lta/2015/1068

BEK H#LOKDOK04 B B20150106805 CE000320 174218 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2015 2015-09-08 2015-09-12 2026-06-23 Historic 1068 Lovtidende A 2015-09-12 2023-04-03 A20190060929 2019-05-28 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. A20190134329 2019-12-10 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser B20200114005 2020-07-03 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen lærer Professionsbacheloruddannelse Nej Nils Agerhus Kirsten Lippert Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelses- og Forskningsmin.,\nStyrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/005775 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af § 22 og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, og § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 26. januar 2015, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Formål og varighed § 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. § 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education. § 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Kapitel 2 Indhold § 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point. § 5. De studerende skal tilbydes kurser vedrørende følgende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelse og job. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. § 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. § 4, nr. 1-4, og for de frivillige kurser, jf. § 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5. Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen og de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene. § 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. Kapitel 3 Struktur og tilrettelæggelse § 8. Lærerens grundfaglighed og undervisningsfag består af moduler på hver 10-20 ECTS-point. Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene 1-3 og 5. § 9. Lærerens grundfaglighed består af følgende to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1: 1) Pædagogik og lærerfaglighed, herunder

1. a)elevens læring og udvikling,
2. b)almen undervisningskompetence,
3. c)specialpædagogik og
4. d)undervisning af tosprogede. 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. § 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin. § 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. § 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. § 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. § 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag 4. § 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Kapitel 4 Udbud af og adgang til undervisningsfag § 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. § 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Kapitel 5 Prøver § 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf. bilag 1-3. Stk. 2. Undervisningsfag afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven skal bestå af mindst 2 delprøver, og der gives en samlet karakter. Stk. 3. Almen dannelse afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven kan bestå af flere delprøver, og der gives en samlet karakter. Stk. 4. Pædagogik og lærerfaglighed afsluttes med 1 ekstern prøve og 1 intern prøve, som samlet skal dække kompetenceområderne under pædagogik og lærerfaglighed, jf. bilag 1. Hver prøve kan bestå af flere delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for hver prøve. Stk. 5. Alle prøver i kompetencemål bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. § 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trins-skalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen. § 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet og den mundtlige præstation. § 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Målet for prøven i undervisningsfagenes kompetencemål, jf. bilag 2, er at vurdere, om den studerende demonstrerer undervisningskompetence i det pågældende fag i folkeskolen. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). § 22. Den studerendes gennemførelse af et modul eller en flerhed af moduler skal godkendes ved afslutningen af modulet eller modulerne. Betingelserne for godkendelse fastlægges i studieordningen og kan baseres på enten opfyldelsen af objektive kriterier eller ved prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Moduler, der godkendes ved prøve, bedømmes enten med en karakter efter 7-trinsskalaen eller ved bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Kapitel 6 Studieordning § 23. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. § 24. Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole. Stk. 3. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 6. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. § 24. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve, jf. stk. 2, nr. 3. 3) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. 4) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af undervisningsfag. 2) Hvert modul i uddannelsen, jf. § 8 og § 12, herunder
5. a)adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf. § 16, stk. 1 og 2,
6. b)indhold,
7. c)ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i § 4, stk. 1, nr. 1–4,
8. d)færdigheds- og vidensmål,
9. e)betingelser for godkendelse af moduler og
10. f)kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 og 5. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer. 7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 10) Mulighed for talentforløb. 11) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 12) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf. § 5. 13) Merit. 14) Meritlæreruddannelsen. 15) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Kapitel 7 Andre regler § 25. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov. § 26. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 10, stk. 1. Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer og frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. § 27. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. § 28. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit og fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen § 29. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. § 30. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse § 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. § 32. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. § 31, nr. 1-3, får merit for disse dele. § 33. Prøve i undervisningsfag og Pædagogik og lærerfaglighed aflægges efter reglerne i § 18. Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i § 19, stk. 2 § 34. For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: § 3 om frist for afslutning af uddannelsen, §§ 11- 13 om praktikken, §§ 16 og 17 om adgang til undervisningsfagene, § 21 om prøver og eksamensbekendtgørelsen, § 23 om studieordningen, § 25 om vejledning og rådgivning og § 35 om klager. Kapitel 9 Klage § 35. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 10 Ikrafttræden m.v. § 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 593 af 1. maj 2015 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, kan færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer indtil sommeren 2018. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Bilag 1 Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder. Pædagogik og lærerfaglighed Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2:Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetencemål: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, udviklingsstøttende relationer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, klasse-, lærings- og gruppeledelse, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. it og mediekompetencer. Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, udarbejde elev- og handlingsplaner, metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis, andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling, støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling, intersprog, planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen, sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen, identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen og andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde og samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling. lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Kompetencemål: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning, kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn, gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag, forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag, anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund, organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen, ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner, begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse, menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv og organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen. Bilag 2 Kompetencemål for undervisningsfagene Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1 : Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, billedsproglige virkemidler, analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder. varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder. Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, visuel og æstetisk læring, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og sociale mediers visuelle læringspotentialer og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv, udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål : Den studerende har viden om udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, læringsmålstyret undervisning, planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, anvende forskellige undervisningsressourcer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. formativ og summativ evaluering i biologiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi, forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. nyere forskning inden for naturvidenskab. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, tværfaglige perspektiver på energiforsyning, planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer, økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi, bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen, bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører. Dansk 1.- 6. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning. sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, sprogdidaktik, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse, læremidler til sprogundervisning i skolen, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, mundtlig udtryksfærdighed, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og intersprog og intersprogsudvikling og kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed. informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning, læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning, planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin, teorier om læsning, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, læsestrategier, planlægge og gennemføre differentieret læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, læsningens didaktik, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, læremidler til læseundervisningen, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og test og evaluering og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. sammenhænge mellem læsning og skrivning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, skrivningens didaktik, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og læremidler til undervisning i skriftlighed og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. tekstproduktion i forskellige medier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning, tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, tekstdidaktik, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin, dansk børne- og ungdomslitteratur, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og evaluering af tekstarbejde og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstperformance. Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere dansk tale – og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, deres beherskelse af dansk retskrivning, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, sprogdidaktik, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog, læremidler til sprogundervisning i skolen, skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning, mundtlig udtryksfærdighed, give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse og intersprog og intersprogsudvikling og kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed. informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2 : Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy, literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning, anvende teorier om literacy, literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, læseforståelse, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, skrivestrategier, planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier digitale medier i børns – læse og skrivepraksis i og uden for skolen, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, argumentationsanalyse og kildekritik, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og test og evalueringsformer og forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk. folkeskolens afgangsprøve i dansk. Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen, innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik, kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, didaktisk design, udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, læremiddelproduktion til danskundervisning, udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven, fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk, samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb og tværfagligt samarbejde i skolen og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. digitale ressourcer og danskfaglig læring. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer, tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, tekstdidaktik, begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin, dansk litteraturs kanon, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og evaluering af tekstarbejde og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstperformance. Engelsk 1.-6. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, det engelske sprogs opbygning og anvendelse, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og kommunikativ kompetence og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. intersprog. Kompetenceområde 2 : Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier, kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, læringsstrategier, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, intersprogsudvikling, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. it og læreprocesser. Kompetenceområde 3 : Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet beskæftiger sig med engelskundervisning på 1.-6. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, tekstkompetence, herunder it og medier, indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og interkulturel kompetence og planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen. internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1 : Sproglig kompetence og sprogundervisning omhandler sproglige delområder som pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, det engelske sprogs opbygning og anvendelse, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og kommunikativ kompetence og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. intersprog. Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for sprogtilegnelse og for sproglig reception og produktion, herunder engelsk som 3. sprog. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier, kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, læringsstrategier, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, intersprogsudvikling, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. it og læreprocesser. Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på 4.-10. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen, kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, tekstkompetence, herunder it og medier, indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer, interkulturel kompetence, planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse. fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag. Kompetenceområde 4 : Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer, planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt. national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Fransk Fransk omhandler udvikling af sproglige og flerkulturelle bevidstheder, interkulturel kommunikation, dannelse og identitet. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder, interkulturel kommunikation, analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed, sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden, analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet og den internationale dimensions betydning for såvel egen som elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse og anvende tekster, medier og it i franskundervisning. tekstkompetence, herunder it og medier. Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning omhandler det franske sprogs opbygning, kommunikativ kompetence og intersprogsudvikling. Kompetencemål : Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug, det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre, analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller og kommunikativ kompetence og intersprog og give respons på intersprog. intersprogsudvikling. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion, sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion, analysere varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse, analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier, udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget og undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive, og planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger. modersmål-, andetsprogs og fremmedsprogstilegnelse. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af differentieret undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i franskfaget, fagdidaktik forstået som sprog-, kultur, lærings- og dannelsesdidaktik, kan anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer, skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning, anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser, læremidler og medier og deres anvendelse til fransk-undervisningen, udvikle egen undervisning i et samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune og læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer og anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat. national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik. Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi, forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen, folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, anvende forskellige undervisningsressourcer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning og didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte. formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning. Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål , formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser, naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger, naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben og hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende. naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen. Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse, tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion, og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb, stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling, partiklers opbygning, egenskaber, og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning, energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet, astronomi og astrofysik, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi, og produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring og planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed. Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Undervisningsfaget tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, samt regionale og globale mønstre og analyser, ved anvendelse af geografisk teori og arbejdsmetoder. Undervisningsfaget geografi integrerer fagfaglig og fagdidaktisk indsigt, som er forudsætninger for en faglig, innovativ og engagerende undervisning i skolefaget. Faget medvirker til, at de studerende opnår kompetencer til at forestå undervisning, som udvikler omverdensforståelse for elever i en globaliseret verden samt at arbejde med elevers udvikling, inklusion, begrebsudvikling og undervisningsdifferentiering. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning udgør en del af geografididaktikken og omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i geografiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag, naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning, tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi, naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge, geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller, planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier, planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget og begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte. formativ og summativ evaluering i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af natur­videnskaben, hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og fi­lo­sofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles, planlægge og gennemføre geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, inddrage eksempler på naturvidenska­bens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen, naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, planlægge og gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi og planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forsk­ning i geografi-undervisning. nyere forskning inden for natur- og samfundsvi­den­skab. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde omhandler, hvordan naturfag indbyrdes og i samarbejde med andre fag kan skabe forståelse af samspillet mellem naturgivne og menneskeskabte forhold som det kommer til udtryk for menneskets levevilkår forskellige steder på jorden. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer, elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning, nyere tværfaglig forskning i relation til geografi, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv, drikkevandsforsyning for fremtidige generationer, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv, bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø, stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning, produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskab stråling og årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer og planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder omhandler geografisk: identitet, orienteringsfærdighed, omverdensforståelse og handlekompetence, der søger forklaring på levevilkårenes forskellighed og menneskers interaktion i lokal, regional og global sammenhæng. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder, demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold, planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden, jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt, jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt, planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere, globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag, planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for, naturgrundlag og levevilkår, planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS og geografiske metoder i undervisningen og inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse. elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen. Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie omhandler historiedidaktiske teorier, undersøgelser og undervisningsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med referenence til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner, historiedidaktik og historie som livsverden og som fag, planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter, historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen, udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug, planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie, teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, problemorienteret historieundervisning, anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen, varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse, anvende forskellige didaktiske arbejdsformer begrundet i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevernes forskellige læringsforudsætninger og didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget og understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver. faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed omhandler samfundsmæssig og individuel historiebrug og erindring i et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen, historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber, anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen, forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og teorier om historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen. samspil mellem historie, identitet og kulturer. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse omhandler samspillet mellem aktører og strukturer i historiske forløb med spredning i tid, rum og emne med henblik på at styrke forståelsen af at være historieskabt og historieskabende. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen, udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter, historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb, lokale, regionale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie, vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen, historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer, vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver, historievidenskabelige perspektiver, inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb og sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet og inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi. innovation i et historisk perspektiv. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling omhandler historievidenskabelige teorier og metoder til frembringelse, fortolkning og vurdering af historisk viden samt kendskab til forskellige historiske formidlingsformer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper, videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden, anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning, historievidenskabelige metoder, inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling, it og digitale medier i erkendelse og formidling, udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer og narrativitet i konstruktion og formidling af historie og udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger. forskellige historiske fremstillingsformer. Håndværk og design Håndværk og design omhandler håndværksmæssig virksomhed koblet til designprocesser, innovation og entreprenørskab med henblik på at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Håndværk og design giver adgang til at undervise i det obligatoriske fag på 4.-7. klassetrin samt valgfag og det tværgående emne innovation og entreprenørskab Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi omhandler et bredt udvalg af materialer, metoder, teknologier og udtryksmæssige virkemidler. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen, materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil, mestre håndværksmæssige teknologier for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe, håndværksmæssige teknologier, vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold, elevers formsproglige udvikling, vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet, arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet, anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj og maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet og vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen. materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed. Kompetenceområde 2: Design, proces og produkt omhandler analyse af materiel kultur, idéudvikling, håndværksmæssige eksperimenter og designprocesser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning, metoder til ideudvikling, tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling, metoder til idéafprøvning og konceptudvikling, rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab, analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser, analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne, design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv, planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning, og formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition og evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning. præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser. Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur omhandler innovative, kreative og entreprenante arbejdsformer og metoder til forståelse og udvikling af materiel kultur. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om arbejde praktisk med innovative og entreprenante processer, innovation og entreprenørskab, arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur, håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder, analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning, materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning, praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design, bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik, anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning og aktuelle praksisnære problemstillinger og samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur. fagets muligheder i relation til den åbne skole. Kompetenceområde 4: Fagdidaktik omhandler inkluderende undervisning i håndværk og design som fag i folkeskolen og som element i tværfaglige temaer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design, didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design, anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærerstøttede processer med elever, tavs viden og kropslig erfaringsdannelse, udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning, innovation og entreprenørskab, vurdere den enkelte elevs konkrete arbejde i forhold til tegn på læring, elevers formsproglige udvikling, planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning, æstetiske læreprocesser, gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer, inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag, veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder, klasseledelse i værkstedsfag, anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser, digitale læremidler, anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter og varierede evalueringsmetoder og deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet. Idræt, 1.-6. klassetrin Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1 : Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring, evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring, begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum, leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen, begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer. opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, idrætskulturers struktur, normer og værdier, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning. Idræt, 4.-10. klassetrin Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. sikkerhed i idrætsundervisn