← Danmark

lta/2014/1180

BEK H#LOKDOK04 B B20140118005 AH005384 165650 Bekendtgørelse om planter 2014 2014-11-06 2014-11-08 2022-04-08 Historic 1180 Lovtidende A 2014-11-08 2015-07-17 31992L0070 31992L0090 31992L0105 31993L00

planter A20090019829 2009-03-12 Bekendtgørelse af lov om planteskadegørere planter plantepas planteprodukter plantesundhed Nej Jette Petersen Kristine Riskær NaturErhvervstyrelsen Fødevaremin.,\nNaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-0114-000010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Bekendtgørelse om planter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 92/70/EØF af

  1. juli 1992 om regler for de undersøgelser, som skal gennemføres i forbindelse med anerkendelsen af beskyttede zoner i Fællesskabet, EF-Tidende 1992, nr. L 250, s. 37, Kommissionens direktiv 92/90/EØF af
  2. november 1992 om forpligtelser, som producenter

importører af planter, planteprodukter eller andet skal opfylde,

om nærmere regler for registrering af sådanne personer, EF-Tidende 1992, nr. L 344, s. 38, Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter

andre genstande inden for Fællesskabet

om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser

nærmere regler for erstatning af plantepas, EF-Tidende 1992, nr. L 4, s. 22, som ændret ved Kommissionens direktiv 2005/17/EF af

  1. marts 2005 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 92/105/EØF for så vidt angår plantepas, EU-Tidende 2005, nr. L 57, s. 23, Kommissionens direktiv 93/48/EØF af
  2. juni 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter bestemt til frugtproduktion i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF, EF-Tidende 1993, nr. L 250, s. 1, Kommissionens direktiv 93/49/EØF af 23. juni 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af prydplanteformeringsmateriale

prydplanter i henhold til Rådets direktiv 91/682/EØF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale

prydplanter, EF-Tidende 1993, nr. L 250, s. 9, som ændret ved Kommissionens direktiv 1999/67/EF af 28. juni 1999 om ændring af direktiv 93/49/EØF om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af prydplanteformeringsmateriale

prydplanter i henhold til Rådets direktiv 91/682/EØF, EF-Tidende 1999, nr. L 164, s. 78, Kommissionens direktiv 93/51/EØF af 24. juni 1993 om regler for flytning af visse planter, planteprodukter eller andre objekter gennem en beskyttet zone

for flytning af sådanne planter, planteprodukter eller andre objekter, der har oprindelse i

flyttes inden for en sådan beskyttet zone, EF-Tidende 1993, nr. L 250, s. 24, Kommissionens direktiv 93/62/EØF af 5. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser for overvågning af

kontrol med leverandører

anlæg i henhold til Rådets direktiv 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale

formeringsmateriale af grønsagsplanter bortset fra frø, EF-Tidende 1993, nr. L 250, s. 29, Kommissionens direktiv 93/64/EØF af 5. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser for overvågning af

kontrol med leverandører

anlæg i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter bestemt til frugtproduktion, EF-Tidende 1993, nr. L 250, s. 33, Kommissionens direktiv 93/79/EØF af 21. september 1993 om supplerende gennemførelsesbestemmelser til listerne over sorter af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter, der føres af leverandørerne i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF, EF-Tidende 1993, nr. L 256, s. 25, Rådets direktiv 98/56/EF af

  1. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale, EF-Tidende 1998, nr. L 226, s. 16, som senest ændret ved Rådets direktiv 2003/61/EF af
  2. juni 2003 om ændring af direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter, 66/402/EØF om handel med såsæd, 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale

formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, 92/34/EØF om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter bestemt til frugtproduktion, 98/56/EF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale, 2002/54/EF om handel med bederoefrø, 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø, 2002/56/EF om handel med læggekartofler

2002/57/EF om handel med frø af olie-

spindplanter, for så vidt angår sammenlignende EF-prøver, EU-Tidende 2003, nr. L 165, s. 23, Kommissionens direktiv 1999/66/EF af

  1. juni 1999 om krav til den etiket eller det dokument, som udfærdiges af leverandøren i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF, EF-Tidende 1999, nr. L 164, s. 76, Kommissionens direktiv 1999/68/EF af
  2. juni 1999 om supplerende bestemmelser til listerne over sorter af prydplanter, der føres af leverandørerne i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF, EF-Tidende 1999, nr. L 172, s. 42, dele af Rådets direktiv 2000/29/EF af
  3. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter

mod deres spredning inden for Fællesskabet, EF-Tidende 2000, nr. L 169, s. 1, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/83/EU af 25. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV

V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter

mod deres spredningen inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2014, L 186, s. 64, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/78/EU af 17. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV

V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter

mod deres spredning inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2014, nr. L 183, s. 23, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/19/EU af 6. februar 2014 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter

mod deres spredning inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2014, L 38, s. 30, dele af Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder

om ophævelse af direktiv 69/465/EØF, EU-Tidende 2007, nr. L 156, s. 12, Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale

formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø, EU-Tidende 2008, nr. L 205, s. 28, Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter bestemt til frugtproduktion, EU-Tidende 2008, nr. L 267, s. 8, som ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/777/EU af 15. december 2010 om ændring af Rådets direktiv 2008/90/EF for at forlænge fravigelsen af betingelserne for import af frugtplanteformeringsmateriale

frugtplanter bestemt til frugtproduktion fra tredjelande, EU-Tidende 2010, nr. L 332, s. 40, Kommissionens beslutning 2002/757/EF af 19. september 2002 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning i

spredning inden for EF af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in't Veld sp. nov., EF-Tidende 2002, nr. L 252, s. 37, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/201/EF af 27. marts 2007 om ændring af Kommissionens beslutning 2002/757/EF om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning i

spredning inden for EF af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in 't Veld sp. nov., EU-Tidende 2007, nr. L 90, s. 83, Kommissionens beslutning 2004/200/EF af

  1. februar 2004 om foranstaltninger mod indslæbning af spredning i EF af pepinomosaikvirus, EU-Tidende 2004, nr. L 64, s. 43, Kommissionens beslutning 2007/365/EF af
  2. maj 2007 om hasteforanstaltninger mod indslæbning

spredning i Fællesskabet af Rhynchophorus ferrugineus (Oliver), EU-Tidende 2007, L 139, s. 24, som ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/467/EU af 17. august 2010 om ændring af beslutning 2007/365/EF for så vidt angår med modtagelige planter

de foranstaltninger, der skal træffes, hvis Rhynchophorus ferrugineus (Oliver) påvises, EU-Tidende 2010, nr. L 226, s. 42, Kommissionens beslutning 2007/410/EF af 12. juni 2007 om foranstaltninger mod indslæbning

spredning i Fællesskabet af kartoffeltenknoldviroid, EU-Tidende 2007, nr. L 155, s. 71, Kommissionens beslutning 2007/433/EF af 18. juni 2007 om midlertidige hasteforanstaltninger mod indslæbning

spredning i Fællesskabet af Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell, EU-Tidende 2007, nr. L 161, s.

  1. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU af
  2. december 2012 for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning

spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto, EU-Tidende 2012, nr. L 335 s.

  1. Herudover er der i bekendtgørelsen medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008/EF af
  2. juli 2008 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsæt for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet, EU-Tidende 2008, nr. L 193, s.
  3. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn

berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU af 1. marts 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning

spredning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster), EU-Tidende 2012, nr. L 64, s. 38, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/356/EU af 12. juni 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU for så vidt angår betingelserne for indførsel til

flytning inden for Unionen af visse planter for at forebygge indslæbning

spredning af Anoplophora chinensis (Forster), EU-Tidende 2014, nr. L 175, s. 38, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/497/EU af 23. juli 2014 om foranstaltninger mod indslæbning

spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Well et Raju), EU-Tidende 2014, nr. L 219, s. 56. I medfør af § 1, stk. 1, jf. stk. 3, § 1, stk. 2,

§ 4, stk.

2, i lov om frø, kartofler

planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009,

§§ 1

, 2, 6

13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af

  1. marts 2009, fastsættes efter bemyndigelse: Bekendtgørelsens formål §
  2. Bekendtgørelsens formål er at beskytte imod spredning af visse planteskadegørere

at sikre kvaliteten af formeringsmateriale m.v, omfattet af bekendtgørelsen. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Planter: Levende planter

plantedele (herunder frø). 2) Levende plantedele: Bl.a. a) rod-

stængelknolde, løg

jordstængler,

  1. b)afskårne blomster,
  2. c)grene

fældede træer med løv,

  1. d)plantevævskultur,
  2. e)frugt i botanisk forstand, dog ikke dybfrossen. 3) Frø: Frø i botanisk betydning, der er bestemt til plantning. 4) Planter til plantning:
  3. a)Planter, der er plantet

skal forblive plantet eller genplantes. b) Planter, der ikke er plantet, men som skal plantes. 5) Plantning: Enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering. 6) Grønsagsplanteformeringsmateriale: Plantedele

alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter

arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra a, der er bestemt til formering

produktion af grønsagsplanter, dog ikke frø. 7) Grønsagsplanter: Hele planter

plantedele af slægter

arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra a, for så vidt angår podede planter

så podematerialet, der er bestemt til plantning med henblik på produktion af grønsager, dog ikke frø. 8) Frugtplanteformeringsmateriale: Frø, plantedele

alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter

arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b, der er bestemt til formering

produktion af frugtplanter. 9) Frugtplanter: Planter af slægter

arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b, der efter afsætning er bestemt til plantning eller genplantning. 10) Frugtplantesort: En bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk gruppe af laveste kendte rang, der kan a) defineres på grundlag af forekomsten af karakteristika, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper,

b) skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af forekomsten af mindst et af de nævnte karakteristika

c) betragtes som en enhed hvad angår deres egnethed til at blive formeret uforandret. 11) Frugtplanteklon: Et vegetativt genetisk ensartet afkom af en enkelt plante. 12) Prydplanteformeringsmateriale: Plantemateriale af alle slægter

arter som tjener til formering eller produktion af prydplanter. Ved produktion af hele planter omfatter definitionen kun planter bestemt til videre omsætning. 13) Parti: Et antal enheder af samme produkt, der er karakteriseret ved ensartethed med hensyn til sammensætning

oprindelse. 14) CAC-materiale (Conformitas Agraria Communitatis): Formeringsmateriale

frugtplanter af de slægter

arter, der er nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b,

som opfylder minimumskravene for godkendelse til salg, jf. § 14. 15) Forstligt formeringsmateriale: Planter til plantning, dog ikke frø, af de arter, der er nævnt i bilag 3 i bekendtgørelse om skovfrø

-planter. Registrering § 3. Følgende virksomheder skal være registreret hos NaturErhvervstyrelsen som leverandører af planter jf. dog stk. 4: 1) Virksomheder, der med henblik på salg producerer planter til plantning, herunder dog kun frø af slægter

arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b

c. 2) Virksomheder, der en gros sælger materiale nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, til erhvervsmæssigt videresalg eller anvendelse, herunder virksomheder der har behov for at kunne udstede plantepas i forbindelse med salg. Stk. 2. Producenter af frø af have-

landskabsplanter, der ønskes godkendt som certificeret frø, kan registreres som leverandør af planter. Stk.

  1. Anmodning om registrering skal ske på et skema, der fås hos NaturErhvervstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Ændringer i oplysninger givet i forbindelse med registrering skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Stk.
  2. Virksomheder

personer, der har et samlet salg af planter til plantning på under 50.000 kr. om året

kun sælger planter direkte til den endelige forbruger til ikke-erhvervsmæssig anvendelse, skal ikke registreres, medmindre der er behov for at kunne udstede plantepas. §

  1. Registrerede virksomheder skal til stadighed opfylde forpligtigelserne i bilag
  2. §
  3. NaturErhvervstyrelsen kan ophæve registreringen, hvis 1) virksomheden ikke opfylder forpligtigelserne i bilag 7, eller 2) virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter

gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. § 6. NaturErhvervstyrelsen kan godkende virksomheder registreret efter § 3 til at udstede

forsyne planter med plantepas. Plantepassets udformning skal være godkendt af styrelsen. Stk.

