Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om dyreforsøg 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, EU-tidende 2010, nr. L 276, side 33
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2006/123/EF af
lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014,
efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver
beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde
definitioner § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg samt på hvirveldyr
blæksprutter, der anvendes til forsøg,
som befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i § 1, stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium,
det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået dette udviklingsstadium. Stk. 2. Bestemmelserne i lov om dyreforsøg om tilladelse m.v. finder anvendelse på hvirveldyr
blæksprutter, der anvendes til forsøg,
som befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i § 1, stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium,
det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået dette udviklingsstadium. Stk.
bevarelse af nye genmodificerede dyrestammer i en sådan tilstand, men udelukker aflivning af dyr kun med henblik på anvendelse af deres organer eller væv. 2) Forsøgsdyr: Dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 7,
dyr, der bliver indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg eller med henblik på at anvende deres organer eller væv til forsøg. 3) Projekt: Et arbejdsprogram, der har et bestemt videnskabeligt formål
involverer et eller flere forsøg. 4) Opstaldningssteder: Alle lokaliteter, hvor der holdes forsøgsdyr, herunder ethvert anlæg, enhver bygning, gruppe af bygninger eller andre lokaler, herunder steder, der ikke er helt tillukket eller tildækket, gårde, udendørs indhegninger, anlæg til avl af forsøgsdyr
lignende afgrænsede områder, mobile anlæg, forsøgslokaler samt andre forsøgslokaliteter, hvor forsøgsdyr opholder sig i længere perioder. 5) Opstaldningslokaler: De lokaler, stalde
dyrerum m.v., hvori forsøgsdyrsanlæg er placeret. 6) Forsøgsdyrsanlæg: Enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger
lignende, der er særligt indrettet til hold af forsøgsdyr. 7) Opdrætter: Enhver fysisk eller juridisk person, som med eller uden fortjeneste for øje opdrætter de i bilag 1 nævnte dyr med henblik på, at dyrene skal anvendes til forsøg, eller med henblik på at deres væv eller organer skal anvendes til videnskabelige formål, eller som opdrætter andre dyr primært til disse formål. 8) Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person bortset fra en opdrætter, som med eller uden fortjeneste for øje, leverer dyr med henblik på, at dyrene skal anvendes til forsøg, eller med henblik på at deres væv eller organer skal anvendes til videnskabelige formål. 9) Dyreforsøgstilladelsesindehaver: Enhver fysisk eller juridisk person, som anvender dyr til forsøg, med eller uden fortjeneste for øje. 10) Erstatning: Erstatning af bevidste levende højere udviklede dyr med evnen til at opfatte ydre påvirkninger med materiale uden evne til at opfatte påvirkninger. 11) Begrænsning: Reduktion i antal dyr anvendt til at opnå en bestemt mængde viden med den fornødne præcision. 12) Forfinelse: Enhver reduktion i antallet af eller sværhedsgraden af forsøgsmetoder udført på de dyr, som det fortsat er nødvendigt at anvende. 13) Invaliderende lidelse: Nedsættelse af en persons normale fysiske eller psykologiske evne til at fungere. 14) Selvopretholdende koloni: En koloni, hvor dyr kun opdrættes inden for kolonien eller stammer fra andre kolonier
ikke indfanges i naturen,
hvor dyrene holdes på en måde, der sikrer, at de vænner sig til mennesker. Kapitel 2 Anvendelse af visse dyr til forsøg §
der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre arter end ikke-menneskelige primater: 1) Forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer
produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet
sikkerhed, jf. dog stk. 3. 2) Diagnosticering
behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter, jf. dog stk. 3. 3) Grundforskning
forskning med henblik på artsbevarelse. Stk.
planter ved kontrol af handelen hermed,
som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, må ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgets formål er omfattet af nr. 1, 2 eller 3,
der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af andre arter end ikke-menneskelige primater eller ved anvendelse af arter, der ikke er opregnet i nævnte bilag: 1) Forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer
produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet
sikkerhed, jf. dog stk. 3. 2) Diagnosticering
behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter, jf. dog stk.
planter ved kontrol af handelen hermed,
som ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 1, i nævnte forordning, ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis forsøgets formål er omfattet af nr. 1, 2 eller 3,
der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål ikke kan opfyldes ved anvendelse af arter, der ikke er omfattet af stk. 1: 1) Forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer
produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet
sikkerhed. 2) Diagnosticering
behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet
virkningerne heraf hos mennesker, dyr
planter. 3) Forskning med henblik på artsbevarelse. §
det tilbageblevne dyreliv. Indfangningen må kun udføres af personer, der er godkendt af Dyreforsøgstilsynet. Stk. 2. Hvis det efter indfangningen konstateres, at et dyr har lidt skade eller har svækket sundhedstilstand, skal det hurtigst muligt tilses af en dyrlæge eller anden kompetent person,
der skal træffes passende foranstaltninger til at begrænse dyrets lidelser. Hvis dyret har lidt alvorlig skade, skal dyret aflives straks. Ved aflivningen finder § 46 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Der skal være transportcontainere
transportmidler, som er egnet til den pågældende art, til rådighed på indfangningsstedet, i tilfælde af at det er nødvendigt at flytte dyr med henblik på undersøgelse eller behandling. Stk. 4. Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på akklimatisering, karantæne, opstaldning, pasning
pleje af dyr, der er indfanget i naturen. Stk.
vilde husdyr, må ikke anvendes til forsøg. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan dog meddele tilladelse, hvis der er væsentligt behov for undersøgelser vedrørende disse dyrs sundhed
velfærd eller alvorlige trusler mod miljøet eller menneskers eller dyrs sundhed,
der er en videnskabelig begrundelse for, at forsøgets formål kun kan opfyldes ved anvendelse af herreløse eller vilde husdyr. §
Rådets direktiv 2010/63/EU af
dyr, som ikke har været anvendt til forsøg, må tidligere anvendte dyr kun genanvendes, når: 1) foregående forsøgs konkrete belastningsgrad var let eller moderat belastende, 2) ansøger har godtgjort, at dyrets almindelige sundhedstilstand
velbefindende er fuldt genoprettet, 3) det nye forsøg er klassificeret som let eller moderat belastende eller terminalt,
4) det under hensyntagen til det, dyret har gennemlevet i sin levetid, er i overensstemmelse med en dyrlægefaglig vurdering. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan i særlige tilfælde
efter, at en dyrlæge har undersøgt dyret, meddele tilladelse til, at et dyr, som én gang tidligere har været anvendt til forsøg, der medførte betydelig smerte, angst eller tilsvarende lidelse, anvendes til et nyt forsøg. Stk. 1, nr. 2-4 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 Føring af journal §
arten af dyr, der opdrættes, erhverves, leveres, anvendes i forsøg, udsættes eller genhuses, 2) dyrenes oprindelse, herunder om de er avlet til forsøgsbrug, 3) den dato, hvor dyrene er erhvervet, leveret, udsat eller genhuset, 4) hvem dyrene er erhvervet fra, 5) navn
adresse på modtageren af dyrene,
6) antallet
arten af dyr, der er døde eller aflivet. For dyr, der er døde, noteres dødsårsagen, hvis den er kendt. Stk. 3. For den, der foretager dyreforsøg, skal journalen foruden oplysningerne i stk. 2 indeholde oplysninger om følgende: 1) Forsøgets type
indgrebets teknik. 2) Om bedøvelse har været anvendt
i givet fald dennes form. 3) Tidspunkt for dyrenes aflivning
den herved anvendte fremgangsmåde. Har aflivning ikke fundet sted, skal dyrets tilstand
anvendelse efter forsøget angives. Stk. 4. Er der fremstillet dyr ved kloning eller genmodificering, eller har klonede eller genmodificerede dyr været anvendt til dyreforsøg, skal journalen foruden oplysningerne i stk. 2
3 indeholde en særskilt angivelse af art
antal af disse dyr. §
føringen af journal
statistiske oplysninger. Kapitel 5 Oplysninger, mærkning
identifikation af hunde, katte
ikke-menneskelige primater § 18. Hunde, katte
ikke-menneskelige primater skal udover kravet i § 13 have en individuel journal, der følger dyret. Journalen skal udarbejdes ved fødslen eller snarest muligt herefter. Stk. 2. Journalen skal indeholde oplysninger om: 1) identitet, 2) fødested
fødedato, når den foreligger, 3) om dyret er avlet til forsøgsbrug,
4) hvis der er tale om en ikke-menneskelig primat, om denne nedstammer fra ikke-menneskelige primater, der er avlet i fangeskab. Stk. 3. Journalen skal foruden oplysningerne i stk. 2 indeholde alle relevante avlsmæssige, veterinærmedicinske
sociale oplysninger om det enkelte dyr
de forsøg, dyret har været anvendt til. Stk.
