BEK H#LOKDOK04 B B20150134105 BE006577 175730 Bekendtgørelse om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. 2015 2015-11-27 2015-12-01 2026-06-23 Valid 1341 Lovtidende A 2015-12-01 32006L0025 32013L0030 A20180012529 2018-02-06 Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven Nej Peter Vesterheden Katrine Krone Arbejdstilsynet Beskæftigelsesmin.,\n Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed

sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38,

dele af Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter

om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66. I medfør af §§ 4 a, 17, 37, 43, 43 a, § 52, stk. 1, § 55, stk. 1, § 72, stk. 1,

§ 73, i offshoresikkerhedsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 831 af

1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til lovens § 61, stk. 3: Anvendelsesområde §
2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie-

gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16,

hvor ansatte udsættes for eller kan blive udsat for kunstig optisk stråling. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1

29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

disse medfører sikkerheds-

sundhedsmæssige risici. Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Optisk stråling: Elektromagnetisk stråling med bølgelængde mellem 100 nm

1 mm. 2) Ultraviolet stråling: Optisk stråling med bølgelængde mellem 100-400 nm. Det ultraviolette område inddeles i UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm)

UV-C (100-280 nm). 3) Synlig Stråling: Lys, dvs. optisk stråling med bølgelængde mellem 380-780 nm. 4) Infrarød stråling: Optisk stråling med bølgelængde 780 nm – 1 mm. Det infrarøde område inddeles i IR-A (780-1400 nm), IR-B (1400-3000 nm)

IR-C (3000 nm – 1 mm). 5) Laser: En anordning, som kan producere eller forstærke optisk stråling gennem kontrolleret stimuleret emission. 6) Laserstråling: Optisk stråling fra en laser. 7) Ikke-kohærent stråling: Al anden optisk stråling end laserstråling. 8) Grænseværdi: Grænse for eksponering for kunstig optisk stråling, som under ingen omstændigheder må overskrides. 9) Kunstig optisk stråling: Al optisk stråling, som ikke emitteres fra naturlige kilder. 10) Irradians (E) eller effekttæthed: Effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2). 11) Strålingseksponering (H): Integralet af irradiansen over tid udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2). 12) Radians (L): Den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1). 13) Niveau (eksponering): Den sammenlagte eksponering for kunstig optisk stråling som en ansat udsættes for. Eksponeringsgrænseværdier § 3. I denne bekendtgørelse gælder de grænseværdier for kunstig optisk stråling, som fremgår af bilag 1 om ikke-kohærent optisk stråling

bilag 2 om optisk laserstråling. Generel forebyggelse af risici § 4. Henholdsvis operatøren

ejeren skal sikre, at aktiviteter på anlæg m.v. planlægges, tilrettelægges

udføres således, at risici som følge af udsættelse for kunstig optisk stråling fjernes eller nedbringes til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt, efter de generelle forebyggelsesprincipper i bilag 1 i bekendtgørelsen om styring af sikkerhed

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den teknologiske udvikling

mulighederne for at minimere den kunstige optiske stråling. Risikovurdering § 5. Hvis det vurderes, at den ansatte udsættes for risici som følge af kunstig optisk stråling, skal risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v., tillige indeholde en vurdering af disse risici. Stk. 2. Ved udarbejdelsen af risikovurderingen vedrørende kunstig optisk stråling skal opmærksomheden særligt være henledt på følgende, når risikoen vurderes: 1) Eksponeringens niveau, bølgelængdeområde

varighed. 2) Grænseværdierne i henhold til § 3. 3) Enhver effekt af sikkerheds-

sundhedsmæssig art på ansatte, der tilhører særligt følsomme risikogrupper. 4) Indvirkning på de ansattes sikkerhed

sundhed som følge af vekselvirkning mellem kunstig optisk stråling

kemiske stoffer, som påvirker lysfølsomheden. 5) Indirekte effekter som blænding, eksplosion eller ild. 6) Muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling. 7) Relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort, i det omfang det er muligt. 8) Eksponering for kunstig optisk stråling fra flere kilder. 9) Laserudstyr med en klassificering defineret i overensstemmelse med IEC-standarden

kunstige kilder, som kan forårsage skader tilsvarende dem, der kan forårsages af lasere af klasse 3B eller 4 i enhver tilsvarende klassificering. 10) Information fra leverandørerne af optiske strålekilder

dermed tilhørende udstyr, som er i overensstemmelse med relevante EU-direktiver. Stk.

1. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge risici, skal der foretages målinger eller beregninger. Stk.
2. Ved vurdering

beregning skal den metode, som anvendes, følge IEC’s (International Electrotechnical Commission) standarder for laserstråling

CIE’s (International Commission on Illumination)

CEN’s (European Committee for Standardization) anbefalinger for ikke-kohærent stråling. Stk. 5. Når det gælder eksponering, som ikke er omfattet af de standarder, der er nævnt i stk. 4, skal vurdering, måling

beregning gennemføres i overensstemmelse med tilgængelige, videnskabeligt begrundede retningslinjer. Vurderingen kan tage hensyn til de data, som leverandørerne af udstyret har oplyst, når udstyret er omfattet af de relevante EU-direktiver. § 6. Henholdsvis operatøren

ejeren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker

sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser, har adgang til risikovurderinger efter § 5, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte, jf. § 11, stk. 1-

1. Foranstaltninger for at undgå eller begrænse risici §
2. Hvis vurderingen i henhold til § 5 viser at der er risiko for overskridelse af grænseværdierne, skal der planlægges

træffes tekniske eller organisatoriske foranstaltninger eller en kombination heraf, som tager sigte på at forebygge overskridelse af grænseværdierne, idet der navnlig tages hensyn til: 1) Alternative metoder, der reducerer risici forbundet med kunstig optisk stråling. 2) Valg af udstyr, der mindsker den optiske stråling, under hensyntagen til den aktivitet, der skal udføres. 3) Tekniske foranstaltninger, som tager sigte på at reducere emissionen af kunstig optisk stråling, herunder brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse. 4) Passende planer for vedligeholdelse af udstyr, arbejdspladser

andre steder, hvor kunstig optisk stråling kan forekomme. 5) Udformning

indretning af arbejdspladser

andre steder på anlægget, hvor kunstig optisk stråling kan forekomme. 6) Begrænsning af eksponeringens varighed

niveau. 7) Tilgængeligheden af relevante personlige værnemidler. 8) Leverandørens brugsanvisninger til udstyret. § 8. De steder på anlægget, hvor der er risiko for, at de ansatte udsættes for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, skal markeres med passende skilte, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. De pågældende steder skal afgrænses,

adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt. §

1. Den der udfører aktiviteter, hvor der er risiko for udsættelse for kunstig optisk stråling, må under ingen omstændigheder udsættes for en eksponering, der overskrider grænseværdierne i henhold til §
2. Stk.
3. Hvis grænseværdierne alligevel overskrides uanset de foranstaltninger, som der er truffet i henhold til §§ 7

8, skal der straks: 1) træffes foranstaltninger, der bringer eksponeringen under grænseværdierne, 2) påvises årsagerne til, at grænseværdierne blev overskredet,

3) tages organisatoriske

tekniske forholdsregler til sikring af, at overskridelsen ikke gentages. Instruktion

oplæring § 10. Det skal sikres, at de ansatte oplæres

instrueres således, at de sikkerheds-

sundhedsmæssige risici ved udførelse af aktiviteter, hvor de ansatte kan udsættes for kunstig optisk stråling, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Ved oplæring

instruktion af de ansatte skal der navnlig tages hensyn til følgende: 1) Foranstaltninger, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse for at fjerne risici i forbindelse med kunstig optisk stråling eller nedbringe risici til et minimum. 2) Grænseværdierne

de risici, der er forbundet dermed. 3) Resultaterne af de gennemførte risikovurderinger, jf. §§ 4

5. 4) Metoder til udførelse af aktiviteterne, som kan minimere eksponeringen for kunstig optisk stråling mest muligt. 5) Korrekt anvendelse af personlige værnemidler. 6) Hvordan tegn på sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages,

hvordan de skal anmeldes. 7) Under hvilke betingelser den ansatte har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser. Arbejdsmedicinske undersøgelser § 11. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der har været udsat for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, har adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis: 1) påvirkningen er af en sådan art, at en identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen, 2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, hvorunder aktiviteterne finder sted,

3) der foreligger effektive teknikker til at påvise indikationer på sygdommen eller virkningen. Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges

gennemføres med henblik på at forebygge

bekæmpe arbejdsbetingede lidelser. Stk.

1. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige. Stk.
2. Eventuelle udgifter i forbindelse med den arbejdsmedicinske undersøgelse efter stk. 1 afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sikre, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den ansatte

så vidt muligt i arbejdstiden. § 12. Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 11, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet i anonymiseret form

orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren. Stk. 2. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af risikovurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte eller foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning

tilrettelæggelse. Stk. 3. Undersøgelsesresultater for en ansat

optegnelser, der ligger til grund herfor, skal af den, der forestår undersøgelserne, opbevares i mindst 40 år efter, at den ansattes arbejde er ophørt. Opbevaring

eventuel videregivelse af materialet skal i øvrigt ske efter retningslinjer fra Arbejdstilsynet. I retningslinjerne kan der fastsættes en kortere opbevaringstid. Stk.

1. Den ansatte har efter anmodning adgang til det materiale, der er nævnt i stk.
2. Dispensation §
3. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt

sikkerheds-

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed

sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (

1. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF). Straf §
2. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 4-10, § 11, stk. 1, 3

4,

§ 12, stk.

