Fødevareklagenævnet Nej Hans Christian Karsten Anne-Marie Vægter Rasmussen Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning Miljø-
Fødevaremin.,\nStyrelsen for Vand-
Naturforvaltning, j.nr. 029-00510 Ministeriet for Natur
Dyrevelfærd Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56,
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/147/EF af
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår
for bevarelsen af dyre-
plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr
planter samt deres levesteder
de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige
undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr
planter
for landskabelige
kulturhistoriske interesser,
3) at give befolkningen adgang til at færdes
opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Stk.
forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Kapitel 2 Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. § 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø-
fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser
lignende, 3) strandenge
strandsumpe samt 4) ferske enge
biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser
lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. § 4. (Ophævet) Andre bestemmelser § 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1
2 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. § 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, som beskriver
afgrænser de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,
om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse. § 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-
arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne
lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede: 1) Strandbredden langs Skagerrak
Vesterhavet, 2) arealet mellem klitfredningslinjen
de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, 3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse,
4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. §
fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen
noteret i tingbogen. Stk. 5. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53, 2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning, 3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer, 4) genplantning af skovarealer
beplantning i eksisterende haver, 5) havneanlæg
de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer
tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljø-
fødevareministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed
ydre udformning. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse. § 9. Miljø-
fødevareministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1
i § 8, stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning. § 10. (Ophævet) § 11. Miljø-
fødevareministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede arealer
nedlægge forbud mod visse former for anvendelse. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan nedlægge veje
stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører. Stk.
strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne
lignende,
der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljø-
fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen
noteret i tingbogen. Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) genplantning af skovarealer
beplantning i eksisterende haver, 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5) havneanlæg
de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer
tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljø-
fødevareministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed
ydre udformning,
8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. §§ 15 a-d. (Ophævet) Søer
åer § 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne
lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer
beplantning i eksisterende haver, 3) plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 3
4, 4) bestående forsvarsanlæg, 5) havneanlæg
de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs-
fiskerierhvervene,
7) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Stk.
fødevareministeren fastsætter regler om tilplantning som nævnt i stk. 2, nr. 3,
stk. 3, herunder regler om energiafgrødernes art,
om kommunalbestyrelsens administration af bestemmelsen i stk.
lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) bestående forsvarsanlæg, 2) havneanlæg
de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 3) områder, der som led i frikommuneforsøg bliver omfattet af en lokalplan
efter § 24a i lov om frikommuner friholdes for efterfølgende at blive omfattet af forbuddet i stk. 1, så længe lokalplanen er gældende. 4) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet,
som opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, 5) bebyggelse, campingvogne
lign. i landzone, hvortil der er meddelt tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, 6) bebyggelse, campingvogne
lign. i landzone, der er omfattet af undtagelserne fra kravet om tilladelse efter § 36, stk. 1, nr. 3, 5, 7-9
13-15, jf. dog § 36, stk. 2, i lov om planlægning, 7) placering af garager, carporte, udhuse, drivhuse
lignende bygninger på højst 50 m 2 i byzone, når disse opføres i tilknytning til beboelseshuse
byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig,
8) bygningsændringer på beboelseshuse i byzone
sommerhusområde, såfremt boligarealet ikke udvides. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder kun mellem bebyggelsen
skoven på strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m. Fortidsminder § 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne
lignende. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagarbejder kun må forøges ubetydeligt, 2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 3) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven,
beplantning i eksisterende haver
4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Stk.
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens vurderinger af meddelelser efter stk.
ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger. Stk.
15-19 ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan endvidere i overensstemmelse med planloven
vandløbsloven bestemmes, at tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de påbudte foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk.
3, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. § 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper
levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen,
hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde. Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2
3, tilsvarende anvendelse. Stk.
