lta/2015/185

BEK H#LOKDOK04 B B20150018505 BX000351 168415 Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 2015 2015-02-19 2015-02-25 2023-04-29 Historic 185 Lovtidende A 2015-02-25 2018-07-06 A20180000329 2018-01-04 Bekendtgørelse af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) B20150093605 2015-08-04 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget Budget- og regnskabssystem Orienteringsskrivelse Regnskab Nej P.M.V.\nE.B.\nNiels Jørgen Mau Pedersen Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-276 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 21, stk. 5, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1 og 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af

1. februar 2014, fastsættes: Kapitel 1 Budget- og regnskabssystem for regioner §
2. Økonomi- og Indenrigsministeren fastsætter i bilag 1 i denne bekendtgørelse om »Budget- og regnskabssystem for regioner« regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, regler om specifikation af de områder, inden for hvilke der skal være balance mellem indtægter og udgifter/omkostninger på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, jf. § 3, stk. 2 og 3, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om regionens økonomiske forhold. Kapitel 2 Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag §
3. Forslag til regionernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den
4. august forud for det pågældende regnskabsår. Stk.
5. Regionsrådets
6. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den
7. august og
8. behandlingen senest den
9. oktober. Stk.
10. Det forslag til kommunernes årlige grundbidrag og udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget, jf. §§ 6 og 7 i lov om regionernes finansiering, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den
11. september. Stk.
12. Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den
13. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget til grundbidrag og udviklingsbidrag, jf. stk.
14. §
15. Regionernes økonomi er opdelt i følgende tre aktivitetsområder, jf. § 1 i lov om regionernes finansiering: 1) Sundhedsområdet. 2) Social- og specialundervisningsområdet. 3) Det regionale udviklingsområde. Stk.
16. Opgjort efter udgiftsbaserede principper skal der på sundhedsområdet være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Stk.
17. Opgjort efter omkostningsbaserede principper skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne på social- og specialundervisningsområdet på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Tilsvarende gælder for det regionale udviklingsområde. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger. Stk.
18. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i årsbudgettet tilvejebringes. Stk.
19. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive, med hvilket beløb posten ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes. Stk.
20. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægter til finansiering af sundhedsområdet, jf. funktionerne 1.90.90-1.90.94 i budget- og regnskabssystemet, være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov. Stk.
21. I årsbudgettet er der adgang til at budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet, der maksimalt kan udgøre 1 % af regionens budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov. Kapitel 3 Regnskabsmæssig supplementsperiode §
22. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den
23. januar. Stk.
24. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode. Kapitel 4 Revision m.v. §
25. Enhver region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig, jf. § 28 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Stk.
26. Regionsrådet skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. Stk.
27. Regionsrådet fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ. §
28. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), jf. § 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Stk.
29. Regionsrådets formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. § 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 42 b i lov om kommunernes styrelse. §
30. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. § 28, stk. 2,
31. pkt., i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, ikke er taget skyldige økonomiske hensyn, jf. § 28, stk. 2,
32. pkt., i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionens bemærkninger efter
33. pkt. henholdsvis
34. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen. Stk.
35. Beretningen forelægges forretningsudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget, tillige den pågældende regionale myndighed til besvarelse, inden regionsrådet i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. Stk.
36. Beretningen og regionsrådets afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. §
37. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen. §
38. Årsregnskabet aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den
39. maj det følgende år. Stk.
40. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser. Stk.
41. Revisionen afgiver inden den
42. juni beretning om revisionen af årsregnskabet til regionsrådet. Stk.
43. Fremgangsmåden i § 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og regionsrådets behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af regionsrådet. Stk.
44. Regionernes årsregnskab sendes inden udgangen af august måned til tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen. Kapitel 5 Dispensation §
45. Økonomi- og indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen i § 3, stk.
46. Kapitel 6 Ikrafttræden §
47. Bekendtgørelsen træder i kraft den
48. februar
49. Stk.
50. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 129 af
51. januar 2014 om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Bilag 1 Budget- og regnskabssystem for regioner
52. INDLEDNING Indhold Side
53. Budget og regnskabssytemets status som regelsæt 1.0 - 1
54. Budget og regnskabssytemets opbygning 1.0 - 1 1 INDLEDNING 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Det autoriserede budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fastsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i §§ 24 og 25 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. I Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række - især proceduremæssige - bestemmelser om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. I bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår bestemmelserne vedrørende regionernes budget og regnskab af ”Budget- og regnskabssystem for regioner”, jf. bekendtgørelsens §
55. Budget- og Regnskabsudvalget, der består af repræsentanter for staten samt de kommunale og regionale parter, afgiver indstilling til økonomi- og indenrigsministeren vedrørende de justeringer i budget- og regnskabssystemet, som udvalget finder påkrævede eller ønskelige. Ændringer eller tilføjelser til budget- og regnskabssystemet fremgår af Lovtidende og meddeles særskilt elektronisk til regionerne. Budget- og regnskabssystemet er tilgængeligt i elektronisk Lovtidende, www.retsinfo.dk, eller via internet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside på www.im.dk under »Budget- og regnskabssystem.« 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. I overensstemmelse hermed er dette ringbind opdelt i to dele. Del I omfatter en oversigt over kontoplanens opbygning og de generelle konteringsregler (kapitel 2), den autoriserede kontoplan (kapitel 3) og de særlige konteringsregler for hver enkelt konto (kapitel 4). Såvel kontoplanen som konteringsreglerne er bindende for regionerne. Del II omfatter form- og procedurekrav, herunder form- og procedurekrav til budgettet (kapitel 5), bevillingsregler (kapitel 6), regler vedrørende bogføring, regnskab og revision (kapitel 7), regler vedrørende indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver i anlægskartoteket og balancen (kapitel 8) Lovgivning og vejledning m.v. (kapitel 9). I del II forekommer såvel bindende regler som beskrivelser af mere vejledende og uddybende karakter. De bindende regler er, hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en fremhævning af teksten. Disponeringen af systemet er sket ud fra et hensyn til, at det er Del I, som de personer, der arbejder med budget- og regnskabssystemet i det daglige, hyppigst vil have behov for at foretage opslag i. For personer, der står foran at skulle sætte sig ind i det regionale bevillings- og budget- og regnskabssystem, vil en gennemlæsning af Del II før Del I imidlertid være mere naturlig. DEL I KONTOPLAN OG KONTERINGSREGLER
56. KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Indhold Side 0 Oversigt over kontoplanen 2.0 – 1 1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner 2.1 – 1 2 Dranst 2.2 – 1 3 Ejerforhold og omkostningssted 2.3 – 1 4 Gruppering 2.4 – 1 5 Artsinddelingen 2.5 – 1 6 Moms 2.6 – 1 2.0 Oversigt over kontoplanen Hovedstrukturen i den regionale kontoplan er skitseret i oversigten på næste side. Kontoplanen er opbygget ud fra et kontonummersystem, hvor det samlede kontonummer består af 16 cifre.
57. ciffer - hovedkonto Kontonummerets første ciffer opdeler den regionale virksomhed i 6 hovedkonti. Heraf vedrører hovedkonto 1-3 de tre aktivitetsområder, som den regionale drifts- og anlægsvirksomhed er inddelt i (sundhed, social og specialundervisning samt regional udvikling). Hovedkonto 4 vedrører drifts- og anlægsvirksomhed for fællesområderne, mens hovedkonto 5-6 vedrører de finansielle poster, som er fælles for de tre aktivitetsområder. Hovedkontiene er altid autoriserede.
58. og 3 ciffer - hovedfunktion Hovedfunktionerne består af et nærmere angivet interval af funktioner vedrørende regionale aktiviteter, der henhører under det samme overordnede formål, f.eks. »SYGEHUSVÆSEN«. Hovedfunktionerne er altid autoriserede.
59. og
60. ciffer - funktion Funktionerne indeholder en specifikation af de forskellige regionale aktiviteter inden for samme formål. Gennem funktionsopdelingen specificeres de regionale aktiviteter vedrørende eksempelvis »UDDANNELSE« på regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet og central administration af uddannelsesområdet. Funktionerne er altid autoriserede.
61. ciffer - dranst Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Ved angivelsen af dranst sker der en specifikation af posterne på de enkelte funktioner efter type, dvs. efter om der er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Kontoplanen indeholder i alt 7 dranst-værdier, og angivelsen af dranst-værdi er altid autoriseret.
62. ciffer - ejerforhold I
63. ciffer foretages en opdeling af de regionale aktiviteter efter ejerforholdet for de institutioner, ordninger eller lignende, som aktiviteterne vedrører. Ejerforhold er altid autoriseret. Der sondres i kontoplanen mellem fire former for ejerforhold – Egne – Selvejende/private – Andre offentlige myndigheder – Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser 8, 9.,
64. og
65. ciffer - omkostningssted Ved hjælp af kontonummerets 8., 9.,
66. og
67. ciffer kan der foretages en opsplitning på omkostningssteder, dvs. på de enkelte institutioner, afdelinger mv. Specifikationen på omkostningssted i det
68. -
69. ciffer er autoriseret på funktionerne 1.10.01 Sygehuse og 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning. 12., 13 og
70. ciffer - gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12.-
71. ciffer anvendes til en videreopdeling af funktioner på enkeltaktiviteter eller -områder. Der er autoriseret en tværgående grupperingsstruktur for hovedkonto 1-
72. Grupperingscifrene er endvidere autoriseret i visse tilfælde, hvor man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Dette er altid tilfældet for statsrefusion og for anlæg (i regnskabet) samt i et vist omfang for driftskontiene. Grupperingerne er alene autoriseret i regnskabet.