ikke-menneskelige primater skal være mærket på en måde, der sikrer, at det enkelte dyr altid kan identificeres. Mærkning skal ske senest ved fravænningen. Stk. 2. Såfremt der modtages hunde, katte eller ikke-menneskelige primater, der er fravænnet,
som ikke er mærket, skal mærkning ske uden unødigt ophold. Stk. 3. Såfremt en hund, kat eller ikke-menneskelig primat inden fravænning overdrages fra en opdrætter, leverandør eller dyreforsøgstilladelsesindehaver,
det af praktiske grunde ikke er muligt at mærke dyret forinden, skal modtageren, indtil dyret er mærket, føre journal over dyret, herunder med angivelse af moderdyret. Kapitel 6 Udsætning
genhusning af forsøgsdyr § 20. Forsøgsdyr kan genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, hvis 1) dyrets tilstand tillader det, 2) der ingen fare er for folkesundheden, dyresundheden eller miljøet, 3) der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre dyrets velbefindende, 4) der er udarbejdet en plan for, hvordan de pågældende dyr rehabiliteres, herunder socialiseres,
5) den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd
adfærd, har godkendt punkterne 1-
ikke-menneskelige primater, der genhuses, gælder udover kravet i stk. 1, at journalen efter § 18, stk. 3, med veterinærmedicinske
sociale oplysninger skal ledsage dyret. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal, inden de pågældende forsøgsdyr genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, indsendes til Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 7 Generelle bestemmelser om pasning
opstaldning § 21. Opdrættere, leverandører
dyreforsøgstilladelsesindehavere skal efter de i denne bekendtgørelse fastsatte regler drage omsorg for, at forsøgsdyrene behandles forsvarligt,
at smerte, lidelse, angst
varigt mén begrænses mest muligt. Opdrættere, leverandører
dyreforsøgstilladelsesindehavere skal endvidere sikre, at alle konstaterede mangler eller undgåelig smerte, lidelser, angst eller varigt mén afhjælpes hurtigst muligt. Stk. 2. Det i stk. 1 anførte gælder
så den fysiske eller juridiske person, til hvem ansvaret for forsøgsdyrenes pasning
pleje er overdraget i medfør af § 2, stk. 3, i lov om dyreforsøg. § 22. De i § 21 nævnte personer skal som minimum drage omsorg for, at: 1) forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes, plejes
tilses under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand
velbefindende, 2) forsøgsdyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov, herunder f.eks. adgang til vand
føde, strøelse, miljøberigelse, mulighed for fysisk udfoldelse
social kontakt, mulighed for brug af beskæftigelsesmaterialer samt adgang til redebygning tilgodeses bedst muligt, 3) dyrene med den valgte miljøberigelse, det anvendte forsøgsdyrsanlægs udformning samt under hensyn til dyrenes art, størrelse
antal m.v. har tilstrækkelig bevægelsesfrihed
om nødvendigt tildeles yderligere plads, som går ud over de i bilag 2 nævnte minimumskrav, 4) de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i overensstemmelse med opdaterede, anerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer, 5) personalet, som arbejder med forsøgsdyrene, har det fornødne kendskab til arternes naturlige adfærd
biologi,
at pasningen af forsøgsdyrene sker omsorgsfuldt
med respekt for dyrenes integritet,
6) der ved planlægningen af arbejdet på forsøgsstederne sikres, at der er tid til social kontakt mellem personalet
forsøgsdyrene, herunder til hyppig håndtering
træning m.v., hvor dette tilgodeser dyrenes velfærd
er i overensstemmelse med forsøgets formål. §
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. Stk. 2. Virksomhederne skal have et aktivt vedligeholdelsesprogram med henblik på at forebygge
udbedre fejl
mangler ved bygninger eller udstyr. § 25. Opstaldningsstederne skal så vidt muligt indrettes således, at forsøgsdyrene beskyttes mod adgang for uvedkommende mennesker
dyr, herunder skadedyr,
anden forstyrrende aktivitet. §
fra opstaldningsstedet. Stk. 2. Der skal være mulighed for, at nytilkomne eller tilbagevendende forsøgsdyr kan isoleres, indtil der er foretaget en vurdering af forsøgsdyrets helbredsmæssige tilstand,
en eventuel smittefare er minimeret. Sådanne særlige foranstaltninger kan dog undlades, f.eks. når de nytilkomne forsøgsdyr ikke kan medføre en risiko for de øvrige forsøgsdyr, herunder når de nytilkomne forsøgsdyr alle har en dokumenteret sundhedsstatus, der sandsynliggør, at de ikke udgør en helbredsfare for de øvrige forsøgsdyr eller mennesker. Stk.
tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, fra de øvrige forsøgsdyr. § 29. Alle opstaldningssteder skal være udstyret
indrettet således, at indsamling af prøver, simple diagnostiske undersøgelser, aflivning
simple post-mortem undersøgelser kan foretages på stedet. Opstaldningsstederne skal endvidere være indrettet således, at aflivning, post-mortem undersøgelser
andre forsøg eller observationer, der ikke er ønskelige at gennemføre i opstaldningslokalet, kan gennemføres i separate lokaler, der er adskilt fra opstaldningslokalerne. Stk. 2. Hvor der er behov for kirurgiske forsøg under aseptiske forhold, skal der sørges for ét eller flere passende udstyrede rum
faciliteter til rekonvalescens efter operationerne. § 30. Opstaldningsstederne skal rumme mulighed for en hensigtsmæssig rensning, desinficering
rengøring m.v. af anvendt udstyr. Rengøringsprocessen skal tilrettelægges således, at strømmen af rent
snavset udstyr holdes adskilt for at forebygge forurening af netop renset udstyr. Stk. 2. Rene bure, redskaber
andet udstyr skal kunne opbevares adskilt fra andet materiel. § 31. Opbevaringsrum til foder
strøelse skal indrettes, udformes, anvendes
vedligeholdes således, at opbevaringen af foder
strøelse kan ske på en hensigtsmæssig måde
under rene
hygiejniske forhold
således, at der ikke sker forringelse heraf. Det skal så vidt muligt sikres, at skadedyr eller insekter ikke har adgang til foderet
strøelsen. Stk.
animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. § 33. Der skal være indrettet et alarmsystem samt udarbejdet en beredskabsplan for hurtig indgriben ved brand eller andre pludseligt opståede nødsituationer
ved svigt i de tekniske installationer, hvis et svigt i installationerne vil kunne medføre risiko for forsøgsdyrenes sundhed
velfærd. Stk.
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt. § 35. Opstaldningslokalerne skal være indrettet
udformet, så en god hygiejnisk standard kan opretholdes. Der skal være adgang til rengøring, vask
desinfektion af flytbare anlægsenheder, der har været i kontakt med forsøgsdyr. Gulve, vægge, lofter
inventar m.v. skal være af egnede materialer, så rengøring
desinfektion let kan foretages. Stk.
udstyret på en måde, der tager hensyn til, at forsøgsdyrene skal kunne håndteres
tilses ubesværet, herunder skal der sikres mulighed for tilstrækkelig belysning til, at inspektion af samtlige forsøgsdyr kan foregå på betryggende vis. Stk.
anbringes således, at forsøgsdyrene ikke udsættes for stress eller har mulighed for at skade hinanden. Stk. 2. Rovdyr
byttedyr må ikke placeres i samme lokale, eller så de kan se, lugte eller høre hinanden. Andre arter, der er uforenelige, eller dyr, der har forskellige krav til miljøforhold, må ikke anbringes i samme lokaler. § 38. Opstaldningslokalernes isolering, opvarmning
ventilation skal sikre, at der sker et tilstrækkeligt luftskifte,
at støvindhold, relativ luftfugtighed
koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt eller generende for forsøgsdyrene. Stk.
luftfugtigheden i et opstaldningslokale skal være tilpasset det enkelte forsøgsdyrs behov, herunder f.eks. nyfødte, nyopererede, tilskadekomne, syge eller pels-
hårløse dyrs særlige behov. Temperaturen
luftfugtigheden skal måles
registreres dagligt. § 40. I opstaldningslokalerne skal der være adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så forsøgsdyrene kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Lysforholdene skal reguleres, så de ikke medfører ubehag for eller skade på forsøgsdyrene
således, at forsøgsdyrene får lys-
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. §
vedligeholdes på en sådan måde, at de enkelte dyrearters fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov tilgodeses bedst muligt,
således at tilstrækkelig rengøring, herunder udmugning
desinficering, kan udføres, medmindre der er tale om engangsanlæg, samt at forsøgsdyrene kan tilses, uden at de forstyrres unødigt. §
individuelle behov bidrager til udfoldelsen af forsøgsdyrets naturlige adfærd, herunder giver mulighed for
fremmer motion, fouragering
udfoldelse af andre naturlige aktiviteter. Stk. 2. I anlægget skal der, som det er hensigtsmæssigt for arten, være et fast, behageligt hvileområde til alle dyr. Alle soveområder skal holdes rene
tørre. Stk.
dyrene skal hele tiden kunne se, høre, lugte
have fysisk kontakt med artsfæller. Herudover skal det gennem forøget miljøberigelse sikres, at forsøgsdyrene lider mindst muligt ved at være opstaldet alene. Stk. 4. Syge
tilskadekomne forsøgsdyr eller forsøgsdyr, der på anden måde er svækkede, skal adskilles fra de øvrige forsøgsdyr, hvis gruppeopstaldning vil medføre fare for dyrenes velfærd. Dog skal det i videst muligt omfang sikres, at forsøgsdyrene kan se, høre, lugte
have fysisk kontakt med artsfæller. Kapitel 11 Transport
aflivning af forsøgsdyr §
angst. Stk. 3. Ved valg af aflivningsmetode skal der tages højde for dyrets individuelle
artsbestemte særpræg, jf. dog stk. 4. Aflivning skal endvidere ske i overensstemmelse med opdaterede, ankerkendte praktiske
videnskabelige erfaringer. Stk.
