstruktion er støbt, skal der efter behov foretages kontrol af laminattykkelse i forhold til de nominelle godkendte tykkelser. 12.2 Tykkelsen kan måles inklusive gelcoat og topcoat, men der skal da regnes med, at den målte tykkelse er henholdsvis 0,6 og 1,0 mm tykkere end den målte værdi til laminatet. 12.3 Den nominelle tykkelse til laminatet anses for at være opfyldt, hvis middelværdien af 20 målepunkt på samme laminat er højere end kravet, og ingen enkeltværdi ligger lavere end 85% af det nominelle tykkelseskrav. 12.4 Variationskoefficienten, VL af et laminat med samme armeringsopbygning skal normalt være mindre end 0,14. hvor hvor ti: enkelte måleværdier to: middelværdien t: krav til nominel tykkelse n: antal individuelt målte tykkelser 12.5 Hvis der er benyttes sprøjtelaminering, skal der foretages tykkelsesmåling. 12.6 Der skal foreligge dokumentation på, at de armeringsmaterialer og den polyester, som er benyttet, giver de mekaniske egenskaber, som er lagt til grund for godkendelsen med den glasprocent, som er forudsat. 12. 7 Glasprocenten i bundlaminatet skal beregnes ud fra den opgivne armeringsvægt og den aktuelle gennemsnitlige tykkelse. 12.8 Reparation af skader på GRP fartøjer skal ske på godkendte værksteder i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for reparationer. Regel 22 Typegodkendelse af GRP fartøjer, halvfabrikata samt GRP fartøjer bygget i udlandet 1 Generelt 1.1 Erhvervsfartøjer, der er omfattet af dette regelværk, og som bygges af glasfiberarmeret polyester, GRP, kan typegodkendes. 1.2 Denne typegodkendelse omfatter konstruktionen af fartøjets skrog og dæk med tilhørende skotter, bundstokke, spanter, fundamenter og andre nødvendige afstivninger samt evt. overbygninger, dækshuse og luger m.v. 1.3 Godkendelsen af det første eksemplar af hver type, prototypegodkendelsen, omfatter dog det fuldt færdige fartøj, der med alle detaljer skal opfylde bestemmelserne i nærværende forskrift. 2 Tegningsgodkendelse og kontrol, se kapitel I regel 6. 3 Prototypegodkendelser, se kapitel I regel 6. 4 Godkendelse af halvfabrikata i GRP 4.1 Fartøjer, der ikke færdiggøres på byggeværftet eller som hos fabrikanten selv bliver færdigbygget i afvigende varianter i forhold til det allerede typegodkendte fartøj, kan efter ønske opnå en »skroggodkendelse« efter stort set samme retningslinier, som angivet i det foranstående. 4.2 Med halvfabrikata menes i denne forbindelse færdigproduceret skrog, forsvarligt afstivet og monteret med nødvendige spanter, fundamenter og lign. forstærkninger således, at bådens styrke ikke er afhængig af yderligere indlaminering. 5 Mærkning 5.1 Fartøjer, der har opnået en »skroggodkendelse«, skal, forinden de forlader værkstedet som halvfabrikata, af fabrikanten forsynes med et metalskilt som angivet i bilag 2 og et certifikat, der dokumenterer, at skrogkonstruktionen opfylder de i »skroggodkendelsen« stillede betingelser. 50 Færdigmontering 50.1 Såfremt der i forbindelse med færdiggørelsen af »skroget« foretages indlaminering af f.eks. skotter eller andre væsentlige styrkeelementer, skal dette foretages på et godkendt værksted. 50 GRP fartøjer bygget i udlandet 50.1 Hvor produktionen foregår i udlandet, kan fartøjets skrogkonstruktion m.v. være godkendt af den nationale Administration eller af en af de af Søfartsstyrelsen anerkendte organisationer, der som attestation skal påmærke hvert eksemplar med et skilt og udstede et certifikat, der skal medfølge fartøjet. 50.2 Søfartsstyrelsens accept af lokale godkendelser som nævnt under stk. 1 forudsætter, at skroget er dimensioneret som et erhvervsfartøj. 