  1. Godkendelse til at udstede plantepas kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke overholder bestemmelserne i §
  2. §
  3. NaturErhvervstyrelsen kan godkende en leverandør, der er registreret efter § 3, stk. 1, nr. 1, til: 1) opbevaring af præ-kerneplanter, produktion

opbevaring af kerneplanter

etablering af eliteplanter, 2) opbevaring

produktion af eliteplanter

produktion af certificerede planter klasse AAE, 3) produktion af certificerede planter klasse AA eller 4) produktion af certificerede planter klasse A. Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 meddeles, når styrelsen har konstateret, at leverandøren opfylder kravene i bilag 5, I, A. Godkendelsen kan omfatte alle de anførte kategorier

kan begrænses til dele af leverandørens produktion. Produktion

salg § 8. Registrerede leverandører skal tilrettelægge

gennemføre deres produktion

salg af planter nævnt i bilag 3 efter retningslinierne i bilaget. § 9. Sorter af slægter

arter af grønsagsplanter

formeringsmateriale heraf jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, a, samt prydplanteformeringsmateriale, må kun sælges, hvis de er optaget på listen over sorter af grønsagsplantearter eller registreret som plantenyheder,

for almindeligt kendte sorter skal sortens officielle betegnelse anvendes. For andre sorter af de nævnte slægter

arter skal leverandørerne føre en liste med detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Sortsnavn, eventuelt med angivelse af sortens almindeligt kendte synonymer. 2) Angivelse af det anvendte system for sortvedligeholdelse

opformering. 3) Sortsbeskrivelse, mindst på grundlag af sortens kendetegn

udtryk, efter retningslinjer fastsat af NaturErhvervstyrelsen,

for prydplanteformeringsmateriale efter de retningslinjer, der gælder ved anmodning om EF-sortsbeskyttelse. 4) Så vidt muligt, hvordan sorten afviger fra de andre sorter, der ligner den mest. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2

4, gælder ikke for leverandører, der alene sælger grønsagsplanter

formeringsmateriale heraf samt prydplanteformeringsmateriale. § 10. Sorter af frugtplanter

formeringsmateriale heraf, jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, b, må kun sælges, hvis 1) sorten er beskyttet i henhold til lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af

  1. marts 2009, eller i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2010/00 om EF-sortsbeskyttelse, eller sorten er genstand for en ansøgning om sortsbeskyttelse, 2) sorten er officielt registeret i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, eller sorten er genstand for ansøgning om en officiel registrering, 3) sorten før
  2. september 2012 har været solgt i en stat der er medlem af Den Europæiske Union,

har en officielt anerkendt beskrivelse, eller 4) sorten er uden egentlig kommerciel produktionsværdi

har en officielt anerkendt beskrivelse,

formeringsmateriale

frugtplanterne er afsat som CAC-materiale i Danmark

leverandørdokumentet, jf. bilag 6, B, indeholder en henvisning til nærværende bestemmelse. Stk. 2. Sorter af genetisk modificerede frugtplanter

formeringsmateriale må endvidere kun sælges, hvis sorten er godkendt til dyrkning

produktion i Den Europæiske Union. Er materialet af en genetisk modificeret sort bestemt til anvendelse som fødevarer eller som et foderstof, jf. artikel. 3

15 i Europa-parlamentets

Rådets forordning nr.1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer

foderstoffer, kan sorten kun sælges, når den er godkendt i henhold til nævnte forordning. Hvis materialet er genetisk modificeret, skal dette oplyses på alle mærkater

dokumenter, der vedrører materialet. Stk. 3. Uanset stk. 1, kan NaturErhvervstyrelsen tillade salg af begrænsede mængder af frugtplanter

formeringsmateriale heraf til anvendelse her i landet, hvis materialet er bestemt til 1) forsøg eller videnskabelige formål, 2) udvælgelsesarbejde eller 3) at bidrage til bevarelsen af den genetiske diversitet. Stk.

  1. Leverandører skal for det i stk. 3, nr. 3 nævnte materiale føre en liste med en detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1-
  2. For leverandører, der alene sælger frugtplanter

formeringsmateriale heraf skal listen alene indeholde de i § 9, stk. 1, nr. 1

3 nævnte oplysninger. Stk. 5. Frugtplanter

formeringsmateriale heraf der stammer fra en moderplante, der eksisterede før den 30. september 2012,

som er blevet officielt certificeret eller opfylder betingelserne for at blive betegnet som CAC- materiale før den

  1. december 2018, må sælges indtil den
  2. december
  3. Ved salg skal materialet være identificeret med en henvisning på leverandørdokumentet, jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 1, litra b, til artikel 21 i Rådets direktiv 2008/90/EF. §
  4. Planter produceret her i landet kan godkendes som 1) kerneplanter, hvis de a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber, b) er produceret

opbevaret efter bestemmelser i bilag 5, I, B, nr. 1,

c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4

5, III, samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere, eller 2) eliteplanter, hvis de

  1. a)har oprindelse direkte i kerneplanter eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af kerneplanter, jf. bilag 5, II,
  2. b)er produceret

opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2,

5, II,

c) opfylder kravene i bilag 1, 2

4 samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere, eller 3) certificerede planter, klasse AAE, AA eller A, hvis de

  1. a)har dokumenteret oprindelse i eliteplanter eller kerneplanter,
  2. b)er produceret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2, 3 eller 4,

5, II,

c) opfylder kravene i bilag 1, 2

4 samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere. Stk.

  1. Planter, der er udvalgt som kommende kerneplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 1, nr. 1 (præ-kerneplanter), kan sælges, hvis de opfylder betingelserne i §
  2. Planterne må ikke sælges med betegnelsen »præ-kerneplanter«. §
  3. Jord der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte planter, skal være fri for kartoffelcystenematoder, jf. bilag 4, nr.
  4. Stk.
  5. Producenter af de nævnte planter skal forud for hver kultur anmelde hvilke arealer, der påtænkes anvendt til produktionen med henblik på NaturErhvervstyrelsens udtagning af jordprøver til undersøgelse for kartoffelcystenematoder. Arealerne skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde en skitse for hvert anmeldt areal. Stk.
  6. Mængden af jord, der udtages pr. hektar på arealer, der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte arter, udgør beregningsmæssigt 1500 ml. for 8 hektar

400 ml. for de resterende hektar. Stk.

  1. I tilfælde, hvor der er påvist forekomst af kartoffelcystenematoder i en mark, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, udgør mængden af jord, der udtages pr. hektar, dog altid 1500 ml. §
  2. Mængden af jord, der skal udtages pr. hektar efter § 12, stk. 4, kan reduceres til beregningsmæssigt 400 ml. pr. hektar for 4 hektar

200 ml. for de resterende hektar, såfremt producenten kan dokumentere: 1) at der ikke er blevet dyrket eller forekommet kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på den anmeldte jord i seks år forud for jordprøvetagningen, 2) at der ikke ved de to seneste officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder,

der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden den ­før­ste officielle undersøgelse, 3) at der ikke er konstateret levende kartoffelcystenematoder eller cyster uden levende indhold ved den seneste officielle undersøgelse,

at der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden undersøgelsen, eller 4) at der har været dyrket planter som opført i bilag 8, afsnit 2, men

  1. a)at der ikke ved officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder i de seneste tolv år, eller
  2. b)at der ikke er kendskab til, at der er blevet dyrket kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på jorden i de seneste tolv år. Stk. 2. Dokumentationen skal foreligge senest samtidig med prøvetagningen. § 14. Planter produceret her i landet må sælges, når Na­­tur­Erhvervstyrelsen har konstateret, at 1) planterne er produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3

2) planterne overholder bestemmelserne i bilag 1, 2

4 om frihed for planteskadegørere. Stk. 2. Planter nævnt i bilag 6, I, B nr. 2, planter af Vitis til produktion af druer (frugtplanter) samt forstligt formeringsmateriale skal endvidere være praktisk taget fri for andre planteskadegørere, der kan påvirke planternes kvalitet

anvendelighed. Stk. 3. Skal planterne sælges til et område i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der er godkendt som beskyttet zone, skal det ved styrelsens kontrol efter stk. 1 være konstateret, at planterne

så overholder de særlige betingelser for indførelse i dette område, der er fastsat af denne medlemsstat. Stk. 4. Planter nævnt i bilag 6, I, B, nr. 2, a)

b) der er produceret i et område der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, kan indføres

sælges, hvis styrelsen har ligestillet dem med planter produceret her i landet. Dette gælder ligeledes frugtplanter

formeringsmateriale heraf, der indføres med henblik på anvendelse i egen virksomhed. §

  1. Har NaturErhvervstyrelsen begrundet mistanke om, at et parti planter til plantning ikke opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere eller kan et parti planter ikke efterses, må planterne ikke sælges. Skønner NaturErhvervstyrelsen, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved et nyt eftersyn kan styrelsen sætte partiet i karantæne. Stk.
  2. Planter der er sat i karantæne må ikke fjernes fra dyrkningsstedet uden styrelsens skriftlige tilladelse. §
  3. Planter, der sælges, skal opfylde kravene i bilag 1, 2

4 om frihed for planteskadegørere, betingelsen i § 14, stk. 2,

kravene i bilag

  1. §
  2. Har NaturErhvervstyrelsen begrundet formodning om, at planter, der sælges, ikke opfylder kravene i § 14, kan styrelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om frø, kartofler

planter, vederlagsfrit udtage prøver af planterne til undersøgelse med henblik på at af- eller bekræfte formodningen. Stk.

  1. Planter omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1 må ikke fjernes fra salgsstedet uden styrelsens skriftlige tilladelse. §
  2. Planter, der ikke opfylder betingelserne for godkendelse til salg eller for at blive sat i karantæne, skal tilintetgøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om bortskaffelse af affald. NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte en frist for tilintetgørelsen. Virksomheden skal på forlangende dokumentere, at tilintetgørelse har fundet sted. §
  3. Ved salg skal godkendte planter m.m. være mærket efter bestemmelserne i bilag
  4. Stk.
  5. Planter m.m., der indføres fra et område, der ikke er omfattet af Den Europæiske Union,

som efter bilag 6 skal være forsynet med plantepas ved salg, skal forsynes med plantepasset i forbindelse med indførslen. Stk.

  1. Mærkningen med plantepas skal være foretaget af NaturErhvervstyrelsen eller af en virksomhed godkendt efter §
  2. Stk.
  3. Plantepas må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til. §
  4. Opdeles et parti, der skal være mærket med plantepas, eller blandes to eller flere sådanne partier, skal hvert af de nye partier forsynes med et nyt plantepas. Partierne må kun mærkes, hvis de overholder betingelserne for godkendelse, jf. §
  5. §
  6. Ved salg skal kerne-, elite-,

certificerede planter være pakket efter bestemmelserne i bilag 6, II, nr. 2. § 22. Bestemmelserne om salg gælder

så for udbud til salg

for fordeling, levering eller anden form for overdragelse. Kontrol

straf §

  1. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes. Stk.
  2. NaturErhvervstyrelsen beslutter antal

omfang af inspektioner på grundlag af virksomhedens registrering, jf. § 3, samt mistanke om eller konstaterede planteskadegørere. § 24. NaturErhvervstyrelsen kan godkende en registreret virksomhed til selv at føre kontrol med, at kravene i bilag 3, 6

7, A, er overholdt ved produktion

salg. Kontrollen skal føres efter retningslinierne i bilag 7, B. Styrelsen fører tilsyn med, at leverandøren overholder retningslinierne. Stk.

  1. Den i stk. 1 nævnte godkendelse kan tilbagekaldes, hvis retningslinierne i bilag 7, B, ikke overholdes. §
  2. Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, §§ 8 - 10, § 11, stk. 2, §§ 14 - 16, § 17, stk. 2,

§§ 18- 21, straffes med bøde.

Stk.

