← Danmark

lta/2014/1202

Obsah (14)§ 1§ 157§ 80§ 168§ 10§ 18§ 21§ 47§ 53§ 82§ 99§ 111§§ 107§§ 141

LBK H#LOKDOK03 A A20140120229 BK001430 152710 Bekendtgørelse af sundhedsloven 2014 2014-11-14 2014-11-19 2025-03-06 Historic 1202 Sundhedsloven Lovtidende A 2015-06-03 2016-09-28 32011L0024 A201401536

lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed\n(Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling

befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) A20140153730 2014-12-27 Lov om ændring af sundhedsloven\n(Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens) A20150052330 2015-04-29 Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark

forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark

indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.) A20150054230 2015-04-29 Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven

vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning m.v.) A20150074230 2015-06-01 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser

klager til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest

straffeattest til offentlig brug, ansøgning

meddelelser m.v. om personligt tillæg

helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.) A20150187030 2015-12-29 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen) A20160012930 2016-02-16 Lov om ændring af sundhedsloven (Regler for private ambulanceberedskaber, honorarer til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v.) A20160038330 2016-04-27 Lov om ændring af sundhedsloven

lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed (Mulighed for anvendelse af personlige alarm-

pejlesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.) A20160061830 2016-06-08 Lov om fremtidsfuldmagter A20160065630 2016-06-08 Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed

forskellige andre love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.) A20160065530 2016-06-08 Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler) A20160065330 2016-06-08 Lov om ændring af sundhedsloven (Reel ret til hurtig udredning

udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.) A20160062030 2016-06-08 Lov om kliniske forsøg med lægemidler Nej Nick Hækkerup Lise Wied Kirkegaard Ministeriet for Sundhed

Forebyggelse Ministeriet for Sundhed

Forebyggelse, j.nr. 1302222 Indenrigs-

Sundhedsministeriet Bekendtgørelse af sundhedsloven 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af

  1. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-
  2. Herved bekendtgøres sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af
  3. juli 2010, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1546 af
  4. december 2010, lov nr. 327 af
  5. april 2011, § 44 i lov nr. 593 af
  6. juni 2011, lov nr. 605 af
  7. juni 2011, lov nr. 607 af
  8. juni 2011, lov nr. 1387 af
  9. december 2011, lov nr. 1388 af
  10. december 2011, § 17 i lov nr. 151 af
  11. februar 2012, lov nr. 164 af
  12. februar 2012, § 4 i lov nr. 558 af
  13. juni 2012, § 1 i lov nr. 601 af
  14. juni 2012, § 1 i lov nr. 603 af
  15. juni 2012, § 2 i lov nr. 1251 af
  16. december 2012, § 3 i lov nr. 1258 af
  17. december 2012, § 1 i lov nr. 1259 af
  18. december 2012, lov nr. 1260 af
  19. december 2012, § 2 i lov nr. 1400 af
  20. december 2012, § 1 i lov nr. 1401 af
  21. december 2012, lov nr. 62 af
  22. januar 2013, § 2 i lov nr. 361 af
  23. april 2013, § 5 i lov nr. 622 af
  24. juni 2013, § 1 i lov nr. 653 af
  25. juni 2013, § 1 i lov nr. 904 af
  26. juli 2013, lov nr. 1463 af
  27. december 2013, § 1 i lov nr. 1638 af
  28. december 2013, lov nr. 171 af
  29. februar 2014, lov nr. 344 af
  30. april 2014, § 4 i lov nr. 518 af
  31. maj 2014, § 1 i lov nr. 519 af
  32. maj 2014, § 1 i lov nr. 743 af
  33. juni 2014

§ 1i lov nr.

744 af

  1. juni
  2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 7, stk. 5,

§ 157, stk.

7

8, træder i kraft på det tidspunkt, ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1638 af 26. december 2013 om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende ophævelsen af § 82 b, stk. 4, træder i kraft den 1. september 2015, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 743 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven

lov om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ligestilling mellem psykiatriske

somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet

differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Afsnit I Sundhedsvæsenet Kapitel 1 Formål

opgaver m.v. § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge

behandle sygdom, lidelse

funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet

selvbestemmelse

at opfylde behovet for 1) let

lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen

7) kort ventetid på behandling. § 2 a. En sundhedstjenesteyder må ikke i sin virksomhed udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier. § 3. Regioner

kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse

sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne

øvrige offentlige

private institutioner m.v. § 4. Regioner

kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder

i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten

en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning

samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse

sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,

personer, der handler på disses ansvar. Afsnit II Retten til ydelser efter loven Kapitel 2 Personkreds § 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4

  1. Stk.
  2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret. Stk.
  3. Personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78 a, 118 a

164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8

§ 80samt regler fastsat i medfør heraf.