4, § 43, § 44, stk. 1, 3
4, § 45, § 47
2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet. § 19 h. Inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der efter ansøgning ydes tilskud til kommunalbestyrelsen fra staten til udgifter, med fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af kommunalbestyrelsens indgåelse af aftaler efter § 19 c
afgørelser efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om
retningslinjer for behandling af sager om tilskud. Kapitel 3 Anlæg i det åbne land Offentlige anlæg § 20. Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres
udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier
de øvrige interesser, der er nævnt i § 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at placering
udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljø-
fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen. Friluftsreklamer § 21. I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer
andre indretninger i reklame-
propagandaøjemed. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke 1) virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet
ikke er synlige over store afstande, 2) skiltning for virksomheder
for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af miljø-
fødevareministeren, 3) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed, 4) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger,
5) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljø-
fødevareministeren. Stk.
andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold
badning på arealer mellem daglig lavvandslinje
den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden
direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Stk.
havneanlæg. Stk.
kyststrækninger må ophold
badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Skove § 23. Skove er åbne for færdsel til fods
på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.
bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods
på cykel kun ske ad stier
veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang,
ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-
driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5
6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø-
fødevareministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø-
fødevareministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder
så for veje
stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Udyrkede arealer § 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods
ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.
driftsbygninger. Stk.
søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger
led
over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre-
planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Klitfredede arealer § 25. Klitfredede arealer, jf. § 8
, er åbne for færdsel til fods
kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde
til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder
så for den ubevoksede, klitfredede strandbred. Stk.
stier § 26. Adgangen til færdsel ad veje
stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante-
dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer,
færdsel ad private enkeltmandsveje
-stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående
cyklende færdsel for gennemgående vejes
stiers vedkommende
i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. § 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje
stier, nedlæggelse af veje
stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25,
nedlæggelse af veje
stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder
lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk.
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning,
såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk.
fødevareministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-
fødevareministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje
stier. Affald §
fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads
anden færdsel på søterritoriet
efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb
søer forbydes helt eller delvis. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads
anden færdsel på søer, der ejes af staten. Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1
2 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Kapitel 5 Beskyttelse af plante-
dyrearter m.v. § 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. § 29 b. Miljø-
fødevareministeren kan udfærdige forvaltningsplaner
iværksætte andre tiltag, herunder yde tilskud, med henblik på bevaring af de arter eller bestande af disse, der er nævnt i bilag 3 til loven. § 30. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre-
plantearter, herunder regler om konservering, registrering
mærkning af sådanne arter
dele
produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark
fra udlandet. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre-
plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven,
udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2
fødevareministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre-
plantearter erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v.,
om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker. § 30 a. Miljø-
fødevareministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. § 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljø-
fødevareministerens tilladelse. Dette gælder
så for søterritoriet
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre-
plantearter, der er nævnt i bilag 3
5 til loven,
som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse. § 32. Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø-
fødevareministeren. Kapitel 6 Fredning Oversigt § 33. Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer
ferske vande efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet. Natur-
Miljøklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen efter reglerne i § 45. Stk. 3. En fredningssag kan rejses af miljø-
fødevareministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Natur-
Miljøklagenævnet
Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter dette kapitel. Stk.
fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Stk. 2. Forbuddet skal meddeles de berørte ejere
tinglyses på de pågældende ejendomme,
der skal foretages offentlig bekendtgørelse herom. Stk. 3. Forbuddet gælder fra offentliggørelsen heraf,
indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år. Stk. 4. Offentlig bekendtgørelse efter stk. 2
3 kan ske udelukkende digitalt. Fredningsnævn § 35. Miljø-
fødevareministeren nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn. Stk. 3. Et fredningsnævn består af 1) en formand, der skal være dommer,
som udpeges af miljø-
fødevareministeren, 2) et medlem, der udpeges af miljø-
fødevareministeren,
3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Stk. 4. Samtidig med udpegning
valg af medlemmer udpeges
vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer. Stk. 5. Formanden, dennes suppleant
det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode, der bestemmes af miljø-
fødevareministeren. Det medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale valgperiode. Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljø-
fødevareministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn afslutter behandlingen af en verserende sag. Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser miljø-
fødevareministeren sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende ministerudpegede
kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af de andre nævn. Stk. 8. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk. 9. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af dennes suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk. 10. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene. Stk. 11. Vederlag m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til fredningsnævnenes sekretariater. Til de medlemmer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2
3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren. Behandling af fredningssager §
uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder. Stk.
