← Danmark

lta/2015/1190

Obsah (6)§ 72§§ 6§§ 54§ 105§ 110§§ 106

BEK H#LOKDOK04 B B20150119005 BE006476 174494 Bekendtgørelse om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter 2015 2015-10-09 2015-10-23 2026-06-23 Historic 1190 Lovtidende A 2015-10-23 2017-12-05 31976L0767 31984L0525 31984L0526 31984L0527 31989L0391 31992L0085 31992L0091 31999L0036 32006L0095 32006L0096 32009L0104 32013L0030 A20150083129 2015-07-01 Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven Nej Jørn Neergaard Larsen Nanna Møller Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\nArbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere

kontrolmetoder for disse, EF-Tidende 1976, nr. L 262, side 153, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) 1137/2008 af

  1. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 84/525/EØF af
  2. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 1, dele af Rådets direktiv 84/526/EØF af
  3. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af renaluminium

af aluminiumlegering, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 20, dele af Rådets direktiv 84/527/EØF af

  1. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svjeste gasflasker af ulegeret stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 48, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af
  2. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af

  1. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af
  2. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden

sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF

Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning

emballering af stoffer

blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver

Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF

94/33/EF med henblik på forenkling

rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 1999/36/EF af

  1. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, nr. L 138, side 20, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af
  2. juli 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 183, side 45, dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/95/EF af

  1. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave), EU-Tidende 2006, nr. L 374, side 10, dele af Rådets direktiv 2006/96/EF af
  2. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie varebevægelser på grund af Bulgariens

Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 81, som senest ændret ved Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers

udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau

om ændring af direktiv 2007/46/EF

om ophævelse af direktiv 70/157/EØF, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 131, dele af Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed

sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 2009, nr. L 260, side 5

dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter

om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66. I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, §§ 43-44, § 61, stk. 4,

§ 72, stk.

1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af

  1. juli 2015, fastsættes: Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde §
  2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på konstruktion

indretning af mobile ikkeproduktionsanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, 11

14 samt udstyr på disse,

som har eller skal have tilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 til at udføre offshore olie-

gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 15

  1. Stk.
  2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et mobilt ikkeproduktionsanlæg, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Arbejdsrum: Ethvert rum på anlægget, hvor der findes arbejdspladser. 2) Arbejdsplads: Et sted på anlægget, hvor der udføres et arbejde. 3) Boreudstyr: Udstyr, der indgår i boreprocessen eller andre brøndaktiviteter, samt rørforbindelser mellem disse. 4) Design: En overordnet beskrivelse af anlægget. 5) Hjælpeudstyr: Udstyr, der ikke direkte indgår i boreprocessen, jf. nr. 13, såsom generatorer, nødgeneratorer, løfteudstyr

pumper. 6) Indkvarteringen: Den del af anlægget eller på tilknyttede skibe, der indeholder opholdsrum. 7) Indretning: Placering af udstyr, inventar

anlægsdele i forhold til hinanden på anlægget. 8) Inventar: Løse dele, der ikke kan karakteriseres som udstyr. 9) MODU-koden: »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« udarbejdet af IMO (International Maritime Organization). 10) Anlæg: Mobile ikkeproduktionsanlæg. 11) Anlæggets konstruktion: Udformning, dimensionering

opbygning af elementer til anlægsdele samt samling af anlægsdele med hinanden. 12) Opholdsrum: De til brug for de ombordværende bestemte soverum, spiserum, toiletter, baderum

fritidsrum. 13) Personførende elevator: Fast installeret løfteapparat til transport af personer eller gods eller personer

gods mellem faste niveauer ved hjælp af en stol (kabine), hvis dimensioner

indretning klart giver adgang for personer. 14) Sikkerheds-

sundhedsredegørelse: Redegørelse som nævnt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om styring af sikkerhed

sundhed på anlæg, m.v. 15) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere som defineret i:

  1. a)Arbejdstilsynets bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere,
  2. b)Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere,
  3. c)Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler

  1. d)Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr. 16) Udstyr:
  2. a)Maskiner, beholdere, apparater, redskaber

enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdning af et produkt eller til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport

opbevaring, eller tjener til udførelse af en teknisk proces. b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner

enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed. §

  1. Hvor ejer eller bruger er nævnt i de bekendtgørelser, som denne bekendtgørelse henviser til, skal ejer eller bruger forstås som ejer af ikkeproduktionsanlæg som defineret i offshoresikkerhedsloven. Generelt §
  2. Anlæggets konstruktion, indretning

udstyr, herunder elektriske systemer, software, hardware m.v., skal være således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til anvendelsen

vedligeholdelse. Normer

standarder § 5. Anerkendte normer

standarder, som har sikkerheds-

sundhedsmæssig betydning for anlæggets konstruktion, indretning

udstyr, skal følges, jf. § 42, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven. Stk.

  1. Anlæg, der er klassificeret efter MODU-koden, skal som minimum opfylde bestemmelserne i den konsoliderede udgave 2001 af koden, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Anlæg, hvis køl var lagt, eller i et tilsvarende konstruktionsstadie, efter den
  4. december 2011, skal som minimum opfylde bestemmelserne i udgave 2009 af MODU-koden. Stk.
  5. Anlæg efter stk. 2 hvis køl var lagt, eller i et tilsvarende konstruktionsstadie, efter den
  6. december 2000, skal endvidere opfylde de supplerende krav, der er fastsat i bilaget til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning

udstyr m.v. Stk. 5. Normer

standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds-

sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt jf. § 42, stk. 2 i offshoresikkerhedsloven. Stk. 6. For så vidt angår anlæg, der ikke er klassificeret efter MODU-koden, eller der ikke findes anerkendte normer

standarder i øvrigt, som nævnt i stk. 1, skal de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets konstruktion, indretning

udstyr, være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens §

  1. Afsnit II Konstruktion Kapitel 2 Almindelige bestemmelser Design §
  2. Udstyr, arbejdsrum, arbejdspladser

indkvartering m.v. på anlæg skal være placeret i forhold til hinanden under hensyn til risikoen for brand, eksplosion

risikoen for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, således at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Bærende konstruktioner § 7. Bærende konstruktioner skal være designet

bygget således, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under installation

drift. Stk.

  1. Bærende konstruktioner skal være udformet således, at fejl i enkeltkomponenter eller indtrængning af vand ikke kan medføre uacceptable konsekvenser. Stk.
  2. Konstruktionernes bæreevne skal være tilstrækkelig til at 1) muliggøre en evakuering i en ulykkessituation

2) beskytte mod strukturel kollaps, indtil evakuering har fundet sted i en ulykkessituation. Stk.

