← Danmark

lta/2014/856

Obsah (6)§ 7§ 8§ 9§ 10§ 16§ 17

BEK H#LOKDOK04 B B20140085605 AT004922 164145 Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) 2014 2014-07-01 2014-07-04 2021-01-08 Histo

§ 7

. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk.

  1. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk.
  2. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Billedkunst,

§ 8

. Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Stk.

  1. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk.
  2. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Håndværk og design,

§ 9

. Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer. Stk.

  1. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne. Stk.
  2. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer. Madkundskab,

§ 10

. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk.

  1. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk.
  2. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Matematik §
  3. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Stk.
  4. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk.
  5. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Natur/teknologi §
  6. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Stk.
  7. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes. Stk.
  8. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik, kemi og geografi. Geografi §
  9. Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk.
  10. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
  11. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Biologi §
  12. Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Stk.
  13. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
  14. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Fysik/kemi §
  15. Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Stk.
  16. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
  17. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Tysk,

§ 16

. Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk.

  1. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
  2. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Fransk,

§ 17

. Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk.

  1. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
  2. Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Dansk som andetsprog §
  3. Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk.
  4. Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse. Stk.
  5. Faget dansk som andetsprog skal styrke elevens følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet. Modersmålsundervisning §
  6. Eleverne skal i faget modersmålsundervisning udvikle kompetencer til at kommunikere på modersmålet både mundtligt og skriftligt. Modersmålsundervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Stk.
  7. Faget modersmålsundervisning skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk.
  8. Modersmålsundervisning skal udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Faget skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land. Færdselslære §
  9. Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer. Stk.
  10. Eleverne skal gennem viden om og erfaring med at færdes i trafikken lære, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem handlemuligheder og samtidig sætter begrænsninger i forhold til egen og andre trafikanters færden. Eleverne skal gennem viden om og færdigheder i førstehjælp blive i stand til at hjælpe i forbindelse med ulykker i trafikken. Stk.
  11. I færdselslære skal eleverne blive opmærksomme og ansvarlige trafikanter, der forstår deres medansvar og forpligtigelser i trafikken både i forhold til deres færden og ved ulykkestilfælde, der kræver førstehjælp. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab §
  12. Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Stk.
  13. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres. Stk.
  14. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Uddannelse og job §
  15. Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk.
  16. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk.
  17. Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til. Spansk §
  18. Eleverne skal i faget spansk stifte bekendtskab med det spanske sprog i både tale og skrift, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne begå sig i hverdagssituationer. Stk.
  19. Eleverne skal opnå indblik i kulturen, som den afspejler sig i dagligdagens situationer i Spanien og Latinamerika. Stk.
  20. Eleverne skal motiveres til også fremover at beskæftige sig med sprog, kultur og samfundsforhold i den spansktalende verden. Medier §
  21. Eleverne skal i faget medier udvikle kompetencer til at kunne producere og analysere sociale og personlige medieudtryk, herunder digitale billeder. Stk.
  22. Eleverne skal gennem arbejde med egenproduktion og aktuelle medieproduktioner opnå indsigt i formidling både som producent, bruger og deltager. Stk.
  23. I medier skal eleverne opnå forståelse af tidssvarende mediers betydning i et kulturelt perspektiv med henblik på at styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen. Filmkundskab §
  24. Eleverne skal i faget filmkundskab opnå kompetencer til at producere og analysere levende billeder både som selvstændig udtryksform og i samspil med andre medier i et kulturelt perspektiv. Stk.
  25. Eleverne skal gennem oplevelse og arbejde med æstetiske og fortællende former udvikle deres indsigt og indlevelse i film. Stk.
  26. I filmkundskab skal eleverne udvikle bevidsthed om og nysgerrighed for filmmediets muligheder for oplevelse og erkendelse med henblik på at styrke elevernes kulturelle identitet som aktive deltagere i en global medieverden. Drama §
  27. Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk.
  28. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk.
  29. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Almindelige indvandrersprog §
  30. Eleverne skal i faget almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog videreudvikle en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark og i de lande, hvor indvandrersproget tales. Stk.
  31. Faget skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark. Stk.
  32. Faget skal give eleverne viden om mulighederne for indvandrersprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. Arbejdskendskab §
  33. Eleverne skal i faget arbejdskendskab opnå kompetencer til at kunne vurdere karriereveje og – muligheder. Stk.
  34. Eleven skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Stk.
  35. Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv. Kapitel 2 Kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål m.v. §
  36. I bilag 1-34 til denne bekendtgørelse er fastsat kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål og for visse fag opmærksomhedspunkter og kanoner: 1) Bilag 1 dansk og 1 a dansk litteraturs kanon. 2) Bilag 2 engelsk. 3) Bilag 3 kristendomskundskab. 4) Bilag 4 historie og 4 a historiekanon. 5) Bilag 5 samfundsfag. 6) Bilag 6 idræt. 7) Bilag 7 musik. 8) Bilag 8 billedkunst. 9) Bilag 9 håndværk og design. 10) Bilag 10 madkundskab. 11) Bilag 11 matematik. 12) Bilag 12 natur og teknologi. 13) Bilag 13 geografi. 14) Bilag 14 biologi. 15) Bilag 15 fysik/kemi. 16) Bilag 16 tysk. 17) Bilag 17 fransk. 18) Bilag 18 dansk som andetsprog. 19) Bilag 19 modersmålsundervisning. 20) Bilag 20 færdselslære. 21) Bilag 21 sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 22) Bilag 22 uddannelse og job. 23) Bilag 23 tysk som valgfag. 24) Bilag 24 fransk som valgfag. 25) Bilag 25 spansk. 26) Bilag 26 billedkunst som valgfag. 27) Bilag 27 medier. 28) Bilag 28 filmkundskab. 29) Bilag 29 drama. 30) Bilag 30 musik som valgfag. 31) Bilag 31 håndværk og design som valgfag. 32) Bilag 32 madkundskab som valgfag. 33) Bilag 33 almindelige indvandrersprog. 34) Bilag 34 arbejdskendskab. Stk.
  37. Kompetencemål angiver fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Færdigheds- og vidensmål angiver fælles mål for, hvilke færdigheder samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kapitel 3 Kommunale valgfag §
  38. I bilag 35 til denne bekendtgørelse er fastsat en skabelon, som skal anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, som tilbydes efter folkeskolelovens § 9, stk.
  39. Kapitel 4 Ikrafttræden §
  40. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  41. august
  42. Stk.
  43. Bekendtgørelsen har først virkning fra skoleåret 2015/16 for andre obligatoriske emner, fag og klassetrin end: 1) uddannelse og job, jf. § 22, 2) engelsk på
  44. og
  45. klassetrin, jf. § 2, 3) tysk eller fransk på
  46. og
  47. klassetrin, jf. §§ 16 og 17, 4) håndværk og design samt madkundskab, jf. §§ 9 og 10, 5) tysk og fransk som valgfag på
  48. klassetrin, jf. §§ 16 og 17, 6) medier, jf. § 24, 7) håndværk og design som valgfag, jf. § 9, og 8) madkundskab som valgfag, jf. §
  49. Stk.
  50. I skoleåret 2014/15 finder de hidtil gældende regler anvendelse for øvrige fag og klassetrin end de i stk. 2, nr. 1-8, nævnte. Stk.
  51. Bekendtgørelse nr. 748 af
  52. juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) ophæves den
  53. august
  54. For så vidt angår skoler, der først udbyder håndværk og design fra skoleåret 2016/17, ophæves bekendtgørelsen dog først for fagene sløjd og håndarbejde den
  55. august
  56. Bilag 1 - Dansk Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget dansk Kompetencemål for faget dansk efter
  57. klassetrin Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet læsning efter
  58. klassetrin Finde tekst
  59. fase: Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Eleven har viden om teksters sværhedsgrad.
  60. fase: Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider. Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider. Forberedelse
  61. fase: Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen. Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse.
  62. fase: Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier. Eleven har viden om enkle førlæsestrategier. Afkodning 1.-
  63. fase: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme). Sprogforståelse
  64. fase: Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale. Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver.
  65. fase: Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning. Tekstforståelse
  66. fase: Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet. Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur.
  67. fase: Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse. Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden. Sammenhæng
  68. fase: Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer. Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser.