levesteder for arter eller forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er udpeget for. Stk.
sender fredningsforslaget til ejerne
brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til statslige
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.
skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel. Stk.
naturtyper, som områderne er udpeget for. Stk. 3. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares,
den kan regulere offentlighedens færdsel i området. Stk. 4. En fredning kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud
forbud vedrørende arealernes anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås. Stk.
Stk. 7. En fredning skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning. § 38 a. En fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan kun gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af projektet
afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale fredningen. Erstatning m.v. § 39. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere
andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere
brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk.
med hvilket beløb. Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget
beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres. Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse,
indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen. Fredningsnævnets afgørelse § 40. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske udstrækning
fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf. §
sender afgørelsen til dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.
enhver. Stk. 2. Hvis fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil Natur-
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets afgørelse ikke skal efterprøves af Natur-
Miljøklagenævnet ifølge § 42
ikke påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet. Stk. 3. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed, som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel
afholde de udgifter, der er forbundet dermed. Forelæggelse for Natur-
Miljøklagenævnet § 42. Når den samlede erstatning
godtgørelse i anledning af en fredning overstiger 500.000 kr., skal Natur-
Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse efter § 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages. Klage til Natur-
Miljøklagenævnet § 43. Fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3,
kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet. Stk. 2. Klageberettiget er 1) ejere
brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, 2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, 3) statslige
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt 4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder
så for klage til Natur-
Miljøklagenævnet. Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Natur-
Miljøklagenævnet. Stk. 5. I klager over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4,
3, skal Natur-
Miljøklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at indgivelse af klage til
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Natur-
Miljøklagenævnet over fredningsnævnets afgørelser efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3,
§ 43 a. De midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41, stk. 2, bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for Natur-
Miljøklagenævnet. Natur-
Miljøklagenævnets afgørelse § 44. Natur-
Miljøklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne
erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse,
uanset fredningsforslaget
de forslag
krav, der er fremført for fredningsnævnet
Natur-
Miljøklagenævnet. Stk. 2. Finder Natur-
Miljøklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan Natur-
Miljøklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet behandling. Natur-
Miljøklagenævnet kan endvidere bestemme, at en udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Natur-
Miljøklagenævnet, skal behandles af fredningsnævnet. Stk. 3. I særlige tilfælde kan Natur-
Miljøklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav
forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse. Stk. 4. Natur-
Miljøklagenævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse
sender afgørelsen til de berørte ejere
brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme. Taksation § 45. Natur-
Miljøklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 3,
3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen. Stk. 2. Klageberettiget er 1) de ejere
brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet til Natur-
Miljøklagenævnet, eller for hvis vedkommende Natur-
Miljøklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen,
2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder
så ved klage til Taksationskommissionen. Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Natur-
Miljøklagenævnet, der videresender klagen til Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse
det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Taksationskommissionen § 46. Miljø-
fødevareministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter §
som udpeges af miljø-
fødevareministeren,
2) to medlemmer, der udpeges af miljø-
fødevareministeren. Stk.
valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen. § 47. Fredningsnævnet, Natur-
Miljøklagenævnet
Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages. Natur-
Miljøklagenævnets genoptagelse af sagen § 48. I særlige tilfælde kan Natur-
Miljøklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens gennemførelse samt om dens indhold
afgrænsning op til fornyet behandling, når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88. Erstatningens udbetaling
fordeling § 49. Miljø-
fødevareministeren sørger for, at tilkendte erstatninger
godtgørelser udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. §
Miljøklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden. Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger
godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere kommuner, træffer fredningsnævnet eller Natur-
Miljøklagenævnet bestemmelse om fordelingen. Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan fredningsnævnet eller Natur-
Miljøklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten. Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Natur-
Miljøklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v. Dispensation §
levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Stk.
