← Danmark

lta/2014/1310

BEK H#LOKDOK04 B B20140131005 AA007933 163124 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil (kategori C) 2014 2014-11-28 2014-12-12 2026-06-23 Historic 1310 Lovtidende A 2016-01-22 2017-11-30 32006L0126 A20170003829 2017-01-05 Bekendtgørelse af færdselsloven Nej Jens Henrik Højbjerg Svend Larsen Rigspolitiet Justitsmin.,\nRigspolitiet, j.nr. 2014-9050-3 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil (kategori C) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-Tidende 2006, nr. L 403, side 18, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/85/EU af 1. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-Tidende 2014, nr. L 194, side 10. I medfør af § 56, stk. 5, § 64, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 b: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori C skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til stor lastbil (kategori C), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 341 af 1. maj 2009 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lastbil (kategori C). Stk. 3. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. januar 2015, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af februar 2015. Bilag 1 Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING 0.1 Systematikken i undervisningsplanen 0.2 Præstationskravenes anvendelse 1. LASTBILENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER 1.1 Styreapparatet 1.1.1 Styreapparatets funktion mv. 1.2 Bremser 1.2.1 Driftsbremser 1.2.2 Nødbremse 1.2.3 Parkeringsbremser 1.2.4 Supplerende bremser 1.2.5 Kontrol af bremser 1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser 1.3 El-anlæg, lygter, reflekser, horn mv. 1.3.1 El-anlæggets funktion 1.4 Bærende dele 1.4.1 Bærende deles funktion mv. 1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel 1.5.1 Motorens og transmissionens funktion samt energi- og miljørigtig kørsel 1.6 Karrosseri og opbygning 1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse 1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr 1.7.1 Ruder, spejle, udsyn mv. 1.8 Kontrolapparat (fartskriver) 1.8.1 Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion 1.9 Lastbilens dokumenter 1.9.1 Registreringsattest 1.10 Særlige køretøjer 1.10.1 Blokvogne mv. 1.11 Lastbilens betjeningsudstyr 1.11.1 Betjeningsudstyr 1.12 Forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation 1.12.1 Vedligehold mv. 2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ 2.1 Forberedelse til kørsel 2.1.1 Eftersyn, indstilling mv. 2.2 Lastbilers spejle 2.2.1 Særlige forhold 2.2.2 Indstilling af spejle 2.2.3 Anvendelse af spejle 2.3 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 2.3.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning 2.4 Højresving om hjørner 2.4.1 Færdigheder ved svingning 2.5 Baglæns kørsel med målbremsning 2.5.1 Orientering og bedømmelse af lastbilens længde 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER 3.1 Manøvreegenskaber mv. 3.1.1 Generelt om forskellige køretøjers manøvreegenskaber mv. 4. TRAFIKANTADFÆRD 4.1 Trafikantadfærd mv. 4.1.1 Opfattelse, reaktion, syn, helbred, andre trafikanter samt adfærd og holdninger mv. 5. VEJFORHOLD 5.1 Vejforhold mv. 5.1.1 Risikoforhold og vejenes sikkerhedsmæssige udformning mv. 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED LASTBILER, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING 6.1 Anvisninger for færdslen 6.1.1 Færdselslovens gyldighed 6.1.2 Anvisninger for kørslen 6.1.3 Kørekortkategori og førerret 6.2 Dimensioner, personer og gods samt særlige forhold mv. 6.2.1 Lastbilers bredde 6.2.2 Lastbilers længde 6.2.3 Lastbilers højde 6.2.4 Lastbilers vægt 6.2.5 Personer og gods 6.2.6 Signalgivning, tegngivning og brug af lys 6.2.7 Motorstop og slæbning mv. 6.2.8 Færdselsulykke 6.2.9 Forsikringspligt 6.2.10 Overladelse af køretøj til andre 6.3 Køre- og hviletidsbestemmelser samt anvendelsen af kontrolapparatet 6.3.1 Køre- og hviletidsbestemmelserne 6.3.2 Anvendelse af kontrolapparatet 6.4 Godstransport mv. 6.4.1 Vejkort 6.4.2 Godskørsel for fremmed regning og firmakørsel 6.5 Supplerende uddannelse 6.5.1 Kvalifikationsbeviser mv. 7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ Øvelse 1: 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker 7.1.2 Kendskab til risikoforhold 7.1.3 Orienteringsfærdigheder 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker 7.2.2 Kendskab til risikoforhold 7.2.3-7.2.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3-7.3.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker 7.4.2 Kendskab til risikoforhold 7.4.3-7.4.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.5 Vending og baglænskørsel 7.5.2 Kendskab til risikoforhold 7.5.3-7.5.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.13 Højresving i kryds (mindre veje) 7.13.1 Kendskab til ulykker 7.13.2 Kendskab til risikoforhold 7.13.3 Orienteringsfærdigheder 7.13.4 Manøvrefærdigheder 7.14 Venstresving i kryds (mindre veje) 7.14.1 Kendskab til ulykker 7.14.2 Kendskab til risikoforhold 7.14.3 Orienteringsfærdigheder 7.14.4 Manøvrefærdigheder Øvelse 2: 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker 7.6.2 Kendskab til risikoforhold 7.6.3-7.6.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker 7.7.2 Kendskab til risikoforhold 7.7.3 Orienteringsfærdigheder 7.7.4 Manøvrefærdigheder 7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.8.1 Kendskab til ulykker 7.8.2 Kendskab til risikoforhold 7.8.3 Orienteringsfærdigheder 7.8.4 Manøvrefærdigheder 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.11.1 Kendskab til ulykker 7.11.2 Kendskab til risikoforhold 7.11.3-7.11.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.12.1 Kendskab til ulykker 7.12.2 Kendskab til risikoforhold 7.12.3-7.12.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.13 Højresving i kryds 7.14 Venstresving i kryds 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.15.1 Kendskab til ulykker 7.15.2 Kendskab til risikoforhold 7.15.3 Orienteringsfærdigheder 7.15.4 Manøvrefærdigheder Øvelse 3: 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3 Orienteringsfærdigheder 7.3.4 Manøvrefærdigheder 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv. 7.7 Møde 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.9 Overhaling 7.9.1 Kendskab til ulykker 7.9.2 Kendskab til risikoforhold 7.9.3 Orienteringsfærdigheder 7.9.4-9.9.5 Manøvrefærdigheder og lovbestemmelser i øvrigt Øvelse 4 7.16 Kørsel på motorvej 7.16.1 Kendskab til ulykker 7.16.2 Kendskab til risikoforhold 7.16.3-7.16.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder 7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt Øvelse 5 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.13 Højresving i kryds 7.14 Venstresving i kryds 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.17 Kørsel ved siden af andre 7.17.1 Kendskab til ulykker 7.17.2- 7.17.4 Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder Øvelse 6 7.18 Standsning og parkering 7.18.1-7.18.2 Kendskab til ulykker og risikoforhold 7.18.3 Orienteringsfærdigheder 7.18.4 Manøvrefærdigheder 7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt Øvelse 7 7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt 7.19.1 Kendskab til ulykker 7.19.2 Kendskab til risikoforhold 7.19.3-7.19.5 Orienterings- og manøvrefærdigheder samt lovbestemmelser i øvrigt 7. 20 Kørsel i tunnel 7.20.2-7.20.4 Kendskab til risikoforhold samt orienterings- og manøvrefærdigheder 8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN 8.1 Særlige risikoforhold mv. 8.1.1 Alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer, høj hastighed og manglende brug af sikkerhedssele 8.2 Egne holdninger og adfærd 8.2.1 Opmærksomhed, adfærd overfor andre og egne kørselskompetencer 9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG 9.1 Vejgreb og belæsning 9.1.1 Vejgrebets betydning 9.1.2 Belæsning, dæktryk mv. 9.2 Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse 9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed 9.2.2 Centrifugalkraft 9.2.3 Bremselængder 9.2.4 Vejgrebets udnyttelse 9.3 Hindringer på vejen 9.3.1 Slalom 9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning 9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre 9.4 Genvindelse af vejgreb efter udskridning 9.4.1 Kørsel i kurve 9.4.2 Baghjulsudskridning 9.4.3 Forhjulsudskridning 9.4.4 Manøvrernes gennemførelse 10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE 10.1 Betingelser for at få kørekort 10.1.1 Køreundervisning 10.1.2 Indstilling til køreprøve 10.2 Køreprøvens gennemførelse 10.2.1 Krav ved køreprøven 10.2.2 Teoriprøven 10.2.3 Den praktiske prøve 10.3 Lovbestemmelser i øvrigt om kørekort 10.3.1 Kørekortets gyldighed 10.3.2 Inddragelse og generhvervelse af kørekort Bilag 2 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til kategori C er: 1) at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer, risici og vanskeligheder, de som førere af lastbiler møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, 2) at give eleverne en sådan viden om lastbilen og dens betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden og miljøet, 3) at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre lastbilen uden fare for sig selv og andre og 4) at give eleverne viden om og færdighed i energi- og miljørigtig kørsel under hensyntagen til sikker kørsel. 0.1 Systematikken i undervisningsplanen Køreuddannelsen til kategori C skal i øvrigt opfattes som en overbygning på køreuddannelsen til kategori B. Derfor må undervisningen til kategori C først påbegyndes, når grundlaget er i orden, dvs. når eleven har erhvervet kørekort til kategori B. Kørelæreren skal dog ved repetition af lærestoffet til kategori B sikre, at eleven fortsat er i besiddelse af de grundlæggende kundskaber og færdigheder i det omfang, de har betydning for kørsel med lastbil, således som det fremgår af bemærkningerne til delmålene. Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som bedømmelse ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til hvert delmål er knyttet et præstationskrav. I køreuddannelsen og ved køreprøven anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til ; det vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for eleven, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 2) udpege ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, 3) aflæse og forstå betydningen af ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, 4) kontrollere ; det vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres, 5) angive årsager til, indhold eller betydning af ; det vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende samt andre forhold af væsentlig betydning, 6) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, 7) opfatte og bedømme ; det vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning, og hvordan man reagerer herpå eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, 8) genkende ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færd­slen og efterleve betydningen af disse, 9) reagere hensigtsmæssigt ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, 10) ved øvelse opnå erfaring om ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg får lejlighed til at konstatere køretøjets reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer, 11) opnå nogen færdighed i ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne betjene køretøjet korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført og 12) ved øvelse opnå færdighed i ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne udføre manøvrer korrekt. I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres eller anvendes delvist. Fx er der i præstationskravet »genkende og angive betydningen af« anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne »angive betydningen af« fx vejafmærkninger ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Præstationskravet »angive årsager til, indhold eller betydning af« anvendes ved teoriprøven. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne »genkende« fx vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Præstationskravet »genkende« anvendes ved den praktiske prøve. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet megen praktisk undervisning, dvs. undervisning i praktiske færdigheder, udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning, dvs. undervisning i teoretiske emner, med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. 0.2 Præstationskravenes anvendelse I teoriundervisningen anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til, 2) angive årsager til, indhold eller betydning af og 3) opfatte og bedømme. I den praktiske undervisning anvendes følgende præstationskrav: 4) udpege, 5) aflæse og forstå betydningen af, 6) kontrollere, 7) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 8) opfatte og bedømme, 9) genkende, 10) reagere hensigtsmæssigt, 11) ved øvelse opnå erfaring om, 12) opnå nogen færdighed i og 13) ved øvelse opnå færdighed i. Ved teoriprøven anvendes følgende præstationskrav: 14) angive årsager til, indhold eller betydning af og 15) opfatte og bedømme. Ved den praktiske prøve anvende følgende præstationskrav: 16) kontrollere, 17) udpege, 18) aflæse og forstå betydningen af, 19) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 20) opfatte og bedømme, 21) genkende og 22) reagere hensigtsmæssigt. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler, henvises til lærevejledningen til undervisningsplanen. Øvelseskørsel (dvs. indledende øvelser på vej, udvidede øvelser på vej og øvelser på køreteknisk anlæg) samt den praktiske prøve til kategori C skal gennemføres i en lastbil, som opfylder bestemmelserne for en lastbil, kategori C, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinjer for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Bilag 3 1. LASTBILENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om lastbilens indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af lastbilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af lastbilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om lastbilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der røber sig gennem lastbilens kontrolsystemer, funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel er lovlig og forsvarlig. Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af lastbilens udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af lastbilens indretning samt lovbestemmelserne. Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om lastbilen og dens betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med lastbilens benyttelse. 1.1 Styreapparatet Hovedmål Eleven skal lære om styreapparatets funktion og tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til styreapparatet er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om styreapparatet. Delmål 1.1.1 Styreapparatets funktion mv. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem ratstamme, styrehus, styrearm, styrekugler, styrestænger, svingarme og forhjulsspindler. 2) Ratdrejningens påvirkning af forhjulene forstærkes ved at supplere styreapparatet med et servoapparat. 3) Olietrykket i servoapparatet frembringes af en hydraulisk pumpe (servopumpe), der drives af lastbilens motor. Servovirkningen kan således kun opnås med startet motor. 4) Ved funktionssvigt i servoapparatet kan lastbilen styres med styreapparatet alene, men styringen vil være så tung, at fortsat kørsel er farlig og ulovlig. 5) Eventuelle remme til den hydrauliske pumpe skal være spændt efter bilfabrikantens anvisninger. 6) Nyere lastbiler kan være forsynet med en Elektronisk Stabilitets Kontrol (ESC), som kan nedsætte risikoen for væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul. Kontrol af styreapparatet Eleven skal på en holdende lastbil kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 7) Væskestanden i en servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrift. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. - og max. mærket, eller ved, at kontrollampen herfor ikke er tændt. 8) Ratslør kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelser. Eventuelt tilladeligt ratslør fremgår af bilfabrikantens anvisninger (kontrollen foretages med startet motor). 9) Rør- og slangeforbindelser i servosystemet skal være tætte, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele (kontrollen foretages med startet motor). Eleven skal under kørsel kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 10) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra yderstilling til yderstilling uden at møde unormal modstand i styreapparatet eller fremkalde mislyde. 11) Lastbilen må ikke trække til siderne under ligeudkørsel på jævn vej. 12) Der må ikke forekomme støj fra hjullejer, slag i rattet eller rystelser i forhjul og rat. Tegn på fejl i styreapparatet Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved styreapparatet og udpege, hvor fejlene kan opstå: 13) Ratslør kan være tegn på slør i styreforbindelser, at styrehuset sidder løst på chassiset eller på slør i forhjulslejer eller hjulophæng. 14) Mindre slør kan være tilladt i styrekugler, i styrehus og - når motoren er standset - i styrehus med servostyring. 15) Støj i styreapparat med servostyring kan skyldes manglende olie i servosystemet. 16) Stor eller stødende modstand i styreapparat med servostyring ved svingning kan blandt andet skyldes manglende olie, defekt servostyring, herunder servopumpe. 17) Ujævnt/skævt dækslid kan være tegn på forkert indstilling af styreapparatet. Lovbestemmelser i øvrigt om styreapparatet Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 18) Styreapparatet skal være således indrettet, at lastbilen kan styres let, sikkert og hurtigt. 19) Væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele må ikke forekomme. 1.2 Bremser Hovedmål Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til bremserne er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne. Delmål 1.2.1 Driftsbremser Eleven skal have kendskab til følgende opdeling og indretning af trykluftbremsesystemer samt de enkelte deles virkemåde: Forsyningskredsen leverer trykluft til bremsekredsen og består af følgende dele: 1) Kompressoren , der suger luft fra omgivelserne gennem et filter, komprimerer luften og opbygger derved tryk i forsyningskredsen. Kompressoren drives af lastbilens motor. 2) Trykregulatoren , der regulerer lufttrykket automatisk i forsyningskredsen, så det holdes inden for de foreskrevne grænser. 3) Frostbeskyttelsessystemet eller lufttørreanlægget , der skal forhindre isdannelse i trykluftanlægget i vinterhalvåret, idet isdannelse ellers vil kunne medføre bremsesvigt. Dette kan undgås ved at tilsætte frostvæske til luften (frostbeskyttelsespumpen) eller tørre luften, inden den ledes til trykluftbeholderen (lufttørreanlæg). 4) Trykluftbeholderen , der opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk. På lufttørreanlæg kan aftapningsmuligheden være udeladt. 5) Alarmanordningen , der gør føreren opmærksom på for lavt lufttryk. Anordningen kan være erstattet af eller suppleret med manometer, der viser lufttrykket i forsyningskredsen og eventuelt også i bremsekredsen. 6) Tryksikringsventilen (flerkredssikringsventilen), der i tilfælde af utætheder skal sikre et vist lufttryk i forsyningskredsen. 7) Rør og slanger , der forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen. Bremsekredsen er den del af bremsesystemet, der sættes under tryk, når bremsepedalen aktiveres. Bremsekredsen består af følgende dele: 8) Bremsepedalen , der ved betjening regulerer trykket fra forsyningskredsen til bremsekredsen. Dette tryk (bremsetrykket) bestemmer, hvor kraftigt der bremses. 9) Bremsemembranerne , der påvirker hjulbremserne, når der ledes bremsetryk til bremsekredsen. På trykluft-hydrauliske bremseanlæg er det en hydraulisk hjulcylinder, der påvirker hjulbremserne. 10) Bremsekraftregulatoren (ALB-ventilen), der regulerer bremsetrykket i forhold til lastbilens belæsning. Ved lastbiler med mekanisk affjedring er ALB-ventilen monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen. Afstanden mellem chassisramme og aksel regulerer det bremsetryk, ALB-ventilen styrer ud. Ved lastbiler med luftaffjedring reguleres ALB-ventilen af trykket i luftbælgene. Hvis bremsesystemet er forsynet med blokeringsfri bremser, vil der i visse tilfælde ikke forefindes bremsekraftregulator. 11) Rør og slanger , der forbinder de enkelte dele i bremsekredsen. 12) Hjulbremsen , der nedsætter hjulets rotation ved, at et sæt bremsebakker presses mod en bremsetromle, eller bremseklodser presses mod en bremseskive, når bremsemembranen påvirkes af trykket i bremsekredsen. Hjulbremsen er forsynet med en justeringsanordning, hvorved afstanden mellem bremsebakker (bremseklodser) og bremsetromle (bremseskive) kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides. Justeringen kan ske manuelt eller automatisk. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende typer trykluftbremser og deres særlige indretning og virkemåde: 13) Trykluft-mekaniske bremser , hvor bremsepedalen påvirker en bremseventil, der regulerer trykluften til bremsekredsen, og hvor kraften fra bremsemembranen mekanisk overføres til hjulbremserne normalt via en bremsearm. Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning. 14) Trykluft-hydrauliske bremser , hvor bremsepedalen påvirker en bremseventil, der regulerer trykluften til en transformer. Transformeren omsætter lufttrykket til et hydraulisk bremsetryk ved, at en trykluftcylinder påvirker en hydraulisk hovedcylinder, der leder det hydrauliske tryk videre til hjulbremserne. Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning. Bremsesystemet kan være en kombination af trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 15) Indretning og virkning af blokeringsfri bremser (ABS-bremsesystem). Alle typer bremseanlæg kan være opbygget som ABS-bremsesystem. 16) ABS-bremsesystemet er indrettet således, at der ved de enkelte hjul er anbragt følere, der ved hjælp af en tandkrans registrerer hjulets rotation. Følerne sender signaler om de enkelte hjuls rotation til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til hjulbremserne således, at blokering af hjulene undgås. ABS-bremsesystemet er indrettet således, at det i en vis udstrækning muliggør styring og bremsning samtidig. 17) Ved bremsning med en lastbil med ABS-bremsesystem undgås hjulblokade. Når ABS-bremsesystemet regulerer, kan der på nogle mindre lastbiler opstå vibrationer i bremsepedalen. Dette er normalt og betyder, at systemet er i funktion. Uanset vibrationerne skal trykket på bremsepedalen opretholdes, så længe bremsning ønskes. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 1.2.2 Nødbremse Eleven skal have kendskab til følgende indretning og virkemåde af nødbremse: 1) Nødbremsen har til formål at kunne bremse lastbilen, hvis der opstår fejl i driftsbremsen. 2) Nødbremsen er enten indeholdt i driftsbremsen eller parkeringsbremsen. 1.2.3 Parkeringsbremser Eleven skal have kendskab til følgende typer parkeringsbremsers indretning og virkemåde: 1) Mekanisk parkeringsbremse virker ved, at føreren aktiverer en betjeningsordning, hvorved der overføres kræfter til aktivering af hjulbremserne på én eller flere aksler. 2) Fjederbremse virker ved, at førerens betjening af en bremseventil udløser en fjeder, der ad mekanisk vej påvirker hjulbremserne på en eller flere aksler. 1.2.4 Supplerende bremser Eleven skal have kendskab til følgende supplerende bremsers indretning og virkemåde: 1) Motorbremsen er en hjælpebremse, hvor et spjæld blokerer for udstødningsgassen, samtidig med at der lukkes af for brændstoftilførslen, hvorved der fremkommer en bremsevirkning på de trækkende hjul. 2) Den elektriske eller hydrauliske hjælpebremse (retarder) medfører ved aktivering en bremsevirkning på de trækkende hjul. 3) Bakbremse er et system, der automatisk bremser lastbilen ved hjælp af drifts- eller parkeringsbremsen, når lastbilen er sat i bakgear, og en føleliste bag på lastbilen berøres. 1.2.5 Kontrol af bremser Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsers forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt: 1) Trykregulatoren skal regulere trykket, så det holdes inden for de af bilfabrikanten foreskrevne grænser, eventuelt bedømt ved aflæsning af manometer. 2) Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede eller bulede. På bremsesystemer uden lufttørreanlæg, skal beholderne kunne tømmes for kondensvand. 3) Alarmanordning skal træde i funktion, når trykket i forsyningskredsen er under 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne og træde ud af funktion, når trykket er over denne grænse. 4) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluft-mekaniske bremsers bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldt: 5) Bremsepedalen skal i topstillingen have en mindre frigang. 6) Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen åbnes helt. 7) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele. 8) Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit. Ved ændring af ventilstillingen skal lufttrykket i membranen ændres. Dette kan eventuelt høres som udsivning af luft. 9) Luftforbruget ved én fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluft-hydrauliske bremsers bremsekreds er opfyldt: 10) Bremsepedalen skal i topstillingen have en mindre frigang. 11) Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen helt åbnes. 12) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele. 13) Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit. 14) Luftforbruget ved én fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne. 15) Transformerens stempelvandring må ikke overstige de af bilfabrikanten foreskrevne grænser, bedømt ved målepindens vandring eller ved kontrollampe. 16) Bremsevæskebeholderen skal have en væskestand mellem beholderens min. - og max ∙ -mærker. For lav væskestand skal tænde kontrollampe på instrumentpanelet. Ved kombinerede bremsesystemer foretages kontrollen som anført ved både trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremser. Eleven skal kunne kontrollere, om kravene til trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremsers tæthed og belastning er opfyldt i både forsyningskreds og bremsekreds, bedømt ved følgende prøver: 17) Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. Bremsepedalen trædes ned til fast stop, og motoren standses, og der lyttes efter udsivning. Hvis der ikke konstateres udsivning eller konstateres trykfald fra anlægget, er det tilstrækkeligt tæt. Eleven skal inden kørslen påbegyndes, kunne kontrollere følgende forhold: 18) Bremseanlægget skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved parkeringsbremser er opfyldt: 19) Fjederbremsen skal ved aktivering lukke trykluften ud af bremsecylinderen, bedømt ved hørlig udsivning af luft. 20) Bremsegrebet må ved øvrige mekaniske parkeringsbremser ikke kunne trækkes i bundstilling. Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende afprøvning af trykluftbremser: 21) Bremsen har en funktionstid, hvilket medfører en lidt forsinket bremsevirkning. Denne funktionstid er medregnet i bremselængderne, som anført i afsnittet om kontrol af bremser under kørsel. 22) Bremsemembranens vandring må som hovedregel ikke overstige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter. Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende forhold ved bremserne er opfyldt: 23) Driftsbremsen skal på nyere lastbiler have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ikke overstiger ca. 10 m. 24) Ved langsom nedtrædning af bremsepedalen skal bremsevirkningen være jævnt stigende, bedømt ved en bremseprøve. Tegn på fejl ved bremser Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremser og udpege, hvor fejlene kan opstå: 25) For lang oppumpningstid kan være tegn på slidt kompressor, tilstoppet luftfilter eller utætheder i bremseanlægget. 26) Kortere oppumpningstid end sædvanligt eller stort trykfald ved fuldbremsning kan være tegn på vand i trykluftbeholdere. 27) Vand i trykluftbeholdere kan være tegn på uvirksomt lufttørreanlæg. 28) Olietilsøling af ankerplade eller inderside af dæk kan være tegn på utæt hydraulisk hjulcylinder. 29) Trykfald ved tæthedsprøven kan være tegn på utæthed i trykluftanlægget. 30) Større forbrug af trykluft end normalt kan være tegn på for lang vandring i bremsemembraner eller transformer og medfører nedsat og/eller forsinket bremsevirkning. Dette kan skyldes manglende justering af bremser. (Ved én fuldbremsning, hvor bremsepedalen trædes helt ned, må trykfaldet som hovedregel ikke være større end 0,5 bar). 31) Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner. 32) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger. 33) Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende tegn på fejl ved bremser: 34) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. Endvidere skal lastbiler være forsynet med display, der advarer om fejl i bremsesystemet. 1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Lastbilen skal være forsynet med to-kreds driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse. 2) Nyere lastbiler skal være forsynet med ABS-bremsesystem. 3) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne afbremse og standse lastbilen på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. 4) Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved første aktivering af bremsepedalen. 5) Kompressoren skal, på anlæg uden manometer, på mindre end 3 minutter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne være opnået på mindre end 3 minutter. 6) Nødbremsen skal kunne afbremse og standse lastbilen sikkert og virksomt, hvis der opstår en fejl i driftsbremsen. 7) Parkeringsbremsen skal kunne holde lastbilen standset på en vej med en stigning på 18 % og skal kunne blive stående tilspændt. 1.3 El-anlæg, lygter, reflekser, horn mv. Hovedmål Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion. Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser. Delmål 1.3.1 El-anlæggets funktion Eleven skal angive indholdet af følgende: 1) Lastbilens startmotor, blæser, vinduesviskere og -vasker, horn, lygter, signallys og kontrollamper virker ved elektrisk strøm. Strømmen produceres af en generator, der drives af motoren. Strømmen føres fra generatoren til akkumulatoren. 2) Strømmen fra akkumulatoren føres fra akkumulatorens ene pol gennem ledninger, kontakter og sikringer til de strømforbrugende dele og tilbage over stellet til akkumulatorens anden pol. 3) For at få fuld udnyttelse af akkumulatoren skal hver celle være tilstrækkeligt fyldt op og eventuelt efterfyldes med destilleret vand, så blypladerne er dækket. For at sikre effektiv strømtilførsel i det elektriske anlæg skal alle ledninger, kontakter og sikringer være rene, hele og godt isolerede, og stelforbindelser skal sidde fast og være frie for tæringer. Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påbudte lygter og reflekser: 4) Lastbilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. 5) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

