← Danmark

lta/2014/281

Obsah (12)§ 373§ 131§ 190§ 10§ 55§ 70§ 50§ 53§ 56§ 148§ 139§ 132

BEK H#LOKDOK04 B B20140028105 BP000876 162328 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. 2014 2014-03-26 2014-03-28 2024-06-07 Historic 281 Lovtidende A 2014-03-28 2024-05-28 31986L0635 32004L0025 32004L0109 32011L0089 32013L0036 A20230173129 2023-12-05 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed A20240023129 2024-03-01 Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. B20160070705 2016-06-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. B20170104305 2017-09-05 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. B20180144105 2018-12-03 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. B20200159305 2020-11-09 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. B20230011605 2023-01-27 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. Nej Ulrik Nødgaard Flemming Petersen Finanstilsynet Erhvervs-

Vækstmin.,\n Finanstilsynet, j.nr. 152-0012 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

fondsmæglerselskaber m.fl. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers

andre penge-

finansieringsinstitutters årsregnskaber

konsoliderede regnskaber EF-Tidende 1986, L 372, side 1, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF

2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, L 326, side 113, samt dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

om tilsyn med kreditinstitutter

investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF

om ophævelse af direktiv 2006/48/EF

2006/49, EU-Tidende L 176, side 338. I medfør af § 188, stk. 3, § 192, § 196, stk. 1-3, § 341, stk. 4,

§ 373, stk.

4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

  1. juli 2013, som ændret ved lov nr. 268 af
  2. marts 2014,

§ 131, stk.

6,

§ 190, stk.

4, i lov nr. 598 af

  1. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved lov nr. 268 af
  2. marts 2014, fastsættes: Afsnit I Anvendelsesområde Kapitel 1 De omfattede virksomheder

rapporter § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder: 1) Pengeinstitutter. 2) Realkreditinstitutter. 3) Fondsmæglerselskaber. 4) Investeringsforvaltningsselskaber. 5) Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der ikke er selvforvaltende,

som har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. 6) Sparevirksomheder. 7) Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. 8) Danmarks Skibskredit A/S. Stk. 2. Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board

godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder. § 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde

offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed,

en halvårsrapport. Års-

halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 136-139. Stk. 2. Års-

halvårsrapport skal være affattet på dansk eller engelsk. § 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som års- eller halvårsrapport,

det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder. Afsnit II Årsrapporten Kapitel 2 Klassifikation

opstilling Generelle bestemmelser § 4. Balance

resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 3

4, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance

resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 5

6. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde

de nævnte investeringsforvaltningsselskaber. Stk. 3. De i skemaerne i bilag 3-6 angivne poster skal anføres særskilt

i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt,

hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt,

hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster. Stk.

  1. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion. §
  2. Ved hver post i balance, resultatopgørelse

anden totalindkomst anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, ligesom oversigten over bevægelser i egenkapitalen skal være forsynet med en tilsvarende oversigt fra året før. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives

behørigt begrundes i noterne, jf. §

  1. Stk.
  2. Poster i balance

resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse for note‍oplysninger medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse. Balancen § 6. Under aktivpost 1, Kassebeholdning

anfordringstilgodehavender , hos centralbanker føres ud over lovlige betalingsmidler tillige anfordringstilgodehavender hos centralbanker

statslig postgiro i de lande, hvor virksomheden er etableret. §

  1. Under aktivpost 2, Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker , føres værdipapirer, som virksomheden har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor virksomheden er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift. §
  2. Under aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker , føres alle tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 6

§ 10nævnte tilgodehavender.

§ 9. Under aktivpost 5, Udlån

andre tilgodehavender til amortiseret kostpris , føres alle typer udlån, der måles til amortiseret kostpris, herunder tilgodehavender fra ægte købs-

tilbagesalgsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker samt margintilgodehavender i forbindelse med futures-

optionsforretninger indgået med modparter, der ikke er kreditinstitutter. Posten omfatter endvidere indlånskonti i debet, tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter hos leasinggiver, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, jf. dog § 10, samt fordringer, der ikke prissættes på aktive markeder, jf. dog §§ 7

8. Udlån

andre tilgodehavender, der måles til dagsværdi, jf. § 50, stk. 2,

§ 55føres under aktivpost 4.

Udlån

andre tilgodehavender til dagsværdi. § 10. Under aktivpost 6, Obligationer til dagsværdi , føres børsnoterede obligationer

andre fordringer, der prissættes på aktive markeder,

som måles til dagsværdi, jf. dog §

  1. Egne obligationer kan ikke indregnes som aktiv, jf. § 49, stk.
  2. Børsnoterede obligationer

andre fordringer, der prissættes på aktive markeder,

som måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost

  1. Obligationer til amortiseret kostpris. §
  2. Under aktivpost 8, Aktier m.v., føres aktier, anparter, beviser for garantkapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, bortset fra andele i tilknyttede

associerede virksomheder. § 12. Under aktivpost 11, Aktiver tilknyttet puljeordninger , føres aktiver i puljer, hvorom det gælder, at virksomheden ikke har nogen risiko. Egne aktier

egne gældsinstrumenter, som indgår i puljerne, kan ikke indgå i posten, jf. §

  1. §
  2. Under aktivpost 12, Immaterielle aktiver , føres aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger

øvrige immaterielle aktiver, herunder computersoftware. Goodwill hidrørende fra erhvervelse af en associeret virksomhed indregnes dog som en del af den associerede virksomhed under aktivpost 9, Kapitalandele i associerede virksomheder , jf. § 56, stk. 6. § 14. Under aktivpost 13, Grunde

bygninger , føres investeringsejendomme

domicilejendomme, jf. dog § 16. Posten omfatter grunde

bygninger hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager

grunde

bygninger hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. § 15. Under aktivpost 14, Øvrige materielle aktiver , føres driftsmidler, jf. dog § 16, herunder driftsmidler hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager

driftsmidler hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Posten omfatter endvidere aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler. § 16. Under aktivpost 17, Aktiver i midlertidig besiddelse , føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder

associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse

afventer salg inden for kort tid,

hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt hvis 1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne, 2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder. §

  1. Under aktivpost 18, Andre aktiver , føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter. Stk.
  2. Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger

afledte finansielle instrumenter, jf. § 41, stk.

  1. Stk.
  2. Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter

tilgodehavende udbytte. § 18. Under aktivpost 19, Periodeafgrænsningsposter, føres udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision

husleje samt forudbetalte renter. § 19. Under passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter

centralbanker , føres blandt andet kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures-

optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut. Stk.