  1. Undladelse af indberetning af ændringer i oplysninger afgivet i forbindelse med registreringen jf. § 3, stk.3, straffes med bøde. Stk.
  2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5 kapitel. Ikrafttræden §
  3. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  4. november
  5. Stk.
  6. Bekendtgørelse nr. 1035 af
  7. september 2014 om planter ophæves. Bilagsfortegnelse Fortegnelse over bilag Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union II Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union II Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union Bilag 3 Krav til produktion

salg af planter Bilag 4 Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet m.m. Bilag 5 Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion

opbevaring af kerneplanter, eliteplanter

certificerede planter I Generelle krav II Særlige bestemmelser for produktion af certificerede planter af visse plantegrupper III Særlige krav til kerneplanter om frihed for planteskadegørere Bilag 6 Mærkning

pakning I Mærkning II Pakning Bilag 7 Forpligtelser for registrerede leverandører Bilag 8 Arter, der skal dyrkes på arealer, hvor der skal foretages en undersøgelse for kartoffelcystenematoder efter § 12, før hver kultur. Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union a) Insekter, mider

nematoder på alle udviklingsstadier 1. Acleris spp. (ikke-europæiske), arter af viklere 1.1. Agrilus anxius Gory, en pragtbille 1.2. Agrilus planipennis Fairmaire, asiatisk askepragtbille 1.3. Anthonomus eugenii Cano, en snudebille 2. Amauromyza maculosa (Malloch), en minérflue 3. Anomala orientalis Waterhouse, orientalsk oldenborre 4. Anoplophora chinensis (Thomson), asiatisk citrustræbuk 4.1. Anoplophora glabripennis (Motschulsky), asiatisk træbuk 5. Anoplophora malasiaca (Forster), en træbuk 6. Arrhenodes minutus Drury, en barkbille 7. Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), bomuldsmellus, vektor for virus som f.eks.

  1. a)Bean golden mosaic virus
  2. b)Cowpea mild mottle virus
  3. c)Lettuce infectious yellows virus
  4. d)Pepper mild tigré virus
  5. e)Squash leaf curl virus
  6. f)Euphorbia mosaic virus
  7. g)Florida tomato virus 8. Cicadellidae (ikke-europæiske), arter af småcikader, kendt som vektor for Pierce's disease (forårsaget af Xylella fastidiosa ), f.eks.
  8. a)Carneocephala fulgida Nottingham
  9. b)Draeculacephala minerva Bali
  10. c)Graphocephala atropunctata (Signoret) 9. Choristoneura spp. (ikke-europæiske), arter af viklere 10. Conotrachelus spp. (Herbst), arter af snudebiller 10.0. Dendrolimus sibiricus Tschetverikov, sibirisk nåletræspinder 10.1. Diabrotica barberi Smith & Lawrence 10.2. Diabrotica undecimpunctata howardi Barber 10.3. Diabrotica undecimpunctata undecimpunctata Mannerheim 10.4. Diabrotica virgifera zeae Krysan & Smith, majsrodbille 10.5. Diaphorina citri Kuway, en bladloppe 11. Heliothis zea (Boddie), en ugle 11.1. Hirschmaniella spp., dog ikke H. gracilis (de Man) Luc & Goodey, arter af nematoder 12. Liriomyza sativae Blanchard, en minérflue 13. Longidorus diadecturus Eveleigh et Allen, en nematod 14. Monochamus spp. (ikke-europæiske), arter af træbukke 15. Myndus crudus Van Duzee, en cikade 16. Nacobbus aberrans (Thorbe) Thorne et Allen, en nematod 16.1. Naupactus leusoloma Boheman, en snudebille 17. Premnotrypes spp. (ikke-europæiske), arter af snudebiller 18. Pseudopithyophthorus minutissimus (Zimmermann), en barkbille 19. Pseudopithyophthorus pruinosus (Eichhoff), en barkbille 19.1. Rhynchophorus palmarum (L.), sort palmesnudebille 20. Scaphoideus luteolus (Van Duzee), en småcikade 21. Spodoptera eridania (Cramer), en ugle 22. Spodoptera frugiperda (Smith), en ugle 23. Spodoptera litura (Fabricius), asiatisk bomuldsugle 24. Thrips palmi Karny, palmetrips 25. Tephritidae (ikke-europæiske), båndfluer, f.eks.
  11. a)Anastrepha fraterculus (Wiedemann)
  12. b)Anastrepha ludens (Loew), mexikansk frugtflue
  13. c)Anastrepha obliqua Macquart
  14. d)Anastrepha suspensa (Loew)
  15. e)Dacus ciliatus (Loew)
  16. f)Dacus cucurbitae Coquillett
  17. g)Dacus dorsalis Hendel
  18. h)Dacus tryoni (Froggatt)
  19. i)Dacus tsuneonis Miyake
  20. j)Dacus zonatus Saund
  21. k)Epochra canadensis (Loew)
  22. l)Pardalaspis cyanescens Bezzi
  23. m)Pardalaspis quinaria Bezzi
  24. n)Pterandrus rosa (Karsch)
  25. o)Rhacochlaena japonica Ito
  26. p)Rhagoletis cingulata (Loew), hvidbåndet kirsebærflue
  27. q)Rhagoletis completa Cresson
  28. r)Rhagoletis fausta (Östen-Sacken), mørk kirsebærflue
  29. s)Rhagoletis indifferens Curran
  30. t)Rhagoletis mendax Curran
  31. u)Rhagoletis pomonella Walsh
  32. v)Rhagoletis ribicola Doane
  33. w)Rhagoletis suavis (Loew) 26. Xiphinema americanum Cobb i bred forstand (ikke-europæiske populationer), en nematod 27. Xiphinema californicum Lamberti et Bleve-Zacheo, en nematod
  34. b)Bakterier 0.1. Candidatus Liberibacter spp., det agens, der forårsager gul bladmarmorering (citrus greening) hos citrustræer 1. Xylella fastidiosa Well et al.
  35. c)Svampe 1. Ceratocystis fagacearum (Bretz) Hunt, egevisnesyge 2. Chrysomyxa arctostaphyli Dietel, melbærrisgyldenrust 3. Cronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 4. Endocronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 5. Guignardia laricina (Saw.) Yamamoto et Ito, lærkevisnesyge 6. Gymnosporangium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 7. Inonotus weirii (Murrill) Kotlaba et Pouzar, gul ringråd 8. Melampsora farlowii (Arthur) Davis, Tsuga -koglerust 9. Udgået 10. Mycosphaerella larici-leptolepsis Ito et al., Phyllostica -nålefald 11. Mycosphaerella populorum G. E. Thompson, Septoria -poppelkræft 12. Phoma andina Turkensteen, Phoma -bladplet 13. Phyllosticta solitaria Ell. et Ev. 13.a Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov. (ikke europæiske isolater), californisk visneskimmel. 14. Septoria lycopersici Speg. var. malagutii Ciccarone et Boerema, Septoria -bladplet 15. Thecaphora solani Barrus, kartoffelbrand 16. Trechispora brinkmannii (Bresad.) Rogers, Texas rodråd
  36. d)Virus

viruslignende organismer

  1. Elm phlöem necrosis mycoplasm, elmesivævsnekrosevirus
  2. Kartoffelvirus

viruslignende organismer, f.eks.

  1. a)Andean potato latent virus, stamme af ægplantemosaikvirus
  2. b)Andean potato mottle virus, sydamerikansk kartoffelspætningvirus
  3. c)Arracacha virus B, oca strain, arracacia-virus B
  4. d)Potato black ringspot virus, kartoffelringpletvirus
  5. e)Potato spindle tuber viroid, kartoffeltenknoldviroid
  6. f)Potato virus T, kartoffelvirus T
  7. g)Ikke-europæiske isolater af kartoffelvirus A, M, S, V, X,

Y (herunder Y o , Y n

Y c )

potato leaf roll virus (kartoffelbladrullevirus).

  1. Tobacco ringspot virus, tobakringpletvirus
  2. Tomato ringspot virus, tomatringpletvirus
  3. Virus

viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L.

Vitis L., f.eks.

  1. a)Blueberry leaf mottle virus, blåbærspætningvirus
  2. b)Cherry rasp leaf virus (American), amerikansk kirsebærraspbladvirus
  3. c)Peach mosaic virus (American), amerikansk ferskenmosaikvirus
  4. d)Peach phony rickettsia, ferskenphonyrickettsia
  5. e)Peach rosette mosaic virus, ferskenbladrosetvirus
  6. f)Peach rosette mycoplasm, ferskenrosetmykoplasma
  7. g)Peach X-disease mycoplasm, stenfrugt-X-syge mykoplasma
  8. h)Peach yellows mycoplasm, ferskengulsotmykoplasma
  9. i)Plum line pattern virus (American), amerikansk blommebåndmosaikvirus
  10. j)Raspberry leaf curl virus (American), amerikansk hindbærbladkrøllesygevirus
  11. k)Strawberry latent 'C' virus, latent jordbær-C-virus
  12. l)Strawberry vein banding virus, jordbærnervebåndsvirus
  13. m)Strawberry witches' broom mycoplasm, jordbærheksekostmykoplasma
  14. n)ikke-europæisk virus

viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L.

Vitis L. 6. Virus overført af Bemisia tabaci Genn., bomuldsmellus, som f.eks.

  1. a)Bean golden mosaic virus, bønnegyldenmosaikvirus
  2. b)Cowpea mild mottle virus, mild vignabønnespætningvirus
  3. c)Lettuce infectious yellows virus, salatgulsotvirus
  4. d)Pepper mild tigré virus
  5. e)Squash leaf curl virus, squash-bladkrøllevirus
  6. f)Euphorbia mosaic virus, Euphorbia-mosaikvirus
  7. g)Florida tomato virus
  8. e)Snylteplanter 1 . Arceuthobium spp. (ikke-europæiske), arter af dværgmistelten II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union
  9. a)Insekter, mider

nematoder på alle udviklingsstadier 0.01. Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Bührer) Nickle et al., fyrrevednematod 0.1. Udgået 1. Globodera pallida (Stone) Behrens, hvid kartoffelcystenematod 2. Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, gul kartoffelcystenematod 3. Udgået 4. Udgået 5. Udgået 6 . Udgået 6.1. Meloidogyne chitwoodi Golden et al. (alle populationer), en rodgallenematod 6.2. Meloidogyne fallax Karssen, en rodgallenematod 7. Opogona sacchari (Bojer), bananmøl 8 . Popillia japonica Newman, japanbille 8.a Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), rød palmesnudebille 8.1. Rizoecus hibisci Kawai et Takagi, en rodlus 9. Spodoptera littoralis (Boisduval), afrikansk bomuldsugle 10. Trioza erytreae Del Guercio, en bladloppe

  1. b)Bakterier 1. Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al., kartoffelringbakteriose 2. Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose 2.b Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto
  2. c)Svampe 1.a Gibberella circinata Nirenberg & O’ Donnell, fyrreharpikskræft 1. Melampsora medusae Thümen, poppelrust 2. Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Persival, kartoffelbrok
  3. d)Virus

viruslignende organismer

  1. Apple proliferation mycoplasma, æbleheksekostmykoplasma
  2. Apricot chlorotic leafroll mycoplasm, abrikosbladrulleklorosemykoplasma
  3. Pear decline mycoplasma, pæremoriamykoplasma e) Fladorme

bløddyr

  1. Arthioposthia triangulata (Dendy), new zealandsk fladorm
  2. Slægten Pomacea (Perry), arter af snegle Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter Planteskadegørere Planter I. Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Det Europæiske Fællesskab a) Insekter, mider

nematoder på alle udviklingsstadier

  1. Aculops fuchsiae Keifer, en galmide Planter af Fuchsia L. til plantning, dog ikke frø 1.
  2. Udgået
  3. Aleurocanthus spp., arter af mellus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Anthonomus bisignifer (Schenkling), en snudebille Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  2. Anthonomus signatus (Say), en snudebille Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  3. Aonidiella citrina Coquillet, en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Aschistonyx eppoi Inouye, en galmyg Planter af Juniperus L., dog ikke kogler

frø

  1. Udgået
  2. Carposina niponensis Walsingham, et møl Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L.

Pyrus L., dog ikke frø

  1. Udgået 10.a Udgået
  2. Enarmonia packardi (Zeller), en vikler Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L.

Pyrus L., dog ikke frø 12. Enarmonia prunivora Walsh, en vikler Planter af Crataegus L., Malus Mill., Photinia Lindl., Prunus L.