73. og
74. ciffer - hovedart og art Ved hjælp af kontonummerets
75. ciffer specificeres regionens ressourceforbrug på hovedarter, dvs. løn, varekøb, tjenesteydelser m.v. Hovedarterne 0-9 er altid autoriserede i budget og regnskab. I det
76. ciffer er foretaget en yderligere specifikation af de enkelte hovedarter på arter. Eksempelvis er hovedarten varekøb opdelt på fem arter: fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser samt øvrige varekøb. Artsspecifikationen er altid autoriseret i regnskabet og i nogle tilfælde ligeledes i budgettet. Der er således i budgettet autoriseret en specifikation på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.1, 5.2, 5.9, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9, 8.5 og 8.
77. 2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner Placering i kontoplanen Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede. Det vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til eksisterende funktioner end de her anvendte. Der må heller ikke oprettes nye hovedkonti, hovedfunktioner eller funktioner. Hovedkontoen fastlægges i kontonummerets
78. ciffer: 1) Sundhed 2) Social og specialundervisning. 3) Regional udvikling 4) Fælles formål og administration 5) Renter m.v. 6) Balance Der er således i alt seks hovedkonti. Hovedkonto 1-3 opdeler den regionale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt tre hovedområder. Hovedkonto 4 omfatter fælles formål og administration, som ved hjælp af fordelingsnøgler overføres til hovedkonto 1-3 i forbindelse med både budget og regnskab. Hovedkonto 5 omfatter de finansielle poster, der fordeles på hovedkonto 1-4 i både budget og regnskab. Hovedkonto 6 er balancen. Hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner, der er fastlagt ved kontonummerets
79. og
80. ciffer. På hovedkonto 5 og 6 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopdeling. Funktionerne: 5.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. anvendes således til registrering af henholdsvis renter af indskud i pengeinstitutter mv. (5.10.05) og beholdningen af indskud i pengeinstitutter mv. (6.10.05). Formålsbestemt inddeling Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de regionale udgifter og indtægter efter deres formål. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3: Regional udvikling. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder, for hovedkonto 3 således: 10 KOLLEKTIV TRAFIK 20 KULTUREL VIRKSOMHED 30 ERHVERVSUDVIKLING 40 UDDANNELSE 50 MILJØ 60 DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER 70 ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION 90 FINANSERING Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen ERHVERVSUDVIKLING er f.eks. opdelt på følgende funktioner: 3.30.20 Vækstfora 3.30.21 Turisme 3.30.22 Innovation og ny teknologi 3.30.23 Erhvervsservice og iværksætteri 3.30.24 Udvikling af menneskelige ressourcer 3.30.25 Udvikling af yder- og landdistriktsområder 3.30.29 Central administration af erhvervsudviklingsområdet Registrering på hovedfunktioner og funktioner Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 5.2.5). Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal registreres på funktionerne ”Diverse udgifter/omkostninger og indtægter”. 2.2 Dranst Placering i kontoplanen Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets
81. ciffer med følgende værdier: Forekommer på følgende hovedkonti/funktioner
82. Drift 1 – 4 og 5.90.99
83. Statsrefusion 1 – 4 og 5.80.95
84. Anlæg 1 – 4
85. Renter 5.10.05 – 5.75.78
86. Finansiering 1.90.90–93, 2.90.90-91 og 3.90.90-91
87. Aktiver 6.10.01–6.42.43 og 6.58.81-87
88. Passiver 6.45.46 – 6.55.79 og 6.72.90-99 I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion. Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som er gældende for alle funktioner, jf. afsnit 2.
89. Dette gælder ligeledes for visse grupperinger på dranst 1 (drift), der også er gældende for alle funktioner. Anvendelse af dranst Med dransten opdeles de regionale omkostninger og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4 og 7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen. Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler. 1 (drift) og 2 (statsrefusion) Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsomkostninger og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle tilskud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst
90. Alle betalinger i forhold til kommuner og andre regioner registreres under dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej. 1 (drift) og 3 (anlæg) Sondringen mellem driftsomkostninger og anlægsomkostninger foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis
91. Sondringen mellem drifts- og anlægsomkostninger har ikke alene betydning for selve registreringen i regionens budget og regnskab. Der er også forskel på de bevillingsprocedurer, som skal gå forud for omkostningernes afholdelse. For driftsomkostningernes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsomkostningernes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrettelæggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsomkostning. I det omkostningsbaserede system betegnes anlægsomkostninger som investeringer, der defineres som aktiver, der opfylder de 3 generelle betingelser for indregning og måling af aktiver i balancen, jf. kap 8.1.2 om generelle regler for måling og indregning af materielle aktiver: 1 Aktivet forventes anvendt i mere en et regnskabsår (dvs. at aktivet har en brugstid/levetid på mere end 1 år) 2 Aktivets værdi kan måles pålideligt 3 Aktivet har en værdi, der er lig med eller større end 100.000 kr. I tilfælde, hvor sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter giver anledning til tvivl, kan følgende lægges til grund: Vejledende for, om en omkostning til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder skal betragtes som drift eller en investering, er dels om arbejdet indebærer en forbedring og levetiden for bestående bygninger eller anlæg øges, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, skal omkostningen konteres som en investering (dranst 3). Større anskaffelser af materiel, inventar m.v. der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes i balancen som et samlet aktiv og henregnes som en investering, hvis de indgår i et samlet system, har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større renovering, jf. kap. 8.3.1 om materielle anlægsaktiver. Følgende tilskud og omkostninger forbundet med anskaffelse af følgende aktiver betragtes som investeringer, selv om de ikke opfylder betingelserne for indregning i regionens balance: – Materielle aktiver, hvis værdi for regionen primært er af kulturel eller historisk karakter – Anlægstilskud til selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af regionens regnskab. 2 (statsrefusion) og 7 (finansiering) De generelle tilskud fra staten, de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet, tilskud fra bløderudligningsordningen, den objektive finansiering fra kommunerne på social- og specialundervisningsområdet samt kommunernes grund- og udviklingsbidrag på funktionerne 1.90.90-94, 2.90.91 og 3.90.90-91 registreres under dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift). 4 (renter) Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne 5.10.05 – 5.75.
92. 7 (finansiering) Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af generelle tilskud fra staten (funktionerne 1.90.90, 2.90.91 og 3.90.90), kommunernes grund- og udviklingsbidrag (funktionerne 1.90.91 og 3.90.91), de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet (funktionerne 1.90.92-93), tilskud fra bløderudligningsordningen (1.90.94) samt de objektive finansieringsbidrag på social- og specialundervisningsområdet (funktion 2.90.90). 8 (aktiver) og 9 (passiver) Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registrering af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto
93. 2.3 Ejerforhold og omkostningssted Ejerforhold Ejerforholdet er fastlagt ved det
94. ciffer i kontoplanen og er altid autoriseret. Der sondres mellem fire former for ejerforhold 1 Egne 2 Selvejende/private 3 Andre offentlige myndigheder 4 Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel
95. Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende: Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende region. Hvor regionen er regnskabs førende for en selvejende institution med driftsoverenskomst, skal ejerforholdet angives som selvejende/private, jf. nedenfor. Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra regionen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem regionen og de pågældende institutioner. Selvejende og private institutioner optages i de regionale regnskaber efter samme regler gældende for regionale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem regionen og den pågældende institution. Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at regionsrådet vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en regional institution. Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på: Regionsrådet godkender institutionens vedtægter. – Regionsrådet har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder. – Regionsrådet afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet. – Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: Budgetforslag udarbejdes af regionsrådet med bistand fra institutionen. Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og udføre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Regionsrådet godkender revisor. Institutionens budget og regnskab registreres hos den region, der har overenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de respektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 5 og
96. Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstregion, skal det aftales, hvilken region der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen. For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i regionens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift. Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for regionen. Ejerforholdet Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner, f.eks. på det sociale og sundhedsfaglige område. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverens-komst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst. Omkostningssted Kontonummerets 8., 9.,
97. og
