← Danmark

lta/2015/931

BEK Æ#LOKDOK05 B B20150093105 CH000035 173428 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods 2015 2015-07-08 2015-08-01 2026-06-23 Historic 931 Lovtidende A 2015-08-01 2015-10-30 Nej Hans Christian Schmidt Jessika Heltberg Auken Transport- og Bygningsministeriet Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2015-3867 By-, Land- og Transportministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods § 1 I bekendtgørelse nr. 788 af 27. juni 2013 om vejtransport af farligt gods foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 82, stk. 5-7, § 118, stk. 8, og § 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014 og lov nr. 154 af 18. februar 2015, fastsættes: 2. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »2013-udgaven« til: »2015-udgaven«. 3. I § 14, stk. 1, ændres »Justitsministeriet« til: »Transport- og Bygningsministeriet«. 4. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. august 2015. Bilag 1 »Bilag 1 EUROPÆISK KONVENTION OM INTERNATIONAL TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ (ADR) gældende fra 1. januar 2015 *) ADR implementeres i dansk ret ved bekendtgørelse. Rigspolitiet, Politiområdet, Nationalt Færdselscenter 2015 Rigspolitiet Politiområdet Nationalt Færdselscenter Rigspolitiets færdselssektion Ejby Industrivej 125-135 2600 Glostrup Telefon: 33 14 88 88 Redaktion: Beredskabsstyrelsen ISBN: 978-87-997974-1-7 FORORD Generelt Den Europæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR) blev udarbejdet den 30. september 1957 i Geneve under FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og trådte i kraft den 29. januar 1968. Selve konventionen blev ændret ved en protokol til ændring af artikel 14, stk. 3, der blev udfærdiget den 21. august 1975 i New York og trådte i kraft den 19. april 1985. Ifølge konventionens artikel 2 er international transport af farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra transport, ikke tilladt, hvorimod international transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt: - betingelserne i bilag A for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og mærkning, og - betingelserne i bilag B for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og drift. Ikke desto mindre bevarer den enkelte kontraherende part ifølge artikel 4 sin ret til at fastsætte regler for eller forbyde indførsel af farligt gods på sit område af andre grunde end hensynet til sikkerheden under transport. De kontraherende parter bevarer endvidere deres ret til ved bilaterale eller multilaterale aftaler at bestemme, at visse typer farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra international transport, på visse betingelser kan transporteres på deres område, eller at der for farligt gods, som ifølge bilag A må gøres til genstand for international transport, på deres område skal gælde betingelser, der er mere lempelige end betingelserne i bilag A og B. Bilag A og B er jævnligt blevet ændret og ajourført, siden ADR-konventionen trådte i kraft. Opbygningen af bilag A og B Beslutningen om at restrukturere ADR blev truffet på det 51. møde (26. ‑30. oktober 1992) i arbejdsgruppen for transport af farligt gods (WP. 15) under UNECE’s udvalg for indenlandske transporter på grundlag af et forslag fremsat af Den Internationale Vognmandsorganisation (IRU) (TRANS/WP. 15/124, afs. 100-108). Hovedformålet var at gøre bestemmelserne mere tilgængelige og brugervenlige, så de blev lettere at anvende, ikke kun i forbindelse med internationale vejtransporter underlagt ADR, men også, gennem national lovgivning eller fællesskabslovgivning, med indenlandske transporter i alle europæiske stater, og i sidste ende at sikre en ensartet regulering på europæisk plan. En nærmere fastlæggelse af de pligter, der påhviler transportkædens forskellige deltagere, en mere systematisk gruppering af kravene i forbindelse med de forskellige deltagere og en sondring mellem juridiske krav i ADR og de europæiske eller internationale standarder, der kan benyttes til opfyldelse af disse krav, blev også anset for nødvendig. Strukturen er i overensstemmelse med FN’s Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Model Regulations , the International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) og med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID). ADR er inddelt i ni dele, der dog stadig er grupperet i to bilag i overensstemmelse med konventionens artikel 2. Bilagene er opbygget som følger: Bilag A: Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande Del 1 Generelle bestemmelser Del 2 Klassificering Del 3 Fortegnelse over farligt gods, særlige bestemmelser samt undtagelser for transport af farligt gods emballeret i begrænsede og undtagne mængder Del 4 Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke Del 5 Bestemmelser for forsendelse Del 6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager, IBC’s, storemballager, tanke og bulkcontainere Del 7 Bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering Bilag B: Bestemmelser for transportmateriel og transportens gennemførelse Del 8 Bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt dokumentation Del 9 Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer Del 1 i den restrukturerede udgave af ADR, der indeholder generelle bestemmelser og definitioner, er en væsentlig del, da den indeholder alle definitioner af de termer, som benyttes i de øvrige dele, og nøjagtigt definerer ADR’s anvendelsesområde, herunder undtagelsesmuligheder, samt andre reglers anvendelighed. Den indeholder endvidere bestemmelser vedrørende uddannelse, fravigelser, overgangsordninger, de respektive sikkerhedsforpligtelser, som påhviler de forskellige deltagere i transportkæden ved transport af farligt gods, kontrolforanstaltninger, sikkerhedsrådgivere, restriktioner for transport af farligt gods gennem vejtunneler samt sikring. Et centralt element i den restrukturerede ADR er tabel A i kapitel 3.2, der indeholder listen over farligt gods i nummerorden efter UN-nummer. Når først UN-nummeret for et farligt stof eller en farlig genstand er bestemt, giver tabellen krydshenvisninger til de særlige bestemmelser for transport af det pågældende stof eller den pågældende genstand og til de kapitler eller afsnit, hvori disse særlige bestemmelser er beskrevet. Alligevel må man huske på, at foruden de særlige bestemmelser finder de generelle bestemmelser og bestemmelserne for de specifikke klasser i de forskellige dele dog anvendelse, hvor det er relevant. Der er endvidere udarbejdet en alfabetisk fortegnelse, der angiver UN-nummeret for de enkelte typer farligt gods. Denne fortegnelse er medtaget som tabel B i kapitel 3.2, så det er lettere at benytte tabel A, når UN-nummeret er ukendt. Tabel B er ikke en officiel del af ADR og er kun medtaget for at gøre publikationen mere brugervenlig. Når gods, der er eller mistænkes for at være farligt, ikke findes under sin betegnelse i tabel A eller B, skal det klassificeres i overensstemmelse med del 2, som indeholder alle relevante procedurer og kriterier til bestemmelse af, om godset anses for farligt eller ej, og hvilket UN-nummer det skal tildeles. Juridiske tekster Nærværende udgave ("ADR 2015") omfatter alle nye ændringer vedtaget af WP. 15 i 2012, 2013 og 2014 og indeholdt i dokumenterne ECE/TRANS/WP. 15/222 og -/Corr. 1 og -/Corr. 2 og ECE/TRANS/WP. 15/222/Add. 1 og -/Corr. 1, og som, når de er godkendt af de kontraherende parter i overensstemmelse med ADR-konventionens artikel 14, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2015. Ikke desto mindre indeholder 1.6.1.1 i bilag A overgangsbestemmelser, hvorefter den forrige udgave ("ADR 2013") fortsat kan anvendes indtil 30. juni 2015. Territorialt anvendelsesområde ADR-konventionen er en overenskomst indgået mellem stater, og der er ingen overordnet håndhævende myndighed. I praksis udfører de kontraherende parter landevejskontrol, og manglende overholdelse kan føre til retsforfølgelse i henhold til national lovgivning. ADR foreskriver ingen sanktioner. En fortegnelse over de kontraherende parter pr. 1. januar 2015 er medtaget som et bilag til "Indledningen" efter afsnittet om underskriftsprotokol. ADR finder anvendelse på transporter, der berører mindst to kontraherende parters område. Det bør desuden bemærkes, at ADR-konventionens bilag A og B med henblik på ensartethed og fri handel i Den Europæiske Union (EU) nu er indført af EU-medlemslandene som grundlag for regulering af transport af farligt gods ad vej inden for og mellem deres territorier (Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods med senere ændringer). En række lande uden for EU har også indført ADR-konventionens bilag A og B som grundlag for deres nationale lovgivning. Yderligere informationer Forespørgsler vedrørende ADR stiles til den relevante kompetente myndighed. Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden for transportafdelingen under UNECE: http://www.unece.org/trans/danger/danger.htm Her findes løbende opdaterede oplysninger om; - generel information om ADR, - konventionen (uden bilag), - underskriftsprotokol, - status på ADR-konventionen, - depositarmeddelelser, - information om lande (kompetente myndigheder, notifikationer), - skriftlige anvisninger på de forskellige sprog, - multilaterale aftaler, - ADR 2015 (filer), - ADR 2013 (filer), - ADR 2013 (ændringer), - tidligere versioner af ADR (filer og ændringer), - publikationsdetaljer og corrigenda INDHOLDSFORTEGNELSE Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej Underskriftsprotokol Fortegnelse over lande, som er kontraherende parter til ADR-konventionen Bilag A Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande Del 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1.1 Omfang og anvendelsesområde 1.1.1 Opbygning 1.1.2 Omfang 1.1.3 Undtagelser 1.1.4 Anvendelse af andre regelsæt 1.1.5 Anvendelse af standarder Kapitel 1.2 Definitioner og måleenheder 1.2.1 Definitioner 1.2.2 Måleenheder Kapitel 1.3 Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods 1.3.1 Omfang og anvendelsesområde 1.3.2 Uddannelsens karakter 1.3.3 Dokumentation Kapitel 1.4 Parternes sikkerhedsforpligtelser 1.4.1 Almindelige sikkerhedsforanstaltninger 1.4.2 De vigtigste parters forpligtelser 1.4.3 De øvrige parters forpligtelser Kapitel 1.5 Fravigelser 1.5.1 Midlertidige fravigelser 1.5.2 (Reserveret) Kapitel 1.6 Overgangsbestemmelser 1.6.1 Generelt 1.6.2 Trykbeholdere og beholdere til gasser i klasse 2 1.6.3 Faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke og batterikøretøjer 1.6.4 Tankcontainere, UN-tanke og MEGC’s 1.6.5 Køretøjer 1.6.6 Klasse 7 Kapitel 1.7 Generelle bestemmelser for radioaktive stoffer 1.7.1 Omfang og anvendelse 1.7.2 Strålingsbeskyttelsesprogram 1.7.3 Styringssystem 1.7.4 Særligt arrangement 1.7.5 Radioaktive stoffer med andre farlige egenskaber 1.7.6 Manglende overholdelse Kapitel 1.8 Kontroller og andre støttetiltag, der skal sikre, at sikkerhedsforskrifterne bliver efterlevet 1.8.1 Administrative kontroller af farligt gods 1.8.2 Gensidig administrativ bistand 1.8.3 Sikkerhedsrådgiver 1.8.4 Fortegnelse over kompetente myndigheder og de af dem udpegede organer 1.8.5 Rapportering om alvorlige uheld eller hændelser med farligt gods 1.8.6 Administrative kontroller ved anvendelse af overensstemmelsesvurderinger, periodiske eftersyn, mellemliggende eftersyn og særlige kontroller i henhold til 1.8.7 1.8.7 Procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodisk eftersyn 1.8.8 Procedurer for overensstemmelsesvurdering af gaspatroner Kapitel 1.9 Transportrestriktioner pålagt af de kompetente myndigheder 1.9.5 Tunnelrestriktioner Kapitel 1.10 Sikringsbestemmelser 1.10.1 Generelle bestemmelser 1.10.2 Sikringsuddannelse 1.10.3 Bestemmelser for højrisikogods Del 2 Klassificering Kapitel 2.1 Generelle bestemmelser 2.1.1 Indledning 2.1.2 Principper for klassificering 2.1.3 Klassificering af stoffer inkl. opløsninger og blandinger (såsom præparater og affald), som ikke er nævnt ved navn 2.1.4 Klassificering af prøver 2.1.5 Klassificering af emballager, kasserede, tomme, urensede Kapitel 2.2 Specifikke bestemmelser for de enkelte klasser 2.2.1 Klasse 1 - Eksplosive stoffer og genstande 2.2.2 Klasse 2 - Gasser 2.2.3 Klasse 3 - Brandfarlige væsker 2.2.41 Klasse 4.1 - Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer 2.2.42 Klasse 4.2 - Selvantændelige stoffer 2.2.43 Klasse 4.3 - Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand 2.2.51 Klasse 5.1 - Oxiderende stoffer 2.2.52 Klasse 5.2 - Organiske peroxider 2.2.61 Klasse 6.1 - Giftige stoffer 2.2.62 Klasse 6.2 - Smittefarlige stoffer 2.2.7 Klasse 7 - Radioaktive stoffer 2.2.8 Klasse 8 - Ætsende stoffer 2.2.9 Klasse 9 - Forskellige farlige stoffer og genstande Kapitel 2.3 Prøvningsmetoder 2.3.0 Generelt 2.3.1 Udsvedningsprøvning af sprængstof, type A 2.3.2 Prøvning af nitrerede celluloseblandinger i klasse 4.1 2.3.3 Prøvninger af brandfarlige væsker i klasse 3, 6.1 og 8 2.3.4 Prøvning til bestemmelse af viskositet 2.3.5 Klassifikation af organometalliske stoffer hørende til klasse 4.2 og 4.3 Del 3 Fortegnelse over farligt gods, særlige bestemmelser samt undtagelser for transport af farligt gods emballeret i begrænsede og undtagne mængder Kapitel 3.1 Generelle bestemmelser 3.1.1 Indledning 3.1.2 Officiel godsbetegnelse 3.1.3 Opløsninger eller blandinger Kapitel 3.2 Fortegnelse over farligt gods 3.2.1 Tabel A: Fortegnelse over farligt gods i UN-numerisk rækkefølge 3.2.2 Tabel B: Alfabetisk fortegnelse over stoffer og genstande i ADR Kapitel 3.3 Særlige bestemmelser gældende for bestemte stoffer og genstande Kapitel 3.4 Farligt gods emballeret i begrænsede mængder 3.4.7 Mærkning af kolli, der indeholder begrænsede mængder 3.4.8 Mærkning af kolli, der indeholder begrænsede mængder i henhold til bestemmelserne i ICAO Technical Instructions, del 3, kapitel 4 Kapitel 3.5 Farligt gods emballeret i undtagne mængder 3.5.1 Undtagne mængder 3.5.2 Emballager 3.5.3 Prøvning af kolli 3.5.4 Mærkning af kolli 3.5.5 Højeste tilladte antal kolli i køretøj eller i container 3.5.6 Dokumenter Del 4 Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke Kapitel 4.1 Anvendelse af emballager, herunder IBC’s og storemballager 4.1.1 Generelle bestemmelser for emballering af farligt gods i emballager, herunder IBC’s og storemballager 4.1.2 Yderligere generelle bestemmelser for anvendelsen af IBC’s 4.1.3 Generelle bestemmelser vedrørende emballeringsforskrifter 4.1.4 Fortegnelse over emballeringsforskrifter 4.1.5 Særlige emballeringsbestemmelser for gods i klasse 1 4.1.6 Særlige emballeringsbestemmelser for gods i klasse 2 og gods i andre klasser henført til emballeringsforskrift P200 4.1.7 Særlige emballeringsbestemmelser for organiske peroxider i klasse 5.2 og selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 4.1.8 Særlige emballeringsbestemmelser for smittefarlige stoffer i klasse 6.2 4.1.9 Særlige emballeringsbestemmelser for radioaktive stoffer 4.1.10 Særlige bestemmelser for sammenpakning Kapitel 4.2 Anvendelse af UN-tanke og UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’