3 er opfyldt. Stk. 5. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Fredninger på statsejede arealer
på søterritoriet m.v. § 51. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljø-
fødevareministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på søterritoriet
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44
finder
så anvendelse for fredninger på søterritoriet. Kapitel 7 Naturpleje
sandflugtsbekæmpelse § 52. Kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3, skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb
søer. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de fastsatte fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f. § 53. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8
2. Miljø-
fødevareministeren kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljø-
fødevareministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet begrænses. Stk. 3. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljø-
fødevareministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente gennemførelsen af et påbud. Stk. 4. Miljø-
fødevareministerens beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker på baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale naturbeskyttelsesinteresser, landskabet
udgiften til dæmpningen over for andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter, at der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er væsentligt truet af sandflugt, kan ministeren tillade, at ejeren på egen bekostning udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse med de førnævnte hensyn. § 54. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem sjettedele af staten
en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten. Kapitel 8 Naturforvaltning Erhvervelse, lån
tilskud m.v. § 55. På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljø-
fødevareministeren kan 1) erhverve fast ejendom
afholde drifts-
anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning, 2) yde lån til, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom
3) yde lån
tilskud til, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje
genopretning af naturområder
til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan sælge fast ejendom. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning
offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere
indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat ejendom. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1
4. § 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner
målsætninger i den regionale vækst-
udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme
regional udvikling inden for lovens formål. § 56. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2
fødevareministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af lovens formål. § 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger. Forkøbsret § 57. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten. Stk.
køberettigheder, der er tinglyst før den
offentligt køb
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for fødevareministeren,
Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for vejtaksationsmyndighederne. Stk.
fødevareministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Stk.
4, § 43, § 44, stk. 1, 3
4, § 45, § 47
2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljø-
fødevareministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder kommunalbestyrelsen i stedet for fredningsnævnet. Genopretning af vådområder
ådale med henblik på at forbedre vandmiljøet § 60 a. Miljø-
fødevareministeren kan med henblik på genopretning af vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø-
fødevareministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2
3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1,
1
4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om
retningslinjer for, hvorledes kommunalbestyrelsens beføjelser skal udøves. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 4. Information
inddragelse af offentligheden § 60 b. I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1
2, § 57, stk. 1,
1, informeres
inddrages den berørte offentlighed i beslutningsprocessen. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes information
inddragelse af offentligheden efter stk. 1 skal finde sted. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende digitalt. Naturforvaltningsudvalget § 61. Miljø-
fødevareministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager af større betydning efter § 55, stk. 1
2, § 57, stk. 1,
fødevareministeren et medlem fra Finansministeriet, Miljø-
Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Sportsfiskerforbund. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig
kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt udvalgets formand
yderligere et antal medlemmer fra Miljø-
Fødevareministeriet. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget. Kapitel 9 Naturovervågning, rådgivning m.m. § 62. Miljø-
fødevareministeren overvåger i samarbejde med de berørte offentlige myndigheder
institutioner naturens tilstand. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres. § 63. Miljø-
fødevareministeren forestår rådgivnings-, vejlednings-
informationsvirksomhed om nationale
internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder
private. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes naturvejledningsarbejde. § 64. Miljø-
fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område. Kapitel 10 Administration Dispensation m.v. § 65. Miljø-
fødevareministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3,
. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk.
Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der træffes afgørelse vedrørende § 18, stk.
fødevareministeren undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8
15, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation fra forbuddet i § 29 a. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde
skal have til formål at 1) beskytte vilde dyr
planter
bevare naturtyperne, 2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand
andre former for ejendom, 3) sikre hensyn til den offentlige sundhed
sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social
økonomisk art,
hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, 4) fremme forskning
undervisning, 5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller 6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset
specificeret antal
under strengt kontrollerede betingelser. Stk. 7. Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter § 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 6, hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 6,
som er fastsat i lovgivningen. § 65 a. Miljø-
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8
15, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 i lov om planlægning. Stk.