50 Syn m.v. 50.1 Syn m.v. af hvert fartøj skal udføres i henhold til Søfartsstyrelsens bestemmelser, jf. kapitel I, regel 6. Fartøjer indført som halvfabrikat skal, udover at opfylde kravene i stk. 7, opfylde Søfartsstyrelsens bestemmelser for tilsyn med fartøjet i resten af byggeperioden. Regel 23 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer 1 Generelt 1.1 Fartøjer af stål kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af: 1.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob. 1.1.2 Skot, spanter, bundstokke og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol og tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk. 1.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjerne bygges i henhold til en anerkendt organisations regler 2 Tegningsgodkendelse se kapitel I regel 6. 3 Materialer 3.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af skibskvalitet med klasse- eller værkcertifikat og med følgende minimumsegenskaber: 3.1.1 Flydegrænse 240 N/mm 2 3.1.2 Brudstyrke 410 N/mm 2 3.1.3 Brudforlængelse 22% 4 Udførelse 4.1 Tilpasning af materialer, svejsning og detailudførelse skal normalt udføres i henhold til regel 24. 5 Dimensionering 5.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m og 15,0 m. Længde som defineret i kapitel I regel 2.15 (regellængden). Hvis denne er over 15 m anvendes også kolonnen for L = 15,0 m. 5.2 Dimensioneringstabel for stålfartøjer Betegnelse Længde <= 8,0 m Længde= 15,0 m Bemærkninger Spanteafstand Max. 500 mm Max. 500 mm Skinnekøl Tværsnitsareal 15 cm 2 Tværsnitsareal 20 cm 2 Hvor skinnekøl udelades Kølplade = 1,5×bundtykk. Total bredd. = 30×Længde Centerkøl Tværsnitsareal 15 cm 2 Min. Tykk. = 5 mm Tværsnitsareal 20 cm 2 Min tykk. = 6 mm Kræves kun hvor skinnekøl udelades Bundstok Højde 200 mm Tykkelse = 4,5 mm Højde 250 mm Tykkelse = 6 mm Krævet for hvert 3. spt. På øvrige kan anvendes Skeletbundstokke Flange på top af bundstokke 50 x 5 mm 50 x 6 mm Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke Kølsvin UNP 100 eller tilsv. Areal 13,3 cm 2 UNP 120 eller tilsv. Areal 17 cm 2 Kræves kun hvor centerkøl udelades Spanter 75 x 6 mm W = 12 cm 3 90 x 7 mm W = 17 cm 3 Max spændvidde 2,50 m Bundplader 4,5 mm 7,0 mm Tillæg for køl og stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600
5. mm)Klædningsplade 4,5 mm 6,0 mm Tillæg for køl og stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600
6. mm)Skotter 4,5 mm 6,0 mm Skotstag 50 x 6 mm W = 6 cm 3 50 x 7 mm W = 7 cm 3 Max. afstand 600 mm Max. spændv. 2,0 m Betegnelse Længde<= 8,0 m Længde= 15,0 m Bemærkninger Dæk 4,0 mm 6,0 mm Dæksbjælker 75 x 8 mm W = 15 cm 3 90 x 8 mm W=22 cm 3 75 x 8 mm W = 15 cm 3 90 x 8 mm W = 22 cm 3 Max. afstand 500 mm Max. spændv. 2,5 m Max. Spændv. 3,5 m Skanseklædning og lønning 4,0 mm 5,0 mm Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm Overbygning og dækshuse 4,0 mm 5,0 mm Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm Dæksbjælker i overbygn. 75 x 6 mm Wmin = 10 cm 3 75 x 6 mm Wmin = 10 cm 3 Max afst. 500 mm. Max spændv. 2,5 m Knæ og endeforbindelser Knæ 1,5 x profildybde. t. = 6 mm Knæ dybde = 1,5 x profildybde. t. = profil tykkelsen Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil. 5.3 Bemærkninger: 5.3.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midte af knæ. 5.3.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 25 x pladetykkelsen. 5.3.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kan der kompenseres i direkte forhold