BEK H#LOKDOK04 B B20150186605 BP001531 176380 Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning

udstyr i skibe m.v. 2015 2015-12-28 2015-12-29 2021-12-01 Historic 1866 Lovtidende A 2015-12-29 2021-11-30 32009L0013 31999L0063 B20150167403 2015-12-16 Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs A20180162929 2018-12-17 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs Nej Per Sønderstrup Steen Møller Nielsen Søfartsstyrelsen Erhvervs-

Vækstmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 2015017990 Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning

udstyr i skibe m.v. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA)

European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006

om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, L 124, side 30-50. I medfør af § 1, stk. 2

3, § 3, § 4

§ 5, stk.

1,

§ 32, stk.

8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014,

§ 1, stk.

2

3, § 3, § 4

§ 5, stk.

1,

§ 32, stk.

2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af

1. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse: §
2. Bekendtgørelsen gælder for passagerskibe i international fart uanset størrelse

for lastskibe med en længde på 15 meter

derover eller med et dimensionstal på 100

derover, uanset om de går i national eller international fart, samt fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m, medmindre andet er anført i de enkelte kapitler. Stk. 2. Lastskibe med en længde på 15 m

derover eller med dimensionstal på 100

derover, men med en længde der er mindre end 24 m, som opererer inden for 100 sømil fra nærmeste kyst, kan som alternativ til dette regelsæt anvende de i bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, om mindre fartøjers bygning

udstyr m.v., fastlagte bestemmelser. Stk. 3. De nærmere regler om skibenes bygning

udstyr m.v. er gengivet som bilag til denne forskrift,

bilagene består af følgende kapitler: B I Almindelige bestemmelser. B II-1 A Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Almindelige bestemmelser

konstruktion. B II-1 B Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Inddeling

stabilitet. B II-1 C Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Maskininstallationer. B II-1 D Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Elektriske anlæg. B II-1 E Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum. B II-1 N Konstruktion – bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg, Køleanlæg. B II-2 A Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Almindelige bestemmelser. B II-2 B Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Forebyggelse af brand

eksplosion. B II-2 C Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Forebyggelse af brandes opståen

spredning. B II-2 D Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Flugtveje. B II-2 E Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Operationelle krav. B II-2 F Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Alternative konstruktioner

arrangementer. B II-2 G Konstruktion – brandsikring, opdagelse

slukning af brand, Særlige krav B II-2 N

slukning af brand, CO2 brandslukningsanlæg. B II-2 N

slukning af brand, Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere. B II-3 Opholdsrum m.v. B II-4 A Arbejdsrum

arbejdssteders indretning

udstyr. B II-4 B Centralanlæg for svejsning med acetylen

oxygen. B II-4 C Installation

anvendelse af materiel til lysbuesvejsning

lignende processer. B II-5 Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af

1. B II-5 A(I-I) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
2. B II-5 A(I-II) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
3. B II-5 A(I-III) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
4. B II-5 A(I-IV) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
5. B II-5 A(II) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
6. B II-5 A(III) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af
7. B II-5 N Lastelinier. B III A Redningsmidler

– arrangementer. Generelt. B III B Redningsmidler

– arrangementer. Forskrifter for skibe

redningsmidler. B III C Alternativt design

alternative arrangementer. B IV Radiokommunikation GMDSS. B V Sejladsens betryggelse. B VI Transport af last. B VII Transport af farligt gods. B VIII Nukleare skibe. B IX Sikker skibsdrift. B X Højhastighedsfartøjer. B XI Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed. B XII Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe. B XIII Verifikation af overholdelse B XIV Søfarendes arbejds-

levevilkår B XV-XX Reserveret B XXI Forebyggelse af olieforurening fra skibe. B XXII Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk. B XXIII Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form. B XXIV Forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe. B XXV Forebyggelse af forurening med affald fra skibe. B XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe. B Tillæg 1 Regler, der træder i kraft den 1. marts 2016 B Tillæg 2 Regler, der træder i kraft den 1. juli 2016 § 2. Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1 (A-E), II-2

III-XII er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer

tilhørende protokoller, samt Europaparlamentets

Rådets direktiv 2003/25/EF. Stk.

1. Kapitel II-5 A er udformet på baggrund af den internationale konvention om lastelinier af
2. april 1966 (ILLC 66) med tilhørende protokol af 1988

anneks B til denne protokol. Kapitel II-5 N indeholder regler, som udfylder eller udbygger konventionen

protokollen af 1988, samt regler for skibe med en længde under 24 meter. Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v. samt kapitel XIV om søfarendes arbejds-

levevilkår, gennemfører den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold,

1. Stk.
2. Bestemmelserne i kapitel XIII gennemfører IMO's auditordning for medlemsstaterne. 2) For EU medlemslandene er principperne tillige fastlagt ved Europa-Parlamentets

Rådets direktiv 2009/21/EF af

1. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater med senere ændringer. Stk.
2. Kapitel XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV

XXVI indeholder en række bestemmelser, som gennemfører de dele af den internationale konvention om forebyggelse mod forurening fra skibe, MARPOL 73/78 med tilhørende protokol af 1997, som falder indenfor lov om sikkerhed til søs’ område. Disse bestemmelser er markeret med et ”S”. I de nævnte kapitler indgår tillige en oversættelse af den del af konventionen, som alene vedrører lov om beskyttelse af havmiljøet. Denne oversættelse er for de enkelte regler markeret med et ”M”. Disse bestemmelser er alene medtaget af informative grunde. De regler, som gennemfører disse dele af konventionen i dansk ret, udstedes af miljøministeren indenfor rammerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Enkelte af konventionens regler vedrører forhold, der ligger såvel indenfor lov om sikkerhed til søs som inden for lov om beskyttelse af havmiljøet. De bestemmelser i de nævnte kapitler, som indenfor lov om sikkerhed til søs’ område gennemfører regler i konventionen, er markeret med ”S/M”. Stk. 6. Danske regler, som udfylder eller udbygger konventionsbestemmelserne i SOLAS, ILLC 66

MARPOL samt danske regler, der særligt retter sig mod mindre lastskibe

fritidsfartøjer, er trykt i kursiv. § 3. Rederen skal sikre, at besætningen er bekendt med de dele af denne forskrift, som har betydning for de pågældendes varetagelse af deres arbejde om bord. Straf, foranstaltninger

ikrafttræden m.v. §

1. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk.
2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk.
3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. §
6. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk.
7. De i § 4, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
8. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 120, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.
9. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser

bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk.

1. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller den pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. §
2. Forskriften træder i kraft den
3. januar 2016, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. De konstruktionsmæssige krav, der er gengivet i bilaget Tillæg 1, træder i kraft den
3. marts
4. Stk.
5. De konstruktionsmæssige krav, der er gengivet i bilaget Tillæg 2, træder i kraft den
6. juli
7. Stk.
8. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse. Indledning Meddelelser fra Søfartsstyrelsen består af en kort bekendtgørelse

et antal bilag i form af kapitler. Bekendtgørelsen indeholder hjemmel, anvendelse, straf, ikrafttræden

en liste over, hvornår de enkelte kapitler senest er blevet revideret. Bilag

bilagsafsnit giver tilsammen en konsolideret version af Søfartsstyrelsens Meddelelser B, som reflekterer gældende regler på ikrafttrædelsesdatoen. Ved fremtidige ændringer i kapitlerne vil der blive udsendt en ny konsolideret version, som sættes i kraft ved udstedelse af en ny bekendtgørelse. Eksisterende skibe skal, hvor ikke andet er anført i de enkelte kapitler, kun opfylde de krav til konstruktion, der eksisterer på skibets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Efter bekendtgørelsen er der trykt en oversigt over kapitlernes datering fra den første udstedelse i 1991. Oversigten fra 1991 til 2008 refererer til tidligere udsendte kapitelhæfter. Fra 2009 er kapitlernes datering opgjort efter hovedafsnit i kapitlerne. Ændrede kapitler Kapitel II-1, Konstruktion - bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg Der fastlægges flere mulige metoder til kontrol

test af styremaskiner i forbindelse med skibenes prøvetur. Kapitel II-2, Konstruktion - brandsikring, opdagelse

slukning af brand Der indføres krav om, at nye tankskibe

kemikalieskibe på mellem 8000

20.000 tons dødvægt skal have inertgasanlæg om bord, hvis de sejler med produkter med et flammepunkt under 60 grader C. Tillige indføres nye krav, som fastlægger, at nye skibe, der er konstrueret til at transportere containere på eller over vejrdækket, skal udstyres med ekstra brandslukningsudstyr til bekæmpelse af brande. Endelig sker der en række præciseringer af krav til flugtveje

krav til ventilationssystemer. Kapitel II-5, Regler om fastsættelse af lastelinier, Der sker en række præciseringer af administrative bestemmelser henholdsvis forpligtigelser rettet mod flagstaten. Kapitel II-5 N, Lastelinier Der er tale om sproglige præciseringer. Kapitel III, Redningsmidler Kravet til beskyttelsesdragter præciseres. Kapitel XIII,Verifikation af overholdelse Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Kapitel XIV, Søfarendes arbejds-

levevilkår Der er tale om at flytte eksisterende tekst fra tidligere afsnit XIII til nyt kapitel XIV, afstedkommet af den internationale gennemførelse af Implementeringskoden. Kapitel XXI, Forebyggelse mod olieforurening fra skibe Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Herudover stilles der krav om, at olietankskibe skal udstyres med et stabilitetsinstrument, der kan verificere overholdelse af intakt-

lækstabilitetskravene, når de ikke sejler i henhold til (allerede) godkendte konditioner . Kapitel XXII, Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Kapitel XXIII, Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Kapitel XXIV, Forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Kapitel XXV, Forebyggelse af forurening med affald fra skibe Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Kapitel XXVI, Forebyggelse af luftforurening fra skibe Der er tale om bestemmelser, der implementerer IMO’s auditordning for medlemsstaterne (Implementeringskoden). Tillæg 1 Regler, der træder i kraft pr. 1. marts 2016 Dette afsnit indeholder regler, der træder i kraft pr. 1. marts 2016, men som først bliver indarbejdet i den samlede tekst med udsendelsen af næste samlede udgave af dette regelværk. Kapitel XXI Forebyggelse mod olieforurening fra skibe Det præciseres, at transport af olieprodukter som ballast

så er omfattet. Kapitel XXIII, Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form Der er tale om en mindre sproglig præcisering. Kapitel XXVI, Forebyggelse af luftforurening fra skibe Der er tale om præcisering/fastlæggelse af maksimale NOx udledninger fra skibsmotorer. Tillæg 2 Regler, der træder i kraft pr.