dermed forbundne aktiviteter
de supplerende regler fastsat i bekendtgørelse om uddannelse i transport af dyr. Kapitel 12 Forsøgsdyrenes pasning, pleje m.v. § 48. Forsøgsdyrene skal i videst muligt omfang vænnes til nær kontakt med mennesker, således at det enkelte forsøgsdyr gennem hyppige kontakter bliver fortroligt med menneskers tilstedeværelse
aktivitet. Om nødvendigt skal dyrene trænes i daglige rutiner. Stk.
sundhed foretages de foranstaltninger, der efter en konkret vurdering er nødvendige for at akklimatisere forsøgsdyret til de nye forhold. § 50. Forsøgsdyrene skal i nødvendigt omfang trænes til forsøgssituationen, således at stress
anden lidelse i forbindelse med forsøget undgås mest muligt. Stk.
temperaturmæssige forhold. Dyrenes færden må ikke være begrænset til udendørsarealer under klimatiske forhold, der kan være en psykisk belastning for dyrene. Stk. 2. Ved hel eller delvis udendørs opstaldning skal temperaturen om nødvendigt overvåges
registreres. § 52. Mærkning af forsøgsdyr til identifikation m.v. skal ske så smertefrit som muligt
må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet
øvet i at udføre mærkningen. Hvis mærkningen vil medføre stærke smerter eller ubehag for forsøgsdyret, skal der anvendes bedøvelse eller smertestillende midler. Stk.
dyreforsøgstilladelsesindehavere skal have tilknyttet en dyrlæge med speciale i forsøgsdyr eller anden kompetent person med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd
behandling,
der skal være truffet egnede foranstaltninger, der sikrer sådan relevant
tilstrækkelig rådgivning. Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om, at der skal udarbejdes en instruks om intern
ekstern veterinær kontrol i institutionen eller virksomheden,
at instruksen skal forelægges tilsynet til godkendelse. Stk.
dyreforsøgstilladelsesindehavere
personer, der i henhold til en bemyndigelse fra en tilladelsesindehaver, er beskæftiget med forsøg, samt personer, der er ansat til at passe
pleje dyrene, skal træffe foranstaltninger til at sikre, at alle konstaterede mangler eller lidelser bliver afhjulpet hurtigst muligt. Stk. 2. Der skal foretages en regelmæssig kontrol af forsøgsdyrenes sundhed
velfærd. Kontrolforanstaltningerne skal ledes af en dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret
fører tilsyn med. Stk. 3. Alle opstaldede forsøgsdyr skal tilses efter behov
mindst én gang dagligt, så skader
sydom kan blive opdaget hurtigt,
forsøgsdyrene kan blive behandlet hensigtsmæssigt. § 55. Dyreforsøgstilsynet skal under udøvelsen af dets tilsynsvirksomhed påse, at forsøgsdyrenes behov kan tilgodeses i de anvendte forsøgsdyrsanlæg, herunder navnlig under hensyn til forsøgsdyrenes størrelse
antal, miljøberigelsens omfang
forsøgsdyrsanlæggets rummelighed. Kapitel 14 Kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr §
videnskabelig standard,
skal omfatte 1) lovgivning samt etiske
dyrevelfærdsrelaterede aspekter vedrørende hold
brug af forsøgsdyr, 2) viden om forsøgsdyr, herunder forsøgsdyrs biologi
sundhed samt hold, brug, håndtering
avl af forsøgsdyr, 3) almen forsøgsdyrskundskab, herunder smerte-
stressrelateret adfærd samt bedøvelse
smertebehandling,
4) teoretiske
praktiske forhold af betydning for udformning, planlægning, gennemførelse
evaluering af dyreforsøg. Stk. 3. For personer, der forestår udformningen af dyreforsøg, samt personer omfattet af dyreforsøgslovens § 2, stk. 2, nr. 1, finder stk. 1
2 tilsvarende anvendelse. § 57. Dyreforsøgstilladelsesindehaveren eller den person, der har ansvaret for forsøgenes udførelse, må kun lade forsøgene udføre af andre, hvis disse: 1) har gennemført uddannelsen til dyrepasser med speciale i forsøgsdyr, jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter
natur,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, 2) er ved at gennemføre uddannelsen til dyrepasser med speciale i forsøgsdyr
har gennemført trin 1 samt de første 6 måneder af trin 2, jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter
natur,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, 3) har gennemført den tidligere landbrugsuddannelse med specialet dyreassistent
specialefaget forsøgsdyr,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører, eller 4) har anden relevant uddannelse
har gennemgået et teoretisk
praktisk kursus i udførelse af dyreforsøg, herunder vedrørende den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører. Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 4, nævnte kursus skal omfatte 1) lovgivning samt etiske
dyrevelfærdsrelaterede aspekter vedrørende hold
brug af forsøgsdyr, 2) viden om forsøgsdyr, herunder forsøgsdyrs biologi
sundhed samt hold, håndtering
avl af forsøgsdyr,
3) almen forsøgsdyrskundskab, herunder smerte-
stressrelateret adfærd samt bedøvelse
smertebehandling. Stk.
pleje forsøgsdyr, ved ansættelsen: 1) har gennemført uddannelsen til dyrepasser, jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter
natur,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe
pleje, 2) har gennemført landbrugsuddannelsen med speciale landmand, husdyr, jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter
natur,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe
pleje, 3) har gennemført uddannelsen til veterinærsygeplejerske, jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter
natur,
kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe
pleje, eller 4) på anden måde har erhvervet kvalifikationer, herunder i udlandet, der for så vidt angår pasning
pleje af dyr svarer til at have gennemført en af de i nr. 1-3 nævnte uddannelser,
vedkommende kan dokumentere at have fornøden viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe
pleje. Stk. 2. Viden om den eller de dyrearter, som den pågældende skal passe
pleje, jf. stk. 1, nr. 1-4, kan opnås gennem oplæring i institutionen eller virksomheden. Personer omfattet af stk. 1, nr. 1-4, skal arbejde under tilsyn, indtil de har vist, at de har de nødvendige kompetencer. Stk. 3. Hvis Dyreforsøgstilsynet har tilladt, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes
forsøgslokalers indretning
drift
dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden, jf. § 2, stk. 3, i lov om dyreforsøg, påhviler det i stk. 1, nævnte ansvar denne institution eller virksomhed. Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke personer, der er under oplæring med henblik på senere at opnå et selvstændigt ansvar for at passe
pleje forsøgsdyr. Stk.
1, nr. 4, nævnte kurser. § 60. Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i § 56, stk. 1, hvis ansøgeren tidligere har haft tilladelse til eller på anden måde har beskæftiget sig med dyreforsøg her i landet eller i udlandet,
har kvalifikationer, der svarer til at have gennemført det i § 56, stk. 1, nævnte kursus for den eller de dyrearter, som ansøgningen vedrører. Stk.
har kvalifikationer, der svarer til at have gennemført det i § 57, stk. 1, nr. 4, nævnte kursus for den eller de dyrearter, som forsøgene vedrører. § 57, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 15 Ansøgning om tilladelse til dyreforsøg §
livsstadier af de dyr, der forventes anvendt, 5) anvendelse af metoder til erstatning, begrænsning
forfinelse i forbindelse med forsøgene, 6) planlagt anvendelse af bedøvelse, analgetika
andre former for smertelindring, 7) begrænsning, undgåelse
lindring af enhver form for lidelser for dyret fra fødsel til død, når det er hensigtsmæssigt, 8) anvendelse af humane endepunkter, 9) forsøgs eller observationsstrategi
statistisk planlægning med henblik på at mindske antallet af dyr, smerte, lidelser, angst
miljøkonsekvenser, når det er hensigtsmæssigt, 10) genanvendelse af dyr
den kumulative virkning heraf på dyrene, 11) den foreslåede klassificering af forsøget efter belastningsgraden, jf. bilag 4, 12) undgåelse af ubegrundet gentagelse af forsøg, når det er hensigtsmæssigt, 13) oplysninger om de forhold, hvorunder dyrene anbringes, holdes
passes, 14) aflivningsmetoder,
15) kompetencer for de personer, der medvirker i projektet. § 63. Den ikke-tekniske beskrivelse af projektet, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, skal indeholde: 1) en beskrivelse af projektets formål, 2) en redegørelse for, at tilsvarende viden ikke helt eller delvist kan opnås uden anvendelse af levende dyr,
ikke kan opnås ved mindre belastende undersøgelser eller ved anvendelse af færre dyr, 3) en redegørelse for, at forsøget er til væsentlig gavn,
4) en beskrivelse af samtlige indgreb, herunder hvor mange
hvilke dyr, der skal anvendes,
en udførlig beskrivelse af den belastning, som de pågældende dyr udsættes for. § 64. Dyreforsøgstilsynet offentliggør i anonymiseret form som minimum afsnit C i skema til ansøgning om tilladelse til at foretage dyreforsøg. Skemaet omfatter en beskrivelse af forsøget, herunder den ikke-tekniske beskrivelse af projektet. Kapitel 16 Tilladelse til opdræt
levering af forsøgsdyr samt dyreforsøg § 65. Dyreforsøgstilsynet skal træffe afgørelse senest 40 arbejdsdage efter, at ansøgningen
alle nødvendige oplysninger er modtaget. Stk. 2. Fristen efter stk. 1 kan forlænges én gang med højst 15 arbejdsdage, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb. Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom
om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen
for den herved fastsatte frist. Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet skal hurtigst muligt efter modtagelsen af en ansøgning sende en bekræftelse til ansøgeren på modtagelsen af ansøgningen. Bekræftelsen skal indeholde oplysninger om fristen efter stk. 1
om adgangen til at forlænge fristen efter stk.
