Obsah (23)

§ 10§ 45§ 28§ 36§ 14§ 9§ 44§ 19§ 13§ 3§ 18§ 22§ 30§ 4§ 40§ 24§ 27§ 41§ 53§ 16§§ 12§ 42§ 51

lov om folkeskolen 2015 2015-12-11 2015-12-15 2021-01-08 Historic 1534 Folkeskoleloven Lovtidende A 2016-01-07 2016-06-21 A20160064730 2016-06-08 Lov om ændring af lov om social service, lov om social

lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn

unge m.v.) A20160061430 2016-06-08 Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn

unge Nej P.M.V.\nPer Hansen\nAfdelingschef Kira Gandrup Ministeriet for Børn, Undervisning

Ligestilling Ministeriet for Børn, Undervisning

Ligestilling, j.nr. 15/02191 Børne-

Undervisningsministeriet Ministeriet for Børn, Undervisning

Ligestilling Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af

1. juni 2014, med de ændringer, der følger af lov nr. 1641 af
2. december 2013, § 1, nr. 17, i lov nr. 406 af
3. april 2014, § 13, nr. 1-3

5, i lov nr. 632 af

1. juni 2014, § 2 i lov nr. 1539 af
2. december 2014, § 21 i lov nr. 609 af
3. maj 2015, lov nr. 747 af
4. juni 2015

§ 10i lov nr.

1000 af

1. august
2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 21, § 22, stk. 2,
3. pkt., § 26, stk. 3,
4. pkt.,

kapitel 7 a træder i kraft den

1. januar 2016, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 632 af
2. juni 2014 om kommunernes overtagelse af de regionale lands-

landsdelsdækkende undervisningstilbud. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 14, stk. 4,

1. pkt., træder i kraft den
2. januar 2016, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 747 af
3. juni 2015 om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi

geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.). Kapitel 1 Folkeskolens formål § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber

færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur

historie, giver dem forståelse for andre lande

kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen

fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder

skabe rammer for oplevelse, fordybelse

virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse

fantasi

får tillid til egne muligheder

baggrund for at tage stilling

handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder

pligter i et samfund med frihed

folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd

demokrati. § 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44

§ 45, stk.

2,

1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk.
2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen

kommunalbestyrelsens

skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1,

fastlægger undervisningens organisering

tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever

forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Kapitel 2 Folkeskolens struktur

indhold til

med

1. klasse §
2. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse

1.-

1. klasse samt en 1-årig
2. klasse, jf. kapitel 2 a. Undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9

11,

obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a. Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand i specialklasser

specialskoler. Der gives desuden specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden

specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns-

specialrådgivningsorganisation,

kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13

14, § 14 b, stk. 1

stk. 2, 1. pkt.,

§ 28, stk.

1, § 29

§ 36, stk.

2

1. Stk.
2. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-

foreningsliv

kunst-

kulturskoler, med lokale fritids-

klubtilbud

med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler

ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål

mål for folkeskolens fag

obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål

rammer for skolernes samarbejder,

skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag

obligatoriske emner

understøttende undervisning. Stk.

1. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Stk.
2. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af ministeren for børn, undervisning

ligestilling beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte

1. år Stk.
2. Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8.

1. klassetrin. Stk.
2. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings-

foreningsliv, det frivillige børne-

ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå

koordinere kulturcenteraktiviteter. § 3 a. Børn, der har brug for støtte,

som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk.

1. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. §
2. Efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning

ligestilling, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner

skoler m.v. til at indhente viden

specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns-

specialrådgivningsorganisation. Stk.

1. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år. § 4 a. (Ophævet) §
2. Indholdet i undervisningen vælges

tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik

oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses-

arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende

udbygge de tilegnede kundskaber

færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner

problemstillinger. Stk.

1. Undervisningen i 1.-
2. klasse gives inden for 3 fagblokke

omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag:

1. a)Dansk på alle klassetrin.
2. b)Engelsk på 1.-9. klassetrin.
3. c)Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
4. d)Historie på 3.-9. klassetrin.
5. e)Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk

kan udbyde fransk. f) Samfundsfag på 8.

9. klassetrin. 2) Praktiske/musiske fag:

1. a)Idræt på alle klassetrin.
2. b)Musik på 1.-6. klassetrin.
3. c)Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
4. d)Håndværk

design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin. 3) Naturfag:

1. a)Matematik på alle klassetrin.
2. b)Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
3. c)Geografi på 7.-9. klassetrin.
4. d)Biologi på 7.-9. klassetrin.
5. e)Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin. Stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre

lærere

efter eventuel inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning fritage eleven for tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra

1. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-
3. end fastsat i stk.
4. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2 nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter
5. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk.
6. Stk.
7. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1.

1. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2,
2. pkt., hvis det er til elevens bedste. Stk.
3. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn

om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne

Grønland. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fravige stk. 1-3, §§ 7

7 a, § 13, stk. 3, § 14,

§ 14b, stk.

2, 1. pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog

modersmålsundervisning. Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2

3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte,

det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov. § 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner

andre livsanskuelser. Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab. § 7. I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner: 1) Færdselslære, 2) sundheds-

seksualundervisning

familiekundskab, 3) uddannelse

job. Stk. 2. Undervisningen i uddannelse

job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. § 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning

skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den målrettede vejledningsindsats

brobygning sker efter lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. §

1. (Ophævet) §
2. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7

7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag

emner som valgfag: 1) Tysk. 2) Fransk. 3) Spansk. 4) Billedkunst. 5) Medier. 6) Filmkundskab. 7) Drama. 8) Musik. 9) Håndværk

design. 10) Madkundskab. 11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog. 12) Arbejdskendskab. Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk

design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk

fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter

1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år. Stk.
2. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8.

9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder

institutioner. Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8.

9. klasse, hvor praktisk

teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på

uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse

brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion

brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk

fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål

kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven

forældrene, jf. §

1. Stk.
2. De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i
3. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-
4. klassetrin som valgfag. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag

emner end de i stk. 1

5 nævnte. Stk.

1. Eleverne på 7.-
2. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. Stk.
3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål

indhold for fag, der tilbydes efter stk.

1. §
2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag

obligatoriske emner efter §§ 5-7

§ 9

. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds-

vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk

matematik. Stk. 2. Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag

obligatoriske emner, jf. §§ 5-7

§ 9, stk.

1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter arbejdet med færdigheds-

vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling udsender vejledende læseplaner. Stk. 3. Undervisningen i de enkelte fag

emner

i tværgående emner

problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1. Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner

problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver

udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v. § 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg

andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder: 1) Sprog. 2) Matematisk opmærksomhed. 3) Naturfaglige fænomener. 4) Kreative

musiske udtryksformer. 5) Krop

bevægelse. 6) Engagement

fællesskab Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds-

vidensmål

opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen

obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. §

1. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 1,
2. pkt.,

stk.

1. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i løbet af skoleåret. Stk.
2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning

efter samråd med eleven

forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder

modenhed. Stk.

1. Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen. Stk.
2. Afgørelse om valg af fag, jf. § 9,

om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54,

elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning. § 13. Eleverne

forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes

eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk.

1. Stk.
2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber

færdigheder i fag

emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds-

vidensmål

opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev

for den videre planlægning

tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18,

for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling udarbejder test i udvalgte fag

på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om, i hvilke fag

på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov

om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene. Stk. 4. Før en test tages i brug

ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans

pålidelighed m.v. Stk. 5. For elever på 8.

1. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter
2. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Stk.
3. Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8.

9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver

skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Stk. 7. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse

en karakter. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om projektopgaven. Stk.

1. På
2. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse

/eller en karakter. Stk.

1. Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7.,
2. eller
3. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i,

om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-

1. Stk.
2. Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 7,

en eventuel skriftlig udtalelse

karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 8, påføres det i stk. 9 nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset. § 13 a. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen

skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund. § 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til

med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for e‌l‌e‌ve‌rne‌‌ i børnehaveklassen til

med 8. klassetrin indeholde individuelle mål

status for elevens læring

en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå. Stk.

1. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin. Stk.
2. En elevplan skal på 1.-
3. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin: 1) Dansk på 1.-
4. klassetrin. 2) Matematik på 1.-
5. klassetrin. 3) Engelsk på 3.-
6. klassetrin. 4) Historie på 4., 6.

8. klassetrin. 5) Kristendomskundskab på 3., 6.

8. klassetrin. 6) Natur/teknologi på 4.

1. klassetrin. 7) Samfundsfag på
2. klassetrin. 8) Geografi på
3. klassetrin. 9) Biologi på
4. klassetrin. 10) Fysik/kemi på
5. klassetrin. 11) Idræt på 2., 5.

8. klassetrin. 12) Musik på 2.

1. klassetrin. 13) Billedkunst på
2. klassetrin. 14) Håndværk

design samt madkundskab på et af de klassetrin, som fagene tilbydes på. 15) Tysk eller fransk på 6.