1. juli 2016 Dette afsnit indeholder regler, der træder i kraft pr.
2. juli 2016, men som først bliver indarbejdet i den samlede tekst med udsendelsen af næste samlede udgave af dette regelværk. Kapitel II-2, Konstruktion - brandsikring, opdagelse

slukning af brand Der er tale om en mindre præcisering. Kapitel VI, Transport af laster

olie-brændstoffer Det fastlægges, at transportdokumentet for pakkede containere skal være udstyret med oplysning om den verificerede vægt. Kapitel XI-1, Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed Det fastlægges, at skibe skal være udstyret med et apparat til måling af atmosfæren i lukkede rum. Bilag Bilag vil ikke længere indgå i denne udstedelse, da de primært har relevans for den udstedende myndighed henholdsvis den anerkendte organisation, som agerer på dennes vegne. En oversigt

gengivelse af relevante opdaterede certifikater findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B Ændring i kapitlerne fra 21/10 1991 Dato for underskrift 21/10-91 21/1-93 15/7-93 6/12-93 19/9-94 28/11-95 29/5-96 10/12-96 B I 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 A 7/1-91 3/1-94 B II-1 B1 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 B2 7/1-91 15/11-91 B II-1 C 7/1-91 3/1-94 B II-1 D

E 7/1-91 15/11-91 3/1-94 B II-1 N

B B II-2 C B II-2 D

E B II-2 F

G B II-2 N

E 1/7-98 1/7-99 1/7-01 B II-1 N

B 1/7-02 B II-2 C 1/7-02 B II-2 D

E 1/7-02 B II-2 F

G 1/7-02 B II-2 N

E 1/1-06 1/5-07 1/4-08 B II-1 N

B 1/5-07 1/4-08 B II-2 C 1/5-07 1/4-08 B II-2 D

E B II-2 F

G 1/4-08 B II-2 N

B B II-1 E

F B II-N

kapitel B II-1 F er udgået. Kapitel B IV Radiotelegrafi

radiotelefoni er udgået. 2) Kapitel B II-4 om støj er nu afløst af tilsvarende bestemmelser i Meddelelser A fra Søfartsstyrelsen. 3) Kapitel III har 1. juli 1998 fået nyt indhold

udgives nu alene i to kapitler. De tidligere kapitler III C 1

C 2, der indeholdt funktionskrav til redningsmidler, er erstattet af International Life-saving Appliances Code (LSA-code) Resolution MSC. 48

kapitel XXIV til kapitel XXV. 6) Kapitel II-1 A

B bliver ophævet

genudstedt som følge af revision

harmoniseringen af lækstabilitetskapitlet i henhold til Resolution MSC. 216

levevilkår overgår pr. 1.1.2016 til nyt kapitel XIV. Kapitel I Almindelige bestemmelser Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Undtagelser Regel 4 Dispensationer Regel 5 Ækvivalens Afsnit B Syn

certifikater Regel 6 Inspektion

syn Regel 6-1 Særlige syn

synsterminer Regel 7 Syn af passagerskibe Regel 8 Syn af redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500

derover Regel 8-1 Syn af redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300

derover Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300 Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri

udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500

derover Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri

udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering Regel 14 Certifikaternes gyldighed

gyldighedsperiode Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed

gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 15 Certifikaternes form

udrustningsfortegnelser Regel 15-1 Certifikaternes form

udrustningsfortegnelser for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Regel 16 Certifikaters tilgængelighed Regel 17 Anerkendelse af certifikater Regel 18 Begrænsning af certifikater Regel 19 Kontrol Regel 20 Privilegier Afsnit C Søulykker Regel 21 Søulykker Afsnit D Forskelligt Regel 22 Bilagsmappe Regel 23 Almindelig sikkerhed Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc. Regel 1 Anvendelsesområde (a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart

lastskibe med en længde (L) på 15 m

derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3. (

1. b)I hvert enkelt kapitel er nærmere angivet, hvilke klasser af skibe der er omfattet af det pågældende kapitel, samt i hvilket omfang bestemmelserne finder anvendelse. (
2. c)Kapitel I finder anvendelse på nye

eksisterende skibe (jf. definition i regel 2 (k)

(l)). (d) Såfremt et skib i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, eller såfremt antallet af personer, som arbejder om bord på skibet eller arbejder på en installation som skibet servicerer, overstiger den besætning, som forestår skibets normale navigation, løbende vedligehold, drift af maskineri,

kostforplejning mv. med mere end 12 personer, skal der ved skibets bygning, udstyr

drift tages højde herfor, således at det sikres at skibet lever op til bestemmelserne i § 2 i Lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen kan i forbindelse hermed betinge udstedelsen af en fartstilladelse af, at skibet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for certificering i henhold til f.eks. IMO Code of safety for Special Purpose Ships, 2008 (2008 SPS Code). Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: (

1. a)»Forskrifter« betyder de i bilaget til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte forskrifter. (
2. b)»Administration« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. For danske skibe betyder Administrationen Søfartsstyrelsen, medmindre andet er bestemt. (
3. c)»Godkendt« betyder godkendt af Administrationen. 1) Kap. I. Søfartsstyrelsen accepterer beregninger

afprøvninger, der ud­fø­res af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i an­dre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen,

som giver passende

tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig

uafhængig art. Udstyr, der er overensstemmelsesvurderet

ratmærket i hen­hold til Rådets direktiv 96/98/EF af

1. december 1996 om ud­styr på skibe med senere ændringer, som trådte i kraft den
2. januar 1999, er godkendt. Der henvises til bekendtgørelse om udstyr i skibe, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/98/EF, senest bekendtgørelse nr. 1039 af
3. september
4. (d) »International rejse« betyder en rejse fra et land, der er omfattet af denne konvention (SOLAS 74), til en havn uden for det pågældende land eller omvendt. Rejser mellem Danmark

Færøerne

mellem Danmark

Grønland samt rejser mellem Færøerne

Grønland eller mellem to udenlandske havne anses for internationale rejser. (

1. e)»En passager« er enhver person bortset fra: (e)(
2. i)skibsføreren

medlemmerne af besætningen eller andre personer, der er beskæftiget eller forhyret til tjeneste om bord i en hvilken som helst egenskab;

(e)(

1. ii)et barn under 1 år. (
2. f)Et »passagerskib« er et skib, der befordrer flere end 12 passagerer. (
3. g)Et »lastskib« er ethvert skib, som ikke er et passagerskib eller et fiskeskib. (
4. h)Et »tankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art. (
5. i)Et »fiskeskib« er et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre levende ressourcer fra havet, eller som er omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. (
6. j)Et »nukleart skib« er et skib, der er udstyret med et atomkraftanlæg. (
7. k)»Nyt skib« betyder et passager- eller last skib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 25. maj 1980 eller senere. For lastskibe med en bruttotonnage under 500 er et nyt skib et skib, hvis køl er lagt den 1. januar 2002 eller senere. (
8. l)»Eksisterende skib« betyder et skib, som ikke er et nyt skib. (
9. m)En »sømil« er 1852 meter eller 6080 fod. (
10. n)»Årsdagen« betyder den dag

måned i hvert år, som svarer til det pågældende certifikats udløbsdato. (

1. o)»Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO). (
2. p)»Parter« betyder lande, der har tiltrådt SOLAS 74 med tilhørende protokol af 1978. (
3. q)»Klassifikationsselskab« er en organisation, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI, regel 1. 2) Kap. I. Der henvises til den til enhver tid gældende regulering om anerkendelse

autorisation af organisationer, som udfører inspektion

syn af skibe, senest bekendtgørelse nr. 612 af 8. juni 2010. (

1. r)»Længden L1« er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. (
2. s)»Dimensionstal« er længden L1 multipliceret med fartøjets største bredde B, således som denne fremgår af fartøjets målebrev. 3) Kap. I. Jf. bkg. nr. 845 af 1. december 1998 om måling af mindre skibe. (
3. t)»Bruttotonnage« er bruttotonnagen (GT) målt i henhold til gældende bestemmelser om måling af skibe; for skibe med en længde på 24 m

derover efter bestemmelserne i den internationale konvention om måling af skibe,

1. For skibe bygget før den
2. juli 1994, som er målt i henhold til de skibsmålingsregler, der var gældende, før den internationale konvention om måling af skibe, 1969, trådte i kraft,

hvor denne tonnage er påført det internationale målebrev

udstyr m.v. (

1. v)»Længden (L)« skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen. 4) Kap. I. Jf. definition af længde i kapitel II-5, artikel 2. Regel 3 Undtagelser (
2. a)Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder disse forskrifter (jf. regel 2 (a)) ikke anvendelse på: (a)(
3. i)krigs-

troppetransportskibe; (a)(ii) lastskibe med en længde (L), der er mindre end 15 m,

som har et dimensionstal på under 100; (a)(iii) skibe, der ikke er maskinelt fremdrevne; (a)(