98. ciffer anvendes til opdeling af regionens omkostningssteder og er autoriseret i regnskabet. I budgettet såvel som regnskab er omkostningssted autoriseret på funktion 1.10.01 Sygehuse og funktion 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning på institutionsniveau. Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. ophold i en døgninstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen – f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring – er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted. Omkostningssted på funktion 1.10.01 Sygehuse Udgifter og indtægter på sygehusområdet registreres i regnskabet på omkostningssted i overensstemmelse med Sygehusvæsenets Organisationsregister, SOR, på lavest muligt relevant niveau. SOR er et klassifikationssystem, som drives af Sundhedsstyrelsen således, at klassifikationssystemets to øverste niveauer (ejer og sundhedsinstitution) alene vedligeholdes af Sundhedsstyrelsen, medens niveauer herunder vedligeholdes af regionerne. SOR afspejler de økonomiske ledelsesrelationer. Registrering på lavest muligt relevant niveau betyder, at de udgiftstyper, der kan registreres på et givent niveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, skal registreres på dette niveau. Det autoriserede stedniveau i regnskabet er således »flydende«, således at forskellige forekomster af udgifter knyttes til det lavest mulige stedniveau. Som eksempel kan peges på, at udgifter til medicin i mange tilfælde kan registreres på afsnitsniveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, mens sygehusledelsens udgifter og indtægter til administration kun kan registreres på højeste niveau i sygehusets organisation. I budgettet skal der registreres på sygehusniveau i overensstemmelse med SOR, hvilket vil sige en selvstændig organisatorisk enhed. Et sygehus kan udgøre en eller flere geografiske enheder afhængig af, hvordan sygehusvæsenet er organiseret. Kvalitetsfondsinvesteringer på sygehusområdet På funktion 1.10.01 Sygehuse, dranst 3 anlæg, samt på funktionerne 5.32.27, 5.55.78, 6.32.27 (gruppering 903-907), 6.51.53 og 6.55.78 er der både i budget og regnskab autoriseret omkostningssteder til 16 kvalitetsfondsprojekter: Projekt Omkostningssted Nyt Universitetssygehus i Aalborg 3035 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 9000 Regionshospitalet Viborg, RHV 7699 Det nye Vest, DNV 6599 Odense Universitets hospital 1671 Sygehus Lillebælt, Kolding 1672 Sygehus Sønderjylland 1673 Det ny Rigshospitalet 1911 Nyt Hospital Herlev 1711 Nyt Hospital Hvidovre 1811 Nyt Hospital Bispebjerg 1211 Nyt Hospital Nordsjælland 2211 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 5181 Køge Sygehus 8004 Psykiatri i Slagelse 8002 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) 8003 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-
99. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder en række specifikke autoriserede grupperinger. Disse grupperinger har kun relevans for en given funktion. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Som supplement er der autoriseret en tværgående grupperingsstruktur, som skal anvendes på alle funktioner, med mindre andet er anført. Det giver mulighed for at trække oplysninger om generelle udgifter og omkostninger, der vedrører den regionale serviceproduktion, og som går på tværs af funktioner. Det skal bemærkes, at både de specifikke og tværgående autoriserede grupperinger er udtømmende. Det vil sige, at der ikke er mulighed for regionerne at anvende uautoriserede grupperinger. Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger er beskrevet under de relevante funktioner, og konteringsreglerne for den tværgående grupperingsstruktur står beskrevet efter nedenstående oversigt over den tværgående grupperingsstruktur: 010 Personale 015 Servicejob 016 Løntilskud 017 Andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger 018 Jobpræmie til regionale arbejdsgivere 019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere 020 Kurser 030 Arbejdsskader 110 Materiale- og aktivitetsudgifter 310 Drift og vedligeholdelse 410 Ejendomsudgifter 420 Forsyning Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger i kontoplanen beskrives under de relevante funktioner i kapitel
100. Konteringsreglerne for den tværgående kontoplan under »dranst«-betegnelsen »drift« beskrives i det følgende. Herefter følger de generelle regler for grupperinger under »dranst«-betegnelserne: statsrefusion, anlæg, renter og finansforskydninger, finansiering, samt aktiver og passiver. Drift Regionerne skal anvende de specifikt autoriserede grupperinger på de enkelte funktioner samt den tværgående grupperingsstruktur. Det betyder, at anvendelsen af de autoriserede grupperinger er udtømmende for regionens udgifter og indtægter. De særligt autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger 010 Personale Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører aflønning af personale. Det omfatter betaling for lønsystemer, fratrædelsesgodtgørelse, vikarbureauer, pensionsforsikringspræmier, jubilæumsgratiale, lægeerklæringer, BST, velfærdsforanstaltninger for personale, honorar til personale ikke ansat i regionen, afløserkorps, udlån af personale, lønrefusioner, tjenestekørsel, diæter – time/dagpenge, ansvarsforsikring, rejseforsikring, personalerelateret konsulentbistand, telefongodtgørelse og direkte udbetalt pension. 015 ServicejobHer registreres regionernes udgifter/omkostninger vedrørende personer ansat i servicejob, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. Det bemærkes, at servicejobordningen er ophørt, jf. Lov nr. 140 af
101. marts 2002, således at der ikke længere kan oprettes og/eller besættes nye servicejob efter den
102. april 2002, mens der fortsat kan udbetales tilskud til allerede oprettede og besatte servicejob. På funktionen konteres desuden aftaler om jobtræning og puljejob indgået før
103. juli
104. 016 Løntilskud Her registreres regionernes udgifter og indtægter til ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud (tidligere jobtræning) i regionerne, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet, som regionen modtager fra kommunen, registreres også her. 017 Udgifter til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger, jf. § 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i lov nr. 176 af
105. februar 2007 Her registreres udgifter/omkostninger, som regionen pådrager sig i det tilfælde, at regionen ikke opfylder kvoten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. § 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af
106. februar
107. 018 Jobpræmie til regionale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra jobpræmien til regionale arbejdsgivere, der ansætter ledige i akutjob i minimum 26 uger, jf. § 3 i lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere. 019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller mindre i minimum 6 måneder, jf. § 1 i bekendtgørelse om fleksjobbonus. 020 Kurser Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører uddannelse af personale udover sygehusvæsenets interne uddannelsessystem af læger og andet sundhedspersonale. Det kan være eksterne kurser, konferencer og seminarer. Det omfatter også udgifter til undervisningsmateriale, transport relateret til kurset, diæter og time/dagpenge relateret til kurset. 030 Arbejdsskader Her registreres udgifter og indtægter forbundet med ansattes arbejdsskader. 110 Materiale- og aktivitetsudgifter Her registreres udgifter og indtægter til vareforbrug og tjenesteydelser knyttet til den pågældende aktivitet, som ikke er dækket af de specifikke grupperinger 120-150 på hovedkonto
108. Det kunne eksempelvis være fødevarer, aviser, kontorartikler, telefon, konsulentbistand, revision, advokatudgifter, repræsentation, tryksager, rengøringsartikler mv. 310 Anskaffelser, inventar, apparatur Her registreres udgifter og indtægter til hjælpemidler og reservedele, Maskiner /TA, Undersøgelsesapparatur, EDB-maskiner og programmer, Senge og sengeudstyr, Sterilisationsudstyr, Kommunikationsanlæg, Kunst/udsmykning, Behandlingsudstyr og reservedele, Kørende materiel, Kontormaskiner, Rengøringsmaskiner, Køkkenudstyr. maskiner, Radio-TV anlæg og salg af gammelt inventar. 320 Drift og vedligeholdelse Her registreres udgifter og indtægter til drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med anskaffet IT-udstyr, inventar og materiel. Det kunne eksempelvis være benzinudgifter, reparationsudgifter, inventar- og tyveriforsikringer, licenser, og lignende. 410 Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold Her registreres udgifter og indtægter til vagtselskaber, renholdelse, skadedyrsbekæmpelse, vedligeholdelse af have og vejanlæg, brandsikkerhed, forsikring relateret til ejendommen, vedligeholdelse af ejendommen, renovation, bortkørsel af affald, lejeindtægter, tekniske anlæg og installationer, køle- fryseanlæg, ventilationsanlæg, vedligeholdelse af tekniske anlæg og ejendomsskat. 420 Forsyning På grupperingen registreres alle udgifter og indtægter til varme, vand, el og øvrige drivmidler. 710 Tilskud og kontingenter 720 EU tilskud 730 Interne overførsler Grupperingen anvendes i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-
109. 790 Andet Her registreres udgifter og indtægter, der ikke kan registreres på de øvrige grupperinger i den autoriserede grupperingsstruktur, f.eks. arv og donation. 810 Betalinger til og fra andre regioner 820 Betalinger til og fra private sygehuse, sociale institutioner og udenlandske statsborgere mv. 830 Betalinger til og fra kommuner 840 Betalinger til og fra staten Statsrefusion Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede enten i form af tværgående grupperinger eller særligt autoriserede grupperinger på den enkelte funktion. De særligt autoriserede grupperinger under dranst 2 (statsrefusion), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. Der er under dranst 2 autoriseret følgende tværgående grupperinger – 051 Servicejob – 052 Berigtigelser angående servicejob – 053 Løntilskud – 054 Berigtigelser angående løntilskud Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger 051 Servicejob Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud, jf. lov om ophævelse af lov om Servicejob. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering 051 til registrering af det statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i servicejob 052 Berigtigelser angående servicejob Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 052 Berigtigelser Angående servicejob 053 Løntilskud Ved ansættelse af forsikrede ledige i et job med løntilskud i regionerne udbetaler staten et tilskud, jf. lov som en aktiv beskæftigelse. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering 053 til registrering af det statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud. 054 Berigtigelser angående løntilskud Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 054 berigtigelser Angående løntilskud. Anlæg For alle anlægskonti er der autoriseret følgende generelle grupperinger: 010 Anlægstilskud 020 Køb/salg af jord 030 Køb/salg af bygninger 040 Ejendomme 050 Anskaffelser, inventar, apparatur Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse: Renter Der er autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) på hovedkonto 5 Renter m.v. De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel
110. Finansiering Der er autoriseret grupperinger under dranst 7 (finansiering) på hovedkonto 1 Sundhed og hovedkonto 2 Social og specialundervisning. Renteudgifter og -indtægter vedrørende investeringer i en moderne sygehusstruktur registreres på projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. De projektspecifikke grupperinger anvendes på funktion 5.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. og 5.55.78 Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer. Aktiver og passiver Der er autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver) på hovedkonto 6 Balance. Det samme gælder dranst 9 (passiver), hvor der ligeledes findes autoriserede grupperinger på hovedkonto
111. Investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018 forudsættes finansieret med tilskud fra kvalitetsfonden, regional egenfinansiering og låneadgang. Disse midler registreres i 2010 på en særskilt konto i et pengeinstitut, mens de fra 2011 deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut. Midlerne frigives i takt med at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. Økonomi- og Indenrigsministeriet autoriserer i forbindelse med tilsagn til det pågældende projekt en gruppering til hensættelser og en gruppering til frigivelsen. Der anvendes projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, på følgende funktioner: 6.32.27, 6.51.53 og 6.55.
