← Danmark

lta/2015/522

BEK Æ#LOKDOK05 B B20150052205 BP001289 169913 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler\n(Ændring af kravene til bemyndigede organer, sporbarhed mv.) 2015 2015-04-27 2015-04-29 2021-09-11 Historic 522 Lovtidende A 2015-04-29 2021-09-10 32013L0029 32014L0058 Nej Stefan Søsted Mira Uthayasanger Sikkerhedsstyrelsen Erhvervs- og Vækstmin.,\nSikkerhedsstyrelsen, j. nr. 420-01-00004 Erhvervsministeriet Sikkerhedsstyrelsen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet, EU-Tidende 2013, nr. L 178, s. 27, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/58/EU af 16. april 2014 om oprettelse af et sporingssystem for pyrotekniske artikler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 115, s. 28. (Ændring af kravene til bemyndigede organer, sporbarhed mv.) § 1 I bekendtgørelse nr. 1423 af den 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 885 af 1. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 710 af 24. juni 2014, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsføring af pyrotekniske artikler, EU-Tidende 2007 nr. L 154 af 14. juni 2007 s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet, EU-Tidende 2013 nr. L 178, s. 27, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/58/EU om oprettelse af et sporingssystem for pyrotekniske artikler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF, EU-Tidende 2014 nr. L 115, s. 28. 2. I § 7 indsættes som stk. 3 : Stk. 3. Fabrikanten skal endvidere foretage følgende: 1) Føre et register over alle de registreringsnumre for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som denne har fremstillet, sammen med deres handelsnavn, generiske type og undertype, hvis dette er relevant samt produktionssted. Det pågældende register skal føres i mindst 10 år efter, at en artikel er blevet markedsført. 2) Overgive det i nr. 1 omtalte register til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt fabrikanten ophører med sine aktiviteter. 3) Efter en begrundet anmodning levere de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til Sikkerhedsstyrelsen. 3. I § 8, stk. 1, ændres » § 5 - § 7« til: »§ 5, § 6 og § 7, stk. 1 og 2«. 4. I § 8 indsættes som stk. 2 : Stk. 2. Importøren skal endvidere foretage følgende: 1) Føre et register over alle de registreringsnumre for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som denne har importeret, sammen med deres handelsnavn, generiske type og undertype, hvis dette er relevant samt produktionssted. Det pågældende register skal føres i mindst 10 år efter, at en artikel er blevet markedsført. 2) Overgive det i nr. 1 omtalte register til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt importøren ophører med sine aktiviteter. 3) Efter en begrundet anmodning levere de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til Sikkerhedsstyrelsen. 5. I § 11, stk.1, indsættes som nr.7 : 7) Registreringsnummer, jf. stk. 2. 6. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Registreringsnummeret, jf. stk. 1, nr. 7, er sammensat af følgende: 1) Det firecifrede identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EU-typeafprøvningsattest i overensstemmelse med proceduren for overensstemmelsesvurderingen i § 19. 2) Kategorien for fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel, hvilket skrives på følgende måde:

  1. a)F1, F2, F3 og F4 for fyrværkeri i henholdsvis kategori 1, 2, 3 og 4.
  2. b)T1 eller T2 for scenefyrværkeri i henholdsvis kategori T1 og T2.
  3. c)P1 eller P2 for andre pyrotekniske artikler i henholdsvis kategori P1 og P2. 3) Det løbenummer, der anvendes af det bemyndigede organ på fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 7. Kapitel 9 affattes således: Kapitel 9 Bemyndigede organer § 23. Sikkerhedsstyrelsen udpeger bemyndigede organer til at foretage overensstemmelsesvurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i henhold til proceduren for overensstemmelsesvurdering i bilag III. Stk. 2. For at blive udpeget som bemyndiget organ, skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i bilag V. Stk. 3. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal ved udførelsen af arbejde i forbindelse med bemyndigelsen have tegnet en professionel ansvarsforsikring. Stk. 4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, der opfylder kravene i de harmoniserede standarder eller dele heraf, formodes at opfylde kravene i stk. 2 og 3, for så vidt som de gældende harmoniserede standarder dækker disse krav. § 23 a. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være akkrediteret af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond for de overensstemmelsesmoduler, organet ønsker at udføre. § 23 b. Ansøgning om udpegning, jf. § 23, sendes til Sikkerhedsstyrelsen og skal beskrive de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler og det fyrværkeri eller den eller de andre pyrotekniske artikler, som organets ansøgning vedrører. Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et akkrediteringscertifikat udstedt af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond, hvor det godtgøres, at organet opfylder kravene i bilag V. Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen meddeler Kommissionen og de øvrige medlemslande hvilke organer, der er udpeget til at foretage de i bilag III beskrevne procedurer, samt hvilke specifikke opgaver, disse organer er udpeget til at varetage. Stk. 4. Navnet på det bemyndigede organ, organets identifikationsnummer og angivelse af hvilke opgaver, bemyndigelsen omfatter, offentliggøres på Kommissionens liste over bemyndigede organer. Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til bemyndigede organer § 24. Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen giver bestemte opgaver i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal dette sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i bilag V, ligesom Sikkerhedsstyrelsen skal underrettes herom. Stk. 2. Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis kunden har givet sit samtykke hertil. § 24 a. Det bemyndigede organ har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af en underentreprenør eller en dattervirksomhed, uanset hvor disse er etableret. Stk. 2. Det bemyndigede organ skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurdering af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, de har udført i henhold til bilag III til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen. Forpligtelser for bemyndigede organer § 25. Et bemyndiget organ skal foretage overensstemmelsesvurderinger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i bilag III og proportionalitetsprincippet. Stk. 2. Det bemyndigede organ skal under udførelse af sine aktiviteter tage de i bilag V, punkt 5c, nævnte hensyn. Samtidig skal det bemyndigede organ dog respektere den grad af stringens og det beskyttelsesniveau, der kræves for, at fyrværkeriet eller den anden pyroteknisk artikel overholder denne bekendtgørelse. § 25 a. Et bemyndiget organ, der udfører overensstemmelsesvurderinger, skal udstede registreringsnumre til identifikation af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der har gennemgået en overensstemmelsesvurdering, og deres fabrikanter. Stk. 2. Det bemyndigede organ skal føre et register over fyrværkeri og de andre pyrotekniske artikler, som de har udstedt attester og godkendelser for, herunder registreringsnumrene. Registret ajourføres regelmæssigt og gøres offentlig tilgængeligt på internettet. Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte register skal føres i det format og indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag VI. De pågældende oplysninger skal opbevares i mindst 10 år fra den dato, hvor attesten eller godkendelsen er udstedt. § 26. Hvis et bemyndiget organ finder, at fyrværkeriet eller andre pyrotekniske artikler ikke opfylder kravene i bilag VII eller de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, skal det anmode fabrikanten om at afhjælpe dette og ikke udstede overensstemmelsesattest. § 26 a. Hvis et bemyndiget organ i forbindelse med overvågning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artiklers overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag VII finder, at fyrværkeri eller en anden pyroteknisk artikel, der allerede er udstedt attest eller godkendelse på, ikke længere opfylder kravene, skal organet anmode fabrikanten om at afhjælpe dette. Om nødvendigt skal det bemyndigede organ suspendere eller inddrage attesten eller godkendelsen. Stk. 2. Hvis fabrikanten ikke træffer afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal det bemyndigede organ begrænse, suspendere eller inddrage eventuelle attester eller godkendelser. Oplysningspligt for bemyndigede organer § 27. De bemyndigede organer skal oplyse Sikkerhedsstyrelsen om 1) tilfælde, hvor udstedelse af en attest eller godkendelse er blevet nægtet samt begrænsninger, suspensioner eller inddragelser af attester eller godkendelser, 2) forhold, der har indflydelse på omfanget af og betingelserne for udpegningen og 3) anmodninger om oplysninger om udførte overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, som de har modtaget fra en markedsovervågningsmyndighed. Stk. 2. Efter anmodning skal de bemyndigede organer endvidere oplyse om overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der er udført inden for det område, hvor de er bemyndiget, og enhver anden aktivitet, der er udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentreprise. § 27 a. Bemyndigede organer skal give de øvrige organer, der er bemyndiget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative resultater af overensstemmelsesvurderinger. Efter anmodning skal der også videregives positive resultater af overensstemmelsesvurderinger. Stk. 2. Oplysninger skal dog kun videregives til de organer, jf. stk. 1, som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, der dækker samme fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Kontrol med bemyndigede organer § 28. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med de bemyndigede organer for at sikre, at organerne opfylder kravene som beskrevet i § 23, stk. 2 og 3. Stk. 2. De bemyndigede organer skal i forbindelse med kontrollen fremsende dokumentation for, at kravene, jf. stk. 1, er opfyldt. § 28 a. Sikkerhedsstyrelsen kan begrænse, suspendere eller inddrage bemyndigelsen, hvis det bemyndigede organ ikke opfylder 1) kravene i § 23, stk. 2 og 3, eller 2) forpligtelserne i henhold til § 25 - § 27 a. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen underretter de øvrige EU-lande og Kommissionen om begrænsning, suspension eller inddragelse af en bemyndigelse, jf. stk. 1. Inddragelse af en bemyndigelse offentliggøres på Kommissionens hjemmeside. Stk. 3. Hvis en bemyndigelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan inddrages, overfører dette organ registret jf. § 25 a, stk. 2, til et andet bemyndiget organ eller til Sikkerhedsstyrelsen. 8. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, § 8« til: »§ 7, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3 eller stk. 3, § 8, stk. 1 eller 2,«. 9. Bilag III affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 10. Som bilag V indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse. 11. Som bilag VI indsættes bilag 3 til denne bekendtgørelse. 12. Som bilag VII indsættes bilag 4 til denne bekendtgørelse. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. april 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §1, nr. 2-6, træder i kraft den 17. oktober 2016. Bilag 1 » Bilag III Procedurer for overensstemmelsesvurdering MODUL B: EU-typeafprøvning 1. EU-typeafprøvning er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor et bemyndiget organ undersøger den tekniske konstruktion af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel og sikrer og erklærer, at den tekniske konstruktion af fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. EU-typeafprøvning udføres som en vurdering af egnetheden af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels tekniske konstruktion ved undersøgelse af den tekniske dokumentation og den støttedokumentation, der er omhandlet i punkt 3, samt undersøgelse af et prøveeksemplar af hele produktet (kombination af produktionstype og konstruktionstype), der er repræsentativt for den påtænkte produktion. 3. Fabrikanten skal indgive ansøgning om EU-typeafprøvning til et enkelt bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde:
  4. a)Fabrikantens navn og adresse.