1. pkt. finder ikke anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande,

som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer,

personer omfattet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen. Stk. 4. Personer, der har bopæl her i landet,

som i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a

§ 168

regler fastsat i medfør heraf. Stk. 5. 2) Bestemmelsen træder i kraft på det tidspunkt, ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1638 af

  1. december
  2. Personer, der har bopæl her i landet,

som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EØS-land i henhold til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af

  1. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a

§ 168

regler fastsat i medfør heraf. §

  1. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelserne i §
  2. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet. § 9. Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller

børn har ret til ydelser efter loven under tjenesteforholdet

i umiddelbar tilknytning hertil. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter efter forhandling med økonomi-

erhvervsministeren

vedkommende organisationer af arbejdsgivere

arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der omfattes af denne bestemmelse,

kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende. § 10. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer 1) personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, 2) udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation,

3) familiemedlemmer til de under nr. 1

2 nævnte personer. § 11. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V

X tilkommer personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed,

personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 3 Bevis for retten til ydelser efter loven

udstedelse af EU-sygesikringskort §

  1. Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5

  1. Stk.
  2. Den i stk. 2 nævnte ansøgningsprocedure anvendes

så ved ansøgning om EU-sygesikringskort, der udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

dets medlemsstater på den ene side

Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af

  1. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen. Stk.

  1. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen. Stk.
  2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk.
  3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af
  4. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk.
  5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 5 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt. Stk.
  6. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer omfattet af § 8, stk. 2,

§ 10

,

i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven. Stk. 8. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse

inddragelse af de i stk. 1

7 omhandlede beviser

om opkrævning af gebyr for udstedelse

fornyelse af beviser efter stk. 1. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse

inddragelse af de i stk. 3 omhandlede EU-sygesikringskort. Stk. 9. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, jf. stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service. Det omfatter

så udstedelse af EU-sygesikringskort

anden dokumentation for, at en person er omfattet af dansk sygesikring, der udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

dets medlemsstater på den ene side

Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af

  1. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af
  2. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring)

protokol 37 til EØS-aftalen. Overladelse af opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v. kan kun ske for personer, der betjenes i et International Citizen Service. Afsnit III Patienters retsstilling Kapitel 4 Patientkreds §

  1. Reglerne i afsnit III gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen. Stk.
  2. § 35 gælder for personer, der til private virksomheder afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,

for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale. §

  1. For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Kapitel 5 Patienters medinddragelse i beslutninger Informeret samtykke §
  2. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-
  3. Stk.
  4. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk.
  5. Stk.
  6. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. §
  7. Stk.
  8. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk.
  9. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om samtykkets form

indhold. § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand

om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger. Stk.

  1. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk.
  2. Stk.
  3. Informationen skal gives løbende

give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen

den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde

være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings-

plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer

bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer

bivirkninger. Stk.

  1. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk.
  2. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om informationens form

indhold. Mindreårige § 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16,

inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Stk.

  1. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke. Stk.
  2. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39

kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i §§ 41-

  1. Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke §
  2. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Stk.
  3. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området,

som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang

varighed. Stk.

  1. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt Sundhedsstyrelsen giver sin tilslutning hertil. Øjeblikkeligt behandlingsbehov §
  2. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge. Patientens inddragelse §
  3. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle

relevante, tillægges betydning. Sundhedspersonens ansvar § 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at 1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17

§ 18, stk.

1, 2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2, 3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 18, stk. 4,

4) patienten informeres

inddrages i drøftelserne af behandlingen efter §

  1. Kapitel 6 Selvbestemmelse i særlige tilfælde Reglernes anvendelse §
  2. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15

16 om informeret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens inddragelse

§ 21om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse.

Dog finder § 17 om mindreårige ikke anvendelse for § 26 om livstestamenter. Sultestrejke § 23. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke

patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne. Afvisning af at modtage blod §

  1. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Stk.
  2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation

være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen. Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil,

patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner

om sundhedsfaglig virksomhed. Behandling af uafvendeligt døende §

  1. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Stk.
  2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk.
  3. Stk.
  4. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Livstestamenter §
  5. Enhver, der er fyldt 18 år

ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at 1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende,

2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk

mentalt. Stk.

