Obsah (7)

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love\n(Bedre og mere att

§ 12, stk.

1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer og trin, 3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, 4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2, 5) kompetencemål, som eleven skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer og trin, 6) standardiserede hovedforløb for voksne, 7) elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og 8) afsluttende prøver. Stk.

Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag og niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer. Kravene skal kunne opfyldes af eux-elever. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Det faglige udvalg tilrettelægger så vidt muligt uddannelsen med talentspor, hvoraf en betydelig del og mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet foregår på højere niveauer end de obligatoriske, jf. reglerne om grundfagsniveauer og præsentationsstandarder for uddannelsesspecifikke fag, herunder specialefag. Stk.
De faglige udvalg inddrages af Undervisningsministeriet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., og om eux-forløbets struktur. §
Uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 3, suppleres med en eller flere uddannelsesordninger, der fastsættes af vedkommende faglige udvalg i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Undervisningsministeriet og offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Undervisningsministeriet. Stk.
En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en uddybning af reglerne om uddannelsernes formål, struktur og rammer for undervisningens indhold, herunder angivelse af grundfagene, beskrivelser af mål og rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet og vejledende uddannelsestid for disse fag, sammenhængen mellem grundfag og den øvrige undervisning, praktikuddannelsen og dens sammenhæng med skoleundervisning samt bedømmelse af eleverne. Fagene skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder

stk.

Stk.
Uddannelsesordningerne skal indeholde undervisningsmål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske. Stk.
For fag eller niveauer, som alene har videreuddannelsesperspektiv og derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække. Stk.
En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven og virksomheden med angivelse af mål og øvrige rammer for faget. De valgfri specialefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål. Stk.
For så vidt angår eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal uddannelsesordningen gengive de krav til forløbet, der er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse, jf. § 4 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk.
Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger. Stk.
Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Undervisningsministeriet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område. Stk.
En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år, og når det faglige udvalgs redegørelse til Undervisningsministeriet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf.

stk.

Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkedsuddannelser. Stk.
En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 8, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer. Stk.
En uddannelsesordning skal indeholde bestemmelser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Stk.
Undervisningsministeriet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger. Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne §
Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Stk.
Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel, herunder følge udviklingen i større elevgruppers gennemførelse af praktikuddannelsen. Stk.
Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af eventuel skolepraktik. Stk.
Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk.
Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse. §
Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. Stk.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skolens eventuelle udbud af skolepraktik. Stk.
For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i § 35 om kvalitetssystem i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og regler fastsat i medfør af denne. §
Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Stk.
Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk.
På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk.
Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den
marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Stk.
Skolens procedure, jf. § 6, skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. §
Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk.
Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den
marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. §
Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside. Kapitel 3 Lærer- og lederkvalifikationer §
Skolen skal sammensætte sin lærer- og ledelsesgruppe sådan, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder og sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede. Stk.
For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 29-31 om lærerkvalifikationer i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og regler fastsat i medfør af lovens § 30, stk.
§
En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse. 2) Relevant og aktuel erhvervserfaring: a) Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervserfaring. b) For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder. §
Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet: 1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer. 2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en pædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen. Stk.
Uddannelseskravet i stk. 1, nr. 2, kan af skolen i særlige tilfælde nedsættes til en videregående voksenuddannelse i pædagogik med erhvervspædagogisk toning for derved at tilvejebringe en hensigtsmæssig kompetenceprofil for skolens samlede lærergruppe. Stk.
Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling for en periode på maksimalt 1 år og for timelærere med halv tid og derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Stk.
Skolen har ansvaret for fastlæggelse af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. Stk.
Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk.
Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppens kompetenceudvikling og skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Stk.
Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder og vejledning om pædagogisk praksis. Stk.
Planen efter stk. 7 skal sikre, at alle lærere inden år 2020 har erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang mindst svarer til 10 ECTS-point i en pædagogisk diplomuddannelse. Kapitel 4 Uddannelsernes struktur Generelt §
En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning og praktikuddannelse, jf.

stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb og hovedforløb, jf.

stk. 3-

Stk.
I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden praktik i virksomheder, jf.

§ 56, stk.

pkt. Stk.
Grundforløbets
del kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen. Stk.
For produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 18, gælder § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
For erhvervsuddannelse for voksne (euv) gælder § 66 x og § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden praktikuddannelse skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf.

§ 56, stk.

pkt. §
En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Undervisningsministeren kan

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Stk.

Uddannelserne og de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk.
Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse og bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis. §
Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års praktikuddannelse. Stk.
En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven og en eller flere praktikvirksomheder. Skolen skal gøre ikke-personfølsomme oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet og sende et link til en af Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. Skoleundervisningen §
Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Stk.
Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge og erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge og voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte pædagogik og kvalitet. Stk.
Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan

indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen. Stk.

Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende: 1) Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne skal kunne nå de fastsatte mål. Stk.
For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 38, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i
pkt. Stk.
Eleverne skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven og skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold og prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven følger. Er eleven omfattet af en uddannelsesaftale, skal praktikvirksomheden inddrages, og aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis virksomheden har tilsluttet sig aftalen. §
Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 25 klokketimer pr. uge fra august 2015 og 26 klokketimer pr. uge fra august 2016 for den enkelte elev. Denne undervisning tillagt elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 61, stk.
Stk.
Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning, 1) som er skemalagt, 2) som er tilrettelagt af læreren, 3) som er obligatorisk for eleven, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig, og 5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes læring. §
Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Stk.
Skolen kan yderligere tilbyde eleverne aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen. §
Omfanget af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1, og § 22 i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer og lignende og sådan, at eleverne kan bedømmes særskilt i de enkelte fag. Grundforløbets
del §
Grundforløbets
del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer. Stk.
Grundforløbets
del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk.
Undervisningen i grundforløbets
del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt og socialt fællesskab. Stk.
En elev påbegynder et grundforløbs
del inden for et af fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik. 2) Kontor, handel og forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser. 4) Teknologi, byggeri og transport. Stk.
Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk.
Eleverne skal opfylde de samme mål for grundforløbets
del uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne kan vælge at fortsætte i
del af enhver uddannelses grundforløb. Grundforløbets
del §
Grundforløbets
del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Stk.
Grundforløbets
del skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb. Stk.
Undervisningen i grundforløbets
del med en varighed på 20 uger og uden et eux-forløb omfatter et uddannelsesspecifikt fag, jf. § 29, fire ugers grundfag og fire ugers valgfag. Fagenes varighed afkortes som udgangspunkt forholdsmæssigt, hvis grundforløbets
del er fastsat til en kortere varighed end 20 uger i reglerne om uddannelsen. §
Grundforløbets
del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan

bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk.

Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk.
Stk.
Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk.
Prøven varer mindst 30 minutter og højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk.
Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk.
Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering. §
Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbets
del retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed og om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. §
Hovedforløb §
Et hovedforløbs obligatoriske del i erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge varer i almindelighed ikke over 3 år og 6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger. Stk.
Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 16, stk. 5, og § 38, stk. 3, nr.
Undervisningsministeriet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end
pct. Praktikuddannelsen kan højst vare to år, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, og kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Grundfag §
Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. §
Den enkelte elev skal aflægge prøve i ét grundfag med prøve i både grundforløbets
del og
del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve. Stk.
Elever i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal

aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk.

§
Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag. Stk.
Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag. Stk.
Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag. Stk.
De i stk. 1-3 nævnte prøver fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve, idet eventuelle fag med obligatorisk prøve

går forud for et udtrukket fag. Stk. 5. Elever i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal

aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk.

Erhvervsfag §
Undervisningen i erhvervsfag er praksisbaseret og anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Undervisningsministeriet og er fælles for alle hovedområder og fagretninger. Uddannelsesspecifikke fag §
Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Stk.
Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets
del skal give eleven de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets
del retter sig mod. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af bilag 2 og reglerne om den enkelte uddannelse. Specialefag §
Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau og forekommer alene i hovedforløbet. Stk.
Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk.
Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder

ikke de fag, der er omtalt i §

Stk.
Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem, og der kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. For hver ekstra uges valgfri specialefag ud over en uge kan antallet af valgfri specialefag, eleven kan vælge imellem, øges med højst fem. §
De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk.
De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Undervisningsministeriet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag og meritgivende fag. Valgfag §
Skolen skal give eleverne mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. §
For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven. Skolen skal

altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk.

Såfremt der ved skolen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk.
Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk.
Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer. Stk.
De valgfag, som skolen tilbyder eleverne, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Præstationsstandarder §
I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser skal de faglige udvalg anvende følgende præstationsstandarder: 1) Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Stk.
Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne: Ekspertniveau. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Stk.
De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske. Stk.
Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende. Højere niveauer og talentspor §
Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. §
Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner talentspor i alle uddannelser, hvor det faglige udvalg har bestemt, at uddannelsen skal kunne tilrettelægges på denne måde, jf. § 3, stk.
Stk.
Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. Påbygning §
Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence, jf.

§ 1, stk.

Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og § 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Stk.
Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk.
Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. Regler om godskrivning og afkortede forløb for voksne §
Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og skoleundervisning. Stk.
Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, og kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever. Stk.
Indstilling om regler om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af praktikuddannelse i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning, og 3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 24, stk. 2 og
Stk.
Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæftigelse, jf. §
Supplerende kurser §
Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger og har til formål, at eleven sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale. Stk.
De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse. Stk.
Suppleringsmoduler efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, oprettes af skolen, når der er behov herfor. Praktikuddannelsen §
Praktikuddannelsen følger de mål og de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige §
Stk.
Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde nærmere anvisninger på samspillet mellem skole og praktikvirksomhed, herunder om anvendelse af den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen. Afsluttende prøver §
En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan også finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Stk.
Den afsluttende prøve finder sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder,

i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør. § 42. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 3. For den studiekompetencegivende eksamen (eux), jf. 1, stk. 6, gælder reglerne i § 33 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. § 43. Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde regler om følgende: 1) Prøvens grundlag:

a)Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.
b)Eventuel inddragelse af andet materiale.
c)Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler. 2) Prøveforløb:
a)Tidsrammen.
b)Eventuel lodtrækning.
c)Eventuel forberedelse, herunder varighed og form.
d)Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form:
a)Skriftlig.
b)Mundtlig.
c)Praktisk.
d)Kombinationer af litra a-c. Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 4. Reglerne skal endvidere indeholde følgende: 1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer). 2) Regler om indstilling til svendeprøve. 3) Angivelse af bedømmelseskriterier. 4) Angivelse af beståelseskrav. 5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning. 6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve. 7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset. 8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne. Stk. 5. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse. Stk. 6. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 7. Det faglige udvalg skal sørge for, at eleverne, skolerne og praktikvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet. Stk. 8. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen. Kapitel 5 Adgangsbegrænsning § 44. Er der etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf.

stk.

Stk.
Hvis der er etableret adgangsbegrænsning, jf. stk. 1, kan undervisningsministeren fastsætte, at der udover elever med uddannelsesaftale kan optages elever uden uddannelsesaftale i begrænset omfang under hensyntagen til beskæftigelsesforholdene for de uddannede. Stk.
Begrænsningen, jf. stk. 2, fastsættes således, at den enkelte skole kan optage et antal elever, der beregnes som en procentdel af alle uddannelsesaftaler med undtagelse af korte uddannelsesaftaler, jf. § 48, stk. 1,
pkt., i lov om erhvervsuddannelser, restuddannelsesaftaler, jf. lovens § 48, stk. 5, og § 66 i, delaftaler under skolepraktik, jf. lovens § 66 f, stk. 1, og euv-aftaler, der ikke omfatter et fuldt hovedforløb, jf. lovens § 48, stk. 1,
pkt., og § 66 y, der er registreret ved skolen, i det kalenderår, der ligger 2 år forud for det år, hvori eleverne skal optages. Det fremkomne antal afrundes til nærmeste hele tal. Stk.
Undervisningsministeriet udmelder en eventuel begrænsning og beregningsgrundlaget i juni måned gældende for det følgende kalenderår. Stk.
Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets
del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets
del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, medmindre andet fremgår af reglerne om den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets
del have besked, om de er optaget, jf.

