BEK H#LOKDOK04 B B20150072405 BP001323 172713 Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I 2015 2015-05-27 2015-05-29 2019-11-21 Historic 724 Lovtidende A 2015-05-29 2019-11-20 32014L0059 A20190093729 2019-09-06 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Nej Kristian Vie Madsen Charlotte Jul Rafn Finanstilsynet Erhvervs- og Vækstmin.,\nFinanstilsynet, j.nr.122-0026 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af § 71 a, stk. 4, § 71 b, stk. 6, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 334 af 31. marts 2015, fastsættes: § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder: 1) Pengeinstitutter. 2) Realkreditinstitutter. 3) Fondsmæglerselskaber I. 4) Blandede holdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 51, i lov om finansiel virksomhed. 5) Finansielle holdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, når mindst en dattervirksomhed er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Stk. 2. Ved en virksomhed forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1 oplistede virksomheder. Genopretningsplanens indhold og forenklede genopretningsplaner for visse virksomheder § 2. En virksomhed skal udarbejde en skriftlig genopretningsplan, jf. §§ 71 a og 71 b i lov om finansiel virksomhed. Genopretningsplanen skal være tilstrækkelig og dækkende for virksomhedens individuelle forhold, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 6. Stk. 2. Pengeinstitutter med en balance over 12 mia. kr., der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, og realkreditinstitutter, der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, kan udarbejde forenklede genopretningsplaner, såfremt virksomheden i genopretningsplanen konkret vurderer, at de udeladte dele ikke er relevante for virksomheden. Stk. 3. Pengeinstitutter med en balance over 1 mia. kr. og under 12 mia. kr. kan udarbejde forenklede genopretningsplaner, såfremt virksomheden sikrer, at planen er tilstrækkelig og dækkende for virksomhedens individuelle forhold. Stk. 4. Pengeinstitutter med en balance på eller under 1 mia. kr. kan opfylde kravet om at udarbejde en genopretningsplan ved at indsende den kapitalfremskaffelsesplan, pengeinstituttet har udarbejdet i henhold til bilag 1, nr. 14, i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Kapitalfremskaffelsesplanen skal suppleres med kapitalindikatorer, jf. § 5, stk. 2. Stk. 5. Vurderingen af et pengeinstituts balance, jf. stk. 2-4, foretages på baggrund af pengeinstituttets senest aflagte årsrapport. Stk. 6. Fondsmæglerselskaber I kan opfylde kravet om en genopretningsplan på en af følgende måder: 1) Ved at udarbejde en genopretningsplan, der beskriver, hvordan selskabet vil kunne foretage en solvent likvidation. 2) Ved at udarbejde en kapitalfremskaffelsesplan i henhold til bilag 1, nr. 14, i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Kapitalfremskaffelsesplanen skal suppleres med kapitalindikatorer, jf. § 5, stk. 2. Fusionsparter § 3. En genopretningsplan skal for pengeinstitutter, der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, indeholde en oversigt over mulige fusionsparter, som pengeinstituttet kan tage kontakt til, hvis pengeinstituttet kommer under genopretning. Scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress § 4. En genopretningsplan skal, jf. bilag 1, indeholde en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for virksomheden, jf. § 71 a, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2. Scenarierne skal omfatte begivenheder, der berører den enkelte virksomhed, begivenheder, der berører hele det finansielle system samt en eller flere kombinationer af begivenheder, som berører den enkelte virksomhed og hele det finansielle system. Stk. 3. Det skal for hvert scenarie beskrives, hvilke genopretningstiltag, virksomheden vurderer, vil være passende, ligesom det skal begrundes, at virksomheden ved anvendelsen af de påtænkte genopretningstiltag vil være genoprettelig. Stk. 4. I en genopretningsplan udarbejdet af en koncern, jf. § 71 b i lov om finansiel virksomhed, skal koncernen for hvert scenarie endvidere anføre, om koncernen vurderer, at der er hindringer for iværksættelse af genopretningstiltag i en eller flere af de af genopretningsplanen omfattede virksomheder, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for en umiddelbar overførsel af kapital eller for tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen. Indikatorer § 5. Virksomheden skal i genopretningsplanen fastsætte en række kvantitative