  1. Posten omfatter prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. §
  2. Under passivpost 2, Indlån

anden gæld , føres alle indlån, herunder forpligtelser i forbindelse med ægte salgs-

tilbagekøbsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Stk. 2. Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures-

optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut. § 21. Under passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi , føres forpligtelser i henhold til børsnoterede obligationer udstedt i medfør af lov om realkreditlån

realkreditobligationer, jf. § 46, stk. 2, nr. 2. § 21 a. Under passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris , føres obligationer

andre gældsforpligtelser, for hvilke virksomheden har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder commercial paper notes, bortset fra realkreditobligationer m.v., jf. § 21,

bortset fra efterstillede kapitalindskud, jf. § 25. § 21 b. Under passivpost 6, Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser , til dagsværdi føres ikke-afledte finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, jf. § 55, stk. 1,

ikke-afledte finansielle forpligtelser omfattet af § 55, stk.

  1. Stk.
  2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 21 nævnte forpligtelser. §
  3. Under passivpost 8, Andre passiver føres øvrige passiver, der ikke henhører under andre passivposter, herunder gæld, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2, forpligtelser hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager, accept af lange remburser

en negativ dagsværdi af spotforretninger

afledte finansielle instrumenter. Stk.

  1. Posten omfatter tillige udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter. §
  2. Under passivpost 9, Periodeafgrænsningsposter, føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter

provision. § 24. Under passivposterne 10-14, Hensatte forpligtelser , føres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 66

67

§ 70, stk.

  1. Stk.
  2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. §
  3. Under passivpost 15, Efterstillede kapitalindskud , føres gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav. §
  4. Under passivpost 16, Aktiekapital/andelskapital/garantkapital , føres andele i virksomhedens egenkapital, herunder garantkapital i sparekasser, hvor sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente

indløse garantkapitalen. Renter

udbytter samt tab

gevinst vedrørende egenkapitalposter må ikke indregnes i resultatopgørelsen eller anden totalindkomst. Resultatopgørelsen § 27. Under resultatopgørelsens post 1, Renteindtægter, føres rente-

rentelignende indtægter, herunder modtaget rentelignende provision, der indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver, terminspræmie af fonds-

valutaterminsforretninger samt regulering over løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris,

hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen. Stk.

  1. Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted. §
  2. Under resultatopgørelsens post 2, Renteudgifter, føres blandt andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris,

hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen. § 29. Under resultatopgørelsens post 3, Udbytte af aktier m.v., føres udbytte

lignende indtægter af aktier

andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra investeringsforeninger. Resultat af kapitalandele i associerede

tilknyttede virksomheder, der er værdiansat efter indre værdis metode, føres under resultatopgørelsens post 12, Resultat af kapitalandele i associerede

tilknyttede virksomheder. § 30. Under resultatopgørelsens post 4, Gebyrer

provisionsindtægter , føres indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, herunder garantiprovision

forvaltningsgebyrer. § 31. Under resultatopgørelsens post 6, Kursreguleringer , føres alle værdireguleringer af aktiver

forpligtelser, der måles til dagsværdi, jf. dog § 34, valutakursreguleringer, jf. dog § 79, stk. 2, nr. 2, samt regulering af aktiver tilknyttet puljeordninger

indlån i puljeordninger. §

  1. Under resultatopgørelsens post 7, Andre driftsindtægter , føres øvrige indtægter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder indtægter ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Regulering af investeringsejendommes værdi føres under post 6, Kursreguleringer. §
  2. Under resultatopgørelsens post 8, Udgifter til personale

administration , føres lønninger

vederlag m.v. til personale

ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler. § 34. Under resultatopgørelsens post 11, Nedskrivninger på udlån

tilgodehavender m.v., føres nedskrivninger på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker,

øvrige tilgodehavender, der kan indebære en kreditrisiko samt hensættelser på garantier

uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende reguleringer af værdien af disse poster. Posten indbefatter den værdiregulering, der vedrører kreditrisikoen på debitorer for udlån

tilgodehavender, der måles til dagsværdi. Posten indbefatter endvidere værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af et engagement. §

  1. Under resultatopgørelsens post 13, Skat, føres den skat, der påhviler årets resultat. Bevægelser på egenkapitalen §
  2. Bevægelser på egenkapitalen skal vise: 1) Den samlede totalindkomst bestående af summen af resultat for perioden

anden totalindkomst. 2) Effekten af ændringer i regnskabspraksis

fejlrettelser for hver post under Egenkapitalen, jf. §§ 80

82. 3) For hver post under egenkapitalen skal vises beløbet ved periodens begyndelse

ved periodens slutning specificeret på ændringer fra:

  1. a)periodens resultat,
  2. b)anden totalindkomst,
  3. c)kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb

salg af egne aktier

d) udlodning til ejere. Kapitel 3 Indregning

måling Balancen Generelle bestemmelser § 37. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser,

egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver

forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital

indregnede forpligtelser. § 38. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden,

aktivets værdi kan måles pålideligt. Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden,

forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Stk. 3. Ved indregning

måling af aktiver

forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis –

kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. § 38 a. Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er den noterede pris på et aktivt marked for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse. Stk. 2. Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, måles dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse, idet anvendelsen af relevante observerbare data maksimeres

anvendelsen af ikke-observerbare data minimeres. §

  1. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen. Stk.
  2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen. Stk.
  3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen. Stk.
  4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien. Stk.
  5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet,

som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta. Stk.

  1. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen. Stk.
  2. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regel: 1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen. 2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen. Stk.
  3. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2,

overføres til en særskilt post under egenkapitalen. Stk.

  1. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabets præsentationsvaluta er en anden end danske kroner eller euro, jf. § 192 i lov om finansiel virksomhed. Finansielle instrumenter §
  2. Finansielle aktiver

finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser. §

  1. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet. Stk.
  2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb

salg at indregne

ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen. Stk.

  1. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen. Stk.
  2. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen

afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen

afregningsdatoen ikke. Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen

adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen. § 42. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når –

kun når – forpligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet. § 42 a. Uanset forbuddet mod modregning i § 188, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed skal finansielle aktiver

finansielle forpligtelser modregnes

præsenteres med nettobeløbet, såfremt: 1) virksomheden har ret til at modregne i forhold til modparten

2) virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet

afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet

afvikle forpligtelsen samtidig. §

  1. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi. Stk.
  2. Finansielle instrumenter, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, stk. 1, § 46, stk. 1,

§ 50, stk.

1, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument,

fradrag for de modtagne gebyrer

provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente. § 44. Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 45,

§ 50, stk.

1, efter første indregning løbende måles til dagsværdi. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er aktiver. Stk.
  2. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk.
  3. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele. Stk.
  4. Hvis der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi

nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres. §

  1. Hold-til-udløb aktiver skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris. Stk.
  2. Ingen aktiver kan klassificeres som hold-til-udløb aktiver

måles til amortiseret kostpris efter stk. 1, hvis virksomheden i regnskabsåret eller i 2 umiddelbart forudgående regnskabsår før udløb har solgt eller omklassificeret hold-til-udløb aktiver for mere end et ubetydeligt beløb. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på salg eller omklassificeringer, der 1) finder sted så tæt på udløb, at ændringer i markedsrenten ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på aktivets værdi, 2) finder sted efter, at virksomheden har modtaget så godt som hele hovedstolen eller 3) kan henføres til en isoleret begivenhed, som er uden for virksomhedens kontrol,

som ikke med rimelighed kunne være forudset. Stk. 4. Hvis der har fundet salg eller omklassificering sted, som er omfattet af stk. 2, jf. dog stk. 3, skal alle eksisterende aktiver, som hidtil har været målt efter stk. 1, omvurderes til dagsværdi

fremover løbende måles til dagsværdi. Stk. 5. Værdiændringer, der følger af omvurdering

løbende værdiregulering efter stk. 4 skal indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk.