  69. fase: Eleven kan forholde sig til tekstens emne. Eleven har viden om enkle refleksions-spørgsmål. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fremstilling efter
  70. klassetrin Håndskrift og layout
  71. fase: Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur. Eleven har viden om bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning.
  72. fase: Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling. Eleven har viden om formateringsfunktioner. Forberedelse
  73. fase: Eleven kan formulere undrespørgsmål. Eleven har viden om enkle ideudviklingsmetoder.
  74. fase: Eleven kan bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof. Eleven har viden om enkel disposition. Fremstilling
  75. fase: Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift. Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede.
  76. fase: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning. Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype. Respons
  77. fase: Eleven kan samtale om budskabet i en produktion. Eleven har viden om produkters budskab.
  78. fase: Eleven kan bruge skabeloner i respons. Eleven har viden om tekststruktur. Korrektur
  79. fase: Eleven kan stave lette ord. Eleven har viden om bogstav-lydforbindelser.
  80. fase: Eleven kan stave til almindelige ord. Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren). Præsentation og evaluering
  81. fase: Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge. Eleven har viden om enkle præsentationsformer.
  82. fase: Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser. Eleven har viden om enkle vurderingskriterier. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fortolkning efter
  83. klassetrin Oplevelse og indlevelse
  84. fase: Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling. Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder.
  85. fase: Eleven kan følge forløbet i en fortælling. Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning. Undersøgelse
  86. fase: Eleven kan få øje på sproglige træk. Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler.
  87. fase: Eleven kan udpege centrale elementer. Eleven har viden tema, genre, forløb og personskildring. Fortolkning
  88. fase: Eleven kan finde hovedindhold. Eleven har viden om hovedindhold.
  89. fase: Eleven kan deltage i enkel fortolkning. Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning. Vurdering
  90. fase: Eleven kan tale om teksters temaer. Eleven har viden om teksters typiske temaer.
  91. fase: Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten. Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på. Perspektivering
  92. fase: Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv. Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med egne oplevelser.
  93. fase: Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv. Eleven har viden om måder at sammenligne tekster med andres liv. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kommunikation efter
  94. klassetrin Dialog
  95. fase: Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig. Eleven har viden om turtagning.
  96. fase: Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde. Eleven har viden om enkle samtaleformer. Krop og drama
  97. fase: Eleven kan improvisere med kropssprog og stemme. Eleven har viden om enkelt kropssprog.
  98. fase: Eleven kan deltage i rollelege og rollespil. Eleven har viden om dramatiske roller. It og kommunikation
  99. fase: Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation. Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd.
  100. fase: Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen. Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation. Sprog og kultur
  101. fase: Eleven kan samtale om klassens variationer af dansk sprog. Eleven har viden om forskellige måder at tale dansk på.
  102. fase: Eleven kan med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk. Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk. Sproglig bevidsthed
  103. fase: Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til. Eleven har viden om måder vi handler på gennem sprog.
  104. fase: Eleven kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen. Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge. Kompetencemål for faget dansk efter
  105. klassetrin Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet læsning efter
  106. klassetrin Finde tekst
  107. fase: Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket. Eleven har viden om hjemmesiders struktur.
  108. fase: Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål. Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet. Forberedelse
  109. fase: Eleven kan strukturere sin baggrundsviden. Eleven har viden om metoder til strukturering af viden.
  110. fase: Eleven kan formulere enkle læseformål. Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning. Afkodning 1.-
  111. fase: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert. Eleven har viden om regler for sammensætning af ord. Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Sprogforståelse
  112. fase: Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning. Eleven har viden om funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger.
  113. fase: Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten. Eleven har viden om over- og underbegreber. Tekstforståelse
  114. fase: Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng. Eleven har viden om tekstbånd.
  115. fase: Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten. Eleven har viden om læseforståelses-strategier. Sammenhæng
  116. fase: Eleven kan samtale om teksters budskaber. Eleven har viden om teksters påvirkende funktion.
  117. fase: Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge. Eleven har viden om visualiseringsformer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fremstilling efter
  118. klassetrin Håndskrift og layout
  119. fase: Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur. Eleven har viden om effektive skriveteknikker.
  120. fase: Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout. Eleven har viden om opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling. Forberedelse
  121. fase: Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster. Eleven har viden om metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster.
  122. fase: Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele. Eleven har viden om enkle fremstillingsprocesser. Fremstilling
  123. fase: Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende. Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder.
  124. fase: Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster. Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer. Respons
  125. fase: Eleven kan give respons på teksters genre og struktur. Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters struktur.
  126. fase: Eleven kan give respons på teksters genre og formål. Eleven har viden om æstetiske og faglige teksters formål. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. Korrektur
  127. fase: Eleven kan sætte tegn. Eleven har viden om punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn.
  128. fase: Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele. Eleven har viden om morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier. Præsentation og evaluering
  129. fase: Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse. Eleven har viden om metoder til mundtlig formidling.
  130. fase: Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout. Eleven har viden om enkle evalueringsmetoder. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fortolkning efter
  131. klassetrin Oplevelse og indlevelse
  132. fase: Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers. Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum.
  133. fase: Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning. Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer. Undersøgelse
  134. fase: Eleven kan undersøge virkemidler. Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst.
  135. fase: Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger. Eleven har viden om personkarakteristik. Fortolkning
  136. fase: Eleven kan forklare sin tekstforståelse. Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster.
  137. fase: Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden. Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde. Vurdering
  138. fase: Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning. Eleven har viden om fortolkningsmuligheder.
  139. fase: Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet. Eleven har viden om kvalitetskriterier. Perspektivering
  140. fase: Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv. Eleven har viden om måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på.
  141. fase: Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg. Eleven har viden om enkelte forfatterskaber. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kommunikation efter
  142. klassetrin Dialog
  143. fase: Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper. Eleven har viden om samtaleregler.
  144. fase: Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Eleven har viden om lytteformål og undersøgende spørgsmål. Krop og drama
  145. fase: Eleven kan forstå eget og andres kropssprog. Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog.
  146. fase: Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre. Eleven har viden om rum, figur og forløb. It og kommunikation
  147. fase: Eleven kan begå sig i et virtuelt univers. Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation.
  148. fase: Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet. Eleven har viden om digitale fodspor. Sprog og kultur
  149. fase: Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund. Eleven har viden om ligheder og forskelle i sprog på tværs af sociale, geografiske og kulturelle skel.
  150. fase: Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster. Eleven har viden om norsk og svensk sprog og kultur. Sproglig bevidsthed
  151. fase: Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter. Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter.
  152. fase: Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog. Eleven har viden om ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog. Kompetencemål for faget dansk efter
  153. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet læsning efter
  154. klassetrin Finde tekst
  155. fase: Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider. Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier.