antallet af anvendte dyr. 3) Hvilke skadevirkninger, de anvendte dyr blev udsat for. 4) Klassificering af forsøgenes belastningsgrad. 5) De anvendte principper om erstatning, begrænsning
forfinelse. Stk.
forsøg, hvor der anvendes ikke-menneskelige primater, skal evalueres efterfølgende. Kapitel 18 Særlige bestemmelser for opdrættere
andre leverandører af forsøgsdyr § 68. Opdræt
levering af forsøgsdyr må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til den, der råder over de til formålet nødvendige faciliteter,
hvis virksomhed drives således, at der kan føres sikker kontrol med dyrene, herunder deres oprindelse. Stk. 3. Tilladelse kan begrænses med hensyn til arten af dyr,
der kan fastsættes nærmere vilkår for tilladelsen, herunder om avl, opstaldning, fodring, pasning, sundhedskontrol
inspektion. Stk. 4. Hvis tilladelsesindehaveren er en juridisk person, skal denne udpege en eller flere personer, der har ansvaret for 1) tilsynet med dyrenes velfærd
pasning
2) uddannelse
træning af det personale, der er beskæftiget med forsøgsdyrenes pasning. Stk. 5. Følgende oplysninger skal fremgå af en tilladelse til opdræt eller levering af forsøgsdyr: 1) Tilladelsesindehaverens navn. 2) I hvilken institution eller virksomhed opdræt må foretages eller opstaldning af forsøgsdyr må foretages i forbindelse med levering. 3) Navn på den eller de ansvarlige for kompetencer hos det personale, der er beskæftiget med forsøgsdyrenes pasning. 4) Navn på den eller de ansvarlige for dyrenes pasning
tilsynet med dyrenes velfærd. 5) Navn på den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd
adfærd. Kapitel 19 Dyrevelfærdsorgan §
tilsynet med dyrenes velfærd,
for dyreforsøgstilladelsesindehaverens vedkommende af et medlem med relevant videnskabelig baggrund. Stk. 3. Dyrevelfærdsorganet skal modtage oplysninger fra den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd
adfærd. § 70. Dyrevelfærdsorganet skal: 1) rådgive om spørgsmål vedrørende dyrenes velfærd i forbindelse med erhvervelse, opstaldning, pasning
anvendelse, 2) rådgive om anvendelsen af principperne om erstatning, begrænsning
forfinelse, 3) orientere om den tekniske
videnskabelige udvikling inden for erstatning, begrænsning
forfinelse, 4) fastlægge
ajourføre interne driftsprocedurer med hensyn til overvågning, rapportering
opfølgning vedrørende velfærden for de dyr, der huses eller anvendes i institutionen eller virksomheden, 5) følge udviklingen
resultater af projekter under hensyntagen til virkningen på de anvendte dyr
identificere
rådgive om faktorer, der yderligere kan bidrage til erstatning, begrænsning
forfinelse,
6) rådgive om planer for, hvordan dyr, der skal genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, rehabiliteres, herunder socialiseres. §
efter anmodning stilles til rådighed for Dyreforsøgstilsynet. Kapitel 20 Afsluttende bestemmelser §
leverandører skal efter Dyreforsøgstilsynets anmodning give nærmere oplysninger om sit opdræt
sin erhvervelse
afhændelse af dyr. Stk. 3. Opdrættere, leverandører
dyreforsøgstilladelsesindehavere skal endvidere udover oplysningerne i stk. 2 efter Dyreforsøgstilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forhold omfattet af bekendtgørelsen. § 73. Hvis der under et forsøg akut opstår en situation, som af hensyn til forsøgsdyrenes velfærd nødvendiggør en fravigelse af reglerne om pasning
opstaldning jf. reglerne i bilag 2 i denne bekendtgørelse, skal der inden for en uge indsendes en redegørelse for forløbet til Dyreforsøgstilsynet. Stk. 2. Enhver fravigelse af vilkår i en tilladelse eller af reglerne i denne bekendtgørelse
foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning heraf, skal registreres. § 74. Dyreforsøgstilsynet kan af videnskabelige hensyn eller af hensyn til dyrevelfærden eller dyresundheden
efter en konkret vurdering dispensere fra kravene i §§ 21-45
dog stk.
adfærdsmæssige behov begrænses mindst muligt, 2) de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt,
3) alle konstaterede mangler eller undgåelig smerte, lidelser, angst eller varigt mén afhjælpes så hurtigt som muligt. § 75. Ved ansøgninger om godkendelse af varer, produkter m.v., hvori data, der hidrører fra dyreforsøg, indgår som dokumentation, accepteres data fra en anden medlemsstat, som hidrører fra forsøg, der er anerkendt i EU-lovgivningen, medmindre yderligere forsøg er påkrævet for at beskytte folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller miljøet. Kapitel 21 Straf, påbud
tilbagekaldelse af tilladelser § 76. Dyreforsøgstilsynet kan give påbud om forhold omfattet af § 13, §§ 16-19, §§ 21-45, §§ 48-52, § 54, §§ 57-58
Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse, der er udstedt i medfør af denne bekendtgørelse, såfremt der er sket grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen, af vilkår i de pågældende tilladelser, eller der er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud. Stk.
4, § 12, stk. 1, §§ 13-16, § 18, § 19, §§ 21-45, § 46, stk. 1-4, § 47, stk. 1, §§ 48-52, § 53, stk. 1
stk. 3-4, § 54, § 66, § 68, stk. 1, § 72, stk. 2,
6, § 53, stk. 2, eller §
opstaldning af forsøgsdyr 2.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede gnaveres behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet gnavere. 2.1.2.2. Temperatur Gnavere skal holdes inden for et temperaturområde mellem 20
24 °C. Blandt grupper af gnavere i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen i burene ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer samt de temperaturer, der tilvejebringes for nøgne (hårløse) dyr, skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.1.2.
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Hvis iagttagelse af gnavere i deres aktive fase kræver det, kan der dog i mørkeperioden ske belysning med rødt lys ved bølgelængder, der ikke kan opfattes af gnaverne. 2.1.2.5. Støj Udefra kommende støj, herunder ultralyd, skal holdes på et så lavt niveau som muligt. Høje
pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Det skal sikres, at gnaverne afskærmes fra ultrasonisk støj (> 20 kHz), herunder den støj der frembringes af almindelige laboratorieindretninger, dryppende haner, computerskærme, hjul på rulleborde mv. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. 2.1.2.6. Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.1.3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter gnavernes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye gnavere. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med gnaverne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Tilsyn med gnaverne skal udføres mindst én gang om dagen af en person, der som minimum er uddannet i henhold til § 3 i bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr, for at sikre, at alle syge eller tilskadekomne dyr identificeres,
at der træffes passende foranstaltninger til afhjælpning af problemer. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for gnaverne
personale, som håndteringen af gnaverne indebærer, mindskes mest muligt. 2.1.