  1. a)to lygter med fjernlys,
  2. b)to lygter med asymmetrisk nærlys,
  3. c)to lygter med positionslys,
  4. d)to lygter med baglys,
  5. e)to lygter med stoplys,
  6. f)mindst én nummerpladelygte,
  7. g)to blinklygter foran og bag på samt en på hver side af lastbilen. Blinklygterne skal kunne anvendes som havariblink,
  8. h)to godkendte og mærkede røde bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede) og
  9. i)røde/gule godkendte og mærkede bagudvendende refleksplanke(
  10. r)med skrå striber. 6) På lastbiler, der er bredere end 2,10 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m’s afstand uden at blænde. 7) Forlygternes fjernlys skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran lastbilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran lastbilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. 8) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt. 9) Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. 10) Påbudte positionslygter, baglygter, nummerpladelygter og eventuelle markeringslygter skal kunne holdes tændt med standset motor og må ikke kunne slukkes, når nærlys, fjernlys eller tågelys er tændt. 11) Lastbiler, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på lastbilens sider. 12) Sidemarkeringslygterne skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. 13) Nummerpladelygter skal belyse den bageste nummerplade, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand. Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 14) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
  11. a)ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra baglygter, ekstra blinklygter, ekstra stoplygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må lastbilen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bag på. 15) Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger (eventuelt bedømt udefra på lys-/mørkegrænsens placering). Kontrol af lygter mv. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter, reflekser og horn er opfyldt: 16) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 17) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). 18) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. 19) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. 20) Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. 21) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. 22) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 23) Hornet skal have en klar, konstant tone. 24) Supplerende bagudvendende røde reflekser må ikke være trekantede og skal være anbragt symmetrisk. 25) Røde/gule bagudvendende refleksplanke(
  12. r)med skrå striber. Lovbestemmelser i øvrigt om el-anlægget Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende det elektriske anlæg: 26) Akkumulatoren skal være fastgjort og således anbragt eller dækket, at der ikke kan opstå kortslutning. 27) El-anlægget skal være forsynet med sikringer for at imødegå brand ved eventuel kortslutning. Elektrisk ekstraudstyr skal være forbundet med en sikring. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter mv.: 28) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. 29) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 30) Hornet skal have en klar, konstant tone. 1.4 Bærende dele Hovedmål Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til de bærende dele er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele. Delmål 1.4.1 Bærende deles funktion mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner: 1) Lastbilens bærende dele omfatter følgende:
  13. a)chassis/selvbærende konstruktioner,
  14. b)hjulophæng, som består af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, og
  15. c)hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk. 2) Lastbilens vægt overføres til vejen gennem de bærende dele. 3) Fjedersystemets funktion er sammen med støddæmperne at udjævne og optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Nogle fjedersystemer skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning. 4) Affjedring med bladfjedre og luftfjederbælge er de almindeligste fjedersystemer. 5) Bladfjedrenes form kan være forskellig, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig længde. Det øverste fjederlag (styrelaget) er som regel forsynet med et øje. Fjederen er fortil fastgjort til chassisrammen med en fjederbolt og bagtil via et glideled eller en laskeforbindelse. 6) Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luftfjederbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan optage lodrette kræfter, er systemet suppleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning. Fjederbælgene indeholder luft, og lufttrykket reguleres gennem ventiler alt efter lastbilens belastning. 7) En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af to eller tre aksler for at forøge lastbilens lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to af akslerne løftes op fra vejen, hvilket kan være en fordel ved kørsel uden læs. Desuden kan en aksel i bogien være selvstyrende, hvilket har en gunstig indflydelse på lastbilens manøvreegenskaber, især ved kørsel med læs og ved lav hastighed. 8) Løftning af den ene aksel medfører forøget tryk på den anden aksel. Herved kan opnås bedre vejgreb ved kørsel i glat føre eller ved afhjælpning i situationer, hvor lastbilen er kørt fast. 9) Kørsel med løftet aksel nedsætter desuden sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, fordi lastbilens køreegenskaber ændres. 10) Ved kørsel med løftet aksel må det højest tilladte akseltryk på øvrige aksler ikke overskrides. Risikoforhold ved bærende dele Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 11) Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning. 12) Kørsel med dæk, der er beskadiget, kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed, og derfor er konsekvenserne så meget desto værre, især ved dæk på styrende aksler. 13) Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer mv.) medfører risiko for sammenbrud. 14) Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift, medfører risiko for skade på køretøj og personer. Kontrol af bærende dele Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt: 15) Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser. 16) Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside. 17) Chassisrammen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt. 18) Bladfjederens enkelte lag må ikke være knækket. 19) Luftfjederbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen, og at lastbilen vil blive »skæv« ved større utætheder og luftforbruget unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer. 20) Akslen skal være fastspændt til fjederen. Lovbestemmelser og forhold om bærende dele Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 21) Dæk kan være opbygget som diagonaldæk eller radialdæk. 22) I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør. 23) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede. 24) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter bilfabrikantens forskrifter. 25) Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne, som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen. 26) Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type. Tegn på fejl i bærende dele Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bærende dele og udpege, hvor fejlene kan opstå: 27) Ujævnt/skævt dækslid kan ofte skyldes forkert indstillet styretøj, defekte støddæmpere, eller at akslen har forskubbet sig på fjedrene. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse). 28) Unormal dækform ved vejen, unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel eller tendens til, at lastbilen trækker til en af siderne, tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler. 29) Olieudtræk på støddæmper tyder på defekter i støddæmper. 30) Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse. 31) Rystelser og vibrationer i forhjulene kan være tegn på fejl i hjulophæng eller ubalance i hjulene. 1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel Hovedmål Eleven skal lære om motorens og transmissionens funktion, om tegn på fejl, om betjeningsfejl og om energi og miljørigtig kørsel. Eleven skal endvidere kunne konstatere, om visse krav til motor og transmission er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om miljørigtig kørsel. Delmål 1.5.1 Motorens og transmissionens funktion samt energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold og funktioner: 1) Motoren fungerer i princippet på den måde, at stempler sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. 2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af en krumtapaksel, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear og differentiale til lastbilens drivende hjul. 3) I en dieselmotor suges luften ind i cylinderen og komprimeres, hvorefter brændstoffet under højtryk ved hjælp af dyser indsprøjtes i cylindrene. Foran luftindsuget er indskudt et luftfilter, der skal tilbageholde urenheder i luften. Foran brændstofpumpen er indskudt et brændstoffilter, der skal tilbageholde urenheder i brændstoffet. Disse filtre skal med mellemrum renses/udskiftes. 4) I en dieselmotor sker forbrændingen ved selvantændelse på grund af det høje tryk i cylinderen (kompression). Selvantændelsen kræver høj temperatur/tryk. Eleven skal have kendskab til følgende funktion vedrørende kobling og gearkasse: 5) Koblingens funktion er at til- og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse ved stilstand og ved gearskift. 6) Koblingen skal kunne overføre motorens fulde trækkraft uden at glide, når der er koblet til. 7) Ved lastbiler til bestemte formål anvendes en hydraulisk kobling eller en momentforstærker i stedet for en mekanisk kobling. 8) På mange lastbiler anvendes automatiske gearkasser, hvor automatikken sørger for gearskiftene ved hjælp af information om lastbilens hastighed, belæsning, motorens belastning og trykket på gaspedalen. 9) ASR-systemets (antispinregulering) opgave er at forhindre drivhjulene i at spinne ved start og under kørsel. En advarselslampe advarer føreren, hvis systemet er i funktion. Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner vedrørende differentiale og differentialespærring: 10) Differentialet består i princippet af en tandhjulsmekanisme, indskudt mellem akslerne til lastbilens drivende hjul. Differentialet er forbundet med gearkassen gennem en kardanaksel og konstrueret således, at motorens trækkraft fordeles ligeligt til begge hjul, samtidig med at hjulene kan rotere med forskellig hastighed, hvilket er nødvendigt under svingning. 11) Med en differentialespærre kan differentialets virkning ophæves, således at hjulene kun kan rotere med samme hastighed. Herved modvirkes hjulspin, hvor hjulene har forskelligt vejgreb, fx i glat eller fedtet føre. 12) Differentialespærren kan kobles til og fra ved betjening af en kontakt på instrumentpanelet, enten når lastbilen er standset eller under ligeudkørsel, hvor begge hjul har ens vejgreb og roterer med samme hastighed. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse: 13) Nyere lastbiler skal være forsynet med hastighedsbegrænser, der er indstillet således, at hastigheden ikke kan overskride 90 km/t. Risiko ved betjeningsfejl Eleven skal kunne angive årsager til følgende betjeningsfejl af betydning for driftssikkerheden: 14) Risiko for ødelæggelse af kobling ved for langsom betjening af koblingen på koblingspunktet. 15) Kørsel i forkert gear, der overbelaster motoren og udvikler unødig røg. 16) Risiko for tilstopning i brændstoffilter og i rør mellem olietank og dieselmotor ved anvendelse af forkert dieselolie i frostperioder. Kontrol af motor og transmission mv. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved motor og transmission er opfyldt: 17) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max ∙ - og min ∙ -mærker eller ved kontrollamper mv. 18) Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. 19) For lastbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, kontrolleres systemet for tilstrækkelig væskestand. 20) Udstødningssystemet skal være tæt og have tilstrækkelig støjdæmpende virkning, bedømt ved udstødningslyden. Eleven skal have kendskab til, at motoren normalt ikke kan starte uden udluftning af brændstofsystemet i følgende tilfælde: 21) Lastbilen har været kørt tom for dieselolie. 22) Motoren har stået stille i meget lang tid. 23) Brændstofsystemet har været åbnet for rengøring eller fx udskiftning af filtre. 