§ 13, stk.

2, i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf.

bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Stk.

Skoler, der ikke tidligere har udbudt en uddannelse, kan optage et antal elever uden uddannelsesaftale. Antallet af elever fastsættes af Undervisningsministeriet i forbindelse med udbudsplaceringen af uddannelsen. Stk.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling til Undervisningsministeriet om eventuelle afgørelser i henhold til stk. 2 og
Det samme gælder ved eventuel fastsættelse af adgangsbegrænsning til en uddannelse uden praktik. Kapitel 6 Lokale undervisningsplaner m.v. og ordensregler §
Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk.
Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Stk.
Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk.
§
Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. 3) Indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og påbygning samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravene i § 17 og § 61, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag ved prøver samt, hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk.
Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til følgende: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf. §
3) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Stk.
Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i »Elevplan«. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. §
Skolen skal fastsætte ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser. Skolen skal informere eleverne om ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Stk.
Ordensreglerne skal indeholde følgende: 1) Regler om elevernes mødepligt og tilstedeværelse. 2) Regler om fravær og om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. 3) Regler om elevernes hjemmearbejde og opgaveaflevering. 4) Regler om elevernes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen, og skolens registrering heraf. 5) Regler om elevernes sygemeldinger og lignende meddelelser. 6) Regler om skolens underretning af praktikvirksomheder ved forsømmelse. 7) Regler om god orden og andre regler, som skolen finder hensigtsmæssige. 8) Regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne. Stk.
Skolen skal føre løbende registrering af elevernes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle praktikvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs samlede fravær. Kapitel 7 Formidling af praktikpladser §
Skolerne skal etablere et hensigtsmæssigt samarbejde indbyrdes og med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser til praktikpladssøgende, der ikke selv har kunnet skaffe sig en praktikplads. Stk.
Skolerne og de faglige udvalg samarbejder om vedligeholdelsen af www.praktikpladsen.dk, jf. bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager. §
Skolerne skal til brug for praktikpladsformidlingen og til belysning af praktikpladssituationen tilvejebringe fornødne oplysninger vedrørende: 1) praktikpladssøgende, deres uddannelsesmæssige baggrund og ønsker om uddannelse, geografiske fordeling og andre relevante oplysninger vedrørende de praktikpladssøgende, 2) godkendte praktikpladser, deres uddannelsesmæssige muligheder, geografiske fordeling og andre relevante oplysninger og 3) praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis godkendelse. Oplysningerne indhentes i samarbejde med de faglige udvalg eller de lokale uddannelsesudvalg, hvis de er bemyndiget hertil af de faglige udvalg. §
Skolerne skal i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af praktikpladser. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Stk.
Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats. Stk.
Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler herunder kombinationsaftaler m.v. Stk.
De faglige udvalg foretager opsøgende virksomhed, jf. § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den opsøgende virksomhed omfatter både godkendte og ikke-godkendte virksomheder inden for udvalgets område. Udvalget vejleder virksomhederne om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. De faglige udvalg skal kontakte de godkendte virksomheder med passende mellemrum for at sikre den bedst mulige anvendelse af virksomhedens potentiale som praktikvirksomhed. Afsnit II Elevens uddannelsesforløb m.v. Kapitel 8 Optagelse af elever på skole §
Elever optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser og efter reglerne i kapitel 17 og
Stk.
Elever, der efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, har ret til at begynde på en erhvervsuddannelse. Skolen samarbejder med skolemyndighederne herom. Stk.
For elever, der optages på grundlag af uddannelsesaftale, finder i øvrigt §§ 86-101 anvendelse. Stk.
En skole, der optager elever til
del af grundforløbet, skal optage elever til påbegyndelse i august måned. Skolen kan tillige optage elever til påbegyndelse i januar måned. Stk.
Skolen skal sikre, at elever, der har afsluttet grundforløbets
del, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets
del. §
Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Skolen skal give oplysning om alternative skolemuligheder. Stk.
For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin. Stk.
Udbyder skolen ikke det grundforløb eller den uddannelse, eleven ønsker, skal skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning. §
Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse og senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Meddelelse om optagelse af ansøgere fra grundskolen og
klasse følger tillige reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. §
En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved
- eller
-klasseprøver eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve og en samtale med skolen, jf. §§ 5 a - c i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Prøverne er skriftlige, har en varighed på to timer og bedømmes bestået/ikke bestået. Stk.
Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale. Stk.
På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven og samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven. Stk.
Prøverne følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. §
Samtalen efter § 54, stk. 3, bør som minimum afdække følgende forhold om ansøgeren: 1) Motivation for uddannelsen og lyst til læring. 2) Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen. 3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. Kapitel 9 Elevens uddannelse Personlig uddannelsesplan m.v. §
Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk.
For elever, der ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal planen omfatte 3 uddannelsesønsker. Stk.
Til brug for uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (
del) henholdsvis uddannelse (
del), herunder et eventuelt behov for særlig støtte, jf. §
Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Stk.
Som grundlag for uddannelsesplanen for unge skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk.
Stk.
For elever i erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. § 66 v, stk. 2 og 3, og § 66 y i lov om erhvervsuddannelser. Skolen vejleder i fornødent omfang eleven og dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen består af 1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske og praktiske kompetencer ved anvendelse af regler for uddannelserne i almindelighed og regler for den enkelte uddannelse om fritagelse for skole- og praktikdele som følge af uddannelses- og erhvervserfaring og 2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer på uddannelsens område. Stk.
Skolen træffer afgørelse om den samlede afkortning af elevens uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 1, herunder om valg af uddannelsesforløb, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen træffer tillige afgørelse om eventuel yderligere godskrivning af skoleundervisning på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 2, set i forhold til uddannelsesmålene på hovedforløbet, jf.