  1. s)4.2.1 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af stoffer i klasse 1 og klasserne 3 til 9 4.2.2 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af ikke-kølede fordråbede gasser og kemikalier under tryk 4.2.3 Generelle bestemmelser for anvendelsen af UN-tanke til transport af kølede fordråbede gasser 4.2.4 Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
  2. s)4.2.5 Tankanvisninger og særlige bestemmelser for UN-tanke Kapitel 4.3 Anvendelse af faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metal samt batterikøretøjer og multielement gascontainere (MEGC’
  3. s)4.3.1 Anvendelsesområde 4.3.2 Bestemmelser, som finder anvendelse for alle klasser 4.3.3 Særlige bestemmelser, der finder anvendelse for klasse 2 4.3.4 Særlige bestemmelser, der finder anvendelse for klasse 3 til 9 4.3.5 Særlige bestemmelser Kapitel 4.4 Anvendelse af faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad af fiberforstærket plast 4.4.1 Generelt 4.4.2 Drift Kapitel 4.5 Anvendelse af slamsugertanke 4.5.1 Anvendelse 4.5.2 Drift Kapitel 4.6 (Reserveret) Kapitel 4.7 Anvendelse af MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 4.7.1 Anvendelse 4.7.2 Drift Del 5 Bestemmelser for forsendelse Kapitel 5.1 Generelle bestemmelser 5.1.1 Anvendelse og generelle bestemmelser 5.1.2 Brug af ekstra ydre emballage 5.1.3 Tomme, urensede emballager (herunder IBC’s og storemballager), tanke, køretøjer og containere til transport i bulk 5.1.4 Sammenpakning 5.1.5 Generelle bestemmelser for klasse 7 Kapitel 5.2 Mærkning 5.2.1 Mærkning af kolli med påskrifter 5.2.2 Mærkning af kolli med faresedler Kapitel 5.3 Mærkning af containere, MEGC’s, MEMU’s, tankcontainere, UN-tanke og køretøjer 5.3.1 Mærkning med faresedler 5.3.2 Mærkning med orangefarvede fareskilte 5.3.3 Mærke for stoffer ved forhøjet temperatur 5.3.4 (Reserveret) 5.3.5 (Reserveret) 5.3.6 Mærke for miljøfarlige stoffer Kapitel 5.4 Dokumentation 5.4.0 Generelt 5.4.1 Transportdokument for farligt gods og beslægtede oplysninger 5.4.2 Pakkeattest for store containere og køretøjer 5.4.3 Skriftlige anvisninger 5.4.4 Opbevaring af oplysninger om transport af farligt gods 5.4.5 Eksempel på en multimodal farligt gods formular Kapitel 5.5 Særlige bestemmelser 5.5.1 (Slettet) 5.5.2 Særlige bestemmelser for lasttransportenheder, som er desinficeret med gas (UN 3359) 5.5.3 Særlige bestemmelser for kolli samt køretøjer og containere indeholdende stoffer, der indebærer risiko for kvælning ved anvendelse til køling eller konditionering (f.eks. tøris (UN 1845) eller nitrogen, kølet, flydende (UN 1977) eller argon, kølet, flydende (UN 1951)) Del 6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager, IBC’s, storemballager, tanke og bulkcontainere Kapitel 6.1 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager 6.1.1 Generelt 6.1.2 Kodemærkning af emballagetyper 6.1.3 Mærkning (med kode) 6.1.4 Bestemmelser for emballager 6.1.5 Bestemmelser for prøvning af emballager 6.1.6 Standardvæsker til kontrol af den kemiske forenelighedsprøvning af polyethylenemballager inklusive IBC’s i overensstemmelse med henholdsvis 6.1.5.2.6 og 6.5.6.3.5 Kapitel 6.2 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af trykbeholdere, aerosolbeholdere og små beholdere indeholdende gas (gaspatroner) og brændselscellepatroner indeholdende fordråbet brandfarlig gas 6.2.1 Generelle bestemmelser 6.2.2 Bestemmelser for UN-trykbeholdere 6.2.3 Generelle bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere 6.2.4 Bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere, der er konstrueret, fremstillet og prøvet i henhold til standarder 6.2.5 Bestemmelser for andre trykbeholdere end UN-trykbeholdere, der ikke er konstrueret, fremstillet og prøvet i henhold til standarder 6.2.6 Generelle bestemmelser for aerosolbeholdere og små beholdere indeholdende gas (gaspatroner) og brændselscellepatroner indeholdende fordråbet brandfarlig gas Kapitel 6.3 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af emballager til smittefarlige stoffer hørende til kategori A i klasse 6.2 6.3.1 Generelt 6.3.2 Bestemmelser vedrørende emballager 6.3.3 Kodemærkning af emballagetyper 6.3.4 Mærkning 6.3.5 Bestemmelser for prøvning af emballager Kapitel 6.4 Bestemmelser for konstruktion, prøvning og godkendelse af kolli og stoffer i klasse 7 6.4.1 (Reserveret) 6.4.2 Generelle bestemmelser 6.4.3 (Reserveret) 6.4.4 Bestemmelser for undtagelseskolli 6.4.5 Bestemmelser for industrielle kolli 6.4.6 Bestemmelser for kolli med uranhexafluorid 6.4.7 Bestemmelser for type A kolli 6.4.8 Bestemmelser for type B(U) kolli 6.4.9 Bestemmelser for type B(M) kolli 6.4.10 Bestemmelser for type C kolli 6.4.11 Bestemmelser for kolli, der indeholder fissile stoffer 6.4.12 Prøvningsprocedurer og påvisning af overensstemmelse 6.4.13 Prøvning af indeslutningssystemets tilstand og afskærmning samt evaluering af kritikalitetssikkerhed 6.4.14 Anstødsflade for faldprøvning 6.4.15 Prøvning til påvisning af evnen til at holde til normale transportforhold 6.4.16 Yderligere prøvning for type A kolli til væsker og gasser 6.4.17 Prøvning til påvisning af evnen til at holde til uheld under transport 6.4.18 Udvidet prøve ved nedsænkning i vand for type B(U) kolli og type B(M) kolli med mere end 10 5 A 2 samt type C kolli 6.4.19 Vandindtrængningsprøve for kolli, der indeholder fissile stoffer 6.4.20 Prøvninger for type C kolli 6.4.21 Eftersyn af emballage, som er konstrueret til at indeholde mindst 0,1 kg uranhexafluorid 6.4.22 Godkendelse af emballagekonstruktion og materialer 6.4.23 Ansøgning om og godkendelse af transport af radioaktive stoffer Kapitel 6.5 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af IBC’s 6.5.1 Generelle bestemmelser 6.5.2 Mærkning (med kode) 6.5.3 Konstruktionsbestemmelser 6.5.4 Prøvning, typegodkendelse og eftersyn 6.5.5 Specifikke bestemmelser for IBC’s 6.5.6 Bestemmelser for prøvning af IBC’s Kapitel 6.6 Bestemmelser for konstruktion og prøvning af storemballager 6.6.1 Generelt 6.6.2 Kodemærkningssystem for storemballager 6.6.3 Mærkning (med kode) 6.6.4 Specifikke bestemmelser for storemballager 6.6.5 Bestemmelser for prøvning af storemballager Kapitel 6.7 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke og UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
  4. s)6.7.1 Anvendelsesområde og generelle bestemmelser 6.7.2 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af stoffer i klasse 1 og klasserne 3 til 9 6.7.3 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af ikke-kølede, fordråbede gasser 6.7.4 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-tanke, der er beregnet til transport af kølede, fordråbede gasser 6.7.5 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af UN-multielement gascontainere (UN-MEGC’
  5. s)beregnet til transport af ikke-kølede gasser Kapitel 6.8 Bestemmelser for konstruktion, typegodkendelse, eftersyn, prøvning og mærkning af samt udstyr til faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metal samt batterikøretøjer og multielement gascontainere (MEGC’
  6. s)6.8.1 Anvendelsesområde 6.8.2 Bestemmelser som finder anvendelse på alle klasser 6.8.3 Specifikke bestemmelser for klasse 2 6.8.4 Særlige bestemmelser 6.8.5 Bestemmelser for materialer til og konstruktion af svejste faste tanke, svejste aftagelige tanke og svejste tanke til tankcontainere, samt svejste faste tanke, svejste aftagelige tanke og svejste tanke til tankcontainere til transport af kølede, fordråbede gasser i klasse 2 Kapitel 6.9 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, typegodkendelse, prøvning og mærkning af samt udstyr til faste tanke (tankvogne), aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad af fiberforstærket plast 6.9.1 Generelt 6.9.2 Fremstilling 6.9.3 Udstyr 6.9.4 Typeprøvning og -godkendelse 6.9.5 Eftersyn 6.9.6 Mærkning Kapitel 6.10 Bestemmelser for fremstilling, typegodkendelse, eftersyn og mærkning af samt udstyr til slamsugertanke 6.10.1 Generelt 6.10.2 Konstruktion 6.10.3 Udstyr 6.10.4 Eftersyn Kapitel 6.11 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af bulkcontainere 6.11.1 Definitioner 6.11.2 Anvendelsesområde og generelle bestemmelser 6.11.3 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning af containere, som er i overensstemmelse med CSC, anvendt som BK1 eller BK2 bulkcontainere 6.11.4 Bestemmelser for konstruktion, fremstilling og godkendelse af BK1 og BK2 bulkcontainere bortset fra containere, som er i overensstemmelse med CSC Kapitel 6.12 Bestemmelser for konstruktion, udstyr, typegodkendelse, eftersyn og prøvning samt mærkning af tanke, bulkcontainere og særlige rum til eksplosive stoffer i MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 6.12.1 Omfang 6.12.2 Generelle bestemmelser 6.12.3 Tanke 6.12.4 Udstyr 6.12.5 Særlige rum til eksplosive stoffer Del 7 Bestemmelser om betingelser for transport, af- og pålæsning og håndtering Kapitel 7.1 Generelle bestemmelser Kapitel 7.2 Bestemmelser for transport i kolli Kapitel 7.3 Bestemmelser for transport i bulk 7.3.1 Generelle bestemmelser 7.3.2 Bestemmelser vedrørende transport i bulk, når bestemmelserne i 7.3.1.1 (
  7. a)finder anvendelse 7.3.3 Bestemmelser vedrørende transport i bulk, når bestemmelserne i 7.3.1.1 (
  8. b)finder anvendelse Kapitel 7.4 Bestemmelser for transport i tanke Kapitel 7.5 Bestemmelser for af- og pålæsning og håndtering 7.5.1 Generelle bestemmelser for af- og pålæsning og håndtering 7.5.2 Forbud mod sammenlæsning 7.5.3 (Reserveret) 7.5.4 Forholdsregler i forbindelse med fødevarer, andre næringsmidler og foderstoffer 7.5.5 Begrænsning af transporterede mængder 7.5.6 (Reserveret) 7.5.7 Håndtering og stuvning 7.5.8 Rengøring efter aflæsning 7.5.9 Forbud mod rygning 7.5.10 Forholdsregler mod elektrostatisk ladning 7.5.11 Tillægsbestemmelser for visse klasser eller visse typer gods Bilag B Bestemmelser for transportmateriel og transportens gennemførelse Del 8 Bestemmelser for køretøjers mandskab og udstyr, transportens gennemførelse samt dokumentation Kapitel 8.1 Generelle bestemmelser for transporterende enheder og udstyr herpå 8.1.1 Transporterende enheder 8.1.2 Dokumenter, der skal følge med den transporterende enhed 8.1.3 Afmærkning med faresedler og orangefarvede skilte 8.1.4 Brandslukningsmateriel 8.1.5 Diverse udstyr og personlige værnemidler Kapitel 8.2 Bestemmelser for uddannelse af køretøjets mandskab 8.2.1 Formål og generelle bestemmelser for uddannelse af førere 8.2.2 Specifikke bestemmelser for uddannelse af førere 8.2.3 Uddannelse af andre personer end førere med bevis i henhold til 8.2.1, som er involveret i transport af farligt gods ad vej Kapitel 8.3 Diverse bestemmelser, der skal opfyldes af køretøjets mandskab 8.3.1 Passagerer 8.3.2 Brug af brandslukningsmateriel 8.3.3 Forbud mod åbning af kolli 8.3.4 Transportable belysningsanordninger 8.3.5 Forbud mod rygning 8.3.6 Standsning af motoren under af- og pålæsning 8.3.7 Brug af parkeringsbremse og stopklodser 8.3.8 Brug af kabler Kapitel 8.4 Bestemmelser for opsyn med køretøjer Kapitel 8.5 Tillægsbestemmelser for visse klasser eller stoffer Kapitel 8.6 Restriktioner for transport af farligt gods gennem vejtunneler 8.6.1 Generelle bestemmelser 8.6.2 Færdselstavler eller signaler, der regulerer kørsel med køretøjer, der transporterer farligt gods 8.6.3 Tunnelrestriktionskoder 8.6.4 Restriktioner for transporterende enheder, der transporterer farligt gods gennem tunneler Del 9 Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer Kapitel 9.1 Omfang, definitioner og bestemmelser for godkendelse af køretøjer 9.1.1 Omfang og definitioner 9.1.2 Godkendelse af EX/II-, EX/III-, FL-, OX- og AT-køretøjer samt MEMU’s 9.1.3 Godkendelsesattest Kapitel 9.2 Bestemmelser for konstruktion af køretøjer 9.2.1 Overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel 9.2.2 Elektrisk udstyr 9.2.3 Bremseudstyr 9.2.4 Forebyggelse af brandrisiko 9.2.5 Hastighedsbegrænser 9.2.6 Tilkoblingsanordninger på påhængskøretøjer Kapitel 9.3 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede EX/II- eller EX/III-køretøjer beregnet til transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1) i emballager 9.3.1 Materialer til køretøjers opbygning 9.3.2 Forbrændingsvarmeanlæg 9.3.3 EX/II-køretøjer 9.3.4 EX/III-køretøjer 9.3.5 Lastrum og motor 9.3.6 Lastrum og udvendige varmekilder 9.3.7 Elektrisk udstyr Kapitel 9.4 Tillægsbestemmelser for opbygninger på komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af farligt gods i kolli (andre end EX/II- og EX/III-køretøjer) Kapitel 9.5 Tillægsbestemmelser for opbygninger på komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af farlige faste stoffer i bulk Kapitel 9.6 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede køretøjer beregnet for transport af temperaturkontrollerede stoffer Kapitel 9.7 Tillægsbestemmelser for faste tanke (tankvogne), batterikøretøjer og komplette eller kompletterede køretøjer, som anvendes til transport af farligt gods i aftagelige tanke med en kapacitet større end 1.000 liter eller i tankcontainere, UN-tanke eller MEGC’s med en kapacitet større end 3.000 liter (FL-, OX- og AT-køretøjer) 9.7.1 Generelle bestemmelser 9.7.2 Bestemmelser for tanke 9.7.3 Fastgørelsesanordninger 9.7.4 Jording af FL-køretøjer 9.7.5 Stabilitetskrav for tankvogne 9.7.6 Beskyttelse af bagenden af køretøjer 9.7.7 Forbrændingsvarmeanlæg 9.7.8 Elektrisk udstyr 9.7.9 Yderligere sikkerhedsbestemmelser vedrørende EX/III-køretøjer Kapitel 9.8 Tillægsbestemmelser for komplette eller kompletterede MEMU’s (Mobile Explosives Manufacturing Units) 9.8.1 Generelle bestemmelser 9.8.2 Bestemmelser vedrørende tanke og bulkcontainere 9.8.3 Jording af MEMU’s 9.8.4 Stabilitetskrav for MEMU’s 9.8.5 Beskyttelse af bagenden af MEMU’s 9.8.6 Forbrændingsvarmeanlæg 9.8.7 Yderligere sikkerhedsbestemmelser 9.8.8 Yderligere sikringsbestemmelser DE KONTRAHERENDE PARTER, DER ØNSKER at øge sikkerheden i forbindelse med international vejtransport, ER BLEVET ENIGE om følgende: Artikel 1 I denne konvention forstås ved:
  9. a)Køretøjer: Motorkøretøjer, leddelte køretøjer, påhængsvogne og sættevogne som defineret i artikel 4 i den internationale færdselskonvention af 19. september 1949. Undtaget herfra er dog køretøjer, som tilhører en af de kontraherende parters væbnede styrker, eller som disse er ansvarlige for.