  1. De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i betragtning. Afsnit III Indretning Kapitel 3 Anlægget Indretning af anlægget §
  2. De sikkerheds-

sundhedsmæssige risici i forbindelse med indretningen af anlægget skal, jf. § 4, identificeres

vurderes med henblik på både en enkeltvis

en samlet vurdering af de risici i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed

således, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås. § 9. Indretning af anlægget, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles hermed, skal planlægges

gennemføres således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici i forbindelse med udførelsen af arbejdet som helhed er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal herunder navnlig iagttages, at arbejdsrum

arbejdspladser, m.v. dimensioneres, indrettes

indbyrdes placeres således, at 1) der kan etableres en arbejdsgang, herunder forhold for transport

oplagring med anvendelse af udstyr i tilstrækkeligt omfang, således at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, 2) eventuelle risici

gener fra arbejdsprocesser, herunder udvikling af dampe, støv eller anden luftforurening, støj, stråling, ekstreme temperaturer m.v., kan begrænses mest muligt,

unødige påvirkninger undgås, 3) anlægget, udstyr

anlægsdele m.v. kan anvendes, herunder rengøres, vedligeholdes

efterses m.v., på en måde, så de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på stedet, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, 4) der anvendes konstruktioner

materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse tilstrækkelig isolering samt tilfredsstillende lyd-, klima-

lysforhold, 5) der ikke anvendes materialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer, eller som kan ophobe statisk elektricitet, 6) der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling eller sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes konstruktioner eller materialer, der kan opsamle forureningen, eller som er vanskelige at rengøre, 7) arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt,

8) de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici forbundet med oprydning, rengøring

vedligeholdelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 10. Anlægget skal indrettes således, at arbejdspladser, inventar

udstyr samt indkvartering, under hensyntagen til den tekniske

sociale udvikling i samfundet, er tilpasset til de ansatte

således at de sikkerhedsmæssige

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 11. På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være hensigtsmæssigt afmærket

lettilgængeligt. Adgangsveje § 12. Der skal på anlægget være indrettet tilstrækkelige adgangsveje

-arealer af en sådan størrelse

beskaffenhed, at de ansatte kan færdes uhindret samt udføre deres arbejde uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko

med anvendelse af udstyr i fornødent omfang. §

  1. Anlæg med mere end én etage skal være indrettet med et passende antal trapper. Stk.
  2. Anlægget skal være indrettet med udstyr, herunder navnlig mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det undgås, at den ansatte skal transportere byrder manuelt, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. Stk. 3. Trapper

udstyr skal placeres under hensyntagen til den tilsigtede brug, jf. stk. 1

  1. §
  2. I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering

af hensyn til, at den ansatte kan færdes sikkert, skal adgangsveje

-arealer samt flugtveje have en tydelig markering af retninger, udgange

uventede niveauforskelle. § 15. Placeringen, antallet

dimensionerne af døre, porte, lemme m.v. skal være således, at de sikkerhedsmæssige risici, under hensyn til arbejdets art

risici i øvrigt, ved brug eller passage, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 16. Gennemsigtige døre skal synliggøres. Stk. 2. Svingdøre

-porte skal være gennemsigtige eller have gennemsigtige fyldninger. Stk. 3. Hvis gennemsigtige eller halvgennemsigtige døre

porte ikke er udført i sikkerhedsmateriale,

hvis der er risiko for, at ombordværende kan komme til skade, såfremt døre eller porte splintres, skal disse flader beskyttes mod sprængning. § 17. Gennemsigtige eller halvgennemsigtige skillevægge,

navnlig skillevægge udelukkende bestående af glas, i arbejdsrum eller i nærheden af arbejdspladser eller adgangsveje, skal være klart afmærket

fremstillet af sikkerhedsmaterialer eller være adskilt fra disse arbejdspladser

adgangsveje på en sådan måde, at ombordværende hverken kan komme i kontakt med skillevæggene eller blive ramt, hvis væggene splintres. § 18. Adgangsveje på anlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge

tilskadekomne til behandlingsrum

evakueringssteder kan ske effektivt. Flugtveje m.v. § 19. Anlægget skal være indrettet således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved flugt, evakuering

redning af ombordværende i tilfælde af brand

andre ulykker er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Dette skal godtgøres ved en evakueringsanalyse, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om styring af sikkerhed

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. § 20. Der skal til enhver tid være let

uhindret adgang til flugtveje

nødudgange,

disse skal så direkte som muligt føre til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted. Stk. 2. Afhængig af arbejdets art

risiciene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje

nødudgange af en sådan udformning, dimension

placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på anlægget i en faresituation kan komme i sikkerhed. Stk.

  1. Fra områder, hvor ansatte normalt er beskæftiget, skal der findes to af hinanden uafhængige flugtveje til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted. §
  2. Ved placeringen af trapper skal der bl.a. tages hensyn til, at flugtvejene fra alle dele af anlægget skal være korte

logiske. Stk. 2. Døre

porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen under hensyntagen til stk. 3, eller, hvis dette ikke er muligt, være udformet som skydedøre,

de skal kunne betjenes på en nem

sikker måde uden brug af nøgle. Stk. 3. Døre

porte må ved åbning ikke blokere flugtvejen. § 22. I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje

nødudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning. Stk. 2. Flugtveje skal være forsynet med tydelig

hensigtsmæssigt placeret skiltning

afmærkning, der viser vej til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted. § 23. Der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at afskærme flugtveje, samlingssteder

evakueringssteder mod varme

røg samt, i det omfang det er muligt, mod virkningerne af eksplosioner

til at sikre, at flugtveje til

fra samlingsstederne

evakueringsstederne er anvendelige. Stk. 2. Disse foranstaltninger skal være af en sådan art, at de beskytter ombordværende tilstrækkeligt længe til, at en eventuel evakuerings-

redningsaktion kan gennemføres i sikkerhed. Belysning § 24. Anlægget skal overalt være forsynet med belysning af en styrke, der er tilstrækkelig til at sikre de ansattes sikkerhed

sundhed. Stk. 2. Anlægget skal så vidt muligt have tilstrækkelig naturlig belysning

være udstyret med tilstrækkelig kunstig belysning til sikring af de ansattes sikkerhed

sundhed. Stk.

  1. Udendørs områder skal være tilstrækkelig oplyst med kunstig belysning, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Stk.
  2. Belysningsinstallationer i arbejdsrum, indkvarteringen

på adgangs-

flugtveje skal være anbragt således, at den valgte belysningsform ikke frembyder nogen ulykkesrisiko for arbejdstagerne. Stk.

  1. Steder på anlægget, hvor arbejdstagerne er særligt udsat for risiko i tilfælde af, at den kunstige belysning svigter, skal være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning, således at den sikkerhedsmæssige risiko, som følge af svigt af belysningen, er så lav, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk.
  2. Belysningen skal være udformet således, at driftskontrolposter, flugtveje, samlingssteder, evakueringssteder,

farlige områder forbliver oplyste. Kapitel 4 Områder med særlige risici §

  1. Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller faldende genstande, eller hvor der i øvrigt er særlig stor sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være sikret ved rækværk, afskærmning, afspærring, overdækning eller anden passende foranstaltning. Stk.
  2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal være afspærret. Stk.
  3. Områderne, der er nævnt i stk. 1

2, skal være afmærket

forsynet med advarselstavler, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

anden form for signalgivning på anlæg i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. Sundhedsskadelige stoffer § 26. Områder, hvor der er risiko for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, skal være indrettet således, at disse stoffer indfanges ved kilden

fjernes. Forbrændingsluft

udstødningsgasser §

  1. Forbrændingsluft skal tages fra uklassificeret område. Stk.
  2. Udstødningsgasser skal om nødvendigt ledes til uklassificeret område

så vidt muligt primært ledes bort fra anlægget eller subsidiært fra områder på anlægget, hvor der almindeligvis færdes ombordværende. Stk.