  5. b)En skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer. c)Den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, og skal indeholde en fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen/risiciene. Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels konstruktion, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer: 1)En generel beskrivelse af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel. 2)Konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmontager, kredsløb osv. 3)De nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og oversigter samt af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels funktion. 4)En liste over de helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, samt, såfremt disse harmoniserede standarder ikke er blevet anvendt, beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, herunder en liste over andre relevante tekniske specifikationer, som er anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt. 5)Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv. 6)Prøvningsrapporter. d)Prøveeksemplarer, som er repræsentative for den påtænkte produktion. Det bemyndigede organ kan anmode om flere prøveeksemplarer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre prøvningsprogrammet. e)Støttedokumenter, der viser, at den tekniske konstruktion er egnet. I disse støttedokumenter skal nævnes al dokumentation, der er blevet anvendt, særlig hvis de relevante harmoniserede standarder ikke er blevet anvendt fuldt ud. I støttedokumentationen skal om nødvendigt indgå resultaterne af prøvninger, som er blevet foretaget i overensstemmelse med andre relevante tekniske specifikationer af fabrikantens laboratorium eller af et andet prøvningslaboratorium på hans vegne og ansvar. 4. Det bemyndigede organ skal: a)For fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel undersøge den tekniske dokumentation og støttedokumentationen for at vurdere, om produktets tekniske konstruktion er egnet. b)For prøveeksemplaret/prøveeksemplarerne kontrollere, at prøveeksemplaret/prøveeksemplarerne er fremstillet i overensstemmelse med den tekniske dokumentation og fastslå, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de pågældende harmoniserede standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med andre relevante tekniske specifikationer uden anvendelse af de relevante bestemmelser i disse standarder. c)For prøveeksemplaret/prøveeksemplarerne foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante harmoniserede standarder er blevet anvendt korrekt, hvis fabrikanten har valgt at anvende de løsninger, der er omhandlet heri. d)For prøveeksemplaret/prøveeksemplarerne foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de løsninger, fabrikanten har valgt, herunder i andre anvendte relevante tekniske specifikationer, opfylder de væsentlige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, hvis fabrikanten har valgt ikke at anvende de løsninger, der er omhandlet i de relevante harmoniserede standarder. 5. Det bemyndigede organ udarbejder en evalueringsrapport om aktiviteterne i henhold til punkt 4 og resultatet af disse. Uden at dette berører det bemyndigede organs ansvar over for de bemyndigende myndigheder, offentliggør det bemyndigede organ ikke indholdet af denne rapport, hverken helt eller delvist, uden fabrikantens samtykke. 6. Hvis typen opfylder de krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, som finder anvendelse på det pågældende fyrværkeri eller den anden pyrotekniske artikel, udsteder det bemyndigede organ en EU-typeafprøvningsattest til fabrikanten. Denne attest skal indeholde fabrikantens navn og adresse, resultaterne af undersøgelsen, eventuelle betingelser for dens gyldighed og de nødvendige oplysninger til identificering af den godkendte type. Der kan være et eller flere bilag til EU-typeafprøvningsattesten. EU-typeafprøvningsattesten og bilagene dertil skal indeholde alle relevante oplysninger med henblik på en vurdering af de fremstillede artiklers overensstemmelse med den undersøgte konstruktion, herunder kontrol under brug. Hvis typen ikke opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, afviser det bemyndigede organ at udstede en EU-typeafprøvningsattest og oplyser ansøgeren herom og giver en detaljeret begrundelse for afslaget. 7. Det bemyndigede organ skal holde sig ajour med eventuelle ændringer i det generelt anerkendte teknologiske stade, som tyder på, at den godkendte type måske ikke længere opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, og beslutter, om sådanne ændringer kræver yderligere undersøgelser. I bekræftende fald underretter det bemyndigede organ fabrikanten herom. Fabrikanten skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EU-typeafprøvningsattesten, om enhver ændring af den godkendte type, som kan påvirke fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU eller betingelserne for denne attests gyldighed. Sådanne ændringer kræver en tillægsgodkendelse i form af en tilføjelse til den oprindelige EU-typeafprøvningsattest. 8. Hvert bemyndiget organ oplyser sine bemyndigende myndigheder om EU-typeafprøvningsattesterne og/eller tillægsgodkendelserne, som det har udstedt eller trukket tilbage, og stiller med jævne mellemrum eller efter anmodning listen over sådanne attester og/eller eventuelle tillæg hertil, der er blevet afvist, suspenderet eller på anden måde begrænset, til rådighed for dets bemyndigende myndigheder. Hvert bemyndiget organ oplyser de øvrige bemyndigede organer om de EU-typeafprøvningsattester og/eller tillæg hertil, som det har afvist, trukket tilbage, suspenderet eller på anden måde begrænset, og, efter anmodning, om sådanne attester og/eller tillæg hertil, som det har udstedt. Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige bemyndigede organer kan efter anmodning få tilsendt en kopi af EU-typeafprøvningsattesterne og/eller tillæggene hertil. Efter anmodning kan Kommissionen og medlemsstaterne få tilsendt en kopi af den tekniske dokumentation og resultaterne af de undersøgelser, som det bemyndigede organ har foretaget. Det bemyndigede organ opbevarer et eksemplar af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene hertil samt den tekniske dokumentation, herunder den dokumentation, som fabrikanten har indgivet, indtil udløbet af denne attests gyldighedsperiode. 