harmoniske. Gnaverne kan dog holdes adskilt fra artsfæller, hvis gruppeopstaldning vil medføre, at gnaverne vil skade hinanden, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved gruppeopstaldning af voksne hanmus, voksne hamstere eller ørkenrotter, da disse dyr sædvanligvis udviser stærk aggressiv adfærd mod artsfæller. Gnaverne kan endvidere anbringes hver for sig, hvis der er sandsynlighed for, at der vil opstå negative påvirkninger eller skade ved gruppeopstaldning. Opløsning af etablerede stabile
harmoniske grupper skal så vidt muligt undgås, da dette kan forårsage stress. 2.1.4.2. Miljøberigelse Burene
deres miljøberigelse skal gøre det muligt for gnaverne at udvise normal adfærd
sætte gnavere af samme art i stand til i tilstrækkelig grad at afbøde aggressiv adfærd. Strøelse, redemateriale
ly (tilflugtssteder) er meget vigtige miljøberigelser for gnavere
skal være til rådighed, medmindre det er veterinært eller velfærdsmæssigt begrundet at undlade det. Redematerialet skal være af en sådan art, at gnaverne kan bearbejde det
bygge en rede. Hvis der ikke gives tilstrækkeligt med redemateriale til, at dyrene kan bygge en fuldstændig, overdækket rede, skal der stilles redekasser til rådighed. Strøelsen skal kunne opsuge urinen. Der skal altid tildeles rotter, mus, hamstere
ørkenrotter redemateriale. Ligeledes skal der altid tildeles redekasser eller andet ly til marsvin, hamstere
rotter. Marsvin skal altid have materiale, der kan bearbejdes, f.eks. hø til at tygge
til brug for skjul. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal der tildeles gnavere tygge-
gnavepinde. Hvis det er nødvendigt for at undgå kampe mellem gruppeopstaldede gnavere, skal der opstilles delvise barrierer i burene. For at forøge omgivelsernes kompleksitet skal der sørges for en eller anden form for miljøberigelse i buret, som f.eks. rør, kasser
klatrestativer. Ørkenrotter skal have mulighed for at bygge
/eller benytte gange af tilstrækkelig størrelse. Ørkenrotter skal have et tykt lag strømateriale til gravning
redebygning – eller en erstatning for en (underjordisk) gang, der skal være mindst 20 cm lang. For marsvins vedkommende skal det sikres, at der er mulighed for, at alle marsvin kan søge skjul samtidig. I de tilfælde, hvor observation af
tilsyn med gnaverne ikke kan ske uden, at dyrene forstyrres så meget, at der er risiko for tab af velfærd, skal der anvendes delvis gennemsigtige eller tonede bure
skillevægge. Kravene til rummets kvalitet
størrelse, miljøberigelse mv. i dette bilag gælder
så for isolationssystemer såsom individuelt ventilerede bure (IVC = individually ventilated cages). 2.1.4.3. Dimensioner I den følgende
de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af gnavere betyder “burets højde” den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund
den øverste vandrette del af låget eller buret,
denne højde skal findes over mere end 50 pct. af burets bundareal. Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som gnaverne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
lignende ikke hindrer brug af bundarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, kasser
lignende ikke medregnes. Ved planlægning af forsøg skal der tages hensyn til gnavernes potentielle vækst, så der sikres tilstrækkelig plads i henhold til disse tabeller i alle faser af forsøgene. Det skal ligeledes indgå i planlægningen, at unge aktive gnavere kræver forholdsvis mere plads end voksne. Tabel
kuld. For hvert yderligere voksent dyr, der indsættes permanent i buret, tillægges 400 cm
soignere sig. 2.1.4.4. Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde gnavernes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver gnaver skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.1.4.5. Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle gnavere. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af gnavere, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.1.4.6. Underlag, strøelse
redemateriale Der skal være fast eller perforeret bund med strøelse i burene. Under den sidste del af drægtigheden, fødsel
diegivning må avlshunner kun holdes på faste gulve med strøelse. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale
hvilesteder til gnaverne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlsdyr. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin
fæces, give gnaverne mulighed for at udvise visse artsspecifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile,
gøre det muligt for gnaverne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri
fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr
andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres
standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast
bekvemt hvileområde for alle gnavere. Alle hvileområder skal holdes rene
tørre. 2.1.4.7. Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for gnaverne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Ved rengøring af forsøgsdyrsanlæggene skal nogle af de af gnaverne afsatte duftmarkeringer så vidt muligt lades blive tilbage. Dette gælder dog ikke ved rengøring af forsøgsdyrsanlæg, hvor der efterfølgende skal anbringes andre gnavere end dem, der var anbragt i anlægget før rengøringen. Forsøgsdyrene må ikke udsættes for hyppige skift af deres forsøgsdyrsanlæg. Forsøgsdyrsanlæg med drægtige hunner
med hunner med unger må kun skiftes, når der er vægtige grunde, der taler herfor. Beslutningen om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til bursystemet, dyrets art, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 2.1.4.8. Håndtering Ved håndtering skal gnaverne
burmiljøet forstyrres mindst muligt. Dette er særlig vigtigt for hamstere. 2.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede kaniners behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet kaniner. 2.2.2.2. Temperatur Kaniner skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15
21 °C. Blandt grupper af kaniner i bure med fast bund skal temperaturen måles ved strøelsen i buret, medmindre det må anses for ubetænkeligt at antage, at lokaltemperaturen her ikke adskiller sig væsentligt fra temperaturen i opstaldningslokalet. Temperaturen i isolationssystemer skal overvåges særligt omhyggeligt. 2.2.2.
der skal være mørkere områder til rådighed i forsøgsdyrsanlæggene, hvor kaninerne kan trække sig tilbage. Der skal være lys nok til at udføre den almindelige drift
til at tilse kaninerne. Der skal sørges for regelmæssige lys-
mørkeperioder af den for kaniner passende længde,
der må ikke ske unødvendige afbrydelser af disse lys-
mørkeperioder. Ved hold af albinoer skal der tages særligt hensyn til deres følsomhed over for lys. 2.2.2.5. Støj Høje
pludselige lyde skal så vidt muligt undgås i opstaldningslokalerne. Støjniveauer inden for kaninernes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Ved mistanke om at en unormal adfærd eller et unormalt avlsmønster skyldes ultrasonisk støj, skal det akustiske miljø overvåges over et bredt frekvensspektrum, indtil kilden til støjen er identificeret, eller årsagen til den unormale adfærd eller det unormale avlsmønster på anden vis er fastlagt. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kaninernes høreområde. Lokalernes
gangenes indretning mv. skal udformes således, at det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kaninerne. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings-
absorptionsmaterialer. 2.2.2.6. Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.2.3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kaninernes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye kaniner. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kaninerne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for kaniner
personale, som håndteringen af kaninerne indebærer, mindskes mest muligt. 2.2.4. Opstaldning mv. 2.2.4.1. Opstaldning Unge kaniner
hunner skal huses i harmoniske, sociale grupper. Enkeltdyrsopstaldning må kun ske, hvis det er berettiget af veterinære eller velfærdsmæssige grunde. Voksne hanner, der udviser eller må forventes at udvise territorial adfærd, må ikke huses sammen med andre ukastrerede hanner. Unge kaniner
voksne hunner skal så vidt muligt opstaldes i berigede løsdriftssystemer. Hvis det kan forventes, at de gruppeopstaldede kaniner udviser aggressiv adfærd over for hinanden, skal der foretages overvågning af grupperne. Efter fravænning skal kaninerne fra samme kuld i øvrigt i videst mulige omfang huses sammen. Hvor kaniner ikke kan opstaldes i grupper, skal de anbringes i nær visuel kontakt med andre kaniner. 2.2.4.2. Miljøberigelse Der skal tildeles kaniner miljøberigelse i form af grovfoder, blokke af hø eller tyggepinde
et område til hvile. Ved gruppeopstaldning af kaniner skal der sørges for synlige barrierer
indretninger, hvor kaninerne kan søge tilflugt
holde udkig. Kaniner skal have et skjul i form af kasser eller lignende. Til avlshunner skal der
så sørges for redemateriale
en redekasse. Burene skal så vidt muligt være rektangulære. Der skal sørges for et hævet område (hylde) inde i buret. Denne hylde skal være stor nok til, at kaninen kan ligge eller sidde på den
ubesværet bevæge sig ind under den,
den må ikke dække mere end 40 pct. af gulvarealet. Burhøjden skal være tilstrækkelig til, at kaninen kan sidde oprejst, uden at dens ører berører burets loft. Dette gælder dog ikke frihøjden over
under hylden. I de særlige tilfælde, hvor videnskabelige eller veterinære grunde taler for at udelade hylden, skal burets omfang være 33 pct. større for en enkelt kanin
60 pct. større for 2 kaniner, således at kaninens bevægelsesfrihed lettes,
der gives bedre mulighed for at undslippe en mere dominerende kanin. Kaniner skal i videst muligt omfang holdes i løsdrift. Mindst 3-4 dage før forventet fødsel skal hunner forsynes med et ekstra rum eller en redekasse, hvor de kan bygge en rede. Der skal sørges for halm eller andet redemateriale. Bure, der huser hunner med unger, skal være således indrettet, at hunnen kan bevæge sig til et andet rum eller en hylde bort fra sine unger, efter at de har forladt reden. Efter fravænning skal søskende af samme kuld holdes sammen i avlsburet så længe som muligt. 2.2.4.3. Dimensioner Ved bundareal forstås i alle tabeller frit tilgængeligt bundareal, som kaninerne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
lignende ikke hindrer brug af bundarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer i redekasser
oven på hylder, kasser
lignende ikke medregnes. I den følgende
de senere tabeller med minimumskrav ved opstaldning af kaniner betyder »burhøjde« den lodrette afstand mellem burets gulv eller bund
den øverste vandrette del af låget eller buret. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af kaniner ældre end 10 uger Den tungeste kanins kropsvægt Kg Gulvareal (minimum) for 1 eller 2 kaniner cm2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3-5 > 5 3500 4200 5400 45 45 60 Tabellen gælder både bure
løsdrift. I bure skal der sørges for en hylde (se tabel 4). Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, således at kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Hvis der opstaldes mere end 2 kaniner sammen, skal der for de næstfølgende 4 kaniner tillægges som minimum 3000 cm2 pr. kanin, mens der for hver yderligere kanin skal tillægges som minimum 2500 cm2. Tabel 2. Minimumskrav for opstaldning af hunner med unger