  1. Udstødningsgasser skal så vidt muligt ledes bort fra anlægget, således at de ikke er til gene for de ombordværende eller skaber farlige situationer for helikopterflyvning. Stk.
  2. Udstødningskanaler

udstødsrør, der går gennem klassificeret område, må ikke have overfladetemperaturer, der er højere end den temperatur, området er klassificeret til. Kapitel 5 Arbejdsrum Generelt § 28. Arbejdsrum skal være indrettet

placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, således at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Arbejdsrum skal endvidere være indrettet således, at unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige stoffer

materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller vibrationer m.v. fra andre dele af anlægget

omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. § 29. Arbejdspladser skal være placeret i arbejdsrummet således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Hvis der i et arbejdsrum er særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici på grund af arbejdets art, særlige arbejdsprocesser m.v., skal arbejdsrummet være placeret, indrettet

udstyret, så risiciene er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 30. Arbejdsrum skal under hensyntagen til arbejdets art, samt de ansattes fysiske aktivitet, være isoleret så meget, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 31. Arbejdsrum skal være velbelyste, så vidt muligt ved hjælp af dagslys

ellers ved hjælp af passende kunstig belysning. Indeklima § 32. Arbejdsrum skal være indrettet med tilstrækkelige installationer til passende opvarmning, køling, ventilation

udsugning. Disse installationer må ikke afgive generende støj, stråling eller træk. Stk. 2. Temperaturen i arbejdsrum skal være passende for den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder

den fysiske belastning. § 33. Lukkede arbejdspladser skal, under hensyntagen til arbejdsmetoderne

den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for, være forsynet med frisk luft i tilstrækkelig mængde. Stk.

  1. En opstået defekt i ventilations- eller udsugningsanlægget skal udløse en alarm, såfremt defekten er af betydning for de ansattes sikkerhed eller sundhed. §
  2. Temperaturen i opholdsrum, rum til ansatte med vagttjeneste, sanitære rum, spiserum

rum beregnet til førstehjælp skal være afpasset til disse rums specifikke formål. § 35. Vinduer, ovenlys

skillevægge af glas skal være udformet på en sådan måde, at en for kraftig solbelysning på arbejdspladsen undgås, under hensyntagen til arbejdets art

arbejdspladsens beskaffenhed. Dimensioner, overflader

rumvolumen § 36. Arbejdsrummenes gulvareal, højde

volumen skal være afpasset efter arbejdets art, det udstyr, de materialer

det inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal ansatte, der normalt færdes eller opholder sig der, med henblik på at gøre det muligt for de ansatte at udføre arbejdet således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Arbejdsrummenes gulve skal være fri for buler, huller

niveauforskelle, der kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet,

have en under hensyn til arbejdets art passende stabilitet

skridsikkerhed. Stk. 3. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. I arbejdsrum, hvor der kan være eksplosionsrisiko, skal gulvbelægningen være egnet

ikke gnistgivende. Stk. 4. Overfladerne på gulve, vægge

lofter i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at det ved rengøring

rensning kan sikres, at de sundhedsmæssige risici hidrørende fra overfladerne er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 37. Arbejdsrum

deres udstyr

inventar skal så vidt muligt være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer. Stk.

  1. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding. Kapitel 6 Arbejdsplads Generelt §
  2. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet efter ergonomiske principper

således, at den ansatte fra sin arbejdsplads kan følge relevante processer. § 39. Arbejdspladsen skal være placeret

indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer

materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller vibrationer m.v. Inventar, hjælpemidler

materialer § 40. Der skal på arbejdspladsen findes passende inventar, således at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Stole, arbejdsborde

lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende ansatte, skal i fornødent omfang være indstillelige. Stk. 3. Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsmæssige risici. Udformning

materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde for de forureninger, det udsættes for. § 41. Arbejdspladsen skal være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler

materialer kan anbringes således, at alle sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads til dette. Ved stående

gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet. Stk. 3. Adgangsveje

flugtveje i forbindelse med arbejdspladsen skal være udformet således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved brug af disse i normale situationer

i nødsituationer er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Ventilation §

  1. Arbejdspladsen skal være forsynet med tilstrækkelig frisk luft, om nødvendigt ved hjælp af mekanisk ventilation. §
  2. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. Stk.
  3. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde,

som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Stk.

  1. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdspladsen, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk.
  4. Stk.
  5. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10 pct. af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene. Stk.
  6. De i stk. 1

2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller arbejdsprocessen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig. Sundhedsskadelige stoffer

materialer § 44. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden af arbejdspladsen findes passende

tilstrækkelige hjælpemidler hertil. Udendørs arbejdspladser § 45. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal der så vidt muligt etableres foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget

om nødvendigt mod nedfaldende genstande. Kapitel 7 Sanitære forhold Omklædningsrum

garderobeskabe § 46. Der skal stilles passende omklædningsrum til rådighed for de ansatte, hvis de skal bære særligt arbejdstøj,

man af sundheds- eller anstændighedsgrunde ikke kan kræve, at de klæder om andre steder. Stk. 2. Omklædningsrummene skal være lettilgængelige, have tilstrækkelig stor kapacitet

være udstyret med siddepladser. Stk. 3. Omklædningsrummene skal være tilstrækkelig store

være således udstyret, at hver ansat får mulighed for at låse tøjet inde i arbejdstiden. Stk. 4. Hvis forholdene gør det påkrævet, skal der være separate skabe til arbejdstøj

privat tøj. Stk.

  1. Der skal forefindes faciliteter, således at hver ansat kan tørre sit våde arbejdstøj. Stk.
  2. Hvis omklædningsrum ikke er nødvendige efter stk. 1, skal hver ansat råde over et sted til sit tøj. §
  3. Der skal være separate omklædningsrum eller separat benyttelse af disse for mænd

kvinder. Toiletter, brusere

håndvaske § 48. Ud over de faciliteter, der findes i indkvarteringen, skal de ansatte om nødvendigt have adgang til et tilstrækkeligt antal toiletter, brusere

håndvaske i nærheden af deres arbejdspladser. Stk. 2. Der skal være separate toiletter

brusere eller separat benyttelse af disse for mænd

kvinder. Stk. 3. Brusere

håndvaske skal være forsynet med rindende koldt

varmt vand

sæbe samt være hensigtsmæssigt placeret i forhold til arbejdspladser

toiletter. Stk.

  1. Toiletter skal være vandskyllende eller tilsluttet vakuumudsugningsanlæg. Stk.
  2. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen findes passende

tilstrækkelige hjælpemidler hertil, som f.eks. rindende vand, øjenskylleflaske, nødbruser

særlige rensemidler. Kapitel 8 Indretning med henblik på nødstilfælde Generelt § 49. Anlægget skal være inddelt i områder efter risiko for brand

eksplosion,

de risikofyldte områder skal være klassificeret. § 50. Elektriske installationer, elektrisk materiel

mekanisk udstyr på anlægget skal være eksplosionssikret til det niveau, området er klassificeret til. Forebyggelse af eksplosionsfare § 51. Anlægget skal være indrettet med alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge forekomst

dannelse af en potentiel eksplosionsfarlig atmosfære. Stk. 2. I områder med potentiel eksplosionsfare skal der være truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære. Branddetektion

-bekæmpelse § 52. Der skal være truffet passende foranstaltninger, der fastlægges i anlæggets sikkerheds-

sundhedsredegørelse, for at forebygge, opdage

bekæmpe udbrud

spredning af brand. Stk.