  1. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Stk.
  2. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret, jf. § 27, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. Stk.
  3. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er bindende for sundhedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er vejledende for sundhedspersonen

skal indgå i dennes overvejelser om behandling. § 27. Ministeren for sundhed

forebyggelse opretter et livstestamenteregister

fastsætter nærmere regler om livstestamenters oprettelse, udformning, registrering

tilbagekaldelse m.v. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om gebyrer for registrering af livstestamenter. Kapitel 7 Selvbestemmelse over biologisk materiale Anvendelsesområde §

  1. Reglerne i §§ 29-35 gælder for selvbestemmelse over biologisk materiale, medmindre andet følger af anden lovgivning eller af reglerne i §
  2. Vævsanvendelsesregisteret §
  3. En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til behandling af den pågældende

til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse opretter Vævsanvendelsesregisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om registerets indretning

drift, herunder udformning af registreringsblanket, registreringsform

vedligeholdelse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndigheders

andres adgang til oplysninger i registeret. Stk.

  1. En patient kan tilbagekalde sin beslutning efter stk. 1 ved at framelde sig registeret. Stk.
  2. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af biologisk materiale, er forpligtet til at søge oplysninger i registeret, hvis opbevaret biologisk materiale ønskes anvendt til andet end behandling af patienten

formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Opbevaring

videregivelse af afgivet biologisk materiale § 30. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 31. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om betingelserne for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. §

  1. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29, stk. 1, i Vævsanvendelsesregisteret. Ret til destruktion §
  2. En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har afgivet i forbindelse med behandling, skal destrueres. Stk.
  3. Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås, hvis patientens interesse i at få destrueret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
  4. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt destruktion skal finde sted, jf. stk.
  5. Skal destruktion finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
  6. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, som er nævnt i stk.
  7. Stk.
  8. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet destrueret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Ret til udlevering §
  9. Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, skal efter anmodning udleveres til patienten, hvis den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri. Stk.
  10. Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvis patientens interesse i at få udleveret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk.
  11. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf. stk. 1

  1. Skal udlevering finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk.
  2. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, der er nævnt i stk.
  3. Stk.
  4. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet udleveret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig. Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder §
  5. En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal, medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale,

virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter. Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Formålet med indsamling

opbevaring af det biologiske materiale. 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret

længden af opbevaringstiden m.v. 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v. 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares. 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs-

ejerforhold, ansvarsforhold m.v. Stk. 3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde. Kapitel 8 Aktindsigt § 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner,

som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger

institutioner m.v., der er omfattet af stk.

  1. §
  2. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter
  3. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne

tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning

forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning. Stk.

  1. For optegnelser journalført før den
  2. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. §
  3. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patient­journal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2

3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen

om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Stk.

  1. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Stk.
  2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1

2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. § 39. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af eventuelle kopierings-

forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten. Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse

indhentning af helbredsoplysninger m.v. § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp. Stk.
  2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med

efter behandling af patienter § 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten,

videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling, 3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov 4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre, 5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne, 6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig

relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov, eller 7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov. Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6

7, videregives. Stk.

  1. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk.
  2. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet

senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. Stk.

  1. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang

om gennemførelsen heraf. §

  1. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patient­journalen. 1.-
  2. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk.
  3. Stk.
  4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter § 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social-

sundhedsassistenter, radiografer

ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i

  1. pkt. Stk.
  2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1,
  3. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1,
  4. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Stk.
  5. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1,
  6. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1,
  7. pkt.,

som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1,

  1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1,
  2. pkt. Stk.
  3. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk.
  4. Tilladelse efter
  5. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner

opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter

  1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter
  2. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige. Stk.
  3. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1,
  4. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1,
  5. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine inter­esser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk.
  6. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2

3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat. Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig

relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb

indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse

behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet

senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen. Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5

6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1,

  1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1,
  2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter. Stk.
  3. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4

  1. Stk.
  2. Læger

sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1

5-

  1. Stk.
  2. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-
  3. Stk.
  4. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger

sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats. § 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 7

11,

tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen. § 42 c. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om private dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patients elektroniske patientjournal (logning), samt om loggens indhold, opbevaring

sletning. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige

private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patient­journal,

på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål § 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-

kontrolopgaver. Stk.

  1. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk.
  2. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen

formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. §

  1. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk.
  2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet. Stk.
  3. Ministeren for Sundhed

Forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke. Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende

læge vedrørende afdøde patienter § 45. En sundhedsperson kan

skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag

dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge

den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske

hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr.

  1. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) §
  2. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabsetisk komitésystem

behandling af bio­medicinske forskningsprojekter. Stk.

  1. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, endvidere videregives til en forsker til brug ved et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for videregivelsen. Stk.
  2. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil. §
  3. Oplysninger som nævnt i § 46 kan videregives til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v., jf. dog stk.
  4. Stk.
  5. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden godkendelse af Sundhedsstyrelsen, når det følger af lov, at oplysningerne skal videregives. §
  6. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 46

47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk.