24) Brændstofsystemet har været defekt, så luft er trængt ind. 25) Eventuel udluftning foretages efter instruktionsbogens forskrifter. Tegn på fejl i motor og transmission mv. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved motor og transmission: 26) Unødig røg fra motorens udstødning kan tyde på slidt motor eller fejl ved brændstofsystemet. 27) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet. 28) Såfremt motorens omdrejninger stiger, uden at hastigheden øges, tyder det på fejl i kobling. 29) Vanskeligt gearskifte med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling eller fejlbetjening. Smøring mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 30) Smøring, frostsikring og vedligeholdelse foretages efter bilfabrikantens anvisninger. Energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 31) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre eller den korte tid forinden, som er nødvendig for at opnå tilstrækkeligt arbejdstryk i bremsesystemet. 32) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. 33) Køremåden har stor betydning for energiforbruget. 34) Energiforbruget reduceres, hvis motoren stoppes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.). 35) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og stadige hastighedsændringer. 36) Ved hastighedsnedsættelse kan brændstofforbruget reduceres ved at slippe speederen helt og anvende motorbremsen frem for at koble ud. 37) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget. 38) Ved at accelerere moderat og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at springe gear over. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget. 39) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget. 40) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik kan give 5-10 % besparelse af brændstof. Dette kan tillige medføre meget store besparelser i lastbilens samlede driftsomkostninger. 41) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør man forudse, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst. 42) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 43) Vælge det mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende køretøj, såfremt dette er muligt. 44) Om muligt skåne miljøet ved at planlægge kørslen uden for myldretiden. Lovbestemmelser i øvrigt om miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 45) Lastbilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang. 46) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt. 47) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid. 48) Ved kørsel i miljøzoner skal lastbilen som hovedregel opfylde særlige krav til emission og partikeludledning og have et miljøzonemærke i forruden. 1.6 Karrosseri og opbygning Hovedmål Eleven skal lære om lastbilens karrosseri og opbygning, herunder betegnelser, fastgørelse, betjening og risikoforhold. Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om karrosseri og opbygning, herunder lastbiler til særlige transportarter. Delmål 1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Karrosseriet omfatter hovedsageligt førerhus (tag, sider og døre), motorhjelm, skærme og stænklapper. 2) Opbygningen omfatter fx lad, tank, kran mv. En lastbil kan være indrettet med flere forskellige opbygninger. 3) Nogle lastbiler har ingen egentlig chassisramme, men kan være opbygget som en selvbærende konstruktion (fx små lukkede lastbiler). 4) Et selvbærende karrosseri kan kun have begrænset opbygning. Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold: 5) At eventuelt tipbart førerhus er fastlåst efter fabrikantens forskrifter. 6) At eventuelle skærme og stænklapper er hele og fastgjorte. 7) At eventuel container eller veksellad er forsvarligt fastgjort. 8) At døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukkede/fastgjorte. 9) At eventuel presenning er tilspændt. 10) At eventuelt gods er placeret og fastgjort forsvarligt (se afsnit 6.2.5). 11) At eventuel læssemekanisme (fx læssebagsmæk eller kran) er forsvarligt fastgjort. Almindeligt forekommende opbygninger Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved opbygninger, fastgørelse og betjening: 12) Fast lad er permanent fastgjort med bolte til chassisrammen eller en hjælperamme, der fordeler belastningen på chassisrammen. Bolte skal være fastspændt, og chassis- eller hjælperamme skal være uden revner eller brud. 13) Tippelad er et lad, der ved hjælp af et hydraulisk løftesystem kan tippes bagud og/eller til siderne. Løftesystemet skal være solidt indbygget i chassisrammen og således indrettet, at tipningen automatisk ophører, når ladet er i øverste stilling. Ladet skal understøttes med stænger eller lignende i løftet stilling, når man arbejder under det. Under kørsel skal tippeladslåsene være spændte. 14) Container er et lastrum, som med eller uden gods er beregnet til at blive læsset af eller på lastbilen. Opbygning til container omfatter containerlåse i chassis eller hjælperammen, således at containeren kan være sikkert fastlåst i hvert hjørne under kørsel. 15) Veksellad (sættelad, skiftelad, herunder fx »affaldscontainer« eller »tankveksellad«) er ladtyper beregnet til af- og pålæsning enten ved hjælp af en hejseanordning eller ved at køre lastbilen ind under ladet, som skal være hævet på støtteben i passende højde. Opbygning til kørsel med veksellad omfatter anordninger, der kan fastholde vekselladet sikkert på lastbilen. 16) Tanke kan være fast anbragt på lastbilen eller være aftagelige. Tanke på lad med et rumfang på 4 m³ eller derover skal være fastgjort til chassis- eller hjælperamme. Mindre tanke på lad skal mindst være fastgjort til ladets tværstrøer. 17) Læssebagsmæk anvendes til af- og pålæsning. Læssebagsmæk må under kørsel ikke udnyttes som forlænget lad, men skal være slået op og sat i korrekt transportstilling efter fabrikantens anvisning. 18) Læssekran anvendes til af- og pålæsning. Læssekran skal være solidt fastmonteret til lastbilen. Under kørsel skal læssekran være sat i transportstilling efter fabrikantens anvisning. Risikoforhold ved opbygninger Eleven skal kunne angive betydningen af følgende risikoforhold: 19) Container, tank eller andre høje opbygninger på lastbilen bevirker, at tyngdepunktet hæves, hvorved køreegenskaberne ændres med øget risiko for væltning i sving. 20) Læssekran monteret bag ladet forskyder lastbilens tyngdepunkt bagud, hvilket især under kørsel uden læs bevirker, at lastbilen bliver mindre retningsstabil og får tendens til overstyring. Den samme risiko kan være til stede ved kørsel med en belæsset lastbil, hvor ladet (ladmidten) er placeret længere bagude end normalt (denne risiko er især til stede ved kørsel med veksellad). 21) Førerens manglende justering af underkøringsafskærmning. Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 22) Karrosseri og ladopbygning skal være solidt fastgjort til lastbilens bærende dele, og opbygning skal være solidt fastgjort til lastbilen. 23) Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. 24) Lastbilens hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafi­kanter er beskyttet mod stænk. 25) Lastbiler skal normalt være forsynet med en afskærmning bagtil mod underkøring (bagkofanger), der forhindrer bagfrakommende at køre ind under lastbilen. Der gælder særlige regler for fx bil med veksellad. 26) Afskærmning bagtil mod underkøring skal være placeret højst 0,4 m fra køretøjets bagerste punkt. Dette gælder dog ikke veksellad, hvor ladet hejses op fra bilens bagende. Her må afstanden ikke overstige 0,7 m. 27) Lastbiler skal normalt være forsynet med sideafskærmning på højre side. 28) Tippelad, læssebagsmæk, læssekran og veksellad skal mindst hver 12. måned af en leverandør eller en sagkyndig have foretaget et lovpligtigt hovedeftersyn efter leverandørens anvisninger. 1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om lastbilens indre indretning mv. Eleven skal endvidere kunne konstatere om krav vedrørende udsyn er opfyldt. Delmål 1.7.1 Ruder, spejle, udsyn mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Ruder skal holdes rene og dugfrie. 2) Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. 3) Forruden skal kunne holdes fri for dug og rim, fx med en varmluftblæser. 4) Der må ikke være anbragt løse eller eftermonterede genstande såsom vindafvisere, hylder, skærme, gardiner, pynt eller andet, der tager selv en mindre del af førerens udsyn gennem forrude og sideruder eller udsynet til spejlene. 5) Lastbilen skal være forsynet med et udvendigt førerspejl i hver side. 6) Lastbilen skal udvendigt i højre side desuden være forsynet med et vidvinkelspejl og nærzonespejl. Nærzonespejl er kun påkrævet, når det kan anbringes mindst 2 m over vejbanen. Lastbiler, der har monteret vidvinkelspejl af ældre type, skal tillige være forsynet med et blindvinkelspejl/kamera. 7) Nyere lastbiler med en tilladt totalvægt på over 7.500 kg skal være forsynet med frontspejl/kamera. 8) Vidvinkelspejl, eventuelt suppleret med blindvinkelspejl i lastbilens højre side, skal give føreren af lastbilen udsyn skråt bagud fra lastbilens førerhus. 9) Nærzonespejl skal give føreren af lastbilen udsyn i en afstand af mindst 2 m ud fra højre side af lastbilens førerhus. 10) Frontspejl/kamera skal give føreren af lastbilen udsyn umiddelbart foran lastbilen mindst 2 m ud fra lastbilens front og mindst 2 m ud fra lastbilens forreste højre hjørne. 11) Blindvinkelspejl skal øge førerens mulighed for at se cyklister til højre for lastbilen. Eleven skal have kendskab til følgende forhold ved udsyn: 12) Hvert udvendigt førerspejl skal have en reflekterende flade på mindst 200 cm², hvis det er konvekst (buet), og mindst 300 cm², hvis det er plant. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr: 13) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker. Eleven skal kunne kontrollere følgende: 14) Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde. 15) Viskerbladene skal være hele og ubeskadigede. 16) Forruden skal være uden stenslag, revner etc., der forringer udsynet. 17) Sideruderne skal være i en sådan tilstand, at det er muligt at anvende de påbudte udvendige førerspejle. 1.8 Kontrolapparat (fartskriver) Hovedmål Eleven skal lære de grundlæggende bestemmelser om kontrolapparatets funktion, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vejtransport. Delmål 1.8.1 Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser om kontrolapparatet: 1) Kontrolapparatet skal anvendes i et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3.500 kg. Visse køretøjer er dog undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne. 2) Kontrolapparatet og førerkortet skal fungere rigtigt og anvendes korrekt. 3) Kontrolapparatet skal være installeret korrekt, være afprøvet og plomberet af et autoriseret værksted og forsynet med en installationsplade. 4) Kontrolapparatet skal mindst én gang hvert andet år efterses af et autoriseret værksted. I forbindelse med 2-års-eftersynet skal værkstedet udskifte installationspladen. 5) De nærmere bestemmelser om kontrolapparat er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og i Rådets forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport. Eleven skal kunne kontrollere følgende: 6) At lovpligtigt kontrolapparat er monteret. 1.9 Lastbilens dokumenter Hovedmål Eleven skal have viden om, hvilke oplysninger der fremgår af lastbilens dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål 1.9.1 Registreringsattest Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) For at en lastbil kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest. 2) Registreringsattest, hvoraf fremgår lastbilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt eventuelt, hvilken størrelse påhængskøretøj der må kobles til den. 3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om lastbil og påhængskøretøj må sammenkobles. 4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal lastbilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. 5) Ved kørsel med lastbil, der anvendes til firmakørsel, skal lastbilens registreringsattest medbringes. 6) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier (papir eller elektronisk). Eleven skal have kendskab til følgende: 7) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande. 1.10 Særlige køretøjer Hovedmål Eleven skal lære om andre køretøjer. Delmål 1.10.1 Blokvogne mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) For motordrevne blokvogne, herunder containertrucks og mobilkraner, hvortil der også kræves kørekort til lastbil (kategori C), gælder særlige regler for indretning, udstyr, vægt, dimensioner og hastighed. 1.11 Lastbilens betjeningsudstyr 1.11.1 Betjeningsudstyr Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit 1.1.1 »Betjeningsudstyr«. 1.12 Forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation Hovedmål Eleven skal lære om betydningen af forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation. Delmål 1.12.1 Vedligehold mv. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 1) Akutte reparationer undgås bedst ved at følge fabrikantens serviceplan for køretøjet. 2) Er der opstået fejl på køretøjet af væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet, skal det straks repareres. Bilag 4 2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ Formålet med undervisningen i de indledende øvelser er at give eleven færdighed i grundlæggende beherskelse af lastbilen ved lave hastigheder og herunder gøre eleven bekendt med lastbilens længde og bredde, særlige manøvreegenskaber, samt førerens orienteringsmuligheder ved brug af spejle. Øvelserne kan med fordel henlægges til en lukket øvelsesplads eller en del af et køreteknisk anlæg, men må ellers gennemføres på et passende roligt sted, fx et industrikvarter uden for normal arbejdstid eller en ubenyttet parkeringsplads. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende udvidede øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. De enkelte øvelser/manøvrer skal gennemføres med en lastbil, som opfylder bestemmelserne for lastbil, kategori C, i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. 2.1 Forberedelse til kørsel Hovedmål Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser og placering. Delmål 2.1.1 Eftersyn, indstilling mv. Eleven skal beherske følgende færdigheder, inden kørslen påbegyndes: 1) Rengøre eventuelt duggede eller tilsmudsede ruder, spejle og lygteglas. 2) Fjerne eventuelt løst liggende genstande fra instrumentbord, solskærme og pladsen under og foran førersædet. 3) Sikre sig, at der ikke er monteret genstande, der tager udsynet gennem ruderne. 