§ 59, stk.

Det faglige udvalg træffer afgørelse om eventuel yderligere afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af ansøgerens eventuelle erhvervserfaring ud over den i stk. 5, nr. 1, omtalte. Stk.
Euv-elever modtager dokumentation for de kompetencer, skolen har anerkendt, jf. stk.
Af dokumentationen skal det fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår og grundlaget for vurderingen. Hvis skolen ikke fuldt ud kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En hel eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen. Stk.
Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne. Stk.
Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., tages der udgangspunkt heri. Stk.
Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. §
Uddannelsesplanen skal for unge indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet, 2) den undervisning eleven skal gennemføre, 3) den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, jf. stk. 3 og 5, 4) valg af specialefag, jf. stk. 3, 5) oplysning om elevens valg af talentspor, jf. § 36, påbygning, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og valg af undervisning, der fører frem til studiekompetencegivende eksamen (eux), jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, 6) oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. lovens § 15, stk.
Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål og øvrige rammer for elevens skoleundervisning og praktikuddannelse og 7) oplysning om eventuelt særligt forløb. Stk.
Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om: 1) grundforløbets varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt, 2) elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg, 3) den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde, 4) de prøver eleven skal deltage i, 5) elevens planer vedrørende praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har uddannelsesaftale og 6) oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. Stk.
For elever med uddannelsesaftale skal praktikvirksomheden: 1) sammen med eleven udarbejde en plan for praktikuddannelsen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen og 2) medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk.
For elever i ny mesterlære, jf. § 13, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet og medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde følgende: 1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring, jf. § 63, stk. 1 og
2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring, jf. § 63, stk.
4) Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven og skolens medvirken heri, jf. § 63, stk.
5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet, jf. § 63, stk.
6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet, jf. § 66, stk.
Stk.
For elever i skolepraktik skal uddannelsesplanen indeholde de i stk. 2, nr. 5, nævnte oplysninger og oplysninger i øvrigt af betydning for skolepraktikuddannelsen, herunder plan for praktikuddannelsen. Stk.
For euv-elever angiver skolen i den personlige uddannelsesplan, hvilke teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen. Stk.
Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og §
§ 58 Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed. Stk.
Skolen skal sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk.
Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen tilbyde støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, herunder rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion. Stk.
Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndigheder om opgaverne efter stk. 1-
Stk.
Uddannelses- og erhvervsvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, skal varetages af vejledere, der har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretning i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf.

stk. 6 og 7. Stk. 6. Vejledning kan endvidere varetages af følgende: 1) Personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder og har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser:

a)Skole- og/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.).
b)Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.).
c)Uddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse).
d)Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet).
e)Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet).
f)Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser - grundkursus og 4 moduler (Undervisningsministeriet). 2) Personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder og før den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning. 3) Personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 7. Skolen kan midlertidigt fravige uddannelseskravene i stk. 5 og 6 for allerede ansatte vejledere. Skolen kan tillige ved ansættelser fravige kravene, når det ikke er muligt at ansætte vejledere, der opfylder kravene. Skolen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 5 og 6. Godskrivning § 59. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf.

stk.

Stk.
Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk.
I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Stk.
Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesbog §
Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde følgende: 1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse, jf. tillige stk. 2-
Stk.
Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skolepraktik. Stk.
Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvidere indsætter eleven beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. Stk.
Eleven indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Stk.
Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Stk.
Uddannelsesbogen kan helt eller delvis foreligge elektronisk i »Elevplan«. Kapitel 10 Skoleundervisningen Generelt §
Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære og skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes evne til at forbinde teori og praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Stk.
Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Stk.
Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold i overensstemmelse med elevens personlige uddannelsesplan. Grundforløb og grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) §
Skolen skal i den lokale undervisningsplan fastsætte, hvordan undervisningen i grundforløbene er organiseret, jf. §
Stk.
Undervisningen i grundforløbets
del skal tilrettelægges så eleven introduceres til en eller flere ønskede uddannelser. Elever uden uddannelsesaftale udfordres gennem hele deres grundforløb i deres valg gennem praksisnær afprøvning og kompetenceopbygning og sådan, at eleven orienteres om og møder andre relevante uddannelsesområder. §
Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 13, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen og frem til kompetencevurderingen, jf. stk.
Stk.
Den praktiske oplæring, jf. stk. 1, skal bidrage til, at eleven opnår de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløbs
del. Endvidere indgår undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
del, der tjener til opfyldelse af myndighedskrav for, at eleven kan udføre bestemte arbejdsopgaver under praktikuddannelsen, hvis virksomheden ikke på anden måde sikrer eleven den tilsvarende undervisning, jf. tillige stk.
Endelig kan undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
del flyttes til hovedforløbet. Stk.
Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og eleven efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af eleven. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 56, stk. 1, og tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at eleven kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen. Stk.
Skolen foretager i den ny mesterlære sammen med praktikvirksomheden kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk.
Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne »godkendt« eller »ikke godkendt«. Stk.
Som led i kompetencevurderingen, jf. stk. 4, løser eleven en praktisk opgave, udarbejdet af praktikvirksomheden og skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk.
Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem elev, virksomhed og skole. Stk.
Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem elev, virksomhed og skole afløses af den i § 22 omhandlede prøve. §
Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår samtlige kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, jf. § 56, stk. 4, samt vejledning om praktikpladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder og mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever og praktikvirksomheder og om betingelserne for optagelse til skolepraktik. Stk.
Ved vejledning om andre uddannelsesområder samarbejder skolen med andre myndigheder m.v., der administrerer relevante vejledningsordninger. §
Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis herfor. Stk.
Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Stk.
Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver, jf. stk.
Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det. Stk.
Når et grundforløbs
del for elever med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til eleven efter afslutningen af den enkelte skoleperiode. Stk.
For elever, der har gennemført grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 13, stk. 3, udsteder skolen efter kompetencevurderingen, jf. § 63, stk. 4 og 5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis eleven har opnået betegnelsen »godkendt«. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplysning om den praktiske opgave, jf. § 63, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning og eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 57, stk. 4, nr. 6, og § 66, stk.
Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb og specialer beviset giver adgang til. Stk.
Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 79, idet det i forbindelse med revision af elevens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, elev og virksomhed fastlægges, hvordan eleven kan nå målene inden
skoleperiode i hovedforløbet. Undervisningen i hovedforløbet §
Skolen gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse, jf.