  1. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 46, stk. 2,

§ 47, stk.

  1. Videregivelse til tredjelande §
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande. Kapitel 10 Tolkebistand § 50. Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge

praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af ministeren for sundhed

forebyggelse. Kapitel 11 Patientkontorer m.v. § 51. Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede

rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit

udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v.

reglerne om klage-

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne har desuden til opgave at informere, vejlede

rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland om adgang til behandling

rettigheder m.v. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger

speciallæger om reglerne om frit

udvidet frit sygehusvalg m.v.

om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf. §§ 86

  1. Stk.
  2. Patientkontorerne kan modtage alle klager

henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver

skal efter anmodning bistå med at udfærdige

fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold

andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning

bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse

registrering af oplysninger

samtykke. Stk.

  1. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver

funktioner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om patientkontorernes vejledning af patienter om behandling i udlandet

om patientkontorernes vejledning af personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland om behandling her i landet m.v. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige

organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til ministeren for sundhed

forebyggelse . Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til ministeren for sundhed

forebyggelse. § 51 a. Patientombuddet indsamler oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen, herunder til brug for Kommissionens udarbejdelse af rapporter m.v. om grænseoverskridende sundhedsydelser. Det påhviler regionsråd

kommunalbestyrelser at give oplysninger til Patientombuddet herom. Stk.

  1. Patientombuddet koordinerer patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om indsamling af oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen

om Patientombuddets koordination af patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser. Afsnit IV Transplantation Kapitel 12 Transplantation fra levende

afdøde personer Transplantation fra levende personer § 52. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv

andet biologisk materiale udtages i personens levende live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske. Stk.

  1. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. For en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket gives af forældremyndighedens indehaver eller af værgen, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk.
  2. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år eller fra en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, udtages ikke gendanneligt væv. Stk.
  3. Fra en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan der alene udtages væv, dersom 1) der ikke findes en egnet donor, som har evnen til at samtykke, 2) modtageren er bror, søster, barn, forælder eller i særlige tilfælde nærtstående familiemedlem til donoren, 3) donationen skaber mulighed for at redde modtagerens liv

4) den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger. Stk. 4. Indgreb på personer under 18 år

på personer, som ikke selv kan give samtykke, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden indgrebet finder sted. Stk. 5. Inden samtykke meddeles, skal den eller de pågældende, som giver samtykket, af en læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed

følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den eller de pågældende har forstået betydningen af de meddelte oplysninger. Stk. 6. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art

samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for personen. Transplantation fra afdøde personer § 53. Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv

andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-

  1. Stk.
  2. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
  3. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept. Stk.
  4. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebet kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet

afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages. Stk.

  1. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til indgrebet. §
  2. Udtagelse af væv m.v. efter § 52

§ 53

må kun foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende institutioner,

som Sundhedsstyrelsen har godkendt dertil. Stk.

  1. Godkendelse givet efter stk. 1 kan ændres, suspenderes eller tilbagekaldes af Sundhedsstyrelsen, såfremt betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Stk.
  2. Indgreb efter § 53 må ikke foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret personens død. Stk.
  3. Indgreb efter § 53 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre indgrebet må antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen. §
  4. Andre indgreb på en afdød end nævnt i dette kapitel må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte
  5. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Stk.
  6. Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt

hjertevirksomhed er indtrådt. §

  1. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af
  2. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn). Stk.
  3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier

andre mindre indgreb, som ganske må ligestilles hermed. Afsnit V Praksissektorens ydelser Kapitel 13 Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren § 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe

sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at sikre, at borgere kan modtage vederlagsfri sygebesøg i hjemmet. § 57 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5

6, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra Færøerne

Grønland, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8

§ 80eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling

begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. § 57 b. Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk.

  1. Stk.
  2. En indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a. Kapitel 13 a Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger § 57 c. Alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Stk.
  3. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet

kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. § 57 d. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis

anvende datafangst. Stk.

  1. Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, skal offentliggøre de oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge, jf. § 59, stk.
  2. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning

datafangst. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk.

  1. Kapitel 14 Valg af sikringsgruppe §
  2. Ved udstedelse af bevis efter § 12 skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1

2

meddele det til kommunen. Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af ministeren for sundhed

forebyggelse fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliver omfattet af sikringsgruppe 1. Stk. 3. Personer mellem 15

18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke. Kapitel 15 Ydelser Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge § 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge

meddele det til kommunen. Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.