1. klassetrin. 16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på. Stk.
2. Elevplanen skal for hver elev på 8.

9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om: 1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse. 2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale

personlige forudsætninger for at påbegynde

gennemføre en ungdomsuddannelse efter

1. klasse. 3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i
2. klasse eller senere. Stk.
3. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt

opdateres mindst en gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan. Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger. §

1. Ved afslutningen af undervisningen på
2. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens
3. -klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Idræt. 11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Stk.
4. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik

engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi

geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter ministeren for børn, undervisning

ligestillings bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag

inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk.

1. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Stk.
2. Ud over de nævnte prøver i stk. 1

2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på

1. klassetrin indstille sig til folkeskolens
2. -klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk

design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk

design samt madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54,

vedkommende lærer. Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag

prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse

karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve

ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov

om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter endvidere regler om censorer. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens
2. -klasseprøver

foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse,

som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler herom. § 14 a. Skoleåret begynder den

1. august. Stk.
2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse. § 14 b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) mindst 1.200 timer i børnehaveklassen

på 1.-

1. klassetrin, 2) mindst 1.320 timer på 4.-
2. klassetrin

3) 1.400 timer på 7.-

1. klassetrin. Stk.
2. Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk.
3. Stk.
4. Undervisningstimerne i stk. 1

2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid. Stk. 4. For bestemte skoler kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer. § 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion

bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Stk. 2. Der skal etableres lektiehjælp

faglig fordybelse inden for undervisningstiden. §

1. Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer 1) Ved en fejl blev »de obligatoriske temaer« ikke ændret til »kompetenceområder« i forbindelse med lov nr. 406 af
2. april 2014, hvor der i § 11, stk. 2, blev fastsat en række kompetenceområder som undervisningen i børnehaveklassen skal omfatte. Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring. i børnehaveklassen

et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-

1. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag
2. Stk.
3. Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk

matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9.

i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-

1. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag
2. Stk.
3. Inden for de rammer

principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5,

§ 44, stk.

2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9.

i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1

2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for. Stk. 4. Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal. § 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9

11,

obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag

obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation

trivsel. Stk. 2. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner

den understøttende undervisning. § 16 b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen

efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1,

i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2

3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte

undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. § 16 c. Dele af undervisningen kan organiseres

tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Stk.

1. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning. §
2. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige
3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over
4. Stk.
5. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev. § 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings-

arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler

stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner

varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov

forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger

tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk.

1. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk.
2. På hvert klassetrin

i hvert fag samarbejder lærere

pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder

stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a,

elever. Stk.

1. Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger. §
2. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter

udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6,

som hjemtages af eleverne til eget brug. Stk. 2. Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skoles virksomhed

samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder

så bøger til elevernes fritidslæsning,

yder vejledning i brugen heraf. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål

funktion. Kapitel 2 a 10. klasses struktur

indhold § 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. § 19 b. Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. § 19 c,

en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer

1. Ved
2. -klasseforløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag

andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt. Stk.

1. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Stk.
2. § 16 c finder anvendelse på undervisningen i
3. klasse. § 19 c. Den obligatoriske del af
4. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave

arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. Stk. 2. Der skal undervises i fagene dansk, matematik

engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer. Stk.

1. Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder. Stk.
2. Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Stk. 5. Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse

, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om den selvvalgte opgave. Stk. 6. Eleverne modtager vejledning

skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 19 d. Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter

brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Stk.

1. Eleverne i
2. klasse skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag: 1) Dansk. 2) Matematik. 3) Engelsk. 4) Tysk. 5) Fransk. 6) Fysik/kemi. Stk.
3. Tilbud efter stk. 2, nr. 4

5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-

1. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-
2. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i
3. klasse. Stk.
4. Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag: 1) Idræt. 2) Samfundsfag. 3) Kristendomskundskab/religion. 4) Naturfag. 5) Metal/motorværksted. 6) Byggeværksted. 7) Teknologiværksted. 8) Serviceværksted. 9) Produktudvikling

formgivning. 10) Iværksætter. 11) Sundhed

sociale forhold. 12) Teknologi

kommunikation. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål

læseplaner for denne undervisning. Stk. 6. Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Stk.

1. Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb. Stk.
2. Afgørelse om valg af fag

om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54,

elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning. § 19 e. Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et

1. -klasseforløb, der kombinerer
2. klasse med
3. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet. Stk.
4. Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb i
5. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv

eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk.

1. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede
3. -klasseforløb som nævnt i stk. 1

2

§ 19j til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf.

lov om ungdomsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j. Stk. 4. Ved forløb omfattet af stk. 2 kan § 19 c, stk. 2

5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk

matematik i et omfang, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4

7, fraviges. Stk. 5. Deltagelse i undervisningsforløb efter stk. 1-4 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54,

eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningerne i stk. 1-4 antallet af elever, der kan optages,

hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages. Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om kombinationen af 10. klasse

1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens indhold. § 19 f. Elever i
2. klasse kan indstille sig til
3. -klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk

fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9. -klasseprøver i fagene dansk, matematik

engelsk. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk

matematik, hvis de ikke ved afslutningen af

1. klasse har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens
2. -klasseprøver. Stk.
3. Afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54,

vedkommende lærer. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om 10. -klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse

karaktergivning, klager i forbindelse med prøver, at omprøve

ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, bevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens 9. -klasseprøver i dansk, matematik

engelsk, jf. § 14, stk. 2,

1. pkt., for
2. -klasses-elever. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter endvidere regler om censorer. Stk.

1. § 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for
2. -klasseprøver. § 19 g. Betegnelsen
3. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens
4. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5

6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning,

hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk.

1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse skoler. For eud10, jf. § 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk.
2. § 19 h. § 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2,

§ 19d, stk.

2

1. Stk.
2. § 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3

4,

§ 13a gælder tilsvarende for undervisningen i 10.

klasse. Stk. 3. For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer

i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10. -klasseforløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver

skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget

skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Stk. 4. § 13, stk. 9

10, gælder tilsvarende for elever i

1. klasse. Bedømmelse i forbindelse med
2. -klasseprøver

den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings-

praktikforløb med angivelse af indhold

tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset. Stk. 5. § 18, stk. 1, 2

4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. § 19 i. § 3, stk. 2-6, 8

9,

§ 3a gælder tilsvarende for undervisningen i 10.

klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 3, kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling fravige § 19 c, stk. 2, 4

5, samt § 19 d. Stk. 2. § 5, stk. 1,

5-7, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5, stk. 6, kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling fravige bestemmelserne i dette kapitel. Stk.

1. § 12, stk. 2, gælder tilsvarende for undervisningen i
2. klasse. Stk.
3. §§ 14 a

19 gælder tilsvarende for undervisningen i

1. klasse. § 19 j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige
2. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet
3. -klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter
4. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer. Stk.
5. Eud10 omfatter den obligatoriske del af
6. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk.
7. Stk.
8. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer

skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk.
2. Kommunalbestyrelser

institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages,

hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages. Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10

om samarbejdet om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v. Kapitel 3 Skolevæsenets ordning § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen

10. klasse af børn

unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen,

hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. §

1. Stk.
2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn

unge. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands-

landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn

unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1

2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud,

som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver,

hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Stk.

1. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. §
2. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform. Stk.
3. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Stk.
4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om bopælskommunens inddragelse

godkendelse af undervisningstilbud til børn

unge, der af bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune. Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud

på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen,

om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen. § 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn

unge til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk.
2. Stk.
3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk.
4. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk.
5. Stk.
6. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning. § 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1

2, i 1) en anden kommunes skoler, 2) en statsskole, 3) en anmeldt fri grundskole, 4) en godkendt efterskole, 5) en godkendt fri fagskole eller 6) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i

1. klasse. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions undervisningstilbud.
3. pkt. gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. Stk.
4. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-
5. klassetrin

elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole. Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn

unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk.

1. Stk.
2. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn

unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet. Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om indgåelsen

indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse

et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætte regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted. Stk.

1. Undervisning for elever på 7.-
2. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9

§§ 19

b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler

kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-5, om udbud af eud
2. Forløbet skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen

den pågældende skole. Stk. 9. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 8. Stk. 10. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v.

om indgåelsen

indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen

institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om

1. -klasseundervisning, jf. stk. 1, nr.
2. §
3. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig. Stk.
4. Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler

andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om undervisning efter stk. 1

1. §
2. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk.
3. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger
4. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en skole kun omfatter
6. klassetrin. Stk.
7. For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler

en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder

eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås skoler som nævnt i § 55, stk. 1,

1. pkt. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af ministeren for børn, undervisning

ligestilling. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. § 24 a. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen

forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler

små afdelinger af en skole, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning

et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder

fælles bestyrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1

efter høring af skolebestyrelsen

forældrebestyrelsen beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for: 1) Forældre til børn i folkeskolen. 2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet. 3) Medarbejdere ved folkeskolen. 4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet. 5) Elever valgt af

blandt folkeskolens elever. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1