og kvalitative indikatorer, som skal definere de tidspunkter, hvor virksomheden skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske iværksættelse af et eller flere af de i genopretningsplanen oplistede genopretningstiltag. Indikatorerne skal være tilstrækkelige og passende for virksomhedens størrelse, forretningsmodel, strategi og risikoprofil. Stk. 2. Virksomheden skal ved fastsættelsen af indikatorerne inkludere indikatorer omfattet af bilag 2, afsnit A. Stk. 3. Virksomheden skal ved fastsættelsen af indikatorerne endvidere inkludere indikatorer omfattet af bilag 2, afsnit B og C, medmindre virksomheden i genopretningsplanen vurderer, at sådanne indikatorer ikke er relevante for den pågældende virksomhed. Stk. 4. Virksomheden kan ved fastsættelsen af indikatorerne herudover inkludere en eller flere af de indikatorer, der er omfattet af bilag 2, afsnit D. Stk. 5. En virksomhed kan uanset stk. 1, iværksætte genopretningstiltag i henhold til genopretningsplanen i tilfælde, hvor en relevant indikator ikke er opfyldt, men hvor virksomheden finder, at det efter omstændighederne er hensigtsmæssigt. § 6. Virksomheden skal minimum en gang om året vurdere, hvorvidt indikatorerne skal ændres, herunder om der skal tilføjes flere indikatorer. § 7. Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne redegøre for processen for fastsættelse og løbende vurdering af indikatorerne, ligesom virksomheden skal kunne redegøre for, at indikatorerne vil være effektive. § 8. Virksomheden skal regelmæssigt overvåge indikatorerne. Genopretningsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvornår og hvordan virksomhedens ledelse skal informeres om resultatet af overvågningen. Stk. 2. Virksomheden skal på forespørgsel fra Finanstilsynet til enhver tid kunne udlevere resultaterne af den regelmæssige overvågning af indikatorerne. § 9. Virksomheden skal uden ugrundet ophold meddele Finanstilsynet, hvis bestyrelsen beslutter at iværksætte genopretningstiltag i henhold til genopretningsplanen, eller hvis den beslutter at undlade at iværksætte genopretningstiltag i henhold til genopretningsplanen. Indsendelse og opdatering af genopretningsplan § 10. Virksomheder, der er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. oktober 2015. Virksomheden skal herefter årligt indsende en opdateret genopretningsplan senest den 1. oktober. Stk. 2. Pengeinstitutter med en balance over 1 mia. kr., der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, og realkreditinstitutter, der ikke er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. november 2015. Virksomheden skal herefter årligt indsende en opdateret genopretningsplan senest den 1. november. Stk. 3. Pengeinstitutter med en balance på eller under 1 mia. kr. og fondsmæglerselskaber I skal indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet senest den 1. december 2015. Virksomheden skal herefter indsende genopretningsplanen i det omfang, virksomheden opdaterer genopretningsplanen. Stk. 4. Virksomheder, der er udpeget som systemisk vigtige, jf. §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed, øvrige realkreditinstitutter og øvrige pengeinstitutter med en balance over 1 mia. kr. skal ud over stk. 1 og 2 opdatere og indsende genopretningsplanen til Finanstilsynet, hvis der sker ændringer af virksomhedens forretningsaktiviteter, finansielle situation, retlige eller organisatoriske struktur, der har væsentlig betydning for genopretningsplanen, eller hvis situationen i øvrigt nødvendiggør en ændring af denne. Stk. 5. Finanstilsynet kan beslutte, at en genopretningsplan skal opdateres og indsendes til Finanstilsynet oftere end angivet i stk. 1-3, hvis Finanstilsynet vurderer dette nødvendigt. Straffebestemmelser § 11. Overtrædelse af § 2, stk. 1-3 og 5, § 4, § 5, stk. 1 og 2, §§ 6-9 og § 10, stk. 1-4, kan straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2014 om udarbejdelse af genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ophæves. Bilag 1 Principper for udformningen af de mulige scenarier 1) En genopretningsplan bør indeholde mindst tre mulige scenarier for at sikre dækning af en begivenhed, som berører hele det finansielle system, en begivenhed som berører den enkelte virksomhed eller koncern (idiosynkratisk begivenhed) og en kombination af en begivenhed, som berører hele det finansielle system og den enkelte virksomhed eller koncern. 2) Hvert scenarie bør udformes således, at det opfylder hvert af følgende krav:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.