  1. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af
  2. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i
  3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Stk.
  4. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Stk.
  5. Personer mellem 15

18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 5. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift. §

  1. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
  2. Stk.
  3. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe
  4. Stk.
  5. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers ret til vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læge. §

  1. Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til gravide. Stk.
  2. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk.
  3. §
  4. Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg. Stk.
  5. Vejledning kan tilbydes

ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. §

  1. Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk.

  1. §
  2. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk.
  3. Stk.
  4. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
  5. Stk.
  6. Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækning afudgiften efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed

forebyggelse. Stk. 4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang. Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl. §

  1. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge. §
  2. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. §
  3. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning. §
  4. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning. §
  5. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. §
  6. Regionsrådet yder efter regler fastsat af ministeren for sundhed

forebyggelse tilskud til briller til børn under 16 år. § 70 a. Regionsrådet yder tilskud til høreapparatbehandling til personer over 18 år. § 71. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 65-69. § 72. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 65-71. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om godkendelse af private leverandører til høreapparatbehandling i medfør af § 70 a

om gebyrer for omkostninger ved udstedelse

vedligeholdelse af godkendelse. § 73. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 60

64-71 omhandlede ydelser. Afsnit VI Sygehusydelser Kapitel 16 Regionsrådets ansvar for sygehusydelser §

  1. Regionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Stk.
  2. Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse

tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. §

  1. Regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæsen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Stk.
  2. Regionsrådet kan endvidere indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne institutioner. Stk. 3. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2

3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen. Stk. 4. Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selv­ejende hospicer, som er beliggende i regionen,

som ønsker at indgå aftale om tilbud af hospicepladser. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler herom, herunder om det antal hospicepladser, som et regionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverenskomst om,

om vilkår for driftsoverenskomsten. Stk. 5. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan efter ansøgning fra en privat institution som nævnt i stk. 2

4 bestemme, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelse på institutionen. § 76. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om et regionsråds adgang til som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver at drive eller benytte sygehuse

institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for behandling i udlandet. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI

i § 171 om befordring finder anvendelse, når et regionsråd driver eller benytter institutioner i udlandet. §

  1. Regionsrådet kan kun deltage i driften, ledelsen eller finansieringen m.v. af et sygehus, hvis det drives efter bestemmelserne i denne lov. §
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til personer, som ikke har ret til sygehusbehandling efter denne lov. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger

ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler

udstyr til offentlige myndigheder

private virksomheder. Stk. 3. Et regionsråd kan samarbejde med offentlige myndigheder

private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI

opgaver, der har tilknytning hertil,

som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning, samt påtage sig dermed forbundne udgifter, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om, at samarbejder som nævnt i stk. 3, der medfører indskrænkninger i regionsrådets beføjelser, skal godkendes af ministeren, herunder om, at kravet om godkendelse alene gælder nærmere former for samarbejde. Stk. 5. Et samarbejde, som efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kræver godkendelse, anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse, inden 1 måned efter at ministeren for sundhed

forebyggelse har modtaget orientering fra regionsrådet om samarbejdet. Stk. 6. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om proceduren for godkendelse i medfør af regler udstedt efter stk. 4, herunder om orientering af ministeren, om, hvilke oplysninger orienteringen skal indeholde,

om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen. Stk. 7. En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt kan varetage. En kommunalbestyrelses deltagelse i et samarbejde med regionsråd

andre kommunalbestyrelser, der medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af ministeren for sundhed

forebyggelse efter proceduren i stk. 5

regler fastsat i medfør af stk.

  1. Stk.
  2. Et regionsråd kan efter ministeren for sundhed

forebyggelses godkendelse påtage sig opgaver

dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådets opgaver efter afsnit VI, XI, XII

XIV-XVI. § 78 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling efter afsnit VI til patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland, der ikke har bopæl her i landet, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8

§ 80eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om sygehusydelser, persongrupper, betaling

begrænsning af modtagelse af patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. Kapitel 17 Sygehusbehandling m.v. § 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen

ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan

så være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2.

  1. pkt., når omstændighederne taler derfor. Stk.
  2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København

RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed

træning i Middelfart, Center for sundhed

træning i Århus, Center for sundhed

træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord

Center for Hjerneskade. Stk.