  156. fase: Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning. Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning. Forberedelse
  157. fase: Eleven kan orientere sig i tekstens dele. Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik.
  158. fase: Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål. Eleven har viden om teksters formål og om læseformål. Afkodning
  159. fase: Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele. Eleven har viden om morfemer i danske ord.
  160. fase: Eleven kan læse ukendt ord i fagtekster. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster. Sprogforståelse
  161. fase: Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster. Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof.
  162. fase: Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten. Eleven har viden om ordforståelses-strategier. Tekstforståelse
  163. fase: Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster. Eleven har viden om fagteksters struktur.
  164. fase: Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold. Eleven har viden om grafiske modeller. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). Sammenhæng
  165. fase: Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne. Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver.
  166. fase: Eleven kan vurdere teksters anvendelighed. Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fremstilling efter
  167. klassetrin Planlægning
  168. fase: Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer. Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling.
  169. fase: Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre. Eleven har viden om fremstillingsprocesser. Forberedelse
  170. fase: Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning. Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap.
  171. fase: Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner. Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard. Fremstilling
  172. fase: Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster. Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer.
  173. fase: Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter. Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet. Respons
  174. fase: Eleven kan give og modtage respons. Eleven har viden om responsmetoder.
  175. fase: Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler. Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier. Korrektur
  176. fase: Eleven kan anvende afsnit og sætte komma. Eleven har viden om sætnings- og tekststruktur.
  177. fase: Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert. Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse. Præsentation og evaluering
  178. fase: Eleven kan fremlægge sit produkt for andre. Eleven har viden om modtagerforhold.
  179. fase: Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb. Eleven har viden om revision af arbejdsproces og målsætning. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fortolkning efter
  180. klassetrin Oplevelse og indlevelse
  181. fase: Eleven kan læse med fordobling. Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne.
  182. fase: Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning. Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på. Undersøgelse
  183. fase: Eleven kan undersøge fortællerpositioner. Eleven har viden om fortællertyper.
  184. fase: Eleven kan undersøge teksters rum og tid. Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser. Fortolkning
  185. fase: Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten. Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde.
  186. fase: Eleven kan sammenfatte sin fortolkning. Eleven har viden om motiv og tema. Vurdering
  187. fase: Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster. Eleven har viden om anmeldelsesgenrer.
  188. fase: Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid. Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid. Perspektivering
  189. fase: Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker. Eleven har viden om intertekstualitet.
  190. fase: Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid. Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kommunikation efter
  191. klassetrin Dialog
  192. fase: Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer. Eleven har viden om frie og formaliserede samtaleformer.
  193. fase: Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat. Eleven har viden om debatroller. Krop og drama
  194. fase: Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse. Eleven har viden om talerens virkemidler.
  195. fase: Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre. Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi. It og kommunikation
  196. fase: Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet. Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet.
  197. fase: Eleven kan videndele og samarbejde via internettet. Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet. Sprog og kultur
  198. fase: Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer. Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed.
  199. fase: Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere. Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog. Sproglig bevidsthed
  200. fase: Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet. Eleven har viden om sprogets historie og sprogfamilier.
  201. fase: Eleven kan iagttage en kommunikationssituation. Eleven har viden om kommunikationsmodeller. Kompetencemål for faget dansk efter
  202. klassetrin Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet læsning efter
  203. klassetrin Finde tekst
  204. fase: Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold. Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet.
  205. fase: Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning. Eleven har viden om faser i informationssøgning.
  206. fase: Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning. Eleven har viden om kildekritisk søgning. Forberedelse
  207. fase: Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe. Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe.
  208. fase: Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning. Eleven har viden om genretræk og multimodalitet.
  209. fase: Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses. Eleven har viden om førlæsestrategier. Afkodning
  210. fase: Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten. Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed.
  211. fase: Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert. Eleven har viden om morfemer i låneord.
  212. fase: Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster. Sprogforståelse
  213. fase: Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler.
  214. fase: Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse. Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog.
  215. fase: Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster. Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet. Tekstforståelse
  216. fase: Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten. Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion.
  217. fase: Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster. Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster.
  218. fase: Eleven kan forstå komplekse tekster. Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv. Sammenhæng
  219. fase: Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng. Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst.
  220. fase: Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster. Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier.
  221. fase: Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst. Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fremstilling efter
  222. klassetrin Planlægning
  223. fase: Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave. Eleven har viden om opgave- og problemformulering.
  224. fase: Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling. Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines.
  225. fase: Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt. Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Forberedelse
  226. fase: Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet. Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder.
  227. fase: Eleven kan forberede større multimodale produktioner. Eleven har viden om research, optagelse og skitser.
  228. fase: Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet. Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder. Fremstilling
  229. fase: Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer.
  230. fase: Eleven kan fremstille større multimodale produktioner. Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion.
  231. fase: Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Respons
  232. fase: Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer. Eleven har viden om fremstillingsformer.
  233. fase: Eleven kan respondere på sproglig stil. Eleven har viden om sproglig stil.
  234. fase: Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre. Eleven har viden om genretræk. Korrektur
  235. fase: Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl. Eleven har viden om sproglig korrekthed.
  236. fase: Eleven kan korrigere teksters layout. Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer.
  237. fase: Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout. Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout. Opmærksomhedspunkt : Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout. Præsentation og evaluering
  238. fase: Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen. Eleven har viden om formidlingsformer.
  239. fase: Eleven kan lancere større multimodale produktioner. Eleven har viden om PR og lancering.
  240. fase: Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser. Eleven har viden om evalueringsmetoder. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet fortolkning efter
  241. klassetrin Oplevelse og indlevelse
  242. fase: Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog. Eleven har viden om æstetisk sprogbrug.
  243. fase: Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster. Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner.
  244. fase: Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning. Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier. Undersøgelse
  245. fase: Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed. Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller.
  246. fase: Eleven kan undersøge teksters flertydighed. Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten.
  247. fase: Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst. Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier. Fortolkning