  10. b)Farligt gods: Stoffer og genstande, som ifølge Bilag A og B ikke, eller kun på visse betingelser, må gøres til genstand for international vejtransport.
  11. c)International transport: Enhver transport, der foregår på mindst to af de kontraherende parters territorier med køretøjer som defineret under (
  12. a)ovenfor. Artikel 2 1. International transport af farligt gods, som ifølge Bilag A er udelukket fra transport, er ikke tilladt, jvf. dog bestemmelserne i artikel 4, stk. 3. 2. International transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  13. a)betingelserne i Bilag A for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og etikettering, og
  14. b)betingelserne i Bilag B for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og kørsel, jf. dog bestemmelserne i artikel 4, stk. 2. Artikel 3 Bilagene til denne konvention skal udgøre en integreret bestanddel af konventionen. Artikel 4 1. Hver kontraherende part bevarer sin ret til at fastsætte regler for eller at forbyde indførsel af farligt gods på sit territorium af andre grunde end hensynet til færdselssikkerheden. 2. Køretøjer, som allerede var i drift på en kontraherende parts territorium ved ikrafttrædelsen af denne konvention, eller som sættes i drift senest to måneder efter ikrafttrædelsen, kan anvendes til international transport af farligt gods i et tidsrum på tre år efter ikrafttrædelsen, selv i tilfælde af, at disse køretøjers konstruktion og udstyr ikke fuldt ud opfylder betingelserne i Bilag B for den pågældende transport. Dette tidsrum kan dog forkortes ved særlige bestemmelser i Bilag B. 3. De kontraherende parter bevarer deres ret til ved bilaterale eller multilaterale særaftaler at bestemme, at visse typer af farligt gods, som ifølge denne konvention er udelukket fra enhver form for international transport, på visse betingelser kan transporteres på de pågældende parters territorier, eller at der for farligt gods, som ifølge denne konvention kun må gøres til genstand for international transport på visse betingelser, på de pågældende parters territorier skal gælde betingelser, der er mere lempelige end betingelserne i denne konvention. Sådanne bilaterale eller multilaterale særaftaler skal tilstilles generalsekretæren for De Forenede Nationer, som derefter sender dem til de kontraherende parter, der ikke har tiltrådt de pågældende særaftaler. Artikel 5 Transporter, som er undergivet denne konvention, er fortsat undergivet generelle nationale eller internationale forskrifter om færdsel på vej, international vejtransport eller international varehandel. Artikel 6 1. Medlemslandene i Den økonomiske Kommission for Europa, og lande, der ifølge paragraf 8 i Kommissionens mandat har konsultativ status kan blive parter i denne konvention:
  15. a)ved underskrift,
  16. b)ved ratifikation efter underskrift med forbehold af ratifikation, eller
  17. c)ved tiltrædelse. 2. Lande, der i medfør af paragraf 11 i mandatet for Den økonomiske Kommission for Europa kan deltage i visse arbejder, kan blive parter i denne konvention ved tiltrædelse efter konventionens ikrafttrædelse. 3. Konventionen er åben for underskrift indtil den 15. september 1957. Efter denne dato er den åben for tiltrædelse. 4. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet hos generalsekretæren for De Forenede Nationer. Artikel 7 1. Denne konvention træder i kraft én måned efter den dato, hvor fem af de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande har underskrevet konventionen uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument. Dog træder bilagene til denne konvention først i kraft seks måneder efter selve konventionens ikrafttrædelse. 2. For lande, der ratificerer denne konvention, eller som tiltræder den, efter at de i artikel 6, stk. 1 nævnte fem lande har underskrevet den uden forbehold af ratifikation eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, træder denne konvention i kraft én måned efter, at det pågældende land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og bilagene til konventionen bliver gældende i det pågældende land fra samme dato, hvis de allerede er trådt i kraft, og, hvis dette ikke er tilfældet, på ikrafttrædelsesdatoen ifølge stk. 1 i denne artikel. Artikel 8 1. Denne konvention kan opsiges fra en kontraherende parts side ved underretning til generalsekretæren for De Forenede Nationer. 2. Opsigelsen får virkning ét år efter den dato, hvor generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen. Artikel 9 1. Denne konvention ophæves, hvis antallet af kontraherende parter, efter konventionens ikrafttrædelse, i tolv på hinanden følgende måneder har været under fem. 2. tilfælde af, at der indgås en verdensomspændende konvention om regulering af transport af farligt gods, ophæves uden videre alle bestemmelser i denne konvention, som måtte være i strid med nogen bestemmelse i en sådan verdensomspændende konvention, mellem parter i denne konvention, der tilslutter sig den verdensomspændende konvention, og erstattes af den pågældende bestemmelse i den verdensomspændende konvention. Artikel 10 1. Ethvert land kan, når det underskriver denne konvention uden forbehold af ratifikation, eller når det deponerer ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet, eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, ved en meddelelse stilet til generalsekretæren for De Forenede Nationer erklære, at denne konvention skal finde anvendelse på alle eller enkelte af de territorier, som det repræsenterer i internationale forhold. Konventionen og dens bilag finder anvendelse på det eller de i meddelelsen nævnte territorier én måned efter, at denne er modtaget af generalsekretæren for De Forenede Nationer. 2. Ethvert land, som i henhold til stk. 1 ovenfor har afgivet erklæring, om at denne konvention skal finde anvendelse på et territorium, som det repræsenterer i internationale forhold, kan ifølge artikel 8 opsige denne konvention for det pågældende territoriums vedkommende. Artikel 11 1. Enhver tvistighed mellem to eller flere kontraherende parter angående fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, skal så vidt muligt afgøres ved forhandling mellem de pågældende parter. 2. Enhver tvistighed, der ikke har kunnet afgøres ved forhandling, skal henvises til voldgift, hvis en af de kontraherende parter kræver det, og tvisten skal forelægges en eller flere voldgiftsmænd, der udpeges af sagens parter i fællesskab. Hvis parterne ikke inden for tre måneder efter begæringen om voldgift har kunnet blive enige om valget af en eller flere voldgiftsmænd, kan en af sagens parter anmode generalsekretæren for De Forenede Nationer om at udpege en enkelt voldgiftsmand, for hvem tvisten skal forelægges til afgørelse. 3. Den kendelse, der afsiges af den eller de voldgiftsmænd, der udpeges i henhold til stk. 2 i denne artikel, er bindende for sagens parter. Artikel 12 1. Enhver kontraherende part kan ved underskriften, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke betragter sig som bundet af artikel 11. De øvrige kontraherende parter er ikke bundet af artikel 11 over for en part, der har taget et sådant forbehold. 2. En kontraherende part, der har taget forbehold i henhold til stk. 1 i denne artikel, kan til enhver tid ophæve dette forbehold ved meddelelse til generalsekretæren for De Forenede Nationer. Artikel 13 1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver af de kontraherende parter ved underretning til generalsekretæren for De Forenede Nationer begære indkaldt til en konference med henblik på en revision af konventionens tekst. Generalsekretæren for De Forenede Nationer giver de øvrige kontraherende parter meddelelse om denne begæring, og indkalder til en revisionskonference, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter har meddelt deres tilslutning til denne begæring inden fire måneder efter generalsekretærens meddelelse. 2. Hvis der indkaldes til en konference i henhold til stk. 1 i denne artikel, giver generalsekretæren for De Forenede Nationer alle kontraherende parter meddelelse herom, og opfordrer disse til inden tre måneder at fremsætte forslag, som de ønsker behandlet på konferencen. Generalsekretæren tilstiller samtlige kontraherende parter en foreløbig dagsorden for konferencen samt ordlyden af de fremsatte forslag, mindst tre måneder før konferencens åbning. 3. Generalsekretæren indbyder alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande samt lande, der er blevet parter i konventionen i medfør af artikel 6, stk. 2, til at deltage i enhver konference, der indkaldes ifølge denne artikel. Artikel 14 *) Teksten i artikel 14, stk. 3, omfatter en ændring, som trådte i kraft den 19. april 1985 i overensstemmelse med en protokol, der er fremsendt til de kontraherende parter under benævnelsen ”Depositary Notification C. N. 229.1975. TREATIES-8” af 18. september 1975. 1. En kontraherende part kan, uafhængigt af den i artikel 13 fastsatte revisionsprocedure, foreslå en eller flere ændringer af bilagene til denne konvention. Den pågældende part skal i så fald tilstille generalsekretæren for De Forenede Nationer ordlyden af forslaget. Med henblik på at opnå overensstemmelse mellem disse bilag og andre konventioner om transport af farligt gods, kan generalsekretæren ligeledes foreslå ændringer af bilagene til denne konvention. 2. Generalsekretæren tilstiller alle kontraherende parter forslag, der er fremsat i henhold til stk. 1 i denne artikel og underretter ligeledes de øvrige i artikel 6, stk. 1 nævnte lande om sådanne forslag. 3. Ethvert forslag om ændring af bilagene anses for vedtaget, medmindre mindst en tredjedel af de kontraherende parter, eller mindst fem, hvis en tredjedel er mere end fem, skriftligt har fremsat deres indvendinger mod den foreslåede ændring over for generalsekretæren senest tre måneder efter at denne har udsendt forslaget, Hvis ændringen anses for vedtaget, træder den i kraft i alle de kontraherende parter efter en ny tre måneders periode, dog ikke i følgende tilfælde:
  18. a)Hvis der er foretaget tilsvarende ændringer af andre internationale konventioner som er nævnt i stk. 1 i denne artikel, eller sådanne kan forventes, træder ændringen i kraft efter udløbet af en frist, der fastsættes af generalsekretæren på en sådan måde, at ændringen så vidt muligt træder i kraft samtidig med de ændringer, der er foretaget, eller som vil blive foretaget, i ovennævnte konventioner. Denne frist skal dog mindst være på en måned.
  19. b)Den kontraherende part, der fremsætter forslag om ændring, kan i sit forslag anføre en frist på mere end tre måneder for ændringens ikrafttræden, såfremt den vedtages. 4. Generalsekretæren tilstiller så tidligt som muligt alle kontraherende parter og alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande enhver indvendig mod en foreslået ændring, der fremsættes af en kontraherende part. 5. Hvor et forslag til ændring af bilagene ikke anses for vedtaget, men hvor mindst én kontraherende part ud over forslagsstilleren skriftligt har meddelt generalsekretæren, at den tiltræder ændringsforslaget, skal alle kontraherende parter og alle de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande indkaldes til et møde, der skal afholdes senest tre måneder efter udløbet af den i stk. 3 ovenfor nævnte tre måneders frist for fremsættelse af indvendinger mod ændringen. Generalsekretæren kan til dette møde ligeledes indbyde repræsentanter for:
  20. a)mellemstatslige organisationer med kompetence i transportspørgsmål og
  21. b)internationale mellemstatlige organisationer, hvis virksomhed direkte har forbindelse med transport af farligt gods på de kontraherende parters territorier. 6. Ethvert ændringsforslag, der tiltrædes af flere end halvdelen af samtlige kontraherende parter på et møde, der er indkaldt i henhold til stk. 5 i denne artikel, træder i kraft for alle kontraherende parter i overensstemmelse med den procedure, der opnås enighed om på det pågældende møde af flertallet af de deltagende kontraherende parter. Artikel 15 Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal, foruden at give de i artikel 13 og 14 omhandlede meddelelser, underrette de i artikel 6, stk. 1 nævnte lande samt lande, der er blevet parter i konventionen i medfør af artikel 6, stk. 2, om:
  22. a)underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 6,
  23. b)de datoer da denne konvention og dens bilag trådte i kraft i henhold til artikel 7,
  24. c)opsigelser i henhold til artikel 8,
  25. d)ophævelse af konventionen i henhold til artikel 9,
  26. e)modtagelse af meddelelser og opsigelser i henhold til artikel 10,
  27. f)modtagelse af erklæringer og meddelelser i henhold til artikel 12, stk. 1 og 2, og
  28. g)vedtagelse af ændringer og datoen for disses ikrafttrædelse i henhold til artikel 14, stk. 3 og 6. Artikel 16 1. Underskriftsprotokollen til denne konvention har samme bindende virkning, gyldighed og varighed som selve konventionen og betragtes som en integreret bestanddel af denne. 2. Der kan ikke tages forbehold over for denne konventions bestemmelser, ud over sådanne, som er optaget i underskriftsprotokollen og sådanne, som er i overensstemmelse med artikel 12. Artikel 17 Originaleksemplaret af denne konvention deponeres efter den 15. september 1957 hos generalsekretæren for De Forenede Nationer, som vil oversende bekræftede kopier til hvert af de i artikel 6, stk. 1 omhandlede lande. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention. UDFÆRDIGET i Genève, den 30. september 1957, i et enkelt eksemplar, selve konventionens tekst på engelsk og fransk, og bilagene på fransk, idet begge tekster har samme gyldighed for selve konventionen. Det pålægges generalsekretæren for De Forenede Nationer at lade udfærdige en autoriseret oversættelse af bilagene til engelsk og at vedhæfte denne del til de i artikel 17 nævnte bekræftede kopier. UNDERSKRIFTSPROTOKOL TIL EUROPÆISK KONVENTION OM INTERNATIONAL TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ Ved underskriften af den Europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), har undertegnede behørigt befuldmægtigede, 1. I BETRAGTNING AF , at betingelserne for transport af farligt gods af søvejen til og fra Storbritannien er væsentligt forskellige fra betingelserne i Bilag A til ADR, og at det ikke vil være muligt i nær fremtid at ændre disse betingelser, således at de bliver i overensstemmelse med ADR, UNDER HENSYN TIL , at Storbritannien har forpligtet sig til at fremkomme med et særligt supplement til Bilag A i form af en ændring til Bilag A med særbestemmelser for kombineret sø- og vejtransport af farligt gods mellem Kontinentet og Storbritannien, BESLUTTET , at for farligt gods, der transporteres efter ADR-reglerne til eller fra Storbritannien indtil ikrafttrædelsen af ovennævnte særlige supplement, skal både bestemmelserne i Bilag A til ADR og Storbritanniens forskrifter for søtransport af farligt gods være overholdt; 2. TAGET TIL EFTERRETNING , at den franske repræsentant har fremsat erklæring om, at regeringen for Den franske Republik forbeholder sig ret til ved en fravigelse fra artikel 4, stk. 2 kun at tillade køretøjer, der er i drift på en anden kontraherende parts territorium, uanset hvilken dato, de er sat i drift, at udføre transport af farligt gods på fransk territorium, hvis de opfylder enten betingelserne for sådanne transporter i Bilag B eller de franske love og bestemmelser om vejtransport af farligt gods, som er gældende for transport af de pågældende former for gods; 3. ANBEFALET , at forslag til ændringer af denne konvention og dens bilag så vidt muligt, før de fremsættes i overensstemmelse med artikel 14, stk.1 eller artikel 13, stk. 2, gøres til genstand for en indledende drøftelse på møder mellem eksperter fra de kontraherende parter og, om fornødent, de øvrige i artikel 6, stk. 1 i konventionen omhandlede lande samt de i artikel 14, stk. 5 i konventionen omhandlede internationale organisationer. FORTEGNELSE OVER LANDE, SOM ER KONTRAHERENDE PARTER TIL ADR-KONVENTIONEN Pr. 1. januar 2015 er følgende lande kontraherende parter til ADR-konventionen: Albanien Malta Andorra Marokko Azerbajdjan Moldova Belgien Montenegro Bosnien-Herzegovina Norge Bulgarien Polen Cypern Portugal Danmark Rumænien Estland Rusland Finland Schweiz Frankrig Serbien Grækenland Spanien Holland Storbritannien Hviderusland (Belarus) Sverige Irland Slovakiet Island Slovenien Italien Tadsjikistan Kasakhstan Tjekkiet Kroatien Tunesien Letland Tyrkiet Liechtenstein Tyskland Litauen Ungarn Luxembourg Ukraine Makedonien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Østrig Bilag 1, Bilag A Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer og genstande DEL 1 GENERELLE BESTEMMELSER KAPITEL 1.1 OMFANG OG ANVENDELSESOMRÅDE 1.1.1 Opbygning Bilag A og B til ADR består af ni dele. Bilag A består af del 1 til 7 og bilag B af delene 8 og 9. Hver del er inddelt i kapitler, og hvert kapitel er inddelt i afsnit og underafsnit. I hver del indgår nummeret på delen i numrene på kapitlerne, afsnittene og underafsnittene. F.eks. er del 4, kapitel 2, afsnit 1 nummereret ”4.2.1”. 1.1.2 Omfang 1.1.2.1 Ifølge artikel 2 i ADR gælder bestemmelserne i Bilag A for:
  29. a)Farligt gods som er udelukket fra international transport.