3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre-

medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse. Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov

dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen

forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. § 24 b. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen

ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole

en ungdomsskole skal have fælles leder

fælles bestyrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen

ungdomsskolebestyrelsen beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for: 1) Forældre til børn i folkeskolen. 2) Medarbejdere ved folkeskolen. 3) Medarbejdere ved ungdomsskolen. 4) Elever ved skolen valgt af

blandt folkeskolens elever. 5) Elever ved ungdomsskolen valgt af

blandt ungdomsskolens elever. 6) Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1

3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles bestyrelse. Stk. 4. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov

lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen

ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen. § 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler

små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1,

1. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til
2. klassetrin. Stk.
3. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk.
4. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til

med

1. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning efter
2. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-
4. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2

§ 36, stk.

3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. § 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse

på tværs af klasser

klassetrin. Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9

11,

obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af praktiske

pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

forskellige behov, jf. § 13, stk. 2,

§ 18, stk.

4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Stk. 3. I børnehaveklassen

på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag

obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse

kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk.

1. På 7.-
2. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag

obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen

på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag

obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag

emner med udgangspunkt i klassen. 1.

1. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde. §
2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a

kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,

hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse

på 1.-

1. klassetrin, 6 km på 4.-
2. klassetrin, 7 km på 7.-
3. klassetrin

9 km i 10. klasse,

2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til

fra skole af syge

invaliderede elever. Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til

fra de af regionsrådet drevne lands-

landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3

1. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. Stk.
2. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole

dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Stk.

1. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk.
2. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 6

7,

§ 22. Bestemmelserne i stk.

1 omfatter

så elever, der fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk.

1. Elever, der ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7, er ikke omfattet af stk.
2. Stk.
3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk.
4. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole. Stk.
5. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere regler om befordring. §

1. Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-
2. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet

skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende. Stk. 2. Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1, 3

1. Kapitel 4 Lærerne §
2. For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-
3. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af ministeren for børn, undervisning

ligestilling i denne henseende, jf. dog stk. 2, § 29 a

§ 30

. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af ministeren for børn, undervisning

ligestilling er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. § 28 a. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan godkende, at lærere, som ikke har gennemført den danske uddannelse til lærer i folkeskolen

ikke har fået godkendt en anden dansk læreruddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervisning i 1.-

1. klasse. Godkendelse forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til lærer i folkeskolen. Stk.
2. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.
3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om krav til godkendelse efter stk.

1. §
2. For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af ministeren for børn, undervisning

ligestilling til dette formål, jf. dog §§ 29 a

30. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af ministeren for børn, undervisning

ligestilling er godkendt til at uddanne pædagoger. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. § 29 a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28

29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen

på 1.-

1. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-
2. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer

kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer

kvalifikationer i øvrigt. § 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29,

andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver. § 30 a. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen. § 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillægges en lærer fuld tjenestetid, nedsættes lærerens lønning tilsvarende, for lærere, der optjener pensionsalder, dog uden nedsættelse af pensionsalderen. Kapitel 5 Undervisningspligt. Indskrivning

optagelse i folkeskolen §

1. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. §
2. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk.
3. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en kommunal international grundskole, i en statsskole, i en europaskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler

private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter

1. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en fri fagskole eller en ungdomskostskole. Stk.
2. Undervisningspligten kan endvidere efter det
3. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk.
4. Stk.
5. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af
6. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen. Stk.
7. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne

brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk

matematik i et omfang, så fagenes mål

kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven

forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk

matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Stk.

1. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk.
2. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk.
3. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven

forældrene, jf. § 54,

Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk.

1. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-
2. klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Stk.
3. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. §
4. Undervisningspligten indtræder den
5. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år,

ophører den

1. juli ved afslutningen af undervisningen på
2. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den
3. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-
4. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave. Stk.
6. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1

§ 3, stk.

1, af pædagogiske grunde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25, stk.

1. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved skoleårets start. Beslutning efter
2. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. §
3. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten,

må ikke lægge hindringer i vejen herfor. §

1. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Stk.
2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7,

§ 22. Stk.

1. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk.
2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1.

1. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr.
2. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. Stk.
3. En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2,

§ 22

, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af §

1. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist. Stk.
3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk. 3

1. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom. Stk.
2. Forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning

der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i distriktsskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3

1. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom. §
2. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden
3. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. §
4. Ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen

om optagelse af børn i skolefritidsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives med digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk.
3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgning omfattet af
4. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt. Stk.
6. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. §
7. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler herom. Stk.

1. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor. Kapitel 6 Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen §
2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål

rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 1) Bevillinger til skolevæsenet

økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler

hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning

specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2,

§ 4, stk.

2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6,

skolefritidsordning efter § 3, stk.

1. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 4) Suspension, jf. § 36, stk. 3,
2. pkt., i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler i medfør af § 36, stk. 3, 1.

2. pkt. 5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde

specialundervisningen m.v. 6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 4, 8

9. 7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning,

kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk.
2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk.
3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen fastsætter

offentliggør en mål-

indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om krav til indholdet af mål-

indholdsbeskrivelserne. Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen,

de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3,

§ 40a, stk.

3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt.,

at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler

skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler

skolerejser, jf. § 50, stk. 8,

1. pkt. Stk.
2. Beslutninger om ansættelse af ledere, lærere

pædagoger, jf. § 29 a, træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk.

1. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af ministeren for børn, undervisning

ligestilling beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. § 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets

de enkelte skolers niveau i forhold til nationale

lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet

opfølgning herpå

kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Stk.

1. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Stk.
2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner

skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold

udformning,

om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter. §

1. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om: 1) Skolebestyrelsernes sammensætning. 2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk.
2. 3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Stk.
3. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk.
4. Stk.
5. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v. Skolebestyrelsen §
6. Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende: 1) Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af

blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:

1. a)Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
2. b)Hvis flere skoler har fælles leder

fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler. c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. 2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale

de øvrige medarbejdere valgt af

blandt medarbejdere på skolen. 3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af

blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:

1. a)Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.
2. b)Hvis flere skoler har fælles leder

fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler. 4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning, der endnu ikke har nået den alder, hvor de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant af

blandt forældrene til disse børn. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Stk.
2. Ved skoler eller afdelinger, der kun har til

med

1. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk.
3. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1

2, har stemmeret. Stk.

1. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk.
2. Skolens leder

dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner

deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen

af skolens skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem

en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24 a

24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk.

1. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Stk.
2. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 10

13, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd

kommunalbestyrelse, jf. dog stk.

1. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 9,
3. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk.
4. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, § 24 a, stk. 2,

§ 24b, stk.

2, dog således at der fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler el.lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler

afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse

højere klassetrin. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1

6

stk. 9, 1. pkt.,

§ 24b, stk.

2, ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk.

1. Stk.
2. Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. § 24, stk. 3, mellem en folkeskole

et dagtilbud eller fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole

en ungdomsskole, jf. § 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode. §

1. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk.
2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk.
3. Stk.
4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret

valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg

for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare

valgberettigede. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre-

elevrepræsentanter vederlag

erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler herom. § 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål

rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2,

fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale-

elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk.

1. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4,
2. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen

elevernes placering i klasser, 2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9, 3) samarbejdet mellem skole

hjem,

om skolens

forældrenes ansvar i samarbejdet, 4) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 5) arbejdets fordeling mellem blandt det undervisende personale, 6) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.

7) skolefritidsordningens virksomhed. Stk.

1. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk.
2. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler

fastsætter skolens ordensregler

værdiregelsæt. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8,

fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9,

fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere, lærere

pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk.

1. Stk.
2. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk.
3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs-

udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål

rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk.

1. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Stk.
2. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse

stille forslag til skolens leder

kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen

referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden. Stk.

1. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk.
2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk.
3. Skolens leder §
4. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1,

§ 24b, stk.

1. Skolens leder har den administrative

pædagogiske ledelse af skolen

er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen

kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolelederen leder

fordeler arbejdet mellem skolens ansatte

træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål

rammer

principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2,

forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr.

1. Stk.
2. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk.
3. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed

sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet. Rådgivende organer §

1. Ved hver skole, som har
2. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed

om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene. Stk.

1. På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har
2. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd. § 46 a. I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne

kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår

udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne. Kapitel 7 Styrelsen af regionens undervisningstilbud §

1. Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk.
2. Stk.
3. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på

sammensætningen af regionens undervisningstilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen

regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring

koordinering af regionens undervisningstilbud. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens

kommunernes hjemmesider. Stk.

1. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Stk.
2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen

koordinering af kapacitet

sammensætning af de regionale undervisningstilbud. § 47 a. Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9, stk. 6, § 19 d, stk. 5, § 24, stk. 4,

§ 27, stk.