2 bortfalder, 5 år efter at miljø-
fødevareministerens tilladelse efter § 5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. § 66. Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom. Stk.
fødevareministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21, stk. 3, § 27, stk. 1,
2
fødevareministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne. § 69. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8
15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. Stk.
2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan. Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft, hvis lokalplanen ændres eller ophæves. Stk. 4. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen
klitfredningslinjen registreres i matriklen,
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens afgørelser i henhold til stk. 1. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 69 a. Miljø-
fødevareministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i § 8, stk. 2
3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Stk. 3. Ved revision af klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således 300 m fra strandbreddens inderste grænse
strandbeskyttelseslinjen 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse
lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i § 9 anvendelse. Stk. 4. Arealer i byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen
strandbeskyttelseslinjen. Stk. 7. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen
klitfredningslinjen registreres i matriklen,
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. § 70. Miljø-
fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område
om de nærmere vilkår herfor. § 70 b. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af sager efter loven skal behandles
afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. Internationale forpligtelser §
fødevareministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, § 31, stk. 1,
3, 3) påbud
forbud kan meddeles efter § 11, stk. 1
2, § 26, stk. 3,
3, 4) dispensationer kan meddeles fra § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 15, stk. 1,
§ 65, 5) dispensationer kan meddeles fra regler udstedt efter § 8, stk. 7, § 51, stk. 1, eller fra regler, som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1, 6) godkendelse kan meddeles efter regler udstedt efter § 20, stk. 2,
7) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvis efter § 8
§ 69, stk.
beslutninger sker endvidere i regler, som miljøministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 6
7, § 27, stk. 1-4, § 29, stk. 1
2, § 30, stk. 1-3,
2
fødevareministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede
vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter. § 71 a. Miljø-
fødevareministeren kan til opfyldelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter (EF-habitatdirektivet) ændre lovens bilag 3-5. § 71 b. Forsvarsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om forsvarets aktiviteter med henblik på at gennemføre Det Europæiske Fællesskabs direktiver
beslutninger på naturområdet. Gebyrer § 72. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven. Kapitel 11 Tilsyn § 73. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov
af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8
om klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen
reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante-
dyrearter m.v. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud
forbud efter denne lov efterkommes,
at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Stk.
fødevareministeren, når den får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1. Tilsvarende skal miljø-
fødevareministeren foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af ministerens tilsyn efter stk. 2. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden. §
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på den forpligtedes regning. Stk. 4. Såfremt et ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller for dyr
planter, der er beskyttet i medfør af loven,
et påbud om at berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand hertil. Stk. 5. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1, eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2
5, ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. §
private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1. Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren
beskæftigede personer efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning
hjælp. Kapitel 11 a Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder § 77. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10
11 i miljøskadeloven. § 77 a. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet. Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende. § 77 b. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf. § 73, stk. 1
2, om alle relevante aspekter ved situationen. Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
forhindre yderligere skade. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden påser, at pligten efter stk. 1
2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 77 e. § 77 c. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer
lign. med henblik på at klarlægge årsagen til
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet. § 77 d. Påbud efter § 77 c kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljø-
fødevareministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljø-
fødevareministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. § 77 f. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 77 e kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden. § 77 g. I sager, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, sender tilsynsmyndigheden afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljø-
fødevareministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen. Stk.
klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52. § 77 h. På anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6,
stk. 2, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter § 77 e eller § 77 f. Stk.
søgsmål Klage § 78. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke påklages. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2, kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43. Stk. 4. Miljø-
fødevareministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1
2, § 27, stk. 1
2, § 53, stk. 1, 2
4,
1, kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljø-
fødevareministerens afgørelser efter § 65 a, stk. 1, kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 5. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som efter miljø-
fødevareministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Natur-
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. §§ 79-
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger
organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur
miljø,
7) landsdækkende foreninger
organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af 1) enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen,
2) de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1
2
5-
7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Natur-
Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. §
Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur-
Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen
de anførte klagepunkter. Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur-
Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur-
Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur-
Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen
klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur-
Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Natur-
Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur-
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Natur-
Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4.