9. Fabrikanten opbevarer et eksemplar af EU-typeafprøvningsattesten, bilagene og tillæggene hertil samt den tekniske dokumentation, så disse dokumenter i ti år efter, at fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. MODUL C2: Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol plus overvåget produktkontrol med vekslende mellemrum 1. Typeoverensstemmelse på grundlag af intern produktionskontrol plus overvåget produktkontrol med vekslende mellemrum er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvorved fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at det pågældende fyrværkeri eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med typen beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. Fremstillingsvirksomhed Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågningen af den sikres, at de fremstillede artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeoverensstemmelsesattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 3. Produktkontrol Et bemyndiget organ, som vælges af fabrikanten, skal foretage eller lade foretage produktkontrol med vekslende mellemrum, der fastsættes af organet, med henblik på at kontrollere kvaliteten af den interne kontrol af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel, blandt andet under hensyn til, hvor teknologisk komplekse fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er, og hvor stor produktionsmængden er. Organet udtager en repræsentativ stikprøve af de færdige produkter på stedet, før produktet bringes i omsætning, og denne stikprøve undersøges og underkastes de prøvninger, der er fastsat i de relevante dele af den harmoniserede standard og/eller lignende prøvninger fastsat i af andre relevante tekniske specifikationer med henblik på at kontrollere, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med den godkendte type som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Såfremt en stikprøve i sådanne tilfælde ikke lever op til det acceptable kvalitetsniveau, træffer organet de fornødne foranstaltninger. Formålet med den godkendelseskontrolprocedure, der skal anvendes, er at afgøre, hvorvidt fremstillingsprocessen for fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel finder sted inden for acceptable rammer, med henblik på at sikre fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels overensstemmelse. Fabrikanten anbringer på det bemyndigede organs ansvar dettes identifikationsnummer under fremstillingsprocessen. 4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring a)Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hver enkel artikel, som er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og som opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. b)Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken artikel den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder. MODUL D: Typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af fremstillingsprocessen 1. Typeoverensstemmelse på grundlag af kvalitetssikring af fremstillingsprocessen er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. Fremstillingsvirksomhed Fabrikanten skal ved fremstilling, kontrol og prøvning af slutprodukter anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem som beskrevet i punkt 3 og skal være underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol. 3. Kvalitetsstyringssystem A. Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af kvalitetsstyringssystemet for de pågældende artikler til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde: 1)Fabrikantens navn og adresse. 2)En skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer. 3)Alle relevante oplysninger for den pågældende kategori af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. 4)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 5)Den tekniske dokumentation vedrørende den godkendte type og en kopi af EU-typeafprøvningsattesten. B. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten samt opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og protokoller fortolkes ens. Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: 1)kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvaliteten, 2)de teknikker, fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring, 3)de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker, 4)kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv., samt 5)hvordan det kontrolleres, at den krævede produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt. C. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt B. Det skal anse de elementer i kvalitetsstyringssystemet, som er i overensstemmelse med de relevante specifikationer i den relevante harmoniserede standard, for at opfylde kravene. Ud over erfaring med kvalitetsstyringssystemer skal kontrolholdet have mindst ét medlem med erfaring i vurdering på det relevante produktområde og inden for den pågældende produktteknologi og viden om de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Kontrollen skal indbefatte et besøg på fabrikantens anlæg. Kontrolholdet skal gennemgå den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 3A, nr. 5, med henblik på at kontrollere fabrikantens evne til at fastslå de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU og foretage de nødvendige undersøgelser for at sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med disse krav. Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af kontrollen og en begrundelse for afgørelsen. D. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. E. Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om enhver påtænkt ændring af systemet. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt B omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen. 4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar A. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten behørigt opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem. B. Fabrikanten skal med henblik på kontrol give det bemyndigede organ adgang til fremstillings-, kontrol-, prøvnings- og lagerfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, navnlig: 1)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 2)Kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv. C. Det bemyndigede organ aflægger jævnligt kontrolbesøg for at sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. D. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage produktprøvninger for om nødvendigt at kontrollere, at kvalitetsstyringssystemet fungerer korrekt. Det bemyndigede organ udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget prøvninger, en prøvningsrapport til fabrikanten. 5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring A. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og, på det i punkt 3A omhandlede bemyndigede organs ansvar, dette organs identifikationsnummer på hver enkel artikel, som er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og som opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. B. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken artikel den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder. 6. Fabrikanten skal i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, kunne forelægge de nationale myndigheder: A. Den i punkt 3A omhandlede dokumentation. B. Oplysningerne om de i punkt 3E omhandlede ændringer som godkendt. C. De i punkt 3E, 4C og 4D omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 7. Hvert bemyndiget organ skal orientere sine bemyndigende myndigheder om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og med jævne mellemrum eller efter anmodning stille en fortegnelse over afviste, suspenderede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetsstyringssystemer til rådighed for sine bemyndigende myndigheder. Hvert bemyndiget organ skal orientere de andre bemyndigede organer om afviste, suspenderede, tilbagekaldte eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og, efter anmodning, om udstedte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer. MODUL E: Typeoverensstemmelse på grundlag af produktkvalitetssikring 1. Typeoverensstemmelse på grundlag af produktkvalitetssikring af fremstillingsprocessen er den del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende artikler er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. Fremstillingsvirksomhed Fabrikanten skal til slutkontrol og -prøvning af de pågældende artikler anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem som beskrevet i punkt 3 og skal være underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol 3. Kvalitetsstyringssystem A. Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af kvalitetsstyringssystemet for de pågældende artikler til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde: 1)Fabrikantens navn og adresse. 2)En skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer. 3)Alle relevante oplysninger for den pågældende kategori af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. 4)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 5)Den tekniske dokumentation vedrørende den godkendte type og en kopi af EU-typeafprøvningsattesten. B. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og protokoller fortolkes ens. Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: 1)Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvaliteten. 2)De undersøgelser og prøvninger, der vil blive foretaget efter fremstillingen. 3)Kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv. 4)Metoderne til kontrol af, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt. C. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3B. Det skal anse de elementer i kvalitetsstyringssystemet, som er i overensstemmelse med de relevante specifikationer i den relevante harmoniserede standard, for at opfylde kravene. Ud over erfaring med kvalitetsstyringssystemer skal kontrolholdet have mindst ét medlem med erfaring i vurdering på det relevante produktområde og inden for den pågældende produktteknologi og viden om de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Kontrollen skal indbefatte et besøg på fabrikantens anlæg. Kontrolholdet skal gennemgå den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 3A, nr. 1), med henblik på at kontrollere fabrikantens evne til at fastslå de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU og foretage de nødvendige undersøgelser for at sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med disse krav. Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af kontrollen og en begrundelse for afgørelsen. D. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. E. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3B omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen. 4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar A. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten behørigt opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem. B. Fabrikanten skal med henblik på kontrol give det bemyndigede organ adgang til fremstillings-, kontrol-, prøvnings- og lagerfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, navnlig: 1)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 2)Kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv. C. Det bemyndigede organ aflægger jævnligt kontrolbesøg for at sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. D. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage produktprøvninger for om nødvendigt at kontrollere, at kvalitetsstyringssystemet fungerer korrekt. Det bemyndigede organ udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget prøvninger, en prøvningsrapport til fabrikanten. 5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring A. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og, på det i punkt 3A omhandlede bemyndigede organs ansvar, dette organs identifikationsnummer på hver enkel artikel, som er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EU-typeafprøvningsattesten, og som opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. B. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken artikel den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder. 6. Fabrikanten skal i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, kunne forelægge de nationale myndigheder: A. Den i punkt 3A omhandlede dokumentation. B. Oplysningerne om de i punkt 3.5 omhandlede ændringer som godkendt. C. De i punkt 3E, 4C og 4D omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 7. Hvert bemyndiget organ skal orientere sine bemyndigende myndigheder om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og med jævne mellemrum eller efter anmodning stille en fortegnelse over afviste, suspenderede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetsstyringssystemer til rådighed for sine bemyndigende myndigheder. Hvert bemyndiget organ skal orientere de andre bemyndigede organer om afviste, suspenderede eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og, efter anmodning, om udstedte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer. MODUL G: Overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation 1. Overensstemmelse på grundlag af enhedsverifikation er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at den pågældende artikel, der er omfattet af bestemmelserne i punkt 4, opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. Teknisk dokumentation Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation og stiller den til rådighed for det i punkt 4 omhandlede bemyndigede organ. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med de relevante krav, og skal omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen/risiciene. Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de gældende krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikels konstruktion, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer: A. En generel beskrivelse af fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel. B. Konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmontager, kredsløb osv. C. De nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og oversigter samt af fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikels funktion. D. En liste over de helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, samt, såfremt disse harmoniserede standarder ikke er blevet anvendt, beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, herunder en liste over andre relevante tekniske specifikationer, som er anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt. E. Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv. F. Prøvningsrapporter. Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. 