112. 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det
113. ciffer - og art - det 16 ciffer. Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.5 Overførte omkostninger 0.6 Øvrige beregnede omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m. v 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige 8 Finansindtægter 8.1 Finansindtægter 8.5 Tilskud fra kommuner 8.6 Statstilskud 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter Formål og anvendelse Med artsinddelingen sker der en specifikation af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer. En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som regionernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer. Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den regionale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v. Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte regions budget og regnskab. Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte regions ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet. Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og 4.9 - og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.
114. Endelig benyttes de autoriserede arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af beregnede omkostninger som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. Regler for kontering på arterne I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter. Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.
115. Af hensyn til budgetteringen vedrørende den statslige momsrefusionsordning vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at regionen budgetterer de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.
116. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet. I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter. I det omfang, der i regionernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af regionens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser. De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af regionerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter. Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er obligatorisk i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-
117. Herudover er det frivilligt for den enkelte region, jf. nærmere nedenfor. Ønsker regionen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter. HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER Indførelsen af omkostningsprincipper i budget og regnskab indebærer, at der skal sondres mellem udgifter og omkostninger. Udgifter registreres enten på betalings- eller leveringstidspunktet, mens omkostninger registreres i takt med ressourceanvendelsen. Hovedart 0 benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i budget- og regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart
118. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger. Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne 0.1-0.7, mens beregnede indtægter registreres under art 0.
119. Posteringer under art 0.1-0.7 og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Medtages hovedart 0 i budgettet eller regnskabet, fås et omkostningsbudget/-regnskab på hovedkonto 1-
120. Undlades hovedart 0, fås et budget/regnskab baseret på udgiftsbaserede principper. Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivning 0.2 Lagerforskydning 0.3 Pensionshensættelser vedrørende tjeneste 0.4 Forrentning 0.5 Overførte omkostninger 0.6 Øvrige beregnede omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. I det omkostningsbaserede system skal status derimod påvirkes ved tilgang/afgang af alle aktiver. Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over 100.000 kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Dette svarer til de aktiver, som regionen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap.
121. Optagelsen af anskaffelsesudgiften sker ved, at denne »omkonteres« til de relevante statuskonti via hovedkonto 6 og anvendelse af art 0.
122. Ved »omkonteringen« til balancen anvendes samme dranst-værdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften. Der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto
123. Eksempel: Eksemplet viser »omkonteringen« af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en tilbygning til en institution. Investering x-institution 2.01.3.sted. 10.26 Kassen 601.5.zzzz.zz.zz 1) Købesum 2.000 2.000 Investering x-institution 2.01.3.sted. 10.00 Grunde og bygninger 681.5.xxxx. 03.00 2) »Omkontering« til status via art 0 2.000 2.000 0.1 Afskrivninger Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger registreres under art 0.1 Afskrivninger. Anvendelsen af art 0.1 Afskrivninger er obligatorisk. Afskrivninger registreres på stedniveau, hvor dette er autoriseret i kontoplanen. På øvrige områder registreres afskrivninger på funktionsniveau. 0.2 Lagerforskydninger I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. 0.3 Pensionshensættelser vedrørende tjenestemænd Art 0.3 anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i regionens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Omkostningsregistreringen skal ske årligt på samme niveau som afskrivninger, jf. ovenfor under art 0.
124. Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart
125. 0.4 Forrentning I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning kan der derfor være behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning kan f.eks. beregnes i forbindelse med interne lån, der ydes til investeringer. Der anvendes ikke intern forrentning i forhold til social- og specialundervisningsområdet, da der i stedet er krav om forrentning med markedsrenten af det likviditetsmæssige mellemværende i forhold til regionen. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. 0.5 Overførte omkostninger Der kan forekomme beregnede omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med regional levering af tilbud til voksne handicappede, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.5 Overførte omkostninger. 0.
126. Øvrige beregnede omkostninger Art 0.6 anvendes til at registrere omkostninger, der ikke kan registreres ved anvendelse af art 0.1-0.
127. 0.7 Feriepenge Art 0.7 anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge. 0.8 Beregnede og overførte indtægter Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på regionens regnskaber. 0.9 Modregningskonto Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art 0.1-0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art 0.1-0.
128. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på regionens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Modregningskontoen føres på hovedkonto
129. HOVEDART 1 LØNNINGER På hovedart 1 Lønninger registreres regionens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art. Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er regionalt ansatte eller medlemmer af regionsrådet. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er regionalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i regionen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Regionrådsmedlemmer betragtes i denne forbindelse som regionalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til regionrådsmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Pensionsforsikringspræmier skal registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler. Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende regionalt ansatte skal krediteres som udgift under hovedart 1 Lønninger. Det bemærkes, at lønudgiften til personer i regionale fleksjob og skånejob registreres på art 1 under de regionale institutioner, hvor de er ansat. På de samme funktioner krediteres endvidere løntilskuddet på art
130. Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres: 1 1 Lønninger Arbejdsgivernes elevrefusion (AER) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden ATP Beklædningsgodtgørelse (skattepligt) Direkte udbetalt løn Døgnplejeløn Feriegodtgørelse Fond til uddannelse af tillidsmænd Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over
131. uge Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes garantifond Mødediæter, honorarer og vederlag til medlemmer af regionsrådet (skattepligtige) Overtidsgodtgørelse Pensionsforsikringspræmier Løntilskud til personer i fleks- og skånejob Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige. HOVEDART 2 VAREKØB Under hovedart 2 Varekøb registreres regionens udgifter til momsbelagte varekøb samt udgifter til køb af jord og nye bygninger. Endvidere registreres udgifter til køb af bygninger, der ikke er nye og momsbelagte. Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 5 arter: 2.2 Fødevare 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres: 2.2 Fødevare Brød Dybfrostvare Kaffe, te og kakao Kartofler, grønsager og frugt Kolonialvare Konservesvare Kød, fjerkræ og fisk Mejeriprodukter Øl, vand og andre drikkevare 2.3 Brændsel og drivmidler Benzin Dieselolie Elektricitet Fast Brændsel (kul, koks) Flydende brændsel (olie) Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg Gas Petroleum 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl.moms) Køb af nye bygninger med tilhørende jord Køb af byggegrunde 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) Køb af bygninger med tilhørende jordarealer, der ikke er afgiftspligtige 2.7 Anskaffelser Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.: Maskiner Motorkøretøjer og andet kørende materiel Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg, Køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign. 2.9 Øvrige varekøb Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tand-plejeartikler og transfusionsmateriale Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler og desinfektionsmidler Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V. På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede. Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen. Ydelser og præstationer, der leveres af regionens egne institutioner eller afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9 Interne udgifter og indtægter nedenfor. De enkelte aktivitetsområders faktiske andele af regionens almindelige administrationsudgifter på hovedkonto 4 registreres ligeledes ved brug af hovedart
132. Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten, kommuner eller andre regioner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså afregner leverancer incl. moms, registreres på de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6-4.
133. Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, kommuner eller andre regioner registreres på art 4.6-4.
134. Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1 Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart
135. På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande). På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser. Betalinger mellem regioner registreres under art 4.8 (henholdsvis 7.8). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 4.7 (henholdsvis 7.7). Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres: Tjenesteydelser er i artsinddelingen opdelt på 6 arter 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. kontingenter til regionale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til regionrådsmedlemmer, porto, visse aviser og blade Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter, vægtafgift, bygningsforsikringer, brandforsikringer og grundejerforsikringer Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand, betaling til private sygehuse, betaling for forskellige undersøgelser Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt ikke-momsbelagte udgifter til bustransport Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende. Betaling vedr. humandiagnostiske analyser. 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelse Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af regionens eget personale 4.6 Betalinger til staten 4.7 og 4.8 Betalinger til kommuner henholdsvis regioner Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre regioner Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre regioner Undersøgelser 4.9 Øvrige tjenesteydelser Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og it-udgifter samt vederlag til sagkyndige m.v. Fragt Revision og telefon m.v. Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering Udgifter til vand HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart
136. Direkte udbetalte pensioner skal registreres på funktion 4.40.
137. Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansattes pensio forsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registreres under hovedart 1) Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og regioner eller mellem to regioner (be talende region: debet, modtagende region: kredit) Pensionsudbetalinger, der tilfalder regionen (kredit) Ventepenge og rådighedsløn 5.2 Overførsler til personer Erstatninger Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v. Udgifter til sygesikring 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Tilskud til foreninger og institutioner Tilskud til personaleklubber Tilskud til trafikselskaber HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER På hovedart 6 Finansudgifter, registreres de udgifter, som føres på hovedkonto
138. Uden for denne hovedkonto anvendes hovedart 6 kun i forbindelse med forrentning af regionens likviditetsmæssige udlæg vedrørende social- og specialundervisningsområdet. Under hovedart 6 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 6 kan anføres: 6 Finansudgifter Kurstab Renteudgifter HOVEDART 7 INDTÆGTER På hovedart 7 Indtægter registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, kommuner, andre regioner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for kommuners benyttelse af institutioner i regionen. Under hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende regionen. Det bemærkes, at statsrefusioner, grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne samt bloktilskud fra staten registreres under hovedart 8 Finansindtægter. Indtægter er i artsinddelingen opdelt på 6 arter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter Betaling mellem regioner registreres under art 7.8 (henholdsvis 4.8). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 7.7 (henholdsvis 4.7). Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 7 kan anføres: 7.1 Egne huslejeindtægter Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme regionen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger mv.) regionen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen. På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag mv. vedrørende egne ejendomme såvel til beboelse som andre formål. Herved er anvendt det kriterium, som ligger bag tilbagebetalingsordningen i momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.