1. iv)træskibe af primitiv konstruktion; (a)(
2. v)fritidsfartøjer, som er køllagt før 1. januar 2004, samt fritidsfartøjer med en skroglængde på eller under 24 m, som er køllagt 1. januar 2004 eller senere, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed; (a)(
3. vi)fiskeskibe. (
4. b)Bortset fra hvad der udtrykkeligt er bestemt i kapitel V, finder intet i disse forskrifter anvendelse på skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer

St. Lawrence-floden så langt øst på som en lige linie trukket fra Cap des Rosiers til West Point, Anticosti

− på nordsiden af Anticosti − den 63. meridian. Regel 4 Dispensationer 5) Kap. I. Der henvises til: SLS. 14/Circ. 115, as amended, on the issue of exemption certificates under the 1974 SOLAS Convention and amendments thereto. (

1. a)Et skib, som ikke normalt går i international fart, men som under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt international rejse, kan af Administrationen fritages for at opfylde kravene i disse forskrifter, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige til den rejse, som skibet skal foretage. (
2. b)Administrationen kan undtage et skib, der er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II-1, II-2, III

IV, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejde med hensyn til udviklingen af disse indretninger

deres installation i skibe, der går i international fart. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for,

kan garantere skibets almindelige sikkerhed,

som endvidere kan accepteres af regeringen i de stater, som skibet skal besøge. En Administration, som meddeler en sådan dispensation, skal sende Organisationen nærmere oplysninger om denne samt begrundelsen for den,

Organisationen skal videresende disse oplysninger til de kontraherende regeringer til underretning. (c) Søfartsstyrelsen kan i forbindelse med tegningsgodkendelse

første syn på skibe med en længde under 24 m, efter en konkret vurdering, fritage skibe for en eller flere bestemmelser i dette regelværk. Forudsætningen herfor er, at skibet opfylder tilsvarende sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for skibe af denne størrelse

med den fart, skibet er bestemt for. (

1. d)Søfartsstyrelsen kan fritage individuelle skibe helt eller delvis for at afholde de syn, der ikke er fastsat i de for Danmark gældende internationale konventioner. Dette er betinget af, at det godtgøres, at anvendelsen af andre end de foreskrevne materialer, konstruktioner, arrangementer, driftsformer eller kontrolsystemer giver en sikkerhed, der er mindst lige så effektiv, som hvis det pågældende syn var afholdt. Regel 5 Ækvivalens (
2. a)Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan Administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne. (
3. b)Enhver Administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning, skal sende Organisationen nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning,

Organisationen skal videresende disse oplysninger til de øvrige kontraherende regeringer med henblik på underretning af disses embedsmænd. Afsnit B Syn

certifikater 6) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 883

certifikater i dette kapitel, som refererer til SOLAS 74 kon­ventionen med senere ændringer, findes der i dette regelværk end­videre krav om syn

certifikater i andre ka­pitler, herunder kapitel II-3, II-5, XIII, XIV, XXI, XXII, XXIV

XXVI, samt i koder, som regelværket henviser til. Regel 6 Inspektion

syn (a) Inspektion

syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af dispensation herfra, foretages af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen overdrage inspektion

syn til dertil udpegede tilsynsførende eller til anerkendte organisationer. (b) En Administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner

syn som anført i litra (a), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til: (b)(i) at kræve foretaget reparationer af et skib;

(b)(ii) at foretage syn

inspektion efter anmodning fra vedkommende myndigheder i en havnestat. Administrationen skal underrette Organisationen om de særlige opgaver

vilkår i bemyndigelsen til udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer. c) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene,

skal underrette Administrationen i rette tid. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages

Administrationen øjeblikkeligt underrettes; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal de relevante myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en embedsmand i Administrationen eller en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet de relevante myndigheder i havnestaten, skal vedkommende havnestats regering yde den pågældende embedsmand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne forskrift. Den pågældende havnestats regering skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer. (d) Administrationen skal i alle tilfælde fuldt ud garantere, at inspektionen

synet er udført effektivt

omhyggeligt,

skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt. (e)(

1. i)Ethvert skib skal, forinden det går i fart som nybygget være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt syn. (e)(
2. ii)Ethvert skib skal, forinden det går i fart som indkøbt fra udlandet være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt syn. Søfartsstyrelsen skal i denne forbindelse

så vurdere, om skibet lever op til de almindelige bestemmelser i lovens §

1. Denne vurdering skal dog ikke foretages for forhold, som er omfattet af Forordning nr. 789 af
2. april 2004 om overflytning af last-

passagerskibe mellem registre i Fællesskabet. (

1. f)Intet passagerskib må gå i fart uden den i regel 12, litra (a), nr. (i), angivne tilladelse til sejlads med passagerer eller uden for det i tilladelsen nævnte fartsområde eller med flere passagerer end angivet deri. (
2. g)Sejlads må ikke finde sted, såfremt gyldigheden af et af Søfartsstyrelsen eller på dennes vegne udstedt certifikat er udløbet, eller såfremt et foreskrevet syn ikke er afholdt. Regel 6-1 Særlige syn

synsterminer (

1. a)Søfartsstyrelsen kan til enhver tid påbyde, at et skib underkastes et ekstraordinært syn, ligesom den under særlige forhold kan fastsætte synsterminer, der afviger fra de i dette kapitel regel 8-1, 9-1 7og 10-1 fastsatte. (
2. b)For oplagte skibe kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt. Regel 7 Syn af passagerskibe 8) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 794

(g), finder anvendelse. (a)(iii) Yderligere syn efter behov. (

1. b)De ovennævnte syn skal udføres på følgende måde: (b)(
2. i)Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af skibets konstruktion, maskineri

udrustning, herunder skibets udvendige bund samt kedlerne indvendigt

udvendigt. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materiale

materialedimensioner af konstruktion, kedler

andre trykbeholdere med tilbehør, hoved-

hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer

slukningsanlæg, redningsmidler

–foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel

andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i disse forskrifter

i de love, anordninger, bekendtgørelser

administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf for skibe, der anvendes i den fart, de er bestemt for. Synet skal ligeledes give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet

dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende,

at skibet er udstyret med de lanterner, signalfigurer, midler til afgivelse af lydsignaler

nødsignaler, som kræves ifølge bestemmelserne i disse regler

de gældende internationale søvejsregler. (b)(ii) Fornyelsessynet skal omfatte inspektion af konstruktion, kedler

andre trykbeholdere, maskineri

udrustning, herunder skibets udvendige bund. Synet skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at skibet, hvad angår konstruktion, kedler

andre trykbeholdere med tilbehør, hoved-

hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidler, brandbeskyttelse, brandsikkerhedssystemer

slukningsanlæg, redningsmidler

–foranstaltninger, skibsnavigationsudstyr, nautiske publikationer, lodsadgangsmateriel

anden udrustning, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, det er bestemt for, samt at det opfylder kravene i disse regler

i de love, anordninger, bekendtgørelser

administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf. De lanterner, signalfigurer

midler til afgivelse af lydsignaler

nødsignaler, som skibet fører, er ligeledes undergivet det nævnte syn for at sikre, at de opfylder kravene i disse regler

i de gældende internationale søvejsregler. (b)(iii) Et yderligere syn, enten et hovedsyn eller et delvist syn alt efter omstændighederne, skal foretages efter en reparation, der er foranlediget af undersøgelser som foreskrevet i regel 11, eller når der foretages større reparationer eller fornyelser. Synet skal foretages på en sådan måde, at det giver sikkerhed for, at de nødvendige reparationer eller fornyelser er udført effektivt, at de anvendte materialer

den håndværksmæssige udførelse af sådanne reparationer

fornyelser er tilfredsstillende på alle punkter,

at skibet i enhver henseende opfylder bestemmelserne i disse regler

i de gældende internationale søvejsregler samt i de love, anordninger, bekendtgørelser

administrative forskrifter, som Administrationen har udstedt som følge heraf. (c)(i) De love, anordninger, bekendtgørelser

administrative forskrifter, der er nævnt i litra (

1. b)i denne regel, skal have et sådant indhold, at de i enhver henseende giver sikkerhed for, at skibet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er egnet til den fart, det er bestemt for. (c)(
2. ii)Bestemmelserne skal bl.a. foreskrive, hvilke krav der skal overholdes med hensyn til den første

efterfølgende hydrauliske afprøvninger eller andre godkendte alternative prøver, som hoved-

hjælpekedlerne med forbindelser, damprørledninger, højtrykstanke

brændstoftanke til forbrændingsmotorer skal underkastes, herunder hvilken fremgangsmåde der skal følges ved prøverne samt tidsrum mellem to på hinanden følgende prøver. Regel 8 Syn af redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500

derover (a) Redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500

derover, som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes følgende syn: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelse, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f)

(g), finder anvendelse. (a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat skal træde i stedet for et af de i litra (a), nr. (