1, gælder tilsvarende for regionsrådet, for så vidt angår regionens undervisningstilbud. Stk. 2. Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40, stk. 2-6,

§ 41med undtagelse af § 40, stk.

2, nr. 3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v.

§ 53om konfirmationsforberedelse.

Stk. 3. Bestemmelserne om skolebestyrelsen, skolens leder m.v. i §§ 42-46 gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan godkende fravigelser, som er begrundet i de regionale undervisningstilbuds særlige forhold. § 47 b. Tilsynet med de af regionsrådet drevne lands-

landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen varetages af ministeren for børn, undervisning

ligestilling. §

1. (Ophævet) Kapitel 7 a (Ophævet) Kapitel 8 Udgifterne til folkeskolen §
2. Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning

specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2,

udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre. Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler. §

1. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af: 1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk.
2. 2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk.
3. 3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk.
4. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk.
6. Vælger forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3

7, betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v.

hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids-

klubtilbud

forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud

ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Stk.

1. Har en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Stk.
2. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne-

ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne-

ungeydelse. Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner

lejrskoler efter § 16 c, stk. 1, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16 c, stk.
3. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler

skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Stk. 8. Klassens elever

forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-

1. Kommunen kan dække øvrige udgifter. Stk.
2. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse. § 50 a. Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk.
3. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af
4. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk.
5. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Stk.
6. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Kapitel 9 Klage §
7. Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6

9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Beslutninger

afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler

specialklasser, jf. § 20, stk.

1. Stk.
2. Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Stk.
3. Bestemmelsen i stk. 3,
4. pkt.,

stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2,

§ 16, stk.

4. Afgørelser om supplerende undervisning

anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 5, til elever i børnehaveklassen

i 1.-

1. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Stk.
2. Afgørelser om søskendetilskud

fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2,

afgørelser om afvisning af ansøgninger efter § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område. Stk. 7. Beslutninger

afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Stk.
3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud

på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5,

§ 22, stk.

5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud

på anbringelsessteder. § 51 a. Klagenævnet for Specialundervisning nedsættes af ministeren for børn, undervisning

ligestilling. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL,

2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Formanden

medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden

medlemmerne beskikkes stedfortrædere. Stk.

1. KL kan udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er indstillet af KL. Stk.
2. Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed. Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling stiller sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnet for Specialundervisning. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan efter forhandling med social-

indenrigsministeren bemyndige Ankestyrelsen til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervisning. § 51 b. Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8

9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Stk. 2. Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen

begrundelse for afgørelsen

genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering

videresendelse af klager. § 51 c. Klagenævnet for Specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor. Klagenævnet kan i øvrigt kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov. Stk. 2. Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialskole. Kapitel 10 Andre bestemmelser § 52. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen

regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger,

kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2

3, regler om, at der

så kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes,

at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. § 53. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen

præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5,

§ 44, stk.

2, nr.

1. §
2. Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4,

§§ 12

-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38

51

de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1

2, § 22, stk. 4,

§ 27, stk.

1. Stk.
2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse

varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. § 55. For at fremme forsøgsvirksomhed

pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1

kapitel 4. Ved små skoler

små afdelinger af skoler forstås en skole

afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler

afdelinger med normalt ikke over 300 elever. Stk. 2. Efter ministeren for børn, undervisning

ligestillings bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed

pædagogisk udviklingsarbejde. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan for bestemte skoler fravige bestemmelserne i § 36, stk. 2

3,

§ 42. § 55 a.

(Ophævet) § 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3

4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner

regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3

4, er fortrolige. Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater

testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. § 55 c. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler. § 56. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings-

vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen

regionsrådet. Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater

forhold i øvrigt. Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat

med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om spørgerammen

om, hvordan

hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel. Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1

2, skal leveres i elektronisk form,

kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1-4. § 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers

studerendes undervisningsmiljø. Kapitel 11 Evaluering

kvalitetsudvikling af folkeskolen

dagtilbud § 57. Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere

rådgive ministeren for børn, undervisning

ligestilling om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling

elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen

ungdomsskolen

om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling

læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers

dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk

at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen

dagtilbud for rådet. § 57 a. Rådet for Børns Læring nedsættes af ministeren for børn, undervisning

ligestilling. Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen

dagtilbud. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling udpeger formandskabet. De medlemmer, der skal have en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, udpeges efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration

sociale forhold 2) Dagtilbud er ved kongelig resolution af 28. juni 2015 overført til ministeren for børn, undervisning