Rosa L., til plantning, dog ikke frø,

frugter af Malus Mill.

Prunus L. 13. Eotetranychus lewisi McGregor, en spindemide Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Grapholita inopinata Heinrich , en vikler Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L.

Pyrus L., dog ikke frø 16. Hishomonus phycitis (Dist.), en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 17. Leucaspis japonica Ckll., en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 18. Listronotus bonariensis Kuschel, en snudebille Frø af Brassicacea ( Syn. Cruciferae) , Poaceae (Syn. Gramineae)

Trifolium L. 19. Margarodes spp. (ikke-europæiske), arter af skjoldlus, fx: Planter af Vitis L., dog ikke frugter

frø

  1. a)Margarodes vitis (Phillipi)
  2. b)Margarodes vredendalensis de Klerk
  3. c)Margarodes prieskaensis Jakubski 20. Numonia pyrivorella (Matsumura) et halvmøl Planter af Pyrus L., dog ikke frø 21. Oligonychus perditus Pritchard et Baker, en spindemide Planter af Juniperus L., dog ikke kogler

frø 22. Pissodes spp. (ikke-europæiske), arter af fyrresnudebiller Planter af nåletræer ( Coniferales ), dog ikke kogler

frø 23. Radopholus citrophilus Huettel Dickson et Kaplan, en nematod Planter af Citrus L.,

Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø, samt planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp.

Strelitziaceae , rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium

  1. Udgået
  2. Scirtothrips aurantii Faure, en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frø 26. Scirtothrips dorsalis Hood, en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 27. Scirtothrips citri (Moultex), en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frø 28. Scolytidae spp. (ikke-europæiske), arter af barkbiller Planter af nåletræer ( Coniferales ) af over 3 m højde, dog ikke kogler

frø 29. Tachypterellus quadrigibbus Say, en snudebille Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L.

Pyrus L., dog ikke frø 30. Toxoptera citricida Kirk., en bladlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Unaspis citri Comstock, en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø b) Bakterier

  1. Udgået
  2. Citrus variegated chlorosis Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Udgået
  3. Udgået c) Svampe
  4. Alternaria alternata (FR.) Keissler (ikke-europæiske patogene isolater), sortskimmel Planter af Cydonia Mill., Malus Mill.

Pyrus L. til plantning, dog ikke frø 1.1 Anisogramma anomala (Peck) E. Müller, nordamerikansk hasselkræft Planter af Corylus L., til plantning, dog ikke frø

  1. Apiosporina morbosa (Schwein.) v. Arx, sort knudekræft Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
  2. Atropellis spp., arter af nåletræ­kræftsvampe Planter af Pinus L., dog ikke kogler

frø 4. Ceratocystis virescens (Davidson) Moreau Planter af Acer saccharum Marsh., dog ikke frugter

frø 5. Cercoseptoria pini-densiflorae (Hori et Nambu) Deighton, nålefald Planter af Pinus L., dog ikke kogler

frø 6. Cercospora angolensis Carv. et Mendes, Citrus-bladplet Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frø

  1. Udgået
  2. Diaporthe vaccinii Shaer, blåbærkræft Planter af Vaccinium L. til plantning, dog ikke frø
  3. Elsinoe spp. Bitanc. Et Jenk. Mendes, arter af skurvsvampe Planter af Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø,

planter af Citrus L.

hybrider heraf, dog ikke frø 10. Fusarium oxysporum f.sp. albedines (Kilian et Marie) Gordon Planter af Phoenix L., dog ikke frugter

frø 11. Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus ), citrusfrugtsortplet Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frø 12. Guignardia piricola (Nose) Yamamoto, brunbarkkræft Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L.

Pyrus L., dog ikke frø 13. Puccinia pittieriana Hennings, kartoffelrust Planter af Solanaceae, dog ikke frugter

frø 14. Scirrhia acicola (Dearn.) Siggers, brunpletnålefald hos fyr Planter af Pinus L., dog ikke kogler

frø 14.1 Stegophora ulmea (Schweinitz: Fries) Sydow & Sydow, elmesortplet Planter af Ulmus L.

Zelkova L. til plantning, dog ikke frø 15. Venturia nashicola Tanaka et Yamamoto, japansk pæreskurv Planter af Pyrus L. til plantning, dog ikke frø d) Virus

viruslignende organismer

  1. Beet curly top virus (ikke-europæiske isolater), bedebladkrøllevirus Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø
  2. Black raspberry latent virus, latent sorthindbærvirus Planter af Rubus L. til plantning
  3. Blight and blight-like Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Cadang-cadang viroid Planter af Palmae til plantning, dog ikke frø
  2. Cherry leaf roll virus, kirsebærblad­rullevirus Planter af Rubus L. til plantning 5.
  3. Chrysanthemum stem necrosis virus, krysantemumstængelnekrosevirus Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul.

Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø 6. Citrus mosaic virus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 7. Citrus tristeza virus (ikke-europæiske isolater), Citrus-tristezavirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 8. Leprosis Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 9. Little cherry pathogen (ikke-europæiske isolater) Planter af Prunus cerasus L., Prunus avium L., Prunus incisa Thunb., Prunus sargentii Rehd., Prunus serrula Franch., Prunus serrulata Lindl. Prunus speciosa (Koidz.) Ingram, Prunus subhirtella Miq.

Prunus yedoensis Matsum samt hybrider

kultivarer heraf til plantning, dog ikke frø 10. Naturally spreading psorosis, citrusskælbark Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Palm lethal yellowing mycoplasm, kokos letal gulningsmykoplasma Planter af Arecaceae (Syn. Palmae ) til plantning, dog ikke frø
  2. Prunus necrotic ringspot virus, Prunus-ringpletvirus Planter af Rubus L. til plantning
  3. Satsuma dwarf virus, satsuma-dværgsygevirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 14. Tatter leaf virus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 15. Witches' broom (MLO) Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Det Europæiske Fællesskab a) Insekter, mider

nematoder på alle udviklingsstadier

  1. Aphelenchoides besseyi Christie, en bladnematod Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  2. Daktulosphaira vitifoliae (Fitch), vindværgbladlus Planter af Vitis L., dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev, stængelnematod Frø

løg af Allium cepa L. var. ascalonicum Backer, Allium cepa L.

Allium schoenoprasum L., planter af Allium porrum L., blomsterløg af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston »Golden Yellow«, Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., Hyacinthus L., Ismene Herbert, Muscari Mill., Narcissus L., Ornithogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L.

Tulipa L. til plantning 5. Circulifer haematoceps , en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 6. Circulifer tenellus , en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 6.1 Eotetranychus orientalis Klein, en spindemide Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 6.2 Helicoverpa armigera (Hübner) Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul, Dianthus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait.

af familien Solanaceae til plantning, dog ikke frø. 6.3 Parasaissetia nigra (Nietner), nigraskjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø 7. Radopholus similis (Cobb) Thorne, en migrerende rodnematod Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. Mill.

Strelitziaceae , rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium 8. Liriomyza huidobrensis (Blanchard) Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L.

planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae ) jordstængler

frø 9. Liriomyza trifolii (Burgess) Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L.

planter af urteagtige arter til udplantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae ) jordstængler

frø

  1. Paysandisia archon (Burmeister), palmeborer Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf b) Bakterier
  2. Udgået
  3. Clavibacter michiganensis ssp. michiganensis (Smith) Davis et al., tomatgulbakteriose Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning
  4. Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., ildsot Planter af Amelanchier Med., Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.) Cardot, Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø
  5. Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, nellikekortskudbakteriose Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
  6. Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder, nellikesprækkebakteriose Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
  7. Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al. Planter af Prunus persica (L.) Batsch

Prunus persica var. nectarina (Ait.) Maxim til plantning, dog ikke frø

  1. Udgået
  2. Xanthomonas campestris pv. pruni (Smith) Dye, bakteriose Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
  3. Xanthomonas campestris pv. vesicatoria (Doidge) Dye, tomatpletbakteriose Planter af Solanum lycopersicum L.

Capsicum L. til plantning

  1. Xanthomonas fragariae Kennedy et King, jordbærbladpletbakteriose Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  2. Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al., bakterievisnesyge Planter af Vitis L., dog ikke frugter

frø c) Svampe

  1. Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr., platanvisnesyge Planter af Platanus L. til plantning, dog ikke frø
  2. Udgået
  3. Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr, kastanjekræft Planter af Castanea Mill.

Quercus L. til plantning

  1. Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx, krysantemumsortråd Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
  2. Phialophora cinerescens (Wollenweber) van Beyma, vifteskimmel Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
  3. Phoma tracheiphila (Petri) Kanahaveli et Gikashvili, Citrus-tørresyge Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frø 7. Phytophthora fragariae Hickman var. fragariae , jordbærrødmarv Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 7.1 Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld (europæiske isolater), europæisk visneskimmel Planter af Camellia L., Rhododendron L., bortset fra Rhododendron simsii Planch.,

Viburnum L. til plantning, dog ikke frø

  1. Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. Et de Toni, solsikkeskimmel Frø af Helianthus annuus L.
  2. Puccinia horiana Hennings, hvid krysantemumrust Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
  3. Scirrhia pini Funk et Parker, rød nåleringplet Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø
  4. Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold, en kransskimmel Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø
  5. Verticillium dahliae Klebahn, en kransskimmel Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø d) Virus

viruslignende organismer 1. Arabis mosaic virus, Arabis-mosaikvirus Planter af Fragaria L.

Rubus L. til plantning, dog ikke frø

  1. Beet leaf curl virus, bedebladkrøllesygevirus Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø
  2. Chrysanthemum stunt viroid, krysantemum dværgsygeviroid Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
  3. Citrus tristeza virus (europæiske isolater), Citrus-tristezavirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Udgået
  2. Grapevine flavescence dorée MLO, gylden skørbladmykoplasma Planter af Vitis L., dog ikke frugter

frø 6.a Udgået

  1. Plum pox virus, blommepoxvirus Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
  2. Potato stolbur mycoplasm, stolburmykoplasma Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø
  3. Raspberry ringspot virus, hindbærringpletvirus Planter af Fragaria L.

Rubus L. til plantning, dog ikke frø 10. Spiroplasma citri Saglio et al. Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø

  1. Strawberry crinkle virus, jordbærkrusesygevirus Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  2. Strawberry latent ringspot virus, latent jordbærringpletvirus Planter af Fragaria L.

Rubus L. til plantning, dog ikke frø

  1. Strawberry mild yellow edge virus, mild jordbærgulrandvirus Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
  2. Tomato black ring virus, tomat­sortringvirus Planter af Fragaria L.

Rubus L. til plantning, dog ikke frø 15. Tomato spotted wilt virus, tomatbronzetopvirus Planter af Apium graveolens L., Capsicum annuum L., Cucumis melo L., Dendranthema (DC.) Des Moul., alle sorter af New Guinea hybrider af Impatiens L., Lactuca sativa L., Solanum lycopersicum L.

Nicotiana tabacum L., for hvilke det er godtgjort, at planterne er beregnet til salg til erhvervsproduktion af tobak, Solanum melongena L.