1. iv)nævnte årlige syn. (a)(
2. iv)Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets udrustningssikkerhedscertifikat. (a)(
3. v)Et yderligere syn, som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
4. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
5. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer

slukningsanlæg, redningsmidler

–foranstaltninger bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel

andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III

V, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler

nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler

i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse; 9) Kap. I. Der henvises til: SLS. 14/Circ. 1, Record of approved cargo ship safety equipment. (b)(ii) Fornyelsessyn

periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler

i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for; (b)(iii) Det årlige syn omfatter en generel inspektion af det i litra (b), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det er vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a),

at det stadig er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for. (c) De i litra (a), nr. (iii),

i litra (a), nr. (iv), nævnte periodiske

årlige syn skal påtegnes udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe. Regel 8-1 Syn af redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 (a) Redningsmidler

anden udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 250

derover, men under 500, som nævnt i litra (c), nr. (i), skal underkastes følgende syn: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et mellemliggende syn efter den 2. årsdag

inden den 3. årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe. (Mindst 24

højst 36 måneder efter første syn eller sidste fornyelsessyn). (b) I lastskibe med en længde (L) på 15 m

derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en bruttotonnage på under 250, skal redningsmidler

anden udrustning, som nævnt i litra (c), nr. (i), underkastes følgende syn: (b)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (b)(
2. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (
3. c)Syn, der er nævnt i litra (a)

(b), udføres på følgende måde: (c)(i) Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer

slukningsanlæg, redningsmidler

–foranstaltninger, bortset fra radioanlæg, skibsnavigationsudstyr, lodsadgangsmateriel

andet udstyr, der er omfattet af kapitlerne II-1, II-2, III

V for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for. Brandkontrolplaner, nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler

nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler

i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse. (c)(ii) Fornyelsessyn

periodiske syn omfatter en inspektion af det i litra (c), nr. (i), nævnte udstyr for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler 10) Kap. I. For lastskibe bygget før den

1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den
2. juni 1985, men før den
3. januar 2002 Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.

i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for. (d) De i litra (a), nr. (iii), nævnte mellemliggende syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500. Regel 9 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage på 300

derover (a) Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III

IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart; (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f)

(g), finder anvendelse; (a)(iii) Et periodisk syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets radiosikkerhedscertifikat; (a)(

1. iv)Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
2. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
3. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter; (b)(
4. ii)Fornyelsessyn

periodiske syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (

1. c)De i litra (a), nr. (iii), nævnte periodiske syn skal påtegnes lastskibets radiosikkerhedscertifikat. Regel 9-1 Syn af radioanlæg i lastskibe med en bruttotonnage under 300 De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn gælder ikke for skibe, der udelukkende går i national fart. (
2. a)Radioanlæg, herunder dem der anvendes i redningsmidler i lastskibe, som kapitel III

IV finder anvendelse på, er underkastet de herefter nævnte syn: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart. (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for skibets sikkerhedscertifikat for lastskibe. (
3. b)Syn, der er nævnt i litra (a), udføres på følgende måde: (b)(
4. i)Første syn omfatter en fuldstændig inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (b)(
5. ii)Fornyelsessyn

årlige syn omfatter en inspektion af lastskibes radioanlæg, herunder de der anvendes i redningsmidlerne, for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter. (c) De i litra (a), nr. (iii), nævnte årlige syn påtegnes sikkerhedscertifikat for lastskibe med en bruttotonnage under 500. Regel 10 Syn af skibets konstruktion, maskineri

udrustning i lastskibe med en bruttotonnage på 500

derover (a) Et lastskibs konstruktion, maskineri

udrustning (bortset fra forhold, for hvilke der er udstedt udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

radiosikkerhedscertifikat for lastskibe) som nævnt i litra (b), nr. (i), skal underkastes syn

inspektioner som nedenfor anført: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund; 11) Kap. I. Der henvises til: PSLS. 2/Circ. 5, Circular concerning inspection of the outside of the ship’s bottom. (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn efter Administrationens bestemmelser, dog senest med 5 års mellemrum, med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (b), (e), (f)

(g), finder anvendelse; (a)(iii) Et mellemliggende syn inden for 3 måneder før eller efter den 2. årsdag eller inden for 3 måneder før eller efter den 3. årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat. Synet træder i stedet for et af de i litra (a), nr. (iv), nævnte årlige syn; (a)(

1. iv)Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter hver årsdag for lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat; (a)(
2. v)Mindst to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode i hvilken lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat eller sikkerhedscertifikat er gyldigt, med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14, litra (
3. e)eller (f), finder anvendelse. Hvor regel 14, litra (
4. e)eller (f), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder; (a)(
5. vi)Et yderligere syn som foreskrevet for passagerskibe i regel 7, litra (b), nr. (iii). (
6. b)De i litra (
7. a)nævnte syn

inspektioner skal udføres, som følger: (b)(i) Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri

udrustning. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner

den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler

andre trykbeholdere med tilbehør, hoved-

hjælpemaskineri, herunder styremaskineri

dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg

anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for,

at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør-

aftræksrørsystemer

dermed forbundne sikkerhedsanordninger; (b)(ii) Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, maskineri

udrustning som anført i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for; (b)(iii) Det mellemliggende syn skal omfatte en inspektion af konstruktion, kedler

andre trykbeholdere, maskineri

udrustning, styremaskineri

dermed forbundne kontrolsystemer

elektriske anlæg for at sikre, at de fortsat er tilfredsstillende til den fart, skibet er bestemt for. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal synet ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør-

aftræksrørsystemer

dermed forbundne sikkerhedsanordninger

afprøvning af det elektriske anlægs isolationsmodstand i farlige zoner; (b)(iv) Det årlige syn skal omfatte en generel inspektion af konstruktion, maskineri

udrustning som nævnt i litra (b), nr. (i), for at sikre, at de er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med regel 11, litra (a),

at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for; (b)(v) Inspektionen af skibets udvendige bund

synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. (c) De mellemliggende

årlige syn

den inspektion af skibets udvendige bund, som er nævnt i litra (a), nr. (iii), litra (a), nr. (iv),

litra (a), nr. (v), skal påtegnes lastskibets konstruktionssikkerhedscertifikat. Regel 10-1 Syn af skibets konstruktion, maskineri

udrustning i lastskibe med en bruttotonnage under 500 (a) Lastskibe med en længde (L) på 15 m

derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men med en bruttotonnage på under 500, skal med hensyn til konstruktion, maskineri

udrustning underkastes syn

inspektioner som nedenfor anført: (a)(

1. i)Et første syn, før skibet sættes i fart, inklusiv en inspektion af skibets udvendige bund. (a)(
2. ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum. (a)(iii) Et minimum af to inspektioner af skibets udvendige bund i en 5-års periode med undtagelse af de tilfælde, hvor regel 14-1, litra (
3. d)finder anvendelse. Hvor regel 14-1, litra (d), finder anvendelse, kan 5-års perioden forlænges, så den falder sammen med certifikatets udvidede gyldighedsperiode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder. (
4. b)De i litra (
5. a)nævnte syn

inspektioner skal udføres, som følger: (b)(i) Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri

udrustning, herunder skibets udvendige bund. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner

den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler

andre trykbeholdere med tilbehør, hoved-

hjælpemaskineri, herunder styremaskineri

dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg

anden udrustning opfylder kravene i disse forskrifter, er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for,

at de nødvendige stabilitetsoplysninger er tilvejebragt. Hvor det drejer sig om tankskibe, skal et syn ligeledes omfatte inspektion af pumperum, last-, bunkerrør-

udluftningsrørsystemer

dermed forbundne sikkerhedsanordninger. (b)(ii) Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, herunder skibets udvendige bund, maskineri

udrustning som anført under litra (b), nr. (i), for at sikre, at de opfylder kravene i disse forskrifter, 12) Kap. I. For lastskibe bygget før den

1. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den
2. juni 1985, men før
3. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer. er i tilfredsstillende stand

egnet til den fart, skibet er bestemt for. (b)(iii) Inspektion af skibets udvendige bund

synet af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidig hermed, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, skibet er bestemt for. Synet omfatter tillige en undersøgelse af roret, skrueakslen

alle under dybeste lastelinie anbragte søforbindelser. (

1. c)Den nævnte inspektion af skibets udvendige bund påtegnes skibets sikkerhedscertifikat. Regel 11 Opretholdelse af tilstanden efter syn (
2. a)For at sikre, at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet

dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter. (

1. b)Efter afslutningen af et syn i henhold til regel 7, 8, 9 eller 10 må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. (
2. c)Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt,

ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i regel 7, 8, 9 eller 10. Hvis skibet befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten,

den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket. Regel 12 Udstedelse eller påtegning af certifikater 13) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 791

derover, gælder denne regel ikke for lastskibe med en bruttotonnage under 500. (a)(i) Et certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for passagerskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et passagerskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV

V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. Efter nævnte syn på et passagerskib udstedes endvidere en tilladelse til sejlads med passagerer. Tilladelsen skal indeholde oplysninger om vilkårene for skibets anvendelse, herunder som minimum fartsområdet

det størst tilladte passagerantal. Tilladelsen udstedes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal være anbragt på et for passagererne iøjnefaldende sted om bord. Det andet eksemplar skal opbevares sammen med skibets bilagsmappe. (a)(ii) Et certifikat, der benævnes konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1

II-2 (bortset fra de krav, der vedrører brandsikkerhedssystemer, slukningsmidler

brandkontrolplaner)

eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter; Efter et første syn på et lastskib udstedes endvidere en tilladelse til, at skibet går i fart. I fartstilladelsen anføres, i hvilket fartsområde samt på hvilke vilkår skibet må anvendes. Endvidere anføres det højeste antal personer, der med de ombordværende redningsmidler må medtages. (a)(iii) Et certifikat, der benævnes udrustningssikkerhedscertifikat 14) Kap. I. Der henvises til: PSLS. 2/Circ. 1, Circular concerning issue of supplements and attach­ments. for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, der opfylder de pågældende krav i kapitlerne II-1, II-2, III