  1. Om nødvendigt skal der været foretaget brandsektionering for at udskille områder med særlig brandfare. §
  2. På anlægget skal der forefindes egnede systemer til detektion af

sikring mod brand samt brandslukningssystemer

-alarmer for at imødegå de risici, der er defineret i anlæggets sikkerheds-

sundhedsredegørelse. Stk. 2. Disse systemer kan omfatte, men er ikke begrænset til 1) systemer til detektion af brand, 2) brandalarmer, 3) hovedbrandvandssystemer, 4) brandhaner

-slanger, 5) overskylningssystemer

vandkanoner, 6) automatiske sprinkleranlæg, 7) anlæg til slukning af gasflammer, 8) slukningssystemer med luftarter som slukningsmiddel, 9) skumslukningsanlæg, 10) bærbare ildslukkere

11) brandmandsudstyr. Stk. 3. Ikke-automatiske brandslukningsanordninger skal være lettilgængelige, ukomplicerede at betjene

om nødvendigt beskyttet mod beskadigelse. Stk.

  1. Nødsystemer skal være adskilt eller på anden måde beskyttet mod uheld, således at nødfunktionerne forbliver driftsklare i nødstilfælde. Stk.
  2. Om nødvendigt skal der være to sideordnede nødsystemer. Stk.
  3. Systemer til fjernbetjening af nødsystemer i nødstilfælde skal fremgå af sikkerheds-

sundhedsredegørelsen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. Systemerne skal omfatte kontrolstationer, der er anbragt passende steder

kan anvendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlingssteder

evakueringspunkter. Stk. 7. Systemer, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 6, skal mindst omfatte systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brandbare væsker

gasarter, til brandsikring

til kontrol med boringer. Stk.

  1. Der skal være passende faciliteter til at anlæggets brandslukningshold kan iføre sig brandmandsudstyr. §
  2. Arbejdsrum, som er af betydning for bekæmpelse af ulykkeshændelser, skal være særligt beskyttet mod brand

eksplosion, således at de så vidt muligt kan være operative indtil evakuering har fundet sted. Alarm-, kommunikations-

brandslukningsudstyr § 55. Anlæg skal være forsynet med alarm-

kommunikationsudstyr samt brandslukningsudstyr. Behandlingsrum

udstyr til førstehjælp § 56. I indkvarteringen skal et eller flere passende rum være indrettet

udstyret til udvidet førstehjælpsbehandling. Stk. 2. Behandlingsrummet skal være indrettet, så det kan rumme passende faciliteter samt medicinsk udstyr

lægemidler. Stk. 3. Behandlingsrummene skal afmærkes i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. Stk.

  1. Behandlingsrummet kan på mindre anlæg anvendes til andre formål, forudsat at behandlingsrummet kan anvendes efter formålet i stk.
  2. Kapitel 9 Ansatte med særlige behov §
  3. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide

ammende, skal beskyttes mod de risici, som er særligt alvorlige for dem. Stk.

  1. Beskyttelsesforanstaltningerne skal så vidt muligt bestå i tekniske foranstaltninger på anlægget. §
  2. Gravide skal have mulighed for at hvile sig liggende under passende forhold. §
  3. Anlægget skal om nødvendigt indrettes under hensyn til handicappede ansatte. Kapitel 10 Indkvartering Indkvarteringsforhold §
  4. Indkvarteringen skal, hvor andet ikke er anført i denne bekendtgørelse, følge bestemmelserne om opholdsrum i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift for skibes bygning

udstyr m.v. § 61. Indkvarteringen skal i videst mulig udstrækning være adskilt fra områder med brøndaktiviteter, klassificerede områder

andre risikofyldte områder. Stk. 2. Soverum

opholdsrum skal, med henblik på sikring af uforstyrret hvile

restitution, være passende anbragt i forhold til anlæggets øvrige aktiviteter. § 62. Indkvarteringen som helhed

de enkelte opholdsrum skal være isoleret

beskyttet mod varme

kulde samt støj, vibrationer

luftforurening. § 63. Indkvarteringen skal være indrettet således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici forbundet med rengøring

andet servicearbejde nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. §

  1. Indkvarteringen skal på hvert niveau være udstyret med mindst to af hinanden uafhængige udgange med direkte forbindelse til flugtveje, der fører til et sikkert område, et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted. §
  2. Der skal et passende sted i indkvarteringen være anbragt et aflåseligt skab til brug for sikkerhedsrepræsentanter til opbevaring af dokumenter m.v. til brug for deres hverv. §
  3. Ansatte skal, såfremt de ikke har adgang til deres soverum i arbejdstiden, have adgang til et aflåseligt skab til deres ejendele et andet sted i indkvarteringen. §
  4. Der skal være adgang til internet

telefon for de ansatte, så de har mulighed for rimelig kommunikation under private forhold. Indeklima § 68. Indkvarteringen skal være forsynet med tilstrækkelige installationer til opvarmning, køling, ventilation

belysning. Disse installationer må ikke afgive generende stråling, støj eller træk. Dagslys § 69. Sove-, opholds-

spiserum skal så vidt muligt have tilgang af dagslys. Materialer

inventar §

  1. Indkvarteringen skal være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer. Stk.
  2. Inventar i indkvarteringen skal være af ubrændbare eller brandhæmmende materialer så vidt det er rimeligt praktisk muligt. Stk.
  3. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding. Stk.
  4. Indkvarteringen skal endvidere være indrettet med hensigtsmæssigt placerede

dimensionerede brandadskillelser. Soverum §

  1. Indkvarteringen skal være indrettet med et antal soverum tilpasset det antal personer, der forventes at skulle overnatte på anlægget på samme tid i forbindelse med normal drift. Stk.
  2. Antallet af soverum skal så vidt muligt være således, at hver af de overnattende personer er tildelt sit eget rum. Stk.
  3. I det omfang stk. 2 ikke kan opfyldes, skal antallet af soverum, der ikke er tildelt én person alene, være således, at hvert soverum tildeles højst to personer. Stk.
  4. Soverum, der er tildelt to personer, skal være adskilte for mænd

kvinder, såfremt rummet benyttes samtidigt af de to personer, det er tildelt. Stk. 5. Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet, så de er egnet både til overnatning, afslapning

skrivebordsarbejde, samt at der er plads til opbevaring af den ansattes tøj

ejendele. Stk. 6. Hvert soverum skal så vidt muligt have umiddelbar adgang til toiletrum med håndvask

bad indrettet til brug for dette soverum alene. Stk. 7. Hvor det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde kravet i stk. 6, kan det tillades, at der i stedet er umiddelbar adgang til et toiletrum efter stk. 6, som er indrettet til brug for dette soverum

et tilstødende soverum alene. Opholdsrum, spiserum m.v. §

  1. Ansatte som ikke er tjenestegørende skal i indkvarteringen have adgang til et aflåseligt skab til brug for opbevaring af deres personlige udstyr. §
  2. Indkvarteringen skal indeholde et passende antal opholdsrum, som skal være indrettet med henblik på, at de ansatte har mulighed for adspredelse

motion i fritiden. §

  1. Indkvarteringen skal omfatte spiserum, som skal være indrettet med plads til, at et passende antal af de personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan indtage deres måltider uden unødig ventetid. Stk.
  2. I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet kabys med mulighed for at tilberede varm

kold mad for det antal personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet på anlægget. Stk. 3. Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet passende sted på anlægget i bekvem afstand fra anlæggets arbejdspladser

med umiddelbar adgang fra disse være indrettet et lokale, hvor de ansatte uden at klæde om fra arbejdstøj, kan have mulighed for at indtage varme

kolde drikkevarer

eventuelt mindre måltider. Stk.