  248. fase: Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster. Eleven har viden om identitetsfremstillinger.
  249. fase: Eleven kan foretage flertydige fortolkninger. Eleven har viden om metoder til fortolkning.
  250. fase: Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen. Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer. Vurdering
  251. fase: Eleven kan vurdere teksters form. Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form.
  252. fase: Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst. Eleven har viden om forskellige læserpositioner.
  253. fase: Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet. Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet. Perspektivering
  254. fase: Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger.
  255. fase: Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon. Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon.
  256. fase: Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver. Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kommunikation efter
  257. klassetrin Dialog
  258. fase: Eleven kan argumentere og informere. Eleven har viden om argumentations- og informationsformer.
  259. fase: Eleven kan analysere samtaler. Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering.
  260. fase: Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. Eleven har viden om demokratisk dialog. Krop og drama
  261. fase: Eleven kan bruge kroppen som udtryk. Eleven har viden om krop og identitet.
  262. fase: Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen. Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler.
  263. fase: Eleven kan analysere eget og andres kropssprog. Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog. It og kommunikation
  264. fase: Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet. Eleven har viden om kommunikationsetik.
  265. fase: Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen. Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder.
  266. fase: Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab. Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation. Sprog og kultur
  267. fase: Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere. Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form.
  268. fase: Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer.
  269. fase: Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden. Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog. Sproglig bevidsthed
  270. fase: Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog. Eleven har viden om sproglig modalitet.
  271. fase: Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog. Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning.
  272. fase: Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer. Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktion. Bilag 1 a - Dansk litteraturs kanon Dansk litteraturs kanon Dansk litteraturs kanon Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N. F. S. Grundtvig St. St. Blicher H. C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Peter Seeberg Tove Ditlevsen Henrik Ibsen Bilag 2 - Engelsk Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget engelsk Kompetencemål for faget engelsk efter
  273. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
  274. klassetrin Lytning
  275. fase: Eleven kan forstå korte, faste fraser. Eleven har viden om faste fraser og rytmiske mønstre.
  276. fase: Eleven kan forstå korte instruktioner, spørgsmål og beskrivelser. Eleven har viden om enkle sproghandlinger.
  277. fase: Eleven kan forstå hovedindholdet i korte fortællinger. Eleven har viden om visuel støtte til lytteforståelse.
  278. fase: Eleven kan forstå formål med og væsentlige detaljer i fortællinger om konkrete, kendte emner. Eleven har viden om nøgleord og fraser til hjælp for forståelsen. Samtale
  279. fase: Eleven kan deltage i sproglege. Eleven har viden om engelsksprogede lege.
  280. fase: Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål ved hjælp af faste fraser. Eleven har viden om enkle spørgende fraser.
  281. fase: Eleven kan deltage i enkle, forberedte samtaler om nære emner med støtte. Eleven har viden om støttemateriale.
  282. fase: Eleven kan deltage i enkle, spontane samtaler om nære emner. Eleven har viden om enkle fraser til at reagere på det sagte. Præsentation
  283. fase: Eleven kan præsentere enkle sange, rap, rim og remser i kor. Eleven har viden om sprog, rytme og bevægelse.
  284. fase: Eleven kan med støtte og forberedelse beskrive en genstand. Eleven har viden om beskrivende sprogbrug.
  285. fase: Eleven kan kort fortælle om sig selv. Eleven har viden om ord og fraser til at præsentere sig selv.
  286. fase: Eleven kan med støtte kort tale om nære emner. Eleven har viden om støtteteknikker til præsentation. Sprogligt fokus
  287. fase: Eleven kan efterligne hyppige ord og fraser. Eleven har viden om de hyppigste ord og fraser.
  288. fase: Eleven kan forstå de hyppigste ord og fraser inden for nære emner. Eleven har viden om betydningsfelter i ordforråd.
  289. fase: Eleven kan forstå enkle bydende, spørgende og fremsættende sætninger. Eleven har viden om enkle intonationsmønstre ved forskellige sproghandlinger.
  290. fase: Eleven kan anvende de hyppigst forekommende ord og fraser. Eleven har viden om ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord og forholdsord. Kommunikationsstrategier
  291. fase: Eleven kan mime for at få sit budskab igennem. Eleven har viden om at udtrykke sig gennem kropssprog.
  292. fase: Eleven kan appellere om hjælp til kommunikation. Eleven har viden om måder at søge hjælp på gennem gestik og enkelt sprog.
  293. fase: Eleven kan anvende simple kommunikationsstrategier med udgangspunkt i modersmålet. Eleven har viden om teknikker til at udnytte modersmålet.
  294. fase: Eleven kan anvende simple gættestrategier i forståelse af ukendt ordforråd. Eleven har viden om enkle gættestrategier. Sproglæringsstrategier
  295. fase: Eleven kan lære sprog ved at gentage fraser i rytme. Eleven har viden om gentagelse som støtte til sprogtilegnelse.
  296. fase: Eleven kan bruge visuel støtte til at lære ordforråd. Eleven har viden om ikke-sproglige strategier til ordforrådstilegnelse.
  297. fase: Eleven kan udnytte ressourcer fra andre sprog. Eleven har viden om transparente ord og strukturer.
  298. fase: Eleven kan udvise mod ved at deltage aktivt i sproglige aktiviteter. Eleven har viden om sproglig aktivitet som adgang til sprogtilegnelse. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
  299. klassetrin Læsning 1.-
  300. fase: Eleven kan afkode hyppige engelske ord med billedstøtte. Eleven har viden om ordbilleder, der ligger tæt op ad dansk.
  301. fase: Eleven kan læse korte instruktioner og beskrivelser. Eleven har viden om overførselsteknik fra lytning til læsning.
  302. fase: Eleven kan forstå hovedindholdet af enkle, fortællende tekster. Eleven har viden om billedstøtte og ordlister til læseforståelse. Skrivning 1.-
  303. fase: Eleven kan lege med engelsk skriftsprog. Eleven har viden om enkelt skriftsprog.
  304. fase: Eleven kan kommunikere med enkle ord og korte sætninger. Eleven har viden om enkle sætninger. Fase 4: Eleven kan skrive enkle beretninger om egen hverdag. Eleven har viden om enkle bindeord. Sprogligt fokus 1.-
  305. fase: Eleven kan producere små tekster ved hjælp af sætningsskabeloner. Eleven har viden om enkle sætningsskabeloner.
  306. fase: Eleven kan anvende enkle nutids- og datidsformer. Eleven har viden om enkle bøjningsformer af udsagnsord. Sproglæringsstrategier 1.-
  307. fase: Eleven kan finde skrevne, engelske ord. Eleven har viden om engelsk skriftsprog i hverdagen.
  308. fase: Eleven kan anvende billedordbøger. Eleven har viden om alderssvarende hjælpemidler.
  309. fase: Eleven kan overføre sprog, indhold og struktur fra det mundtlige til det skriftlige arbejde. Eleven har viden om samspil mellem det mundtlige og skriftlige arbejde. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kultur og samfund efter
  310. klassetrin Interkulturel kontakt
  311. fase: Eleven kan deltage i lege og sange fra engelsksprogede kulturer. Eleven har viden om børnetraditioner fra engelsksprogede kulturer.
  312. fase: Eleven kan forstå små historier for og om børn fra engelsksprogede kulturer. Eleven har viden om børnekultur i engelsksprogede områder.
  313. fase: Eleven kan forstå små historier om dagligdag i engelsksprogede samfund. Eleven har viden om typer af levevilkår i engelsksprogede områder.
  314. fase: Eleven kan fortælle om egne traditioner og egen dagligdag. Eleven har viden om kulturs betydning for forståelse af sig selv og andre. Engelsk som adgang til verden 1.-
  315. fase: Eleven kan genkende engelsk i mange sammenhænge i Danmark. Eleven har viden om steder, hvor der bruges engelsk.
  316. fase: Eleven kan finde ligheder og forskelle mellem eget sprog og engelsk. Eleven har viden om sammenhæng mellem ord og fraser på eget sprog og engelsk. 4: Eleven er nysgerrig efter at høre forskellige typer af engelsk. Eleven har viden om enkle træk ved forskellige typer af engelsk i verden. Tekst og medier 1.-
  317. fase: Eleven kan genkende enkle genrer på engelsk. Eleven har viden om eventyr, tegneserier, sange, rim og remser.
  318. fase: Eleven kan anvende enkle medier til engelsk input. Eleven har viden om adgang til enkle engelsksprogede medier.
  319. fase: Eleven kan anvende enkle genrer på engelsk som kommunikation. Eleven har viden om fortællinger og beskeder. Kompetencemål for faget engelsk efter
  320. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
  321. klassetrin Lytning
  322. fase: Eleven kan forstå hovedindholdet i lette fagtekster. Eleven har viden om anvendelse af baggrundsviden.
  323. fase: Eleven kan forstå detaljer fra tekster inden for kendte emner. Eleven har viden om fokuseret lytning gennem støttespørgsmål.
  324. fase: Eleven kan forstå enkle, letforståelige tekster i naturligt taletempo. Eleven har viden om tryk, tempo og intonation. Samtale
  325. fase: Eleven kan udveksle enkle, forberedte informationer om faktuelle emner. Eleven har viden om strukturering af samtalens centrale informationer.
  326. fase: Eleven kan indgå i en enkel, spontan samtale om kendte emner. Eleven har viden om enkle indlednings- og afslutningsgambitter.
  327. fase: Eleven kan udveksle synspunkter om kendte emner og situationer. Eleven har viden om argumentative sproghandlinger. Præsentation
  328. fase: Eleven kan med støtte kort tale om faktuelle emner. Eleven har viden om enkle rubrikker, billeder, diagrammer og grafik som støtte til præsentation.