af kuldsøskende indtil 10 uger Hunnens vægt Kg Gulvareal (minimum) cm2 Gulvareal (minimum) i redekassen cm2 Burhøjde (minimum) cm < 3 3-5 > 5 3500 4200 5400 1000 1200 1400 45 45 60 Tabellen gælder ved opstaldning af hunner med unger samt for opstaldning af kuldsøskende efter fravænning. Der kan holdes indtil 8 søskende fra samme kuld i avlsburet fra fravænningen, til de er 7 uger gamle. Når ungerne er 8-10 uger gamle, kan der holdes 5 søskende på minimumsgulvarealet. Tabel 3. Minimumskrav for opstaldning af kaniner yngre end 10 uger Alder Gulvareal (minimum) cm2 Maksimalt antal dyr på minimumsgulvarealet For hvert yderligere dyr tilføjes cm2 Burhøjde (minimum) cm Fra fravænning til 7 uger gamle 4000 5 800 40 8-10 uger 4000 3 1200 40 Tabellen gælder ved opstaldning, hvor kaninungerne anbringes sammen med andre kaninunger, som ikke er deres søskende fra kuldet. Tabellen skal benyttes både til bure
løsdrift. Løsdriftsanlæg skal indeholde indretninger, der underinddeler rummet, således at kaninerne kan indlede eller undgå social kontakt efter behov. Tabel 4. Dimensioner for hylder i kaninbure Alder uger Endelig kropsvægt Kg Omtrentlig størrelse cm x cm Ca. højde over burets gulv cm < 10 - 55 x 25 - > 10 < 3 3-5 > 5 55 x 25 55 x 30 60 x 35 25 25 30 For at optimere anvendelsen af hylden
buret må den omtrentlige størrelse af hylden kun afvige fra de angivne mål med ± 5-10 pct. 2.2.4.4. Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde kaninernes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Der skal tildeles grovfoder efter behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grøntsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kanin skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.2.4.5. Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle kaniner. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af kaniner, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.2.4.6. Underlag, strøelse
redemateriale Gittergulve
gulve af trådnet må ikke benyttes, uden at der sørges for et hvileområde med fast eller perforeret gulv med strøelse, der er stort nok til at kunne rumme alle kaninerne på én gang. Hvis der anvendes gittergulve eller gulve af trådnet i en del af buret, skal bunden være dækket af et tykt lag halm eller lignende. Der skal altid sørges for passende strøelsesmateriale
hvilesteder til kaninerne; det samme gælder passende redemateriale eller redeindretninger til avlskaniner. Der skal anbringes passende materialer i bure mv. for at absorbere urin
fæces, give kaninerne mulighed for at udvise visse arts-specifikke adfærdsformer såsom fouragering, graveadfærd eller etablering af underjordiske gange, sørge for en bekvem eftergivende overflade eller et trygt område til hvile,
gøre det muligt for hunkaninerne at bygge rede til at føde unger i. Materialerne skal være tørre, absorberende, støvfri, giftfri
fri for smittefarlige mikroorganismer eller skadedyr
andre former for forurening. Materialer på basis af træ, der er kemisk behandlet eller indeholder giftige, naturlige stoffer, samt produkter, der ikke klart kan defineres
standardiseres, må ikke benyttes. Bunden af buret skal yde et fast
bekvemt hvileområde for alle kaniner. Alle hvileområder skal holdes rene
tørre. 2.2.4.7. Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kaninerne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Der skal være tilvejebragt klare driftsprocedurer – herunder registrering – for udskiftning af strøelse i kaninernes bure mv. Der skal regelmæssigt ske rengøring
efter omstændighederne udskiftning af det materiale, der udgør bunden i kaninernes bure mv., så det undgås, at det bliver en kilde til infektion
angreb af parasitter. Ved rengøring af burene skal der tages hensyn til kaninernes adfærdsmæssige behov, herunder duftmarkeringernes betydning for sociale relationer mv. Beslutninger om, hvor ofte der skal gøres rent, skal træffes under hensyntagen til forsøgsdyrsanlægget, belægningsgraden samt ventilationssystemernes evne til at opretholde en passende luftkvalitet. 2.2.4.8. Håndtering mv. Kaninerne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kaninerne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om kaniner indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere kaninerne efter behov. 2.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede fritters behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet fritter. 2.3.2.2. Temperatur Fritter skal holdes inden for et temperaturområde mellem 15
24 °C. 2.3.2.3. Belysning Det skal sikres, at belysningen ikke generer fritterne. Øverste hylde skal afskærmes i fornødent omfang. Fritter skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Fritter skal have lys-
mørkeperioder af den for arten nødvendige længde. Fritter, der ikke er opstaldet ved den naturlige 24-timers lys-/mørkecyklus, skal have minimum 8
maksimum 16 timers kunstig belysning i sammenhæng i døgnet. Er det nødvendigt for at styre fritternes forplantningscyklus, kan lysperioden dog indskrænkes til 6 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux), så fritterne bevarer et vist syn
for at tage højde for deres opskræmthedsrefleks (”Startle reflex”). 2.3.2.4. Støj Fritterne skal afskærmes fra vibrationer samt pludselige
høje, ubekendte lyde, herunder lyde, der stammer fra driften af opstaldningsstedet. Støj inde fra opstaldningsstedet skal reduceres ved hjælp af lydabsorberende materialer
/eller konstruktioner. Fritter må ikke være opstaldet i lokaler, der er helt uden støj eller anden lyd. 2.3.2.5. Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.3.3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter fritternes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye fritter. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med fritterne
overvågning af deres opstaldning
pasning. Tilsynet skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for fritter
personale, som håndteringen af fritterne indebærer, mindskes mest muligt. 2.3.
videnskabelige erfaringer om fritternes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Fritterne skal, medmindre velfærdsmæssige grunde taler imod, anbringes i større, socialt harmoniske grupper. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder skillevæggene mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Udformning
konstruktion skal give fritterne åbne
lyse omgivelser, der giver dyrene et godt udsyn til andre fritter
personalet andre steder i opstaldningslokalet. Der skal være mulighed for, at fritterne kan søge tilflugt
uforstyrrethed inden for deres eget bur -
hvor de ikke kan ses af fritter i andre bure mv. Konstruktionen af buret mv. skal være sådan, at fritterne ikke kan flygte eller skade sig selv, hvis de forsøger at flygte. Drægtige hunner kan anbringes for sig selv i den sidste del af drægtighedsperioden, dog tidligst to uger før fødslen. Det skal sikres, at enkeltopstaldede fritters ekstra behov for øget velfærd
pleje tilgodeses, herunder skal der dagligt sørges for ekstra menneskelig kontakt samt visuel, auditiv
i videst muligt omfang fysisk kontakt med andre fritter. 2.3.4.
avlsspecifikke behov. Udformningen af forsøgsdyrsanlæggene skal give mulighed for et vist element af uforstyrrethed for fritterne
gøre det muligt for dem at udøve en vis egenkontrol over deres sociale kontakt. Udover de nedenfor beskrevne minimumsgulvarealer skal der sørges for særskilte områder for forskellige aktiviteter, f.eks. hævede platforme/hylder
underinddelinger af anlægget. Redekasser skal konstrueres således, at de kan rumme fritteungerne inden for reden. Der skal tildeles miljøberigelse f.eks. i form af beholdere, rør, papirposer
vandbade/-skåle. 2.3.4.4. Dimensioner Minimumshøjden i buret skal være 50 cm. Gulvarealet skal være stort nok til, at fritten kan bevæge sig rundt,
til at give fritten mulighed for at vælge forskellige områder til at sove
æde samt til urinering/afføring. For at øge fritternes adgang til at bevæge sig, skal fritternes bure/anlæg mv. så vidt muligt udformes rektangulært. Ved gulvareal forstås i begge tabeller frit tilgængeligt gulvareal, som fritterne kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle, hylder
klatrestativer ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder
lignende ikke medregnes. Ved enkeltdyrsopstaldning skal fritten have mindst 4500 cm2 frit tilgængeligt gulvareal. Tabel
hunner med unger Gulvareal (minimum) pr. fritte cm2 Minimumshøjde cm Voksen han 6000 50 Hun med unger 5400 50 2.3.4.5. Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde fritternes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver fritte skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. 2.3.4.6. Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle fritter. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af fritter, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.3.4.7. Underlag, strøelse
redemateriale Gulvet i fritternes bur skal være et fast gulv med glat, skridsikker overflade. Der skal være adgang til ekstraudstyr som f.eks. redekasser eller platforme, hvor alle fritter kan opholde sig. Åbne gulvsystemer såsom gitre eller trådnet må ikke benyttes til fritter. Burene skal indeholde strøelse
redemateriale i form af hø, halm, papir eller lignende. 2.3.4.8. Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for fritterne
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Rengøring i form af spuling af fritternes anlæg skal foretages, når dette er nødvendigt. Når fritternes anlæg spules, skal fritterne flyttes til et tørt sted, så de ikke bliver våde. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. Hvis fritternes afføring skaber hygiejniske problemer, skal buret udstyres med affaldsbakker. Forsøgsdyrsanlæggene skal renses mindst én gang om dagen. Alle ekskrementer
tilsmudsede materialer skal dagligt –
om nødvendigt oftere – tømmes ud af affaldsbakkerne
/eller fjernes fra alle andre områder, der benyttes af fritterne. 2.3.4.9. Håndtering mv. Fritterne skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Fritterne skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder når der er tale om fritter indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere fritterne efter behov. 2.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede kattes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet katte. 2.4.2.2. Temperatur For katte i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15
21 °C. Katte, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte killinger har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.4.2.3. Belysning Katte skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis katte ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10
12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.4.2.4. Støj Støjniveauer inden for kattenes høreområde, herunder i visse tilfælde ultralyd, skal minimeres – især i dyrenes hvileperiode. Alarmsystemer skal i videst muligt omfang afgive lyde uden for kattenes høreområde. Lokalernes
gangenes indretning mv. skal udformes således, at det akustiske miljø ikke virker skadeligt på kattene. Opstaldningslokalerne skal være forsynet med tilstrækkelige lydisolerings-
absorptionsmaterialer. 2.4.2.5. Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.4.3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter kattenes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye katte. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med kattene
overvågning af deres opstaldning
pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for katte
personale, som håndteringen af kattene indebærer, mindskes mest muligt. 2.4.