139. Er der tale om en sammensat ydelse - altså en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme indeholder andre elementer - må der ske en opdeling på art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers registreres indtægten på art 7.
140. For boliger i regionens egne ejendomme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbetaling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.
141. Huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.
142. Beboeres betaling for husleje på institutioner for ældre og voksne handicappede skal registreres på art 7.
143. Det understreges, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme fra staten, kommuner eller andre regioner skal registreres på art 7.1 (eller art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på arterne 7.6-7.
144. 7.2 Salg af produkter og ydelser Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser Arbejder udført for private Beboeres betaling for husleje og servicepakke på institutioner for ældre og voksne handicappede Benyttelse af beskyttede boliger Forældrebetaling til daginstitutioner m.v. Kantinesalg til patienter, besøgende og personale Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter Salg af apparatur og instrumenter m.v. Salg af bøger m.v. Salg af inventar Salg af kostportioner og madaffald Salg af maskiner og transportmidler Salg af tekniske anlæg og installationer Salg af varer Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber 7.6 Betalinger fra staten Ambulante undersøgelser og behandlinger Indlagte militærpatienter Udførte tjenesteydelser 7.7 og 7.8 Betalinger fra kommuner henholdsvis regioner Tilbud på social- og specialundervisningsområdet Ambulante undersøgelser og behandlinger Patienter til specialbehandling 7.9 Øvrige indtægter Afgifter og gebyrer Erstatning fra forsikringsselskaber Lejebetaling for grunde og arealer Lejebetaling for inventar Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme regionen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.) regionen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed Salg af jord og bygninger HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER På hovedart 8 Finansindtægter registreres de indtægter, som føres på hovedkonto
145. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 8 i forbindelse med statsrefusioner samt ved statslige tilskud på hovedkonto 1-
146. Hovedart 8 er opdelt på 3 arter: 8.1 Finansindtægter 8.5 Tilskud fra kommuner 8.6 Statstilskud Ved tilbagebetalinger/efterreguleringer af tilskud fra kommuner og statstilskud benyttes debetpostering på henholdsvis art 8.5 og art 8.
147. Som eksempler på kontering under hovedart 8 kan anføres: 8.1 Finansindtægter Kursgevinster Renteindtægter Tilskud fra EU 8.5 Tilskud fra kommuner Grundbidrag Udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag på sundhedsområdet 8.6 Statstilskud Generelle tilskud Statsrefusioner Tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud Aktivitetsbestemte tilskud fra staten på sundhedsområdet Det bemærkes, at betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, fortsat skal registreres på art 7.6 Betalinger fra staten. HOVEDART 9 INTERNE UDGIFTER OG INDTÆGTER Registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med interne afregninger mellem forskellige funktioner og omkostningssteder i regionen kan foretages på 2 måder i budget- og regnskabssystemet. Enten ved hjælp af plus-/minusposteringer eller ved anvendelse af de interne arter på hovedart
148. Den enkelte region træffer selv afgørelse om, hvilken registreringsform, den ønsker at anvende. Uanset registreringsform bør de interne afregninger så vidt muligt afspejle konstaterbare overførsler. Ved plus/minus-posteringer registreres afregningen positivt på »køberinstitutionen« og negativt på »sælgerinstitutionen«. For at artsinddelingen fortsat kan udvise den korrekte fordeling af udgifter og indtægter på de enkelte arter, skal plus/minus-posteringer ske på samme art. Momsrefusion hjemtages ved registrering på »køberinstitutionen«. Det skal endvidere understreges, at der som udgangspunkt skal ske registrering på de eksterne arter ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Vælger regionen at registrere interne afregninger under hovedart 9, skal dette ske ved anvendelse af de herunder autoriserede arter. For at undgå en kunstig forøgelse af regionens udgifter og indtægter i forbindelse med overførslerne betragtes hovedart 9 altid som en udgiftsart. Dette indebærer, at interne indtægter (art 9.7) på såvel budgettet som regnskabet skal registreres som negative udgifter. Interne udgifter og indtægter er i artsinddelingen opdelt på 4 arter: 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter I forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3, er det obligatorisk at anvende hovedart 9 til registrering af de interne overførsler. I denne situation må der ikke anvendes plus/minus-posteringer. 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive moms i de regionale budgetter og regnskaber. Fra denne hovedregel findes enkelte specifikke undtagelser, som er nærmere omtalt i afsnit 2.6.2 Købsmoms. Der sondres i det regionale budget- og regnskabssystem mellem to former for moms – Registreret moms, dvs. moms der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed i regionen – Købsmoms, dvs. moms der indgår i den regionale momsrefusionsordning Konteringsreglerne er forskellige for de to former for moms. Reglerne er gennemgået i de følgende afsnit. 2.6.1 REGISTRERET MOMS Registreret moms bruges her som betegnelse for den afregning af moms med SKAT, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i regionerne. Det lovmæssige grundlag for denne afregning findes i lovbekendtgørelse nr. 906 af
149. oktober 2005 om merværdiafgiftsloven. Reglerne omfatter de regionale institutioners afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre regioner Såvel beløbene for indgående og udgående moms som afregningen af moms med SKAT skal i de regionale budgetter og regnskaber registreres på funktion 6.52.59 Mellemregningskonto. Der oprettes en konto for hver enkelt momsregistrering. Kontoen skal være specificeret således: xx Indgående moms xx Udgående moms xx Afregning af moms Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering. Ved køb af goder, der både benyttes i forbindelse med momsregistreret virksomhed og til andre formål, foretages en fordeling af momsbeløbet ved købet. Den del, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, registreres som indgående moms i virksomhedens momsregnskab. Den anden del af momsbeløbet anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.
150. Reglerne for fordeling af momsbeløb findes i Skatteministeriets lovbekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven). 2.6.2 KØBSMOMS Købsmoms anvendes her som betegnelse for den moms, som regionerne betaler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i regionerne. I henhold til lov nr. 497 af
151. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om momsfondet får regionerne som hovedregel købsmoms refunderet gennem en refusionsordning. Formålet med denne refusionsordning er at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og regionernes fremstilling af ydelser til eget brug. Refusionen af købsmoms betyder nemlig, at den enkelte region i valget mellem at udføre opgaver i eget regi eller ved fremmede tjenesteydelser kan se bort fra købsmomsen. Nedenfor er nærmere redegjort for konteringsreglerne i forbindelse med købsmoms. Der skal herudover henvises til bestemmelserne i ovennævnte lov nr. 497 af
152. juni 2006 samt i Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse om den kommunale og regionale momsrefusionsordning. Kontering af købsmoms Købsmoms og refusion heraf registreres i de regionale budgetter og regnskaber på funktion 5.80.95 Refusion af købsmoms. Under funktionen er autoriseret to grupperinger: 002 Refusion af købsmoms 003 Udgifter til købsmoms Registreringen på grupperingerne skal i alle tilfælde ske ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter. Refusion af købsmoms samt refusion af tilskud i medfør af momsrefusionsordningens positivliste budgetteres og regnskabsføres på gruppering
153. Da hovedart 6 Finansudgifter anvendes ved registreringen, skal denne ske i form af en negativ udgiftspostering. Udgifter til købsmoms og indirekte udgifter til købsmoms, jf. momsrefusionsordningens positivliste, budgetteres og regnskabsføres på gruppering
154. Endvidere budgetteres og regnskabsføres på gruppering 003 tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg, inden for 5 år samt tilbagebetaling af 17 ½ % af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner og EU m.v. Reglerne er omtalt nedenfor i afsnittet vedrørende ”Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen”. Refusion af købsmoms De momsbeløb, der refunderes gennem refusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 1-4, bortset fra registreret moms, jf. afsnit 2.6.