  329. fase: Eleven kan kort tale om egne oplevelser, ønsker og drømme. Eleven har viden om teknikker til at variere sin præsentation.
  330. fase: Eleven kan give korte sammenhængende fremstillinger på basis af udleverede informationer. Eleven har viden om teknikker til at bearbejde information. Sprogligt fokus
  331. fase: Eleven kan anvende ord og fraser fra hverdagssprog og enkelt fagsprog. Eleven har viden om sproglige varianter.
  332. fase: Eleven kan anvende synonymer og overbegreber. Eleven har viden om betydnings-relationer i ordforråd.
  333. fase: Eleven kan udtrykke sig med klar og tydelig udtale. Eleven har viden om udtaleregler. Kommunikationsstrategier
  334. fase: Eleven kan anvende enkle omformuleringer på engelsk. Eleven har viden om teknikker til at sige det samme på forskellig måde.
  335. fase: Eleven kan vælge gættestrategier i forståelse af ukendt ordforråd. Eleven har viden om forskellige gættestrategier.
  336. fase: Eleven kan anvende gambitter og faste vendinger som kommunikationsstrategier. Eleven har viden om forskellige sproglige redskaber til løsning af kommunikationsproblemer. Sproglæringsstrategier
  337. fase: Eleven kan søge feedback på formuleringer på egen sprogproduktion. Eleven har viden om brug af feedback.
  338. fase: Eleven kan opsøge forskellige typer af sproglige input. Eleven har viden om kilder til sprogligt input.
  339. fase: Eleven kan tage noter i forbindelse med lytning. Elev har viden om notatteknik under lytning. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
  340. klassetrin Læsning
  341. fase: Eleven kan forstå hovedindholdet af enkle fagtekster. Eleven har viden om hyppige fagord i forhold til det faglige emne.
  342. fase: Eleven kan finde specifikke detaljer i forskellige teksttyper. Eleven har viden om scanning i forhold til læseformål.
  343. fase: Eleven kan forstå hovedindhold og sammenhæng i forskellige teksttyper. Eleven har viden om læsestrategier i forhold til læseformål. Skrivning
  344. fase: Eleven kan skrive enkle, informerende tekster. Eleven har viden om sprogbrug i enkle informerende tekster.
  345. fase: Eleven kan skrive små fortællinger. Eleven har viden om sætningsforbindere.
  346. fase: Eleven kan skrive forståeligt og sammenhængende på engelsk. Eleven har viden om tekstopbygning og afsnitsinddeling. Sprogligt fokus
  347. fase: Eleven kan skrive enkle, fremsættende og spørgende sætninger med engelsk ordstilling. Eleven har viden om centrale regler for ordstilling på engelsk.
  348. fase: Eleven kan anvende de mest grundlæggende bøjningsformer og syntaktiske strukturer. Eleven har viden om grammatiske kategoriers funktion.
  349. fase: Eleven kan anvende sproglige teknikker til forbedring af egne tekster. Eleven har viden om tekststruktur. Sproglæringsstrategier
  350. fase: Eleven kan anvende gættestrategier under læsning. Eleven har viden om strategier til at gennemføre læseopgaver.
  351. fase: Eleven kan med støtte anvende skriveprocessen til forbedring af egne tekster. Eleven har viden om hovedfaserne i skriveprocessen.
  352. fase: Eleven kan vælge hjælpemidler efter formål. Eleven har viden om hjælpemidler. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kultur og samfund efter
  353. klassetrin Interkulturel kontakt
  354. fase: Eleven kan give eksempler på forskelle og ligheder mellem kultur- og samfundsforhold i eget land og i engelsksprogede områder. Eleven har viden om enkle kultur- og samfundsforhold i engelsksprogede områder.
  355. fase: Eleven kan fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i enkle kulturmøder. Eleven har viden om udvalgte kultur- og samfundsgrupper.
  356. fase: Eleven kan indgå i enkle, forberedte kulturmøder. Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier hos udvalgte grupper. Engelsk som adgang til verden
  357. fase: Eleven kan deltage i udveksling af enkel information og produkter med elever i udlandet. Eleven har viden om metoder til udveksling af information.
  358. fase: Eleven kan med forberedelse og støtte bruge engelsk til internationale henvendelser. Eleven har viden om engelsk som lingua franca.
  359. fase: Eleven kan tage initiativ til kommunikation med personer i udlandet. Eleven har viden om forskellige medier som adgang til international kontakt. Tekst og medier
  360. fase: Eleven kan genkende typer af fagtekster på engelsk. Eleven har viden om sproglige træk ved fagtekster.
  361. fase: Eleven kan sammenligne typer af fiktive tekster på engelsk. Eleven har viden om enkle genretræk ved fiktionstekster.
  362. fase: Eleven kan anvende varierede teksttyper i forskellige medier på engelsk. Eleven har viden om sammenhæng mellem genre, indhold og formål. Kompetencemål for faget engelsk efter
  363. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
  364. klassetrin Lytning
  365. fase: Eleven kan forstå varianter af engelsk fra forskellige autentiske situationer. Eleven har viden om regionale og sociale varianter af engelsk.
  366. fase: Eleven kan forstå hovedindholdet af autentiske tekster om samfundsrelaterede emner. Eleven har viden om kombination af teknikker til lytning. Samtale
  367. fase: Eleven kan indgå i spontane samtaler om forskellige emner i et sprog, der passer til situationen. Eleven har viden om høflighedsstrategier.
  368. fase: Eleven kan deltage aktivt i en uforberedt samtale. Eleven har viden om gambitter til emneskift og til at tage og fastholde ordet. Præsentation
  369. fase: Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer. Eleven har viden om at søge og strukturere information.
  370. fase: Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter. Eleven har viden om teknikker til at give sammenhængende fremstillinger. Sprogligt fokus
  371. fase: Eleven kan anvende mindre hyppige ord og kollokationer. Eleven har viden om idiomatisk sprogbrug.
  372. fase: Eleven kan anvende et rimelig præcist og nuanceret ordforråd. Eleven har viden om nuancering af ordforråd. Kommunikationsstrategier
  373. fase: Eleven kan vælge kommunikationsstrategier i relation til egne kommunikative problemer. Eleven har viden om forskellige kommunikationsstrategiers fordele.
  374. fase: Eleven kan støtte andre i deres brug af strategier til løsning af kommunikationsproblemer. Eleven har viden om teknikker til at opdage andres kommunikative problemer. Sproglæringsstrategier
  375. fase: Eleven kan brainstorme med centrale ord og overbegreber. Eleven har viden om brainstormings-teknikker.
  376. fase: Eleven kan tilpasse en sproglig fremlæggelse efter formål og modtager. Eleven har viden om planlægning og revision af mundtlige fremlæggelser. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
  377. klassetrin Læsning
  378. fase: Eleven kan forstå hovedindhold af enkle, argumenterende tekster. Eleven har viden om enkle retoriske og argumentative virkemidler på engelsk.
  379. fase: Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster. Eleven har viden om hjælpemidler til læsning af tekster. Skrivning
  380. fase: Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset formål. Eleven har viden om tekstskabeloner.
  381. fase: Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster. Eleven har viden om kriterier til valg af sprog og indhold. Sprogligt fokus
  382. fase: Eleven kan stave med hjælpemidler og sætte tegn. Eleven har viden om stavning og tegnsætning på engelsk.
  383. fase: Eleven kan skrive med rimelig sproglig præcision. Eleven har viden om funktionel grammatik. Sproglæringsstrategier
  384. fase: Eleven kan give og modtage respons i det skriftlige arbejde. Eleven har viden om responsmetoder og enkle notatteknikker.
  385. fase: Eleven kan anvende modeltekster i arbejdet med egne tekster. Eleven har viden om modeltekster. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kultur og samfund efter
  386. klassetrin Interkulturel kontakt
  387. fase: Eleven kan kommunikere om egne og andres kulturmøder. Eleven har viden om potentielle konfliktpunkter i kulturmøder.
  388. fase: Eleven kan agere i spontane internationale kulturmøder. Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund. Engelsk som adgang til verden
  389. fase: Eleven kan forklare enkle forskelle på sproglige varianter i det engelske sprog. Eleven har viden om varianter af engelsk på verdensplan.
  390. fase: Eleven kan anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer. Eleven har viden om samspil mellem sproglige og kulturelle normer i engelsksproglig kommunikation. Tekst og medier
  391. fase: Eleven kan producere multimodale teksttyper på engelsk. Eleven har viden om struktur og funktion i multimodale medier.
  392. fase: Eleven kan vurdere engelsksprogede tekster i forhold til genre og sprogbrug. Eleven har viden om kriterier til vurdering af tekster. Bilag 3 - Kristendomskundskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget kristendomskundskab Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
  393. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
  394. klassetrin Livsfilosofi 1.-
  395. fase: Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension. Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser. Etik 1.-
  396. fase: Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger. Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger. Tro og tvivl 1.-
  397. fase: Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker. Eleven har viden om guds- og trosopfattelser. Sprog og skriftsprog 1.-
  398. fase: Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold. Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
  399. klassetrin Bibelen 1.-
  400. fase: Eleven kan udtrykke sig om Bibelen som skrift. Eleven har viden om Bibelen. Fortælling og livstydning 1.-
  401. fase: Eleven kan udtrykke sig om indholdet af de bibelske fortællinger. Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger. Fortælling og kultur 1.-
  402. fase: Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kristendom efter
  403. klassetrin Kristendommens historie 1.-
  404. fase: Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder i kristendommens historie. Eleven har viden om kristendommens opståen og udvikling. Kristne grundbegreber 1.-
  405. fase: Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen. Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber. Kristne udtryk 1.-
  406. fase: Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Eleven har viden om centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
  407. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk. Kristendom Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
  408. klassetrin Livsfilosofi 1.-
  409. fase: Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning. Eleven har viden om religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Etik 1.-