4) Betjene dørenes lukke- og låsetøj, herunder sikre, at dørene er forsvarligt lukkede. 5) Indstille førersædet for at opnå bekvem kørestilling, det bedst mulige udsyn og for at kunne betjene bilens udstyr, herunder aflæse instrumenter og kontrollys. 6) Spænde og justere eventuel sikkerhedssele samt nakkestøtte. 7) Kunne frigøre sig hurtigt fra sikkerhedsselen. 8) Betjene koblings-, speeder- og bremsepedal. 9) Betjene gear og parkeringsbremse. 10) Betjene kontakter til tilladte og påbudte lygter, ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, blæser, solskærm, varme- og ventilationsanlæg, elbagrude, anordning for spejlindstilling samt åbning af motorhjelm og tankdæksel. Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende: 11) Instrumenter, display og kontrollys. Eleven skal have kendskab til følgende: 12) Betjening af koblings-, speeder- og bremsepedal med uhensigtsmæssigt fodtøj kan medføre risiko for fejlbetjening. 2.2 Lastbilers spejle Hovedmål Eleven skal lære om korrekt indstilling af spejle samt om disses optimale anvendelse. Delmål 2.2.1 Særlige forhold Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Spejle på lastbilen er sædvanligvis konvekse (udadbuede). 2) Jo mere buet spejlet er, des større synsvinkel får man i spejlet - men samtidig bliver de ting, man ser i spejlet, »mindre«. 3) På grund af spejlets krumning er det vanskeligt at bedømme afstanden til de ting, man ser. 4) De forskellige spejle kan have forskellig krumning, hvilket yderligere vanskeliggør bedømmelse af afstand. 5) Forkert indstillede spejle nedsætter førerens mulighed for at orientere sig bagud og langs siden af lastbilen. 6) Snavsede eller revnede spejle kan nedsætte førerens orienteringsmuligheder eller give et forvrænget spejlbillede. 7) Uanset hvor godt spejlene er indstillet, vil der altid være blinde vinkler. 2.2.2 Indstilling af spejle Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Indstille førerspejle og vidvinkelspejl samt eventuelt nærzonespejl, frontspejl og blindvinkelspejl, så det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. 2) Førerspejlet på hver side indstilles således, at siden af lastbilen netop kan ses i den inderste del af spejlet (siden af lastbilen bør højst fylde 1 cm i hvert spejl), og således, at horisonten kan ses i den øverste del af spejlet. 3) Vidvinkelspejlet indstilles således, at lastbilen kun lige kan ses i den inderste del af spejlet (siden af lastbilen bør højst fylde 1 cm i hvert spejl), og således, at horisonten flugter med spejlets øverste kant. 4) Nærzonespejlet indstilles således, at siden af førerhuset netop kan ses i toppen af spejlet (siden af lastbilen bør højst fylde 1 cm i hvert spejl), og således, at synsfeltet fremefter og bagud er næsten lige store. 5) Frontspejlet indstilles således, at fronten af lastbilen netop kan ses i den øverste del af spejlet (fronten af lastbilen må højst fylde ca. 1 cm øverst til venstre i spejlet). 6) Blindvinkelspejl indstilles således, at en mindst 1 m høj genstand placeret ca. 2 m ud fra højre fordør kan ses i spejlets nederste højre hjørne. Eleven skal kunne kontrollere, at spejlene er: 7) Korrekt indstillede. 8) Rene og hele. 2.2.3 Anvendelse af spejle Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Jævnligt orientere sig i spejlene og især i højresving orientere sig flere gange før og under svingningen. 2) Være opmærksom på blinde vinkler, også de ofte store blinde vinkler, som selve spejlene danner. 3) Tjekke de skjulte områder (blinde vinkler) ved at flytte sig frem og til siden. 4) Især ved højresving i kryds hyppigt at tjekke området til højre for lastbilen ved at orientere sig ved brug af spejle og gennem forrude og sideruder. Disse færdigheder skal eleven kunne anvende i de kommende manøvrer på vej. 2.3 Igangsætning og standsning ved kørebanekant Hovedmål Eleven skal lære blød igangsætning og standsning efter omhyggelig orientering, bl.a. under hensyn til de blinde vinkler og den manglende mulighed for direkte orientering ved hoveddrejning bagud og langs lastbilens højre side. Eleven skal endvidere lære at standse eller parkere ved forlæns indkørsel til kørebanekant i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af lastbilens bredde, hjulenes placering og lastbilens længderetning i forhold til kørebanekanten. Delmål 2.3.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning Orienteringsfærdigheder Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved igangsætning og standsning: 1) Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hindringer. 2) Orientere sig bagud og langs lastbilens sider alene ved hjælp af spejle. 3) Tjekke blinde vinkler i det omfang, det er muligt. 4) Bedømme bagfrakommendes hastighed, afstand og hensigt. 5) Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed. Manøvrefærdigheder Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved igangsætning og standsning: 6) Spænde sikkerhedsselen på. 7) Starte motoren korrekt. 8) Tænde lyset. 9) Sætte i gear, give tegn med blinklys og slække parkeringsbremsen. 10) Sætte blødt i gang, køre et stykke ligeud og ophøre med tegngivning. 11) Give tegn til forlæns standsning ved kørebanekant eller anden markering med stoplys og eventuelt blinklys og bremse blødt op til standsning. 12) Standse ved kørebanekant, først med rigelig og senere med begrænset manøvreplads, og således at de højre hjul er så tæt som muligt ved kørebanekanten og står parallelt med denne. 13) Ophøre med tegngivning, sætte i frigear, standse motor og trække parkeringsbremsen. 14) Slukke lyset. 2.4 Højresving om hjørner Hovedmål Eleven skal lære forlæns og baglæns højresving med jævn hastighed om hjørner under omhyggelig orientering. Eleven skal opnå sikker færdighed i korrekt placering før og under svingningen, orientering i spejle, korrekt ratbetjening og sikker fornemmelse for hjulenes placering. Såfremt det er hensigtsmæssigt for en bekvem afvikling af øvelsen, kan venstresving indgå. Delmål 2.4.1 Færdigheder ved svingning Orienteringsfærdigheder Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved højresving: 1) Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hindringer. 2) Orientere sig bagud langs lastbilens sider alene ved hjælp af spejle og herunder skifte mellem flere spejle. 3) Tjekke blinde vinkler i det omfang, det er muligt. Under baglænskørsel kan man med fordel åbne sideruderne for også at orientere sig efter lyde. Manøvrefærdigheder Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved forlæns højresving: 4) Give tegn til højresving i passende afstand. 5) Tilpasse hastigheden med skift til passende gear. 6) Holde målrettet kurs og jævn hastighed frem mod hjørnet eller sidevejen. 7) Køre så tæt på kørebanekant eller kantsten (eller kantlinje) som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af lastbilen. 8) Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel. 9) Påbegynde højresvinget, hvis der er fri bane, men ved senere ratdrejning end i almindelig bil. 10) Udføre højresvinget ved at blive ved kørebanekanten (eller kantlinjen) og gøre svinget så lille som muligt (holde højre baghjul så tæt på kørebanekanten som muligt). Såfremt pladsforholdene gør det nødvendigt, bør der i god tid før svingningen trækkes til venstre. Højresvinget skal så vidt muligt afsluttes i højre kørebanehalvdel. Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved baglæns højresving på steder, hvor det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel: 11) Baglænskørsel foretages med meget lav hastighed. 12) Give tegn til højresving i passende afstand. 13) Køre så tæt på kørebanekant eller kantsten (eller kantlinje) som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af lastbilen. 14) Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel. 15) Begynde ratdrejning, hvis der er fri bane, umiddelbart før baghjulene er ud for hjørnets eller hjørnerundingens begyndelse. 16) Udføre højresvinget ved at lade højre baghjul følge kørebanekant (eller kantlinje) eller kantsten så tæt som muligt. 17) Begynde opretning ved modsat ratdrejning lige før hjørnets eller hjørnerundingens afslutning, så lastbilen holder retlinet kurs langs kørebanekanten på den vej, der svinges ind på. 2.5 Baglænskørsel med målbremsning Hovedmål Eleven skal lære at holde retlinet kurs under baglænskørsel ligeud og ved grundig orientering i spejle alene. Eleven skal endvidere ved målbremsning opnå sikker fornemmelse for lastbilens længde. Delmål 2.5.1 Orientering og bedømmelse af lastbilens længde Orienteringsfærdigheder Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved baglænskørsel med målbremsning: 1) Se bagud og langs lastbilens sider efter færdsel eller andre hindringer alene ved hjælp af spejle og herunder skifte mellem flere spejle. 2) Tjekke blinde vinkler i det omfang, det er muligt. 3) Bedømme passende afstand til markeret mål for påbegyndelse af bremsning. 4) Sikkert bedømme placering af lastbilens bagsmæk (eller eventuel anden bagest udragende del) i forhold til markeret mål. Under baglænskørsel kan man med fordel åbne sideruderne for også at orientere sig efter lyde. Manøvrefærdigheder Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved baglænskørsel med målbremsning på steder, hvor det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel: 5) Baglænskørsel foretages med meget lav hastighed. 6) Holde retlinet kurs 20-30 m under baglænskørsel. 7) Påbegynde bremsning med passende styrke og i passende afstand fra markeret mål og derpå standse med bagsmækken (eller bageste udragende del i øvrigt) højst 2 m fra et markeret mål. Bilag 5 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER Formålet med undervisningen er at sikre, at eleven i fornødent omfang stadig er i besiddelse af viden om køretøjers manøvreegenskaber, som omtalt i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 3.1 Manøvreegenskaber mv. Hovedmål Eleven skal have genopfrisket sin viden om de forskellige køretøjers manøvreegenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår med henblik på at kunne opfatte og bedømme faremomenter i færdslen og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 3.1.1 Generelt om forskellige køretøjers manøvreegenskaber mv. Repetition af delmålene i 3.1.1-3.2.7 i undervisningsplan for kategori B. Bilag 6 4. TRAFIKANTADFÆRD Formålet med undervisningen er at sikre sig, at eleven i fornødent omfang stadig er i besiddelse af viden om trafikantadfærd, som omtalt i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. 4.1 Trafikantadfærd mv. Hovedmål Eleven skal have genopfrisket sin viden om de forskellige grundlæggende psykologiske forhold vedrørende ens egen og andre trafikanters adfærd, lovbestemmelserne om bilisters køreevne og helbred og om at vise særligt hensyn til andre trafikanter med henblik på at kunne opfatte og bedømme faremomenter i færdslen og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 4.1.1 Opfattelse, reaktion, syn, helbred, andre trafikanter samt adfærd og holdninger mv. Repetition af delmålene i 4.1.1-4.7.4 i undervisningsplan for kategori B. Bilag 7 5. VEJFORHOLD Formålet med undervisningen er at sikre, at eleven i fornødent omfang stadig er i besiddelse af viden om vejforhold, som omtalt i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. 5.1 Vejforhold mv. Hovedmål Eleven skal have genopfrisket sin viden om risikoforhold ved vejene med henblik på at kunne opfatte og bedømme faremomenter i færdslen og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 5.1.1 Risikoforhold og vejenes sikkerhedsmæssige udformning mv. Repetition af delmålene i 5.1.1-5.2.6 i undervisningsplan for kategori B. Bilag 8 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED LASTBILER, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING Formålet med undervisningen er at gøre eleven bekendt med nogle generelle lovbestemmelser for kørsel med lastbiler som supplement til de bestemmelser, der gælder for kategori B. Eleven skal gøres bekendt med lovbestemmelserne for lastbilers dimensioner, vægt og belæsning samt for afmærkning af gods. Eleven skal endvidere gøres bekendt med bestemmelserne for køre- og hviletid, godskørsel samt supplerende uddannelse. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 6.1 Anvisninger for færdslen Hovedmål Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for kørsel med lastbiler gælder, herunder de forpligtigelser, som lovbestemmelserne medfører, og at man i øvrigt skal rette sig efter vejafmærkning i form af færdselstavler mv. samt politiets anvisninger. Delmål 6.1.1 Færdselslovens gyldighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneler, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. 2) Lastbiler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter. 3) Trafikministeren kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold midlertidigt forbyde færdsel med tunge køretøjer. Meddelelser herom gives i pressen. 4) Kørsel med blokvogn i belæsset stand og kørsel med mobilkran må kun ske med politiets tilladelse. 6.1.2 Anvisninger for kørslen Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler: 1) »Lastbil forbudt« (C 23,1). 2) »Kørsel med farligt gods (over frimængden) forbudt« (C 23,3). 3) »Totalvægt« (C 31). 4) »Totalvægt af vogntog« (C 32). 5) »Akseltryk« (C 35). 6) »Bogietryk« (C 36). 7) »Vognbredde« (C 41). 8) »Vognhøjde« (C 42). 9) »Vognlængde« (C 43). 10) »Elektrificeret bane« (UA 73). 11) »Undertavler« (U 4). 12) »Anbefalet rute for lastbiler« (E 22,1). 13) »Anbefalet rute med køretøjer med farligt gods (over frimængden)« (E 22,2). 14) »Miljøzone« (UC 23) angiver, at hovedtavlen ikke gælder for køretøjer med miljøzonemærke. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven kunne genkende betydningen af de anvisninger, som fremgår af afsnit 6.1.2, herunder kunne efterleve betydningen af disse. I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B. 6.1.3 Kørekortkategori og førerret Eleven skal kunne angive indholdet af, at kørekortkategori C giver ret til at føre følgende køretøjer: 1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. 2) Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. 3) Vogntog bestående af en lastbil som nævnt i nr. 1 eller en personbil som nævnt i nr. 2 og et påhængs­køretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 4) Motordrevet blokvogn. 5) Kørekort til kategori C kan udstedes til personer, der er fyldt 21 år. 6) Der gælder særlige alderskrav for:
  16. a)Personer, der er ansatte, værnepligtige eller frivillige i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet.