Solanum tuberosum L. til plantning, dog ikke frø 16. Tomato yellow leaf curl virus Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø III. Planteskadegørere som ikke må forekomme på planter der skal godkendes som kerne-, elite- eller certificerede planter klasse AAE eller AA. a) Insekter, mider

nematoder på alle udviklingstrin Aphelenchoides spp., bladnematoder alle Ditylenchus dipsaci , stængelnematod alle Eriosoma lanigerum , blodlus alle Frankliniella occidentalis, saintpaula-trips alle Meloidogyne spp., rodgallenematod planter i opvarmede væksthuse Phytonemus (Stenotarsonemus) pallidus, jordbærdværgmide Fragaria x ananassa Quadraspidiotus perniciosus , San José-skjoldlus alle b) Bakterier Agrobacterium tumefaciens, rodhalsgalle alle c) Svampe Chondrostereum purpureum, sølvglans Prunus domestica Didymella spp., stængelsyge Rubus Verticillium albo-atrum

Verticillium dahliae, kransskimmel alle d)Virus Impatiens necrotic spot tospovirus, impatiens-nekroseplet alle Tomato spotted wilt tospovirus, tomatbronzetopvirus alle Bilag 3 Krav til produktion

salg af planter A. Generelle krav til grønsags-

frugtplanter, formeringsmateriale heraf, prydplanteformeringsmateriale samt forstligt formeringsmateriale 1) Plantematerialet skal være praktisk taget fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet

anvendelighed. 2) Plantemateriale med synlige tegn på planteskadegørere skal behandles på passende måde eller fjernes. 3) Under væksten

ved optagningen eller ved fjernelse af podemateriale fra moderplanten skal formerings-

plantemateriale holdes i adskilte partier. 4) Samles eller blandes formerings-

plantemateriale af forskellig oprindelse under emballering, oplagring

transport eller ved leveringen, skal leverandøren registrere oplysninger om partiets sammensætning

de enkelte bestanddeles oprindelse. 5) Plantemateriale

formeringsmateriale skal være praktisk taget fri for fejl, der forringer dets egnethed som formeringsmateriale eller plantemateriale. B. Grønsagsplanter

formeringsmateriale heraf 1) Materialet skal være tilstrækkeligt kraftigt

fyldigt,

der må ikke være misforhold mellem rødder, stængler

blade. 2) Materialet skal opfylde kravene til identitet

renhed med hensyn til slægt eller art samt sort. 3) Krav til produktion i væksthuse: Leverandøren skal gennemføre følgende hygiejniske foranstaltninger a) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal være gjort omhyggeligt rene ved afvaskning med sæbevand

påfølgende desinfektion mod skadegørere. b) Kasser

potter m.v. skal være nye eller være renset på tilsvarende måde som borde (se litra a). Trækasser kan dog

så renses ved opvarmning til 100 0 C i mindst 30 minutter. Såvel nyt som rengjort materiale skal opbevares adskilt fra ikke rengjort materiale. c) Markjord, der indgår i jordblandinger, skal forinden blandingen have været opvarmet til 100 0 C i mindst 30 minutter eller være desinficeret på anden effektiv måde,

den skal derefter indtil anvendelse opbevares i rene beholdere eller på anden betryggende måde, adskilt fra ubehandlet jord. d) Væksthuse

arbejdsrum skal holdes rene

fri for ukrudt. e) Dendranthema

prydcapsicum må ikke dyrkes i samme væksthus som peber-

tomatplanter. f) I væksthuse, hvor der produceres agurk-, melon-, peber-

tomatplanter, må der ikke samtidig dyrkes frugtbærende planter af samme eller nærstående art. 4) Alle spiseløg a) Ved produktion af skalotteløg, stikløg

hvidløg skal der gennemføres et sædskifte på mindst 4 løgfrie år. Sædskiftet skal kunne dokumenteres ved ejendommens sædskifteplan. 5) Stikløg a) Ved produktion af stikløg skal plantepas, der fulgte med frøene opbevares af virksomheden

på anmodning forevises for NaturErhvervstyrelsen b) Foreligger plantepasset ikke, skal en repræsentativ frøprøve af hver sort være undersøgt af styrelsen

fundet fri for stængelnematoder. C. Frugtplanter

formeringsmateriale heraf 1) Materialet skal opfylde kravene til identitet

renhed med hensyn til slægt eller art samt sort. 2) Materiale af Citrus L. skal a) hidrøre fra udgangsmateriale, der - er undersøgt

fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet

anvendelighed,

- er blevet testet individuelt efter passende metoder til påvisning af sådanne planteskadegørere

er fundet fri herfor, b) være kontrolleret

fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af sidste afsluttede vækstperiode

c) i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider. D. Prydplanteformeringsmateriale 1) Materialet skal have tilfredstillende kraft

størrelse med henblik på dets anvendelse som formeringsmateriale. 2) Materialet skal opfylde kravene til identitet

renhed med hensyn til slægt eller art eller i givet fald plantegruppe

skal, hvis det sælges eller agtes solgt med angivelse af sorten,

så opfylde kravene til identitet

renhed med hensyn til sort. 3) Frø skal have tilfredsstillende spiringsegenskaber. 4) Materiale af Citrus L. a) skal hidrøre fra udgangsmateriale, der er undersøgt

fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet

anvendelighed, b) være kontrolleret

fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af sidste afsluttede vækstperiode

c) i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider. 5) Formeringsmateriale af blomsterløg skal hidrøre direkte fra materiale, der under væksten er undersøgt

fundet at opfylde kravet i § 14, stk. 2. 6) Kravet i bilag 3, A, nr. 4, gælder ikke for prydplanteformeringsmateriale, der sælges til personer, der ikke er professionelt involveret i produktion eller salg af prydplanter eller prydplanteformeringsmateriale. Bilag 4 Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet m.v. Planter, planteprodukter

andet Særlige krav

  1. Udgået
  2. Udgået
  3. Udgået
  4. Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Scirrhia pini Funk et Parker på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
  5. Planter af Abies Mill., Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr.

Tsuga Carr. til plantning, dog ikke frø Udover kravet i nr. 4 er det officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 5.a Planter af Pinus L.

Pseudotsuga menziesii til plantning Udover kravene i punkt 4

5 er det officielt konsta­teret, at planterne

  1. a)i hele deres levetid, eller siden de blev importeret til den Europæiske Union, kun har været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, hvor Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell ikke vides at forekomme, eller
  2. b)i hele deres levetid kun har været dyrket i et område anerkendt som værende fri for skadegøreren, fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures', eller
  3. c)har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for salget ikke er konstateret tegn på skadegøreren,

er blevet undersøgt umiddelbart inden salget. 5.b Planter, dog ikke frugter

frø, af Abies Mill., Cedrus Trew, Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr.

Tsuga Carr., med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at planterne

  1. a)er dyrket på produktionssteder, hvor hverken fyrrevednematoden eller dens symptomer er konstateret siden starten af den sidste fulde vækstcyklus,
  2. b)i hele deres levetid har været dyrket under fuld fysisk beskyttelse, hvor det er sikret, at vektoren ikke kan nå planterne,
  3. c)er blevet officielt undersøgt, testet

fundet frie for fyrrevednematoden

vektoren Monochamus spp.,

d) er transporteret uden for vektorens flyvningssæson eller i lukkede beholdere eller i emballage, der sikrer, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren. 5.c Træ af nåletræer (Coniferales ), dog undtaget opsavet træ

opsavede stammer af Taxus L.

Thuja L.

undtaget emballerings­materiale af træ, samt bark af nåle­træer ( Coniferales ), med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at træet, henholdsvis barken: a) har været underkastet en passende varmebehandling på et godkendt behandlingsanlæg, hvor det har opnået en temperatur overalt på mindst 56 °C i mindst 30 minutter med henblik på at sikre, at det er frit for levende fyrrevednematoder

levende vektorer. Sker behandlingen ved hjælp af komposteringsvarme, skal komposteringen foregå i overensstemmelse med en behandlingsspecifikation, der er godkendt i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF, b) flyttes uden for vektorens flyvningssæson eller med beskyttende tildækning – bortset fra træ, der er fuldstændigt afbarket – for at sikre, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren. 5.d Emballeringsmateriale af træ af nåletræer ( Coniferales ), dog undtagen materiale af Taxus L.

Thuja L. med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at emballeringsmaterialet a) på et godkendt behandlingsanlæg har været underkastet en af de godkendte behandlinger, der er specificeret i bilag I til FAO 'International Standard for Phytosanitary Measures' nr. 15 om regler for emballeringsmateriale af træ i international handel, hvor det sikres, at materialet er frit for levende fyrrevednematoder

levende vektorer,

b) Det mærkes i overensstemmelse med bilag II til ovennævnte internationale standard. 6. Planter af Populus L. til plantning, dog ikke frugter

frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 7. Planter af Castanea Mill.

Det er officielt konstateret, at Quercus L. til plantning, dog ikke frugter

frø

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr., eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 7.a Udgået 8. Planter af Platanus L. til Det er officielt konstateret, at plantning, dog ikke frø
  3. a)planterne har oprindelse i et område, der vides at være frit for Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. eller
  4. b)der ikke er iagttaget symptomer på Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 9. Planter af Amelanchier Med. Chaenomeles Lindl., Det er officielt konstateret, at Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.)
  5. a)planterne har oprindelse i områder, der anerkendes som værende fri for Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., Cardot, Pyracantha Roem., eller Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø
  6. b)planter på det dyrkede areal

i dens umiddelbare nærhed, som har vist symptomer på Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., er blevet bortryddet. 10. Planter af Citrus L., Fortunella Det er officielt konstateret, at Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf, dog ikke frugter

frø a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili

Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) eller b) planterne er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser

underkastet officielle prøver af planterne enkeltvis for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende indikatorer eller metoder i overensstemmelse med internationale standarder,

til stadighed har vokset i insekttæt væksthus eller andet isoleret rum,

hos hvilke der ikke er iagttaget symptomer på Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili

Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) eller c) planterne - er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser

underkastet officielle individuelle prøver for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende prøver eller metoder, i overensstemmelse med internationale standarder

er fundet fri for Citrus-tristezavirus (europæiske stammer)

certificeret som fri for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved officielle prøver af planterne enkeltvis efter de i dette led omhandlede metoder

- er blevet inspiceret,

at der ikke er iagttaget symptomer på Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili

Citrus-tristezavirus siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 10.1 Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf.

hybrider heraf samt Casimiroa La Llave, Clausena Burm f., Vepris Comm.

Zanthoxylum L., dog ikke frugter

frø Det er officielt konstateret, at planterne har oprindelse i et område fastlagt som værende fri for Trioza erytreae Del Guercio af den nationale plantesundheds­myndighed i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures'. 10.b Planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus hippocastanum , Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus , Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp.

Ulmus spp, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at planterne i mindst to år forud for flytning eller - for planter på under to år - i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted, a) som årligt er blevet underkastet mindst to officielle omhyggelige kontroller for tegn på skadegøreren, der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren; denne kontrol skal, hvis det er relevant, omfatte målrettet, destruktiv prøveudtagning af planternes rødder

stængler; antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %,

b) som er beliggende i et afgrænset område, hvor planterne er blevet dyrket på et sted: - der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller - hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, eller hvor der udføres målrettet, destruktiv prøveudtagning af hvert parti af planter forud for flytning,

hvor der under alle omstændigheder årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på skadegøreren inden for en radius af mindst én kilometer omkring stedet, uden at der er fundet forekomst af eller tegn på skadegøreren. Antallet af planter der skal gennemskæres ved den destruktive prøveudtagning skal udgøre 10 % af hvert parti, dog kun 450 planter for partier med flere end 4500 planter. Grundstammer, der opfylder kravene i første afsnit, kan podes med podekviste, som ikke er dyrket under disse betingelser, men som er højst 1 cm i diameter på det tykkeste sted. 11. Planter af Araceae, Marantaceae, Det er officielt konstateret, at Musa­ceae Persea spp.

Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium

  1. a)der ikke er påvist angreb af Radopholus similis (Cobb) Thorne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode eller
  2. b)jord

rødder fra mistænkte planter siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode er undersøgt officielt for i hvert fald Radopholus similis (Cobb) Thorne

ved sådanne prøver fundet fri for denne skadegører. 12. Planter af Fragaria L., Prunus Det er officielt konstateret, at L.,

Rubus L. til plantning, dog ikke frø

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for de relevante skadegørere eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af de anførte skadegørere hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode: hos Fragaria L. : - Phytophthora fragariae Hickman var . fragariae - Arabis mosaic virus - Raspberry ringspot virus - Strawberry crinkle virus - Strawberry latent ringspot virus - Strawberry mild yellow edge virus - Tomato black ring virus - Xanthomonas fragariae Kennedy et King hos Prunus L. : - Apricot chlorotic leafroll mycoplasm - Xanthomonas campestris pv. pruni (Smith) Dye hos Prunus persica (L.) Batsch: - Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al. hos Rubus L. : - Arabis mosaic virus - Raspberry ringspot virus - Strawberry latent ringspot virus - Tomato black ring virus 13. Planter af Cydonia Mill.