  1. Hvis der i forbindelse med lokalet, der er nævnt i stk. 3, indtages mad eller drikkevarer, skal der i forbindelse med adgang til lokalet være mulighed for at vaske hænder. §
  2. I forbindelse med opholdsrummene skal der være adgang til et passende antal toiletrum med en eller flere håndvaske. Stk.
  3. Der skal være mulighed for særskilt benyttelse af toiletrummene for mænd

kvinder. Stk. 3. Toiletrummene skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til opholds-, spise

omklædningsrum. Tøjvask §

  1. Der skal ved indretning af anlægget tages hensyn til, at de ansatte skal have mulighed for at få vasket tøj. Afsnit IV Udstyr Kapitel 11 Almindelige bestemmelser om udstyr Generelt §
  2. Opstilling af udstyr skal være således, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici

risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimelig praktisk muligt. Stk. 2. Det skal herunder sikres, at 1) underlag, understøtning, fastgørelse

stabilitet er således, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til udstyrets vægt, form

anvendelse, 2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger, 3) risici

gener fra varme, støv, røg, dampe

gasser m.v., som bortledes fra udstyret,

eventuelle andre risici ved dette er effektivt imødegået, 4) placering

opstillingsmåde er således, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til de omgivende forhold,

5) placering

opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening

andet arbejde ved udstyret kan udføres, så sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 78. I det omfang det har betydning for sikkerhed

sundhed

risici for større miljøhændelser i forbindelse med anvendelse af udstyr, skal der foreligge en brugsanvisning. Stk. 2. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt

, i det omfang det er muligt, være angivet direkte på udstyret. Stk. 3. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed eller større miljøhændelser, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom

, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer. Stk. 4. Brugsanvisninger skal udformes på et eller flere sprog, så alle relevante ombordværende forstår indholdet. Brugsanvisninger skal løbende holdes opdateret, bl.a. på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendelsen af udstyret. Mekanisk udstyr

mekaniske installationer § 79. Mekanisk udstyr

mekaniske installationer skal have en tilstrækkelig styrke, være fri for væsentlige mangler

være egnet til de formål, hvortil de anvendes. Elektriske installationer

elektrisk materiel § 80. Elektriske installationer

elektrisk materiel skal med hensyn til kapacitet

effekt være afpasset efter formålet. Stk. 2. Elektriske installationer

elektrisk materiel skal være i overensstemmelse med anerkendte normer

standarder på offshoreområdet, jf. § 5. Konstruktion, fremstilling

udformning § 81. Udstyr skal være konstrueret

udført af egnede materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan påregnes at blive udsat for, så det har den fornødne styrke

holdbarhed, således at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser fra udstyret

i forbindelse med anvendelse af det er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 82. Udstyr, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, materialespændinger eller andre påvirkninger, som kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, skal være således konstrueret

udført eller være forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

at eventuelt fastsatte grænser for påvirkningerne ikke overskrides. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides. § 83. I konstruktionen af udstyr skal indgå sikring mod farer ved udstyret. Det skal herunder sikres, at 1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller sundhedsskadelige stoffer

materialer, 2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk

lignende ikke kan udslynges til fare for sikkerhed

sundhed,

3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af udstyret, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed

sundhed. Stk. 2. Hvis de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser ikke kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt gennem konstruktionen, skal nedbringelse gennemføres ved afskærmning, udsugning eller andre sikkerheds- eller sundhedsmæssige foranstaltninger. Stk. 3. Afskærmninger

andre sikkerheds- eller sundhedsmæssige foranstaltninger 1) skal være solidt fremstillet, 2) må ikke forårsage yderligere risici, 3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift, 4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område, 5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt

6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse

udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres,

så vidt muligt uden afmontering af afskærmning eller anden beskyttelsesanordning. § 84. Udstyr for energitilførsel skal være således konstrueret, udført

monteret, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 85. Udstyr skal være konstrueret, udført

indrettet således, at betjening af udstyret

andet arbejde ved udstyret kan foregå således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 86. Indkobling, styring

afbrydelse af energi til udstyr, eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i udstyret, skal ske på en sådan måde, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts-

kontrolforhold,

om nødvendigt skal udstyret være forsynet med udstyr, som automatisk giver signal forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger. Igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udført på et styresystem, der er beregnet hertil. Stk.

  1. Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved udstyret. Stk.
  2. Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsning være kombineret med en bremsning. Stk.
  3. Stopordre skal have højere prioritet end igangsætningsordre. Stk.
  4. Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til udstyret, kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal udstyret have effektiv sikring herimod. Stk.
  5. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med automatisk

hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning. §

  1. Belysning, der er indbygget eller påmonteret et udstyr, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder være blændfri. §
  2. Betjeningsanordninger

styresystemer skal være konstrueret, udført

udformet på en sådan måde, at risiko for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er forhindret eller imødegået. Stk. 2. Styresystemer skal være sikre

skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser

belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse. Stk. 3. Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, tydelige, lette at få øje på, passende afmærket

være anbragt

udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være godt belyst. Særligt udstyr § 89. Automatisk drevet, styret eller overvåget udstyr skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af den automatiske styring

udstyr til manuel betjening samt eventuelt nødstop. Stk. 2. Et sådant udstyr skal desuden være forsynet med anvisninger, diagrammer, planer eller lignende dokumentation, som i tilfælde af automatikkens svigt eller andre ekstraordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning heraf

at gennemføre de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendige til imødegåelse af sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici. Stk. 3. Dokumentationens tekst

de instruktioner, der knytter sig hertil, skal udformes på et eller flere sprog, således at indholdet kan forstås af alle relevante ombordværende. Stk.

  1. Dokumentationen skal befinde sig på udstyret eller i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for dets anvendelse. §
  2. Udstyr, hvis sikkerhed eller hvor risici for større miljøhændelser er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være forsynet med komponenter til overvågning, kontrol

styring heraf. Stk. 2. Overvågnings-

kontroludstyr skal være konstrueret

anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig

godt belyst. Aflæsning

indstilling skal kunne foretages fra et let tilgængeligt

sikkert sted, hvorfra det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftninger. § 91. Hvor der ved eller på udstyr skal ske færdsel eller ophold af hensyn til betjening, vedligeholdelse, eftersyn eller anden pasning, skal der indrettes passende adgangs-

færdselsveje samt arbejdsplatforme i nødvendigt omfang. Stk. 2. Disse skal være således udformet

udført, sikret

belyst således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved deres benyttelse er nedbragt så meget som det rimeligt praktisk muligt. Udformning §

  1. Hvor form eller farve af udstyr eller dele heraf kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil. §
  2. Markeringsfarver

-symboler skal være tydelige

holdbare,

af hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form-

farvegivning af udstyret. § 94. Tilgængelige dele af udstyret skal, i den udstrækning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader

lignende, som kan medføre personskade, ikke forekommer. Stk. 2. Udformningen skal så vidt praktisk muligt sikre, at udstyret nemt kan renholdes,

at rengøringen af

ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed. § 95. Udstyr som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling

montage, skal udformes under hensyn hertil

om nødvendigt forsynes med anordninger, således at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved flytning m.v. er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Brugsanvisning

mærkning § 96. Med leveringen af et udstyr skal følge tilstrækkelig instruktion

vejledning i form af en brugsanvisning, som er nødvendigt for, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved anvendelse, transport

opstilling af udstyret er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt

at udstyret holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne angivelser, planer, diagrammer

lignende for udstyrets indretning

funktion, oplysning om sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici eller andre særlige risici ved udstyret, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed

sundhed,

som ikke er almindeligt kendt. Stk. 2. Brugsanvisningen skal desuden indeholde oplysning om eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med udstyrets anvendelse, transport, opstilling

vedligeholdelse. Stk. 3. Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art

anvendelse, som er i overensstemmelse med regler, der måtte være fastsat herom. Stk. 4. Brugsanvisningen skal være fyldestgørende

let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den. Stk.