1

1. Stk.
2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk.
3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
4. kapitel. Ikrafttræden m.v. §
5. Bekendtgørelsen træder i kraft den
6. januar
7. Stk.
8. Bekendtgørelse nr. 841 af
9. juni 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie-

gasaktiviteter m.v. ophæves. § 16. De standarder, der er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 9,

§ 5, stk.

4, kundgøres ikke i Lovtidende. De pågældende standarder ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet. Bilag 1 Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling, der udsendes af kilden,

resultaterne bør sammenlignes med de tilsvarende eksponeringsgrænseværdier (ELV), der er nævnt i tabel 1.1. Der kan være mere end en eksponeringsværdi

tilsvarende eksponeringsgrænse, der er relevant for en given kilde til optisk stråling. a)-o) henviser til de tilsvarende rækker i tabel 1.1. Hvad angår denne bekendtgørelse, kan ovennævnte formler erstattes af følgende udtryk

anvendelsen af diskrete værdier som fastsat i følgende tabeller: Noter: Eλ (λ,t), Eλ: spektral irradians eller spektral effekttæthed: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. nanometer [W m-2 nm-1]; værdierne Eλ(λ,t)

Eλ kommer fra målinger eller kan oplyses af fabrikanten af udstyret E eff: effektiv irradians(UV område): beregnet irradians inden for UV bølgelængdeområdet 180-400 nm spektralt vægtet med S (λ), udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m -2 ] H: strålingseksponering , integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m -2 ] H eff: effektiv strålingseksponering: strålingseksponering spektralt vægtet med S (λ), udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m - 2 ] E UVA: total irradians (UV-A): beregnet irradians inden for UV-A bølgelængdeområdet 315–400 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m -2 ] H UVA: strålingseksponering , integralet eller summen af irradiansen over tid

bølgelængde for UV-A stråling inden for bølgelængdeområdet 315-400 nm, udtrykt i joule pr. kvadratmeter [J m -2 ] S (λ): spektral vægtning , der tager hensyn til, at sundhedsvirkningen af UV-stråling på øjne

hud afhænger af bølgelængden (Tabel 1.2) [dimensionsløs] t, Δt: tid, varighed af eksponeringen udtrykt i sekunder [s] Λ: bølgelængde udtrykt i nanometer [nm] Δ λ: båndbredde udtrykt i nanometer [nm], intervaller benyttet til beregning eller måling Lλ (λ), L λ: spektral radians fra kilden udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian pr. nanometer [W m - 2 sr –1 nm -1 ] R (λ): spektral vægtning , der tager hensyn til, at skaden på øjet forårsaget af synlig stråling

IR-A-stråling afhænger af bølgelængden (Tabel 1.3) [dimensionsløs] L R: effektivradians ( termisk skade ) beregnet stråling spektralt vægtet med R (λ) udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian [W m - 2 sr –1 ] B (λ): spektral vægtning , der tager hensyn til, at den fotokemiske skade på øjet forårsaget af blåt-lys-stråling afhænger af bølgelængden (Tabel 1.3) [dimensionsløs] L B: effektivradians ( blåt-lys ): beregnet radians spektralt vægtet med B (λ), udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian [W m - 2 sr –1 ] E B: effektivirradians ( blåt-lys ): beregnet irradians spektralt vægtet med B (λ), udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m - 2 ] E IR: totalirradians ( termisk skade ): beregnet irradians inden for det infrarøde bølgelængdeområde på 780 nm-3.000 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m -2 ] E skin: totalirradians ( synlig, IR-A

IR-B ): beregnet irradians inden for det synlige

infrarøde bølgelængdeområde på 380 nm-3 000 nm, udtrykt i watt pr. kvadratmeter [W m -2 ] H skin: strålingseksponering , integralet eller summen over tid

bølgelængde af irradiansen inden for det synlige

infrarøde bølgelængdeområde på 380-3 000 nm, udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m -2 ) α: vinkelmæssigudstrækning: den vinkelmæssige udstrækning af en tilsyneladende kilde set fra et givet sted i rummet, udtrykt i milliradianer (mrad). Den tilsyneladende kilde er den reelle eller virtuelle genstand, der danner det mindst mulige billede på nethinden. Bilag 2 Optisk laserstråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. Hvilke formler, der skal anvendes, afhænger af bølgelængden

varigheden af strålingen fra kilden,

resultaterne sammenlignes med de tilsvarende eksponeringsgrænseværdier i tabellerne 2.2-2.4. Der kan være mere end en eksponeringsværdi

tilsvarende eksponeringsgrænse for en given kilde til optisk laserstråling. Koefficienter anvendt til beregninger i tabellerne 2.2-2.4 er angivet i tabel 2.5,

korrektioner for gentagen eksponering findes i tabel 2.6.