stk.

Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis. Stk.
Et valgfrit specialefag vælges af eleven og praktikvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skolepraktik. Elevens valg af specialefag og talentspor skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Stk.
Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev og virksomhed sikres et bredt valggrundlag. Stk.
Skolen skal give eleven og virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institutioner. Stk.
For elever, hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære), omfatter undervisningen i hovedforløbet tillige undervisning, der i henhold til beviset for gennemførelsen af ny mesterlære, jf. § 65, stk. 5, er flyttet fra det tilsvarende grundforløb til hovedforløbet. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres som led i elevens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet. Stk.
For elever, der modtager skoleundervisning efter reglerne i § 66 e, i lov om erhvervsuddannelser, kan skolen fravige reglerne om den enkeltes uddannelse med hensyn til sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Kapitel 11 Elevens deltagelse i skoleundervisningen §
Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan. Stk.
Eleverne skal følge skolens ordensregler, jf. §
§
Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Stk.
Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med praktikvirksomheden. §
Skolen kan udelukke en elev fra fortsat undervisning, jf. § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
En elev kan kun udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 3, og § 58, forgæves har været forsøgt. For elever med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 74, stk. 2 og
Stk.
Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 58, samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger for den enkelte elev. Stk.
Hvis udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supplerende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne. §
Findes en elev at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. §
Når en elev har forsømt al undervisning i længere tid, og skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven, kan skolen betragte eleven som udmeldt. Skolen skal

forinden kontakte elevens eventuelle praktikvirksomhed og inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give praktikvirksomheden meddelelse og søge at give eleven meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt og rekommanderet brev. §

For elever, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven. §
Skolen kan indkalde elever til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær. Stk.
For elever, der har gennemført et fornyet skoleophold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. §§ 58 og 59 i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
Skolen kan hjemsende eleven og indkalde eleven til et fornyet skoleophold, hvis eleven har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. §
Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven og den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret, og give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse. Stk.
For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med praktikvirksomheden. Stk.
Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet. §
En elev er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven og til eventuel indehaver af forældremyndighed. §
Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale, jf. § 62 i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden. Kapitel 12 Praktikuddannelsen §
Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Stk.
I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion. Stk.
I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb. Stk.
Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Stk.
Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. Stk.
Reglerne om praktikvirksomhedens gennemførelse af praktikuddannelsen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skolepraktik. Kapitel 13 Bedømmelse, beviser m.v. Bedømmelse §
Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens præstationer under hele elevens uddannelse. Bedømmelsen foretages i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. § 46, stk. 1, nr.
Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Stk.
Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 41 og
Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.
pkt. gælder ikke for grundforløbsprøven. Stk.
Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven, inden elevens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et fag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en vurdering. Vurderingen kan have form af en delkarakter. Stk.
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen. Stk.
For den studiekompetencegivende eksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør af denne. Skolevejledning §
Skolen udsteder en vejledning til eleven og praktikvirksomheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf.

stk.

Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Stk.
Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. For elever i en individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkes elevens standpunkt

i forhold til de fastsatte mål i elevens personlige uddannelsesplan. Stk.

I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Stk.
Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikvirksomheden, hvis dette er fastsat i den lokale undervisningsplan. Stk.
Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse, speciale og skoleperiode. Praktikerklæring §
Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Stk.
Praktikerklæringen afgives af virksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Stk.
Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.
Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, virksomhed, praktikperiode, uddannelse og speciale. Stk.
Ved afslutning af en praktikperiode med skolepraktik udstedes praktikerklæringen af skolen. Skolebevis m.v. §
Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, herunder afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. Skolebeviset udstedes til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Stk.
I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit. Stk.
Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Stk.
Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Stk.
For elever, der ikke har afsluttet praktikuddannelsen, kan skolen i erklæring til eleven og praktikvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, hvis skolen finder behov for det. §
Bevis for gennemførelse af grundforløb udstedes efter §
Stk.
Ved afslutning af påbygning udsteder skolen bevis herfor til eleven og praktikvirksomheden. Afsluttende praktikerklæring §
Når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring. I disse tilfælde underretter praktikvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af praktikerklæringen. Stk.
Erklæringen udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg. Stk.
Erklæringen skal indeholde følgende: 1) Betegnelse for uddannelsen herunder eventuelt speciale, profil eller lignende. 2) Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret og i hvilke perioder. 3) Virksomhedens underskrift. Stk.
Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.
Den afsluttende praktikerklæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve. Stk.
Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage praktikerklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Praktikerklæringen udformes i overensstemmelse med den formular, der er fastsat i bilag
Stk.
Hvis praktikuddannelsen afsluttes som skolepraktik, udstedes den afsluttende praktikerklæring af skolen. Uddannelsesbevis §
Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået. Stk.
Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset. Stk.
For den studiekompetencegivende eksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 5, stk. 2-4, og § 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk.
§
Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog, og skal i øvrigt indeholde følgende: 1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale og eventuel profil. 2) Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring. 3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter. Stk.
De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser. Stk.
Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år. Kapitel 14 Uddannelsesaftaler Indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler m.v. §
Elev og praktikvirksomhed indgår aftale om gennemførelse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalen indgås ved anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag
Skolen udleverer blanketter hertil. Blanketterne vil også være tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse. Stk.
Eleven vælger speciale eller trin ved indgåelse af uddannelsesaftalen, med mindre andet er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsens regler om uddannelsen. Stk.
Uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, kan omfatte hele elevens uddannelsesforløb eller den indledende kompetencevurdering med tilhørende opstilling af en personlig uddannelsesplan for eleven. Stk.
Uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne kan indgås uden praktikperioder, hvis elevens uddannelsesforløb efter dennes personlige uddannelsesplan ikke vil omfatte praktikuddannelse. §
Når uddannelsesaftalen er indgået, jf. § 86, sender virksomheden straks aftalen til den skole, eleven efter aftale med virksomheden ønsker at blive optaget på. Stk.
Hvis den ønskede skole ikke kan optage eleven, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven kan optages. Elev og virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler. §
Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt og underskrevet. Stk.
Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven kan optages, jf. §
2) Aftalen omfatter alle uddannelsens praktik- og skoleophold eller mindst én skole- og én praktikperiode i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf.