5. pkt.,
stk. 3 ikke anvendelse. Stk. 7. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1
Miljøklagenævnet beslutter andet. Stk. 9. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede. Stk.
konfiskation § 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, 2
3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 28, § 29 a, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1
2, eller § 74, stk. 1, 2) handler i strid med en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f, 3) undlader at give meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1
4,
1
4, 4) færdes
opholder sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4, 5) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen, 6) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1, § 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27, stk. 1
2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 5, § 77 c eller § 77 d, 7) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3, 8) undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 77 b, 9) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven, 10) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om fredning indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, 11) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt efter loven. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1
, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.
Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk.
er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder, sagsomkostninger
erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Stk.
8 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige. Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1
for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven. Stk.
fødevareministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr
planter, herunder dele
produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler udstedt efter loven. § 91. Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v.
til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter påkrav fra miljø-
fødevareministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet, eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for. Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt. Udpantning m.v. § 92. Betales gebyrer efter § 72
udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4,
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Kapitel 14 Ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser §
farvevalg m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af
fødevareministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse
indhold kan fraviges i særlige tilfælde. Stk.
, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer
overenskomster i henhold til lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
fødevareministeren. Miljø-
fødevareministeren kan dog bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk. 1. Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge-
beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang
friluftsreklamer, tilkommer kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljø-
fødevareministeren. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Natur-
Miljøklagenævnet. § 104. De hidtidige fredningsnævn
Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles
afgøres herefter i overensstemmelse med reglerne i denne lov
regler, der udstedes efter loven. Stk.
fødevareministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager. § 105. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt
vildtforvaltning, som ændrer § 30, stk. 1
2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §
lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer §§ 8, 15, 25, 65
69
indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
4,
kan bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter. Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2, nr. 1
2, kan der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den
beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse nr. 552 af
lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer § 78
ophæver § 83, stk. 2,
lov om planlægning (Justering af harmonikravene
genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen om Vandmiljøplan II), som ændrer § 2
1,
indsætter nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Loven træder i kraft den
af lov om ændring af lov om planlægning
lov om naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede klitfrednings-
strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67
69,
som ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af
9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter. Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny § 60 b
ændrer § 86, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 14 Stk.
89
indsætter ny § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §
77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 78 Stk.
museumsloven (Internationale naturbeskyttelsesområder, offentlighedens adgang til naturen, fredning, beskyttelseslinjer, fortidsminder m.v.), der ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60, 60 a, 64, 65, 66, 66 a, 69, 72, 74, 75, 78, 82, 87
89,
indsætter nyt kapitel 2 a (§§ 19 a-h), samt indsætter nye §§ 26 a, 37 a, 38 a, 43 a, 69 a
70 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Stk.
klitfredningslinjen
af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter de regler, der er nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 d), forbliver i kraft. Stk. 4. Fredningssager, der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens ikrafttræden, omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22
33 (naturbeskyttelseslovens § 37 a
Stk.
objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler), som ændrer § 92, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 85 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udelades) Lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling
offentligt køb
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål (jordfordelingsloven) som ændrer § 59, indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelse: §
103,
ophæver § 77, samt indsætter ny § 55a, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelser: § 2 Stk.
pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer
lign. er henlagt til amtsrådet. Stk.
forskellige andre love (Politi-
domstolsreform), som ændrer § 88, stk. 3, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelse: § 105 Stk.