ligestilling. Henvisningen til ministeren for børn, ligestilling, integration

sociale forhold vil blive søgt fjernet ved en lovændring. . Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren for børn, undervisning

ligestilling rådets formand. Stk. 3. Rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af ministeren for børn, undervisning

ligestilling efter indstilling fra hver af følgende organisationer

således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem: 1) KL. 2) Skole

Forældre. 3) Danske Skoleelever. 4) Danmarks Lærerforening. 5) Skolelederforeningen. 6) Danske Ungdomsskoleelevers Netværk. 7) Uddannelsesforbundet. 8) Landsforeningen af Ungdomsskoleledere. 9) Forældrenes Landsforening. 10) Daginstitutionernes Lands-Organisation. 11) Børne-

Ungdomspædagogernes Landsforbund. 12) Fag

Arbejde. 13) Lederne i Børne-

Ungdomspædagogernes Landsforbund. 14) Børne-

Kulturchefforeningen. 15) Danske Professionshøjskoler. 16) Dansk Ungdoms Fællesråd. 17) Idrættens Fællesråd. 18) Danske Handicaporganisationer. Stk.

1. Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring. Stk.
2. Formandskab

øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3

6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges. Stk. 6. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet. § 57 b. Rådet for Børns Læring holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt. Stk. 2. Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til ministeren for børn, undervisning

ligestilling om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen

dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen. Stk. 3. Andre udtalelser til ministeren for børn, undervisning

ligestilling skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen. Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. § 57 c. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring. § 57 d. Ministeren for børn, undervisning

ligestilling fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan ministeren for børn, undervisning

ligestilling med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2,

eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Ministeriet for Børn, Undervisning

Ligestilling. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. § 57 e. Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet. Stk. 2. Når ministeren for børn, undervisning

ligestilling til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen

forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter. Kapitel 12 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser m.v. §

1. Loven træder i kraft den
2. august 1994, jf. dog stk. 2-
3. Stk. 2-
4. (Udelades) §
5. § 6 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af
6. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående skoleforbund. §
7. (Udelades) §
8. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 335 af 18. maj 2005 (Mere frit skolevalg inden for

over kommunegrænser) 3) Lovændringen vedrører § 3, stk. 2,

1. pkt. (bestemmelsen er efterfølgende nyaffattet ved lov nr. 379 af
2. april 2012), § 20, stk. 2,
3. pkt. (bestemmelsen er efterfølgende nyaffattet ved lov nr. 379 af
4. april 2012), § 21, stk. 1,
5. pkt., § 21, stk. 2, § 36, stk. 3-7, § 50, stk. 2,

§ 51, stk.

6

8 (§ 51, stk. 6

8, var i 2005 § 51, stk. 4

6). indeholder følgende ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelse: § 2 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. august
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 641 af
5. juli 1993 om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen forbliver i kraft for de elever, der før skoleåret 2005/06 er optaget eller forblevet i en skole i medfør af disse regler. Stk.
6. (Udelades) Lov nr. 594 af
7. juni 2005 (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) 4) Lovændringen vedrører § 5, stk. 6,
8. pkt. (§ 5, stk. 6,
9. pkt., var i 2005 § 5, stk. 7,
10. pkt.), § 5, stk. 7 (§ 5, stk. 7, var i § 2005 § 5, stk. 8), § 26, stk. 6,

§ 36, stk.

4,

1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. oktober 2005, dog således, at § 1, nr. 2-4, alene gælder for optagelse i folkeskolen til skoleåret 2006/07

senere, herunder for skoleskift fra den

1. august
2. § 1, nr. 2-4, gælder dog for elever, der fra

med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af lov om ændring af lov om folkeskolen, (Styrket evaluering

anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) søger om optagelse i folkeskolen i skoleåret 2005/06, herunder søger om at skifte skole 5)

1. pkt. blev indsat ved § 3 i lov nr. 313 af
2. april
3. . Stk.
4. Reglerne om henvisning til en anden skole end distriktsskolen i medfør af bekendtgørelse nr. 63 af
5. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog forbliver i kraft for de elever, som ikke er omfattet af stk.
6. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for disse elever. Lov nr. 1640 af
7. december 2013 (Indførelse af en længere

mere varieret skoledag) 6) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1,

1. pkt., § 3, stk. 2,
2. pkt., § 3, stk. 3-5, § 3, stk. 7,
3. pkt., § 3 a,
4. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, § 5, stk. 3, § 5, stk. 4, § 5, stk. 5,
5. pkt., § 5, stk.