  1. De akkumulerede værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen, når aktivet afhændes eller udløber. Stk.
  2. Stk. 5 finder ikke anvendelse på løbende værdireguleringer, der kan henføres til: 1) valutakursomregning, 2) nedskrivninger

3) rentetilskrivninger opgjort efter den effektive rente på aktivet. Stk.

  1. Værdiændringer omfattet af stk. 6 indregnes i resultatopgørelsen. §
  2. Finansielle forpligtelser skal med undtagelse af forpligtelser omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris. Stk.
  3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på: 1) Afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er forpligtelser. 2) Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med henblik på at finansiere udlån som måles til dagsværdi i medfør af § 50, stk.
  4. Stk.
  5. Forpligtelser omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi. §
  6. (Ubenyttet) §
  7. (Ubenyttet) §
  8. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier

øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen. En forpligtelse til at købe egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en forpligtelse af samme størrelse som den aftalte købesum. Stk.

  1. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse. §
  2. Udlån

tilgodehavender skal med undtagelse af udlån

tilgodehavender omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris. Stk.

  1. Stk.1 finder ikke anvendelse på udlån, som låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden. Stk.
  2. Udlån

tilgodehavender omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi. § 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån

tilgodehavender omfattet af § 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån

tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering), jf. § 52,

for grupper af udlån

tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. §

  1. §
  2. Individuel vurdering efter § 51 skal i det mindste foretages for alle udlån

tilgodehavender, der er af betydelig størrelse for virksomheden, samt for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf.§ 53, stk.

  1. Stk.
  2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder 1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, 2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag

renter, 3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller 4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion. Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2,

den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet, der kan måles pålideligt, skal udlånet eller tilgodehavendet nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen

nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet. Stk. 4. Ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, jf. stk. 3, anvendes for fast forrentede udlån

tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån

tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet. Stk. 5. Nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger i opgørelsen efter stk. 3

4 forøges med dagsværdien af eventuelle sikkerheder fratrukket omkostninger ved overtagelse

realisation af sikkerhederne. Betalingsstrømme, der indgår ved vurderingen af sikkerheders værdi, må ikke samtidig indgå som forventede fremtidige betalinger efter stk. 3

  1. Stk.
  2. Opgørelsen af nedskrivningerne på en gruppe af udlån

tilgodehavender, hvor der på de enkelte lån i gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, kan foretages statistisk. Det er en forudsætning herfor, at det ud fra statistiske hensyn kan vurderes, at en sådan fremgangsmåde fører til samme eller mere præcise resultater vurderet ud fra principperne i stk. 3-5 af den samlede nedskrivning på gruppen end en opgørelse enkeltvis af nedskrivningerne på udlån

tilgodehavender i gruppen. Stk.

  1. Bilag 10 indeholder uddybende retningslinjer for anvendelsen af stk. 1-
  2. §
  3. Gruppevis vurdering efter § 51 skal omfatte alle virksomhedens udlån

tilgodehavender bortset fra udlån

tilgodehavender, der er nedskrevet efter en individuel vurdering samt udlån

tilgodehavender, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Gruppevis vurdering foretages på grupper af udlån

tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Stk. 3. Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt,

som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder 1) forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller 2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende. Stk. 4. Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån eller tilgodehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen

nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen. Stk. 5. Ved beregning af nutidsværdien, jf. stk. 4, anvendes for fast forrentede udlån

tilgodehavender det vejede gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive rentesatser. For variabelt forrentede udlån

tilgodehavender anvendes det vejede gennemsnit af de aktuelle effektive rentesatser på udlånene

tilgodehavenderne i gruppen. De forventede fremtidige betalinger skal indbefatte forventede indtægter

omkostninger fra overtagelse

realisation af sikkerheder. §

  1. Hvis der efter en nedskrivning efter § 52 eller § 53 indtræffer en eller flere begivenheder, der viser, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende. Stk.
  2. Så snart der foreligger information, som identificerer tab på enkelte udlån

tilgodehavender i en gruppe, jf. § 53, skal udlånet eller tilgodehavendet fjernes fra gruppen,

udlånet eller tilgodehavendet nedskrives efter §

  1. §
  2. Uanset reglerne i § 46, stk. 1,

§ 50, stk.

1, skal udlån

tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, efter første indregning løbende måles til dagsværdi. Udlån

tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, er karakteriseret ved: 1) at være erhvervet med henblik på salg eller afhændelse på kort sigt eller 2) at indgå i en portefølje af finansielle instrumenter, som administreres sammen,

for hvilken der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet gevinstrealisation. Stk. 2. Uanset reglerne i § 46, stk. 1,

§ 50, stk.

1, kan udlån

tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der opfylder en af følgende betingelser, efter første indregning løbende måles til dagsværdi: 1) Måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag. 2) Indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier,

indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering. 3) Indeholder et indbygget afledt finansielt instrument som a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på det pågældende udlån

tilgodehavende eller finansielle forpligtelse

b) alternativt ville skulle udskilles

måles separat til dagsværdi. Stk. 3. Udlån

tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi efter stk. 2, skal måles efter dette princip indtil det tidspunkt, hvor instrumentet ophører med at være indregnet i virksomhedens balance. Stk. 4. Udlån

tilgodehavender omfattet af stk. 1

andre ikke-afledte finansielle aktiver med faste

bestemmelige betalinger, der opfylder tilsvarende betingelser om besiddelse med handel for øje ved første indregning, kan efter første indregning omklassificeres, hvis betingelsen om besiddelse med handel for øje ikke længere er opfyldt. Omklassificeringen kan ske således, at aktiverne efter omklassificeringen måles efter reglerne om hold-til-udløb aktiver, jf. § 45, eller efter reglerne for udlån

tilgodehavender i §

  1. Stk.
  2. Omklassificering efter stk. 4 af aktiver, der på tidspunktet for første indregning ikke kunne omfattes af kategorien udlån

tilgodehavender, kan udelukkende foretages under sjældne omstændigheder. Aktiver, der på tidspunktet for første indregning kunne omfattes af kategorien udlån

tilgodehavender, kan omklassificeres efter stk. 4, hvis virksomheden har intention

evne til at beholde aktivet i en overskuelig fremtid eller indtil udløb. Stk.

