BEK H#LOKDOK04 B B20140052405 BP000767 160967 Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen 2014 2014-05-14 2014-05-28 2024-03-09 Valid 524 Lovtidende A 2014-05-28 A20240023029 2024-02-29 Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme Nej Betina Hagerup Andrew Hjuler Crichton Erhvervsstyrelsen Erhvervs- og Vækstmin.,\nErhvervsstyrelsen, j.nr. 14/02543 Erhvervsministeriet Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen I medfør af § 3, stk. 1 og 2, samt § 3 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012, fastsættes: Kapitel 1 Støtteberettigede projekter § 1. Puljen målrettet shredderbranchen, hvis midler er afsat på konto 08.32.16 på FL2014, har til formål at fremme investering i teknologiudvikling i danske shreddervirksomheder. Herved forstås virksomheder, der neddeler større elektronikaffald, kommunejern og komplekst skrot som udtjente køretøjer, vaskemaskiner og andre metalholdige varer i Danmark. Efter denne bekendtgørelse ydes støtte til projekter i form af tilskud. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tildeling af tilskud på baggrund af indkaldelse af ansøgninger fra projekter. § 2. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med gennemførelse af en ansøgningsrunde fastsætte krav om projektbudgettets størrelse, herunder grænser for minimum og maksimum beløb. Ansøgning om støtte § 3. Ansøgning om støtte kan indgives af den shreddervirksomhed, der er projektholder. Ved projektholder forstås den juridiske person, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. § 4. Ansøgningen skal indeholde: 1) Oplysninger om projektholder og eventuelle samarbejdspartnere og projekt- og regnskabsansvarlige personer. Ved samarbejdspartner forstås deltagere i projektet, som selv bidrager økonomisk til projektet og/eller modtager direkte tilskud fra puljen. 2) En beskrivelse af projektets formål, effektmål, indhold, tidsplan mv. 3) Projektets budget, efter nærmere anvisning fra Erhvervsstyrelsen. 4) Oplysninger, som er nødvendige for at vurdere projektet i forhold til EU’s statsstøtteregler. 5) Oplysninger om størrelsen på eventuel anden finansiering, herunder anden offentlig finansiering, som indgår i projektet, og hvorfra denne stammer. 6) Sandsynliggørelse af, at projektet har den nødvendige likviditet og kan rejse den nødvendige medfinansiering, fx dokumenteret ved projektholders seneste årsrapport. Kapitel 2 Tildeling af støtte § 5. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse i sager om tilskud fra puljen. § 6. Ved tildeling af støtte til projekter foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af nedenstående kriterier, som alle skal være opfyldt: 1) Investeringen tager sigte på at nedbringe den forurening, der forårsages af andre virksomheder (”forurenere”), og vedrører ikke forurening forårsaget af støttemodtageren. 2) Støtten letter ikke indirekte forurenere for en byrde, som de skal bære i henhold til fællesskabsretten eller for en byrde, der bør betragtes som en almindelig virksomhedsomkostning for forurenere. 3) Investeringen går videre end til det ”aktuelle tekniske niveau” eller anvender konventionelle teknologier på en innovativ måde. 4) De behandlede materialer ville i modsat fald blive bortskaffet eller behandlet på en mindre miljøvenlig måde. 5) Investeringerne øger ikke blot efterspørgslen efter genbrugsmaterialer uden at øge indsamlingen af sådanne materialer. Støtteberettigede projektomkostninger § 7. Projekterne skal administreres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Alene projektrelevante faktisk bogførte, godkendte og betalte omkostninger er støtteberettigede. Indirekte omkostninger kan medtages som projektomkostning efter nærmere anvisning fra Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at foretage en affaldshåndtering, og som bæres af støttemodtageren, sammenlignet med referenceinvesteringen. De støtteberettigede omkostninger beregnes med fradrag af en eventuel driftsgevinst og driftsomkostninger, som opstår i de første fem år af investeringens løbetid. Stk. 3. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede: 1) Refunderbar moms. 2) Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om støtte. 3) Udgifter forbundet med én samarbejdsparts betaling til en anden samarbejdspart i samme projekt. Tilsagn og afslag § 8. Erhvervsstyrelsen meddeler ansøgeren tilsagn eller afslag på ansøgningen. Tilsagn kan ledsages af særlige vilkår for tilsagnet. Stk. 2. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere, der får et tilsagn, skal underskrive en accept af tilsagnet og vilkårene forbundet med tilsagnet. Den underskrevne accept skal sendes til Erhvervsstyrelsen. Tilsagnet kan bortfalde, hvis styrelsen ikke har modtaget accepten inden den i tilsagnet fastsatte frist. Stk. 3. For opnåelse af tilsagn skal indgås en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder, der opstår som led i projektgennemførelsen, såfremt projektet gennemføres af private og offentlige parter i fællesskab. Stk. 4. I tilsagnsskrivelsen angives bl.a. den maksimale størrelse af tilskud, bevillingsperioden samt frister for indsendelse af statusrapporter. Tilsagnsskrivelsen kan endvidere indeholde vilkår om bortfald af tilskud. Herudover kan tilsagnsskrivelsen indeholde krav om indsendelse af en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder i projektet, krav til videregivelse af relevante evalueringsdata om projekterne samt krav om deltagelse i forbindelse med evaluering af puljen. Tilsagnet kan betinges af yderligere krav. Stk. 5. Såfremt ansøgerne samlet set anmoder om tilskud, der overstiger puljens samlede beløbsmæssige størrelse, og flere ansøgere anmoder om mere end 50 pct. af den samlede pulje, kan ingen støttemodtager opnå tilskud på mere end 50 pct. af de samlede puljemidler. § 9. Tilskudssatser samt krav om medfinansieringens størrelse fastsættes af Erhvervsstyrelsen. Kapitel 3 Løbende rapportering om status § 10. Projektholder skal halvårligt sende en statusrapport til Erhvervsstyrelsen efter nærmere anvisning. Stk. 2. Statusrapporten skal indeholde: 1) Status for projektets gennemførelse i den pågældende periode samt angivelse af, hvordan projektet gennemføres i henhold til det accepterede tilsagn. 2) Status på projektets økonomi, herunder:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.