155. Fra denne hovedregel er der følgende specifikke undtagelser: Momsudgifter vedrørende drifts- og anlægsudgifter på funktion 3.10.01 Tilskud til trafikselskaber og funktion 2.10.30 Almene ældreboliger. – Momsudgifter vedrørende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på hovedkonto 2, såfremt institutionen har lejet sig ind eller vil leje sig ind i lokaler, der ejes eller opføres af andre end institutionen, eller hvis der ikke er indgået overenskomst med regionen inden anlægsarbejdets igangsætning – Momsudgifter vedrørende tilsvarende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på funktion 1.10.01 Sygehuse og 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning, i det omfang disse efter konteringsreglerne skal optages i regionernes budgetter og regnskaber De nævnte momsudgifter kan ikke anmeldes til refusion. Som følge heraf skal der i disse tilfælde som undtagelser fra hovedreglen ske registrering af udgifterne inklusive moms i regionernes budgetter og regnskaber. De momsbærende arter Administrationen af momsrefusionsordningen er tilrettelagt således, at regionerne månedligt indberetter afholdte udgifter til købsmoms til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på refusion. For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de udgifter til købsmoms, som indgår i refusionsordningen, er artsinddelingen opbygget således, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med købsmoms. Det drejer sig om: Art 2.2 Fødevarer Art 2.3 Brændsel og drivmidler Art 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) Art 2.7 Anskaffelser Art 2.9 Øvrige varekøb Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Denne opdeling af arterne indebærer, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser. Tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal derimod konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er altså, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Hvorvidt art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med registreringen af godtgørelser (telefongodtgørelse, hotelgodtgørelse osv.), beror på, om godtgørelsen ydes efter regning, hvor der i beløbet indgår momsudgifter. På art 4.0 skal endvidere konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempler herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande. Som omtalt i afsnit 2.5 er det frivilligt for regionerne, om de vil anvende arterne under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter ved registreringen af interne afregninger, bortset fra ved overførsel af andele af udgifter til fælles formål fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-
156. Af hensyn til administrationen af momsrefusionsordningen er det imidlertid nødvendigt, at regionerne som udgangspunkt foretager registrering på de eksterne arter i forbindelse med afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Det skyldes, at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun registreres med anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, krediteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Administrationen af momsrefusionsordningen indebærer endvidere, at køb af varer eller tjenesteydelser hos staten eller andre regioner, der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede og altså afregner deres leverancer inklusive moms, skal konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og ikke på art 4.6, 4.7 eller 4.
157. En region kan dog godt, når den køber varer og tjenesteydelser i udlandet til levering i Danmark, anmelde importmoms og erhvervelsesmoms, der er afregnet hos SKAT, til refusion i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Momsafløftningen sker her på samme måde, som hvis købet var foretaget i Danmark (dvs. gennem kontering på de momsbærende arter). Positivlisten Ud over udgifter på de momsbærende arter kan regionerne anmelde en procentdel af visse betalinger og tilskud til refusion under refusionsordningen. Baggrunden for dette er, at en række regioner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Såfremt den del af disse betalinger eller tilskud, der dækker momsudgifter, ikke kunne anmeldes til refusion, ville det modvirke den tilsigtede konkurrenceneutralitet og begunstige udførelse af opgaver i regionalt regi. De tilskud m.v., der kan anmeldes til refusion, beregnes som en procent af de bogførte udgifter på bestemte funktioner og arter. Reglerne herom er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse om den kommunale og regionale momsrefusionsordning, og listen over betalinger og tilskud, der kan anmeldes til refusion – den såkaldte positivliste – er optaget som bilag til dette afsnit (udarbejdes i efteråret 2006). Den del af de tilskud, som kan anmeldes til refusion, bogføres ikke på hovedkonto 1-4, men på funktion 5.80.
158. Refusion af købsmoms. Fællesregional virksomhed Af hensyn til refusionsordningen gælder for fællesregional virksomhed, som i én af fællesskabets regioner regnskabsføres med fuld artsspecifikation på hovedkonto 1-4, at de andre regioner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.
159. Momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende region, der herefter fremsender regninger eksklusive moms til de øvrige regioner i fællesskabet. Dette gælder dog ikke, hvis den regnskabsførende region er momsregistreret på det pågældende område. I dette tilfælde skal der afregnes inklusive moms, jf. bemærkningerne ovenfor om anvendelse af en ekstern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer inklusive moms. Fællesregionale virksomheder, der af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan - såfremt der foreligger godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - anmelde købsmoms til refusion gennem fællesskabets regioner, idet dog virksomhed, som kan henføres til funktionerne, 1.10.01 Sygehuse, er undtaget fra godkendelse. Er der ikke tale om et tilskud eller overførsler, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms refunderes på følgende måde. Regionernes betalinger til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der konteres på art 4.
160. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte, udgifter. Er der tale om en aconto-afregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9, henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter. Ved egentlige køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selvstændigt regnskabsførende, konteres der på en af de sædvanlige udgiftsarter. Særligt om selvejende/private institutioner På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter regionens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms. Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter tillægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms. Institutionens budget optages i regionens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til regionen skal udgifterne registreres på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskilles og henføres til funktion 5.80.
161. Optagelse af anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), med hvem der er indgået driftsoverenskomst før anlægsarbejdernes påbegyndelse, indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne, jf. også ovenfor. Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen For indtægtsdækket driftsvirksomhed skal købsmoms, der dækkes af huslejeindtægter, undtages fra refusion. Det sker ved, at 7,5 pct. af de bogførte egne huslejeindtægter på art 7.1 fragår ved den månedlige saldoopgørelse af købsmomsen til refusion. Huslejeindtægter registreret på art 7.
162. For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning. Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstemningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter. Konteringsreglerne er derfor udformet således, at art 7.1 forbeholdes huslejeindtægter, der ikke stammer fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder aconto-bidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.
163. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.2 eller art 7.
164. Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige saldoopgørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet af beløb til momsrefusion, skal registreres på funktion 5.80.95, gruppering
165. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske på relevant funktion, hvor indtægten, der har forårsaget tilbagebetalingen, konteres. For anlægsudgifter gælder, at refunderet købsmoms skal tilbagebetales til momsrefusionsordningen, hvis anlægget sælges inden for en periode af 5 år. Denne tilbagebetalingsregel administreres som udgangspunkt således, at tilbagebetalingen opgøres løbende i forbindelse med salget af anlægget. Ved salg af samlede anlæg er det tilstrækkeligt at opgøre tilbagebetalingen ved regionsrådets godkendelse af anlægsregnskabet. Ved etapevis salg af et anlæg, f.eks. byggegrunde, skal tilbagebetalingen ske løbende eller mindst én gang årligt, således at refunderet købsmoms tilbagebetales for de dele af anlægget, der er etableret i en periode på op til 5 år før salget Refusionen af købsmoms, som skal tilbagebetales, opgøres på grundlag af anlægsregnskabets udgifter på de momsbærende arter. Der tilbagebetales en andel af refusionen svarende til salgsindtægternes andel af de samlede udgifter i regnskabet inkl. moms. Tilbagebetalingen kan dog højst svare til den refusion, der er udbetalt. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet som en minuspost under gruppering
166. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske på relevant funktion, hvor salgsindtægten, der har forårsaget tilbagebetalingen, konteres. Ved udbetaling af erstatninger for skader eller lignende skal købsmoms refunderet i forbindelse med udbedring af den pågældende skade ikke tilbagebetales. Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af tilskud til regionen fra fonde, private foreninger, institutioner mv. er ikke omfattet af refusion. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af refusionsordningens tilbagebetalingsregel. Denne regel administreres ved, at et beløb svarende til 17,5 pct. af de nævnte typer af tilskud tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Det gælder dog som en undtagelse, at forskningstilskud registreret på funktion 1.10.01 Sygehuse ikke er omfattet af tilbagebetalingsreglen. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet som en minuspost under gruppering 003 med modpost på relevant funktion, hvor tilskuddet, der har forårsaget tilbagebetalingen, konteres. Eksempel: Eksemplet viser kontering af udgifter og købsmoms samt refusion heraf i forbindelse med sundhedsområdet Konto for sygehuse (på funktion 1.10.01) Kassekonto (på funktion 6.10.01) Konto for købsmoms (på funktion 5.80.95, gruppe 003) Konto for refusion af købsmoms (på funktion 5.80.95, (gruppe 002) 600 1) 600 1) 300 2) 150 1) 500 3) 300 2) 300 4) 75 2) 500 3) 125 3) 300 4) 75 4) 425 5) 425 6) 425 6) Noter til kontoskitserne: 1) Udgifter til øvrige varekøb - art 2.9 2) Udgifter til anskaffelser - art 2.7 3) Udgifter til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5 4) Udgifter til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9 5) Udgifter til købsmoms 6) Refusion af købsmoms - opføres som »negativ udgift« på funktion 5.80.95, gruppering 002 BILAG Positivliste for regioner gældende fra og med regnskab 2015 Artkonto Funktion Moms- og løn­sums­an­dels­pro­cent (Drift: DR1) (Anlæg: DR3) Regioner 4.0 1) 1.10.01 Sygehuse 39* - 4.7 og 4.8 7) 1.10.01 Sygehuse 21* - 4.0 8) 1.10.01 Sygehuse 61* - 4.0 8) 1.20.10 Almen lægehjælp 61* - 4.0 8) 1.20.11 Speciallægehjælp 61* - 5.2 1.20.25 Høreapparater 75 - 4.0 1) 2.10.01 Sociale tilbud, special­under­vis­ning og råd­givning 25 - 5.9 3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter 40 85 * Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent. 1) Gælder alene ikke-momsbelagte tjenesteydelser fra private leverandører og selvejende institutioner mv. uden driftsoverenskomst, der er et alternativ til kommunale eller regionale tilbud og som derfor registreres med ejerforholdskode 4 private. 2) Gælder alene for registreringer på gruppering 009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp. 3) Gælder alene for registreringer på gruppering 004 Hjemmesygepleje, ejerforholdskode 4 private. 4) Gælder kun for registreringer på gruppering 012 og 013 5) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. til ældre og til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, ejerforholdskode 4 private. 6) Gælder ikke for motorkøretøjer. 7) Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter). 8) Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut. Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter: For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med * markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter. Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (4,12/104,12))/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 4,12 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent. Fx er lønsumsandelsprocenten for sygehuse 70 pct., hvilket giver en moms- og lønsumsandelsprocent på 14 (70*(4,12/104,12)/(25/125)=13,8). Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55% x 25/125=110 kr. Der registreres i eksemplet følgende i det kommunale budget- og regnskabssystem: – Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. - 110 kr. = 890 kr. registreres på funktion 0.32.31 stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.