videnskabelige erfaringer om kattenes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder eventuelle skillevægge mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Ved deres udformning
konstruktion skal de så vidt muligt udgøre et åbent
lyst anlæg, der giver kattene et godt udsyn over deres eget
eventuelle omkringliggende forsøgsdyrsanlæg. Hunkatte
neutraliserede katte af begge køn skal opstaldes i socialt harmoniske grupper på indtil 12 katte. Ved oprettelsen af grupper skal adfærden mellem alle individerne i gruppen omhyggeligt overvåges. Når katte omgrupperes, eller når en fremmed kat indføres i en gruppe, skal det sikres, at gruppen stadig vil kunne fungere. Der skal udvises særlig agtpågivenhed, når ukastrerede hankatte opstaldes sammen. Det samme gælder, når katte opstaldes i større grupper. Katte må ikke opstaldes alene i over 24 timer, uden at det er velbegrundet af velfærdsmæssige eller veterinære årsager. Katte, der gentagne gange har udvist aggressiv adfærd over for andre katte, må kun anbringes alene, hvis der ikke kan findes en passende artsfælle. Den sociale belastning blandt alle individer, der er anbragt parvis eller i grupper, skal overvåges omhyggeligt
som minimum ugentligt. Der skal i den forbindelse foretages adfærds-
stressundersøgelser. Hunkatte i de to sidste uger af drægtigheden eller med killinger på under 4 uger kan opstaldes alene. I denne periode skal der så vidt muligt gives hunkatte, der normalt lever i en gruppe, adgang til deres gruppe - f.eks. ved at skabe forbindelse mellem hunkattens
gruppens bur. 2.4.4.2. Socialisering Killinger i alderen fra 2 til 8 uger skal have social kontakt med deres søskende fra kuldet
så vidt muligt med voksne katte (f.eks. moderen)
mennesker. Killingerne skal så vidt muligt vænnes til de forhold, de sandsynligvis vil møde fremover. Killingerne skal herudover så vidt muligt vænnes til daglig håndtering allerede fra den første dag efter fødslen. Alle katte skal dagligt have en periode til leg
almindeligt, socialt samvær med mennesker samt yderligere tid til regelmæssig soignering/pleje. For katte, der er opstaldet alene, skal der afsættes tid til yderligere menneskelig kontakt. 2.4.4.3. Miljøberigelse Forsøgsdyrsanlægget skal være udstyret med hævede, delvis indelukkede kasser/reder (f.eks. en hylde ca. 1 meter over gulvet med tre vægge
et tag), som giver katten mulighed for at overskue omgivelserne
– når opstaldning sker i grupper – for at holde en bekvem afstand fra andre katte. Der skal være så mange af disse kasser/reder, at der ikke opstår alvorlige kampe om pladserne. Kasserne/rederne skal være fordelt i buret, så kattene kan gøre fuldt brug af det areal, der er til rådighed. Der skal være mulighed for, at kattene kan søge tilflugt
være uforstyrret inden for deres eget forsøgsdyrsanlæg
navnlig uden for synsvidde af katte i andre forsøgsdyrsanlæg. Der skal sørges for lodrette stolper eller lignende af træ, så kattene kan hvæsse klør
afsætte duftmarkeringer. Kattene skal opmuntres til leg,
der skal sørges for et udvalg af berigelse/legetøj, som regelmæssigt skal udskiftes. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for at anvende deres naturlige jagtinstinkt. 2.4.4.4. Udendørs løbegårde Udendørs løbegårde skal så vidt muligt være tilgængelige. Katte må aldrig tvinges til at tilbringe hele deres liv udendørs,
de skal til enhver tid have mulighed for ophold indendørs under forhold, der opfylder de i dette bilag skitserede krav til konstruktion
miljømæssig kontrol mv. Gulvet i en udendørs løbegård skal være let at rengøre
må ikke kunne skade kattene. 2.4.4.5. Dimensioner Minimumsarealet for en hunkat
dens killinger er – indtil fravænning – det samme som for en enkelt kat, men skal gradvis forøges, således at hunkatten
killingerne senest efter 4 måneder opstaldes på arealer svarende til pladskravene for voksne dyr. Den normale alder for killingers fravænning er 7 til 12 uger. Ved gulvareal forstås i denne tabel frit tilgængeligt gulvareal, som kattene kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. foderskåle
hylder ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder
lignende ikke medregnes. Tabel
skridsikker belægning. For alle katte skal der sørges for en komfortabel hvileplads ved brug af særlig miljøberigelse. Gulve bestående af riste eller trådnet må ikke benyttes til katte. 2.4.4.7. Fodring Foderets form, indhold
fremtræden skal opfylde kattenes ernærings-
adfærdsmæssige behov. Foderet skal være indbydende
uden forurening. Ved udvælgelse af råmaterialer, fremstilling, tilberedning
tildeling af foderet skal der træffes forholdsregler for at minimere kemisk, fysisk
mikrobiologisk forurening. Foderet må ikke anvendes efter udløbsdatoen. Pakning, transport
opbevaring af foderet skal ske på en måde, så forurening, forringelse
ødelæggelse af foderet undgås. Lagerlokalerne skal være kølige, mørke, tørre
sikret mod skadedyr
insekter. Letfordærveligt foder såsom grønsager, frugt, kød, fisk osv. skal opbevares i kølerum, køleskabe eller frysere. Alle foderbeholdere, trug
andre redskaber, der benyttes til fodring, skal rengøres regelmæssigt
om nødvendigt steriliseres. Hvis der anvendes fugtigt foder, eller hvis foderet let forurenes med vand, urin osv., skal rengøring ske dagligt. Hver kat skal have adgang til foderet,
der skal være tilstrækkelig fodringsplads til, at indbyrdes konkurrence om foderet begrænses. Om nødvendigt skal der foretages kontrol af foderindtagelsen for at undgå overvægt eller underernæring. Foderskålene skal placeres mindst 0,5 meter fra kattebakkerne,
der må ikke byttes om på dem. 2.4.4.8. Vanding Der skal altid være rent drikkevand til rådighed for alle katte. Vandforsyningen skal etableres, således at risikoen for, at mikroorganismer forurener vandet, minimeres. Vandforsyningsanlæggene skal være udformet
skal anvendes, så der er en tilstrækkelig mængde vand af passende kvalitet. Der skal være tilstrækkeligt mange drikkesteder afpasset efter antallet af katte, der har adgang til dem. Når der anvendes automatiske vandforsyningsanlæg, skal deres funktion kontrolleres, ligesom anlæggene skal vedligeholdes
gennemskylles regelmæssigt for at undgå ulykker såsom tilstopning eller lækager samt spredning af infektioner. Hvis der anvendes bure med fast bund, skal der drages omsorg for at minimere risikoen for oversvømmelse. 2.4.4.9. Kattebakker
hvilepladser mv. For hver to katte skal der være mindst én kattebakke, der skal måle mindst 300 x 400 mm,
som indeholder et passende, absorberende
ugiftigt kattegrusmateriale eller lignende, som kattene kan
vil bruge. Hvis der regelmæssigt afsættes urin
fæces uden for bakkerne, skal der sørges for ekstra bakker indeholdende en anden type kattegrus eller lignende. Hvis dette er uvirksomt ved katte, der opstaldes sammen i par eller grupper, er det et tegn på social uforenelighed,
der skal fjernes katte fra gruppen én efter én, indtil problemet er løst. Der skal indrettes hvilepladser nok til alle kattene. De skal være fremstillet af et materiale, der er let at rengøre,
skal indeholde et passende
blødt materiale såsom polyesterfleece eller lignende. 2.4.4.10. Rengøring Der skal opretholdes en meget høj standard for renlighed
orden i opstaldningslokaler, vaske-
opbevaringsrum. Tilstrækkelige rutiner for rengøring, vask, dekontaminering
efter omstændighederne sterilisering af bure
tilbehør, flasker
andet udstyr skal tilvejebringes
gennemføres. Rengørings-
desinficeringssystemerne skal være hensigtsmæssige for kattene
må ikke være til skade for deres sundhed eller velfærd. Forsøgsdyrsanlæggene skal rengøres mindst en gang om dagen. Kattebakkerne skal tømmes dagligt,
der skal fyldes nyt kattegrus i. Rengøring af forsøgsdyrsanlæggene må ikke medføre, at kattene bliver våde. Når forsøgsdyrsanlæggene spules, skal kattene flyttes til et tørt sted. De må først sættes tilbage, når der er rimelig tørt. 2.4.4.11. Håndtering mv. Kattene skal i videst muligt omfang have mulighed for motion. Kattene skal så vidt muligt vænnes til håndtering under rutinemæssig drift
under forsøg. Håndtering kan dog undgås, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder i det helt særlige tilfælde, hvor en kat er indfanget i naturen. Personalet skal snakke til, håndtere, træne med
soignere kattene efter behov. 2.