Pyrus L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides af være fri for Pear decline mycoplasm, eller
  2. b)planter på dyrkningsstedet

i dets umiddelbare nærhed, der har vist symptomer, der gav anledning til mistanke om angreb af Pear decline mycoplasm, er blevet bortryddet pågældende sted i løbet af de sidste tre, afsluttede vækstperioder. 14. Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Aphelenchoides besseyi Christie, eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på Aphelenchoides besseyi Christie hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode, eller
  3. c)planter i vævskultur nedstammer fra planter, der opfyldte litra
  4. b)eller er blevet undersøgt officielt

fundet fri for Aphelenchoides besseyi Christie. 15. Planter af Malus Mill. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Apple proliferation mycoplasm eller
  2. b)1) planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø,
  3. a)er blevet officielt certificeret under en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser

er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mycoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder

er fundet fri for denne skadegører eller b) nedstammer i lige linje fra materiale, der vedligeholdes under egnede betingelser

inden for de sidste seks, afsluttede vækstperioder mindst én gang er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mykoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder

er fundet fri for denne skadegører

  1. b)2) der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af Apple proliferation mykoplasm hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder. 16. Planter af nedenstående arter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø: Ud over kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at - Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb (P. amygdalus Batsch)
  2. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Plum pox virus - Prunus armeniaca L. eller - Prunus x blireiana André b)1) planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø, - Prunus brigantina Vill.
  3. a)er officielt certificeret under en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser

er undersøgt officielt for i hvert fald Plum pox virus ved brug af passende indikatorer eller - Prunus cerasifera Ehrh. - Prunus x cistena N. E. Hansen - Prunus curdica Fenzl et Fritsch - Prunus domestica ssp. domestica L. tilsvarende metoder,

er fundet fri for denne skadegører - Prunus domestica ssp .insititia (L.) Schneid - Prunus domestica ssp. italica (Borhk.) Gams eller - Prunus glandulosa Thunb. ex Murr b) nedstammer i lige linje fra materiale, der vedligeholdes under egnede betingel­ser

inden for de sidste tre, afsluttede vækstperioder, mindst én gang undersøgt officielt for i hvert fald Plum pox virus

er fundet fri for denne skadegører - Prunus holosericea Batal. - Prunus hortulana L. H. Bailey - Prunus japonica Thunb. ex Murr. - Prunus mandshurica (Maxim.) Koehne - Prunus maritima Marsh. eller - Prunus mume Sieb. et Zucc. b)2) der er ikke iagttaget symptomer på sygdom forårsaget af Plum pox virus hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder, - Prunus nigra Ait. - Prunus persica (L.) Batsch. - Prunus salicina Lindl. - Prunus sibirica L - Prunus simonii Carr. -

- Prunus spinosa L b)3) - Prunus tomentosa Thunb.ex Murr. - planter på dyrkningsstedet, der har vist symptomer på sygdom forårsaget af andre virus eller viruslignende organismer, er blevet bortryddet. - Prunus triloba Lindl. - andre arter af Prunus L., der er modtagelige for Plum pox virus 17. Planter af Vitis L., dog ikke frugter

frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Grapevine flavescense dorée MLO

Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al. hos moderplanterne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af de sidste to, afsluttede vækstperioder. 18.1 Udgået 18.2 Udgået 18.3 Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, dog ikke knolde af Solanum tuberosum L. eller a) Det er officielt konstateret, at planterne har været opbevaret under karantænebetingelser

er fundet fri for skadegørere ved en undersøgelse, der skal materiale til vedligeholdelse af kulturen, som opbevares i genbanker eller genbestand­samlinger 1) foregå under tilsyn af NaturErhvervstyrelsen

udføres af videnskabeligt uddannede medarbejdere fra denne instans eller en anden godkendt instans 2) foregå på et sted, der har de fornødne faciliteter til at opfange skadegørere

vedligeholde materialet, herunder indikatorplanter således, at al risiko for spredning af skadegørere udelukkes, 3) foretages på hver en enhed, der indgår i materialet 4) ved visuel undersøgelse med regelmæssige mellemrum under hele forløbet af mindst én vækstperiode - under hensyntagen til materialets art

dets udvikling under prøveprogrammet - for symptomer forvoldt af skadegørere, 5) ved undersøgelse efter egnede metoder: a) af alt kartoffelmateriale i hvert fald for - Andean potato latent virus, - Arracacha virus B, oca strain, - Potato black ringspot virus, - Potato virus T - Andean potato mottle virus - almindelig kartoffelvirus A, M, S, V, X

Y (herunder Yo, Yn

Yc)

Potato leaf roll virus - Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose b) af ægte kartoffelfrø i hvert fald for ovennævnte virus

viroider

  1. c)ved passende undersøgelser af alle andre symptomer, der er iagttaget ved den visuelle undersøgelse, med henblik på idenfikation af de skadegørere, der har forvoldt sådanne symptomer.
  2. b)Materiale, der ikke ved de prøver, der er nævnt i litra a er fundet fri for de nævnte skadegørere, tilintetgøres øjeblikkelig eller behandles på en sådan måde, at skadegørerne fjernes.
  3. c)Forskningsinstitutter

andre, der opbevarer sådant materiale, underretter NaturErhvervstyrelsen om det opbevarede materiale. 18.4 Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, som opbevares i genbanker eller genbestandsamlinger Forskningsinstitutter, der opbevarer sådant materiale, underretter NaturErhvervstyrelsen om det opbevarede materiale. 18.5 Udgået 18.6 Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø

planter nævnt i nr. 18.4 Udover kravene i nr. 18.3 er det officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Potato stolbur mycoplasm, eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på Potato stolbur mycoplasm hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 18.6.1 Rodede planter, til plantning af Capsicum spp.

Solanum lycopersicum L.

Solanum melongena L Udover kravene i nr. 18.6, er det officielt konstateret, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens

Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes. 18.7 Planter af Capsicum annuum L., Solanum lycopersicum L., Musa L., Nicotiana L.

Solanum melongena L., til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 18.6,

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der er fundet fri for Ralstonia solanacearum (Smith)Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose, eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. . kartoffelbrunbakteriose hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 19. Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold

Verticillium dahliae Klebahn hos humle på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 19.1 Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washing­tonia Raf. Det er officielt konstateret, at planterne:

  1. a)i hele deres levetid kun har været dyrket i et område, der i overensstemmelse med internationale standarder er fastlagt som værende fri for Paysandisia archon (Burmeister) eller
  2. b)i mindst to år forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted hvor planterne: 1) har befundet sig på et sted, der er fuldstændig fysisk beskyttet mod indslæbning af Paysandisia archon (Burmeister), eller hvor der anvendes passende forebyggende behandlinger

2) hvor der ved tre officielle undersøgelser om året foretaget på passende tidspunkter, ikke er konstateret tegn på Paysandisia archon (Burmeister). 20. Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L.

Pelargonium l'Hérit. ex Ait. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at aa) planterne har oprindelse i et område fastlagt som værende fri for Helicoverpa armigera (Hübner)

Spodoptera littoralis (Boisd.) af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures' eller

  1. a)der ikke er iagttaget symptomer på Helicoverpa armigera (Hübner) eller Spodoptera littoralis (Boisd.) på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode, eller
  2. b)planterne har været underkastet egnet behandling til at beskytte dem mod disse skadegørere. 21.1 Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., til plant­ning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 20 er det officielt konstateret, at
  3. a)planterne er af højst tredje generation, der nedstammer fra materiale, der er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved virologiske prøver, eller som nedstammer i lige linje fra materiale, hvoraf en repræsentativ prøve på mindst 10% er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved en officiel undersøgelse foretaget på blomstringstidspunktet,
  4. b)planterne eller stiklingerne 1) kommer fra virksomheder, der er blevet undersøgt officielt i hvert fald en gang om måneden i de sidste tre måneder inden afsendelse, uden at der i denne periode er iagttaget symptomer på Puccinia horiana Hennings,

at der ikke vides at være forekommet symptomer på denne skadegører i umiddelbar nærhed heraf i de sidste tre måneder, inden planterne eller stiklingerne blev solgt, eller 2) har været underkastet egnet behandling mod Puccinia horiana Hennings

  1. c)at der for 1) urodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx hverken hos stiklingerne eller hos de planter, hvorfra stiklingerne er taget, eller 2) der for rodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx hverken hos stiklingerne eller i rodningsbeddet. 21.2 Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 21, er det officielt konstateret, at
  2. a)planterne nedstammer i lige linje fra moderplanter, der er fundet fri for Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder

Phialophora cinerescens (Wollenw.) van Beyma ved officielt godkendte undersøgelser foretaget mindst én gang inden for de sidste to år,

b) der ikke er iagttaget symptomer på disse skadegørere hos planterne. 22. Løg af Tulipa L.

Narcissus L., dog ikke sådanne, for hvis vedkommende det ved emballagen eller på anden vis er godtgjort, at de er bestemt til endelige forbrugere, der ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af afskårne blomster Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev hos planterne siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 23. Planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Gramineae -familien, jordstængler, frø

rodknolde Udover kravene i nr. 20, 21.1 eller 21.2 er det officielt konstateret: a) at planterne har oprindelse i et område, der vides at være fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza trifolii (Burgess), eller b) at der ikke er iagttaget symptomer på Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza tirifolii (Burgess) på produktionsstedet ved officielle undersøgelser, der er gennemført mindst en gang om måneden i de sidste tre måneder inden salg, eller c) at planterne umiddelbart inden salg er blevet undersøgt officielt

fundet fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza trifolii (Burgess)

har undergået en passende behandling mod Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza trifolii (Burgess). eller d) at planterne stammer fra plantemateriale (eksplantat), der er fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza trifolii (Burgess), er dyrket in vitro på et sterilt substrat under sterile forhold, der udelukker muligheden for angreb af Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

Liriomyza trifolii (Burgess),

er sendt i transparente beholdere under sterile forhold. 24. Rodede planter dyrket udendørs, plantede eller beregnet til plantning Det er godtgjort, at dyrkningsstedet er fri for Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al .

Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival. 24.1 Frilandsplanter, rodede, til plantning, af Allium porrum L., Asparagus officinalis L., Beta vulgaris L., Brassica spp.

Fragaria L.

løg, rodknolde

jord­stængler, frilands, af Allium ascalonicum L., Allium cepa L., Dahlia spp., Gladiolus Tourn., ex L., Hyacinthus spp., Iris spp., Lilium spp., Narcissus L.

Tulipa L Udover kravene i nr. 24, er det godtgjort, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens

Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes. 25. Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Beet leaf curl virus, eller
  2. b)der ikke vides at være forekommet Beet leaf curl virus i dyrkningsområdet,

at der ikke er iagttaget symptomer på Beet leaf curl virus på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 26.1 Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 18.6, 18.7

23, er det officielt konstateret, at

  1. a)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Tomato yellow leaf curl virus, eller
  2. b)der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på planterne

  1. aa)planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Bemisia tabaci Genn., eller
  2. bb)dyrkningsstedet er fundet fri for Bemisia tabaci Genn. ved officielle inspektioner foretaget mindst én gang hver måned i de sidste tre måneder inden salg, eller
  3. c)der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på dyrkningsstedet

dyrkningsstedet har været omfattet af en behørig behandlings-

overvågningsordning med henblik på at sikre, at det er frit for Bemisia tabaci Genn.