  17. b)Mekanikere, mekanikerlærlinge eller lignende.
  18. c)Indtil alderskravet på 21 år er opfyldt, må der alene føres køretøjer i tjenesten/beskæftigelsen.
  19. d)Personer, der erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 6.2 Dimensioner, personer og gods samt særlige forhold mv. Hovedmål Eleven skal lære om lovbestemmelser og forhold vedrørende lastbilens dimensioner og om personer og gods mv. Eleven skal endvidere repetere lovbestemmelser og forhold om signal- og tegngivning, brug af lys, færdselsulykke, forsikringspligt og overladelse af køretøj til andre. Delmål 6.2.1 Lastbilers bredde Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) En lastbil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m. Kølevogne med kølekasser, der har svære sidevægge, må dog være indtil 2,6 m. Bredden måles over de dele, der rækker længst ud til hver side, dog bortset fra fx udvendige spejle og sideblinklygter mv. 2) Ved kørsel med en lastbil på en smal vej skal man være særlig opmærksom på anden færdsel, holde så langt til højre som muligt og om nødvendigt standse, så andre kan komme forbi. 6.2.2 Lastbilers længde Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) En lastbil må med eller uden læs ikke være længere end 12 m. Længden måles over de dele, der rækker længst fremad og bagud, dog bortset fra fx tilkoblingsanordninger. 2) Ved kørsel med gods, der rækker mere end 2 m ud over lastbilens forreste del, skal føreren ledsages af en hjælper, der kan stå ud af lastbilen og ved vejkryds, jernbaneoverkørsler og lignende vanskelige steder vejlede føreren og advare andre trafikanter. 6.2.3 Lastbilers højde Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) En lastbil må med eller uden læs ikke være højere end 4 m. Højden måles lodret fra kørebanen til den del, der rækker højst op, dog bortset fra fx en antenne. 2) Uanset højden skal føreren sikre sig, at kørsel under broer, ledninger og lignende kan ske uden fare eller ulempe. 6.2.4 Lastbilers vægt Eleven skal kunne angive betydningen af følgende udtryk: 1) Lastbilens akseltryk er det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på den pågældende aksel eller bogie. 2) Lastbilens tilladte totalvægt er den ved registreringen størst tilladte vægt af lastbilen med driftsmidler, fører og last. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) En lastbils totalvægt og akseltryk må ikke overstige, hvad der er anført i registreringsattesten. 4) Lastbiler skal på begge sider være forsynet med en påskrift, der angiver størst tilladte totalvægt (T) og størst tilladte last (L) eller nyttelast (NL) . Til lasten (L) medregnes vægt af fører, passagerer, brændstof, olie og vand. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 5) Tilladt akseltryk må ikke overstige 10 tons. 6) Lastbiler i international trafik kan have et tilladt drivakseltryk på indtil 11,5 tons, hvis drivakslen er forsynet med tvillingmonteret hjul og vejvenlig affjedring. 7) Ved tilladt totalvægt skal mindst 20 % heraf hvile på de styrende aksler. 8) Lastbilens tilladte totalvægt må dog ikke overstige følgende grænser:
  20. a)lastbil med 2 aksler: 18 tons,
  21. b)lastbil med 3 aksler: 24 tons, dog op til 26 tons i international trafik, og
  22. c)lastbil med 4 eller flere aksler: 29,5 tons eller 32 tons, såfremt særlige krav er opfyldt. 9) Lastbiler, der er godkendt til international trafik, skal, når de alene anvendes i national trafik, overholde de nationale vægtgrænser. Dispensationer Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 10) Politiet kan give transporttilladelse til transport af gods, der overskrider bestemmelserne for lastbilers største bredde, længde og højde, hvis en transport ikke med rimelighed kan kræves gennemført på anden måde. I disse tilfælde gælder der særlige regler for afmærkning. Politiets skriftlige tilladelse skal medbringes under kørslen. 11) Transport af særligt omfangsrigt eller tungt gods på blokvogn (særtransport) kræver særlig transporttilladelse, der udstedes af politiet. Tilsvarende regler gælder for kørsel med mobilkran. 6.2.5 Personer og gods Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Personer og gods skal være anbragt, så føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere lastbilen. 2) Der må ikke være så mange personer i lastbilen, og de må ikke være anbragt således, at det er farligt for dem selv eller andre. 3) Monterede sikkerhedsseler skal anvendes. Der må ikke befordres flere personer i lastbilen end antallet af sæder med sikkerhedsseler. Dette gælder ikke ældre lastbiler, hvor der ikke er monteret sikkerhedsseler. 4) Gods må ikke dække blinklys, lygter og nummerplade, ikke støje unødigt, danne røg eller støv i forstyrrende omfang, ikke slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. 5) Dyr skal transporteres således, at de ikke udsættes for unødig lidelse. De skal have tilstrækkelig plads og fornøden ventilation samt beskyttelse mod blæst, kulde, nedbør og sol. For transport af dyr gælder særlige bestemmelser om transportens gennemførelse og lastbilens indretning. 6) Ved transport af større dyr skal lastbilen sædvanligvis være godkendt af en synsvirksomhed. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle retningslinjer for sikker anbringelse og transport af gods: 7) Godset skal sikres mod fremadskridning ved opbremsning. 8) Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tungeste placeres nederst på ladet og så tæt som muligt til ladets midterlinje. 9) Endvidere skal godset læsses op ad lastbilens forsmæk, medmindre det medfører for stort forakseltryk. I så fald placeres godset længere tilbage på ladet og sikres ved afstivning frem til forsmækken. I alle tilfælde skal det dog sikres, at mindst 20 % af den faktiske totalvægt hviler på de styrende aksler, samt at tilladt bagakseltryk ikke overskrides. I denne forbindelse skal man være opmærksom på ladets placering i forhold til lastbilens aksler, herunder placering af veksellad. 10) Af hensyn til forsvarlig læsning må føreren være opmærksom på godsets vægt, robusthed og foranderlighed over for temperatursvingninger samt emballagens styrke og bestandighed over for fugt. 11) På et glat eller fugtigt lad bør fx lægges strøer af træ for at modvirke, at godset skrider under kørslen eller påvirkes af fugt. 12) Transport af farligt gods skal gennemføres efter særlige regler. 13) Køretøjer på lad skal sikres ved, at parkeringsbremsen er trukket, og at køretøjet er sikret med klodser eller kiler og surring. 14) Tromler, tønder og lignende rullende gods læsses så vidt muligt stående på højkant og sikres ellers mod rulning med klodser eller kiler samt surring. Afstivning er nødvendig, hvis for-, side- og bagsmæk ikke kan modstå tryk fra godset ved forskubning under kørslen. 15) Stykgods skal normalt sikres mod forskubning med fx kroge eller gjorde og ved udfyldning af mellemrum med bølgepap, tæpper eller lignende. Højt pallegods bør læsses, så det hælder lidt indad mod ladmidten fra begge sider. 16) Binding af læs med surringsreb skal foretages med korrekte knob om bindekroge, bøjler eller lignende. 17) Sten, grus og andet løst materiale skal sikres mod at falde af under kørslen. Hvis materialet støver eller på anden måde forurener, skal det dækkes med presenning. 18) Presenninger kan ikke i sig selv anvendes til sikring eller surring, men bruges alene til at beskytte godset mod vind og vejr. Tildækning med presenning og binding skal foretages, så vinden hindres i at puste presenningen op, løsne den og få den til at blafre til fare for andre trafikanter. Afmærkning af gods Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 19) Gods, der rækker mere end 1 m ud over lastbilens forreste eller bageste punkt eller mere end 15 cm ud over lastbilens side, skal afmærkes. 20) Afmærkningen af godset foretages med en hvid cylinder med mindst to røde reflekterende striber. Cylinderen skal være mindst 30 cm høj og have en diameter på mindst 10 cm. Ved ikke-erhvervsmæssig transport af gods uden for lygtetændingstiden kan afmærkningen dog ske med lys klud eller lignende. 21) I lygtetændingstiden skal afmærkningen ved enhver form for transport desuden foretages med lygter, der lyser rødt bagud og hvidt fremad, og som er tydeligt synlige i mindst 300 m’s afstand. 22) Afmærkningen skal anbringes på den del af godset, der rækker længst ud over lastbilen og så lavt som muligt, dog ikke lavere end 35 cm. Afmærkningen skal endvidere anbringes, så føreren har tilstrækkeligt udsyn, og så den ikke er til fare for andre trafikanter. 6.2.6 Signalgivning, tegngivning og brug af lys Repetition efter afsnit 6.2.3, 6.2.4 og 6.2.5 i undervisningsplan for kategori B. 6.2.7 Motorstop og slæbning mv. Repetition efter afsnit 6.2.8 i undervisningsplan for kategori B. 6.2.8 Færdselsulykke Repetition efter afsnit 6.2.9 i undervisningsplan for kategori B. 6.2.9 Forsikringspligt Repetition efter afsnit 6.2.10 i undervisningsplan for kategori B. 6.2.10 Overladelse af køretøj til andre Repetition efter afsnit 6.2.11 i undervisningsplan for kategori B. 6.3 Køre- og hviletidsbestemmelser samt anvendelsen af kontrolapparatet Hovedmål Eleven skal have generel viden om køre- og hviletidsbestemmelserne samt kunne betjene kontrolapparatet korrekt. Delmål 6.3.1 Køre- og hviletidsbestemmelserne Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser om køre- og hviletid: Køretid 1) Køretid er den tid, der af et kontrolapparat registreres som kørsel. 2) Den daglige køretid mellem to daglige hviletider må ikke overstige 9 timer. To gange i løbet af en uge kan den daglige køretid sættes op til højst 10 timer. 3) Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer. 4) Summen af køretiderne i 2 på hinanden følgende uger må ikke overstige 90 timer. Køretid uden pause 5) En køretid uden pauser må højst være 4 ½ time, hvorefter der skal holdes en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre føreren påbegynder en hviletid. 6) Denne pause kan erstattes af en pause på mindst 15 minutter efterfulgt af en pause på mindst 30 minutter fordelt over kørselsperioden. Der kan ikke byttes om på rækkefølgen af pauserne. Ved to-mandsbetjening kan pausen afholdes i et kørende køretøj. 7) Føreren må ikke udføre kørsel eller andet arbejde i løbet af denne pause, som udelukkende skal benyttes til rekreation. Hviletid 8) Inden for ethvert tidsrum af 24 timer efter afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal føreren have afholdt en regulær daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer (regulær daglig hviletid). 9) Den regulære daglige hviletid kan tages i 2 perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst 3 sammenhængende timer og den anden på mindst 9 sammenhængende timer. 10) Hviletiden kan nedsættes til mindst 9 sammenhængende timer (reduceret daglig hviletid) op til 3 gange mellem to ugentlige hviletider. 11) Hvis der er flere førere i køretøjet under hele kørslen (dog bortset fra den første time), skal hver fører have en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer inden for en periode på 30 timer. 12) En regulær daglig hviletid, der holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, må højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. Føreren skal have adgang til en køje eller liggeplads. 13) I to på hinanden følgende uger skal føreren afholde mindst:
  23. a)2 regulære ugentlige hviletider, som hver er på mindst 45 timer, eller