  1. Ved omklassificeringer efter stk. 4 anvendes dagsværdien på omklassificeringstidspunktet som den kostpris, der danner udgangspunkt for den efterfølgende måling til amortiseret kostpris. Dog kan der, hvis beslutningen om omklassificeringer er truffet inden
  2. november 2008, ske omklassificeringer med udgangspunkt i dagsværdier tilbage til
  3. juli
  4. Stk.
  5. Hvis der er foretaget omklassificeringer efter stk. 4,

det efter omklassificeringstidspunktet skønnes, at der er en stigning i den forventede betalingsstrøm fra aktivet, skal denne stigning indregnes i form af en ændring i den effektive rentesats, der anvendes ved den løbende måling af aktivet. Dattervirksomheder

associerede virksomheder § 56. Andele i dattervirksomheder

associerede virksomheder indregnes

måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis. Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede

associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12, Resultat af kapitalandele i associerede

tilknyttede virksomheder. Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede

associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede

associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede

associerede virksomheder. Stk.

  1. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 19.1, Lovpligtig reserver . Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning. Stk.
  2. En eventuel forskel mellem kostprisen

indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen

indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Et eventuelt goodwill-beløb indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed

ikke som et aktiv under immaterielle aktiver. § 57. Uanset § 56 skal dattervirksomheder

associerede virksomheder omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 56

dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg. Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder

associerede virksomheder omfattet af stk.

  1. Materielle anlægsaktiver §
  2. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning,

som forventes at skulle benyttes i mere end et regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Stk.

  1. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. §
  2. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme

domicilejendomme, jf. §§ 60

61, samt aktiver omfattet af § 62, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger

akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse. Stk.

  1. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget. Stk.
  2. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen. §
  3. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi. Stk.
  4. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag
  5. §
  6. Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger

efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal fortages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Stk.

  1. Dagsværdien på omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag
  2. Stk.
  3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2,

overføres til posten, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen , medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk.
  3. I så fald skal værdifaldet indregnes i anden totalindkomst

overføres som en reduktion i post 18, Opskrivningshenlæggelser , under egenkapitalen. Stk.

  1. Afskrivninger baseret på den seneste omvurderende værdi, jf. § 59, stk. 2,
  2. pkt., indregnes i resultatopgørelsen. §
  3. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til det laveste beløb af regnskabsmæssige værdi

dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Stk.

  1. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk.
  2. Immaterielle aktiver §
  3. Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2

  1. Stk.
  2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at 1) der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes, 2) virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv, 3) virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv, 4) det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger,

5) Virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling. Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister

lignende, forskningsomkostninger, stiftelses-

etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte-

omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv. § 64. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid,

akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 59, stk. 2

  1. Leasing §
  2. Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente. Stk.
  3. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Stk.
  4. Tilgodehavende fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen. Stk.
  5. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt indregnes i balancen hos leasinggiver, men ikke hos leasingtager i henhold til principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Hensatte forpligtelser §
  6. Hensatte forpligtelser, garantier

andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer,

forpligtelsen kan måles pålideligt. Stk.

  1. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser. Stk.
  2. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Stk.
  3. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen. Stk.
  4. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk.
  5. Stk.
  6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden. Stk.
  7. Bilag 10 indeholder uddybende retningslinjer for anvendelsen af stk. 1-
  8. §
  9. Hensatte forpligtelser skal gennemgås på hver balancedag

reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres. Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen. Personaleydelser § 67 a. Omkostninger til ydelser

goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser

goder. Stk.

  1. Ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter balancetidspunktet, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter balancetidspunktet, skal diskonteres. Forudbetalte beløb indregnes som et aktiv. §
  2. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales med fradrag af eventuelle tilknyttede aktiver i tilfælde af, at pensionsforpligtelsen er overført til en selvstændig juridisk enhed. Stk.
  3. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag således, at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse indregnes i anden totalindkomst, jf. §
  4. Aktiebaseret vederlæggelse §
  5. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse

medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen. Stk.

  1. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling. Skat §
  2. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret

tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret

tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv. Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi

den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ

er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv. Regnskabsmæssig sikring § 71. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet)

et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer

tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer. § 72. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi af renterisikoen på en portefølje af aktiver

forpligtelser, kan den sikrede post fastlægges som et beløb i en bestemt valuta svarende til en andel af de aktiver eller forpligtelser, der deler risikoen, i stedet for at blive fastlagt som bestemte aktiver eller forpligtelser. Stk.

  1. Når stk. 1 finder anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved sikringsinstrumentet, indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Posten indregnes i resultatopgørelsen efter principperne for måling til amortiseret kostpris. Indregningen påbegyndes senest fra det tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Indregningen baseres på den nyberegnede effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Hvis indregning efter principperne for amortiseret kostpris ikke er mulig i praksis, tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode. §
  2. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet)

fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk.

  1. §
  2. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes i anden totalindkomst. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, herunder

så beløb indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. § 39, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes. § 75. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende betingelser er opfyldt 1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter a) identifikation af sikringsinstrumentet

den sikrede post, b) identifikation af den risiko, der sikres

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2. 2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen. 3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige

variationer i betalingsstrømmen skal være af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater. 4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt. 5) Sikringsforholdet vurderes løbende

har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret. §

  1. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 71-74, skal ophøre fra det tidspunkt, 1) hvor sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi, 2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 75, 3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller 4) virksomheden afslutter sikringsforholdet. §
  2. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 73 gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen. Stk.
  3. I en situation som angivet i § 76, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen. Resultatopgørelse

anden totalindkomst § 78. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter

omkostninger. § 79. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes,

alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger

tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Følgende indregnes i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelse benævnt ”anden totalindkomst”: 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi,

tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3

4. 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner

balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk. 8. 3) Værdiændringer, der følger af omvurdering af hold-til-udløb aktiver til dagsværdi

den efterfølgende dagsværdiregulering, jf. § 45, stk.

  1. 4) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. §
  2. 5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. §
  3. 6) Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, jf. § 68, stk.
  4. Stk.
  5. For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note. Ændring af regnskabspraksis §
  6. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger

femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt,

øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil. Ændring af regnskabsmæssige skøn

fejl § 81. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virkningen indregnes fremadrettet

på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. § 82. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger

femårsoversigter, udarbejdes, som om fejlen ikke var begået. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt,

øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil. Kapitel 4 Noteoplysninger Generelt §

  1. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. §
  2. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares. Stk.
  3. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset

betegnet som »noter«, jf. dog §§ 85-87. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis

afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes

så i sådanne tilfælde af revision, jf. § 193 i lov om finansiel virksomhed. Anvendt regnskabspraksis § 85. Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder

målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse

noter. Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier

målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen. Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde

bygninger, skal for hver type oplyses 1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi, 2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt,

3) de brugstider

afskrivningssatser, der er anvendt. Stk. 4. For grunde

bygninger skal oplyses 1) det anvendte målegrundlag, 2) de metoder

forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien,

3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme. Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses 1) årsagen til ændringen, 2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen,

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance

resultatopgørelse for indeværende, tidligere

fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt. Stk. 6. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten

beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette. Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på

korrektion af poster i balance

resultatopgørelse. § 86. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses 1) arten af tilpasningen, 2) beløbet for hver post, som er tilpasset,

3) årsagen til tilpasningen. Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres

begrundes. §

  1. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3,
  2. pkt., anvendelse. Femårsoversigt § 87 a. Der skal gives en femårsoversigt med hoved-

nøgletal i overensstemmelse med bilag 7, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Femårsoversigten for forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal indeholde hoved-

nøgletal i overensstemmelse med bilag

  1. Stk.
  2. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives

behørigt begrundes. Stk.