  30. b)Farligt gods, som er tilladt til international transport, og de hertil knyttede betingelser (herunder undtagelser), navnlig mht. : - klassificering af gods (herunder klassifikationskriterier og relevante prøvningsmetoder), - anvendelse af emballager (herunder sammenpakning), - anvendelse af tanke (herunder fyldning), - klargøring til forsendelse (herunder mærkning af kolli (påskrifter og faresedler), mærkning af transportmidler (skilte og faresedler), såvel som påkrævet dokumentation og oplysninger), - bestemmelser om konstruktion, prøvning og godkendelse af emballager og tanke og - anvendelse af transportmidler (herunder på- og aflæsning og sammenlæsning). 1.1.2.2 Bilag A indeholder visse bestemmelser, som i henhold til artikel 2 i ADR angår Bilag B eller både Bilag A og B som følger: 1.1.1 Opbygning. 1.1.2.3 Anvendelsesområde for Bilag B. 1.1.2.4 1.1.3.1 Undtagelser vedrørende transportens karakter. 1.1.3.6 Undtagelser vedrørende mængden af farligt gods transporteret pr. transporterende enhed. 1.1.4 Anvendelse af andre regelsæt. 1.1.4.5 Andre transportformer end vejtransport. Kapitel 1.2 Definitioner og måleenheder. Kapitel 1.3 Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods. Kapitel 1.4 Parternes sikkerhedsforpligtelser. Kapitel 1.5 Fravigelser. Kapitel 1.6 Overgangsbestemmelser. Kapitel 1.8 Kontroller og andre bestemmelser til støtte for sikring af efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser. Kapitel 1.9 Transportrestriktioner fastsat af de kompetente myndigheder. Kapitel 1.10 Sikringsbestemmelser. Kapitel 3.1 Generelt. Kapitel 3.2 Tabel A, kolonnerne

(1),
(2),
(14),
(15)og
(19)(anvendelse af bestemmelserne i del 8 og 9) på de individuelle stoffer eller genstande). 1.1.2.3 Ifølge artikel 2 i ADR angiver bestemmelserne i Bilag B de betingelser for konstruktion af, udstyr på og drift af køretøjer, der transporterer farligt gods, som er tilladt til transport, navnlig mht. : bestemmelser for køretøjers mandskab, udstyr, drift og medbragt transportdokumentation og bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer. 1.1.2.4 I artikel 1 (
  1. c)i ADR refererer ordet ”køretøjer” ikke nødvendigvis til ét og samme køretøj. International transport kan udføres af flere forskellige køretøjer, forudsat at transporten finder sted på mindst to kontraherende parters områder mellem den afsender og den modtager, der er angivet i transportdokumentet. 1.1.3 Undtagelser 1.1.3.1 Undtagelser vedrørende transportens karakter Bestemmelserne i ADR finder ikke anvendelse for:
  2. a)Transport af farligt gods foretaget af private personer, når det pågældende gods er emballeret til detailsalg og er beregnet til deres personlige eller hjemlige brug eller til deres fritids- eller sportsaktiviteter, forudsat at der er truffet foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold. Hvis det pågældende gods består af brandfarlige væsker emballeret i genopfyldelige beholdere påfyldt af, eller for, private personer, må den samlede mængde ikke overskride 60 liter pr. beholder og 240 liter pr. transporterende enhed. Farligt gods i IBC’s, storemballager eller tanke anses ikke for at være emballeret til detailsalg.
  3. b)Transport af maskineri eller udstyr, der ikke er nævnt i dette bilag, og som indeholder farligt gods i deres indre eller funktionelle udstyr, forudsat at der er truffet foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold.
  4. c)Transport udført af virksomheder, der som en underordnet aktivitet i forhold til deres hovedaktivitet, transporterer farligt gods, f.eks. leveringer til eller returvarer fra bygge- eller entreprenørarbejdspladser, eller i relation til overvågning, reparation eller vedligeholdelse, i mængder på højst 450 liter pr. emballage, herunder mellemstore bulkcontainere (IBC’
  5. s)og storemballager, og inden for de mængdegrænser, som er angivet i 1.1.3.6. Der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af udslip af indholdet under normale transportforhold. Disse undtagelser gælder ikke klasse 7. Transport af farligt gods foretaget af ovennævnte virksomheder til deres egen forsyning eller som ekstern eller intern distribution er ikke omfattet af denne undtagelse.
  6. d)Transport, der udføres af eller under tilsyn af de kompetente myndigheder for beredskabsindsats, for så vidt en sådan transport er nødvendig i forbindelse med beredskabsindsatsen, især transport, der udføres: - af bjærgningskøretøjer, der transporterer køretøjer med farligt gods, som er havareret eller har været involveret i en ulykke, eller - for at inddæmme og bjærge farligt gods, som er omfattet af en hændelse eller en ulykke, og flytte det til det nærmeste egnede og sikre sted.
  7. e)Nødtransport beregnet til at redde menneskeliv eller beskytte miljøet, forudsat at alle foranstaltninger er truffet for at sikre, at en sådan transport udføres på fuldstændig sikker måde.
  8. f)Transport af tomme, urensede stationære lagerbeholdere, der har indeholdt gasser i klasse 2, gruppe A, O eller F, stoffer i klasse 3 eller klasse 9 tilhørende emballagegruppe II eller III eller pesticider i klasse 6.1 tilhørende emballagegruppe II eller III, på følgende betingelser: - alle åbninger med undtagelse af trykaflastningsanordninger (hvis de er monteret) er hermetisk lukkede, - der er truffet foranstaltninger til at forhindre udslip under normale transportforhold, og - lasten er fastgjort til et stativ eller opbevares i tremmekasser eller andre anordninger til håndtering eller er fastgjort til køretøjet eller containeren, således at den ikke kan slide sig løs under normale transportforhold. Denne undtagelse gælder ikke stationære lagerbeholdere, der har indeholdt desensibiliserede eksplosive stoffer, som det er forbudt at transportere i henhold til ADR. Anm. : Mht. radioaktive stoffer, se også 1.7.1.4. 1.1.3.2 Undtagelser vedrørende transport af gasser. Bestemmelserne i ADR finder ikke anvendelse for:
  9. a)Gasser, der indeholdes i tankene på et køretøj, der udfører en transportfunktion, og som er bestemt til køretøjets fremdrift eller til driften af en del af dets udstyr (f.eks. køleudstyr).
  10. b)Gasser i brændstoftanke i transporterede køretøjer. Brændstofhanen mellem gastank og motor skal være lukket, og den elektriske forbindelse skal være åben.
  11. c)Gasser hørende til gruppe A og O (i henhold til 2.2.2.1), hvis tryk i beholderen eller tanken ved en temperatur på 20 °C ikke overstiger 200 kPa (2 bar), og som ikke er fordråbede gasser eller kølede fordråbede gasser. Dette omfatter enhver art beholder eller tank, f.eks. også dele af maskineri og apparatur. Anm. : Denne undtagelse gælder ikke lyskilder. Vedrørende lyskilder, se 1.1.3.10.
  12. d)Gasser i det udstyr, der anvendes til køretøjets drift (f.eks. ildslukkere), herunder i reservedele (f.eks. luftfyldte dæk). Denne undtagelse gælder også luftfyldte dæk, der transporteres som last.
  13. e)Gasser i specialudstyr på køretøjerne, og som er nødvendige for driften af specialudstyret under transporten (køleanlæg, fisketanke, varmeapparater osv.) ligesom ekstra beholdere for sådant udstyr eller tomme urensede udskiftningsbeholdere, der transporteres i samme transporterende enhed.
  14. f)Gasser indeholdt i fødevarer (undtagen UN 1950), herunder kulsyreholdige drikke.
  15. g)Gasser indeholdt i bolde beregnet til sport.
  16. h)(Slettet) 1.1.3.3 Undtagelser vedrørende transport af flydende brændstoffer Bestemmelserne i ADR finder ikke anvendelse for:
  17. a)Brændstof, der indeholdes i brændstoftankene på et køretøj, der udfører en transportfunktion, og som er bestemt til køretøjets fremdrift eller til driften af en del af dets udstyr, som anvendes eller er beregnet til anvendelse under transporten. Brændstoffet kan transporteres i faste brændstoftanke, der er direkte forbundet til køretøjets motor og/eller supplerende udstyr, og som opfylder relevante lovbestemmelser, eller kan transporteres i transportable brændstofbeholdere (som f.eks. dunke). Den samlede kapacitet af de faste tanke må højst være 1500 liter pr. transporterende enhed og kapaciteten af en tank, der er fastgjort til et påhængskøretøj må højst være 500 liter. Der må højst transporteres 60 liter pr. transporterende enhed i transportable beholdere. Disse begrænsninger gælder ikke for køretøjer, der anvendes af beredskabstjenesterne.
  18. b)Brændstof i tankene på køretøjer eller på andre transportmidler (som f.eks. både), der transporteres som last, når det er bestemt til fremdrift af disse eller til driften af en del af deres udstyr. Evt. brændstofhaner mellem motoren eller udstyret og brændstoftanken skal være lukkede under transport, medmindre det er væsentligt, at udstyret forbliver funktionsdygtigt. Hvor det er relevant, skal køretøjerne eller andre transportmidler lastes opretstående og sikres mod at vælte.