167. – Den beregnede momsudgift, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering
168. – Momsrefusionen, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering
169. Regneeksempel for beløbet til refusion for regioner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 39% x 25/125=78 kr. Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner: – Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 78 kr. = 922 kr. registreres på funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.
170. – Den beregnede momsudgift, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering
171. – Momsrefusionen, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering
172. 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 1 Sundhed 3.1 – 1 2 Social og specialundervisning 3.2 – 1 3 Regional udvikling 3.3 – 1 4 Fælles formål og administration 3.4 – 1 5 Renter m.v. 3.5 – 1 6 Balance 3.6 - 1 ‍ 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 1.10.01 Sygehuse 1 Drift 120 Medicin 130 Implantater 140 Øvrige lægelige artikler 150 Kliniske analyser 210 Patientforsikringer 220 Patientskadeerstatning, sygehuse 230 Patientskadeerstatning, praksis og privat sygehus 3 Anlæg 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) SYGESIKRING M.V. 1.20.10 Almen lægehjælp 1.20.11 Speciallægehjælp 1.20.12 Medicin 1.20.13 Tandlægebehandling 1.20.14 Fysiurgisk behandling 1.20.15 Kiropraktor 1.20.16 Briller 1.20.17 Rejsesygeforsikring 1.20.18 Fodterapeuter 1.20.19 Psykologbehandling 1.20.20 Øvrige sygesikringsudgifter 1.20.21 Ernæringspræparater 1.20.22 Profylaktiske svangerundersøgelser 1.20.23 Lægeundersøgelser af børn 1.20.24 Vaccinationer 1.20.25 Høreapparater 1.20.30 specialiserede tandplejetilbud DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER 1.60.40 Central administration af sundhedsområdet 1.60.41 Øvrige udgifter og indtægter 1.60.42 Generelle reserver ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION 1.70.50 Fælles formål og administrationsudgifter vedr. sundhed ANDEL AF RENTER M.V. 1.80.60 Renter m.v. FINANSIERING 1.90.90 Bloktilskud fra staten 1.90.92 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag 7 Finansiering 833 Stationær somatik 834 Ambulant somatik 835 Stationær psykiatri 836 Ambulant psykiatri 837 Praksissektoren (Sygesikring) 838 Genoptræning under indlæggelse 1.90.93 Aktivitetsbestemte tilskud fra staten 1.90.94 Tilskud fra bløderudligningsordningen 2 Social og specialundervisning SOCIALE TILBUD OG SPECIALUNDERVISNING 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning 2.10.30 Almene ældreboliger 1 Drift 501 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger 502 Lejetab 503 Lejeindtægter DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER 2.60.40 Central administration af det sociale område 2.60.50 Øvrige omkostninger og indtægter ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION 2.70.60 Fælles formål og administrationsomkostninger vedr. sociale tilbud og specialundervisning ANDEL AF RENTER M.V. 2.80.70 Renter m.v. SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OPGAVER 2.85.80 Særlige administrative opgaver FINANSIERING 2.90.90 Objektive finansieringsbidrag 7 Finansiering 831 Objektiv finansiering – socialområdet 832 Objektiv finansiering – specialundervisningsområdet 2.90.91 Bloktilskud fra staten 3 Regional udvikling KOLLEKTIV TRAFIK 3.10.01 Tilskud til trafikselskaber 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber vedrørende ydelser udført af private leverandører KULTUREL VIRKSOMHED 3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter 1 Drift 001 Projekttilsagn ERHVERVSUDVIKLING 3.30.20 Vækstfora 1 Drift 001 Projekttilsagn 3.30.21 Turisme 1 Drift 001 Projekttilsagn 3.30.22 Innovation og ny teknologi 1 Drift 001 Projekttilsagn 3.30.23 Erhvervsservice og iværksætteri 1 Drift 001 Projekttilsagn 3.30.24 Udvikling af menneskelige ressourcer 1 Drift 001 Projekttilsagn 3.30.25 Udvikling af yder- og landdistriktsområder 1 Drift 001 Projekttilsagn UDDANNELSE 3.40.30 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet 1 Drift 001 Projekttilsagn MILJØ 3.50.40 Jordforurening 3.50.41 Råstoffer DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER 3.60.50 Øvrige omkostninger og indtægter 3.60.51 Central administration af regional udvikling. ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION 3.70.63 Fællesomkostninger og administrationsomkostninger vedr. regionale udviklingsopgaver ANDEL AF RENTER M.V. 3.80.70 Renter FINANSIERING 3.90.90 Bloktilskud fra staten 3.90.91 Kommunale udviklingsbidrag 4 Fælles formål og administration POLITISK ORGANISATION 4.10.01 Fælles formål 4.10.02 Regionsrådsmedlemmer 1 Drift 040 Vederlag mv. til politikere 4.10.04 ADMINISTRATIV ORGANISATION 4.20.12 Sekretariat og forvaltninger LØNPULJER m.v. 4.30.21 Løn- og barselspuljer TJENESTEMANDSPENSIONER 4.40.31 Tjenestemandspensioner 1 Drift 050 Udbetaling af pension til tjenestemænd fratrådt før 1.1.2007 2 Statsrefusion 050 Refusion af pensionsudbetalinger vedr. tjenestemænd fratrådt før 1.1.2007 DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER 4.60.51 Øvrige omkostninger og indtægter 4.60.52 Interne forsikringspuljer OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1-3 4.70.99 Overførsel - Fælles formål og administration Renter m.v. RENTER AF LIKVIDE AKTIVER 5.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v 5.10.07 Investerings- og placeringsforeninger 5.10.08 Realkreditobligationer 5.10.09 Kommunekreditobligationer 5.10.10 Statsobligationer m.v.5.10.11 Udenlandske obligationer RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT 5.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 5.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 1-4 5.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverens Komst 5.28.19 Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER 5.32.20 Pantebreve 5.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 5.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 5.32.23 Udlån til beboerindskud 5.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 5.32.26 Ikke-likvide obligationer 5.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. 4 Renter 930 Kvalitetsfondsinvesteringer 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE HOVEDKONTO 2 5.35.31 Renter af udlæg vedr. hovedkonto 2 RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER 5.50.50 Kassekreditter og byggelån RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN 5.51.52 Anden gæld RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT 5.52.54 Kommuner og andre regioner 5.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 5.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 5.52.59 Mellemregningskonto 5.52.61 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst RENTER AF LANGFRISTET GÆLD 5.55.63 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 5.55.64 Stat og hypotekbank 5.55.65 Kommuner og andre regioner 5.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 5.55.67 Andre forsikringsselskaber 5.55.68 Realkredit 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.70 Kommunkredit 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.71 Pengeinstitutter 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 4 Renter 001 Regionale ældreboliger 5.55.78 Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 4 Renter 930 Kvalitetsfondsinvesteringer 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) KURSTAB OG KURSGEVINSTER 5.75.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt REFUSION AF KØBSMOMS 5.80.95 Refusion af købsmoms 2 Statsrefusion 002 Refusion af købsmoms 003 Udgifter til købsmoms OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1 og 3 5.90.99 Overførsel – Renter m.v. Balance LIKVIDE AKTIVER 6.10.01 Kontante beholdninger 6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 6.10.07 Investerings- og placeringsforeninger 6.10.08 Realkreditobligationer 6.10.09 Kommunekreditsobligationer 6.10.10 Statsobligationer m.v. 6.10.11 Udenlandske obligationer TILGODEHAVENDER HOS STATEN 6.15.13 Tilgodehavender hos staten 8 Aktiver 001 Kontant tilgodehavende hos staten som følge af delingsaftalen KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT 6.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 6.28.15 Andre tilgodehavender 6.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår 6.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst 6.28.19 Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner 8 Aktiver 001 Kontant tilgodehavender hos kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER 6.32.20 Pantebreve 6.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 6.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v. 8 Aktiver 001 Grundkapitalindskud (Indskud i Landsbyggefonden) 002 Grundkapital til ældreboliger 6.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 8 Aktiver 001 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen 002 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen 003 Udlån til staten som følge af delingsaftalen 6.32.26 Ikke-likvide obligationer 6.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. 8 Aktiver 901 Hensættelser vedr. kvalitetsfonden 900 Renter af hensatte beløb 901 Hensættelser vedr. kvalitetsfonden 902 Overført til projektspecifik egenfinansiering 903 Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 904 Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 905 Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 907 Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) AKKUMULERET RESULTAT HOVEDKONTO 2 6.35.31 Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2 AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE 6.38.36 Kommuner og regioner m.v. 6.38.37 Staten AKTIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER 6.42.42 Legater 6.42.43 Deposita PASSIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER 6.45.46 Legater 6.45.47 Deposita PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE 6.48.48 Kommuner og regioner m.v. 6.48.49 Staten KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER 6.50.50 Kassekreditter og byggelån KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN 6.51.52 Gæld til staten 9 Passiver 001 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen 6.51.53 Periodeafgrænsning – kvalitetsfondsmidler 9 Passiver 903 Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT 6.52.54 Kommuner og andre regioner 9 Passiver 001 Kontant kompensation til kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant kompensation til andre regioner som følge af delingsaftalen 6.52.55 Feriepenge 6.