  1. Hvis virksomheden kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejdes en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode. Balancen Finansielle instrumenter §
  2. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser

vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter

usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme. § 88 a. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici

sine politikker

mål for styringen af finansielle risici. § 88 b. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

som ikke udarbejder koncernregnskab, skal oplyse dagsværdien af alle finansielle instrumenter, der ikke måles til dagsværdi i balancen. Oplysningerne skal gives for grupper af finansielle instrumenter, der er relevante i forhold til dette oplysningskrav,

på en måde, der gør det muligt at sammenholde dagsværdien med de regnskabsmæssige værdier, der er gengivet for de enkelte poster i balancen. Stk.

  1. Hvis de regnskabsmæssige værdier i balancen er en rimelig approksimation af de pågældende finansielle instrumenters dagsværdi, kan oplysning af dagsværdien udelades. Begrundelsen for udeladelsen oplyses. Stk.
  2. De metoder

forudsætninger, der er bragt i anvendelse for at fastlægge de dagsværdier, der er oplyst efter stk. 1, skal beskrives. Stk.

  1. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 44, stk.
  2. En beskrivelse af sådanne aktiver, deres værdi i regnskabet samt baggrunden for, at dagsværdien ikke kan måles pålideligt, skal oplyses. Materielle anlægsaktiver §
  3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde

bygninger, oplyses følgende: 1) Kostprisen:

  1. a)Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.
  2. b)Valutakursregulering.
  3. c)Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.
  4. d)Afgang i årets løb.
  5. e)Overførsler til andre poster i årets løb.
  6. f)Den samlede kostpris på balancetidspunktet. 2) Ned-

afskrivninger: a) Ned-

afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

  1. b)Valutakursregulering.
  2. c)Årets nedskrivninger.
  3. d)Årets afskrivninger.
  4. e)Årets ned-

afskrivninger på afhændede

udrangerede aktiver. f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af-

nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften. g) De samlede af-

nedskrivninger på balancetidspunktet. §

  1. For investeringsejendomme, jf. § 60, oplyses følgende: 1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning. 2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer. 3) Afgang i årets løb. 4) Årets værdiregulering til dagsværdi. 5) Andre ændringer. 6) Dagsværdien på balancetidspunktet. Stk.
  2. For domicilejendomme, jf. § 61, oplyses følgende: 1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning 2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer. 3) Afgang i årets løb. 4) Afskrivninger. 5) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst. 6) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen. 7) Andre ændringer. 8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet. Stk.
  3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme

domicilejendomme. Finansielle aktiver § 91. Virksomheden skal oplyse beløbet for henholdsvis aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker , aktivpost 4, Udlån

andre tilgodehavender , til dagsværdi samt aktivpost 5, Udlån

andre tilgodehavender til amortiseret kostpris , fordelt på følgende restløbetider: 1) Anfordring. 2) Til

med 3 måneder. 3) Over 3 måneder

til

med 1 år. 4) Over 1 år

til

med 5 år. 5) Over 5 år. Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker . Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost 4, Udlån

andre tilgodehavender til dagsværdi ,

aktivpost 5, Udlån

andre tilgodehavender til amortiseret kostpris . § 92. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker , fordelt på: 1) Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker. 2) Tilgodehavender hos kreditinstitutter. § 93. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal oplyse den samlede relative fordeling af aktivpost 4, Udlån

andre tilgodehavender til dagsværdi , aktivpost 5, Udlån

andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ,

garantier grupperet på følgende sektorer

brancher: 1) Offentlige myndigheder. 2) Erhverv, herunder: a) Landbrug, jagt, skovbrug

fiskeri. b) Industri

råstofindvinding.

  1. c)Energiforsyning.
  2. d)Bygge-

anlæg.

  1. e)Handel.
  2. f)Transport, hoteller

restauranter. g) Information

kommunikation. h) Finansiering

forsikring.

  1. i)Fast ejendom.
  2. j)Øvrige erhverv. 3) Erhverv i alt. 4) Private. 5) 1-4 i alt. Stk. 2. Hvis specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, kan virksomheden i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer

brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres, jf. stk.

  1. Stk.
  2. En virksomhed, som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer

brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af hensyn til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større kundeforhold. § 93 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

som ikke udarbejder koncernregnskab, skal for de enkelte grupper af udlån

garantier, som er relevante i forhold til dette oplysningskrav, oplyse: 1) Det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko uden hensyn til sikkerheder

andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten. I tilknytning til beløbet oplyses den del heraf, der er indregnet i balancen. 2) En beskrivelse af sikkerheder

andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten,

disses økonomiske effekt i forhold til det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko. Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, skal for de enkelte grupper give 1) information om kreditkvaliteten på den del af udlånene, der hverken er i restance eller nedskrevne, 2) en aldersfordeling regnet fra forfaldstidspunktet for den del af udlånene, der er i restance, men ikke er nedskrevne,

3) en fordeling af den del af udlånene, der er individuelt nedskrevne, med angivelse af de faktorer virksomheden har taget i betragtning ved fastsættelse af nedskrivningsbehovene. § 94. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal oplyse det samlede beløb for udlån fordelt på henholdsvis: 1) Realkreditudlån nominel værdi. 2) Regulering for renterisiko m.v. 3) Regulering for kreditrisiko. 4) Realkreditudlån – dagsværdi i alt. 5) Restancer

udlæg. 6) Øvrige udlån. 7) Udlån i alt. § 95. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive den relative fordeling af realkreditudlån, jf. § 94, nr. 4, grupperet på følgende ejendomskategorier: 1) Ejerboliger. 2) Fritidshuse. 3) Støttet byggeri til beboelse. 4) Private beboelsesejendomme til udlejning. 5) Industri-

håndværksejendomme. 6) Kontor-

forretningsejendomme. 7) Landbrugsejendomme m.v. 8) Ejendomme til sociale, kulturelle

undervisningsmæssige formål. 9) Andre ejendomme. 10) Realkreditudlån i alt. Stk.