  1. Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger af Øfeldt Centret er beliggende. §
  2. Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen. Stk.
  3. Herudover yder regionsrådet behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne

Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der. § 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII

VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-

  1. Stk.
  2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk.
  3. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Stk.
  4. Hvor særlige forhold taler herfor, kan ministeren for sundhed

forebyggelse uanset reglerne i §§ 79

80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor. Stk. 4. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen. § 82. Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en anden region, skal det ske på samme vilkår, hvorpå regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i regionen. Kapitel 17 a Diagnostiske undersøgelser, udredning m.v. § 82 a. En person, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læger, jf. § 60,

praktiserende speciallæger, jf. § 64, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §

  1. Personen kan desuden vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter § 87, stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk.
  2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse ved diagnostiske undersøgelser til brug for speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team i forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere i Team Danmark. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler for diagnostiske undersøgelser i medfør af stk. 1

2, herunder om afgrænsning af

vilkår for undersøgelser,

kan undtage bestemte undersøgelsesformer. § 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse

klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning

regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1

  1. Stk.
  2. (Ophævet) 3) Ophævelsen af § 82 b, stk. 4, træder i kraft den
  3. september 2015, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 743 af
  4. juni
  5. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den
  6. september 2015 følgende ordlyd: »Stk.
  7. Ved henvisning til psykiatrisk udredning er fristen dog 2 måneder.« Kapitel 18 Særlige sygehusydelser m.v. §
  8. Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder

jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. § 84. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. § 85. Personer mellem 50

69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk.

  1. Stk.
  2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse. Kapitel 19 Frit sygehusvalg § 86. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse

de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud

kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager,

hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan efter forhandling med justitsministeren

ministeren for børn, ligestilling, integration

sociale forhold fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1

§ 82

a, når 1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner, 2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse

anden tvang i psykiatrien eller straffeloven, 3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller 4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven. Kapitel 20 Udvidet frit sygehusvalg § 87. En person, som er henvist til sygehusbehandling

udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk.

  1. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus. Stk.
  2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned. Stk.
  3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen. Stk.
  4. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark

sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1

3

§ 82a. Stk.

5. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om 1) afgrænsning af

vilkår for behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

kan herunder fastsætte kriterier for alvorlig

mindre alvorlig sygdom

undtage bestemte behandlingsformer, 2) regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4. Kapitel 20 a

b (Ophævet) Kapitel 20 c Voldgiftsnævn § 87 i. Hvis der opstår tvist mellem regionsrådene i forening

de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark eller sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse

behandling efter § 87 stk. 4, kan sygehusene, klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn. Stk. 2. Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger ministeren for sundhed

forebyggelse til nævnet en opmand

en suppleant for opmanden. Regionerne i forening udpeger en voldgiftsmand,

sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger en voldgiftsmand. Både opmand, suppleant

voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt

indsigt i sundhedsvæsenets forhold. Stk. 3. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Ministeriet for Sundhed

Forebyggelse yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet. Stk. 4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om voldgiftsnævnet

om behandlingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand, voldgiftsmænd

de særligt sagkyndige, som bliver tilkaldt,

om sagsomkostninger

deres fordeling. Stk.

  1. Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 21 Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme §
  2. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid. Stk.
  3. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid,

i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Stk.

  1. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten. Stk.
  2. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3,

finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter. Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2

3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring

ophold er uforholdsmæssigt høje. Stk. 6. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling

regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-

  1. Kapitel 22 Behandling i udlandet §
  2. Regionsrådet kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet. Stk.
  3. Regionsrådet skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, når patienten er indstillet hertil af den sygehusafdeling, som her i landet har den højeste indenlandske specialkundskab,

indstillingen er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Stk.

  1. Regionsrådet kan, når en patient er indstillet hertil af en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion, tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Stk.
  2. Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet efter stk. 1-
  3. Stk.
  4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler

betingelser for henvisning af patienter til behandling i udlandet efter stk. 1-

  1. § 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om

vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk.

  1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v. Kapitel 23 Oplysningspligt §
  2. Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten 1) om dato

sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1

2, inden for den gældende frist, 3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86

87, 4) om ventetiden på behandling ved regionens egne

andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl., 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse,

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86

  1. Stk.
  2. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus oplyse patienten om retten til at vælge sygehus efter § 87, stk.
  3. Stk.
  4. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt. Kapitel 23 a Kontaktpersoner § 90 a. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det. Stk. 3. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner efter stk. 2,

på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske. § 90 b. Samme dag en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, skal regionsrådet mundtligt

skriftligt oplyse patienten om kontaktpersonens navn

funktion. Stk.

  1. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, jf. dog stk. 3, som medvirker ved behandlingen af patienten. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners funktioner

regler om, at andre end sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner. § 90 c. §§ 90 a

90 b

regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for 1) private sygehuse

institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter, jf. § 75, stk. 2, 2) selvejende hospicer, som regionsrådet har indgået overenskomst med, jf. § 75, stk. 4, 3) private institutioner, som ministeren for sundhed

forebyggelse har bestemt, at frit valg-reglerne i § 86 helt eller delvis finder anvendelse for, jf. § 75, stk. 5,

4) private specialsygehuse m.fl., jf. § 79, stk.