§ 86, stk.

3) Aftalen er i overensstemmelse med §§ 96-100, hvis det er en kombinationsaftale. 4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen. 5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestemmelser i aftalen, jf. § 90, stk.
6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser. 7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som praktiksted er afklaret, jf. §
Stk.
Uddannelsesaftaler indgået efter § 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde. §
I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglige udvalg som praktiksted. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal skolen straks rette henvendelse til det faglige udvalg med forespørgsel om, hvorvidt virksomheden kan godkendes, eller eventuelt godkende virksomheden efter § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen giver parterne meddelelse om, hvad skolen har foretaget. §
Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering, skal skolen snarest rette henvendelse til virksomheden og eleven med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige §
Stk.
Ønsker parterne, at der ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens (blankettens) aftaleindhold, jf. § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal skolen forelægge de ønskede ændringer eller tilføjelser for det faglige udvalg og underrette parterne om forelæggelsen. §
Skolen giver snarest muligt og normalt senest 4 uger efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, jf.

§ 57, stk.

4, der tjener som skoleindmeldelse, meddelelse om tidspunktet for optagelse på skole på grundlag af uddannelsesaftalen og informerer eleven og virksomheden om det videre uddannelsesforløb. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Stk.

Skolen orienterer samtidig parterne om valgmuligheder vedrørende valgfri specialefag, herunder hvilke valgfri specialefag skolen eventuelt tilbyder i samarbejde med andre skoler og institutioner. §
Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende tilfælde: 1) Ved forlængelse eller afkortning af aftaleperioden. 2) Ved ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse. 3) Ved ændring af uddannelse eller speciale i uddannelsesforholdet. 4) Ved ændring af praktikvirksomhed i henhold til reglerne om uddannelsen. 5) Ved andre ændringer i aftaleforholdet. Stk.
Tillæg til uddannelsesaftalen, der vedrører de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte ændringer, skal være aftalt af eleven og virksomheden under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag
Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse eller afkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om begrundelsen og være ledsaget af eventuel fornøden godkendelse af det faglige udvalg. Ved de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-4, finder §§ 89 og 90 tilsvarende anvendelse. Stk.
Skolen registrerer ændringerne, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. §
Når en uddannelsesaftale eller ændring i aftaleforholdet er registreret, giver skolen parterne meddelelse om den skete registrering med kopi af den registrerede aftale med oplysning om de afgørelser, skolen har truffet i forbindelse med registreringen. §
Den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, skal have meddelelse herom, hvis uddannelsesaftalen er: 1) ophævet i prøvetiden, 2) ophævet efter aftale mellem parterne, 3) ophævet af en af parterne efter prøvetidens ophør, 4) ophævet ved Tvistighedsnævnets afgørelse, 5) bortfaldet som følge af elevens udelukkelse fra fortsat undervisning, hvis afgørelse herom er truffet af en anden skole end den, som har registreret aftalen, eller 6) ophørt af andre grunde inden udløbet af aftaleperioden. Stk.
Meddelelse til skolen efter stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal gives af virksomheden. Stk.
Meddelelse om ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, foretages under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag
Stk.
Når uddannelsen i henhold til reglerne om uddannelsen er afsluttet, skal den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, have meddelelse herom af den skole eller det faglige udvalg, som har udstedt uddannelsesbevis. Hvis skolen har udstedt uddannelsesbevis, skal det faglige udvalg have meddelelse herom. Stk.
Når uddannelsesforholdet er ophørt, skal uddannelsesaftalen med eventuelle tilhørende sagsakter opbevares af skolen med henblik på, at overførsel til offentlige arkiver sker efter reglerne herom. Oplysningerne opbevares endvidere i et register. §
Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om registrerede uddannelsesaftaler eller ændringer heri samt om aftaler, der er ophørt af en af de grunde, som er nævnt i § 94, stk.
Kombinationsaftaler §
En uddannelsesaftale kan omfatte flere virksomheder. Endvidere kan en virksomhed ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed. Stk.
En skole kan give supplerende skolepraktik til elever, der har indgået uddannelsesaftale, såfremt betingelserne i § 66 d, stk. 3 eller 4, i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt. §
En uddannelsesaftale indgået med to eller flere virksomheder skal tilsammen omfatte hele uddannelsesforløbet, og det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i. Stk.
I den enkelte delaftale skal samtlige de deltagende virksomheders navne, delaftalernes varighed og deres kalendermæssige placering angives. Stk.
Aftalen skal være indgået på den blanket, der er nævnt i § 86, idet der anvendes en blanket for hver delaftale. §
Virksomhederne indsender straks efter aftalens indgåelse delaftalerne til den skole, hvor skoleundervisningen skal påbegyndes, jf. §
§