  1. Fordelingen efter stk.1 kan opgøres på baggrund af regnskabsmæssige eller nominelle værdier. Det skal fremgå af noten, hvorvidt fordelingen er baseret på regnskabsmæssige eller nominelle værdier. §
  2. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for restancer

udlæg, jf. § 94, nr. 5, således: 1) Restancer før nedskrivninger. 2) Udlæg før nedskrivninger. 3) Nedskrivninger på restancer

udlæg. 4) Restancer

udlæg i alt. §

  1. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for obligationer således: 1) Egne realkreditobligationer. 2) Andre realkreditobligationer. 3) Statsobligationer. 4) Øvrige obligationer. 5) 1-4 i alt. 6) Egne realkreditobligationer modregnet i udstedte obligationer. 7) 1-6 i alt. §
  2. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver erhvervet som led i ægte købs-

tilbagesalgsforretninger fordelt på følgende poster: 1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker. 2) Andre tilgodehavender. §

  1. Virksomheden skal oplyse dagsværdien for hold-til-udløb aktiver, jf. §
  2. § 99 a. Hvis et finansielt aktiv er omklassificeret i medføre af § 55, stk. 4, skal følgende oplyses: 1) De beløb, der ved omklassificeringen er gået ind

ud af de relevante kategorier af finansielle instrumenter. 2) For hver regnskabsperiode, indtil aktivet udgår af balancen, beløbet i balancen

dagsværdien af alle de finansielle aktiver, der er blevet omklassificeret i indeværende

tidligere regnskabsperioder. 3) De forhold, der indikerede, at der var tale om sjældne omstændigheder på omklassificeringstidspunktet, jf. § 55, stk. 5, 1. pkt. 4) På hvilket tidspunkt i den indeværende

den foregående regnskabsperiode omklassificeringen fandt sted

størrelsen af den værdiregulering til dagsværdi for de omklassificerede aktiver, der er indregnet i resultatopgørelsen i de to perioder. 5) For hver periode, i hvilken der er foretaget omklassificering

for alle efterfølgende perioder indtil aktivet udgår af balancen, den værdiregulering til dagsværdi af de omklassificerede aktiver, der ville være indgået i resultatopgørelsen, hvis omklassificeringen ikke havde fundet sted

de beløb, der for samme perioder

for samme aktiver er indregnet i resultatopgørelsen. 6) Størrelsen af den effektive rente

de skønnede betalingsstrømme, som virksomheden forventer at realisere fra aktivet på omklassificeringstidspunktet. Eventualaktiver § 100. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen

, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning. Finansielle forpligtelser § 101. Virksomheden skal oplyse beløbene for henholdsvis passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter

centralbanker , passivpost 2, Indlån

anden gæld , passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi , samt passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris , fordelt på følgende restløbetider: 1) Anfordring. 2) Til

med 3 måneder. 3) Over 3 måneder

til

med 1 år. 4) Over 1 år

til

med 5 år. 5) Over 5 år. Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter

centralbanker ,

passivpost 2, Indlån

anden gæld . Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi

passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris . § 102. Virksomheden skal oplyse beløbet for passivpost 2, Indlån

anden gæld , fordelt på: 1) Anfordring. 2) Med opsigelsesvarsel. 3) Tidsindskud 4) Særlige indlånsformer. §

  1. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for passivpost 4, Udstedte obligationer til dagsværdi , således: 1) Realkreditobligationer – nominel værdi. 2) Regulering til dagsværdi. 3) Egne realkreditobligationer – dagsværdi. 4) Realkreditobligationer – dagsværdi. Stk.
  2. Beløbet vedrørende præemitterede obligationer samt obligationer, der er udtrukket til førstkommende kreditortermin, skal oplyses. § 103 a. En virksomhed, som måler finansielle forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 46, stk. 2, nr. 2, eller § 55, stk. 2, skal oplyse størrelsen af den ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten 1) som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne

den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller 2) ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne. Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 gives for grupper af virksomhedens forpligtelser, der relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden

akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne. Stk. 3. De metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1

2 skal oplyses. Endvidere skal virksomheden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion

de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng. Stk. 4. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1

de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald skal oplyses. § 104. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs-

tilbagekøbsforretninger fordelt på følgende poster: 1) Gæld til kreditinstitutter

centralbanker. 2) Indlån

anden gæld. § 105. Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud: 1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse

indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret. 2) En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, skal virksomheden angive følgende: 1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen

forfaldsdagen,

hvorvidt det er uamortisabelt. 2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling. 3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld

betingelserne herfor. Eventualforpligtelser § 106. Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen

de pantsatte aktivers værdi specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder

øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt. Stk. 2. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser

for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringsaftaler. Forpligtelser over for et moderselskab

dets dattervirksomheder skal opføres særskilt. Nedskrivninger på fordringer m.v. § 107. Virksomheden skal oplyse nedskrivninger på udlån

tilgodehavender i regnskabsåret separat for henholdsvis individuelle

gruppevise nedskrivninger. Virksomheden skal i det mindste anføre beløbene for: 1) Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb. 2) Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår. 3) Andre bevægelser. 4) Værdiregulering af overtagne aktiver. Stk.

  1. Virksomheden skal tillige separat oplyse de under stk. 1 anførte oplysninger for nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt øvrige tilgodehavender, der indebærer en kreditrisiko. §
  2. Virksomheden skal for udlån

tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse i henhold til § 52

§ 53

, oplyse beløbet for disse udlån

tilgodehavender før

efter nedskrivninger. Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal alene omfatte udlån

tilgodehavender, som efter nedskrivning er indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større end nul. Regnskabsmæssig sikring § 109. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 75, skal virksomheden oplyse følgende: 1) Arten af den risiko, der sikres. 2) Arten af det sikrede med angivelse af regnskabsmæssig værdi. 3) Arten af sikringsinstrumentet med angivelse af dagsværdi

syntetisk hovedstol/nominel værdi. Oplysningerne specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Hvis betalingsstrømmen fra sikringsinstrumentet er forskellig fra betalingsstrømmen på det sikrede, skal det oplyses, hvorledes afdækningen opnås. 4) Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted. 5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet i anden totalindkomst, oplyses om det beløb, der er a) indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår, b) overført fra egenkapitalen

indregnet i årets resultatopgørelse

c) overført fra egenkapitalen

indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret. Resultatopgørelsen § 110. Virksomheden skal angive beløbet for renteindtægter fordelt på: 1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker. 2) Udlån

andre tilgodehavender. 3) Obligationer. 4) Valuta-, rente-, aktie-, råvare-

andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt. 5) Øvrige renteindtægter. Stk.

  1. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteindtægter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med følgende yderligere post benævnt: bidrag. §
  2. Virksomheden skal angive beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte købs-

tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis: 1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter

centralbanker. 2) Udlån

andre tilgodehavender. § 112. Virksomheden skal angive beløbet for renteudgifter fordelt på: 1) Kreditinstitutter

centralbanker. 2) Indlån

anden gæld. 3) Udstedte obligationer. 4) Efterstillede kapitalindskud. 5) Øvrige renteudgifter. Stk.