  1. Kapitel 24 Beløb til personlige fornødenheder §
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, at sygehusvæsenet

tilknyttede institutioner udbetaler et beløb til personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende indlæggelser. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter beløbets størrelse. Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion Kapitel 25 Betingelser for svangerskabsafbrydelse §

  1. En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af
  2. svangerskabsuge

den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. §

  1. Selv om
  2. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. §

  1. Er
  2. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis 1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold, 2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, 4) den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, 5) den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde

personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske

helbredsmæssige forhold. Stk.

  1. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Stk.
  2. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. Kapitel 26 Betingelser for fosterreduktion §
  3. En person, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af
  4. svangerskabsuge

væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. Stk.

  1. Er
  2. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk.
  3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stk.
  4. Må fosteret i de i stk. 2

3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. §

  1. Selv om
  2. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. Kapitel 27 Samråd

ankenævn for svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion § 97. Ministeren for sundhed

forebyggelse opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2

3, § 98, stk. 2,

§ 99, stk.

2

3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse

to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi

så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af ministeren for sundhed

forebyggelse, består af en formand

et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 4. Samrådenes

ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af ministeren for sundhed

forebyggelse for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter forretningsordenen for samrådene

ankenævnet. Kapitel 28 Fremgangsmåden §

  1. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv. Stk.
  2. Er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller værgen. §
  3. Er den gravide under 18 år,

har denne ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen. Stk.

  1. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af den gravide indbringes for ankenævnet. Stk.
  2. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens indehaver. §
  3. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd. Stk.
  4. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre den gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet

for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et regionsråd, skal den gravide , hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Den gravide skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed

direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk.

  1. Stk.
  2. Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet. Stk.
  3. Forud for

efter indgrebet skal den gravide tilbydes en støttesamtale. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter de nærmere regler herom. Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning

rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v. §

  1. Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af
  2. svangerskabsuge

fosterreduktion må kun foretages af læger på regionale sygehuse. § 102. Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere

social-

sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv. § 103. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse

fosterreduktion

om behandling af sager herom. Afsnit VIII Sterilisation

kastration Kapitel 29 Anvendelsesområde § 104. Bestemmelserne i afsnit VIII anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion (kastration),

på andre indgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation). Stk. 2. Indgreb

behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af reglerne i afsnit VIII. Kapitel 30 Sterilisation § 105. Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem 18

25 år må først foretages, 6 måneder efter at et tilbud om behandling er givet, jf. dog §

  1. Den behandlende læge kan beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens udløb, jf.
  2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor. Stk.
  3. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 110

§ 111. § 106.

En person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig

varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred

denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. Stk.

  1. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk.
  2. §
  3. Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis 1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler, 2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde, 3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser eller 4) de forhold, hvorunder ansøgeren

dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige

økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn

til, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde. Stk.

  1. Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter. Der skal desuden lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde. Stk.
  2. Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler derfor. Stk.
  3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for sterilisation efter stk. 1-
  4. Kapitel 31 Samråd

ankenævn for sterilisation § 108. Sager efter § 106, stk. 2,

§§ 107

, 110

111 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til §

  1. Stk.
  2. Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til §
  3. Stk.
  4. Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der 1) er under 18 år, 2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller 3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse

anden tvang i psykiatrien. Stk.

  1. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse beskikker dommere

stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen

kan omfatte flere samråd. Kapitel 32 Fremgangsmåden §

  1. Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages, jf. dog §
  2. §
  3. Er den, som har fremsat anmodning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages,

af værgen. § 111. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende

forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver

værgen. §

  1. Anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd. Stk.
  2. Hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet. Stk.
  3. Såfremt en anmodning om sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen. Stk.
  4. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om samtaleforløbet efter stk.

  1. §
  2. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed

direkte følger

om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 110 eller tiltræde anmodningen efter § 111. § 114. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om anmodning om sterilisation

om behandling af sager herom. Kapitel 33 Kastration § 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration

kan overskue konsekvenserne heraf. Stk.

  1. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser. Stk.
  2. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades. §
  3. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen. Stk.
  4. § 110

§ 111finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration.

De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110

§ 111

træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om kastration. Stk.