i forsøgsdyrsanlæggene, således at de opstaldede hundes behov opfyldes. Ventilationsanlægget skal kunne skaffe tilstrækkelig frisk luft af en passende kvalitet, fjerne overskydende varme
fugtighed samt holde mængden
spredningen af lugte, toksiske gasarter, støv
smittefarlige stoffer af enhver art nede. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, eller naturlig ventilation gør mekanisk ventilation unødvendig, skal der foretages luftskifte 15-20 gange pr. time i opstaldningslokalet. Ved lav belægningsgrad kan luftskiftet dog efter en konkret vurdering nedsættes til 8-10 gange pr. time. Det skal sikres, at der ikke sker skadelig recirkulation af ubehandlet luft. Ventilationsanlægget skal installeres på en sådan måde, at skadelig træk
støjgener undgås. Rygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der er opstaldet hunde. 2.5.2.2. Temperatur For hunde i forsøg skal temperaturen holdes mellem 15
21 °C. Hunde, der ikke er i forsøg, skal holdes inden for et temperaturspektrum, der ikke skader deres velfærd. Indtil nyfødte hvalpe har opnået fuld indre temperaturregulering (typisk efter ca. 10 dage), skal de tildeles ekstra varme i fødeboksen. 2.5.2.3. Belysning Hunde skal så vidt muligt have adgang til naturligt lys. Hvis hunde ikke holdes ved den naturlige 24-timers lys/mørke-cyklus, skal de tildeles kunstig belysning, så de kan opretholde normal aktivitet
adfærd. Den lyse del af døgnet skal i disse tilfælde vare mellem 10
12 timer. Hvis naturlig belysning ikke er mulig, skal der sørges for svagt nattelys (5-10 lux). 2.5.2.4. Støj Støj i opstaldningslokalet, herunder støj i form af hundenes gøen, som kan føre til forringelse af hundenes helbred eller velfærd,
enhver støjkilde, der kan stimulere til yderligere gøen, skal begrænses så meget som muligt. Støj, der frembringes inden for opstaldningsstedet, skal om nødvendigt nedbringes ved hjælp af lydabsorberende materialer eller konstruktioner. ¬ 2.5.2.5. Backup-
alarmsystemer Opstaldningssteder, der er stærkt afhængige af elektrisk eller mekanisk udstyr til miljøstyring
miljøbeskyttelse, skal have et backupsystem, der kan opretholde nødvendige funktioner
nødbelysningsanlæg,
som sikrer, at alarmsystemerne fungerer. Varme-, ventilations-, køle-
befugtningsanlæg samt lignende anlæg, der har stor betydning for dyrenes velfærd, skal være forsynet med overvågningsenheder
alarmer, der kan sikre, at eventuelle fejl hurtigt kan registreres
afhjælpes straks. Klare instrukser om nødprocedurer skal være opsat, så de tydeligt kan ses. Der skal drages omsorg for, at alarmsystemers drift forstyrrer dyrene så lidt som muligt. 2.5.3. Sundhed Der skal ved institutioner eller virksomheder være tilvejebragt en handlingsplan, der sikrer, at der opretholdes en hensigtsmæssig sundhedstilstand, som beskytter hundenes velfærd
opfylder de videnskabelige krav. Denne handlingsplan skal omfatte et mikrobiologisk overvågningsprogram
planer for håndtering af større sundhedsproblemer, ligesom der skal defineres sundhedsparametre
fremgangsmåder for modtagelse af nye hunde. Den person, der har ansvaret for forsøgsdyrene, skal sikre et regelmæssigt tilsyn med hundene
overvågning af deres opstaldning
pasning; dette skal udføres af en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person. Sundhedsovervågning skal udføres regelmæssigt. Der skal fastsættes hygiejniske procedurer, der sikrer, at den potentielle smitterisiko for hunde
personale, som håndteringen af hundene indebærer, mindskes mest muligt. 2.5.
videnskabelige erfaringer om hundes fysiologiske, adfærdsmæssige
sundhedsmæssige behov. Forsøgsdyrsanlæggene, herunder eventuelle skillevægge mellem disse, skal være robuste
lette at renholde. Ved deres udformning
konstruktion skal de så vidt muligt udgøre et åbent
lyst anlæg, der giver hundene godt udsyn til andre hunde
til personalet uden for deres eget anlæg. Hunde skal opstaldes i socialt harmoniske –
så vidt muligt i større – grupper, medmindre velfærdsmæssige krav gør dette umuligt. Når hunde omgrupperes, eller når en fremmed hund indføres i en gruppe, skal det sikres, at gruppen stadig vil kunne fungere. I alle tilfælde skal grupperne overvåges løbende med henblik på social forenelighed. Hunde må ikke anbringes alene i over 4 timer, uden at det er velbegrundet af velfærdsmæssige eller veterinære årsager. Det skal sikres, at enkeltopstaldede hundes særlige behov for øget velfærd
pleje tilgodeses, herunder skal der dagligt sørges for ekstra menneskelig kontakt samt visuel, auditiv
i videst muligt omfang fysisk kontakt med andre hunde. Medmindre veterinære eller velfærdsmæssige grunde taler herimod, skal hunde, der er opstaldet alene, dagligt gives mulighed for at motionere i et særskilt område – om muligt sammen med andre hunde. Dette skal ske i samspil med personalet
under overvågning heraf. Avlshanner skal om muligt opstaldes i socialt harmoniske par eller grupper eller sammen med tæver. Drægtige tæver må først flyttes til fødeboksen mellem en
to uger før den forventede fødsel. Mens de er i fødeboksen, skal de dagligt have ekstra menneskelig kontakt. 2.5.4.2. Socialisering Hvalpe i alderen fra 4 til 20 uger skal i fornødent omfang have social kontakt med sine søskende fra kuldet, voksne hunde (f.eks. moderen)
mennesker. Hvalpene skal så vidt muligt vænnes til de forhold, de sandsynligvis vil møde fremover. Hvalpene skal herudover så vidt muligt vænnes til daglig håndtering allerede fra den første dag efter fødslen. 2.5.4.3. Miljøberigelse Udformningen af de indendørs
udendørs forsøgsdyrsanlæg skal give hundene et vist element af uforstyrrethed
sætte dem i stand til at udøve en vis kontrol over deres sociale samspil
miljø mhp. at foretage valg for at reducere stressrelateret adfærd. Der skal sørges for særskilte områder til forskellige aktiviteter. Hunde skal have fri adgang til hævede platforme eller lignende, som er opsat i en højde, der gør det muligt for hunden at gå op på
ind under platformen. Der skal tildeles hunde genstande, de kan bruge til at tygge på. Medmindre veterinære grunde taler herimod, skal hunde mindst en gang om dagen flyttes til et særskilt område
have lov til at motionere – om muligt sammen med andre hunde. Dette skal ske i samspil med personalet
under overvågning heraf. 2.5.4.4. Udendørs løbegårde Udendørs løbegårde skal så vidt muligt være tilgængelige. Hunde må aldrig tvinges til at tilbringe hele deres liv udendørs,
de skal til enhver tid have adgang til et indendørs anlæg, der opfylder de i dette bilag skitserede krav til konstruktion
miljømæssig kontrol mv. Det indendørs anlæg skal udgøre mindst 50 pct. af den minimumsplads, der skal stilles til rådighed for hundene, jf. tabel 1 nedenfor. Gulvet i en udendørs løbegård skal være let at rengøre
må ikke kunne skade hundene. 2.5.4.5. Dimensioner De nedenfor angivne pladstildelinger for henholdsvis voksne hunde
fravænnede hvalpe er baseret på krav for beagler, men langt større pladstildelinger skal tildeles kæmperacer som f.eks. Sankt Bernhardshunde eller irske ulvehunde. Når det drejer sig om andre racer end beagler, skal pladstildelingen derfor fastsættes i samråd med dyrlæger
Dyreforsøgstilsynet. Ved gulvareal forstås i begge tabeller frit tilgængeligt gulvareal, som hundene kan bevæge sig på – dvs. hvor fast inventar som f.eks. hylder
platforme ikke hindrer brug af gulvarealet –
ved beregning af minimumsarealet kan eventuelle arealer oven på hylder, platforme
lignende ikke medregnes. Tabel 1. Minimumskrav for opstaldning af hunde Hundens vægt Kg Minimumsgulvareal for 1 eller 2 hunde m2 For hver yderligere hund tillægges som minimum m2 Minimumshøjde m ≤ 20 > 20 4 8 2 4 2 2 En diegivende tæve
dens kuld skal have mindst samme pladstildeling som en enkelt tæve af tilsvarende vægt. Fødeboksen skal være indrettet således, at tæven kan bevæge sig væk fra hvalpene
til et tilstødende område eller en hævet platform mv.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.