  1. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteudgifter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med en yderligere post benævnt: udbetalte reservefondsandele. §
  2. Virksomheden skal angive beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs-

tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis: 1) Gæld til kreditinstitutter

centralbanker. 2) Indlån

anden gæld. § 113 a. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal angive beløbet for resultatopgørelsens post 4, Gebyrer

provisionsindtægter , fordelt på: 1) Værdipapirhandel

depoter. 2) Betalingsformidling. 3) Lånesagsgebyrer. 4) Garantiprovision. 5) Øvrige gebyrer

provisioner. § 114. Virksomheden skal angive beløbet for kursreguleringer fordelt på: 1) Realkreditudlån. 2) Andre udlån

tilgodehavender til dagsværdi. 3) Obligationer. 4) Aktier m.v. 5) Investeringsejendomme. 6) Valuta. 7) Valuta-, rente-, aktie-, råvare-

andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt. 8) Aktiver tilknyttet puljeordninger. 9) Indlån i puljeordninger. 10) Øvrige aktiver. 11) Udstedte realkreditobligationer. 12) Øvrige forpligtelser. § 115. Forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal specificere beløbet for opkrævede honorarer

vederlag fra administrerede foreninger

fonde indeholdt i resultatopgørelsens post

  1. Administrationsgebyrer. Stk.
  2. Specifikationen efter stk. 1 skal vises fordelt på de enkelte administrerede foreninger. §
  3. Forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal særskilt oplyse beløbet for gebyrer til de administrerede fondes

foreningers depositar

depotselskab indeholdt i resultatopgørelsens post 3, Udgifter til personale

administration . §

  1. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer. Stk.
  2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt

regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder: 1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt

regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort. 2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats

den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort. Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud

uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for følgende: 1) De udskudte skatteaktiver

skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen. 2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen. § 118. Det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision,

til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder skal oplyses. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning

honorar for andre ydelser. For det i

  1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende for det foregående regnskabsår. Stk.
  2. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed,

koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land. § 119. Virksomheden skal i det mindste angive summen af netto rente-

gebyrindtægter

kursreguleringer fordelt på aktiviteter

på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens drift, er tilrettelagt. Stk.

  1. Hvis årsrapporten indeholder et koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at stk. 1 er opfyldt for koncernen som helhed. Nærtstående parter m.v. §
  2. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod. Stk.
  3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til

sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder

så tilgodehavender hos

sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer. Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1

3, udelades. § 121. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses

specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring

afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen. Stk. 2. Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til nuværende

forhenværende medlemmer af 1) direktionen, 2) bestyrelsen

3) ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Stk. 3. For hver af de i stk. 2 nævnte grupper skal angives antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast

variabel løn. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter,

hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Oplysninger vedrørende ansatte nævnt under nr. 3 kan udelades i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. I så fald skal det oplyses, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse. § 122. Virksomheden skal oplyse navn

hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største

mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres. § 123. Navn, hjemsted

retsform for væsentlige dattervirksomheder

associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital

resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram. Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder

associerede virksomheder. § 124. Der skal oplyses om transaktioner

aftaler mellem virksomheden

nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter. Stk. 2. Ud over oplysningerne efter stk. 1 skal der gives oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted,

grundlaget for den bestemmende indflydelse. § 124 a. Kreditinstitutter skal for hvert enkelt land, hvor virksomheden er etableret ved en eller flere filialer eller dattervirksomheder, oplyse følgende på konsolideret grundlag vedrørende regnskabsåret: 1) Navn eller navne, aktiviteternes art

geografiske beliggenhed. 2) Omsætning. 3) Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte. 4) Resultat før skat. 5) Skat. 6) Modtagne offentlige tilskud. Stk.

  1. Kravet om sammenligningstal, jf. § 5, stk. 3, finder ikke anvendelse på oplysninger efter stk.
  2. §
  3. Aktieselskaber, der skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser omfattet af selskabslovens § 55

§ 56

, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn

bopæl eller for virksomheder vedkommendes hjemsted. Virksomhedskapitalen § 126. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal

pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres,

antallet af aktier

deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. § 127. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen

den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants). Stk.

  1. Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning. §
  2. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal følgende oplyses: 1) Antallet

den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning,

den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen. 2) Antallet

den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret,

den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs-

salgssum. 3) Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret. Stk.

  1. Oplysningerne efter stk. 1 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. §
  2. En eventuel forskel mellem kerne-

basiskapitalen, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital,

egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres. Følsomhedsoplysninger § 129 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give oplysninger om følsomhed over for hver enkelt type af markedsrisiko, som virksomheden er underlagt. Oplysningerne skal gives i form af angivelse af, med hvor store beløb virksomhedens resultat

egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i de relevante risikovariable. Stk. 2. Der skal oplyses om de anvendte metoder

forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode

om årsagerne til sådanne ændringer. Stk. 3. Hvis virksomheden anvender følsomhedsanalyser, der afspejler sammenhænge mellem risikovariable (eksempelvis rente

valuta) i sin risikostyring, kan virksomheden gengive disse følsomhedsanalyser i stedet for oplysninger krævet efter stk.

  1. Stk.
  2. Hvis virksomheden anvender stk. 3, skal der gives oplysninger om den anvendte metode

oplysninger om de væsentligste parametre

forudsætninger, der ligger bag de anvendte data. Endvidere skal der oplyses om formålet med analysen

dens eventuelle begrænsninger. Puljeordning §

  1. Virksomheden skal oplyse beløbet for puljeaktiver fordelt på aktivtyper. Kapitel 5 Ledelsesberetning §
  2. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, 2) beskrive usikkerhed ved indregning

måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter

økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger

usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige

finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive forsknings-

udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden,

10) omtale filialer i udlandet

11) i årsrapporter, der indeholder et koncernregnskab, indeholde en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige

organisatoriske struktur omfattende både koncernvirksomhederne

væsentlige filialer i udlandet. Beskrivelsen kan erstattes af en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside. § 132. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger,

begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil. § 132 a. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses-

direktionsmedlemmer beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab

antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem. § 132 b. I virksomheder, der udøver pengeinstitutvirksomhed, skal ledelsesberetningen indeholde en samlet præsentation af de nøgletal for virksomheden, der indgår i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, opgjort i overensstemmelse med den vejledning hertil, der er knyttet til Finanstilsynets indberetningsskemaer. Stk.

  1. Oplysningerne efter stk. 1 skal præsenteres, så virksomhedens tal sammenholdes på en overskuelig måde med de grænseværdier for de enkelte nøgletal, som er fastsat af Finanstilsynet. Stk.
  2. Hvis virksomheden for en eller flere af nøgletallene overskrider de grænseværdier, der er fastsat af Finanstilsynet, skal årsagen hertil forklares, ligesom det skal beskrives, hvorledes virksomhedens strategi forventes at påvirke det eller de nøgletal fremover. Stk.
  3. Oplysningerne efter stk. 1-3 kan erstattes af en henvisning til, at oplysningerne er tilgængelige på virksomhedens hjemmeside. I så fald skal oplysningerne være offentliggjort på hjemmesiden senest samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten henholdsvis delårsrapporten, jf. § 148, stk. 5,

§ 148a, stk.