V

eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. (a)(iv) Et certifikat, der benævnes radiosikkerhedscertifikat for lastskibe, skal efter et første syn eller et fornyelsessyn udstedes til et lastskib, som opfylder de pågældende krav i kapitel IV

alle andre relevante krav i disse forskrifter. (a)(v)

V

eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter som alternativ til de i litra (a), nr. (ii), litra (a), nr. (iii),

litra (a), nr. (iv), nævnte. (a)(v)

så for et sikkerhedscertifikat for lastskibe, hvis det anvendes som alternativ til disse certifikater. (a)(vi) Sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, udrustningssikkerhedscertifikatet for lastskibe, radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe

sikkerhedscertifikatet for lastskibe, der henvises til i nr. (i), (iii), (iv)

(v), skal suppleres med en udrustningsfortegnelse. (a)(vii) Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til

i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter, skal der foruden de i denne litra foreskrevne certifikater udstedes et certifikat, der benævnes undtagelsescertifikat; (a)(viii) Certifikater, der henvises til i denne regel, skal udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation. I hvert tilfælde har Administrationen det fulde ansvar for certifikaterne. b) En kontraherende regering kan ikke udstede certifikater i henhold til

i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1960, 1948 eller 1929 om sikkerhed for menneskeliv på søen efter det tidspunkt, hvor den pågældende regerings tilslutning til denne konvention får virkning. Regel 12-1 Udstedelse af certifikater for lastskibe med en bruttotonnage under 500 (

1. i)Efter et første syn på et lastskib udstedes en tilladelse til, at skibet går i fart. I fartstilladelsen anføres, i hvilket fartsområde samt på hvilke vilkår skibet må anvendes. Endvidere anføres det højeste antal personer, der med de ombordværende redningsmidler må medtages. (
2. ii)Et nationalt certifikat, der benævnes sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate), udstedes efter et første syn eller et fornyelsessyn til et lastskib, som opfylder de relevante krav i kapitlerne II-1, II-2, III, IV

V samt eventuelle andre relevante krav i disse forskrifter. På et eksisterende lastskib bygget før

1. januar 2002, som opfylder de gældende forskrifter 15) Kap. I. For lastskibe bygget før den
2. januar 2002 vil det sige de regler, der var gældende på bygningstidspunktet med senere ændringer. For skibe bygget efter den
3. juni 1985, men før
4. januar 2002, Skibstilsynets Meddelelser C med senere ændringer.

krav til skibet, udstedes efter et fornyelsessyn et sikkerhedscertifikat for lastskibe. På lastskibe med en bruttotonnage på 300

derover dækkes de relevante krav til radioanlæg af det i regel 12 (iv) nævnte radiosikkerhedscertifikat. På lastskibe, der er klassede af et klassifikationsselskab, dækkes de relevante krav til skrogkonstruktion, styrke, ankerudrustning, maskineri, kedelanlæg, udstyr

installationer for opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum

elektriske installationer af klassecertifikaterne for skrog

maskineri. Sikkerhedscertifikatet for lastskibe skal suppleres med en udrustningsfortegnelse (Record of Equipment for the Cargo Ship Safety Certificate). (iii) Hvis et skib har fået dispensation i henhold til disse forskrifter, skal dette angives på sikkerhedscertifikatet for lastskibe samt indsættes i den i regel 22 krævede bilagsmappe. (iv) Certifikater, der henvises til i denne regel, udstedes eller påtegnes af Administrationen eller en af denne bemyndiget person eller organisation Regel 13 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. En kontraherende regering kan efter Administrationens anmodning lade et skib syne

skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i disse forskrifter er opfyldt, udstede eller bemyndige udstedelse af certifikater til skibet

i påkommende tilfælde påtegne eller bemyndige påtegnelse af certifikater på skibet i overensstemmelse med disse forskrifter. Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra regeringen i det land, hvis flag skibet har ret til at føre,

det skal have samme gyldighed

anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til regel 12. Regel 14 Certifikaternes gyldighed

gyldighedsperiode Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. (b) Et sikkerhedscertifikat for passagerskibe skal udstedes for et tidsrum af højst 12 måneder. Et konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe, udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

radiosikkerhedscertifikat for lastskibe skal udstedes for et tidsrum, der fastlægges af Administrationen,

som højst er 5 år. Et undtagelsescertifikat er ikke gyldigt ud over gyldighedsperioden for det certifikat, som det vedrører. En tilladelse til sejlads med passagerer er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede

overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i sikkerhedscertifikaterne for passagerskibe overholdes. En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede

overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i sikkerhedscertifikaterne for lastskibe overholdes. (b)(

1. i)Uanset kravene i litra (
2. a)skal det nye certifikat, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor hovedsynet blev foretaget

indtil: (b)(i)

indtil: (b)(ii)

indtil: (b)(iii)

10, der finder anvendelse for certifikater, der udstedes for en 5-års periode, udføres som foreskrevet. (d) Hvis der er foretaget fornyelsessyn,

et nyt certifikat ikke kan udstedes eller bringes om bord på skibet inden det eksisterende certifikats udløbsdato, kan den person eller organisation, Administrationen bemyndiger, påtegne det eksisterende certifikat,

et sådant certifikat skal godtages som gyldigt i en forlænget periode, der højst må være 5 måneder fra udløbsdatoen. (e) Hvis skibet på tidspunktet for certifikatets udløb ikke er i en havn, hvor det skal synes, kan Administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse skal kun indrømmes med henblik på at tillade skibet at fuldføre sin rejse til den havn, hvor det skal synes,

endda kun i tilfælde, hvor det forekommer rigtigt

rimeligt at gøre det. Intet certifikat må forlænges med et længere tidsrum end 3 måneder,

et skib, som indrømmes en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat. Når der er foretaget fornyelsessyn, skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (e)(

1. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes; (e)(
2. ii)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes. (
3. f)Et certifikat, der udstedes til et skib beskæftiget på korte rejser, som ikke er blevet forlænget i henhold til forudgående bestemmelser i denne regel, kan forlænges af Administrationen i en tillægsperiode på op til 1 måned fra dets påførte udløbsdato. Når fornyelsessyn er foretaget, skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (f)(
4. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes; (f)(
5. ii)for lastskibe: højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes. (
6. g)I særlige tilfælde behøver et nyt certifikat efter Administrationens bestemmelse ikke at dateres fra det eksisterende certifikats udløbsdato, som krævet i litra (b), nr. (ii), (
7. e)eller (f). I disse særlige tilfælde skal det nye certifikat være gyldigt indtil: (g)(
8. i)for passagerskibe: højst 12 måneder fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget; (g)(
9. ii)for lastskibe: højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn er foretaget. (
10. h)Hvis et årligt, mellemliggende eller periodisk syn finder sted før det tidsrum, der angives i de relevante forskrifter, gælder det, at: (h)(
11. i)årsdagen, der fremgår af det pågældende certifikat, skal ændres ved påtegning til en dato, som højst må være 3 måneder senere end den dag, hvor synet blev foretaget; (h)(
12. ii)det efterfølgende årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som kræves i de pågældende forskrifter, skal foretages med mellemrum som foreskrevet i disse forskrifter under anvendelse af den nye årsdag; (h)(iii) udløbsdatoen kan holdes uændret, forudsat at der udføres et eller flere årlige, mellemliggende eller periodiske syn, som forholdene tilsiger det, således at de maksimale mellemrum mellem synene som foreskrevet i de pågældende forskrifter ikke overskrides. (
13. i)Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12 eller 13, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde: (i)(
14. i)hvis de pågældende syn

inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 7, litra (a), 8, litra (a), 9, litra (a),

10, litra (a); (i)(ii) hvis certifikatet ikke er påtegnet i overensstemmelse med disse forskrifter; (i)(iii) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Et nyt certifikat må kun udstedes, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i regel 11, litra (a)

(b). I tilfælde af overførsel mellem kontraherende regeringer, skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, dersom der er fremsat anmodning herom inden 3 måneder efter, at overførslen har fundet sted, snarest muligt sende Administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genpart af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger. Regel 14-1 Certifikaternes gyldighed

gyldighedsperiode i lastskibe med en bruttotonnage under 50 0 Denne regel gælder kun for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. (a) En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for skibets anvendelse er uændrede

overholdes. Gyldigheden forudsætter endvidere, at synsterminerne i det nationale sikkerhedscertifikat for lastskibe overholdes. (

1. b)Et nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe (National Cargo Ship Safety Certificate) skal udstedes for et tidsrum af højst 5 år. (c)(
2. i)Det nye certifikat skal, når fornyelsessyn er foretaget inden for 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet,

indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato. (c)(ii) Når fornyelsessyn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor fornyelsessynet blev afsluttet,

indtil højst 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato. (c)(iii) Når fornyelsessyn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt indtil højst 5 år fra den dag, hvor fornyelsessyn blev afsluttet. (

1. d)Søfartsstyrelsen kan forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 14, litra (
2. c)til (h). (
3. e)Et certifikat, der udstedes i henhold til regel 12-1, skal ikke længere være gyldigt i noget af følgende tilfælde: (e)(
4. i)hvis de pågældende syn

inspektioner ikke er gennemført i de tidsrum, der er angivet i henhold til reglerne 8-1, litra (a)