  1. Brugsanvisningen skal være affattet på et eller flere sprog, således at indholdet forstås af alle relevante personer om bord. Stk.
  2. I det omfang det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet direkte på udstyret eller på skilt, opslag eller lignende, til opsætning ved dette. Stk.
  3. Enhver maskine, der udleveres til brug på anlægget, skal være forsynet med fremstillerens, eller for importerede maskiners vedkommende, importørens navn

adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. Yderligere minimumsforskrifter §

  1. Yderligere minimumsforskrifter for udstyr findes i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Kapitel 12 Trykbærende udstyr Trykbeholdere §
  2. Trykbeholdere, der er omfattet af Rådets direktiv 76/767/EØF af
  3. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelse for trykbeholdere

kontrolmetoder for disse, som ændret ved Rådets direktiv 88/665/EØF af 21. december 1988 om ændring af en række direktiver om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af de i direktiverne omhandlede attester

certifikater, Rådets direktiv 84/525/EØF af

  1. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, Rådets direktiv 84/526/EØF af
  2. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af ren aluminium

af aluminiumlegering samt Rådets direktiv 84/527/EØF af

  1. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svejste gasflasker af ulegeret stål, skal være i overensstemmelse med §§ 1-3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 564 af
  2. juli 1997 om visse EF-direktiver om trykbeholdere. §
  3. Transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 1999/36/EF af
  4. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af
  5. juli 2003, skal være i overensstemmelse med §§ 1-19, § 29, § 30, stk. 1, §§ 32-34, 36-39, 41-44

54 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af

  1. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer. Boreudstyr samt rørsystemer §
  2. Boreudstyr skal udformes, dimensioneres

opbygges således, at udstyret på sikker

effektiv måde kan behandle væsker

luftarter i udstyret ved alle de forhold, der kan forekomme. Stk. 2. Udstyret skal være placeret

opbygget på anlægget således, at sikkerheds-

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 101. Rørsystemer skal være tydeligt

entydigt mærkede. De skal være indrettet, så de er lette at kontrollere, betjene

vedligeholde. Stk. 2. Rørsystemer under tryk skal være indrettet, så udstyret kan trykaflastes, tømmes, gennemluftes

eventuelt fyldes med inert gas. Stk. 3. Rørsystemer skal dimensioneres efter det største tryk

de farligste temperaturforhold, der kan forekomme under nogen driftstilstand, herunder ved opstart

nedlukning af boreprocessen samt start

stop af pumper. Kontroludstyr for boreprocessen §

  1. Boreprocessen skal være forsynet med relevante alarmer, der udløses, når driftstilstanden overskrider de for processen fastlagte alarmgrænser for normal drift. §
  2. Boreudstyr skal være forsynet med afspærringsventilsystem (blow-out-preventer) til afspærring af brønden i nødstilfælde. Stk.
  3. Afspærringsventilsystemet skal være udformet således, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktionsudygtigt. Stk.
  4. Afspærringsventilsystemet skal være uafhængigt af boreprocesreguleringssystemet. §
  5. Der skal udarbejdes et system til fjernbetjening af udstyr i nødstilfælde. Stk.
  6. Systemet skal omfatte kontrolstationer, der er anbragt på passende steder

kan anvendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlingssteder

evakueringssteder. Stk. 3. Udstyr, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 1, skal mindst omfatte systemer til 1) ventilation, 2) nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, 3) forebyggelse af udslip af brændbare væsker

gasarter, 4) brandsikring

5) kontrol med boringer. Kapitel 13 Øvrigt udstyr m.v. § 105. Personførende elevatorer skal være indrettet i overensstemmelse med anerkendte normer

standarder. Stk.

  1. Der skal i elevatorstolen være opsat et certifikat eller lignende, der dokumenterer, at elevatoren opfylder stk.
  2. Stk.
  3. Opstilling

kontrol af elevatorer skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne herom i §§ 1-3, §§ 5-25, § 36-38, § 47, stk. 2-3, §§ 48

50 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse

opstilling mv. af elevatorer med senere ændringer. §

  1. Udstyr til anvendelse i potentiel eksplosionsfarlig atmosfære skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6 i MODU-koden, udgave
  2. §
  3. Anlægget skal være udstyret med et nødkraftsystem, som opfylder bestemmelserne i kapitel 5.3

5.4 i MODU-koden, udgave

  1. Stk.
  2. I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje

nødudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning. § 108. Anlægget skal være forsynet med 1) et akustisk

optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget, 2) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende tilstede,

3) et kommunikationssystem, der blandt andet muliggør konstant forbindelse til land

til nødtjenesterne såvel til lands som til søs

i luften. Stk.

  1. De i stk. 1 nævnte systemer skal kunne forblive driftsklare i nødsituationer. Stk.
  2. Det akustiske system skal suppleres med kommunikationssystemer, der ikke er afhængige af sårbare strømforsyningssystemer. Stk.
  3. Der skal på egnede steder være mulighed for at slå alarm. Afsnit V Øvrige bestemmelser Kapitel 14 Tilsyn m.v. §
  4. Tilsynsopgaver vedrørende udstyr samt undersøgelser

kontrolopgaver, der kræver særlig ekspertise, kan af Arbejdstilsynet overdrages til private i det omfang, der ikke i denne bekendtgørelse er fastsat andre bestemmelser for udførelsen af de pågældende opgaver. Kapitel 15 Fravigelser, straf

ikrafttræden m.v. Fravigelser § 110. Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra § 5, stk. 2

4,

§§ 6

-108 i denne bekendtgørelse, i det omfang det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt Arbejdstilsynet finder det godtgjort, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici

risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 111. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger

det vurderes rimeligt, dispensere fra de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, når det skønnes, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ikke øges væsentligt, samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse. Straf § 112. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 4, § 5, stk. 2-4

6, §§ 6-42, § 43, stk. 1-3, 5

6, §§ 44-48, §§ 49-52, § 53, stk. 1

3-8

§§ 54

55, § 56, stk. 1-3, §§ 57-59, §§ 61-96, 100-104, § 105, stk. 2, §§ 106-108,

bestemmelserne i bilag 1, jf. § 97, 2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 60, 98, 99,

§ 105, stk.

3, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte i medfør af de bekendtgørelser, som der henvises til, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, udpegninger

bemyndigelser efter bekendtgørelsen. Stk.