  410. fase: Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger. Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger. Tro og tvivl 1.-
  411. fase: Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers livsopfattelse. Eleven har viden om trosvalg og livsopfattelser. Sprog og skriftsprog 1.-
  412. fase: Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur. Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
  413. klassetrin Bibelen 1.-
  414. fase: Eleven kan udtrykke sig om forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente. Eleven har viden om hovedtræk i Det gamle og Det nye Testamente. Fortælling og livstydning 1.-
  415. fase: Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske fortællinger. Eleven har viden om problemstillinger i centrale bibelske fortællinger. Fortælling og kultur 1.-
  416. fase: Eleven kan redegøre for brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om de bibelske fortællingers udtryk i kulturen før og nu. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kristendom efter
  417. klassetrin Kristendommens historie 1.-
  418. fase: Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold. Eleven har viden om centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold. Kristne grundbegreber 1.-
  419. fase: Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber i kristendommen. Eleven har viden om udlægninger af centrale grundbegreber i kristendommen. Kristne udtryk 1.-
  420. fase: Eleven kan redegøre for betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Eleven har viden om udlægninger af symboler, ritualer, musik og salmer. Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
  421. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
  422. klassetrin Livsfilosofi 1.-
  423. fase: Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Etik 1.-
  424. fase: Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer. Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv. Tro og tvivl 1.-
  425. fase: Eleven kan reflektere over sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen. Eleven har viden om sammenhæng mellem værdigrundlag og tydninger af tilværelsen. Sprog og skriftsprog 1.-
  426. fase: Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
  427. klassetrin Bibelen 1.-
  428. fase: Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv. Eleven har viden om fortællinger fra Det gamle og Det nye Testamente. Fortælling og livstydning 1.-
  429. fase: Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske fortællinger. Fortælling og kultur 1.-
  430. fase: Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kristendom efter
  431. klassetrin Kristendommens historie 1.-
  432. fase: Eleven kan reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark. Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken. Kristne grundbegreber 1.-
  433. fase: Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen. Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag. Kristne udtryk
  434. -3 fase: Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer. Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser efter
  435. klassetrin Hovedtræk 1.-
  436. fase: Eleven kan reflektere over hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser med betydning for Danmark. Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser. Grundbegreber 1.-
  437. fase: Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser. Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser. Fremtrædelsesformer 1-3 fase: Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser. Bilag 4 - Historie Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget historie Kompetencemål for faget historie efter
  438. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Kildearbejde Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Historiebrug Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
  439. klassetrin Kronologi 1.-
  440. fase: Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden. Eleven har viden om relativ kronologi. Familie og fællesskaber 1.-
  441. fase: Eleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv. Eleven har viden om fællesskaber før og nu. Livsgrundlag og produktion 1.-
  442. fase: Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion. Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu. Samfund 1.-
  443. fase: Eleven kan beskrive ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid. Eleven har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu. Historiekanon 1.-
  444. fase: Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse. Eleven har viden om kanonpunkter. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kildearbejde efter
  445. klassetrin Historiske spor 1.-
  446. fase: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet. Kildeanalyse 1.-
  447. fase: Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden. Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder. Sprog og skriftsprog 1.-
  448. fase: Eleven kan læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold. Eleven har viden om enkle fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet historiebrug efter
  449. klassetrin Historiske scenarier 1.-
  450. fase: Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. Eleven har viden om historiske scenarier. Historiske fortællinger 1.-
  451. fase: Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger. Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger. Historisk bevidsthed 1.-
  452. fase: Eleven kan forklare, hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie. Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien. Kompetencemål for faget historie efter
  453. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
  454. klassetrin Kronologi, brud og kontinuitet
  455. fase: Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng. Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering.
  456. fase: Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder. Principper for overblik
  457. fase: Eleven kan inddele historien efter principper for overblik. Eleven har viden om principper for inddeling af historien.
  458. fase: Eleven kan begrunde principper for inddeling af historien. Eleven har viden om principper for inddeling af historien. Det lokale, regionale og globale
  459. fase: Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie. Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie.
  460. fase: Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden. Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden. Historiekanon 1.-
  461. fase: Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståels. Eleven har viden om kanonpunkter. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kildearbejde efter
  462. klassetrin Historiske problemstillinger
  463. fase: Eleven kan identificere historiske problemstillinger. Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger.
  464. fase: Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger. Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger. Kildeanalyse
  465. fase: Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer. Eleven har viden om kildekritiske begreber.
  466. fase: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Eleven har viden om kildekritiske metoder. Sprog og skriftsprog 1.-
  467. fase: Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål. Eleven har viden om fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet historiebrug efter
  468. klassetrin Historiske scenarier
  469. fase: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier.
  470. fase: Eleven kan begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Eleven har viden om kriterier for valg af historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger
  471. fase: Eleven kan konstruere historiske fortællinger. Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger.
  472. fase: Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser. Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser. Historisk bevidsthed 1.-
  473. fase: Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie. Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie. Kompetencemål for faget historie efter
  474. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
  475. klassetrin Kronologi, brud og kontinuitet
  476. fase: Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng. Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger.
  477. fase: Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Eleven har viden om historisk udvikling. Principper for overblik
  478. fase: Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik. Eleven har viden om principper for inddeling af historien.
  479. fase: Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik. Eleven har viden om faktorer, der ligger til grund for principper for inddelingen af historien. Det lokale, regionale og globale 1.-
  480. fase: Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt. Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt. Historiekanon 1.-
  481. fase: Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse. Eleven har viden om kanonpunkter. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet kildearbejde efter
  482. klassetrin Historiske problemstillinger og løsningsforslag
  483. fase: Eleven kan formulere historiske problemstillinger. Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger.
  484. fase: Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. Kildeanalyse
  485. fase: Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer. Eleven har viden om kildekritiske begreber.
  486. fase: Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger. Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder. Sprog og skriftsprog 1.-
  487. fase: Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet historiebrug efter
  488. klassetrin Historiske scenarier 1.-
  489. fase: Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. Eleven har viden om historiske scenariers funktion. Konstruktion og historiske fortællinger
  490. fase: Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger.
  491. fase: Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv. Historisk bevidsthed
  492. fase: Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling. Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid.
  493. fase: Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed. Eleven har viden om faktorer, der kan påvirker historisk bevidsthed. Bilag 4 a - Historiekanon Historiekanon Kanonliste – folkeskolens historiekanon Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian
  494. Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992
