kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b, skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk.
skilsmisse. Ansvaret for at forsørge en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, ophører, når en
flere betingelser for at anses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er til stede. Stk. 3. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle
et barn. Stk. 4. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten. Kapitel 1 a Forsørgelsespligt for samlevende § 2 a. Samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene
begge ansøger om
modtager uddannelses-
kontanthjælp efter denne lov. § 2 b. To personer anses for samlevende efter § 2 a, når 1) de begge er fyldt 25 år, 2) de begge er ugifte, 3) de har fælles bopæl, 4) de ikke er slægtninge i ret op-
nedstigende linje, 5) de ikke er søskende og 6) betingelserne i stk. 2
3 er opfyldt. Stk. 2. Det er ud over kravene i stk. 1 en betingelse, at 1) ansøgeren og samboen har et fælles barn, 2) ansøgeren og samboen er
har været noteret som samlevende i ATP
3) ansøgeren og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret
skilt inden for de seneste 3 måneder. Stk.
familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler
3) være omfattet af en aftale efter §
må påregnes at ville vare mere end ½ år. Stk. 4. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2
3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i
en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år, 2) varigheden af opholdet her i landet, 3) helbredsmæssige forhold, 4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og 5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder
burde overholde denne pligt. § 4. Der kan ved aftale med andre stater
internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet. §
revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt
fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk.
ægtefællen har indtægter
formue, der kan dække det nødvendige behov. Stk.
kommende økonomiske problemer. Stk. 2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde
uddannelse. Behandling og vurdering af ansøgninger §
kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 20 c. Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 20 c. § 8 a. En person, der har ansøgt om
modtager kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 26 a, stk.
modtager uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
i integrationslovens § 26 a, stk.
integrationslovens §
integrationslovens § 20, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen
dennes ægtefælle
personen
dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk.
7 i denne lov. Stk. 2. Politiet
kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6
7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse,
2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
giver mulighed for frihedsberøvelse. Kapitel 4 Uddannelseshjælp og kontanthjælp §
samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen
familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Personer under uddannelse § 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
efter integrationslovens § 23 a, stk.
mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,
a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b. Personer med visse former for opholdsret § 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse. § 12 b. (Ophævet) Udnyttelse af uddannelses-
arbejdsmulighederne § 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse
en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, skal også udnytte sine arbejds-
uddannelsesmuligheder. Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om
får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret
hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet
fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret
arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) afviser
udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om
får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet
en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) afviser
udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses-
jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses-
arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
4,
dennes ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, at modtage
modtager ansøgeren
dennes ægtefælle
samlever hjælp som uddannelses-
jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses-
arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse
arbejde efter stk. 1
tilbud
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse
arbejde på grund af sygdom
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse
det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses-
arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder
den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
døende nærtstående
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage
modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-
arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens
modtagerens ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b. Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, når ægtefællen
samleveren er under uddannelse
modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses-
arbejdsmuligheder. Stk. 10. En person, hvis ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende
hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses-
arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-
kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses-
kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses-
kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Stk. 12. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat
planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren, ægtefællen
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b, har deltidsarbejde. Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses-
kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud efter kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen. § 13 a. For en person, der har ansøgt om
modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat
er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Stk. 2. En person, som modtager kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
i integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
i integrationslovens § 26 a, stk.
en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat,
som er aktivitetsparat 2) Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov nr. 894 af
er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. § 13 b. En person, der ønsker at modtage uddannelses-
kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate
jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. § 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering § 13 d. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om
modtager kontanthjælp som jobparat. Stk.
samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, 20.000 kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare
opnå en nødvendig boligstandard,
som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs-
uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse
dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring
4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk.
samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, formue. Stk.
begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en
begge forældre, 7) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
begge forældre, 8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
begge forældre, og 9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en
begge forældre. Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8
9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg
barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,
for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,
a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. §
5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2. Stk. 6. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 7. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1
5 er opfyldt. Kontanthjælp §
begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en
begge forældre, 7) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
begge forældre, 8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
begge forældre, og 9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en
begge forældre. Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8
9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 5. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4, og stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,
for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1,
a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk.
sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
2. pkt., er opfyldt. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
sociale barrierer, har ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest 1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt uddannelses-
kontanthjælp, jf. dog stk.
begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. Stk.
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse
det nævnte tilskud.
delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat
indsat til afsoning i fængsel
arresthus,
som efter at være dømt til anbringelse, behandling
forvaring opholder sig på hospital
anden institution. Indtægter m.v. §
7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn
ikke.
ægtefællen arbejdsindtægter
indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af uddannelses-
kontanthjælp efter §§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, jf. dog stk.
ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk.
lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. 7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde. 8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse
dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. 9) (Ophævet) 10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels-
lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i. Stk.
stor forsørgerbyrde, kan særskilt
i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 23-25 få en særlig støtte. Stk.
kontanthjælp. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart § 34 a. Kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber el.lign. i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger, jf. § 23, stk. 2, nr. 1,
stk. 5, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Støtten kan højst udgøre 5.000 kr. Særlig støtte til deltagerbetaling § 34 b. Kommunen kan yde støtte til betaling af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag til en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for støtte. Det er en forudsætning, at deltagelse i uddannelsen skal påbegyndes på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 16 a. Yder kommunen hel
delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning. Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. § 35. Fradrag i
nedsættelse
ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren
modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., og om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Stk. 2. Fradrag i
nedsættelse
ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren
modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13
13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og
nedsættelse
ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp
kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Stk.
kontanthjælp § 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud
foranstaltninger som led i sygeopfølgning
en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5,
delvis. Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fra en
flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. § 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale
en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet
en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler
individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. § 38. Hvis en person, der ansøger om
modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1
2,
har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt,
hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 26 a, stk. 1, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Nedsættelse af uddannelses-
kontanthjælp § 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,
stk. 3, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5,
stk. 3, nr. 5, 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
integrationslovens § 16 a, 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt.,
8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4,
ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 23-
jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 23 og 25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler
pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler
møder i jobcenteret. Stk. 3. Hvis en person er syg
har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen
møde på jobcenteret, jf. stk.
kontanthjælp § 41. Hjælpen ophører, hvis en person
dennes ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en
flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet
integrationsprogrammet. Stk.
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b. Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde
ophold i udlandet § 42. En person, som modtager hjælp i form af uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg
kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 23-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget uddannelses-
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget uddannelses-
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat
den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk.
dennes ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41
i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse
tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet
bortfaldet,
der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet,
der på ny ydes hjælp. Stk.
tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-
9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8, og § 24, stk. 3, nr. 5,
2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8
9,
a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
efter § 49, stk. 2, i integrationsloven
uberettiget og mod bedre vidende har modtaget uddannelses-
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre
flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt
uberettiget har modtaget uddannelses-
kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat
den pågældende har været i udlandet. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende, for så vidt angår hjælpen til ægtefællen
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b. Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person
dennes ægtefælle
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41
i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet
bortfaldet,
der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet,
der på ny ydes hjælp. Stk.
får uddannelses-
kontanthjælp, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Kontrol med kommunernes opfølgning ved mistanke om uberettiget modtagelse af hjælp § 45. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42
, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. Kapitel 5 (Ophævet) Kapitel 6 Revalidering § 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes
kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende
afklarende sigte for revalidenden. Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet. Stk.
rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik
ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden
en virksomhed med tilsvarende funktioner. Stk.
delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Særlig støtte efter §
lærlingeløn
3) mindste overenskomstmæssige løn
den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. . Stk.
af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. §
begge forældre, 5) 3.123 kr., når personen er under 25 år og bor hos en
begge forældre, 6) 10.044 kr., når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, 7) 13.345 kr., når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og 8) 10.044 kr., når personen er under 25 år, ikke bor hos en
begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr.
5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 13.345 kr. Stk.
de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 52, stk.
tilbud efter kapitel 11 i samme lov, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Stk. 2. Der er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. §
psykisk funktionsevne
andre helt specielle forhold,
2) hvis sygdom, pasning af syge børn
børn med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn
særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre »Min Plan«. Arbejde under revalidering §
af en nedsat fysisk
psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-8. § 64 a. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk
psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8
9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5
6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og 3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde. Stk.
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Stk.
samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, 2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, 3) uddannelses-
kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,
3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder
begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn,
4) uddannelses-
kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,
3, nr. 9, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3,
4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder
begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn. Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,
for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk.
barsel. Stk.
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. Stk.
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, 2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, 3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør
fra en rådighedsvurdering i kommunen
4) undlader at give meddelelse til kommunen
arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen. Stk.
kontanthjælp kan indgå i opgørelsen. Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v. § 69 a. Fradrag i
nedsættelse
ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v.
indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
udebliver fra tilbuddet
ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Stk. 2. Forud for fradrag i
nedsættelse
ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v. Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69
Hvis en person uden rimelig grund afviser
udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen. Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. § 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen
rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen. § 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Stk.
ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk.
udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning
på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører. § 69 f. Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og
, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. § 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f. § 69 h. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om
får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. § 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse. Kapitel 6 b Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb § 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles
samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og formueforhold. Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til 1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, 2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, 3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder
begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder
begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk.
for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til 1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde,
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk.
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. Stk.
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, 2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til, 3) udebliver fra en samtale i kommunen
hos anden aktør
fra en rådighedsvurdering i kommunen
4) undlader at give meddelelse til kommunen
arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen. Stk.
nedsættelse
ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v.
indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser
udebliver fra tilbuddet
ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Stk. 2. Forud for fradrag i
nedsættelse
ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Stk.
nedsættelse
ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen. § 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser
udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen. Stk.
en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen
rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen. § 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen,
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Stk.
ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk.
udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
anden lovgivning
på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører. § 69 q. § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og
, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. § 69 r. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om
får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. § 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. § 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynderet jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Stk.
barsel, 4) ved afholdelse af ferie
5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse
har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales 1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, 2) i perioder med sygdom
barsel, 3) ved afholdelse af ferie
4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob § 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob. Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob 1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 2) modtager sygedagpenge, 3) deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen 1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn,
2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn. Stk.
barsel. Stk.
stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2. § 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse
har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk.
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse. Stk.
er ansættelsen sket i perioden fra den
er ansættelsen sket i perioden fra den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.