3. Fremstillingsvirksomhed Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågningen af den sikres, at de fremstillede artikler opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 4. Verifikation Et bemyndiget organ efter fabrikantens valg foretager de nødvendige undersøgelser og prøvninger som fastsat i de relevante harmoniserede standarder og/eller tilsvarende prøvninger fastsat i andre relevante tekniske specifikationer med henblik på at kontrollere, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Findes der ikke en sådan harmoniseret standard, afgør det bemyndigede organ, hvilke relevante prøvninger der skal foretages. Det bemyndigede organ udsteder en overensstemmelsesattest vedrørende de undersøgelser og prøvninger, der er foretaget, og anbringer sit identifikationsnummer på den godkendte artikel eller lader det anbringe på sit ansvar. Fabrikanten skal opbevare overensstemmelsesattesterne, så de i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. 5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring A. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og, på det i punkt 4 omhandlede bemyndigede organs ansvar, dette organs identifikationsnummer på hver enkel artikel, som opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. B. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring og opbevarer den, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken artikel den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder. MODUL H: Overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring 1. Overensstemmelse på grundlag af fuld kvalitetssikring er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2 og 5 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende artikler opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. 2. Fremstillingsvirksomhed Fabrikanten skal ved konstruktion og fremstilling og ved afsluttende kontrol og prøvning af de pågældende artikler anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem som beskrevet i punkt 3 og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol. 3. Kvalitetsstyringssystem A. Fabrikanten indgiver en ansøgning om vurdering af kvalitetsstyringssystemet for de pågældende artikler til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgningen skal indeholde: 1)Fabrikantens navn og adresse. 2)Den tekniske dokumentation for en model af hver kategori af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der påtænkes fremstillet. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer: -En generel beskrivelse af fyrværkeriet eller den pyrotekniske artikel. - Konstruktions- og produktionstegninger samt oversigter over komponenter, delmontager, kredsløb osv. -De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå disse tegninger og oversigter, og hvordan fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel fungerer. -En liste over de helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, samt, såfremt disse harmoniserede standarder ikke er blevet anvendt, beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige sikkerhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU, herunder en liste over andre relevante tekniske specifikationer, som er anvendt. I tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder skal den tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt. -Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv. -Prøvningsrapporter. 3)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 4)En skriftlig erklæring om, at samme ansøgning ikke er blevet indgivet til et andet bemyndiget organ. B. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel opfylder de gældende krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Dokumentationen vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -protokoller fortolkes ens. Dokumentationen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: 1)Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktets konstruktion og kvalitet. 2)De tekniske konstruktionsspecifikationer, herunder standarder, som vil blive anvendt, og, når de relevante harmoniserede standarder ikke anvendes fuldt ud, de metoder, der vil blive anvendt for at sikre, at de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU vil blive opfyldt. 3)De teknikker, fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger vedrørende konstruktionskontrol og konstruktionsverifikation, der vil blive anvendt ved konstruktion af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel, der hører til den omfattede kategori af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. 4)De teknikker, fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring. 5)De undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker. 6)Kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv. 7)Metoderne til kontrol af, at den krævede produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt. C. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3B. Det skal anse de elementer i kvalitetsstyringssystemet, som er i overensstemmelse med de relevante specifikationer i den relevante harmoniserede standard, for at opfylde kravene. Ud over erfaring med kvalitetsstyringssystemer skal kontrolholdet have mindst ét medlem med erfaring i vurdering på det relevante produktområde og inden for den pågældende produktteknologi og viden om de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. Kontrollen skal indbefatte et besøg på fabrikantens anlæg. Kontrolholdet skal gennemgå den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 3A, nr. 2), med henblik på at kontrollere fabrikantens evne til at fastslå de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU og foretage de nødvendige undersøgelser for at sikre, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er i overensstemmelse med disse krav. Afgørelsen meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af kontrollen og begrundelsen for afgørelsen. D. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. E. Fabrikanten underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om enhver påtænkt ændring af systemet. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetsstyringssystem stadig opfylder de i punkt 3B omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og en begrundelse for afgørelsen. 4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar A. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten behørigt opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem. B. Fabrikanten skal med henblik på kontrol give det bemyndigede organ adgang til konstruktions- fremstillings-, kontrol-, prøvnings- og lagerfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, særlig: 1)Dokumentation om kvalitetsstyringssystemet. 2)Kvalitetsrapporter som fastsat i konstruktionsdelen af kvalitetsstyringssystemet, f.eks. resultater af analyser, beregninger, prøver osv. 3)Kvalitetsrapporter som fastsat i produktionsdelen af kvalitetsstyringssystemet, f.eks. kontrolrapporter og prøvningsdata, kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer osv. C. Det bemyndigede organ aflægger jævnligt kontrolbesøg for at sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten. D. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger af produkter for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssikringssystemet fungerer effektivt. Det bemyndigede organ udsteder en besøgsrapport og, hvis der er foretaget prøvninger, en prøvningsrapport til fabrikanten. 5. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring A. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen og, på det i punkt 3A omhandlede bemyndigede organs ansvar, dette organs identifikationsnummer på hver enkelt artikel, som opfylder de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU. B. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver produktmodel og opbevarer den, så den i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken artikel den vedrører. Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder. 6. Fabrikanten skal i ti år efter, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er blevet bragt i omsætning, kunne forelægge de nationale myndigheder: A. Den i punkt 3A omhandlede tekniske dokumentation. B. Den i punkt 3A omhandlede dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet. C. Oplysningerne om de i punkt 3E omhandlede ændringer som godkendt. D. De i punkt 3E, 4C og 4D omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 7. Hvert bemyndiget organ underretter de bemyndigende myndigheder om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssikringssystemer og stiller med jævne mellemrum eller efter anmodning en fortegnelse over afviste, suspenderede eller på anden måde begrænsede godkendelser af kvalitetsstyringssystemer til rådighed for sine bemyndigende myndigheder. Hvert bemyndiget organ skal orientere de andre bemyndigede organer om afviste, suspenderede eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer og, efter anmodning, om udstedte godkendelser af kvalitetsstyringssystemer.« Bilag 2 »Bilag V Krav til bemyndigede organer 1. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal oprettes i henhold til national lovgivning og skal være en juridisk person. 2. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være uafhængigt af den organisation eller det fyrværkeri eller den anden pyrotekniske artikel, det vurderer. 3. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og/eller eksplosivstoffer eller repræsentant for nogle af disse parter. Dette forhindrer ikke anvendelsen af vurderede fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler og/eller eksplosivstoffer, der er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets aktiviteter, eller anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler i personligt øjemed. Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, må ikke være direkte inddraget i konstruktion, fremstilling, markedsføring, montering, anvendelse eller vedligeholdelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler og/eller eksplosivstoffer eller repræsentere parter, der er inddraget i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter. 4. Et overensstemmelsesvurderingsorgan og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteter med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område. De må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres bedømmelse eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har interesse i resultaterne af disse aktiviteter. 5. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det i bilag III, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og dets ansvar. Til enhver tid og for enhver overensstemmelsesvurderingsprocedure og type eller kategori af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, for hvilke det er blevet bemyndiget, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed: a)Det nødvendige materiale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne. b)Beskrivelse af de procedurer, i henhold til hvilken overensstemmelsesvurderingen foretages, således, at der sikres gennemsigtighed og muligheden for at reproducere disse procedurer. Det skal have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ og enhver anden form for aktivitet. c)Procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under hensyn til de pågældende virksomheders størrelse, den sektor, som de operer indenfor, og deres struktur, til hvor kompleks den pågældende produktteknologi er, og til produktionsprocessens seriemæssige karakter. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal have de fornødne midler til at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne på en egnet måde og skal have adgang til alt nødvendigt udstyr og alle nødvendige faciliteter. 6. Det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurdering, skal have: a)En god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter inden for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget. b)Et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger. c)Et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de væsentlige sikkerhedskrav i bilag IV, de relevante harmoniserede standarder og de relevante bestemmelser i EUs harmoniseringslovgivning og national lovgivning. d)Den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne er blevet foretaget. 7. Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, arbejder uvildigt. Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger. 8. Et overensstemmelsesvurderingsorgans personale har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af sine opgaver i henhold til bilag II, undtagen over for Sikkerhedsstyrelsen. Ejendomsrettigheder skal beskyttes. 9. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal deltage i eller sikre, at dets personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til den relevante EU-harmoniseringslovgivning. De skal som generelle retningslinjer anvende de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af den nævnte gruppes arbejde.« Bilag 3 »Bilag VI Registerformat Registreringsnummer Dato for udstedelse af EF-typeafprøvningsattest (modul B), overensstemmelsesattest (modul G) eller godkendelser af kvalitetssystemer (modul H) og udløbsdato, hvor det er relevant Fabrikant Varetype (generisk) og undertype, hvis det er relevant Overensstemmelsesmodul for produktionsfasen* Bemyndigede organer, der foretager overensstemmelsesvurderinger i produktionsfasen* Yderligere oplysninger * Skal altid udfyldes, hvis det bemyndigede organ har ansvaret for gennemførelsen af overensstemmelsesvurderingsproceduren som omhandlet i art artikel 9, litra a), i direktiv 2007/23/EC (modul B). Ikke påkrævet for overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er omhandlet i artikel 9, litra
  6. b)og