Prøvetiden regnes fra begyndelsen af første praktikperiode, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den første praktikvirksomhed skal senest tre uger inden udløbet af prøvetiden konsultere de efterfølgende virksomheder om forløbet af prøvetiden. §
Afkortes eller forlænges aftaleperioden efter det faglige udvalgs afgørelse, bestemmer det faglige udvalg, inden for hvilke delaftaleperioder afkortningen eller forlængelsen skal ske. Stk.
Aftale om forlængelse af aftaleperioden, truffet af parterne, jf. § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal af eleven indgås med den aktuelle og de efterfølgende virksomheder i uddannelsesforløbet, og aftalen skal angive, inden for hvilke delaftaleperioder forlængelsen skal ske. Stk.
§§ 92-95 finder tilsvarende anvendelse. Gennemførelse af en del af uddannelsen i anden virksomhed §
En virksomhed, der har forpligtet sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannelsen. Stk.
Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, lader eleven modtage supplerende skolepraktik, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse. Kapitel 15 Praktikpladssøgning Vejledning af praktikpladssøgende §
For elever, der registreres som praktikpladssøgende efter at have begyndt skoleundervisningen, skal elevens plan for praktikpladssøgning være omfattet af elevens personlige uddannelsesplan. §
Skolerne tilbyder vejledning til praktikpladssøgende. Stk.
Vejledningens formål er at sætte de praktikpladssøgende i stand til at vurdere deres muligheder for at opnå en praktikplads, så de kan træffe et kvalificeret valg på et realistisk grundlag. Stk.
Vejledningen skal omfatte fyldestgørende oplysninger om den aktuelle uddannelses- og arbejdsmarkedssituation både lokalt og på landsplan, herunder oplysninger om alternative uddannelsesmuligheder både i de uddannelser, der kræver praktikplads efter lov om erhvervsuddannelser, og i de uddannelser, der ikke kræver det. Stk.
Ved vejledningen skal det tilstræbes at styrke de praktikpladssøgendes forudsætninger for selv at søge praktikpladser og andre uddannelsesmuligheder. Stk.
Skolen samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre myndigheder og institutioner, der administrerer vejledningsordninger, der har betydning for elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. §
Ved formidling af praktikpladser skal skolen forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker. Ved formidling af praktikpladser til elever, der ønsker eller er i skolepraktik, finder § 113 anvendelse. Stk.
Ved formidling af praktikpladssøgende til en virksomhed skal skolen samtidig underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Skolen skal anmode virksomheden om at underrette skolen om resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har resulteret i, at den pågældende har opnået en praktikplads. Registrering af praktikpladssøgende §
Praktikpladssøgende, som ønsker det, skal af skolen registreres som tilmeldte praktikpladssøgende, jf. tillige §
Stk.
Registreringen skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af praktikpladssituationen. Stk.
Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver
måned ved brev (kontaktbrev) kontakte de registrerede praktikpladssøgende med henblik på konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejledning. Stk.
Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv praktikpladsformidling. §
En registreret praktikpladssøgende skal efter skolens bestemmelse underrette skolen, hvis 1) den praktikpladssøgende skifter bopæl, 2) den praktikpladssøgende ændrer uddannelsesønske, 3) den praktikpladssøgende ikke længere er praktikpladssøgende eller 4) den praktikpladssøgendes forhold af betydning for praktikpladsformidling i øvrigt ændres. Stk.
Skolen skal oplyse de praktikpladssøgende om, at en praktikpladssøgende vil udgå af registreringen som søgende, hvis vedkommende 1) har opnået en uddannelsesplads, 2) har tilkendegivet, at de ikke længere er eller ønsker at være praktikpladssøgende, 3) ikke reagerer på kontaktbrev fra skolen, jf. § 105, stk. 3, inden for en frist, som skolen fastsætter, på mindst 5 dage, 4) ikke reagerer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller 5) ikke reagerer positivt på henvendelse fra skolen om praktikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virksomheder, skolen henviser til. Stk.
Når skolen træffer beslutning om, at en praktikpladssøgende skal udgå af registeret af en af de grunde, som er nævnt i stk. 2, skal skolen straks give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt praktikpladssøgende. §
Til brug for elever og virksomheder driver Undervisningsministeriet det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. På praktikpladsen.dk skal oplysninger om praktikpladssøgende elever være offentligt tilgængelige. Stk.
Skolen overfører oplysninger om eleverne fra de administrative systemer. Der overføres oplysninger om elevens navn og uddannelsesønsker. Eleven kan kræve, at navnet ikke oplyses. Stk.
Praktikpladsen.dk indrettes sådan, at den enkelte elev kan oprette yderligere oplysninger om sig selv. Stk.
Det er en betingelse for fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at eleven senest ved afslutningen af sit grundforløb indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksomheden (elevprofil). Kapitel 16 Skolepraktik m.v. Praktikcentre §
Et praktikcenter er en del af en godkendt institution for erhvervsrettede uddannelser, der er godkendt til at udbyde skolepraktik. Stk.
Et praktikcenter er organiseret med en leder, som refererer til institutionens leder. Stk.
De lokale uddannelsesudvalg, for de hovedforløb som praktikcenteret udbyder med skolepraktik, danner et paritetisk sammensat praktikcenterudvalg, jf.

stk.