  1. § 113 finder tilsvarende anvendelse ved kastration. §
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om ansøgning om kastration

om behandlingen af sager herom. Afsnit IX Kommunale sundhedsydelser Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar § 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX. § 118 a. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen yder mod betaling behandling efter § 119, §§ 120-134

kapitel 38-41 til personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland, der ikke har bopæl her i landet. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling

begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne

Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. Kapitel 35 Forebyggelse

sundhedsfremme §

  1. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende

sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet

i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1

2. Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn

unge § 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn

unge en sund opvækst

skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende

sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. § 121. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. § 122. Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn

unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Stk.

  1. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning. §
  2. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn

unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed

trivsel fremmes,

at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk

anden sagkundskab. § 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn

unge

den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende

sygdomsforebyggende foranstaltninger. § 125. Børn

unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende. § 126. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter §§ 120-

  1. Stk.
  2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske. Kapitel 37 Kommunal tandpleje Tandpleje til børn

unge § 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn

unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende

behandlende tandpleje. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte
  2. år. §
  3. Kommunalbestyrelsen tilbyder tandplejen efter § 127 på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med. §
  4. Børn

unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne-

ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik. Stk. 2. Unge på 16

17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen har oprettet en sådan. Stk.

  1. En kommune kan afvise at modtage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om adgangen til at skifte mellem kommunal kliniktandpleje

privat tandlægepraksis samt om adgangen til at modtage tandplejetilbuddet på en anden kommunes tandklinik. § 130. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om ressourceanvendelsen i den kommunale børne-

ungdomstandpleje. Omsorgstandpleje § 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende

behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. §
  2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende

behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening,

som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Specialtandpleje § 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne-

ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold til stk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker. Stk.
  2. Regionsrådet driver efter aftale specialiseret tandplejetilbud til de i stk. 1 nævnte persongrupper. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for behov

kommunens forventede brug af pladser i regionen. På baggrund af kommunalbestyrelsens redegørelse indgås en årlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelser

regionsråd, som danner grundlag for regionens tilpasnings-

udviklingsansvar for de tilbud, regionsrådet driver. Stk. 5. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse

rammeaftale efter stk.

  1. §
  2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk.
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. Stk. 3. Børn

unge under 18 år, der modtager et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen. Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader

tandskader som følge af epileptiske anfald §

  1. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af skader på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald. Koordination af tandplejen m.v. §
  3. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af

kravene til den kommunale tandpleje, jf. §§ 127-

  1. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte i henhold til § 135. § 137. Kommunalbestyrelserne

regionsrådet skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje

tandplejen i privat praksis, jf. §§ 65, 127, 129, 131, 133, 162, 163

  1. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler vedrørende koordinationen. Kapitel 38 Hjemmesygepleje §

  1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. §
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af

kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Kapitel 39 Genoptræning §

  1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner. Stk.
  2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk.
  3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk.
  4. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Kapitel 39 a Fysioterapi m.v. § 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk.

  1. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk.
  2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om behandling efter stk. 1

2

om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. § 140 b. Ministeren for sundhed

forebyggelse kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a. Stk. 2. Ministeren for sundhed

forebyggelse fastsætter regler om behandling efter stk.

  1. Kapitel 40 Behandling for alkoholmisbrug §
  2. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk.
  3. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk.
  4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk.
  5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne

yder faglig bistand

rådgivning. Stk. 5. Behandling

rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. § 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter §§ 141 b-141 f. § 141 b. I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold efter § 141 kan kommunen tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse

§§ 141c-141 e.

Stk.

  1. Inden en behandling omfattet af stk. 1 indledes, skal kommunen indgå en skriftlig kontrakt med den gravide alkoholmisbruger om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Stk.
  2. En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen. Stk.
  3. Den gravide alkoholmisbruger kan opsige en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c ikke er opfyldt. Stk.
  4. Kommunens afslag på tilbud efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 141 c. Under en behandling omfattet af § 141 b kan tilbageholdelse ske, når der er en begrundet formodning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling,

det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi 1) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret, 2) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig

afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller 3) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende

væsentlig fare for sig selv. Stk. 2. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige. § 141 d. Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder

kan meddeles mundtligt til den gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger. Stk.

  1. Lederens afgørelse skal forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om kommunens afgørelse, som skal være skriftlig. Stk.
  2. Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter § 141 c, stk. 1,

den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder. Stk. 4. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder

skal meddeles kommunen. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen. § 141 e. Kommunen skal efter anmodning fra den gravide alkoholmisbruger indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Stk. 2. Den gravide alkoholmisbruger skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 141 b,

i forbindelse med, at den pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten. § 141 f. Isolation

fiksering er ikke tilladt i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e. Stk

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.