(b), 9-1, litra (a), samt 10-1, litra (a); (e)(ii) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Regel 15 Certifikaternes form

udrustningsfortegnelser Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Certifikaterne

udrustningsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i bilaget 16) Kap. I. De danske certifikater indgår ikke som bilag til bekendtgørelsen, men en opdatere t udgave kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. til denne konvention (SOLAS 74) indeholdte modeller. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog. 17) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 561

udrustningsfortegnelser for lastskibe med en bruttotonnage under 500 Denne regel gælder for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

den tilknyttede udrustningsfortegnelse skal udstedes i en form svarende til den opdaterede udgave, som forefindes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Certifikaterne udfærdiges på engelsk

kan forsynes med dansk undertekst. Regel 16 Certifikaters tilgængelighed Certifikater, der udstedes i henhold til reglerne 12

13 samt regel 12-1, skal til enhver tid være umiddelbart tilgængelige til gennemsyn om bord. Regel 17 Anerkendelse af certifikater Denne regel gælder ikke for certifikater udstedt i henhold til regel 12-1. Certifikater, der udstedes på foranstaltning af en kontraherende regering, skal anerkendes af de øvrige kontraherende regeringer i alle forhold vedrørende denne konvention (SOLAS 74). De skal af de øvrige kontraherende regeringer anses for at have samme gyldighed som de certifikater, de selv har udstedt. Regel 18 Begrænsning af certifikater (a) Har et skib på en enkelt rejse færre personer om bord end det samlede antal, der er anført i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe,

som følge heraf i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forskrifter har ret til at have et mindre antal redningsbåde

andre redningsmidler om bord end anført i certifikatet, kan regeringen eller den person eller organisation, der er nævnt i dette kapitels regel 12 eller regel 13, udstede et tillæg til certifikatet. (b) Det skal anføres i dette tillæg, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er sket nogen overtrædelse af bestemmelserne i disse forskrifter. Det skal vedlægges certifikatet

skal træde i stedet for det, for så vidt angår redningsmidlerne. Det gælder kun for den bestemte rejse, det er udstedt for. Regel 19 Kontrol 18) Kap. I. Der henvises til: Resolution A. 1052(27 , Procedures for port State control, som ændret ved resolution A. 882

(b). (

1. c)Under de omstændigheder, der er nævnt i litra (b), eller hvis et certifikat er udløbet eller ikke længere er gyldigt, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, tage skridt til at sikre, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer. (
2. d)I tilfælde af, at denne kontrol giver anledning til indgreb af nogen art, skal den embedsmand, der udøver kontrollen, straks skriftligt informere konsulen eller, hvis en sådan ikke findes, den nærmeste diplomatiske repræsentation for den stat, hvis flag skibet har ret til at føre, om de omstændigheder, der har ført til, at et indgreb blev anset for nødvendigt. Endvidere skal de udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer, der er ansvarlige for udstedelsen af certifikaterne, derudover underrettes. Kendsgerningerne omkring indgrebet skal indberettes til Organisationen. (
3. e)Vedkommende myndighed i havnestaten skal give myndighederne i den næste anløbshavn, foruden de i litra (
4. d)nævnte parter, alle relevante oplysninger om skibet, hvis den er ude af stand til at træffe foranstaltninger som nævnt i litra (c)

(d), eller hvis skibet har fået tilladelse til at sejle videre til næste anløbshavn. (

1. f)Under udøvelsen af kontrol i henhold til denne forskrift skal man i videst muligt omfang søge at undgå, at et skib bliver unødvendigt tilbageholdt eller opholdt. Hvis skibet er blevet unødvendigt tilbageholdt eller opholdt, har det ret til erstatning for eventuelle tab eller skader. Regel 20 Privilegier Der kan ikke gøres krav på privilegier i henhold til denne konvention (SOLAS 74) for et skib, der ikke er i besiddelse af de foreskrevne gyldige certifikater. Afsnit C Søulykker Regel 21 Søulykker (
2. a)Enhver administration forpligter sig til at foretage en undersøgelse af enhver søulykke, som rammer et af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i denne konvention (SOLAS 74), når den skønner, at en sådan undersøgelse kan bidrage til at fastslå, hvilke ændringer det måtte være ønskeligt at foretage i disse forskrifter. 19) Kap. I. Der henvises til Resolution A. 849

afholdte øvelser,

kravet om indførelse af sådanne oplysninger i bilagsmappen i disse tilfælde kan med­føre en dobbeltregistrering, accepterer Søfartsstyrelsen en udskrift af nævnte regi­streringer, forudsat at sådanne udskrifter opbevares i bilagsmappen. Regel 23 Almindelig sikkerhed Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til

fra borde så vidt muligt ikke er udsat for at komme til skade uden ved mangel på tilbørlig forsigtighed. Kapitel II-1 Konstruktion - bygning, inddeling

stabilitet, maskineri

elektriske anlæg Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Definitioner Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D

E Afsnit A-1 Bygning af skibe Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle

elektriske krav til skibe Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke i olietankskibe

bulkskibe Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe Regel 3-5 Nye installationer

reparationer af materialer, der indeholder asbest Regel 3-6 Adgang til

indenfor rum i

foran for lastområdet på olietankskibe

bulkskibe Regel 3-7 Opbevaring af konstruktionstegninger ombord

iland Regel 3-8 Bugserings-

fortøjningsudstyr Regel 3-9 Adgangsmidler på skibe Regel 3-10 Funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe

olietankskibe Regel 3-11 Korrosionsbeskyttelse af råolietankskibes olielasttanke Regel 3-12 Beskyttelse mod støj Regel 3-13 Konstruktion

installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe Bilag Reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner

eftersyn Tabel 1 Adgangsmidler på olietankskibe Tabel 2 Adgangsmidler på bulkskibe Afsnit B Inddeling

Stabilitet Regel 4 Generelt Afsnit B-1 Stabilitet Regel 5 Intaktstabilitetsoplysninger Regel 5-1 Stabilitetsoplysninger, der skal gives til skibsføreren 3 Regel 6 Krævet inddelingsindeks R Regel 7 Opnået inddelingsindeks A Regel 7-1 Beregning af faktoren pi Regel 7-2 Beregning af faktoren si Regel 7-3 Fyldbarhed Regel 8 Særlige krav, der vedrører stabilitet for passagerskibe Regel 8-1 Systemers anvendelighed efter fyldningsskade på passagerskibe Afsnit B-2 Inddeling, vandtæt

vejrtæt integritet Regel 9 Dobbeltbund i passagerskibe

lastskibe bortset fra tankskibe Regel 10 Konstruktion af vandtætte skotter Regel 11 Første afprøvning af vandtætte skotter mv. Regel 12 Peak-

maskinrumsskotter, akselgange mv. Regel 13 Åbninger i vandtætte skotter under skotdækket i passagerskibe Regel 13-1 Åbninger i vandtætte skotter

indvendige dæk i lastskibe Regel 14 Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale Regel 15 Åbninger i yderklædningen under skotdækket på passagerskibe

fribordsdækket på lastskibe Regel 15-1 Udvendige åbninger i lastskibe Regel 16 Konstruktion

førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc. Regel 16-1 Konstruktion

førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager-

lastskibe Regel 17 Passagerskibes vandtæthed over skotdækket Regel 17-1 Integritet af skrog

overbygning, kontrol

forebyggelse af lækage i ro-ro passagerskibe Afsnit B-3 fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Regel 18 Fastsættelse, mærkning

angivelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Afsnit B-4 Stabilitetsoplysninger Regel 19-0 Stabilitetsoplysninger for passager-

lastskibe Regel 19 Havarikontrolplaner Regel 20 Lastning af passagerskibe Regel 21 Periodisk drift

inspektion af vandtætte døre, etc. i passagerskibe Regel 22 Forebyggelse

kontrol med vandindtrængning mv. Regel 22-1 Vandstandsalarmer for passagerskibe, som er bygget på eller efter den 1. juli 2010, der kan befordre 36 personer eller derover Regel 23 Særlige krav til ro-ro passagerskibe Regel 24 Forhindring

kontrol af vandindtrængning mv. i lastskibe Regel 25 Vandstandsalarmer på lastskibe med et enkelt lastrum, som ikke er bulkskibe Afsnit B-5 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-1 Anvendelsesområde Regel 25-2 Definitioner Regel 25-3 Almindelige bestemmelser Regel 25-4 Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Regel 25-5 Metode for afvikling af modelforsøg Bilag I Retningslinjer for medlemstaternes administrationer Bilag II Implementering af særlige stabilitetskrav til passagerskibe Afsnit C Maskininstallationer Regel 26 Almindelige bestemmelser Regel 27 Maskineri Regel 28 Bakevne Regel 29 Styreanlæg Regel 30 Yderligere krav til elektriske

elektrohydrauliske styreanlæg Regel 31 Kontrolforanstaltninger for maskiner Regel 32 Dampkedler

kedelfødesystemer Regel 33 Damprørsystemer Regel 34 Trykluftsystemer Regel 34-1 Køleanlæg Regel 35 Ventilationssystemer i maskinrum Regel 35-1 lænsearrangement Regel 36 Udgået Regel 37 Kommunikation mellem kommandobro

maskinrum Regel 38 Maskinmesteralarm Regel 39 Nødinstallationers placering i passagerskibe Afsnit D Elektriske installationer Regel 40 Almindelige bestemmelser Regel 41 Elektrisk hovedenergikilde

belysningsanlæg Regel 42 Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe Regel 42-1 Supplerende nødbelysning for ro-ro passagerskibe Regel 43 Elektrisk nødenergikilde i lastskibe Regel 44 Startanordninger for nødgeneratorsæt Regel 45 Forholdsregler mod stød, brandfare

andre faremomenter af elektrisk art Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum Regel 46 Almindelige bestemmelser Regel 47 Forholdsregler mod brand Regel 48 Beskyttelse mod fyldning Regel 49 Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen Regel 50 Kommunikation Regel 51 Alarmanlæg Regel 52 Sikkerhedssystemer Regel 53 Særlige krav for maskin-

kedelinstallationer samt for elektriske installationer Regel 54 Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe Afsnit F Alternativt design

alternative arrangementer Regel 55 Alternativt design

alternative arrangementer Afsnit N Køleanlæg 1. Last-

proviantkøleanlæg 2. Proviantkølerum Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde 1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse

last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den

1. januar 2009 eller senere samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt
2. januar 2002 eller senere. 1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor: 1.2.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes;