  1. §
  2. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte eller forrentning af garantkapital under egenkapitalen. Beløbet anføres som en særlig post i egenkapitalen. § 133 a. En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende: 1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder

deres pålydende værdi,

  1. b)andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,
  2. c)en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 126, hvis selskabet har flere aktieklasser,

d) oplysning om fulde navn

bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer-

stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 125 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet. 2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om a) rettigheder

forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse, b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed

c) stemmeretsbegrænsninger. 3) Regler for udpegning

udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter. 4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. selskabslovens § 155, eller for at erhverve egne aktier, jf. selskabslovens § 198. 5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået,

som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter

  1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter
  2. pkt. skal nævnes. 6) Aftaler mellem selskabet

dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud. Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 125

  1. §
  2. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende: 1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af. 2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig. 3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger,

grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen. 4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen. 5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2

3 anførte. 6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol-

risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. 7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer

deres udvalg samt disses funktion. Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1,

som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5

7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. Stk.

  1. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 133 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Virksomheden kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse

redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger. §

  1. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-
  2. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø-

klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi

forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. Stk.

  1. Redegørelsen skal indeholde oplysning om: 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Stk.
  2. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne

for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Stk.

  1. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen: 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvise i ledelsesberetningen. Stk.
  2. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 4, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse

redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger. § 193,

  1. pkt., i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen. Stk.
  2. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningskravene efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed. Stk.
  3. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3 for den samlede koncern. Stk.
  4. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder som fastlagt i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1-3 under de betingelser, som er fastlagt i den nævnte bekendtgørelse fra Erhvervsstyrelsen. § 135 a. Virksomheder, der omfattes af kravet i § 139 a, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven eller § 79 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed om at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået den opstillede målsætning, jf. dog stk.
  5. For redegørelsen finder § 135, stk. 4-8, tilsvarende anvendelse. Stk.
  6. Virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer i henhold til § 139 a, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven eller § 79 a, stk. 1, nr. 2,

stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, skal redegøre for politikken, jf. dog stk.

  1. § 135, stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Foreligger der ikke underrepræsentation af det ene køn i bestyrelsen, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 135, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Stk.
  3. Foreligger der ikke en underrepræsentation af det ene køn i virksomhedens øvrige ledelses-niveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. For redegørelsen finder § 135, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Afsnit III Koncernregnskab

virksomhedsovertagelser Kapitel 6 Aflæggelse af koncernregnskab § 136. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 137

§ 139. § 137.

En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,

1) den højere modervirksomhed a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed

minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed

dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører,

koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning. Stk. 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv,

er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører. Stk. 3. For de i stk. 1

2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at 1) den lavere modervirksomheds eget

dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab,

oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed

3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1

2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve. §

  1. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses regler om koncernregnskaber anvendelse. Omfattet af konsolideringen §
  2. Alle dattervirksomheder, jf. § 5, stk.1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Stk.
  3. En dattervirksomhed omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk.
  4. Stk.
  5. Aktiver

forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden

passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse. Generelle krav til koncernregnskabet § 140. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver

passiver, deres finansielle stilling, deres resultat

anden totalindkomst samt bevægelser på egenkapitalen, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed. Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter

omkostninger samt aktiver

passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber. Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter

omkostninger af de transaktioner

forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering. Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter

omkostninger af de transaktioner

forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør. § 141. Koncernregnskabets resultatopgørelse

balance opstilles i overensstemmelse med bilag 3

4 samt de regler for klassifikation

opstilling, der gælder for modervirksomheden, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Koncernregnskabets resultatopgørelse

balance for forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, opstilles i overensstemmelse med bilag 5

  1. Stk.
  2. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 3-6, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk.
  3. Stk.
  4. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 3, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse

balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 3-

  1. Stk.
  2. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat

anden totalindkomst opføres i tilknytning til resultatopgørelsen

anden totalindkomst. Bevægelser på egenkapitalen, jf. § 36, skal separat vise modervirksomhedens

minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst. § 142. De af konsolideringen omfattede aktiver

passiver samt indtægter

omkostninger indregnes

måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning

grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder

grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes

måles i overensstemmelse med de metoder

grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede

fælles kontrollerede virksomheder andre metoder

grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede

fælles kontrollerede virksomheders resultat

egenkapital, således at der indregnes

måles i overensstemmelse med de metoder

grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Stk. 3. Associerede

fælles kontrollerede virksomheder indregnes

måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4

  1. Stk.
  2. En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital

resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes

måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3. Stk. 5. Aktiver

forpligtelser i dattervirksomheder, associerede

fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse

afventer salg inden for kort tid,

hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 16, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi

dagsværdi fratrukket salgsomkostninger. Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede

fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk.

  1. §
  2. Følgende poster skal elimineres: 1) Tilgodehavender

forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder. 2) Indtægter

omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. 3) Gevinster

tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi. § 144. Årsrapportens ledelsesberetning

noterne til koncernregnskabet skal indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser om ledelsesberetning

noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet. Kapitel 7 Virksomhedsovertagelser

fusioner m.v. § 145. Ved overtagelse af en virksomhed, ved fusion eller ved erhvervelse af en forretningsaktivitet, indregnes

måles de overtagne aktiver

forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til disses dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris

nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen som et aktiv under aktivpost 12, Immaterielle aktiver . Posten benævnes »goodwill«. Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning

nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse. Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris

nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen. Stk.

  1. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelsen af en dattervirksomhed, jf. dog §
  2. §
  3. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk.
  4. Stk.
  5. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser

andelskasser. Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra

med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag

den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud. Fusionsregnskab m.v. §

  1. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejdes en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 145 eller §
  2. Afsnit IV Delårsrapporter m.v. Kapitel 8 Udarbejdelse af halvårsrapporter §
  3. Halvårsrapporten, jf. § 2, stk. 1, skal indeholde resultatopgørelse

anden totalindkomst for perioden

  1. januar til
  2. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr.
  3. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Hvis virksomheden er nystiftet

ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni

balancens sammenligningstal skal være fra virksomhedens åbningsbalance. Resultatopgørelsestal

balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten

opstilles i overensstemmelse med bilag 3

4, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Forvaltere af alternative investeringsfonde

investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance

resultatopgørelse i overensstemmelse med bilag 5

  1. Stk.
  2. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 henholdsvis stk.
  3. Stk.
  4. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici

usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives. Stk. 5. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal

specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive

forklare udviklingen i perioden. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i §§ 36, 107, §§ 114-116

§ 132

b. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om karakteren af ændringen

anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat

egenkapital. Stk.

  1. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten. Stk.
  2. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed. Stk.
  3. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest
  4. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden. Udarbejdelse af kvartalsrapporter § 148 a. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, skal disse være udarbejdet efter reglerne i § 148, stk. 1-7, med de tilpasninger, der måtte nødvendiggøres af, at der er tale om en kvartalsrapport

ikke en halvårsrapport. En modervirksomhed kan dog udelade sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis. Stk. 2. Regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, må ikke betegnes kvartalsrapporter, med mindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.