  24. b)en regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer og en reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer. 14) Den reducerede tid, på fx 21 timer (regulær ugentlig hviletid på 45 timer minus reduceret ugentlig hviletid på 24 timer) skal kompenseres med et tilsvarende hvil, der skal afholdes samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge. 15) Hvil, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, skal afholdes i forlængelse af en anden hviletid på mindst 9 timer. I eksemplet med en reduceret ugentlig hviletid på 24 timer skal kompensationen mindst udgøre 30 timer (reduktionen på 21 timer plus 9 timer). 16) En ugentlig hviletid skal starte senest ved afslutningen af 6 på hinanden følgende 24 timers perioder efter afslutningen af den foregående ugentlige hviletid. 17) Daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemstedet, kan afholdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille. 6.3.2 Anvendelse af kontrolapparatet Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser om kontrolapparatet: 1) Kontrolapparatet kan enten være analogt med diagramark eller digitalt med førerkort. Et analogt kontrolapparat registrerer førerens aktiviteter på et diagramark. Et digitalt kontrolapparat registrerer førerens aktiviteter dels på et førerkort, dels i kontrolapparatet. 2) I visse særlige tilfælde, fx beskadigelse eller tyveri af førerkortet, kan det være nødvendigt at anvende en udskrift fra det digitale kontrolapparat til registrering af førerens aktiviteter. 3) Diagramark/førerkort skal anvendes hver dag fra det øjeblik, køretøjet overtages, og indtil afslutningen af den daglige arbejdsperiode. 4) Anvendes diagramark skal der anvendes et ark, der passer til kontrolapparatet. Det sikres ved at se på de trykte numre på bagsiden af diagramarket, hvor et nummer skal svare til nummeret på kontrolapparatets typeskilt. 5) Inden diagramarket sættes i kontrolapparatet, skal føreren på letlæselig og tydelig måde anføre følgende oplysninger på arket:
  25. a)Efternavn og fornavn. Det er ikke tilstrækkeligt at anføre initialer, og stempel må ikke anvendes.
  26. b)Startdato og startsted. Startsted kan angives enten med landekode (fx DK) eller land (fx Danmark) eller bynavn (fx Esbjerg).
  27. c)Registreringsnummer på det køretøj, som skal anvendes. Ved skift af køretøj i arbejdsperioden skal registreringsnummeret for hvert af de efterfølgende køretøjer anføres i rækkefølge på bagsiden af arket.
  28. d)Kilometerstand på starttidspunktet. Ved skift af køretøj i arbejdsperioden skal det første køretøjs slutkilometer anføres på forsiden, og det nye køretøjs startkilometer anføres på bagsiden sammen med det nye registreringsnummer.
  29. e)Tidspunktet for skift af køretøj. Tidspunktet anføres på bagsiden af diagramarket. 6) Slutdato og slutsted samt kilometerstand skal anføres på diagramarket, når det ikke skal anvendes mere. 7) Føreren skal betjene kontrolapparatets indstillingsknapper sådan, at alle tidsgrupper (køretid, andet arbejde, rådighedstid og hvil) registreres, og at førerens aktiviteter tydeligt kan ses på diagramark/data på førerkort og i det digitale kontrolapparat samt på eventuelle udskrifter. 8) Diagramarket må først udskiftes ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode. Diagramarket må dog udtages ved skift af køretøj, eller når diagramarket ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj. 9) Førerkortet må først udtages ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode. Førerkortet kan dog udtages ved skift af køretøj, eller når førerkortet ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj. 10) Diagramarket må højst sidde i kontrolapparatet i 24 timer. 11) Diagramark/førerkort og alle manuelle registreringer og udskrifter for den pågældende dag og de forudgående 28 kalenderdage skal medbringes under kørslen og skal på forlangende forevises til politiet. 12) Opstår der driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion af kontrolapparatet, skal føreren på diagramarket eller på et særligt ark, der vedlægges enten diagramarket eller førerkortet, anføre alle de oplysninger, som kontrolapparatet ellers ville have registreret. 6.4 Godstransport mv. Hovedmål Eleven skal have viden om, hvorledes et vejkort aflæses. Eleven skal endvidere have viden om, reglerne for udførelse af godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel) og firmakørsel. Delmål 6.4.1 Vejkort Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Vejkort skal kunne anvendes ved planlægning af transporter på en sikker og forsvarlig måde. 6.4.2 Godskørsel for fremmed regning og firmakørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende vedrørende godskørsel: 1) Den, der udfører godskørsel for fremmed regning med et dansk registreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons, skal have tilladelse hertil. 2) Tilladelsen gælder for et motorkøretøj eller vogntog. Visse lastbiler er dog undtaget fra tilladelseskravet, eksempelvis højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner. 3) Udførelse af godskørsel for fremmed regning i udlandet kan kun ske på grundlag af en af Trafikstyrelsen udstedt særlig tilladelse til international godskørsel. 4) Enhver lastbil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons, der anvendes til kørsel for egen regning, skal anmeldes til firmakørsel til en nummerpladeekspedition på et skattecenter. Registreringsattesten skal medbringes i lastbilen under kørslen. 5) International firmakørsel er reguleret forskelligt fra land til land, men er ofte undtaget fra kravet om en særlig tilladelse til international godskørsel. 6) Motorkøretøjer eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons, der anvendes til godskørsel for fremmed regning eller firmakørsel, skal være forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af lastbilen. Føreren har ansvaret for, at varemodtagelse, transport og levering følger de aftalte betingelser, herunder medbringe de relevante transportdokumenter. 6.5 Supplerende uddannelse Hovedmål Eleven skal lære, hvornår der kræves supplerende uddannelse ud over kørekort. Delmål 6.5.1 Kvalifikationsbeviser mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Førere af lastbiler, der anvendes til transport af farligt gods, som overstiger visse mængder (frimængden), eller til transport af farligt gods i tanke, skal ud over kørekort være i besiddelse af et erhvervsuddannelsesbevis (ADR-kursusbevis). De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. 2) Ved erhvervsmæssig kørsel skal førere af lastbiler have erhvervet et chaufføruddannelsesbevis som dokumentation for at have gennemført en grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Føreren skal derudover gennemføre en efteruddannelse hvert femte år. Efteruddannelsen skal have en varighed af mindst 5 dage og skal gennemføres inden for en periode på 12 måneder. De nærmere bestemmelser fremgår af Trafikstyrelsens bekendtgørelse om chaufføruddannelse. 3) Førere, der transporterer dyr for en økonomisk virksomhed på afstande over 65 km, skal være i besiddelse af kompetencebevis for særlig uddannelse. 4) Førere, der betjener lastbilmonterede kraner med en læsseevne på mere end 8 tonsmeter, skal være i besiddelse af certifikat for særlig uddannelse. Det samme gælder for betjening af mobilkran. De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelse om uddannelse til krancertifikat. Bilag 9 7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ Formålet med undervisningen i de udvidede øvelser er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt samt på en energi- og miljørigtig måde at tilpasse kørslen til de skiftende risikoforhold og faremuligheder samt gældende færdselsregler på forskellige typer veje med forskellig trafiktæthed under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer. Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. De enkelte øvelser/manøvrer skal gennemføres med en lastbil, som opfylder bestemmelserne til lastbil, kategori C, i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Øvelserne/manøvrerne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse/manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene. Køreuddannelsen til kategori C forudsætter, at eleverne har kørekort til kategori B og dermed nogen kørselserfaring. Derfor anses det ikke for påkrævet at øve hver manøvre særskilt som i køreuddannelsen til kategori B. De følgende øvelser er derfor sammensat af flere manøvrer. Lærervejledningen til undervisningsplanen beskriver krav til øvelsesstrækninger til de enkelte øvelser. Da køreuddannelsen til kategori B anses for grundlæggende for uddannelsen til kategori C, er der i delmålene for de udvidede øvelser på vej alene anført forhold af speciel betydning for kørsel med lastbil. Ud over dette skal undervisningen i fornødent omfang omfatte repetition af delmålene i manøvrer på vej for køreuddannelsen til kategori B. Øvelse 1 Øvelsen omfatter følgende manøvrer: 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant. 7.2 Placering under ligeudkørsel. 7.3 Hastighed under ligeudkørsel. 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning. 7.5 Vending og baglænskørsel. 7.13 Højresving i kryds (mindre veje). 7.14 Venstresving i kryds (mindre veje). Hovedmål Eleven skal lære øvelsens manøvrer. Eleven skal endvidere lære at orientere sig grundigt bagud ved hjælp af spejle samt fremad og til siderne i nødvendigt omfang. Eleven skal endvidere lære at bakke og bedømme lastbilens længde og herunder især være opmærksom på, at andre trafikanter og genstande kan overses på grund af de vanskeligere orienteringsmuligheder. Delmål 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under igangsætning og standsning ved kørebanekant: 1) Modparter er næsten udelukkende bagfrakommende. 7.1.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved igangsætning og standsning: 1) Begrænsede orienteringsmuligheder fra førerpladsen på grund af blinde vinkler og manglende mulighed for direkte orientering bagud ved hoveddrejning. 2) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstand, især ved brug af konvekse spejle, samt bagfrakommendes eventuelle villighed til at give plads. 3) Ringe accelerationsevne. 4) Behov for stor manøvreplads. 7.1.3 Orienteringsfærdigheder Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og standsning og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Kørende og gående, der kan være skjult i blinde vinkler. 2) Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting samtidigt. Eleven skal beherske orienterings- og manøvrefærdigheder ved igangsætning, som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.3 »Igangsætning og standsning ved kørebanekant«. 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker Ulykker vedrørende placering opgøres ikke særskilt, men under manøvrer, hvori placering indgår, fx møde, overhaling og svingning. 7.2.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved placering under ligeudkørsel: 1) Fejlbedømmelse af lastbilens bredde med risiko for at komme for tæt på trafikanter i vejsiden eller køre ud i blød rabat mv. 2) Fejlbedømmelse af lastbilens højde ved kørsel under broer mv. 3) Risiko for, at lastbilen kommer ud over vejkanten på grund af førerens uopmærksomhed. 7.2.3 - 7.2.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder Repetition af delmålene i 7.2.3 - 7.2.4 i undervisningsplan for kategori B. 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved eneulykker: 1) Der sker en del eneulykker med lastbiler. De hænger formentlig sammen med for høj hastighed efter forholdene, men ikke nødvendigvis særlig høj hastighed, idet 1/3 af ulykkerne sker ved en hastighed under 50 km/t og 2/3 af ulykkerne sker med en hastighed over 50 km/t. 2) Træthed, spirituspåvirkning eller sygdom gør sig gældende ved omkring hver femte eneulykke. 