  1. For overtrædelse af stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk.
  2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
  3. kapitel. Ikrafttræden, overgangsregler m.v. §
  4. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  5. november
  6. Stk.
  7. Bekendtgørelse nr. 830 af
  8. juni 2013 om mobile offshoreanlæg m.v. ophæves. Stk.
  9. Inddragelse af risici for større miljøhændelser, jf. § 4, § 77, stk. 1

stk. 2, nr. 1, 4

5, § 78, stk. 1

3, §§ 81

82, § 83, stk. 2, § 90, stk. 1,

§ 110

, finder anvendelse fra

med den 19. juli 2016 for ejere af planlagte ikkeproduktionsanlæg

rørledninger

operatører af planlagte produktionsanlæg

tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion

transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af

  1. maj 2013, den
  2. juli
  3. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser. Stk.
  4. Inddragelse af risici for større miljøhændelser, jf. § 4, § 77, stk. 1

stk. 2, nr. 1, 4

5, § 78, stk. 1

3, §§ 81

82, § 83, stk. 2, § 90, stk. 1,

§ 110

, finder anvendelse fra

med den 19. juli 2018 for anlæg

tilsluttet infrastruktur, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion

transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af

  1. maj 2013, før den
  2. juli
  3. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser. §
  4. For et anlæg, som før den
  5. novemver 2015 har fået meddelt en tilladelse, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, finder de hidtidige regler anvendelse indtil tilladelsen skal fornys, bortfalder eller udløber. Stk.
  6. Foretages der ændringer på et anlæg efter stk. 1, hvortil der skal indhentes tilladelse efter § 29 i offshoresikkerhedsloven, finder denne bekendtgørelse anvendelse på de forhold, der er omfattet af ændringerne. Stk.
  7. Ansøgninger om tilladelser efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 eller 29, som er sendt eller afleveret til Arbejdstilsynet før den
  8. november 2015

som ikke indeholder væsentlige fejl

mangler, færdigbehandles af Arbejdstilsynet, for så vidt angår forhold omfattet af denne bekendtgørelse, efter de hidtil gældende regler. §

  1. Energistyrelsens udpegning af bemyndigede organer, tredjepartsorganer eller godkendte organer, der er meddelt før den
  2. januar 2015,

Arbejdstilsynets udpegning af bemyndigede organer, tredjepartsorganer eller godkendte organer, der er meddelt efter den 1. januar 2015

før den

  1. november 2015, bevarer deres gyldighed, indtil de udløber eller bortfalder i medfør af overgangsbestemmelserne. §
  2. De internationale vedtagelser, som er nævnt i § 2, nr. 9, § 5, stk. 2

3,

§§ 106

107, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet. Bilag 1 Yderligere minimumsforskrifter for udstyr, jf. §

  1. Indledende bemærkning 1.
  2. De i dette bilag fastsatte forpligtelser gælder under overholdelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen, når de respektive risici foreligger i forbindelse med det pågældende udstyr. For så vidt nedenstående minimumsforskrifter gælder for udstyr i brug, forlanges der ikke nødvendigvis de samme foranstaltninger som de væsentlige krav, der gælder for nyt udstyr.
  3. Generelle minimumskrav gældende for udstyr 2.1 Udstyr skal installeres, indrettes

anvendes på en sådan måde, at risici for brugeren af udstyret

andre ansatte er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, f.eks. ved at sikre, at der er tilstrækkelig plads mellem udstyrets mobile dele

faste eller mobile dele i nærheden,

således at enhver form for energi

alle stoffer, der anvendes eller produceres, kan tilføres

/eller udtages på en sikker måde. 2.2 Risici i forbindelse med opstilling

demontering af udstyr skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges. 2.3 Udstyr, der under brugen kan rammes af lynnedslag, skal ved hjælp af passende anordninger eller foranstaltninger være beskyttet mod følgerne af lynnedslag. 2.4 Betjeningssystemerne på udstyr skal, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involveret, være tydelige

lette af få øje på

i givet fald hensigtsmæssigt afmærket. Betjeningssystemerne skal være anbragt uden for de risikofyldte områder undtagen for visse betjeningsanordninger, hvis det er nødvendigt,

således at der ingen ekstra sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko er ved betjeningen. De må ikke medføre risiko som følge af utilsigtet udløsning. Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen ombordværende befinder sig i de risikofyldte områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsætning udløses et sikkert system, såsom et lyd-

/eller lyssignal. De ansatte skal have tid

/eller mulighed for hurtigt at undgå risici i forbindelse med udstyrets igangsætning

/eller standsning. Styresystemerne skal være sikre

skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser

belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse. 2.5 Udstyrets igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et betjeningssystem, der er beregnet hertil. Det samme gælder a) gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette,

b) styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (f.eks. hastighed

tryk), undtagen hvis denne gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for de ansatte. Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en automatisk cyklus er ikke omfattet af dette krav. 2.6 Alt udstyr skal være forsynet med et betjeningssystem, som gør det muligt at standse hele udstyret på betryggende vis. Hver arbejdsplads skal være forsynet med et betjeningssystem til standsning af enten alle dele af udstyret eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at udstyret frembyder sikkerhed. Stopordren til udstyret skal have prioritet i forhold til igangsætningsordrer. Når udstyret eller dets farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger være afbrudt. 2.7 Hvis det er relevant i forhold til de risici, udstyret frembyder,

til den tid det normalt tager at standse det, skal udstyret være forsynet med en nødstopanordning. 2.8 Udstyr, der medfører sikkerhedsmæssige risici på grund af fald af genstande eller udslyngning, skal være forsynet med passende sikkerhedsanordninger, der er afpasset efter risikoens art. Udstyr, der medfører risici på grund af gas-, damp-, væske- eller støvudslip, skal være forsynet med passende opfangnings-

/eller udsugningsanordninger i nærheden af farekilderne. 2.9 Udstyret

dets dele skal stabiliseres ved hjælp af fastgørelsesanordninger eller lignende, hvis det er nødvendigt for de ansattes sikkerhed eller sundhed. 2.10 Såfremt der er risiko for sprængning af eller brud på dele af udstyr, som vil kunne frembyde betydelige risici for de ansattes sikkerhed eller sundhed, skal der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger. 2.11 Når udstyrets bevægelige dele frembyder risiko for mekanisk kontakt, der kan medføre ulykker, skal disse dele være udstyret med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der hindrer adgang til de risikofyldte områder, eller som standser de farlige deles bevægelser, inden der er adgang til de risikofyldte områder. Afskærmninger

beskyttelsesanordninger

  1. a)skal være solidt fremstillet,
  2. b)må ikke forårsage yderligere risici,
  3. c)må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,
  4. d)skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område,
  5. e)må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt,

f) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse

/eller udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres,

så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen. 2.12 Belysningen ved de arbejdsområder

