← Danmark

lta/2014/564

Obsah (4)§ 34§ 6§ 9§ 5

BEK H#LOKDOK04 B B20140056405 BU000318 163521 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri-

fjernkølingsanlæg 2014 2014-06-02 2014-06-04 2023-10-25 Historic 564 Industri-

køleprojektbekendtgørelsen Lovtidende A 2014-09-27 2021-12-15 32012L0027 A20210194429 2021-10-12 Bekendtgørelse af lov om fjernkøling A20210206829 2021-11-16 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning Nej Birgitta Jacobsen Flemming G. Nielsen Energistyrelsen Klima-, Energi-

Bygningsmin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Klima-, Energi-

Forsyningsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri-

fjernkølingsanlæg 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF

2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF

2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28. I medfør af § 5, stk. 1, § 15, § 26 a, stk. 1, nr. 1

2,

§ 34, stk.

2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af

  1. december 2011, § 2 i lov nr. 345 af
  2. april 2014,

§ 6, stk.

2,

§ 9, stk.

2, i lov nr. 465 af

  1. juni 2008 om fjernkøling, som ændret ved § 4 i lov nr. 345 af
  2. april 2014, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde

definitioner § 1. Bekendtgørelsen omhandler: 1) Energistyrelsens godkendelse af projekter for industrianlæg

fjernkølingsanlæg efter § 4 a i lov om varmeforsyning

§ 5, stk.

1, i lov om fjernkøling. 2) Kommunalbestyrelsens godkendelse af fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 2, i lov om fjernkøling. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning

forsyning med varmt. 2) Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsnet eller -produktionsanlæg, der har til formål at levere køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning. 3) Energieffektivitetsdirektiv: Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF

2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF

2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28. 4) Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi

elektrisk eller mekanisk energi i en

samme proces. 5) Økonomisk begrundet efterspørgsel: Den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling,

som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion. Kapitel 2 Projektbehandling i Energistyrelsen §

  1. Følgende projekter skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, jf. dog § 4: 1) Projekter for etablering af industrianlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 2) Projekter for etablering af fjernkølingsproduktionsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 3) Projekter for etablering af fjernkølingsnet, hvor de fjernkølingsproduktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. 4) Projekter for omfattende planlagte renoveringer af anlæg, som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, hvorved forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. Stk.
  2. Retlige

faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt. §

  1. Undtaget fra kravet om projektgodkendelse, jf. § 3, stk. 1, er: 1) Projekter for anlæg, der er godkendt efter lov om elforsyning eller lov om varmeforsyning. 2) Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i energieffektivitetsdirektivet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling. 3) Projekter for industrianlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarmenettet på mere end 5 km. 4) Projekter for industrianlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en temperatur på under 10° Celsius. 5) Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive produktionsanlægget vil kræve etablering af en transmissionsledning til produktionsanlægget på mere end 5 km. 6) Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive produktionsanlægget ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en temperatur på under 70° Celsius. §
  2. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for industrianlæg

fjernkølingsanlæg skal være skriftlig

ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for Energistyrelsens vurdering af projektet: 1) Den eller de ansvarlige for projektet. 2) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret,

anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed

andre driftsforhold. 3) Tidsfølge for etableringen eller renoveringen. 4) Arealafståelser, servitutpålæg

evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. 5) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber

virksomheder m.fl. 6) En cost-benefit-analyse af projektet

en reference, jf. § 8, foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Projektet

referencen skal være defineret således, at de dækker samme varme- eller kølebehov. Stk.

  1. Ansøgningen skal ikke ledsages af en cost-benefit-analyse efter stk. 1, nr. 6, hvis projektet er indrettet til at udnytte overskudsvarme. Stk.
  2. Energistyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter

baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom styrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Energistyrelsen kan endvidere angive, hvilke forudsætninger

metoder, der skal lægges til grund for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen i henhold til bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. §

  1. Energistyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den kommune, hvor projektet skal gennemføres. §
  2. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektet: 1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering

produktionsform. 2) Forsyningsområde for levering af køling fra anlægget til bygninger. 3) Tidsfølge for anlæggets etablering eller renovering. Stk.

  1. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift. Forudsætninger for Energistyrelsens godkendelse af projekter §
  2. For projekter for industrianlæg tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne

fordelene ved at udnytte overskudsvarme til at tilfredsstille en økonomisk begrundet efterspørgsel i forhold til en angivet reference, herunder gennem kraftvarmeproduktion, enten internt i virksomheden, eller eksternt ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet. Stk. 2. For projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne

fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference. Stk. 3. For projekter for fjernkølingsnet tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne

fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference. §

  1. Hvis analysen efter § 8 viser, at det er mest fordelagtigt at udnytte overskudsvarme, kan Energistyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes til at udnytte overskudsvarme, jf. dog §
  2. §
  3. Et projekt kan godkendes uden udnyttelse af overskudsvarme, hvis 1) reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes eller 2) reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. §
  4. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter §
  5. Kapitel 3 Projektbehandling i kommunalbestyrelsen §
  6. Projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg, som ikke er omfattet af § 3, forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen af den kommune, hvor projektet skal gennemføres. §
  7. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig

ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet: 1) Den eller de ansvarlige for projektet. 2) Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret,

anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed

andre driftsforhold. 3) Tidsfølge for etableringen eller renoveringen. 4) Arealafståelser, servitutpålæg

evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget. 5) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber

virksomheder m.fl. 6) En energieffektivitetsvurdering af fjernkølingsprojektet i forhold til en reference, hvor kølebehovet dækkes af et individuelt kølingsanlæg. Projektet

referencen skal være defineret således, at de dækker samme kølebehov. 7) En vurdering af det samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme. Stk. 2. Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter

baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-7, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger. § 14. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektet: 1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering

produktionsform. 2) Forsyningsområde for levering af køling fra anlægget til bygninger. 3) Tidsfølge for anlæggets etablering eller renovering. Stk.

  1. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift. Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter §
  2. Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, hvis det samlede energisystem fremmer en energieffektiv køling

udnytter synergieffekter med fjernvarme. Kapitel 4 Dispensation §

  1. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen. Dispensation fra § 9 kan dog kun gives, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt. Stk.
  2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter § 16, som vedrører dispensation fra kravet i §
  3. Kapitel 5 Klage m.v. §
  4. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. Stk.
  5. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. §
  6. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 17 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 Straf §
  7. Med bøde straffes den, der 1) undlader at indhente godkendelse efter §§ 3 eller 12, 2) overtræder §§ 3 eller 12 eller 3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse. Stk.
  8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  9. kapitel. Kapitel 7 Ikrafttræden §
  10. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  11. juni 2014.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.