1.2.2 samling af dette skib er påbegyndt

omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst. 1.3 I dette kapitel 1.3.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium; 1.3.2 betyder udtrykket »alle skibe« passagerskibe uanset størrelse

lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før den

1. januar 2009, på denne dato eller senere, samt lastskibe med en bruttotonnage under 500, der er bygget den
2. januar 2002 eller senere; 1.3.3 et lastskib, som ombygges til et passagerskib, skal, uanset hvornår det er bygget, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes. 1.3.4 betyder udtrykket »forandringer

ombygninger af større omfang« i forbindelse med lastskibes inddeling

stabilitet enhver ombygning der påvirker det pågældende skibs inddelingsgrad. I tilfælde hvor et lastskib er genstand for en sådan ombygning skal det påvises at forholdet A/R som det var beregnet for skibet inden ombygningen ikke er mindre efter ombygningen af skibet. I tilfælde hvor forholdet A/R før ombygningen er lig med eller større end »1« er det kun nødvendigt at den for skibet beregnede A værdi ikke er mindre end R efter ombygningen. 2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for passagerskibe uanset størrelse

last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget før 1. januar 2009, sikre sig, at kravene i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) l974, som ændret ved resolution MSC. 1 (XLV), MSC. 6

MSC. 170

udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. januar 2009, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang, som de gjorde, før de blev repareret, ombygget, ændret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse hermed. Reparationer, forandringer

ombygninger af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. januar 2009 eller senere, i så stor udstrækning, som Administrationen anser dette for rimeligt

praktisk muligt. 4 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav, forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land. 5 Hvad angår passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne i: 5.1 de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart, 1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971);

5.2 de regler, som er i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for Special Trade Passenger Ships, 1973.) Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Inddelingslængde ( L s )« er den største udregnede længde af den del af skibet på eller under det dæk eller de dæk der begrænser den lodrette udstrækning af vandindtrængning når skibet ligger i den dybeste inddelingslastelinje. 2 »Midterste længde« er det midterste punkt af skibets inddelingslængde. 3 »Agterste perpendikulær« er den agterste del af inddelingslængden. 4 »Forreste perpendikulær« er den forreste del af inddelingslængden 5 »Længde ( L )« er længden som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 6 »Fribordsdæk« er det dæk som er defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 7 »Den forreste perpendikulær« er den forreste perpendikulær som defineret i den gældende Internationale Lastelinje Konvention. 8 »Skibets bredde ( B )« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinje. 9 »Dybgang ( d )« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinje. 10 »Den dybeste inddelingslastelinje ( d s )« er den vandlinje som svarer til skibets sommerlastelinje. 11 »Letteste operationelle dybgang ( d l )« er den letteste operationelle dybgang som svarer til den letteste forventede lastning

tilsvarende rumindhold af tanken, herunder dog

så den ballast som af stabilitetsmæssige årsager måtte være nødvendig samt/eller nedsænkning. For passagerskibe bør hele skibsbesætningen af passagerer

mandskab medtages. 12 »Partiel inddelingslastelinje ( d p )« er den letteste operationelle dybgang plus 60% af forskellen mellem den letteste operationelle dybgang

den dybeste inddelingslastelinje. 13 »Trim« er forskellen mellem den forreste dybgang

den agterste dybgang hvor dybgangen måles ved henholdsvis det forreste

det agterste endepunkt når man ser bort fra kølens krumning. 14 »Fyldbarhed ( μ )« er den procentdel af et rum, som kan opfyldes af vand. 15 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinjen

mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved-

hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning,

alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet. 16 »Vejrtæt« betyder, at der – uanset forholdene på søen – ikke vil trænge vand ind i skibet. 17 »Vandtæt« betyder at skibet har konstruktionselementer

anordninger som er i stand til at hindre, at vand kan passere i nogen retning i den trykhøjde, der kan forekomme i intakt

i læk tilstand. I læk tilstand bør trykhøjden i den værst tænkelige situation betragtes som ved ligevægt, herunder de mellemliggende stadier af vandindtrængning. 18 »Design tryk« er det hydrostatiske tryk som hver konstruktion

anordning, der formodes at være vandtætte i intakt-

lækstabilitetsberegningerne, er designet til at kunne modstå. 19 »Skotdæk« i et passagerskib betyder det øverste dæk ved et hvilken som helst punkt i inddelingslængden ( L s ) hvor hovedskotterne samt skibets yderklædning er vandtæt forbundet

det nederste dæk hvorfra evakuering af passagerer

mandskab ikke på noget punkt kan blive hindret af vand i forbindelse med lækstabilitetstilstande som defineret i regel 8

del B-2 i dette kapitel. Skotdækket kan være et dæk med trin. I lastskibe kan fribordsdækket betragtes som et skotdæk. 20 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinje, der svarer til det tildelte sommerfribord,

skibets letvægt. 21 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand

fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer

mandskab med deres effekter. 22 »Et olietankskib« er et olietankskib, som defineret i regel 1 i annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe,

1. 23 »Et ro-ro passagerskib« er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum, som defineret i regel II-2/
2. 24 »Et bulkskib« er et bulkskib, som defineret i regel 1.1, kapitel XII. 25 »Køllinje« er en linje der er parallel med kølens krumning

som passerer igennem midten af skibet igennem: 25.1 den øverste del af kølen ved centerlinjen eller kølens skæringslinje med indersiden af yderklædningen hvis skinnekølen strækker sig under denne linje på et skib hvis klædning er lavet af metal; eller 25.2 i træ- eller kompositskibe måles afstanden fra den laveste kant af kølens indfalsning. I tilfælde hvor formen af den laveste del af skibets midte er af en hul karakter, eller hvor der er monteret kølplanker, måles afstanden fra det punkt hvor linjen af den flade bund der strækker sig indad krydser centerlinjen midtskibs. 26 »Midtskib« er midten af længden ( L ) 27 »IS-koden af 2008« betyder den internationale kode om intakt stabilitet af 2008 (the International Code on Intact Stability, 2008), der består af en indledning, afsnit A (hvis bestemmelser skal anses for obligatoriske)

afsnit B (hvis bestemmelser skal anses for anbefalinger). 28 »Funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe

olietankskibe« betyder de internationale funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder for bulkskibe

olietankskibe, som vedtaget af den maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC. 287

bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS-konventionen vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre bilag end kapitel I. Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D

E Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D,

E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sende-

modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper

dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger

kabler. 2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne, styreanlægget

de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. 3 »Drivanordning til styreanlæg« er: 3.1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr; 3.2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr

tilsluttet pumpe; 3.3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. 4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der – uden at være en del af hovedstyreanlægget – er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. 5 »Normale drifts-

opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater

hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand

fyldning, indvendige

udvendige kommunikationer

signaler, udgangsveje

bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden

fungerer normalt. 6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts-

opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts-

opholdsforhold i skibet. 8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler

hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. 9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende. 10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde,

som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. 11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde,

som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. 12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. 13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger

armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant

rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål. 14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående. 15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til. 16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer

større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation

luftkonditionering

lignende rum samt trunke til disse rum. 17 »Maskinrum af kategori A« er de rum

trunke til sådanne rum, som indeholder: 17.1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller 17.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller 17.3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation. 18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet

benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten: 19.1 Den internationale kode for konstruktion

udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 4

udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A. 212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen; alt efter hvilken, der måtte være relevant. 20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet

benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten: 20.1 den internationale kode for konstruktion

udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 5

udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret; alt efter hvilken, der måtte være relevant. Afsnit A-1 Bygning af skibe Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle

elektriske krav til skibe Ud over de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede

vedligeholdt i overensstemmelse med styrkemæssige, mekaniske

elektriske krav, fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI-1/1, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau. Regel 3-2 Beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer af skibe

sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe 1 Stk. 2

4 i denne regel finder anvendelse på skibe med en bruttotonnage på 500 eller herover: 1.1 hvor byggekontrakten er indgået den

1. juli 2008 eller senere; eller 1.2 såfremt en byggekontrakt ikke forefindes, hvor kølen er lagt eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie den
2. januar 2009 eller senere; eller 1.3 hvor levering finder sted den
3. juli 2012 eller senere. 2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe med en længde på 150 m eller derover, skal coates i konstruktionsfasen i henhold til standarden for beskyttelsesbelægning i ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i alle typer skibe samt sidetanke i dobbeltklædningen i bulkskibe, som er vedtaget ved resolution MSC. 215

som kan ændres af Organisationen, såfremt sådanne ændringer vedtages

træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i den nuværende Konvention om ændringsprocedurer, der finder anvendelse på tillægget undtagen kapitel I. 3 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, i olietankere

bulkskibe bygget den 1. juli 1998 eller senere, for hvilke afsnit 2 ikke gælder, skal efterkomme kravene i regel II-1/3-2 vedtaget ved resolution MSC. 47

derover. 1 Anvendelsen af denne regel

regel 3-4 inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2

gastankskibe som defineret i regel VII/11.