  1. Udgået
  2. Udgået
  3. Udgået
  4. Udgået 31.a Planter af Camellia spp. Rhododendron spp., Det er officielt konstateret, at bortset fra Rhododendron simsii Planch.,

Viburnum spp. til plantning, dog ikke frø

  1. a)planterne har oprindelse i områder, hvor europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., vides ikke at forekomme, eller
  2. b)der ikke er observeret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på nævnte planter på produktionsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode ved officielle undersøgelser, herunder laboratorieundersøgelse af eventuelle mistænkelige symptomer, som er foretaget mindst to gange på hensigtsmæssige tidspunkter, når planterne er i aktiv vækst, eller
  3. c)der, hvis der er konstateret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på de ovennævnte planter på produktionsstedet, er taget passende skridt til at udrydde skadegøreren, i det mindste ved destruktion af de inficerede planter

alle modtagelige planter inden for en afstand af 2 m fra de inficerede planter herunder

så de anvendte vækstmedier

planteaffaldet,

1) for alle modtagelige planter, jf. bilag 6, IA, nr.8) uanset oprindelse, inden for en radius på 10 m fra de inficerede planter

alle resterende planter fra det angrebne parti: Planterne er blevet tilbageholdt på produktionsstedet,

der er foretaget yderligere undersøgelser mindst to gange i løbet af de tre måneder efter konstateringen

gennemførelsen af destruktionen, når planterne er i aktiv vækst

de er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser. I denne tre måneders periode må der ikke være foretaget nogen behandlinger, der kan undertrykke symptomerne på skadegøreren,

2) for alle andre modtagelige planter på produktionsstedet jf. bilag 6, IA, nr.8) uanset oprindelse: Planterne har undergået intensive nye undersøgelser efter konstateringen

er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres , De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser. 32.a Planter, dog ikke frugter

frø, Det er officielt konstateret, at af følgende arter med en diameter nederst på stammen på over 5 cm: Areca catechu, Arecastrum romanzoffianum (Cham) Becc , Arenga pinnata, Borassus flabellifer, Brahea armata,

  1. a)at planterne i hele deres levetid har været dyrket i en medlemsstat eller et tredjeland, hvor Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) ikke vides at forekomme, Butia capitata, Calamus eller merillii, Caryota maxima, Caryota cumengii, Chamerops humilis, Cocos nucifera, Corypha gebanga, Corypha elata, Elaeis guineensis, Howea forsteriana, Jubea chilensis, Livistona australis, Livistona decipiens, Metroxylon sagu, Oreodoxa regia, Phoenix canariensis,
  2. b)at planterne i hele deres levetid har været dyrket på et produktionssted i et område, der af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med relevante 'International Standards for Phytosanitary Measures' er fastlagt som fri for Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), Phoenix dactylifera, eller Phoenix theophrasti, Phoenix sylvestris, Sabal umbraculifera,
  3. c)at planterne i to år umiddelbart forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted, hvor Trachycarpus fortunei

Washingtonia spp. 1) planterne har været placeret på et sted med fuldstændig fysisk beskyttelse mod introduktion af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) eller der har været udført passende forebyggende behandlinger

2) der ved officiel inspektion hver 3. måned ikke har været observeret tegn på Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), eller d) hvis der er tale om planter importeret efter bestemmelsen i bilag 4, nr. 32a, litra c i bekendtgørelse om indførsel af planter

planteprodukter m.m., at planterne siden importen i mindst et år forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted,

hvorunder 1) planterne har været placeret på et sted med fuldstændig fysisk beskyttelse mod indslæbning eller spredning af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier),

2) der ved officiel inspektion hver 3. måned ikke har været observeret tegn på Rhynchophorus ferrugineus (Olivier). 33.a Planter af Brugmansia spp.

Solanum jasminoides til plantning Det er officielt konstateret, at planterne i hele deres levetid, eller siden de blev importeret til Den Europæiske Union, kun har været dyrket på et produktionssted,

  1. a)hvor Potato spindle tuber viroid (PSTVd) vides ikke at forekomme, eller
  2. b)i et område der i overensstemmelse med internationale standarder er anerkendt som fri for PSTVd, eller
  3. c)hvor alle plantepartier af Brugmansia spp.

Solanum jasminoides er testet

fundet fri for PSTVd, eller d) hvor alle moderplanter af Brugmansia spp.

Solanum jasminoides er testet

fundet fri for PSTVd. Efter testen skal vækstbetingelserne for moderplanter

planter derfra være sådan, at planterne inden flytning forbliver fri for PSTVd. 33.b Levende pollen

planter, bortset fra frø, af Actinidia Lindl., i kolonnen ’Særlige krav’ benævnt som ’planterne’ Det er officielt konstateret, at

  1. a)1) Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i en medlemsstat, hvor Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto ikke vides at forekomme, eller
  2. b)Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i en beskyttet zone, der er anerkendt for så vidt angår skadegøreren, jf. artikel 2, stk. 1, litra h), i Rådets direktiv 2000/29/EF, eller
  3. c)Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i et skadegørerfrit område, fastlagt af en medlemsstats ansvarlige officielle organ i overensstemmelse med FAO's 'International Standards on Phytosanitary Measures' (ISPM) nr. 4, eller
  4. d)Planterne er produceret på et/en skadegørerfri(
  5. t)produktionssted/lokalitet, fastlagt af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10. Planterne er blevet dyrket i et system med en vis grad af isolering

beskyttelse mod det omgivende miljø, som effektivt holder skadegøreren ude. Planterne er på dette sted blevet officielt kontrolleret to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen

er fundet frie for skadegøreren. Dyrkningsstedet er omgivet af en zone med en radius på mindst 500 m, hvor der er foretaget officielle inspektioner to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen,

alle planter med symptomer på infektion, der er fundet under disse inspektioner,

alle tilstødende planter inden for en afstand af 5 m er straks blevet destrueret, eller e) Planterne er produceret på et skadegørerfrit produktionssted, fastlagt af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10. Produktionsstedet er omgivet af en zone med en radius på 500 m, i det følgende benævnt "den omgivende zone". Der er gennemført officiel kontrol, prøveudtagning

testning på produktionsstedet

i hele den omgivende zone to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen. Skadegøreren er ikke fundet under den officielle kontrol, prøveudtagning

laboratorietest. Den omgivende zone er omgivet af en 4 km bred zone, hvor der — efter at der i hele zonen er gennemført officiel kontrol, prøveudtagning

testning to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen — er gennemført udryddelsesforanstaltninger i alle tilfælde, hvor skadegøreren er blevet identificeret på planter. Disse foranstaltninger har bestået i øjeblikkelig destruktion af de inficerede planter

alle tilstødende planter inden for en afstand af 5 m. 2) Hvis kravene i punkt 1), litra

  1. d)eller e), er opfyldt, skal planterne tillige opfylde et af følgende krav:
  2. i)Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er dyrket under betingelser, som opfylder kravene i punkt 2, litra a), b),
  3. c)eller d).
  4. ii)Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er underkastet forudgående individuel laboratorietest, som har bekræftet, at de er fri for skadegøreren. iii) Planterne er blevet testet efter en prøveudtagningsmetode, der gør det muligt med 99 % sikkerhed at bekræfte, at forekomsten af skadegøreren i planterne er på under 0,1 %. 34.a Planter af Catharanthus G. Don, Nerium L., Olea L., Prunus L., Vinca L., Malva L., Portulaca L.

Sorghum L. til plantning, dog ikke frø, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder eller som har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, hvor Xyllela fastidiosa (Well et Raju) vides at forekomme Planterne må kun flyttes til

gennem ikke-inficerede områder, hvis planterne

  1. a)i hele den periode, de har tilbragt i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser: 1) Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser:
  2. i)det er konstateret frit for skadegøreren
  3. ii)Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF iii) det er fysisk fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer
  4. iv)det er underlagt passende plantesundhedsmæssig behandling for at sikre, at det holdes frit for skadegørerens vektorer
  5. v)det underkastes mindst to officielle kontroller årligt, der foretages på passende tidspunkter. Ved tidligere kontroller er der ikke fundet hverken symptomer på skadegøreren eller dens vektorer, eller hvis der blev konstateret mistænkelige symptomer, er der gennemført test,

det er bekræftet, at skadegøreren ikke er til stede. 2) Repræsentative prøver for hver art af planterne fra hvert produktionssted er blevet underkastet årlige test,

asymptomatisk forekomst af skadegøreren er udelukket 3) Plantesundhedsmæssige behandlinger med skadegørerens vektorer foretages tæt på produktionsstedet

b) transporteres uden for flyvningssæsonerne for skadegørerens kendte vektorer eller i lukkede beholdere eller emballering, der sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller dens kendte vektorer Bilag 5 Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion

opbevaring af kerne planter, eliteplanter

certificerede planter I. Generelle krav A. Krav til virksomheden. 1. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion

opbevaring af kerneplanter, etablering af eliteplanter samt opbevaring

produktion af eliteplanter

produktion af certificerede planter klasse AAE a) Frilandsarealer skal være undersøgt

fundet frie for planteskadegørere

vektorer for planteskadegørere nævnt i bilag 1

2. b) Væksthuse skal være forsynet med insekttæt net for alle vinduer (maskevidde max. 1 mm). Ved indgange skal forefindes sluse med desinfektionsmåtte,

gulvene skal være cementeret med fald til afløb. c) Der skal foreligge interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske

plantesundhedsmæssige standard. Retningslinjerne skal indeholde oplysninger om 1 o ) krav til opbevaringssted, 2 o ) krav til øvrig planteproduktion, 3 o ) arbejdsrutiner, herunder formeringsmetode, 4 o ) mærkning, 5 o ) registrering af produktionsdata, 6 o ) testninger/undersøgelser, 7 o ) fornyelse

8 o ) adgangskrav. 2. Produktion af certificerede planter klasse AA

  1. a)I væksthuse skal der ved indgange findes sluse med desinfektionsmåtte.
  2. b)Der skal udarbejdes interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske

plantesundhedsmæssige standard. 3. Produktion af certificerede planter klasse A a) Virksomheder, der anvender vævskulturteknik, skal udarbejde interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske

plantesundhedsmæssige standard. B. Krav til produktionens gennemførelse m.v 1. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion

opbevaring af kerneplanter samt etablering af eliteplanter a) Virksomheder, der ønsker at opbevare prækerneplanter, producere

opbevare kerneplanter samt etablere eliteplanter på grundlag af kerneplanterne, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort

eventuelle klon af samtlige kerneplanter. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt

i øvrigt på opfordring. b) I den periode, hvor en præ-kerneplante testes

eventuelt renses for planteskadegørere, jf. III, skal den opbevares adskilt fra godkendte kerneplanter

etablerede eliteplanter.

  1. c)Af hensyn til risikoen for smitte af præ-kerneplanten skal denne opbevares under forhold, der mindst opfylder kravene til opbevaring af kerneplanter.
  2. d)Oprindelsen af alle kerne-

eliteplanter, der findes i virksomheden, samt tests, kontrol m.v. af disse skal til enhver tid kunne dokumenteres. 1.1. Frilandsproduktion a) Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1

2 reduceres mest muligt.

  1. b)Kerneplanter skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes. 1.2. Væksthusproduktion
  2. a)Væksthuse skal holdes fri for ukrudt

planteskadegørere. b) Væksthuse skal rengøres

desinficeres mindst en gang årligt. Borde skal desinficeres efter hver tømning. Gulve skal desinficeres regelmæssigt, dog mindst en gang månedligt.

  1. c)Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed.
  2. d)Kerne- eller eliteplanter skal anbringes således, at overskydende vand ikke kommer i kontakt med andre planter. Kerneplanter må ikke røre hinanden. 1.3. Godkendelse af kerneplanter Virksomheder, der ønsker at få godkendt planter som kerneplanter, skal anmelde dette til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen meddeler anmelderen, om det anmeldte plantemateriale kan opnå status som kerneplante. 1.4. Anmeldelse Anmeldelsen skal indeholde oplysning om
  3. a)slægt,
  4. b)art,
  5. c)sorts- eller klonnavn,
  6. d)beskrivelse af sort/klon,
  7. e)beskrivelse af udført selektionsarbejde,
  8. f)dokumentation for udført testnings-

rensningsarbejde,

  1. g)beskrivelse af det arbejde, der foretages for at sikre, at kerneplanten er sortstypisk,
  2. h)præcise oplysninger om, hvor præ-kerneplanten har været opbevaret samt, hvor kerneplanten skal opbevares,

i) navn

adresse på ejeren/anmelderen. Anmeldelsen foretages på et skema, der kan rekvireres hos NaturErhvervstyrelsen

skal være styrelsen i hænde senest 14 dage før det tidspunkt, hvor prækerneplanten ønskes flyttet til kerneplante-opbevaringsstedet. 2. Opbevaring

produktion af eliteplanter samt produktion af certificerede planter klasse AAE a) virksomheder, der ønsker at opbevare

producere eliteplanter samt producere certificerede planter klasse AAE på grundlag af eliteplanter, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort

eventuel klon af alle planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AAE. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt

i øvrigt efter anmodning. b) Planteproduktionen skal være arts-

sortsren.

