idende A 2014-12-16 Nej MARGRETHE R. Benny Engelbrecht Givet på Christiansborg Slot Skattemin., j.nr. 09-0217755 Skatte- og Vækstministeriet Skatteministeriet Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Bestemmelserne i protokol af 10. oktober 2013 til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, og protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten, hvilke begge blev undertegnet i København den 8. marts 1989, jf. bilag 1, gælder her i landet. § 2. Loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor protokollen som nævnt i § 1 ifølge artikel 3 træder i kraft. Skatteministeren bekendtgør tidspunktet for lovens ikrafttræden. Under Vor Kongelige Hånd og Segl Bilag 1 PROTOKOL TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN INDIEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER OG PROTOKOLLEN MED BESTEMMELSER TIL TYDELIGGØRELSE AF OVERENSKOMSTEN, HVILKE BEGGE BLEV UNDERTEGNEDE I KØBENHAVN DEN 8. MARTS 1989. Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering; Som ønsker at indgå en protokol (herefter omtalt som »ændringsprotokol«) til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter og protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten, hvilke begge blev undertegnede i København den 8. marts 1989 og som trådte i kraft den 13. juni 1989 (herefter omtalt som henholdsvis »overenskomsten« og »protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten«); Er blevet enige om følgende bestemmelser, der skal have virkning mellem Danmark og Indien og i overensstemmelse med den protokol, der blev undertegnet i København den 8. marts 1989 om udvidelse af overenskomsten til i sin helhed at gælde for Færøerne, til også at have virkning mellem Færøerne og Indien: Artikel 1 Overenskomstens artikel 26 ophæves og erstattes af følgende artikel: »Artikel 26 Udveksling af oplysninger 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter eller attesterede kopier af dokumenterne), som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder deraf, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2. 2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelse af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller retsafgørelser. Uanset det foran anførte kan oplysninger, som en kontraherende stat har modtaget, anvendes til andre formål, når disse oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål i henhold til lovgivningen i begge kontraherende stater, og forudsat at den kompetente myndighed i den stat, der giver oplysningerne, giver tilladelse hertil. 3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.