3) Andre omstændigheder af betydning for eneulykkerne er mørke, glat eller fedtet føre samt uhensigtsmæssig anbringelse af last. 4) De fleste eneulykker sker på veje uden for byerne, og de fleste sker på lige vejstrækninger og enkelte i vejsving. 5) Ved de fleste eneulykker kommer lastbilen ud over vejkanten i højre side, og i ca. ½ af samtlige eneulykker vælter lastbilen. 7.3.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker: 1) Tendens til at undervurdere egen hastighed samt vejsvings skarphed. 2) Store køretøjers ringere køreegenskaber end fx personbilers, idet højt placeret opbygning og last medfører højt tyngdepunkt og dermed nedsat stabilitet og risiko for væltning under svingning og kørsel gennem vejsving. I øvrigt repetition af delmålene i 7.3.2 i undervisningsplan for kategori B. 7.3.3 - 7.3.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder Eleven skal beherske følgende orienterings- og manøvrefærdigheder ved valg af hastighed: 1) Se efter bump. Køre væsentligt langsommere end den på stedet gældende eller angivne hastighed. I øvrigt repetition af delmålene i 7.3.3 - 7.3.4 i undervisningsplan for kategori B, bortset fra kørsel på stejlere bakker og gennem skarpere vejsving, der indgår i øvelse 3 »Kørsel uden for tættere bebygget område«. 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende hastighed: 1) Lastbiler må højst køre 70 km/t, også på motortrafikvej. 2) Lastbiler må på motorvej højst køre 80 km/t. 3) Lastbiler må i tættere bebygget område, bortset fra motorveje og motortrafikveje, højst køre 50 km/t, også på strækninger med højere lokal hastighedsgrænse. 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under vognbaneskift og sammenfletning: 1) Modparter er næsten udelukkende bilister. 7.4.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift og sammenfletning: 1) Begrænsede orienteringsmuligheder på grund af de blinde vinkler. 2) For hurtig ratbetjening fra side til side ved forceret vognbaneskift, så herredømmet mistes på grund af lastforskydning (især under kørsel med lastbiler med halvt fyldte tanke og lastbiler med ophængte dyrekroppe). 7.4.3 - 7.4.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder Repetition af delmålene i 7.4.3 - 7.4.4 i undervisningsplan for kategori B. 7.5 Vending og baglænskørsel 7.5.2 Kendskab til risikoforhold Repetition af delmålene i 7.5.2 i undervisningsplan for kategori B. 7.5.3 - 7.5.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder Eleven skal beherske orienterings- og manøvrefærdigheder ved baglænskørsel som beskrevet under indledende øvelser på vej, afsnit 2.4 »Højresving om hjørner« og afsnit 2.5 »Baglænskørsel med målbremsning«. 7.13 Højresving i kryds 7.13.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højresving i kryds: 1) Der sker temmelig mange ulykker under højresving i kryds. 2) Ved omkring halvdelen af ulykkerne er modparten en cyklist eller knallertkører, der befinder sig på lastbilens højre side, og som føreren af lastbilen klemmer eller svinger ind foran. Mange af cyklisterne befinder sig ved lastbilens højre forhjørne, når lastbilen påbegynder svingningen. De fleste af den slags ulykker sker i lysregulerede kryds med cykelsti, hvor lastbilen svinger for grønt lys efter at have holdt for rødt lys sammen med en cyklist/knallertkører. Hver 5. ulykke sker ved sammenstød med krydsende biler, cykler og knallerter. I disse tilfælde har føreren af lastbilen som regel ikke overholdt sin vigepligt. 3) Enkelte ulykker sker ved, at en bagfrakommende bil påkører lastbilen, der sætter hastigheden ned eller standser i forbindelse med svingningen til højre. 4) Nogle ulykker sker ved påkørsel af fodgængere, der krydser den kørebane, lastbilen svinger ind på. 7.13.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving: 1) For høj hastighed før og under svingningen, så orienteringen bliver mangelfuld. 2) Mangelfuld orientering om bagfrakommende cyklister og knallertkørere på højre side af lastbilen. 3) Tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys som tegn på fri bane til højresving. 4) Fejlagtig bedømmelse af krydsende færdsels hastighed og afstand fra krydset. 5) Mangelfuld eller forkert orientering efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere samt fodgængere, der kommer ud i det lysregulerede kryds, efter der har været grønt i nogen tid. 6) Mangelfuld bedømmelse af fri manøvreplads i forhold til modkørende og bagfrakommende, især hvis lastbilen har stort overhæng bagtil, og svingningen skal foretages ind på en smal vej. 7) For høj hastighed under svingningen, så lastbilen kommer over i modkørendes vognbane på den vej, der svinges ind på, eller herredømmet mistes på grund af lastforskydning (især under kørsel med lastbiler med halvt fyldte tanke, betonkanoner, lastbiler med ophængte dyrekroppe osv.). 8) Mangelfuld orientering om krydsende fodgængere på vejen, der svinges ind på. 9) Baglæns højresving fra mindre til mere befærdet vej. 7.13.3 Orienteringsfærdigheder Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Eventuelle cyklister og knallertkørere, der holder ved stoplinen på højre side af lastbilen. 2) Eventuelt bagfrakommende cyklister og knallertkørere på højre side af lastbilen på kørebanen eller cykelstien. 3) Eventuelle cyklister, knallertkørere og fodgængere, der kommer ud i det lysregulerede kryds, efter der har været grønt lys i nogen tid. 4) Tegn på, at fodgængere vil krydse den kørebane, der svinges ind på. 5) Eventuelt bagfrakommende bilister, der ikke er opmærksomme på nedsættelse af hastigheden før svingningen. I øvrigt repetition af delmålene i 7.13.3 i undervisningsplan for kategori B. Eleven skal beherske orienteringsfærdigheder ved højresving, som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.4 »Højresving om hjørner« og afsnit 2.2.3 »Anvendelse af spejle«, samt følgende: 6) Ved fremkørsel mod kryds orientere sig grundigt gennem ruder og i spejle (og ved hjælp af eventuelt kamera, sensorer mv.) efter cyklister og knallertkørere, der ligeledes er på vej frem mod krydset. 7) Fortsat holde sig orienteret gennem ruder og i spejle (og ved hjælp af eventuelt kamera, sensorer mv.) om eventuelle cyklister og knallertkørere til højre for lastbilen, mens man holder for rødt lys. 8) Orientere sig grundigt om færdsel og andre hindringer også ved fremkørsel for grønt lys. 9) Bedømme pladsforholdene til manøvrens udførelse, herunder kørebanens bredde og trafiktætheden med henblik på eventuel anvendelse af tilstødende vognbane eller overskridelse af vejmidte på den vej, man kommer fra eller skal svinge ind på. 10) Bedømme bagfrakommendes hastighed, afstand og hensigt. 11) Orientere sig om krydsende fodgængere og modkørende på den vej, der svinges ind på. 7.13.4 Manøvrefærdigheder Eleven skal beherske manøvrefærdigheder ved forlæns og baglæns højresving, som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.4 »Højresving om hjørner«, samt følgende: 1) Hvor højresving udføres ved først at trække til venstre på kørebanen, skal denne manøvre udføres i god afstand fra sidevejen med efterfølgende tegngivning til højresving. 2) Foretage højresvinget med passende lav hastighed og eventuelt standse op før krydsning af cyklisternes bane for at give sig tilstrækkelig tid til grundig orientering. I øvrigt repetition af delmålene i 7.13.4 i undervisningsplan for kategori B. 7.14 Venstresving i kryds 7.14.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds: 1) Der sker mange ulykker under venstresving i kryds. 2) Enkelte ulykker sker ved, at bagfrakommende biler og motorcykler påkører lastbilen, der sætter hastigheden ned eller standser i forbindelse med svingningen eller begynder at svinge. 3) Hver tredje ulykke sker, fordi lastbilen svinger til venstre ind foran en modkørende bil, der skal ligeud i krydset. 4) Ca. 2/3 af ulykkerne sker ved påkørsel af krydsende færdsel. Her er det i langt de fleste tilfælde lastbilen, der har ubetinget vigepligt. De fleste modparter er krydsende biler, men tohjulede trafikanter forekommer også i en del tilfælde. 7.14.2 Kendskab til risikoforhold Repetition af delmålene i 7.14.2 i undervisningsplan for kategori B. 7.14.3 Orienteringsfærdigheder Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved venstresving i kryds: 1) Orientere sig i højre spejl. I øvrigt repetition af delmålene i 7.14.3 i undervisningsplan for kategori B. 7.14.4 Manøvrefærdigheder Repetition af delmålene i 7.14.4 i undervisningsplan for kategori B. Øvelse 2 Øvelsen omfatter følgende manøvrer: 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv. 7.7 Møde. 7.8 Kørsel foran eller efter andre. 7.11 Fremkørsel mod kryds. 7.12 Ligeudkørsel i kryds. 7.13 Højresving i kryds. 7.14 Venstresving i kryds. 7.15 Kørsel i rundkørsel. Hovedmål Eleven skal gradvis lære de mere krævende manøvrer, men på dette trin i uddannelsen under forholdsvis enkle og ukomplicerede vej- og færdselsforhold. Øvelsen gennemføres derfor fortrinsvis på mindre befærdede veje. Der skal dog lægges vægt på en omhyggelig udførelse af alle anførte orienterings- og manøvrefærdigheder også som forberedelse til den senere kørsel under mere komplicerede forhold. Delmål 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under kørsel forbi holdende og gående mv.: 1) Ca. halvdelen af ulykkerne er direkte påkørsel af en holdende personbil eller lastbil, som regel i vejens højre side. 2) Andre modparter er fodgængere, der træder ud på kørebanen. 7.6.2 Kendskab til risikoforhold Repetition af delmålene i 7.6.2 i undervisningsplan for kategori B. 7.6.3 - 7.6.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder Repetition af delmålene i 7.6.3 - 7.6.4 i undervisningsplan for kategori B. 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved mødeulykker: 1) Der sker mange ulykker i forbindelse med møde, ofte på smalle, to-sporede veje. 2) Omkring halvdelen af ulykkerne sker som frontal kollision med modkørende i lastbilens egen vognbane. 3) Ca. 30 % af ulykkerne sker som frontal kollision med modkørende midt på kørebanen eller i de modkørendes vognbane. Modparterne er først og fremmest person- og varebiler. 4) Kun en lille del af ulykkerne sker i forbindelse med overhaling. 7.7.2 Kendskab til risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde: 1) Modkørende bilister, som overskrider vejmidten og ikke er opmærksomme på lastbilen. 2) Lastbilers forholdsvis store bredde, der øger risikoen for mødeulykker på smalle veje. 3) Lastbilers størrelse, som ved højere hastighed frembringer kraftigt vindtryk og læ i sidevind, hvorved modkørendes styring eller kurs påvirkes. 4) Lastbilers slingretendens på grund af sidevindsfølsomheden under kørsel i ubelæsset stand med høj rigning. 5) Lastbilers almindelige retningsstabilitet under skarpere svingning. 6) Større lastbiler kan alene ved størrelsen og motorlarmen virke skræmmende. 7) Længere tids monoton kørsel kan medføre, at opmærksomhedsniveauet falder. 8) Træthed, sygdom, betjening af apparater, anvendelse af mobiltelefon/samtaleanlæg eller lignende går ud over opmærksomhedsniveauet. 9) For høj hastighed i forhold til kørebanens bredde eller eventuelt nedsat vejgreb. 10) Lastbilførerens manglende overholdelse af hastighedsgrænserne. 7.7.3 Orienteringsfærdigheder Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Forudse, at modkørende, der har en usikker eller slingrende kørsel, kan overskride vejmidten. 2) Indsnævret kørebane, vejsving og bakker forude. 3) Vejrforhold og især glat eller fedtet føre, der kan bevirke, at modkørende eller man selv kommer over vejens midte. 4) Hindringer, herunder også langsomt kørende og

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.