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 6.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 6.52.59 Mellemregningskonto 6.52.61 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 6.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto LANGFRISTET GÆLD 6.55.63 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 6.55.64 Stat og hypotekbank 9 Passiver 001 Lån fra staten som følge af delingsaftalen 6.55.65 Kommuner og andre regioner 9 Passiver 001 Lån fra kommuner som følge af delingsaftalen 002 Lån fra andre regioner som følge af delingsaftalen 6.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 6.55.67 Andre forsikringsselskaber 6.55.68 Realkredit 6.55.70 Kommunekredit 6.55.71 Pengeinstitutter 6.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland 6.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 6.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 6.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 6.55.78 Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 9 Passiver 920 Afdrag 921 Lånoptagelse 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8002 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) 6.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 6.58.80 Grunde 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver 6.58.81 Bygninger 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver 6.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver 6.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver 6.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 6.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER 6.65.86 Varebeholdninger/-lagre 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG 6.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg 8 Aktiver 001 Sygehuse og sundhedsområdet – regionale 002 Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner 003 Sociale opgaver – regionale 004 Sociale opgaver – selvejende institutioner 005 Regionale udviklingsopgaver 006 Ikke fordelte aktiver PASSIVER HENSATTE FORPLIGTELSER 6.72.90 Hensatte forpligtelser 9 Passiver 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 002 Tilsagn vedrørende kulturel virksomhed 003 Tilsagn vedrørende erhvervsudvikling 004 Tilsagn vedrørende uddannelse EGENKAPITAL 6.75.94 Modpost for donationer 6.75.95 Reserve for opskrivninger 6.75.96 Akkumuleret resultat for sundhedsområdet 6.75.98 Akkumuleret resultat for det regionale udviklingsområde 6.75.99 Balancekonto 4 KONTERINGSREGLER Indhold Side Hovedkonto 1 Sundhed 4.1 - 1 Hovedkonto 2 Social og specialundervisning 4.2 - 1 Hovedkonto 3 Regional udvikling 4.3 - 1 Hovedkonto 4 Fælles formål og administration 4.4 - 1 Hovedkonto 5 Renter m.v. 4.5 - 1 Hovedkonto 6 Balance 4.6 - 1 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner m.v., samt udgifter og indtægter vedrørende sygesikring. Endvidere registreres udgifter og indtægter forbundet med administration af sundhedsområdet. I forbindelse med bevillingsafgivelsen anvendes på hovedkontoen omkostningsbaserede principper, mens der i regnskabet anvendes både udgifts- og omkostningsbaserede principper. SYGEHUSVÆSEN 1.10.01 Sygehuse På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionens sygehuse samt udgifter og indtægter vedrørende sygehusydelser, der leveres uden for regionens sygehuse, f.eks. hospiceophold og behandling i andre regioner eller i udlandet. Registrering på omkostningssted er autoriseret. Udgifter og indtægter på sygehusområdet registreres i regnskabet på omkostningssted i overensstemmelse med Sygehusvæsenets Organisationsregister, SOR, på lavest muligt relevant niveau. Det betyder, at de udgiftstyper, der kan registreres på et givent niveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, skal registreres på dette niveau, jf. afsnit 2.
173. I budgettet skal der registreres på sygehusniveau i overensstemmelse med SOR, hvilket vil sige en selvstændig organisatorisk enhed. Et sygehus kan udgøre en eller flere geografiske enheder afhængig af, hvordan sygehusvæsenet er organiseret. Den tværgående grupperingsstruktur er autoriseret på funktionen, ligesom den er det på de øvrige funktioner i kontoplanen for regionerne. Herudover er der på funktionen en række autoriserede grupperinger, som er specifikke for funktionen, f.eks. gruppering 120 Medicin. Registrering på de enkelte sygehuse Udgifter og indtægter vedrørende de enkelte sygehuse registreres på omkostningsstedsnumre i overensstemmelse med SOR på lavest mulige relevante niveau. Regionerne skal sikre, at det er muligt for de centrale myndigheder for hvert omkostningsstednummer at udlede oplysninger om den organisatoriske enheds adresse, afdelingsspeciale o.s.v. Betaling for ydelser, der udveksles mellem regionens egne sygehuse omposteres mellem omkostningsstederne for de pågældende sygehuse ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9 eller plus-/minusposteringer på samme art. Dog registreres ressourceanvendelsen ved ambulant behandling og undersøgelser, der er resultatet af henvisninger mellem regionens egne sygehuse, kun på det sygehus, hvor aktiviteten foregår. Indtægter fra andre regioner for indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser registreres ligeledes på de enkelte sygehuse, under anvendelse af art 7.
174. Der er på funktionen særskilt autoriseret omkostningssteder på dranst 3 til sygehusbyggerier, der finansieres via kvalitetsfondsmidlerne. Følgende omkostningssteder er autoriserede: 3 Anlæg 3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg 9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU 7699 Regionshospitalet Viborg, RHV 6599 Det nye Vest, DNV 1671 Odense Universitets hospital 1672 Sygehus Lillebælt, Kolding 1673 Sygehus Sønderjylland 1911 Det ny Rigshospitalet 1711 Nyt Hospital Herlev 1811 Nyt Hospital Hvidovre 1211 Nyt Hospital Bispebjerg 2211 Nyt Hospital Nordsjælland 5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans 8004 Køge Sygehus 8005 Psykiatri i Slagelse 8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse) Fælleskonto Fællesudgifter og -indtægter vedrørende sygehuse registreres på omkostningssted
175. På fælleskontoen registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på de enkelte sygehuse. Betalinger til andre regioner vedrørende indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser på somatiske sygehuse skal ligeledes registreres på det fælles omkostningssted og ved anvendelse af gruppering 810 Betalinger – andre regioner. Såfremt det enkelte sygehus disponerer over udgifter til andre regioner i forbindelse med indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser, kan dette registreres ved at underopdele fælleskontoen og lade det enkelte sygehus disponere over en del heraf. Registreringen må ikke ske på omkostningsstederne for de enkelte sygehuse. Betalinger til andre offentlige myndigheder registreres under ejerforholdskode 3 Andre offentlige myndigheder. Betaling for indlæggelse på private sygehuse og for indlæggelse på udenlandske sygehuse registreres under ejerforholdskode 4 Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser og ved anvendelse af gruppering 820 Betalinger – private sygehuse og institutioner. Selvejende og private sygehuse, hvormed regionen har driftsoverenskomst, optages i regionens budget og regnskab efter de regler om selvejende og private institutioner, der er anført i afsnit 2.
176. Det understreges, at der skal være tale om en egentlig driftsoverenskomst, dvs. at regionen skal have indflydelse på en lang række forhold omkring driften, jf. hvad der er gældende for selvejende og private institutioner med driftsoverenskomster på det sociale område. Benyttelsesaftaler alene berettiger således ikke til, at selvejende/private sygehuse optages i regionens budget eller regnskab. Optages et privat/selvejende sygehus i budgettet og regnskabet, gælder de almindelige regler om mellemregionale betalinger (anvendelse af art 4.8 henholdsvis 7.8) i tilfælde af, at andre regioner benytter pladser på det pågældende sygehus. Bestemmelserne vedrørende optagelse af selvejende og private sygehuse i regionens budget og regnskab gælder også institutioner med driftsoverenskomst, såfremt de henhører under et sygehus. Det er i denne henseende underordnet, om de modtager patienter til indlæggelse eller ambulant behandling. Hjælpefunktioner På funktionen registreres endvidere en række hjælpeaktiviteter, der løses på fælles grundlag inden for regionens sygehusvæsen, og som ikke direkte har med patientbehandling at gøre. Det drejer sig om aktiviteter, der ofte varetages af selvstændige organisatoriske enheder, f.eks. kursusafdelinger, centralvaskerier, centralkøkken, befordring af patienter. SYGESIKRING M.V. På denne hovedfunktion registreres de regionale udgifter og indtægter i medfør af lov om offentlig sygesikring. Der er autoriseret følgende udtømmende funktioner til registrering af de forskellige udgiftskategorier: 1.20.10 Almen lægehjælp 1.20.11 Speciallægehjælp 1.20.12 Medicin 1.20.13 Tandlægebehandling 1.20.14 Fysiurgisk behandling 1.20.15 Kiropraktor 1.20.16 Briller 1.20.17 Rejsesygeforsikring 1.20.18 Fodterapeuter 1.20.19 Psykologbehandling 1.20.20 Øvrige sygesikringsudgifter 1.20.21 Ernæringspræparater 1.20.22 Profylaktiske svangerundersøgelser 1.20.23 Lægeundersøgelser af børn 1.20.24 Vaccinationer 1.20.25 Høreapparater 1.20.30 Specialiserede tandplejetilbud Det bemærkes, at der på funktion 1.20.20 registreres alle øvrige udgifter, f.eks. tilskud til rideterapi, tilskud til optræning og behandling samt udgifter til tolkebistand i forbindelse med lægebehandling. I forbindelse med offentlig sygesikring anvendes som udgangspunkt art 5.
177. Art 5.2 anvendes således til registrering af udgifter til betaling af regninger, som kan specificeres på den enkelte patient, herunder udgifter til medicin og tilskud til briller. Herudover gælder for funktionerne de