  7. c)(modul G og H). Oplysninger skal gives (hvis kendt), såfremt et andet bemyndiget organ er involveret.« Bilag 4 »Bilag VII Væsentlige sikkerhedskrav 1. Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel skal med henblik på maksimal sikkerhed og pålidelighed have de præstationsegenskaber, som fabrikanten har specificeret over for det bemyndigede organ. 2. Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel skal være konstrueret og fremstillet således, at den kan bortskaffes på sikker vis ved hertil egnede processer, der har minimal indvirkning på miljøet. 3. Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel skal fungere korrekt, når den anvendes til det formål, som den er beregnet til. Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel skal afprøves under realistiske forhold. Hvis dette ikke er muligt i et laboratorium, skal afprøvningen finde sted under de betingelser, hvorunder fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel er beregnet til anvendelse. Følgende oplysninger og egenskaber skal, i det omfang det er relevant, tages i betragtning eller prøves: a)Udformning, konstruktion og karakteristiske egenskaber, herunder nøjagtig kemisk sammensætning (angivelse af masse og procentdel for de anvendte stoffer) og dimensioner. b)Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels fysiske og kemiske egenskaber i samtlige normale og påregnelige omgivelser. c)Følsomhed over for normal og påregnelig håndtering og transport. d)Kompatibilitet mellem alle bestanddele hvad angår deres kemiske stabilitet. e)Fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikels modstandsdygtighed over for fugt, når den skal anvendes under fugtige eller våde forhold, og når dens sikkerhed og pålidelighed kan svækkes af fugt. f)Modstandsdygtighed over for lave og høje temperaturer, når fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel skal opbevares eller anvendes ved sådanne temperaturer og dens sikkerhed eller pålidelighed kan påvirkes i negativ retning ved afkøling eller opvarmning af en bestanddel eller fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel som sådan. g)Sikkerhedsanordninger med henblik på at forhindre, at initiering eller antændelse sker i utide eller ved uagtsomhed. h)Passende anvisninger og, om nødvendigt, mærkning vedrørende sikker håndtering, opbevaring, anvendelse (herunder vedrørende sikkerhedsafstand) og destruering. i)Modstandsdygtighed hos fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel, dens pakning eller andre komponenter over for forringelse ved normale og påregnelige opbevaringsforhold. j)Specifikation af alle anordninger og alt tilbehør samt betjeningsvejledning, der er en forudsætning for, at fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel kan fungere sikkert. Under transport og ved normal håndtering skal fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel indeholde den pyrotekniske blanding, medmindre andet er angivet i fabrikantens vejledning. 4. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke indeholde andre detonerende eksplosiver end sortkrudt og blitzlyspulver, bortset fra artikler i kategori P1, P2, T2 og fyrværkeri i kategori F4, der opfylder følgende betingelser: a)Detonerende eksplosiver kan ikke uden videre udvindes af fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel. b)For så vidt angår kategori P1: Den pyrotekniske artikel kan ikke fungere på detonerende vis eller er ikke konstrueret eller fremstillet til at kunne initiere sekundære eksplosiver. c)For så vidt angår kategori F4, T2 og P2: Artiklen er konstrueret og beregnet til ikke at fungere på detonerende vis eller, hvis den er konstrueret til at detonere, er den ikke konstrueret eller fremstillet til at kunne initiere sekundære eksplosiver. 5. De forskellige grupper af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal som minimum også opfylde følgende krav: A. Fyrværkeri 1. Fabrikanten tildeler det pågældende fyrværkeri en kategori ud fra eksplosivt nettoindhold, sikkerhedsafstand, støjniveau eller lignende. Kategorien skal være klart angivet på etiketten. a)For fyrværkeri i kategori F1 skal følgende betingelser være opfyldt: i. Sikkerhedsafstanden skal være mindst 1 m. Dog kan sikkerhedsafstanden efter omstændighederne være mindre. ii. Det maksimale støjniveau må ikke overstige 120 dB (A, imp), eller et tilsvarende støjniveau målt med en anden passende metode ved sikkerhedsafstanden. iii. Kategori F1 må ikke omfatte kanonslag med eller uden blitzknald og kanonslagsbatterier med eller uden blitzknald. iv. Knaldperler i kategori F1 må ikke indeholde mere end 2,5 mg sølvfulminat. b)For fyrværkeri i kategori F2 skal følgende betingelser være opfyldt: i. Sikkerhedsafstanden skal være mindst 8 m. Dog kan sikkerhedsafstanden efter omstændighederne være mindre. ii. Det maksimale støjniveau må ikke overstige 120 dB (A, imp), eller et tilsvarende støjniveau målt med en anden passende metode ved sikkerhedsafstanden. c)For fyrværkeri i kategori F3 skal følgende betingelser være opfyldt: i. Sikkerhedsafstanden skal være mindst 15 m. Dog kan sikkerhedsafstanden efter omstændighederne være mindre. ii. Det maksimale støjniveau må ikke overstige 120 dB (A, imp), eller et tilsvarende støjniveau målt med en anden passende metode ved sikkerhedsafstanden. 2. Fyrværkeri må kun fremstilles af materialer, der er forbundet med mindst mulig risiko for personers helbred og for omgivelserne med hensyn til skader forårsaget af fremmedlegemer. 3. Antændelsesmetoden skal klart fremgå eller være angivet på etikette eller vejledning. 4. Fyrværkeri må ikke kunne bevæge sig på uregelmæssig og uforudsigelig vis. 5. Fyrværkeri i kategori F1, F2 og F3 skal være beskyttet mod utilsigtet antænding, enten ved beskyttelseshætte, ved emballagen eller ved fyrværkeriets konstruktion. Fyrværkeri i kategori F4 skal være beskyttet mod utilsigtet antænding ved metoder angivet af fabrikanten. B. Andre pyrotekniske artikler 1. Pyrotekniske artikler skal være konstrueret således, at de ved normal anvendelse er til mindst mulig risiko for personers helbred eller omgivelserne. 2. Antændelsesmetoden skal klart fremgå eller være angivet på etikette eller vejledning. 3. Pyrotekniske artikler skal være konstrueret således, at de ved utilsigtet antænding er til mindst mulig risiko for personers helbred eller for omgivelserne med hensyn til skader forårsaget af fremmedlegemer. 4. Hvor det er relevant, skal den pyrotekniske artikel fungere korrekt, indtil datoen for seneste anvendelse som angivet af fabrikanten med hensyn til skader forårsaget af fremmedlegemer. C. Antændelsesanordninger 1. Antændelsesanordninger skal kunne initieres pålideligt og have tilstrækkelig initieringsevne under normale og påregnelige anvendelsesbetingelser. 2. Antændelsesanordninger skal være beskyttet mod elektrostatiske udladninger ved normale og påregnelige opbevarings- og anvendelsesbetingelser. 3. Elektriske tændingsmekanismer skal være beskyttet mod elektromagnetiske felter ved normale og påregnelige opbevarings- og anvendelsesbetingelser. 4. Materialet uden om antændelseslunter skal have en passende mekanisk styrke og skal i tilstrækkelig grad kunne beskytte det eksplosive materiale, når dette udsættes for normal og påregnelig mekanisk spænding. 5. Oplysninger om brændtider for antændelseslunter skal leveres sammen med fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel. 6. Oplysninger om elektriske tændingsmekanismers elektriske egenskaber (f.eks. brandfri strøm, modstand, osv.) skal leveres sammen med fyrværkeriet eller den anden pyrotekniske artikel. 7. Ledningerne til elektriske tændingsmekanismer skal i forhold til anvendelsesformålet have tilstrækkelig isolering og mekanisk styrke, og dette gælder også for soliditeten af forbindelsen til tændingsmekanismen.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.