  19. c)Brændstof indeholdt i tankene på mobile ikke-vejgående maskiner, 1) Se definitionen af mobile ikke-vejgående maskiner i afsnit 2.7 i Consolidated Resolution on the Construction of Vehicles (R. E. 3) (FN-dokument ECE/TRANS/WP. 29/78/Rev. 3) eller artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EF-Tidende nr. L 059 af 27. februar 1998). der transporteres som last, når det er beregnet til disses fremdrift eller til drift af disses udstyr. Brændstoffet kan transporteres i faste brændstoftanke, der er direkte forbundet til køretøjets motor og/eller udstyr, og som opfylder lovbestemmelserne. Hvor det er relevant, skal disse maskiner lastes opretstående og sikres mod at vælte. 1.1.3.4 Undtagelser vedrørende særbestemmelser eller farligt gods emballeret som begrænsede eller undtagne mængder Anm. : Mht. radioaktive stoffer, se også 1.7.1.4. 1.1.3.4.1 Visse særlige bestemmelser i kapitel 3.3 undtager helt eller delvist transport af specifikt farligt gods fra bestemmelserne i ADR. Undtagelsen finder anvendelse, når der i kolonne
(6)i tabel A i kapitel 3.2 er refereret til den pågældende særlige bestemmelse for det pågældende farlige gods. 1.1.3.4.2 Der kan gælde undtagelser for visse typer farligt gods forudsat at bestemmelserne i kapitel 3.4 er opfyldt. 1.1.3.4.3 Der kan gælde undtagelser for visse typer farligt gods forudsat at bestemmelserne i kapitel 3.5 er opfyldt. 1.1.3.5 Undtagelser vedrørende tomme urensede emballager Tomme urensede emballager, herunder tomme IBC’s og storemballager, som har indeholdt stoffer hørende til klasse 2, 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 og 9 er ikke omfattet af bestemmelserne i ADR, hvis der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at ophæve enhver farerisiko. Farerisici anses for at være ophævet, hvis der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at ophæve alle de farerisici, der er tillagt klasse 1 - 9. 1.1.3.6 Undtagelser vedrørende mængden af farligt gods transporteret per transporterende enhed 1.1.3.6.1 Med henblik på dette underafsnit tildeles farligt gods transportkategori 0, 1, 2, 3 eller 4, som angivet i kolonne
(15)i tabel A i kapitel 3.2. Tomme urensede emballager, der har indeholdt stoffer, der er tildelt transportkategori ”0”, skal ligeledes tildeles transportkategori ”0”. Tomme urensede emballager, der har indeholdt stoffer, der er tildelt en anden transportkategori end ”0”, skal tildeles transportkategori ”4”. 1.1.3.6.2 Hvor mængden af det transporterede farlige gods ikke overstiger de værdier, der er angivet i kolonne
(3)i tabellen i 1.1.3.6.3 for en given transportkategori (når det transporterede farlige gods på den transporterende enhed tilhører samme transportkategori), eller når værdien beregnet i henhold til 1.1.3.6.4 (når det transporterede farlige gods på den transporterende enhed tilhører forskellige transportkategorier), må godset transporteres i kolli på én transporterende enhed uden at de følgende bestemmelser finder anvendelse: - kapitel 1.10, undtagen for eksplosive stoffer og genstande hørende til klasse 1 med UN 0029, 0030, 0059, 0065, 0073, 0104, 0237, 0255, 0267, 0288, 0289, 0290, 0360, 0361, 0364, 0365, 0366, 0439, 0440, 0441, 0455, 0456 og 0500, og undtagen for undtagelseskolli i klasse 7 med UN 2910 og 2911, hvis aktivitetsniveauet overstiger A 2 -værdien, - kapitel 5.3, - afsnit 5.4.3, - kapitel 7.2, med undtagelse af V5 og V8 i 7.2.4, - CV1 i 7.5.11, - del 8, med undtagelse af: 8.1.2.1 (a), 8.1.4.2 til 8.1.4.5, 8.2.3, 8.3.3, 8.3.4, 8.3.5, kapitel 8.4, og S1
(3)og
(6), S2
(1), S4, S5, S14 til S21 og S24 i kapitel 8.5, - del 9. 1.1.3.6.3 Hvor det farlige gods, der transporteres i den transporterende enhed, tilhører samme kategori, er den maksimale samlede mængde per transporterende enhed angivet i tredje kolonne i tabellen nedenfor: Transportkategori Stoffer eller genstande emballagegruppe eller klassifikationskode/gruppe eller UN-nummer Maksimal samlet mængde per transporterende enhed
(1)
(2)
(3)0 Klasse 1: 1. 1A, 1.1L, 1.2L, 1.3L og UN 0190. 0 Klasse 3: UN 3343. Klasse 4.2: Stoffer hørende til emballagegruppe I. Klasse 4.3: UN 1183, 1242, 1295, 1340, 1390, 1403, 1928, 2813, 2965, 2968, 2988, 3129, 3130, 3131, 3134, 3148, 3396, 3398 og 3399. Klasse 5.1: UN 2426 Klasse 6.1: UN 1051, 1600, 1613, 1614, 2312, 3250 og 3294. Klasse 6.2: UN 2814 og 2900. Klasse 7: UN 2912 til 2919, 2977, 2978 og 3321 til 3333. Klasse 8: UN 2215 (MALEINSYREANHYDRID, SMELTET) Klasse 9: UN 2315, 3151, 3152 og 3432 samt udstyr indeholdende sådanne stoffer og blandinger. samt tomme urensede emballager, der har indeholdt stoffer fra denne transportkategori, bortset fra emballager henført til UN 2908. 1 Stoffer og genstande hørende til emballagegruppe I, og som ikke er tildelt transportkategori 0, samt stoffer og genstande hørende til følgende klasser: 20 Klasse 1: 1.1B til 1.1J
  1. a)For UN 0081, 0082, 0084, 0241, 0331, 0332, 0482, 1005 og 1017 er den maksimale samlede mængde per transporterende enhed 50 kg. , 1.2B til 1.2J, 1.3C, 1.3G, 1.3H, 1.3J og 1.5D
  2. a). Klasse 2: Grupperne T, TC
  3. a), TO, TF, TOC
  4. a)og TFC. Aerosoler: grupperne C, CO, FC, T, TF, TC, TO, TFC og TOC. Kemikalier under tryk: UN 3502, 3503, 3504 og 3505. Klasse 4.1: UN 3221 til 3224 og 3231 til 3240. Klasse 5.2: UN 3101 til 3104 og 3111 til 3120. 2 Stoffer og genstande hørende til emballagegruppe II, og som ikke er i transportkategori 0, 1 eller 4, samt stoffer og genstande hørende til følgende klasser: 333 Klasse 1: 1.4B til 1.4G og 1.6N. Klasse 2: Gruppe F. Aerosoler: gruppe F. Kemikalier under tryk: UN 3501. Klasse 4.1: UN 3225 til 3230. Klasse 5.2: UN 3105 til 3110. Klasse 6.1: Stoffer og genstande hørende til emballagegruppe III. Klasse 9: UN 3245. 3 Stoffer og genstande hørende til emballagegruppe III, og som ikke er tildelt transportkategori 0, 2 eller 4, samt stoffer og genstande hørende til følgende klasser: 1000 Klasse 2: Grupperne A og O. Aerosoler: grupperne A og O. Kemikalier under tryk: UN 3500. Klasse 3: UN 3473 Klasse 4.3: UN 3476 Klasse 8: UN 2794, 2795, 2800, 3028 og 3477. Klasse 9: UN 2990 og 3072. 4 Klasse 1: 1.4S Ubegrænset Klasse 4.1: UN 1331, 1345, 1944, 1945, 2254 og 2623 Klasse 4.2: UN 1361 og 1362 emballagegruppe III Klasse 7: UN 2908 til 2911 Klasse 9: UN 3268, 3499 og 3509 samt tomme urensede emballager, der har indeholdt farligt gods med undtagelse af det, som er tildelt transportkategori 0. I ovenstående tabel forstås ved "maksimalt samlet mængde per transporterende enhed": - For genstande, bruttovægt i kg (for genstande i klasse 1: nettovægt i kg af det eksplosive stof). For farligt gods i maskiner og udstyr nævnt i dette bilag: den samlede mængde farligt gods indeholdt heri i kg eller liter). - For faste stoffer, fordråbede gasser, kølede fordråbede gasser og opløste gasser, nettovægt i kg. - For væsker, den samlede mængde af farligt gods indeholdt heri i liter. - For komprimerede gasser, adsorberede gasser og kemikalier under tryk, beholderens vandkapacitet i liter. 1.1.3.6.4 Hvor farligt gods fra forskellige transportkategorier transporteres i samme transporterende enhed, må summen af - mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 1 multipliceret med "50", - mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 1 refereret til fodnote
  5. a)til tabellen i 1.1.3.6.3 multipliceret med "20", - mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 2 multipliceret med "3" og - mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 3 ikke overstige "1000". 1.1.3.6.5 Ved anvendelsen af dette underafsnit skal der ikke tages hensyn til farligt gods, der er undtaget i henhold til 1.1.3.1 (a), (
  6. b)og (
  7. d)til (f), 1.1.3.2 til 1.1.3.5, 1.1.3.7, 1.1.3.9 og 1.1.3.10. 1.1.3.7 Undtagelser vedrørende transport af lagrings- og produktionssystemer til elektrisk energi Bestemmelserne i ADR finder ikke anvendelse for lagrings- og produktionssystemer til elektrisk energi (f.eks. lithiumbatterier, elektriske kondensatorer, asymmetriske kondensatorer, metalhydridopbevaringssystemer og brændselsceller):
  8. a)der er monteret i et køretøj, der udfører en transportfunktion, og som er bestemt til køretøjets fremdrift eller til driften af en del af dets udstyr,
  9. b)i udstyr, der anvendes til driften af det udstyr, som anvendes eller skal anvendes under transporten (f.eks. en bærbar pc). 1.1.3.8 (Reserveret) 1.1.3.9 Undtagelser vedrørende farligt gods, der anvendes som køle- eller konditioneringsmiddel under transport Ved anvendelse i køretøjer eller containere med henblik på køling eller konditionering er farligt gods, som udelukkende er kvælningsfremkaldende (dvs. som fortynder eller erstatter den ilt, der normalt er i atmosfæren), kun underlagt bestemmelserne i afsnit 5.5.3. 1.1.3.10 Undtagelser vedrørende transport af lyskilder, der indeholder farligt gods Følgende lyskilder er ikke omfattet af ADR, såfremt de ikke indeholder radioaktive stoffer og ikke indeholder kviksølv i større mængder end angivet i særlig bestemmelse 366 i kapitel 3.3:
  10. a)Lyskilder, der indsamles direkte fra personer og husholdninger, når de transporteres til et indsamlings- eller genbrugsanlæg. Anm. : Dette omfatter også lyskilder, som personer afleverer til et første indsamlingssted, og som derefter transporteres til et andet indsamlingssted eller et midlertidigt forarbejdnings- eller genbrugsanlæg.
  11. b)Lyskilder, som hver højst indeholder 1 g farligt gods, og som er emballeret, så der højst er 30 g farligt gods pr. kolli, forudsat at:
  12. i)lyskilderne er fremstillet i henhold til et godkendt kvalitetsstyringssystem, Anm. : ISO 9001:2008 kan anvendes til dette formål. og
  13. ii)de enkelte lyskilder er pakket hver for sig i indvendige emballager, adskilt af skillevægge, eller omsluttet af stødabsorberende materiale for at beskytte lyskilderne og pakket i kraftige ydre emballager, der opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, og som kan bestå en faldprøve på 1,2 m.
  14. c)Brugte, beskadigede eller defekte lyskilder, som hver højst indeholder 1 g farligt gods med højst 30 g farligt gods pr. kolli, når disse transporteres fra et indsamlings- eller genbrugsanlæg. Lyskilderne skal være pakket i tilstrækkeligt kraftige ydre emballager til at forhindre, at indholdet slipper ud under normale transportforhold, der opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, og som kan bestå en faldprøve på mindst 1,2 m.
  15. d)Lyskilder, der kun indeholder gasser i gruppe A og O (i henhold til 2.2.2.1), forudsat at de er emballeret, så effekten ved splintring, som følge af at lyskilden går i stykker, forbliver i kolliet. Anm. : Lyskilder, der indeholder radioaktive stoffer, er omhandlet i 2.2.7.2.2.2 (b). 1.1.4 Anvendelse af andre regelsæt 1.1.4.1 (Reserveret) 1.1.4.2 Transport i en transportkæde, omfattende sø- eller lufttransport 1.1.4.2.1 Kolli, containere, UN-tanke, tankcontainere og MEGC’s, der ikke helt opfylder bestemmelserne for emballering, sammenpakning, mærkning af kolli (påskrifter og faresedler) samt mærkning med orangefarvede skilte og faresedler, men som er i overensstemmelse med bestemmelserne i IMDG-koden eller ICAO Technical Instructions, skal accepteres til transport i en transportkæde omfattende sø- eller lufttransport på følgende betingelser:
  16. a)Såfremt kolliene ikke er mærket med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med ADR, skal de mærkes med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med bestemmelserne i IMDG-koden eller ICAO Technical Instructions.
  17. b)Bestemmelserne i IMDG-koden eller ICAO Technical Instructions finder anvendelse på sammenpakning i et kolli.
  18. c)Hvad angår transport i en transportkæde omfattende søtransport, skal containerne, tankcontainerne eller MEGC’s, hvis de ikke er mærket og forsynet med faresedler i overensstemmelse med kapitel 5.3 i dette Bilag, være mærket og forsynet med faresedler i overensstemmelse med kapitel 5.3 i IMDG-koden. I dette tilfælde finder kun 5.3.2.1.1 i dette Bilag anvendelse på afmærkningen af selve køretøjet. For tomme urensede UN-tanke, tankcontainere og MEGC’s gælder denne bestemmelse til og med den efterfølgende overførsel til en rensestation. Denne afvigelse gælder ikke for gods, der klassificeres som farligt gods i klasse 1 til 9 i henhold til ADR, men som anses for at være ikke-farligt i henhold til de relevante bestemmelser i IMDG-koden eller ICAO Technical Instructions. 1.1.4.2.2 Transporterende enheder, der består af et eller flere køretøjer ud over dem, der transporterer containere, UN-tanke, tankcontainere eller MEGC’s som angivet i 1.1.4.2.1 (c), og som ikke er mærket med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med bestemmelserne i 5.3.1 i ADR, men som er mærket med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med kapitel 5.3 i IMDG-koden, skal accepteres til transport, såfremt de opfylder bestemmelserne om mærkning med orangefarvede skilte i 5.3.2 i ADR. 1.1.4.2.3 Ved transport i en transportkæde omfattende sø- eller lufttransport kan de oplysninger, der er påkrævet ifølge 5.4.1 og 5.4.2 og de særlige bestemmelser i kapitel 3.3, erstattes af transportdokumentet og de oplysninger, som er påkrævet ifølge henholdsvis IMDG-koden og ICAO Technical Instructions , forudsat at yderligere oplysninger, der kræves i henhold til ADR, også anføres. Anm. : Mht. transport i overensstemmelse med 1.1.4.2.1, se også 5.4.1.1.7. Mht. transport i containere, se også 5.4.2. 1.1.4.3 Anvendelse af UN-tanke af IMO-typen godkendt til søtransport UN-tanke af IMO-typen (type 1, 2, 5 og 7), som ikke opfylder kravene i kapitel 6.7 og 6.8, men som er fremstillet og godkendt før 1. januar 2003 i henhold til bestemmelserne i IMDG-koden (ændring 29-98), må fortsat anvendes, forudsat at de opfylder de gældende bestemmelser vedrørende periodiske eftersyn og prøvninger i IMDG-koden 2) Den Internationale Maritime Organisation (IMO) har udsendt "Guidance on the Continued Use of Existing IMO Type Portable Tanks and Road Tank Vehicles for the Transport of Dangerous Goods" (Vejledning i fortsat brug af eksisterende UN-tanke af IMO-typen og tankvogne til transport af farligt gods) som cirkulære DSC. 1/Circ. 12 med rettelser. Vejledningens tekst findes på IMO’s hjemmeside på adressen: www.imo.org. . De skal desuden opfylde bestemmelserne i henhold til instruktionerne i kolonne
(10)og