2-
forskellige andre love (Ændring af klagenævn
klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), som ændrer § 80, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelse: § 12 Stk.
forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber
ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur-
miljøområdet), som ændrer § 65
, indeholder følgende overgangs-
ikrafttrædelsesbestemmelser: § 23 Stk.
forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet), som ændrer §§ 74, 78, 86, 87
89
indsætter nyt kapitel 11 a (§§ 77-77 h), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 15 Stk.
vildtforvaltning
forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse), som ændrer §§ 30, 31, 50, 71
73
ophæver §§ 55 a samt indsætter nye §§ 55 a, 56 a
bilag 3-5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 16 Loven træder i kraft den
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), som ophæver § 92, stk. 1, 3
4,
ændrer § 92, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 167 Stk.
vildtforvaltning
forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.), som ophæver fodnote 1
2 til lovens titel
3-5, indsætter fodnote 1 til lovens titel, § 29 a, § 29 b, § 65, stk. 6
7, § 71 a
b,
ændrer § 31, stk. 2, § 50, stk. 6, § 71, stk. 4
5, § 89, stk. 1, nr. 1,
bilag 3
4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 13 Loven træder i kraft den
forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet
anderkendendelsedirektivet på Miljøministeriets område), som indsætter § 30 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 7 Loven træder i kraft den
lov om vandløb (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg
om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser
-rettigheder), som indsætter § 70 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Stk.
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur-
Miljøklagenævnet m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af
3, § 86, stk. 3, to steder i § 87, § 103, stk. 3,
ændrer overskrifterne i § 42, § 43, § 44
,
affatter § 33, stk. 2
1, anderledes,
ophæver
indsætter ny § 78, stk. 4,
indsætter ny § 78, stk. 5, hvorfor stk. 5
6 bliver til stk. 6
7,
ophæver §§ 79-84,
ændrer § 89, stk. 1, nr. 6
Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur-
Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen. Stk.
forskellige andre love (»Grøn vækst«), som ændrer fodnoten til loven titel,
ændrer §§ 2, 60, stk. 1
60 a, stk. 1,
indsætter nyt nummer efter nr. 2 i § 16, stk. 2
rykker nr. 3-6 til 4-7,
indsætter ny stk. 3
4 i § 16,
indsætter ny stk. 7
8 i § 36,
ændrer overskriften før § 60 a, som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 8 Stk.
fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 5) Loven er sat i kraft den
forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk kommunal kommunikation, afskæring af klageadgang), som indsætter ny stk. 3 i § 5
ny stk. 3 i § 29,
ændrer § 30, stk. 5, 2. pkt.,
indsætter ny stk. 4 i § 34,
indsætter nyt 2. pkt. i både § 37, stk. 1, § 40, stk. 2, § 60 b, stk. 2, § 69, stk. 5
77 g, stk. 2,
indsætter ny stk. 6 i § 87, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 20 Loven træder i kraft den 1. januar 2012. Lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov Natur-
Miljøklagenævnet
forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur-
miljøområdet m.v.), som ophæver § 87, stk. 2,
indsætter ny stk. 2-4,
rykker herefter de gamle stk. 3-6 til 5-8,
ændre i den nye 87, stk. 8, som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 28 Stk.
2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk.
Miljøklagenævnet. Lov nr. 1289 af 19. december 2012 om ændring af lov om frikommuner
lov om naturbeskyttelse (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommuner), som indsætter nyt nr. 3 i § 17, stk. 2, hvorefter nr. 3
4 bliver til pkt. 4
5, som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
om planlægning (Klassifikation af private
offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en række tilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen
forenkling af VVM-processen m.v.), der indsætter nr. 4-8 i § 17, stk. 2, indsætter § 17, stk. 3,
indsætter en ny nr. 1 i § 18, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Stk.
Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af §§ 11 g-11 i i lov om planlægning
regler udstedt i medfør heraf indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v,, lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning), som ændrer § 19a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 17 Stk. 1. (Udelades) Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2
3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4
6, § 13, § 14, nr. 1
2
4-8,
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning). Stk.
Miljøklagenævnet
forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur-
Miljøklagenævnet m.v.), der indsætter § 43, stk. 6, ændrer § 87, stk. 2, indsætter § 87, stk. 5
6,
ændrer § 87, stk. 10, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 26 Stk.
3,
-14
7) Bestemmelsen i § 2, nr. 2-6, i lov nr. 179 af
Miljøklagenævnet
forskellige andre love (obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.