  495. september 2001 Bilag 5 - Samfundsfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget samfundsfag Kompetencemål for faget samfundsfag efter
  496. klassetrin Politik Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet politik efter
  497. klassetrin Demokrati
  498. fase: Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer. Eleven har viden om demokrati og andre styreformer.
  499. fase: Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet. Eleven har viden om demokratiopfattelser. Det politiske system, retsstat og rettigheder
  500. fase: Eleven kan redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune. Eleven har viden om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark.
  501. fase: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.). Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven. Politiske partier og ideologier
  502. fase: Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger. Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger.
  503. fase: Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering. Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager. Medier og politik
  504. fase: Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse. Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse.
  505. fase: Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger. Eleven har viden om mediers betydning for politik. EU og Danmark
  506. fase: Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark. Eleven har viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU.
  507. fase: Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU. Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU. International politik
  508. fase: Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden. Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i.
  509. fase: Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik. Eleven har viden om dansk udenrigspolitik. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet økonomi efter
  510. klassetrin Privatøkonomi og forbrugeradfærd
  511. fase: Eleven kan diskutere rollen som forbruger. Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder.
  512. fase: Eleven kan beskrive privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder. Eleven har viden om privatøkonomiske begreber. Velfærdsstater
  513. fase: Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper. Eleven har viden om typer af velfærdsstater.
  514. fase: Eleven kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering. Eleven har viden om økonomisk globalisering. Samfundsøkonomiske sammenhænge
  515. fase: Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb. Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb.
  516. fase: Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked. Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel. Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
  517. fase: Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer. Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien.
  518. fase: Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne. Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi. Økonomisk vækst og bæredygtighed
  519. fase: Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst. Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst.
  520. fase: Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst. Eleven har viden om økonomisk konjunkturudvikling og innovation. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold efter
  521. klassetrin Socialisering
  522. fase: Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen. Eleven har viden om socialisering.
  523. fase: Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse. Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse. Kultur
  524. fase: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper. Eleven har viden om kultur og kulturbegreber.
  525. fase: Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener. Eleven har viden om kulturel globalisering. Social differentiering
  526. fase: Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering. Eleven har viden om social differentiering.
  527. fase: Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data. Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet samfundsfaglige metoder efter
  528. klassetrin Undersøgelsesmetoder 1.-
  529. fase: Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgeler af samfundsmæssige problemstillinger. Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Formidling 1.-
  530. fase: Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse. Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling. Sprog og skriftsprog 1.-
  531. fase: Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster. Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur. Informationssøgning 1.-
  532. fase: Eleven kan finde relevante kilder. Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier. Statistik 1.-
  533. fase: Eleven kan tolke enkel statistik. Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger. Bilag 6 - Idræt Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget idræt Kompetencemål for faget idræt efter
  534. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. Idrætskultur og relationer Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. Krop, træning og trivsel Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
  535. klassetrin Redskabsaktiviteter
  536. fase: Eleven kan udføre grundlæggende gymnastiske bevægelser. Eleven har viden om grovmotoriske bevægelser på gulv og redskaber.
  537. fase: Eleven kan anvende gymnastikredskaber. Eleven har viden om gymnastikredskabernes navne og anvendelse. Boldbasis og boldspil
  538. fase: Eleven kan modtage og aflevere boldtyper. Eleven har viden om grundlæggende kaste-, gribe og sparketeknik.
  539. fase: Eleven kan spille bold med få regler. Eleven har viden om enkle regler i spil med bold. Dans og udtryk
  540. fase: Eleven kan bevæge sig rytmisk til en variation af musikformer. Eleven har viden om kroppens grundlæggende bevægelsesmuligheder.
  541. fase: Eleven kan skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse. Eleven har viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk. Kropsbasis
  542. fase: Eleven kan spænde og afspænde isolerede kropsdele. Eleven har viden om spænding og afspænding.
  543. fase: Eleven kan fastholde balance i enkle øvelser. Eleven har viden om balancevariationer. Løb, spring og kast
  544. fase: Eleven kan løbe, springe og kaste. Eleven har viden om variationer inden for løb, spring, kast.
  545. fase: Eleven kan udføre enkle former for løb, spring og kast. Eleven har viden om enkle bevægelsesprincipper for løb, spring, kast. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
  546. klassetrin Samarbejde og ansvar 1.-
  547. fase: Eleven kan samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege. Eleven har viden om samarbejdsmåder. Normer og værdier 1.-
  548. fase: Eleven kan respektere regler og aftaler for idrætsaktiviteter. Eleven har viden om regler og aftaler for idrætsaktiviteter. Ordkendskab 1.-
  549. fase: Eleven kan anvende enkle fagord og begreber. Eleven har viden om enkle fagord og begreber. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
  550. klassetrin Krop og trivsel
  551. fase: Eleven kan samtale om følelser, der kan opstå ved fysisk aktivitet. Eleven har viden om fysisk aktivitets indvirkning på følelser.
  552. fase: Eleven kan samtale om forskellige fysiske forudsætninger for idrætsudøvelse. Eleven har viden om fysiske forskelle og forudsætninger. Fysisk aktivitet
  553. fase: Eleven kan samtale om kroppens reaktioner på fysisk aktivitet. Eleven har viden om hvile- og arbejdspuls.
  554. fase: Eleven kan deltage i opvarmning. Eleven har viden om opvarmningselementer. Kompetencemål for faget idræt efter
  555. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Krop, træning og trivsel Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
  556. klassetrin Redskabsaktiviteter
  557. fase: Eleven kan anvende grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter. Eleven har viden om grundlæggende teknikker inden for redskabsaktiviteter.
  558. fase: Eleven kan udføre sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter. Eleven har viden om sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter.
  559. fase: Eleven kan deltage i enkle modtagninger. Eleven har viden om modtagningsteknikker og greb. Boldbasis og boldspil
  560. fase: Eleven kan i bevægelse modtage og aflevere forskellige boldtyper. Eleven har viden om kaste-, sparke-, gribe- og slagteknik.
  561. fase: Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. Eleven har viden om regler i boldspil.
  562. fase: Eleven kan justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler. Eleven har viden om spiludvikling. Dans og udtryk
  563. fase: Eleven kan udføre grundlæggende bevægelser inden for dans og udtryk. Eleven har viden om variationer i bevægelser inden for dans og udtryk.
  564. fase: Eleven kan udføre rytmiske bevægelsessekvenser til musik. Eleven har viden om tempo, puls, rytme og takt.
  565. fase: Eleven kan skabe forskelligartede kropslige udtryk med bevægelse. Eleven har viden om brug af rum, relation og bevægelsernes dynamik. Kropsbasis
  566. fase: Eleven kan anvende balance og kropsspænding. Eleven har viden om vægtfordeling, understøttelsesflade, spænding og afspænding.
  567. fase: Eleven kan skifte mellem balance og ubalance i bevægelse. Eleven har viden om vægtforskydning.
  568. fase: Eleven kan klatre, hænge, svinge og springe. Eleven har viden om sving, afsæt, svæv og landing. Løb, spring og kast
  569. fase: Eleven kan udføre sammensatte bevægelser inden for løb, spring og kast. Eleven har viden om sammensætning af bevægelser inden for løb, spring og kast.
  570. fase: Eleven kan udføre disciplinorienterede aktiviteter. Eleven har viden om løb-, spring- og kastediscipliner.
  571. fase: Eleven kan udvikle lege og konkurrencer inden for løb, spring og kast. Eleven har viden om metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer. Vandaktiviteter
  572. fase: Eleven kan sikre sig selv i vand. Eleven har viden om svømme- og flydeteknikker.
  573. fase: Eleven kan begå sig ansvarligt i og på vand. Eleven har viden om regler for sikker adfærd i og på vand.
  574. fase: Eleven kan udføre bjærgnings-og livredningsteknikker. Eleven har viden om bjærgnings- og livredningsteknikker. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
  575. klassetrin Samarbejde og ansvar
  576. fase: Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven har viden om kropslige grænser.
  577. fase: Eleven kan udvise ansvar i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om roller i idrætsaktiviteter.