(11)i tabel A i kapitel 3.2 samt bestemmelserne i kapitel 4.2 i ADR. Se også 4.2.0.1 i IMDG-koden. 1.1.4.4 (Reserveret) 1.1.4.5 Andre transportformer end vejtransport 1.1.4.5.1 Hvis et køretøj under udførelsen af en transport, der er undergivet ADR, på en del af strækningen befordres på anden måde end ved vejtransport, gælder på denne del af strækningen alene de nationale eller internationale regler, der måtte findes for farligt gods, der transporteres på den pågældende måde. 1.1.4.5.2 I de tilfælde, der refereres til ovenfor i 1.1.4.5.1, kan de berørte kontraherende parter til ADR træffe aftale om at anvende ADR på den del af strækningen, hvor køretøjet befordres på anden måde end ved vejtransport, suppleret med tillægsbestemmelser, såfremt parterne finder det nødvendigt, medmindre sådanne aftaler mellem de kontraherende parter til ADR ville være i strid med bestemmelser i internationale konventioner, som regulerer transport af farligt gods på den måde, hvorpå køretøjet befordres på den pågældende strækning, f.eks. the International Convention for the Safety og Life at Sea (SOLAS), som de pågældende kontraherende parter til ADR også ville være kontraherende parter til. Den kontraherende part, som har taget initiativ til sådan aftale, skal give meddelelse herom til Sekretariatet i FN´s Økonomiske Kommission for Europa, som derefter underretter alle de øvrige kontraherende parter herom. 1.1.4.5.3 Hvis en transport, der er omfattet af ADR, på hele strækningen eller på en del af denne også er omfattet af bestemmelserne i en international konvention om transport af farligt gods på anden måde end ad vej, og denne konventions bestemmelser finder anvendelse på visse former for kørsel med motorkøretøjer, gælder på denne strækning bestemmelserne i den pågældende konvention sammen med de bestemmelser i ADR, som ikke er i modstrid hermed. De øvrige bestemmelser i ADR finder ikke anvendelse på den pågældende strækning. 1.1.5 Anvendelse af standarder Hvor anvendelsen af en standard er påkrævet, og der er uoverensstemmelse mellem standarden og bestemmelserne i ADR, har bestemmelserne i ADR forrang. Bestemmelser i standarden, som ikke er i strid med ADR, finder anvendelse som angivet, herunder bestemmelser i andre standarder eller dele af standarder, der er anført som normative referencer i den pågældende standard. KAPITEL 1.2 DEFINITIONER OG MÅLEENDHEDER 1.2.1 Definitioner Anm. : Dette afsnit indeholder alle generelle eller specifikke definitioner. I ADR forstås ved: A ADN: Den europæiske overenskomst om international transport af farligt gods ad indre vandveje. Aerosol eller aerosoldispensere: Alle ikke-genopfyldelige beholdere af metal, glas eller plast, der opfylder kravene i 6.2.6 og indeholder en komprimeret, fordråbet eller opløst gas under tryk med eller uden en væske, pasta eller pulver, og som er monteret med en udløsningsanordning, der lader indholdet blive udsprøjtet som faste eller flydende partikler i suspension i en gas, som et skum, pasta eller pulver eller i flydende tilstand eller i gasfase. Affald: Stoffer, opløsninger, blandinger eller genstande, for hvilke der ikke er forudsat nogen direkte anvendelse, men som transporteres med henblik på oparbejdning, dumping, forbrænding eller andre bortskaffelsesmetoder. Aflæsser: Enhver virksomhed, der:
  1. a)fjerner en container, bulkcontainer, MEGC, tankcontainer eller UN-tank fra et køretøj, eller
  2. b)aflæsser emballeret farligt gods, små containere eller UN-tanke ud af eller fra et køretøj eller en container , eller
  3. c)tømmer farligt gods fra en tank (tankkøretøj, aftagelig tank, UN-tank eller tankcontainer) eller fra et batterikøretøj, en MEMU eller MEGC eller fra et køretøj, en stor container eller en lille container til transport i bulk eller en bulkcontainer Afsender: En virksomhed, som enten på egne eller tredjeparts vegne afsender farligt gods. Såfremt transporten udføres i henhold til en kontrakt herom, er afsender den afsender, der refereres til i denne kontrakt. Aftagelig tank: En tank, der har en kapacitet på mere end 450 liter, bortset fra en fast tank, tankcontainer eller et element i et batterikøretøj eller en MEGC, og som ikke er konstrueret til transport af gods uden omladning, og som normalt kun kan håndteres i tom tilstand. Animalsk materiale: Dyrekroppe, dele af dyr eller animalske foderstoffer. Ansøger: Fabrikant eller dennes godkendte repræsentant i en kontraherende parts land i forbindelse med en overensstemmelsesvurdering. Når der er tale om periodisk eftersyn, mellemliggende eftersyn og særlige kontroller, er ansøgeren testinstansen, operatøren eller dennes godkendte repræsentant i en kontraherende parts land. Anm. : Under særlige omstændigheder kan en tredjepart (f.eks. en operatør af en tankcontainer i overensstemmelse med definitionen i 1.2.1) ansøge om en overensstemmelsesvurdering. Arbejdstryk (klasse 2): For en komprimeret gas, trykket i beholderen ved en referencetemperatur på 15 °C i en fuld trykbeholder. Anm. : Mht. tanke, se "Maksimalt arbejdstryk". ASTM : the American Society for Testing and Materials (ASTM International, 100 Barr Harbor Drive, PO Box C700, West Conshohocken, PA, 19428-2959, United States of America). B Bakke (klasse 1): Plade af metal, plast, pap eller andet egnet materiale, der er anbragt i mellememballagen eller den indvendige eller ydre emballage og giver tæt tilslutning i en sådan emballage. Bakkens overflade kan formes på en sådan måde, at emballager eller genstande kan indsættes, fastholdes og være adskilt fra hinanden. Batterikøretøj: Et køretøj monteret med elementer, som er indbyrdes forbundet med et samlerør og permanent fastgjort til dette køretøj. Følgende elementer anses for at være elementer i et batterikøretøj: Flasker, rør, flaskebatterier (også kaldet rammer), trykfade og tanke med en kapacitet på mere end 450 liter beregnet til transport af gasser som defineret i 2.2.2.1.1. Befordringsmiddel: Ved transport ad vej eller jernbane et køretøj eller en vogn. Begrænsningssystem (eng. : confinement system ): Den af konstruktøren fastsatte og af den kompetente myndighed godkendte anordning af fissilt stof og emballagedele, som er fastsat for at overholde kritikalitetssikkerheden. Beholder: Indretninger beregnet til at indeholde og opbevare stoffer eller genstande, inklusive eventuelle lukkeanordninger. Denne definition finder ikke anvendelse på råtanke. (Se også "Gaspatroner", "Indvendige beholdere", "Kryogenbeholdere", "Stiv indvendig beholder" og "Trykbeholder". ) Beholder (klasse 1): En betegnelse, der omfatter kasser, flasker, dåser, tromler, krukker og rør inklusive enhver lukkeanordning, som anvendes i den indvendige emballage eller mel-lememballagen. Beregningstryk: Et fiktivt tryk, som mindst er lig med prøvningstrykket, men som i større eller mindre grad kan overstige arbejdstrykket afhængig af den fare, der er forbundet med det transporterede stof. Det beregnede tryk anvendes udelukkende ved fastsættelsen af tankens vægtykkelse uafhængigt af enhver udvendig eller indvendig forstærkningsanordning (se også "Fyldningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk"). Anm. : Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7. Beskyttet IBC (for IBC’s af metal): En IBC forsynet med yderligere sikring mod stød, idet beskyttelsen f.eks. består af en flerlags- (sandwich) eller dobbeltvægskonstruktion eller en ramme med et metalgitter. Betjeningsudstyr :
  4. a)For tanke: Fyldnings-, tømnings- og udluftningsanordninger, sikkerhedsudstyr, opvarmnings og varmeisoleringsanordninger, additivsystemer samt måleinstrumen-ter.
  5. b)For elementerne i et batterikøretøj eller en MEGC: Fyldnings- og tømningsanordninger (herunder samlerøret), sikkerhedsudstyr og måleinstrumenter.
  6. c)For alle typer IBC’s: Fyldnings- og tømningsanordninger, samt, afhængig af type, trykudlignings- eller udluftningsanordninger, sikkerhedsudstyr, varme- og varmeisolerende anordninger samt måleinstrumenter. Anm. : Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7. Bjærgningsemballage: Særlig emballage, hvori beskadigede, defekte, utætte eller ikke-overensstemmende kolli med farligt gods, eller farligt gods, der er spildt eller sivet ud, anbringes med henblik på transport til genindvinding eller bortskaffelse. Bjærgningsstoremballage: Særlig emballage, som:
  7. a)er konstrueret til mekanisk håndtering og
  8. b)har en nettovægt på over 400 kg eller en kapacitet på over 450 liter, men som højst har et rumindhold på 3 m3, hvori beskadigede, defekte eller utætte kolli med farligt gods eller farligt gods, der er spildt eller sivet ud, anbringes med henblik på transport til genindvinding eller bortskaffelse. Bjærgningstrykbeholder: Trykbeholder med en vandkapacitet på 1.000 liter eller derunder, hvori beskadigede, defekte, utætte eller ikke-overensstemmende trykbeholdere anbringes med henblik på transport, f.eks. til genindvinding eller bortskaffelse. Blikemballage: Emballage med cirkulært, elliptisk, rektangulært eller polygonisk tværsnit (også konisk) og emballage med konisk top eller spandformet emballage af metal med en vægtykkelse på mindre end 0,5 mm, (f.eks. hvidblik), plan eller konveks bund og en eller flere åbninger, og som ikke er omfattet af definitionerne på tromler og dunke. Blødt stål: Se "Konstruktionsstål". Brandfarlig komponent (i forbindelse med aerosoler): Brandfarlige væsker, brandfarlige faste stoffer eller brandfarlige gasser og gasblandinger som defineret i anmærkning 1 til 3 i underafsnit 31.1.3 i del III i Manual of Tests and Criteria . Henføringen omfatter ikke pyrofore stoffer, selvopvarmende stoffer eller stoffer, der reagerer med vand. Den kemiske forbrændingsvarme skal bestemmes ved en af følgende metoder: ASTM D 240, ISO/FDIS 13943:1999 (E/F) 86.1 til 86.3 eller NFPA 30B. Bruger af tankcontainer/ UN-tank: En virksomhed i hvis navn tankcontaineren/UN-tanken er registreret. Brændselscelle: Elektrokemisk anordning, der omdanner et brændstofs kemiske energi til elektrisk energi, varme og reaktionsprodukter. Brændselscellemotor: En anordning til fremdrivning af udstyr, som består af en brændselscelle og dennes brændstoftilførsel, hvad enten den er integreret i eller adskilt fra brændselscellen, og som omfatter alt det nødvendige tilbehør for at opfylde sin funktion. Bulkcontainer: Et indeslutningssystem (inklusive foringer eller belægninger) beregnet til transport af faste stoffer, som er i direkte berøring med indeslutningssystemet. Emballager, mellemstore bulkcontainere (IBC’s), storemballager og tanke er ikke omfattet. En Bulkcontainer: - er modstandsdygtig og holdbar og således egnet til gentagen anvendelse, - er konstrueret med henblik på at lette transport af gods med en eller flere transportmidler uden midlertidig omladning, - er forsynet med anordninger, der gør den let at håndtere, - har en kapacitet på mindst 1,0 m3. Eksempler på bulkcontainere er containere, offshorebulkcontainere, bulkbeholdere, liftdumperlad, veksellad, trugformede containere, rullecontainere, lastrum i køretøjer. Anm. : Denne definition gælder kun bulkcontainere, der opfylder kravene i kapitel 6.11. Derudover: Lukket bulkcontainer: En fuldstændig lukket bulkcontainer med stift tag, sidevægge, endevægge og gulv (herunder tragtformede bunde). Begrebet omfatter bulkcontainere med et oplukkeligt tag eller en oplukkelig side- eller endevæg, som kan lukkes under transport. Lukkede bulkcontainere kan udstyres med åbninger, som giver mulighed for at udlufte dampe og gasser, og som under normale transportforhold forhindrer udledning af faste stoffer såvel som indtrængning af regnvand eller vandstænk. Overdækket bulkcontainer: En bulkcontainer, som er åben foroven, med stiv bund (herunder tragtformede bunde), stive side- og endevægge og en ikke-stiv overdækning. Bulktransport: Transport af uemballerede faste stoffer og genstande i køretøjer, containere og bulkcontainere. Betegnelsen dækker hverken emballeret gods eller stoffer, der transporteres i tanke. C CGA: the Compressed Gas Association (CGA, 4221 Walney Road, 5th Floor, Chantilly VA 20151-2923, United States of America). CIM: Ensartede regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (bilag B til konventionen om international jernbanetransport (COTIF)) med ændringer. CMR-konventionen: Konvention om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (Geneve, 19. maj 1956) med ændringer. Container: En transportindretning (løftevogn eller en anden lignende konstruktion), som er: - modstandsdygtig og holdbar og således egnet til gentagen anvendelse, - konstrueret med henblik på at lette transport af gods med et eller flere transportmidler uden omladning af indholdet, - forsynet med anordninger, der gør den let at håndtere, specielt ved overflytning fra et transportmiddel til et andet og - konstrueret på en sådan måde, at den er let at fylde og tømme - med et rumindhold på mindst 1 m3, undtagen for containere til transport af radioaktive stoffer. Derudover: Lille container: En container, som har et indvendigt rumindhold på højst 3 m 3 . Lukket container: En fuldstændig lukket container med et stift loft, stive sidevægge, stivendevægge og et gulv. Begrebet omfatter containere med et oplukkeligt loft, der kan lukkes under transport. Overdækket container: En åben container forsynet med en overdækning til beskyttelse af det pålæssede gods. Stor container: Er
  9. a)en container som ikke opfylder definitionen af en lille container, eller
  10. b)i CSC’s betydning, en container af en sådan størrelse, at arealet begrænset af bundens fire hjørner er enten:
  11. i)mindst 14 m 2 (150 square feet) eller
  12. ii)mindst 7 m 2 (75 square feet), hvis containeren er forsynet med øvre hjørnebeslag. Et veksellad er en container, som i overensstemmelse med Europæisk Standard EN 283:1991 har følgende karakteristika: - de er styrkemæssigt konstrueret til transport med jernbane eller ad vej over land eller med roll-on roll-off skib, - de kan ikke stables og de kan tages af køretøjer ved hjælp af udstyr ombord på køretøjet og deres egen understøtninger, og de kan omlades. Åben container: En container med eller uden ende- og sidevægge, og som har en åben læsseflade. Anm. : Begrebet ”container” omfatter ikke konventionelle emballager, IBC’s, tankcontainere eller køretøjer. Imidlertid kan en container anvendes som emballage til transport af radioaktive stoffer. CSC: International Convention for Safe Containers (Geneve, 1972), som ændret, udgivet af the International Maritime Organization (IMO) , London. D Dunk: Metal- eller plastemballage med rektangulært eller polygonisk tværsnit og med en eller flere åbninger. E ECE-regulativ: Regulativ, der er bilag til ” Agreement concerning the adoption of uniform technical prescriptions for wheeled vehicles equipment and parts which can be fitted and or used on wheeled vehicles and the conditions for reciprocal recognition of approvals granted on the basis of these prescriptions ” (Aftalen af 1958, som ændret). EF-direktiv: Bestemmelser fastsat af de kompetente institutioner i det Europæiske Fællesskab og som for hver enkelt medlemsstat, de retter sig mod, med hensyn til de resultater som skal opnås, er bindende for så vidt angår det resultat, der skal opnås, men hvor det er overladt til de nationale myndigheder at vælge udformningen og metoderne. Ekstra ydre emballage (eng. : overpack ): En omslutning, der anvendes (af én enkelt afsender, når det drejer sig om radioaktive stoffer) til at samle et eller flere kolli til én enkelt enhed, der er lettere at håndtere og stuve under transport. Eksempler på ekstra ydre emballager:
  13. a)en lastebakke som f.eks. en palle, på hvilken flere kolli placeres eller stables og fastgøres med et plastbånd, krympefolie eller strækfolie eller med andre passende midler, eller
  14. b)en ydre beskyttelsesemballage, som f.eks. en kasse eller en tremmekasse. Emballage: En eller flere beholdere og ethvert andet element eller materiale, der kræves, for at beholderne kan opfylde deres funktion som beholder og andre sikkerhedsfunktioner. Se også "Blikemballage", "Bjærgningsemballage", "Genanvendt emballage", "Indvendige emballage", "Kombinationsemballage", ”Kompostitemballage”, "Mellememballage", "Mellemstor bulkcontainer (IBC)", "Refabrikeret emballage", "Rekonditioneret emballage", "Storemballage", "Støvtæt emballage" og "Ydre emballage". Emballagegruppe: En gruppe, visse stoffer og genstande er tildelt med henblik på emballering i overensstemmelse med deres farlighed. Emballagegrupperne har følgende betydning, som er uddybet i del 2: Emballagegruppe I: Meget farlige stoffer. Emballagegruppe II: Farlige stoffer. Emballagegruppe III: Mindre farlige stoffer. Anm. : Visse genstande, der indeholder farligt gods, er tildelt en emballagegruppe. EN: En europæisk standard, der er offentliggjort af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) (CEN, Avenue Marnix 17, B-1000 Bruxelles). Eneanvendelse: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer i klasse 7 en enkelt afsenders benyttelse af et køretøj eller en stor container, hvor al af- og pålæsning samt forsendelse før, under og efter transporten udføres i overensstemmelse med afsenderens eller modtagerens anvisninger, hvor dette er påkrævet i henhold til ADR. F Farlig reaktion:
  15. a)forbrænding og/eller udvikling af stor varme,
  16. b)udvikling af brandfarlige, kvælende, oxiderende og/eller giftige gasser,
  17. c)dannelse af ætsende stoffer,
  18. d)dannelse af ustabile stoffer eller
  19. e)farlig trykstigning (kun for tanke). Farligt gods: Stoffer og genstande, som ifølge ADR ikke, eller kun på visse betingelser, må gøres til genstand for transport. Fast stof: Et stof, som
  20. a)har et smeltepunkt eller et begyndelsessmeltepunkt på 20 °C eller derover ved et tryk på 101,3 kPa, eller
  21. b)ikke er flydende i henhold til prøvningen beskrevet i ASTM D 4359-90, eller er pastaagtigt i henhold til de kriterier, der finder anvendelse for prøvningen til bestemmelse af viskositet (penetrometerprøven), som beskrevet i 2.3.4. Fast tank: En tank, der har en kapacitet på mere end 1000 liter, og som er sammenbygget med et køretøj (herefter kaldet tankvogn), eller som udgør en del af køretøjets karrosseri. Flammepunkt: Den laveste temperatur af en væske ved hvilken dampene fra væsken danner en brandfarlig blanding med luft. Flaskebatteri: Samling af flasker, der er indbyrdes forbundet med et samlerør og transporteres som en enhed. Den samlede vandkapacitet må ikke overstige 3.000 liter, dog må flaskebatterier beregnet til transport af giftige gasser hørende til klasse 2 (grupper, der starter med "T" ifølge 2.2.2.1.3) højst have en vandkapacitet på 1.000 liter. Flaske (eng. : cylinder ): Transportabel trykbeholder med en vandkapacitet, der ikke overstiger 150 liter (se også "Flaskebatteri"). Flaskegas (LPG): Fordråbet gas under lavt tryk bestående af en eller flere lette carbonhydrider, der kun henføres til UN 1011, 1075, 1965, 1969 eller 1978, og som hovedsagelig består af propan, propen, butan, butanisomerer, buten med spor af andre carbonhydridgasser. Anm. 1: Brandfarlige gasser, der henføres til andre UN-numre, betragtes ikke som LPG. Anm. 2: For UN 1075, se Anm. 2 under 2F, UN 1965, i tabellen vedrørende fordråbede gasser i 2.2.2.3 . Fleksibel IBC: Et korpus af film, vævet stof eller andet fleksibelt materiale eller sammensætninger heraf, og, hvis det er nødvendigt, en indvendig belægning eller foring, samt dertil hørende betjeningsudstyr og håndteringsanordninger. FN-nummer: Se "UN-nummer". FN’s Anbefalinger for Transport af Farligt Gods: Se "FN’s Modelbestemmelser". FN’s Modelbestemmelser: De modelbestemmelser, som findes i bilaget til den 18. reviderede udgave af the Recommendations on the Transport of Dangerous Goods (ST/SG/AC. 10/1/Rev. 18). Foring: Et hylster eller en sæk, som indsættes i en emballage, herunder storemballage eller IBC, men som ikke udgør en integreret del af denne eller af lukkeanordningerne til dennes åbninger. Forbrændingsvarmeanlæg: Varmeanlæg, der direkte bruger flydende eller luftformigt brændstof, og som ikke bruger spildvarme fra motoren, der bruges til fremdrift af køretøjet. Forsendelse: Ethvert kolli eller enhver last af farligt gods, der af en afsender frembydes til transport. Fyldningsgrad (for stoffer, der emballeres i trykbeholdere): Det masseforhold mellem gas og vand ved 15 °C, som kræves for at fylde en brugsklar trykbeholder helt. Fyldningstryk: Det højeste faktiske tryk i tanken ved fyldning under tryk (se også "Beregningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk"). G Gas: Et stof, der:
  22. a)ved 50 °C har et damptryk, der er højere end 300 kPa (3 bar), eller
  23. b)er fuldstændig på gasform ved 20 °C og et standardtryk på 101,3 kPa. Gaspatron: Se ”Små beholdere indeholdende gas” Genanvendt emballage: En emballage, som er blevet undersøgt og fundet fri for fejl, som har betydning for evnen til at modstå den specificerede prøvning. Begrebet indbefatter emballager, som fyldes med det samme eller et lignende indhold, og som bliver transporteret i et lukket retursystem kontrolleret af afsenderen af produktet. Genanvendt storemballage: Storemballage til genopfyldning, som er blevet undersøgt og fundet fri for fejl, der har betydning for evnen til at modstå prøvningerne. Begrebet indbefatter emballager, som fyldes med det samme eller tilsvarende sammenligneligt indhold, og som bliver transporteret i et lukket retursystem kontrolleret af afsenderen af produktet. Gennem eller ind i: Betyder i forbindelse med transport af radioaktive stoffer gennem eller ind i lande, hvor en forsendelse transporteres, men udelukker specifikt lande, som forsendelsen transporteres "over" med fly, forudsat at der ikke er planlagte stop i de pågældende lande. GHS: Den 4. reviderede udgave af det globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier (Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals), offentliggjort af FN som dokument ST/SG/AC. 10/30/Rev. 5. Godkendelse: Multilateral godkendelse: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer en godkendelse, der gives af den relevante kompetente myndighed i konstruktionsbeskrivelsens eller forsendelsens oprindelsesland, og også, hvor forsendelsen skal transporteres gennem eller ind i flere lande, en godkendelse, der gives af den kompetente myndighed i de pågældende lande. Unilateral godkendelse: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer en godkendelse af en konstruktionsbeskrivelse, som kun skal gives af den kompetente myndighed i konstruktionsbeskrivelsens oprindelsesland. Er oprindelseslandet ikke en kontraherende part til ADR, skal tilladelsen være godkendt af den kompetente myndighed i den første kontraherende part til ADR, som forsendelsen kommer til (se 6.4.22.8). H Hermetisk lukket tank: Tank beregnet til transport af flydende stoffer med et beregningstryk på mindst 4 bar eller beregnet til transport af faste stoffer (pulverformige eller granulerede) uanset beregningstryk, hvis åbninger er lukket hermetisk, og som: - ikke er forsynet med sikkerhedsventiler, sprængskiver, andre tilsvarende sikkerhedsanordninger eller vakuumventiler, eller - som ikke er forsynet med sikkerhedsventiler, sprængskiver eller andre tilsvarende sikkerhedsanordninger, men med vakuumventiler i overensstemmelse med bestemmelserne i 6.8.2.2.3, eller - som er forsynet med sikkerhedsventiler, hvor der er anbragt en sprængskive foran i overensstemmelse med 6.8.2.2.10, men ikke med vakuumventiler, eller - som er forsynet med sikkerhedsventiler, hvor der er anbragt en sprængskive foran i overensstemmelse med 6.8.2.2.10, og vakuumventiler i overensstemmelse med bestemmelserne i 6.8.2.2.3. Højeste normale driftstryk: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer det højeste tryk over atmosfæretrykket ved havoverfladen (gennemsnitlig vandstand), som vil udvikle sig i indeslutningssystemet i løbet af et år under temperatur- og solpåvirkning, der svarer til forholdene i omgivelserne, og hvor transporten foregår uden udluftning eller ydre køling ved hjælp af et hjælpesystem eller ved hjælp af driftsmæssig overvågning. Håndteringsanordning (til fleksible IBC’s): Enhver form for løftestrop, slynge, løfteøje eller ramme fastgjort til IBC’ens korpus, eller formet som en integreret del af IBC’ens korpus. I IAEA: Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), (IAEA - P. O. Box - 100, A-1400 Wien). IBC 3) "IBC" er en forkortelse af det engelske "Intermediate Bulk Container". : En formstabil eller fleksibel transportabel emballage af anden art end de, der er omhandlet i kapitel 6.1, og som
  24. a)har en kapacitet på:
  25. i)højst 3 m 3 for faste og flydende stoffer i emballagegruppe II og III,
  26. ii)højst 1,5 m 3 for faste stoffer i emballagegruppe I, når disse er emballeret i fleksible IBC’s, IBC’s af stiv plast, komposit IBC’s samt IBC’s af pap og træ, iii) højst 3 m 3 for faste stoffer i emballagegruppe I, når disse er emballeret i IBC’s af metal eller
  27. iv)højst 3 m 3 for radioaktive stoffer hørende til klasse 7,
  28. b)er konstrueret til mekanisk håndtering og
  29. c)er modstandsdygtig over for de påvirkninger, der opstår ved håndtering og transport, som fastlagt ved de prøvninger, der er omhandlet i kapitel 6.5. Se også "Fleksibel IBC", "IBC af metal", "IBC af pap", "IBC af stiv plast", "IBC af træ", "Komposit-IBC med indvendig beholder af plast", "Refabrikeret IBC", "Repareret IBC", "Rutinemæssig vedligeholdelse af fleksible IBC’s" og "Rutinemæssig vedligeholdelse af stive IBC’s". Anm. 1: UN-tanke og tankcontainere, der opfylder kravene i henholdsvis kapitel 6.7 og 6.8, betragtes ikke som værende IBC’s. Anm. 2: IBC’s, der opfylder kravene i kapitel 6.5, betragtes ikke som værende containere i ADR-forstand . IBC af metal: Et korpus af metal samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger. IBC af pap: Et korpus af pap med eller uden separate øvre eller nedre låg, om fornødent med en indvendig foring (men ingen indvendig emballage), samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger. IBC af stiv plast: Et stift plastkorpus, som kan være udstyret med en støtteindretning samt dertil hørende betjeningsudstyr. IBC af træ: Et stift eller sammenklappeligt korpus af træ med en indvendig foring (men ingen indvendig emballage), samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger. ICAO: Den Internationale Organisation for Civil Luftfart ( the International Civil Air Organization ) (ICAO, 999 University Street, Montreal, Quebec H3C 5H7, Canada). ICAO Tecnical Instructions: The Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air , som komplementerer bilag 18 til Chicago-konventionen ( Convention on International Civil Aviation ) (Chicago 1944), udgivet af the International Civil Air Organization (ICAO) i Montreal. IMDG-koden: The International Maritime Dangerous Goods Code til implementering af kapitel VII, del A i SOLAS-konventionen ( International Convention for the Safety of Life at Sea, 1974), udgivet af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i London. IMO: Den Internationale Søfartsorganisation ( the International Maritime Organization ) (IMO, 4 Albert Embankment, London SE1 7SR, United Kingdom). Indeslutningssystem (eng. : containment system ): I forbindelse med transport af radioaktive stoffer helheden af de af konstruktøren fastsatte emballagedele, som skal forhindre udtrængning af radioaktivt stof under transporten. Indvendig beholder: Beholder, der kræver en ydre emballage for at kunne opfylde deres funktion som beholdere. Indvendig emballage: Emballage, der kun må transporteres i en ydre emballage. ISO-(standard): En international standard, der er offentliggjort af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) (ISO - 1, rue de Varembé - CH-1204 Geneve 20). K Kasse: Emballage med hele rektangulære eller polygonale flader, fremstillet af metal, træ, krydsfiner, spån- og fiberplade, pap, plast eller andet egnet materiale. Små åbninger lavet for at lette håndtering eller åbning eller for at opfylde klassificeringskravene er tilladt, så længe de ikke forringer emballagens anvendelighed til transport. Kolli: Emballeringsprocessens færdige produkt, bestående af emballagen eller IBC’en eller storemballagen og dens indhold færdiggjort til afsendelse. Betegnelsen dækker såvel beholdere til gasser, som defineret i dette afsnit, som genstande, der pga. deres størrelse, vægt eller form kan transporteres uemballeret eller på understel, i tremmekasser eller i håndteringsanordninger. Undtagen for transport af radioaktive stoffer finder betegnelsen hverken anvendelse på uemballerede stoffer, der transporteres i bulk, eller stoffer, der transporteres i tank. Anm. : Mht. radioaktive stoffer, se 2.2.7.2, 4.1.9.1.1 og kapitel 6.4. Kombinationsemballage : En kombineret transportemballage bestående af en eller flere indvendige emballager fast nedpakket i en ydre emballage i overensstemmelse med 4.1.1.5. Anm. : Betegnelsen "indvendig emballage" brugt om kombinationsemballager må ikke forveksles med betegnelsen "indvendig beholder" brugt om kompositemballager. Kompetent myndighed: Den myndighed eller de myndigheder eller det organ eller de organer, som af en stat i hvert enkelt tilfælde er udpeget som kompetent i overensstemmelse med statens nationale lovgivning. Kompositemballage: En emballage bestående af en ydre emballage og en indvendig beholder, der er fremstillet således, at den indvendige beholder og den ydre emballage udgør en samlet emballage. Når emballagen først er samlet, udgør den en integreret enhed, der fyldes, opbevares, transporteres og tømmes som sådan. Anm. : Betegnelsen "indvendig beholder" brugt om kompositemballager må ikke forveksles med betegnelsen "indvendig emballage" brugt om kombinationsemballager. Den indvendige del af en kompositemballage (plastmateriale) af typen 6HA1 er f.eks. en sådan indvendig beholder, da den normalt ikke er konstrueret til en funktion som beholder uden sin ydre emballage, og der derfor ikke er tale om indvendig emballage. Når et materiale er angivet i parentes efter betegnelsen "kompositemballage", henviser det til den indvendige beholder. Komposit-IBC med indvendig beholder af plast: En IBC bestående af støtteindretninger i form af en formstabil ydre indfatning, der omgiver en indvendig beholder af plast, samt betjeningsudstyr eller andre støtteindretninger. Den er konstrueret således, at den indvendige beholder og den udvendige indfatning, når disse først er samlet, udgør og anvendes som en enkelt enhed, der kan fyldes, opbevares, transporteres eller tømmes som sådan. Anm. : "Plastmateriale" omfatter, når begrebet anvendes i forbindelse med den indvendige beholder i en komposit-IBC, også andre polymermaterialer, såsom gummi. Konstruktionsbeskrivelse: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer en beskrivelse af et fissilt stof undtaget i henhold til 2.2.7.2.3.5 (f), et radioaktivt stof i speciel form, et radioaktivt stof med lav spredningsrisiko, et kolli eller en emballage, som muliggør dets/dens entydige identifikation. Beskrivelsen kan indeholde specifikationer, konstruktionstegninger, rapporter, som viser dokumentation for overensstemmelse med myndighedsbestemmelser, samt andre relevante dokumenter. Konstruktionsstål (eng. : mild steel , ty. : Baustahl ): Stål med en minimumtrækbrudstyrke på mellem 360 N/mm 2 og 440 N/mm 2 . Anm. : Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7. Kontrolorgan: Et uafhængigt kontrol- og prøvningsorgan, der er godkendt af den kompetente myndighed. Kontroltemperatur: Den maksimale temperatur ved hvilken det organiske peroxid eller det selvnedbrydende stof kan transporteres sikkert. Korpus (for alle typer af IBC’s, undtagen komposit IBC’s): Selve beholderen inklusive dens åbninger samt disses lukkeanordninger, men eksklusive betjeningsudstyr. Kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI): I forbindelse med transport af radioaktive stoffer, et tal, der bestemmes for et kolli, en ekstra ydre emballage (samleemballage) eller en container med fissile stoffer og som bruges til at overvåge en samlet mængde af kolli, ekstra ydre emballager eller containere med fissile stoffer. Kritisk temperatur: Den temperatur, over hvilken stoffet ikke kan forekomme i flydende form. Kryogenbeholder: Transportabel termisk isoleret trykbeholder til kølede fordråbede gasser med en vandkapacitet på ikke over 1.000 liter (se også ”Åben kryogenbeholder”). Kvalitetssikring: Et systematisk overvågnings- og inspektionsprogram, som anvendes af en organisation eller virksomhed, med det formål at yde en tilstrækkelig sikkerhed for, at det i ADR foreskrevne sikkerhedsniveau opnås i praksis. Køretøj: Se "Batterikøretøj", "Lukket køretøj", "Overdækket køretøj", "Tankvogn" og "Åbent køretøj". L Lasttransportenhed (Cargo transport unit) : Et køretøj, en container, tankcontainer, UN-tank eller MEGC. Anm. : Denne definition gælder kun ved anvendelse af særlig bestemmelse 302 i kapitel 3.3 og i 5.5.2 . Lille container: Se ”container” Lukkeanordning: Indretning til lukning af en åbning i en beholder. Lukket bulkcontainer, se Bulkcontainer Lukket container: Se ”container” Lukket køretøj: Et køretøj, hvis karrosseri består af en kasse, som kan lukkes. Læsser: Enhver virksomhed, der:
  30. a)læsser emballeret farligt gods, små containere eller UN-tanke på et køretøj eller i en container, eller
  31. b)læsser en container, bulkcontainer, MEGC, tankcontainer eller UN-tank på et køretøj. M Maksimal kapacitet: Beholderes, emballagers (herunder IBC’s og storemballager) maksimale indre volumen udtrykt i m 3 eller liter. Maksimal nettovægt: Den maksimale nettovægt af indholdet af en enkelt emballage eller den maksimale samlede vægt af indvendige emballager med indhold udtrykt i kilogram. Maksimalt arbejdstryk (overtryk): Den højeste af følgende tre værdier:
  32. a)det største tilladte faktiske tryk i tanken ved fyldningen (største tilladte fyldningstryk),
  33. b)det største tilladte faktiske tryk i tanken ved tømningen (største tilladte tømningstryk) eller
  34. c)det faktiske overtryk, som udøves af tankens indhold (inklusive eventuelle fremmede gasser i dette) ved den højeste arbejdstemperatur. Medmindre andet er fastsat ved særlige forskrifter i kapitel 4.3, må den numeriske værdi af dette arbejdstryk (overtryk) ikke være mindre end damptrykket (absolut tryk) for det påfyldte stof ved 50 °C. For tanke udstyret med sikkerhedsventiler (med eller uden sprængskive), bortset fra tanke til transport af komprimerede, fordråbede eller opløste gasser hørende til klasse 2, skal det maksimale arbejdstryk (overtryk) svare til sikkerhedsventilens foreskrevne åbningstryk. Se også "Beregningstryk", "Fyldningstryk", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk". Anm. 1: Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7. Anm. 2: Mht. lukkede kryogenbeholdere, se anmærkningen til 6.2.1.3.6.5. Manual of Tests and Criteria: Femte reviderede udgave af United Nations Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Test and Criteria (ST/SG/AC. 10/11/Rev. 5 som ændret ved ST/SG/AC. 10/11/Rev. 5/Amend. 1 og ST/SG/AC. 10/11/Rev. 5/Amend. 2) udgivet af United Nations. Medlem af et køretøjs mandskab: En chauffør eller enhver anden person, der ledsager chaufføren af sikkerheds-, sikrings-, uddannelses- eller driftsmæssige grunde. MEGC: Se "Multielement gascontainer". Mellememballage: Emballage anbragt mellem indvendige emballager eller genstande og en ydre emballage. Mellemstor bulkcontainer: Se "IBC". MEMU: Se ”Mobil enhed til fremstilling af eksplosive stoffer og genstande” (eng. ”Mobile explosives manufacturing unit”) Metalhydridopbevaringssystem: Et enkelt komplet hydrogenopbevaringssystem, der indbefatter en beholder, metalhydrid, trykaflastningsanordning, afspærringsventil, driftsudstyr og indre komponenter, og som udelukkende anvendes til transport af hydrogen. Mobil enhed til fremstilling af eksplosive stoffer og genstande (MEMU): En enhed eller et køretøj, der er monteret med en enhed, til fremstilling og opladning af eksplosive stoffer fra farligt gods, der ikke er eksplosive stoffer. Enheden består af forskellige tanke og bulkcontainere samt procesudstyr, pumper og tilhørende udstyr. En MEMU kan have særlige rum til emballerede eksplosive stoffer. Anm. : Selvom definitionen af MEMU omfatter udtrykket "fremstilling og opladning af eksplosive stoffer" gælder bestemmelserne vedrørende MEMU kun for transport og ikke for fremstilling og opladning af eksplosive stoffer. Modtager: Modtageren i henhold til kontrakten for transporten. Hvis modtageren gør brug af en tredjepart i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse for kontrakten for transporten, er denne tredjepart per definition modtager i ADR-forstand. Hvis transporten foretages uden for kontrakt, er modtager per definition den virksomhed, der ved forsendelsens ankomst tager det farlige gods i sin varetægt. Multielement gascontainer (MEGC): En enhed, der består af elementer, som er indbyrdes forbundet med et samlerør og anbragt på en ramme. Følgende elementer anses for at være elementer i en multielement gascontainer: Flasker, rør, flaskebatterier, trykfade og tanke med en kapacitet på mere end 450 liter beregnet til transport af gasser som defineret i 2.2.2.1.1. Anm. : Mht. UN-godkendte MEGC’s, se kapitel 6.7. N Nettoeksplosivstofmængde (NEM): Samlet vægt af de eksplosive stoffer uden emballager hylstre osv. ( NEQ (net explosive quantity), NEC (net explosive contents), NEW (net explosive weight) eller nettovægt af eksplosivt indhold anvendes ofte i samme betydning. ) Neutronstrålingsdetektor: En anordning til detektering af neutronstråling. I en sådan anordning kan gasser indeholdes i en hermetisk lukket elektronrørstransducer, der omformer neutronstråling til et måleligt elektrisk signal. n.o.s. -betegnelse 3) n. o. s. er en forkortelse af det engelske "not otherwise specified". : En samlebetegnelse, hvortil stoffer, blandinger, opløsninger eller genstande kan henføres, såfremt de
  35. a)ikke er benævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2 og
  36. b)har kemiske, fysiske og/eller farlige egenskaber, som svarer til n.o.s. -betegnelsen mht. klasse, klassifikationskode, emballagegruppe og navn. Nødtemperatur: Den temperatur, ved hvilken der i forbindelse med tab af temperaturkontrol skal iværksættes nødforanstaltninger. Anm. : Denne definition finder ikke anvendelse for gasser i klasse 2. O Offshorebulkcontainer: En bulkcontainer, der er konstrueret med henblik på gentagen transportbrug til, fra og mellem offshoreanlæg. En offshorebulkcontainer er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med retningslinjerne for godkendelse af offshorecontainere, der håndteres på åbent hav, udgivet af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i dokument MSC/Circ. 860. Overdækket bulkcontainer: Se ”Bulkcontainer” Overdækket container: Se ”Container” Overdækket køretøj: Et åbent køretøj forsynet med en overdækning til beskyttelse af det pålæssede gods. Overensstemmelsessikring (i forbindelse med radioaktive stoffer): Et systematisk program af forholdsregler, der benyttes af en kompetent myndighed med det formål at sikre, at bestemmelserne i ADR overholdes i praksis. Overensstemmelsesvurdering: En proces, hvor et produkts overensstemmelse verificeres i henhold til bestemmelserne i 1.8.6 og 1.8.7, for så vidt angår typegodkendelse, tilsyn med produktion og førstegangseftersyn og -prøvning. Overpack: Se "Ekstra ydre emballage". P Pakker: Enhver virksomhed, der kommer farligt gods i emballager, herunder storemballager og IBC’s, og som, hvor det er nødvendigt, forbereder kolli til transport. Prøvningstryk: Det tryk, som skal anvendes ved trykprøvning under førstegangseftersyn eller periodisk eftersyn (se også "Beregningstryk", "Fyldningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)" og "Tømningstryk"). Anm. : Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7. Påfylder: Enhver virksomhed, der fylder farligt gods på en tank (tankvogn, aftagelig tank, UN-tank eller tankcontainer) og/eller i et køretøj eller en stor eller lille container til transport i bulk eller i et batterikøretøj eller en MEGC. R Radioaktivt indhold: I forbindelse med transport af radioaktive stoffer det radioaktive stof herunder alle forurenede eller aktive faste, flydende eller gasformige stoffer inden i emballagen. Refabrikeret emballage: Navnlig
  37. a)metaltromler, som:
  38. i)er produceret som en UN-type i henhold til forskrifterne i kapitel 6.1 fra en ikke-UN-type,
  39. ii)er ændret fra én UN-type i henhold til forskrifterne i kapitel 6.1 til en anden UN-type, eller iii) (får udskiftet væsentlige integrerede konstruktionsdele (f.eks. ikke-aftagelige låg).
  40. b)plasttromler, som:
  41. i)er ændret fra én UN-type til en anden UN-type (f.eks. 1H1 til 1H2), eller
  42. ii)får udskiftet integrerede konstruktionsdele. Refabrikerede tromler skal opfylde de samme krav i kapitel 6.1, som gælder for nye tromler af samme type. Refabrikeret IBC: En IBC af metal eller stiv plast eller en komposit-IBC, der
  43. a)er omdannet fra en ikke-UN-type til en UN-type eller
  44. b)er omdannet fra en UN-konstruktionstype til en anden UN-konstruktionstype. Refabrikerede IBC’s skal opfylde de samme krav i ADR, som gælder for nye IBC’s af samme type (se også definitionen af konstruktionstype i 6.5.6.1.1). Refabrikeret storemballage: Storemballage af metal eller stiv plast, som:
  45. a)er omdannet fra en ikke-UN-type til en UN-type eller
  46. b)er omdannet fra én UN-konstruktionstype til en anden UN-konstruktionstype. Refabrikerede storemballager skal opfylde de samme krav i ADR, som gælder for nye storemballager af samme type (se også definitionen af konstruktionstype i 6.6.5.1.2). Referencestål: Et stål med en trækbrudstyrke på 370 N/mm 2 og en brudforlængelse på 27 %. Regenereret plastmateriale: Materialer, der er oparbejdet fra brugte industriemballager, og som er blevet renset og gjort klar til at blive anvendt til fremstilling af nye emballager. Rekonditioneret emballage: Navnlig
  47. a)metaltromler, som er:
  48. i)renset til det originale konstruktionsmateriale, med alt tidligere indhold, indvendig og udvendig korrosion, og udvendige belægninger og faresedler fjernet,
  49. ii)genoprettet til original form og udseende, med buler (hvis nogle findes) udrettet og forseglede, og alle ikke-integrerede pakninger udskiftet og iii) inspiceret efter rensning, men før maling, med kassering af emballager med synlige huller (pits), med væsentlig reduktion i tykkelse af materialet, metaltræthed, ødelagte gevind eller lukkeanordninger eller med andre betydelige defekter.
  50. b)plasttromler og -dunke, som:
  51. i)er renset til det originale konstruktionsmateriale, med alt tidligere indhold, indvendig og udvendig korrosion og udvendige belægninger fjernet,
  52. ii)har fået udskiftet alle ikke-integrerede pakninger og iii) er inspiceret efter rensning, med kassering af emballager med synlig beskadigelse som f.eks. rivninger, brud, deformationer eller revner eller med ødelagte gevind eller lukkeanordninger eller med andre betydelige defekter. Repareret IBC: En IBC af metal eller stiv plast eller en komposit-IBC, der som følge af stød eller andet (f.eks. korrosion, sprødhed eller andre tegn på mindsket styrke i forhold til konstruktionstypen) er istandsat, så den svarer til konstruktionstypen og kan bestå prøverne for konstruktionstyper. For så vidt angår ADR betragtes udskiftning af en komposit-IBC’s stive indvendige beholder med en beholder svarende til den oprindelige konstruktionstype fra den samme fabrikant som en reparation. Rutinemæssig vedligeholdelse af IBC’s betragtes dog ikke som en reparation. Korpuser i IBC’s af stiv plast samt indvendige beholdere i komposit-IBC’s kan ikke repareres. RID: Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane, der findes som bilag C i COTIF (Konventionen om international jernbanetransport). Rutinemæssig vedligeholdelse af fleksible IBC’s: Rutinemæssig udførelse på fleksible IBC’s af plast eller tekstil af handlinger såsom:
  53. a)Rengøring, eller
  54. b)udskiftning af ikke-integrerede komponenter såsom ikke-integrerede foringer og lukkebånd med komponenter svarende til den oprindelige fabrikants specifikationer, forudsat at disse handlinger ikke skader den fleksible IBC’s indeslutningsfunktion eller ændrer konstruktionstypen. Rutinemæssig vedligeholdelse af stive IBC’s: Rutinemæssig udførelse på IBC’s af metal eller stiv plast eller komposit-IBC’s af handlinger såsom:
  55. a)Rengøring,
  56. b)af- og genmontering eller udskiftning af korpusets lukkeanordninger (herunder de tilhørende pakninger) eller af betjeningsudstyret i henhold til den oprindelige fabrikants specifikationer, forudsat at IBC’ens tæthed kontrolleres, eller
  57. c)istandsættelse af støtteindretninger, der ikke direkte udfører funktioner i forbindelse med indeslutning af farligt gods eller tilbageholdelse af tømningstryk, for at sikre overensstemmelse med konstruktionstypen (f.eks. udretning af ben eller løfteanordninger), forudsat at IBC’ens indeslutningsfunktion ikke påvirkes. Rør (klasse 2): Sømløse transportable trykbeholdere med en vandkapacitet på over 150 liter men højst 3.000 liter. Råtank (eng. : shell/tysk: Tankkörper): Den del af tanken der omslutter stoffet, der skal transporteres, herunder åbninger og disses lukkeanordninger, men ikke betjeningsudstyr eller eksterne støtteindretninger. Anm. : Vedrørende UN-tanke, se kapitel 6.7. Råtank- eller råtankrumskapacitet for tanke: Råtankens eller råtankrummets samlede indvendige volumen i liter eller kubikmeter. Hvor det er umuligt at fylde råtanken eller råtankrummet helt på grund af dennes eller dettes form eller konstruktion, anvendes den reducerede kapacitet til at bestemme fyldningsgraden og til mærkning af tanken. S SADT 4) forkortelse af det engelske "self-accelerating decomposition temperature". : Den laveste temperatur ved hvilken et stof i transportemballage undergår selv-accelererende nedbrydning. Forskrifter for fastlæggelse af SADT-temperaturen og virkningen af opvarmning ved indespærring er anvist i del II i Manual of Tests and Criteria . 1 Samlebetegnelse: En betegnelse, der benyttes til en defineret gruppe af stoffer eller genstande (se 2.1.1.2, B, C og D). Samleemballage: Se ”Ekstra ydre emballage”. Selvaccelererende dekompositionstemperatur: Se "SADT". Sikkerhedsventil: En selvlukkende, fjederbelastet anordning, som aktiveres automatisk af trykket, og hvis formål er at beskytte tanken mod et uacceptabelt højt indre overtryk. Slamsugertank: En fast tank, en aftagelig tank, en tankcontainer eller et tankveksellad, der primært anvendes til transport af farligt affald, med særlige konstruktionsmæssige kendetegn og/eller særligt udstyr til at lette påfyldningen og tømningen af affald, jf. kapitel 6.10. En tank, der helt opfylder bestemmelserne i kapitel 6.7 eller 6.8, anses ikke for at være en slamsugertank. Små beholdere indeholdende gas (gaspatroner): Ikke-genopfyldelige beholdere, der har en vandkapacitet på højst 1000 ml for beholdere af metal og højst 500 ml for beholdere af syntetisk materiale eller glasder opfylder de relevante krav i 6.2.6, og som indeholder gas eller en blanding af gasser under tryk. De kan være forsynet med en ventil. Spole (klasse 1): En anordning fremstillet af plast, træ, pap, metal eller andet egnet materiale omfattende en central spindel med eller uden sidevægge for hver ende af spindlen. Genstande og stoffer kan vikles på spindlen og fastholdes af sidevæggene. Stiv indvendig beholder (for komposit IBC): En beholder, der bevarer formen, når den er

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.