1. 2 Ethvert tankskib skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. Sådanne adgangsmidler skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen. 2) Kap. II-
2. Der henvises til: Resolution MSC. 62

derover. 1.2 For tankskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, gælder følgende: 1.2.1 Det skal til enhver tid være muligt hurtigt at tage arrangementerne i anvendelse i tilfælde af svigt af hovedkraftkilden på det skib, der skal bugseres, ligesom det skal være let at forbinde dem til det bugserende skib. Mindst et af nødbugseringsarrangementerne skal være rigget til i forvejen, så det hurtigt kan tages i anvendelse;

1.2.2 nødbugseringsarrangementerne ved begge ender skal være af tilstrækkelig styrke, idet der skal tages hensyn til størrelsen

dødvægten af skibet

de forventede kraftpåvirkninger under dårlige vejrforhold. Design

konstruktion samt prototypeafprøvning af nødbugseringsarrangementer skal godkendes af Administrationen på basis af de vejledninger, der er udarbejdet af Organisationen 3) Kap. II-1. Der henvises til Resolution MSC. 35

konstruktion af sådanne nødbugseringsarrangementer godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen. 4) Kap. II-1. Der henvises til Resolution MSC. 35

2.1.3 lastskibe bygget før

1. januar 2010, senest
2. januar
3. 2.2 Ethvert skib skal være udstyret med en nødbugseringsprocedure, der er specifik for det enkelte skib, som skal findes om bord med henblik på brug i nødsituationer

tage udgangspunkt i eksisterende arrangementer

udstyr om bord på skibet. 2.3 Proceduren 5) Kap. II-1. Der henvises til MSC. 1/Circ. 1255, Guidelines for owners/operators on preparing emergency towing procedures. skal indeholde: 2.3.1 tegninger af fordæk

agterdæk, hvoraf mulige nødbugseringsarrangementer fremgår; 2.3.2 en oversigt over det udstyr om bord, som kan anvendes til nødbugsering; 2.3.3 kommunikationsmidler

-metoder;

2.3.4 eksempler på procedurer med henblik på at gøre forberedelsen

udførelsen af nødbugseringsoperationer lettere. Regel 3-5 Nye installationer

reparationer af materialer, der indeholder asbest 1 Denne regel gælder for materialer, som anvendes til skrogkonstruktion, maskineri, elektriske installationer

udstyr, som er dækket af SOLAS konventionen. 2 På alle skibe er det fra

1. januar 2011 forbudt at udføre nye installationer samt reparationer med materialer, som indeholder asbest. 6) Kap. II-
2. Opmærksomheden henledes på Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26.juli 1999 om begrænsning af marmarmarkedsføring

anvendelse af visse farlige stoffer

præparater (asbest), hvorefter de i SOLAS anførte undtagelser er bortfaldet i EU-medlemstaterne samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen. Regel 3-6 Adgang til

indenfor rum i

foran for lastområdet på olietankskibe

bulkskibe 1 Anvendelse 1.1 Med undtagelse af hvad der er bestemt i stk. 1.2, gælder denne regel for olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

for bulkskibe, som defineret i regel IX/1 med en bruttotonnage på 20.000 eller derover, der er bygget den

1. januar 2005 eller senere. 1.2 Olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget den
2. oktober 1994 eller senere, men før den
3. januar 2005, skal opfylde bestemmelserne i regel II-1/12-2, som vedtaget ved resolution MSC. 27

andre rum 2.1 Alle rum skal udstyres med permanente adgangsmidler, for at sikre at almindelige syn

nærmere eftersyn

tykkelsesmålinger af skibets konstruktion kan udføres i hele skibets levetid af Administrationen, rederiet, som defineret i regel IX/1, skibets besætning eller andre, alt efter hvad der måtte være nødvendigt. Sådanne adgangsmidler skal opfylde kravene i stk. 5

i »Technical provisions for means of access for inspections«, som er vedtaget af Den Maritime Sikkerhedskomité ved resolution MSC. 133

som kan ændres af Organisationen, når sådanne ændringer er vedtaget

trådt i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen om de ændringsprocedurer, der gælder for andre kapitler end kapitel I. 2.2 Hvor et permanent adgangsmiddel kan blive beskadiget under normal lastning

losning, eller hvor det er praktisk umuligt at etablere permanente adgangsmidler, kan Administrationen tillade, at der i stedet anvendes flytbare eller transportable adgangsmidler, som nærmere angivet i de tekniske bestemmelser, forudsat at de midler, hvormed de transportable adgangsmidler fastgøres, rigges til, ophænges eller understøttes, udgør en fast del af skibets struktur. Alt transportabelt udstyr skal være let at rejse eller opstille for skibets besætning. 2.3 Alle adgangsmidler

anordninger, hvormed de fastgøres til skibet, skal være konstrueret

udført af materialer til Administrationens tilfredshed. Adgangsmidlerne skal underkastes et syn forud for eller samtidig med deres anvendelse i forbindelse med syn udført i overensstemmelse med regel I/10. 3 Sikker adgang til lastrum, lasttanke, ballasttanke

andre rum 3.1 Der skal være sikker adgang 7) Kap. II-1. Der henvises til resolution A. 1050

andre rum i lastområdet direkte fra åbent dæk,

det skal sikres, at disse rum kan underkastes en fuldstændig inspektion. Sikker adgang til rum i dobbeltbunden eller til ballasttanke foran lastområdet kan ske fra et pumperum, en dyb kofferdam, en rørtunnel, et lastrum, et rum i dobbeltskroget eller tilsvarende rum, der ikke er beregnet til at føre olie eller farligt gods. 3.2 Tanke

underinddelinger af tanke med en længde på 35 m eller derover skal være udstyret med mindst to adgangsluger

-lejdere, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Der skal være mindst en adgangsluge

-lejder til tanke med en længde under 35 m. Hvor en tank er underinddelt af et eller flere skvalpeskotter eller lignende hindringer, der ikke giver umiddelbar adgang til de andre dele af tanken, skal der etableres mindst to luger

lejdere. 3.3 Hvert lastrum skal være udstyret med mindst to adgangsmidler, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Disse adgange skal almindeligvis være arrangeret diagonalt, f.eks. med en adgang tæt ved det forreste skot i bagbordsside

en anden tæt ved det agterste skot i styrbordsside. 4 Håndbog om adgang til skibets konstruktion 4.1 Et skibs adgangsmidler til at udføre almindelige syn

nærmere eftersyn

tykkelsesmålinger skal beskrives i en håndbog om adgang til skibets struktur (Ship structure access manual), som er godkendt af Administrationen,

som skal opbevares om bord i en opdateret udgave. Håndbogen om adgang til skibets struktur skal indeholde følgende oplysninger om hvert rum: 4.1.1 tegninger, der viser adgangsmidler til rummet, med relevante tekniske specifikationer

dimensioner; 4.1.2 tegninger, der viser de adgangsmidler, som findes i hvert rum med henblik på at gennemføre almindelige syn, med relevante tekniske specifikationer

dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvorfra hvert område i rummet kan inspiceres; 4.1.3 tegninger, der viser de adgangsmidler, der findes i hvert rum med henblik på udførelsen af nærmere eftersyn, med relevante tekniske specifikationer

dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvor der findes kritiske strukturelle områder, om adgangsmidlerne er permanente eller transportable,

hvorfra hvert område kan inspiceres; 4.1.4 instruktioner i inspektion

vedligeholdelse af styrken af alle adgangsmidlerne

fastgørelsesanordningerne, idet der tages hensyn til den korroderende atmosfære, der kan findes i rummet; 4.1.5 instruktioner

sikkerhedsråd, der kan følges, når der anvendes flåder til at udføre nærmere eftersyn

tykkelsesmålinger; 4.1.6 instruktioner i, hvordan eventuelle transportable adgangsmidler rigges til

anvendes på en sikker måde; 4.1.7 en oversigt over alle transportable adgangsmidler;

4.1.8 en liste over de periodiske eftersyn

vedligehold af skibets adgangsmidler. 4.2 I denne regel betyder »kritiske områder« områder, som ved beregninger har vist sig at kræve overvågning, eller som ud fra driftserfaringer fra lignende konstruktioner eller søsterskibe har vist sig at kunne udsættes for revner, buler, deformationer eller korrosion, som ville kunne forringe skibets styrke. 5 Generelle tekniske specifikationer 5.1 Adgange gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller skal være dimensioneret til, at en person, der bærer et åndedrætsværn

beskyttelsesudstyr, kan gå op eller ned ad en lejder uden at støde på forhindringer,

de skal have en åbning, der er tilstrækkelig stor til, at en tilskadekommen person kan hejses op fra bunden af rummet. Den mindste frie åbning må ikke være mindre end 600 mm x 600 mm. Når adgangen til et lastrum etableres gennem lastrumslugen, skal toppen af lejderen være anbragt så tæt som muligt på lugekarmen. Karme på adgangsluger, der er højere end 900 mm, skal

så have trin på ydersiden i forbindelse med lejderen. 5.2 I forbindelse med adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skvalpeskotter, dørke, dragere

webspanter, der gør det muligt at passere igennem rumm