  578. fase: Eleven kan udvise samarbejdsevne i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber. Normer og værdier
  579. fase: Eleven kan opstille individuelle og fælles regler. Eleven har viden om regelsæts formål og struktur.
  580. fase: Eleven kan samtale om tabe- og vindereaktioner. Eleven har viden om tabe- og vindereaktioner.
  581. fase: Eleven kan handle i overensstemmelse med fairplay. Eleven har viden om fairplay. Idrætten i samfundet
  582. fase: Eleven kan organisere nye og gamle idrætslege. Eleven har viden om nye og gamle idrætslege.
  583. fase: Eleven kan diskutere fordele og ulemper ved organiseret og selvorganiseret idræt. Eleven har viden om organiseringsformer i idræt.
  584. fase: Eleven kan beskrive lokalområdets idrætsmuligheder. Eleven har viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt. Ordkendskab 1.-
  585. fase: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Eleven har viden om centrale fagord og begreber. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
  586. klassetrin Sundhed og trivsel
  587. fase: Eleven kan udpege fordele ved fysisk aktivitet med udgangspunkt i eget liv. Eleven har viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og trivsel.
  588. fase: Eleven kan samtale om det brede, positive sundhedsbegreb med udgangspunkt i eget liv. Eleven har viden om det brede, positive sundhedsbegreb.
  589. fase: Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. Eleven har viden om fysisk aktivitets betydning for en sund livsstil. Fysisk træning
  590. fase: Eleven kan udføre opvarmningsøvelser. Eleven har viden om grundlæggende opvarmningsøvelser.
  591. fase: Eleven kan måle hvile- og arbejdspuls. Eleven har viden om målingsmetode for hvile og arbejdspuls.
  592. fase: Eleven kan udføre basal grundtræning. Eleven har viden om grundtræningselementer. Kompetencemål for faget idræt efter
  593. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Idrætskultur og relationer Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. Krop, træning og trivsel Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
  594. klassetrin Redskabsaktiviteter
  595. fase: Eleven kan beherske behændighedsøvelser og spring. Eleven har viden om redskabs- og springteknik inden for redskabsgymnastik og parkour.
  596. fase: Eleven kan deltage i sikker modtagning. Eleven har viden om modtagningsteknik og sikkerhed. Boldbasis og boldspil
  597. fase: Eleven kan beherske grundlæggende teknikker i boldspil. Eleven har viden om grundlæggende tekniske elementer i boldspil.
  598. fase: Eleven kan anvende regler og taktik i udvikling af boldspil. Eleven har viden om regler og taktiske muligheder i boldspil. Dans og udtryk
  599. fase: Eleven kan udføre sammensatte bevægelsessekvenser inden for kulturelle danse og stilarter. Eleven har viden om kendetegn ved kulturelle danse og stilarter.
  600. fase: Eleven kan udvikle fælles koreografier og udtryk. Eleven har viden om koreografiske virkemidler. Kropsbasis 1.-
  601. fase: Eleven kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser. Eleven har viden om kroppens spænding, balance, holdning og form. Løb, spring og kast
  602. fase: Eleven kan analysere bevægelsesmønstre inden for løb, spring og kast. Eleven har viden om bevægelsesprincipper inden for løb, spring og kast.
  603. fase: Eleven kan beherske tekniske færdigheder inden for løb, spring, kast. Eleven har viden om koordination og teknik i løb, spring og kast. Natur- og udeliv
  604. fase: Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier. Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier.
  605. fase: Eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter. Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
  606. klassetrin Samarbejde og ansvar
  607. fase: Eleven kan samarbejde i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om samarbejdsmetoder.
  608. fase: Eleven kan indgå konstruktivt i løsning af idrætslige opgaver med andre. Eleven har viden om processer i gruppearbejde. Normer og værdier 1.-
  609. fase: Eleven kan analysere normer og værdier i idrætskultur. Eleven har viden om normer og værdier i idrætskultur. Idrætten i samfundet
  610. fase: Eleven kan tilrettelægge et forløb for selvorganiseret idræt. Eleven har viden om planlægning af selvorganiseret idræt.
  611. fase: Eleven kan analysere aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. Eleven har viden om aktuelle problemstillinger forbundet med idrætsudøvelse. Ordkendskab 1.-
  612. fase: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende fagord og begreber. Eleven har viden om fagord og begreber. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
  613. klassetrin Sundhed og trivsel
  614. fase: Eleven kan formidle fordele og ulemper ved forskellige idrætsvane. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner.
  615. fase: Eleven kan forbygge idrætsskader. Eleven har viden om principper for forebyggelse af idrætsskader. Fysisk træning
  616. fase: Eleven kan tilrettelægge opvarmning. Eleven har viden om principper for opvarmning.
  617. fase: Eleven kan udføre øvelser med udgangspunkt i træningsprincipper. Eleven har viden om træningsprincipper. Krop og identitet
  618. fase: Eleven kan samtale om fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Eleven har viden om fysiske og psykiske forandringer i puberteten.
  619. fase: Eleven kan samtale om kropsidealers betydning for identitet. Eleven har viden om kropsidealer. Kompetencemål for faget idræt efter
  620. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
  621. klassetrin Redskabsaktiviteter
  622. fase: Eleven kan analysere egne og andres bevægelser inden for gymnastik og parkour. Eleven har viden om bevægelsesanalyse af gymnastiske øvelser og spring.
  623. fase: Eleven kan beherske sammensatte bevægelsesserier med og uden musik. Eleven har viden om teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymnastik og parkour. Boldbasis og boldspil
  624. fase: Eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil. Eleven har viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil.
  625. fase: Eleven kan udvikle boldspil. Eleven har viden om spilkonstruktion. Dans og udtryk 1.-
  626. fase: Eleven kan beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier. Eleven har viden om samspillet mellem bevægelse og musiks tempo, form og karakter samt bevægelsesanalyse i dans. Kropsbasis 1.-
  627. fase: Eleven kan fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse. Eleven har viden om koncentration i relation til kropskontrol. Løb, spring og kast
  628. fase: Eleven kan beherske atletikdiscipliner. Eleven har viden om atletikdiscipliners udøvelse og afvikling.
  629. fase: Eleven kan vurdere bevægelser inden for atletikkens discipliner. Eleven har viden om bevægelsesanalyse, herunder digitale værktøjer. Natur- og udeliv
  630. fase: Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand.
  631. fase: Eleven kan udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
  632. klassetrin Samarbejde og ansvar
  633. fase: Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber.
  634. fase: Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Normer og værdier 1.-
  635. fase: Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. Idrætten i samfundet
  636. fase: Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud. Eleven har viden om organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse.
  637. fase: Eleven kan diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleven har viden om sammenhænge mellem samfundstendenser og idrætskultur. Sprog og skriftsprog 1.-
  638. fase: Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster. Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
  639. klassetrin Sundhed og trivsel
  640. fase: Eleven kan vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel. Eleven har viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel.
  641. fase: Eleven kan analysere levevilkårs betydning for idrætsudøvelse. Eleven har viden om forskelle i levevilkår og deres betydning for idrætsudøvelse. Fysisk træning
  642. fase: Eleven kan formidle opvarmningsprogram tilrettelagt i samarbejde med andre. Eleven har viden om opvarmningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder.
  643. fase: Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer. Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv. Krop og identitet
  644. fase: Eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. Eleven har viden om kroppens betydning for psyke og identitet.
  645. fase: Eleven kan vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet. Eleven har viden om idrætsudøvelses betydning for krop og identitet. Bilag 7 - Musik Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget musik Kompetencemål for faget musik efter
  646. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Musikalsk skaben Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Musikforståelse Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet musikudøvelse efter
  647. klassetrin Sangrepertoire
  648. fase: Eleven kan synge med på nye og ældre sange og salmer. Eleven har viden om tekst og melodi i nye og ældre sange og salmer.
  649. fase: Eleven kan fremsige rim og remser udtryksfuldt. Eleven har viden om tekst og rytme i rim og remser. Sangteknik
  650. fase: Eleven kan synge med god klang i større grupper. Eleven har viden om stemmebrug.
  651. fase: Eleven kan synge efter musikalske anvisninger. Eleven har viden om tempo og udtryk. Sanglege og bevægelseslege 1.-
  652. fase: Eleven kan deltage i sanglege og bevægelseslege. Eleven har viden om puls og periode. Spil
  653. fase: Eleven kan anvende percussion som ledsagelse til leg og sang. Eleven har viden om spilleteknik på percussioninstrumenter.
  654. fase: Eleven kan deltage i enkelt sammenspil. Eleven har viden om rytmiske og melodiske figurer. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet musikalsk skaben efter
  655. klassetrin Lydformning 1.-
  656. fase: Eleven kan skabe lydillustrationer med krop, stemme og klangkilder, herunder digitale medier. Eleven har viden om klangkilder. Komposition 1.-
  657. fase: Eleven kan skabe enkle rim, remser og sange. Eleven har viden om rytme, melodi og opbygning i rim, remser og sange. Improvisation 1.-
  658. fase: Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder. Eleven har viden om elementer i improvisation. Bevægelse 1.-
  659. fase: Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik. Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk. Færdigheds- og vidensmål for kompetenceområdet musikforståelse efter
  660. klassetrin Musikoplevelse 1.-
  661. fase: Eleven kan lytte opmærksomt t

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.