Praktikcenterudvalget rådgiver institutionens bestyrelse. Praktikcenteret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget. Stk.
Bestyrelsen for en institution med et praktikcenter kan beslutte, at stk. 3 ikke finder anvendelse for praktikcenteret. §
Undervisningsministeriet godkender praktikcenter efter ansøgning fra en institution og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. § 108, stk.
Stk.
Ansøgningen skal indeholde en forretningsmodel, der beskriver, hvorledes skolen vil forestå driften af praktikuddannelse i et praktikcenter (skolepraktik). Ansøgningen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelt samarbejde med andre skoler om driften af praktikcenteret. Stk.
Godkendelse, jf. § 108, stk. 1, sker på baggrund af en samlet vurdering ud fra hensynet til at sikre et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø, et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler og et geografisk dækkende udbud, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel på erhvervsuddannet arbejdskraft og elevernes søgning Betingelser for optagelse m.v. §
Elever med bevis for gennemførelse af grundforløb kan, hvis betingelserne er opfyldt, optages til praktikuddannelse i et praktikcenter (skolepraktik), jf.

stk. 2, umiddelbart efter, at grundforløbet er gennemført. Stk.

Uddannelser, der fremgår af bilag 7, udbydes ikke med skolepraktik. Stk.
Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, hvis eleven på optagelsestidspunktet mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen på grundlag af anden undervisning, der er gennemført inden for de seneste 2 år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne, jf.

stk.

Stk.
Hvis det er fastsat, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, jf. § 44, kan der til skolepraktik ikke optages elever, der har gennemført grundforløbet med godskrivning for de specifikke kompetencer, der giver adgang til en uddannelses hovedforløb. Stk.
For elever i individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, revideres elevens personlige uddannelsesplan i nødvendigt omfang, så den omfatter et ordinært uddannelsesforløb, hvis eleven ønsker at blive optaget til skolepraktik. Stk.
En elev, der har gennemført et trin af en trindelt uddannelse, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der omfatter mindre end et kompetencegivende trin, jf. § 88, stk. 2, nr. 2, kan umiddelbart efter aftalens udløb optages til skolepraktik, hvis betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt. §
Ved optagelse til skolepraktik skal skolen foretage en vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet. Stk.
Elever, der ønsker optagelse til skolepraktik og ikke har haft en uddannelsesaftale, skal i forbindelse med grundforløbets påbegyndelse have angivet mindst tre uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan, jf. § 56, stk. 2,
pkt. Skolen skal påse dette i forbindelse med vurderingen efter stk.
Stk.
For at kunne optages til skolepraktik, skal eleven fra grundforløbets afslutning i den personlige uddannelsesplan dokumentere, at eleven: 1) har søgt ansættelse som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til, 2) har søgt ansættelse, jf. nr. 1, hos virksomheder, der har ledige praktikpladser på www.praktikpladsen.dk, og 3) har søgt ansættelse som elev i andre relevante uddannelser, hvor der er plads. Stk.
En elev, der ikke opfylder kravene i stk. 2 og 3, kan ikke optages til skolepraktik. Stk.
Vurdering, jf. stk. 1, og stk. 3, nr. 1 og 2, skal desuden løbende foretages af skolen, så længe eleven er optaget til skolepraktik. Stk.
I den løbende egnethedsvurdering skal der tillige lægges vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, ligesom der kan indgå en vurdering af elevens samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler. §
Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en relevant praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, i hele landet. Skolen vejleder om muligheden for at opnå mobilitetsfremmende ydelser i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk.
Skolen kan

undtagelsesvis optage en elev til skolepraktik i den primært ønskede uddannelse, hvis eleven kan dokumentere en konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i uddannelsen i løbet af kort tid. §

Eleven skal for at være aktivt søgende som minimum 1) selv tage passende initiativer for at opnå praktikplads og 2) være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil senest fra afslutningen af grundforløbet. Stk.
Den i stk. 1, nr. 2, nævnte registrering skal ske på praktikpladsen.dk. Registreringen skal omfatte oplysning om, hvilke uddannelser eleven ønsker og har angivet i den personlige uddannelsesplan, samt elevprofil, jf. § 107, stk.
Stk.
Når eleven er tilmeldt som praktikpladssøgende, overføres oplysninger herom fra skolens elevsystem til praktikpladsen.dk. Hvis eleven ikke inden 14 dage efter mødet, jf. § 115, stk. 2, eller 14 dage efter ansøgning om optagelse i henhold til § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, indlægger sin elevprofil, slettes eleven som praktikpladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf. Stk.
Eleven orienteres om sletningen, jf. stk.
§
En elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan efter en konkret afgørelse optages til skolepraktik, jf. lovens § 66 a, stk.
Stk.
Elever kan

ikke optages til skolepraktik, hvis spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen skyldes misligholdelse fra elevens side, er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet. Stk.

Fra optagelsen skal eleven opfylde kravene i § 111, stk. 5 og 6, §§ 112 og
Optagelsesprocedure §
Praktikcentrene vejleder eleverne om betingelserne for optagelse til skolepraktik og om ordningen i øvrigt og rådgiver eleverne om, hvordan de opfylder betingelserne indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. I forbindelse hermed vejledes eleven tillige om muligheder for uddannelse uden for erhvervsuddannelsesloven. Stk.
Praktikcentret indkalder eleverne til et informationsmøde om skolepraktik med mindst en uges varsel. Mødet kan holdes indtil to uger før, og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af grundforløbet. Eleverne har mødepligt. Elever, der ikke overholder mødepligten, kan ikke optages til skolepraktik. Stk.
Bestemmelserne i stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for elever, der søger optagelse til skolepraktik på andet grundlag end angivet i § 110, stk.
§
Elever, der opfylder betingelserne for at kunne optages til skolepraktik, optages af skolen til påbegyndelse af undervisning i skolepraktik en måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. Stk.
Ved optagelse indgår praktikcenteret en skoleaftale med eleven. Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens praktikuddannelse med tilhørende skoleundervisning, herunder bestemmelser om hvordan optagelsesbetingelserne, jf. §§ 111-113, skal opfyldes, hvordan og hvornår ele

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2014/1010

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love\n(Bedre og mere att

§ 12, stk.

§ 56, stk.

§ 56, stk.

§ 1, stk.

§ 13, stk.

§ 59, stk.

§ 86, stk.

§ 57, stk.