-stationer, hvor udstyret bruges eller vedligeholdes, skal være passende i forhold til det arbejde, der skal udføres. 2.13 Dele af udstyr med høj eller meget lav temperatur skal om nødvendigt være afskærmet, således at de ansatte ikke kan komme i berøring dermed eller i nærheden deraf. 2.14 Udstyrets alarmsignaler skal kunne opfattes

forstås med lethed

være entydige. 2.15 Vedligeholdelsesarbejde skal kunne udføres, når udstyret er standset. Er dette ikke muligt, skal der kunne træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette arbejde, eller det skal kunne foretages uden for de risikofyldte områder. Når der til et udstyr hører en brugs-

vedligeholdelsesvejledning, skal denne holdes à jour. 2.16 Alt udstyr skal være forsynet med let kendelige anordninger, der gør det muligt at afskære det fra hver enkelt af dets energikilder. Gentilkobling forudsætter, at der ikke består nogen sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for de pågældende ansatte. 2.17 Udstyret skal bære de nødvendige advarsler

mærkninger for de ansattes sikkerhed. 2.18 For at udføre produktions-, regulerings-

vedligeholdelsesarbejde på udstyret må de ansatte kunne bevæge sig

opholde sig overalt, hvor det er nødvendigt, i fuld sikkerhed. 2.19 Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at det beskytter de ansatte mod risiko for brand i eller opvarmning af det tekniske hjælpemiddel, eller risiko for udslip af gas, støv, væsker, damp eller andre stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette. 2.20 Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosionsrisiko for udstyret eller for stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette. 2.21 Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at de ansatte er beskyttet mod risikoen for en direkte eller indirekte kontakt med elektriske installationer. 3. Supplerende minimumsforskrifter for særligt udstyr 3.1 Minimumsforskrifter for mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr. 3.1.1 Udstyr, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet således, at risikoen for de ansatte formindskes mest muligt, når redskabet er i bevægelse. Dette gælder

så med hensyn til risiko for, at de ansatte kommer i kontakt med hjul eller larvefødder, eller at de bliver fanget af disse. 3.1.2 Hvis en utilsigtet blokering af kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab

dets tilbehør

/eller anhænger kan medføre særlige risici, skal det være udstyret eller indrettet på en måde, der forhindrer blokering af kraftoverføringsdelene. Hvor sådanne blokeringer ikke kan forhindres, skal der træffes enhver tænkelig forholdsregel for at undgå skadelige følger for de ansatte. 3.1.3 Hvis kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab ellers ville blive tilsølet eller ødelagt ved at slæbe hen ad jorden, skal det være forsynet med fastgørelsesanordninger. 3.1.4 Mobilt udstyr, på hvilket der opholder sig en eller flere ansatte, skal, afhængigt af de faktiske anvendelsesforhold, være forsynet med en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med væltning eller stejling, enten

  1. a)en sikkerhedskonstruktion, der forhindrer redskabet i at hælde mere end 45 grader, eller
  2. b)en konstruktion, der sikrer tilstrækkelig fri afstand rundt om den eller de ansatte, der opholder sig på redskabet, hvis dette kan hælde mere end 45 grader, eller
  3. c)enhver anden anordning med tilsvarende formål. Disse sikkerhedskonstruktioner kan være integreret i arbejdsredskabet. Disse sikkerhedskonstruktioner er ikke påkrævet, når arbejdsredskabet er stabiliseret under brugen, eller når selve redskabets konstruktion forhindrer, at det kan stejle eller vælte. Er der risiko for, at ansatte, der opholder sig på arbejdsredskabet, kan blive mast mellem dele af redskabet

jorden, skal der være monteret et system til fastspænding af den eller de ansatte, der opholder sig på arbejdsredskabet. 3.1.5 Gaffeltruck, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet eller udstyret med f.eks. en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med væltning, enten a) installering af en førerkabine, eller b) en konstruktion, der forhindrer gaffeltrucken i at vælte, eller c) en konstruktion, der sikrer, at der i tilfælde af væltning er tilstrækkelig plads mellem jorden

visse dele af gaffeltrucken til den eller de ansatte, der opholder sig på den, eller

  1. d)en konstruktion, der fastspænder den eller de ansatte til førersædet, således at vedkommende ikke fanges af dele af gaffeltrucken, hvis den vælter. 3.16 Hvis kørsel med et selvkørende arbejdsredskab kan indebære risici for de ansatte, skal det opfylde følgende krav:
  2. a)Det skal være forsynet med en anordning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.
  3. b)Hvis arbejdsredskabet omfatter flere enheder, der kan bevæge sig samtidigt på skinner, skal det være forsynet med passende anordninger til mindskelse af følgerne af en eventuel kollision.
  4. c)Der skal være en anordning til nedbremsning

standsning af arbejdsredskabet. I det omfang hensynet til sikkerheden kræver det, skal der være en let tilgængelig nødbetjeningsenhed med betjeningsorganer eller et automatisk system til nedbremsning

standsning af redskabet i tilfælde af, at hovedbetjeningsenheden svigter.

  1. d)Hvis førerens direkte synsfelt er utilstrækkeligt med henblik på sikkerheden, skal der installeres passende hjælpeanordninger til forbedring af synsfeltet.
  2. e)Hvis redskabet er beregnet til brug om natten eller på mørke steder, skal det være forsynet med en belysningsanordning, der er tilpasset det arbejde, der skal udføres,

som skal garantere tilstrækkelig sikre forhold for de ansatte. f) Hvis arbejdsredskabet i sig selv udgør en brandrisiko, eller hvis anhænger

/eller last indebærer en brandrisiko, som kan udsætte de ansatte for sikkerhedsmæssige risici, skal det være forsynet med passende udstyr til brandbekæmpelse, medmindre sådant udstyr allerede befinder sig i tilstrækkelig nærhed af anvendelsesstedet.

  1. g)Fjernstyret udstyr skal standse automatisk, hvis de bevæger sig uden for kontrolområdet.
  2. h)Fjernstyret udstyr, som under normale anvendelsesbetingelser kan indebære risici for påkørsel eller fastklemning, skal forsynes med anordninger, som beskytter mod sådanne risici, medmindre der allerede er andre passende anordninger til kontrol af risikoen for påkørsel. 3.2 Minimumsforskrifter for udstyr, der anvendes til løft af byrder 3.2.1 Hvis udstyr, der anvendes til løft af byrder, installeres fast, skal det sikres, at det er solidt

stabilt under brugen, især under hensyntagen til de byrder, de skal løfte,

til hvorledes redskabet er ophængt eller fastgjort. 3.2.2 Udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal tydeligt mærkes med den nominelle last. Herudover kan der være en belastningsplade, der viser de nominelle byrder for udstyrets forskellige konfigurationer. Tilbehør til løftemateriel skal mærkes på en sådan måde, at de tekniske egenskaber, der har betydning for sikkerheden, fremgår. Hvis udstyret ikke er beregnet til løft af personer, skal dette, hvis der er mulighed for at tage fejl, angives ved passende, tydelig skiltning. 3.2.3 Fastinstalleret udstyr skal være installeret således, at risikoen mindskes for, at byrderne

  1. a)rammer personer,
  2. b)utilsigtet foretager farlige bevægelser eller falder ned, eller
  3. c)utilsigtet frigøres. 3.2.4 Udstyr, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal være konstrueret således, at
  4. a)man ved hjælp af passende anordninger forhindrer nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,
  5. b)man undgår risiko for, at brugeren kan falde ud af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,
  6. c)man undgår risici for, at brugeren kvæstes, fastklemmes eller stødes især som følge af utilsigtet kontakt med genstande,

d) personer, der er lukket inde i kabine, kurv eller lignende, ikke i tilfælde af uheld udsættes for sikkerhedsmæssige risici,

således at de i givet fald kan frigøres. Hvis det på grund af arbejdsstedet eller højdeforskellen ikke er muligt ved hjælp af en særlig anordning at undgå de i litra a. omhandlede risici, skal der anvendes et kabel med forhøjet sikkerhedsfaktor,

dette skal kontrolleres hver arbejdsdag.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.