1485 Lovtidende A 2014-12-23 Nej MARGRETHE R. Benny Engelbrecht Givet på Fredensborg Slot Skattemin., j.nr. 12-0188011 Skatte- og Vækstministeriet Skatteministeriet Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Aftale af 23. oktober 2014 mellem Danmark og Færøerne om ændring af protokollen til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, jf. bilag 1, gælder i Danmark. § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2015. Under Vor Kongelige Hånd og Segl Bilag 1 Aftale mellem Danmark og Færøerne Den danske regering og det færøske landsstyre, der ønsker at indgå en aftale om ændring af Overenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for så vidt angår forholdet mellem Danmark og Færøerne, er blevet enige om følgende: Artikel 1 Bestemmelserne i punkt VII i Protokollen til Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter ophæves og erstattes af følgende: »VII. Til artikel 18 Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende: 1. Sociale pensioner og andre sociale sikringsydelser kan kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. 2. Pensioner og andre lignende vederlag, som ikke er omfattet af stk. 1, og som hidrører fra den ene del af riget og udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, hvad enten det sker for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kan kun beskattes i den anden del af riget, jf. dog stykke 3 og 4. 3. Pensioner og andre lignende vederlag som nævnt i stykke 2 kan dog også beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.