  1. c)Oprindelsen af alle eliteplanter, der findes i virksomheden, skal til enhver tid kunne dokumenteres. 2.1. Frilandsproduktion
  2. a)Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1

2 reduceres mest muligt.

  1. b)Elitekvarterer skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes. 2.2. Væksthusproduktion
  2. a)Væksthuse skal holdes fri for ukrudt

planteskadegørere.

  1. b)Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed. 3. Produktion af certificerede planter klasse AA
  2. a)Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse AA, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort

eventuel klon af alle planter, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AA. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt

i øvrigt efter anmodning. b) Planteproduktionen skal være arts-

sortsren. c) Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AAE eller højere klasse. Med mindre andet tillades, skal der anvendes etablerede

individuelt mærkede planter. d) Hvis produktionen foregår in-vitro, er der ikke krav om anvendelse af etablerede planter. Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis

altid for hvert bed eller bord. 3.1. Frilandsproduktion a) Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere

ukrudt.

  1. b)Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden.
  2. c)Certificerede

ikke certificerede planter af sorter af samme art skal produceres

opbevares adskilt. 3.2. Væksthusproduktion a) Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere

ukrudt. b) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand

påfølgende desinfektion mindst en gang årligt.

  1. c)Alle personer med adgang til væksthusene skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed.
  2. d)Planter af samme art, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Undtaget herfra er planter til selektionsformål. Disse

andre planter skal være placeret i separate væksthuse således at der ikke opstår smitterisiko for det certificerede plantemateriale. 3.3. In-vitro produktion Der skal foreligge retningslinjer, der sikrer, at det producerede plantemateriale er arts-

sortsrent. 4. Produktion af certificerede planter klasse A a) Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse A, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort

eventuel klon af samtlige de planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse A. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt

i øvrigt efter anmodning. b) Planteproduktionen skal være arts-

sortsren.

  1. c)Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AA, AAE eller højere klasse.
  2. d)Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis

altid for hvert bed eller bord. 4.1. Frilandsproduktion a) Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere

ukrudt.

  1. b)Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. 4.2. Væksthusproduktion
  2. a)Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere

ukrudt. b) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand

påfølgende desinfektion en gang årligt.

  1. c)Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Andre planter, der kan medføre en smitterisiko for det certificerede plantemateriale, skal holdes skarpt adskilt fra dette. II Særlige bestemmelser for produktion af certificerede planter af visse plantegrupper 1. Væksthusplanter
  2. a)Til produktionen skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger.
  3. b)Det indkøbte plantemateriale kan anvendes til opformering i den periode, der er anført i afsnit III, for den pågældende slægt eller art.
  4. c)Det indkøbte plantemateriale

afkommet herfra skal holdes mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte,

hvilke der er afkom af disse. 2. Frugtbuske af arterne Hindbær ( Rubus ideaeus L.) Brombær ( Rubus fruticosus L.) Ribs ( Ribes rubrum L.) Solbær ( Ribes nigrum L.)

Hyld ( Sambucus nigra L.). 2.1. Produktion af certificerede planter klasse AAE

  1. a)Til produktionen skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger.
  2. b)Det indkøbte plantemateriale kan anvendes i følgende tidsrum: Hindbær: 6 år Andre frugtbuske: 10 år.
  3. c)Indtil 2 år efter etableringen vil det være tilladt at lave en ekstra opformering. Det indkøbte plantemateriale

afkommet herfra skal holdes mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte,

hvilke der er afkom af disse. 2.2. Produktion af certificerede planter klasse AA a) Til produktion skal anvendes indkøbte etablerede

individuelt mærkede planter.

  1. b)De indkøbte planer kan anvendes i følgende tidsrum: Hindbær: 6 år Andre frugtbuske: 10 år.
  2. c)Konstateres der angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1

2 i planter af en beslægtet art i nærheden, kan frugtbuskene kun godkendes i klasse AA, hvis NaturErhvervstyrelsen skønner, at smitte ikke har kunnet finde sted. d) I virksomheder, der producerer bær af ribs

solbær på ikke certificerede planter, vil der trods kravene i I, afsnit B, nr. 3.1.b, kunne godkendes planter som certificerede planter af de samme sorter, hvis der etableres et moderkvarter af certificerede planter klasse AAE,

moderkvarteret er specielt afmærket (pæle, hegn eller lignende), er placeret mindst 200 meter fra andre planter af Ribes-slægten

holdes fri for selvsåede planter. 2.3. Produktion af certificerede planter klasse A Produktionen skal overholde betingelserne i nr. 2.2,b

d. 3. Frugttræer af arterne Æble ( Malus sylvestris Mill.) Pære ( Pyrus communis L.) Blomme ( Prunus domestica L.) kirsebær sure ( Prunus cerasus L.)

kirsebær søde ( Prunus avium (L.) L.): 3.1. Produktion af kerne-

eliteplanter Som grundstammer til kerne-

eliteplanter skal anvendes planter, der mindst er godkendt som eliteplanter. 3.2 Produktion af certificerede frugttræer a) Til produktion skal anvendes certificeret pode- eller okulationsmateriale klasse AAE eller højere klasse

certificerede grundstammer klasse AAE eller AA. Til æble-

pæretræer kan desuden anvendes frøgrundstammer, der mindst opfylder kravene til frihed for planteskadegørere nævnt i bilag 1

2.

  1. b)Indførte grundstammer kan anvendes, hvis de i oprindelseslandet er godkendt officielt efter regler, der kan ligestilles med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
  2. c)Konstateres der angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1

2 i planter af beslægtet art i nærheden, kan frugttræerne kun godkendes som certificerede frugttræer, hvis NaturErhvervstyrelsen skønner, at smitte ikke har kunnet finde sted. 4. Jordbærplanter 4.1. Generelle krav

  1. a)Til produktion af certificerede jordbærplanter ( Fragaria x ananassa ) skal indkøbes materiale godkendt klasse AA eller højere klasse.
  2. b)Hver sort skal være tydeligt mærket.
  3. c)I virksomhederne må der kun findes jordbærplanter, der opfylder kravene for godkendelse i den pågældende kategori, jf. dog nr. 4.8. 4.2. Frilandsproduktion, generelle krav
  4. a)På arealer, der skal anvendes til jordbærplanteproduktion, skal der gennemføres et sædskifte med mindst 4 år fri for jordbærplanter forud for produktionen af certificerede jordbærplanter.
  5. b)Rødmarv ( Phytophthora fragariae var. fragariae ) må ikke være fundet i virksomheden.
  6. c)Afstanden fra arealer med certificeret jordbærplanteproduktion til arealer med ikke-certificeret plante-

bærproduktion af jordbær skal være mindst 200 m. d) Afstanden mellem sorter skal være mindst 5 m, med mindre der gennemføres særlige foranstaltninger til hindring af sortsblanding

-sammengroning. I sådanne tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen godkende en afstand mellem sorterne, på ned til 3 m. 4.3. Væksthusproduktion, generelle krav

  1. a)Rødmarv ( Phytophthora fragariae var. fragariae ) må ikke være fundet i virksomheden.
  2. b)Planterne skal dyrkes i dyrkningsmedie, der er fri for planteskadegørere.
  3. c)Indgår der planter af flere sorter i moderplantekvarteret

i planteproduktionen, skal planterne være placeret således, at sortsblanding

-sammengroning udelukkes. 4.4. In-vitro produktion, generelle krav

  1. a)Der skal hvert år anvendes indkøbt plantemateriale (udløbere).
  2. b)Virksomheden skal hvert år udplante et antal in-vitro planter af hver produceret sort til visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype). Planterne skal beholdes i mindst et år. I denne periode skal virksomheden se efter afvigende planter

orientere NaturErhvervstyrelsen, hvis sådanne findes.

  1. c)Ved salg af producerede meristemplanter skal formeringsmetoden skriftligt oplyses for køber. 4.5. Produktion af eliteplanter
  2. a)Udløbere fra kerneplanter kan opformeres

bevare status som eliteplanter, forudsat produktionen sker in-vitro eller som udløberproduktion i væksthus. b) Jordbærplanterne kan alene anvendes til planteproduktion

skal holdes fri for blomster igennem hele vækstsæsonen. 4.5.1. Væksthusproduktion a) Udløbere af kerneplanter skal opbevares som etablerede planter med rod. Der kan tages udløbere i indtil to år fra plantningstidspunktet. Senest efter to år skal alt indkøbt materiale

udløbere herfra udskiftes. b) Det indkøbte materiale

afkommet herfra skal være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte,

hvilke planter der er udløbere fra det indkøbte materiale. 4.5.2. In-vitro produktion

  1. a)Der skal anvendes nye udløbere af kerneplanter til produktionen hvert år.
  2. b)Hvert år skal der udplantes mindst 20 planter af hver sort med henblik på visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype). 4.6. Produktion af certificerede planter klasse AAE
  3. a)Til produktion skal anvendes kerne- eller eliteplanter.
  4. b)Jordbærplanterne kan alene anvendes til planteproduktion

skal holdes fri for blomster igennem hele vækstsæsonen. 4.6.1. Frilandsproduktion Planterne kan anvendes i plantningsåret, de følgende to hele år

det følgende forår. 4.6.2. Væksthusproduktion Planterne kan anvendes i maksimalt tre år regnet fra plantningstidspunktet. 4.6.3. In-vitro produktion:

  1. a)Der skal anvendes nye udløbere fra kerne- eller eliteplanter til produktionen hvert år.
  2. b)Hvert år skal der udplantes mindst 20 in-vitro formerede planter af hver sort med henblik på visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype). 4.7. Produktion af certificerede planter klasse AA
  3. a)Til produktionen skal anvendes certificerede planter klasse AAE eller højere klasse.
  4. b)Planterne kan alene anvendes til planteproduktion

skal holdes fri for blomster igennem hele vækstsæsonen. 4.7.1. Frilandsproduktion: Produktionen kan foregå på en af følgende måder: 1) Der skal indkøbes planter til tilplantning af hele produktionsarealet. Planterne kan anvendes i plantningsåret, de følgende to hele år

det følgende forår. 2) Med henblik på egenopformering i virksomheden af indkøbt plantemateriale:

  1. a)indkøbes materiale til tilplantning af hele moderkvarteret.
  2. b)moderkvarteret kan bevares i plantningsåret, de to følgende hele år

det følgende forår.

  1. c)der kan høstes stiklinger fra moderkvarteret i hele den nævnte periode, men kun stiklinger høstet i det første år efter plantningen kan anvendes til udplantning i det kommende produktionsareal.
  2. d)planterne på produktionsarealet kan anvendes i plantningsåret, det følgende hele år

det følgende forår. 4.7.2. Væksthusproduktion Planterne kan anvendes i maksimalt tre år regnet fra plantningstidspunktet. 4.7.3. In-vitro produktion

  1. a)Der skal anvendes nye udløbere fra kerne- eller eliteplanter til produktionen hvert år.
  2. b)Hvert år skal der udplantes mindst 20 in-vitro formerede planter af hver sort med henblik på visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype). 4.8. Produktion af certificerede planter klasse A
  3. a)Til produktionen skal anvendes kerne-, elite- eller certificerede planer klasse AAE eller AA.
  4. b)Planterne skal holdes fri for blomster fra plantningstidspunktet,

indtil planterne ikke længere anvendes til planteproduktion. c) Bærprod

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.