← Danmark

lta/2016/1257

Obsah (15)§ 5§ 143§ 79§ 411§ 477§ 525§ 13§ 32§ 764§ 41§ 47§ 931§ 101§ 104§ 103

lov om rettens pleje 2016 2016-10-13 2016-10-28 2023-07-05 Historic 1257 Retsplejeloven Lovtidende A 2016-10-28 2017-09-29 A20160172130 2016-12-27 Lov om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift a

registrering af ejer-

panterettigheder m.v., lov om realkreditlån

realkreditobligationer m.v.

forskellige andre love (Ændring af reglerne for tinglysning

realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energiforsynings-

vandforsyningsvirksomheder) A20160172530 2016-12-27 Lov om ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) A20170008030 2017-01-24 Lov om ændring af lov om udstykning

anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering

-forvaltning m.v.) A20170020330 2017-02-28 Lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

lov om elektroniske kommunikationsnet

-tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse

anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.) A20170042630 2017-05-03 Lov om markedsføring A20170066530 2017-06-08 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere

boligkreditformidlere

forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)

ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.) A20170067430 2017-06-08 Lov om ændring af retsplejeloven

forskellige andre love (Blokering af hjemmesider

stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) A20170066930 2017-06-08 Lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne for lægdommere) A20170067030 2017-06-08 Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.) A20170065530 2017-06-08 Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Nej Søren Pind Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2016-4000-0292 Justitsministeriet Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af

  1. november 2015, med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 1741 af
  2. december 2015, § 1 i lov nr. 1867 af
  3. december 2015, lov nr. 166 af
  4. februar 2016, lov nr. 167 af
  5. februar 2016, lov nr. 168 af
  6. februar 2016, § 2 i lov nr. 263 af
  7. marts 2016, § 4 i lov nr. 377 af
  8. april 2016, § 3 i lov nr. 641 af
  9. juni 2016

§ 5i lov nr.

632 af

  1. juni
  2. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 561, stk. 1,
  3. pkt., træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 447 af
  4. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer

lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 186, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 3-6, træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 106, stk. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

forskellige andre love (Politi-

domstolsreform). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 130 a

§ 143, stk.

6, træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 505 af 12. juni 2009 om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele-

videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 116 b træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 5 i lov nr. 715 af 25. juni 2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven

lov om registrering af køretøjer (Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk

køretøjer med stater uden for Den Europæiske Union). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 8, stk. 6, § 13, stk. 5, § 27 b

§ 79, stk.

4, træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2 i lov nr. 1621 af 26. december 2013 om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale). Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 225, stk. 2, § 225 a, § 254 a, stk. 2,

§ 411, stk.

5, træder i kraft på det tidspunkt, erhvervs-

vækstministeren fastsætter, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 551 af

  1. juni 2014 om en fælles patentdomstol m.v. Første bog. Domsmagten m.m. Første afsnit. Domstolenes ordning Kapitel 1 Retterne §
  2. De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne

byretterne samt Sø-

Handelsretten

Tinglysningsretten. Stk.

  1. Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov. Stk.
  2. Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov. § 1 a. Den Særlige Klageret behandler

påkender 1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86, 2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737, 3) klager, der henvises efter § 48, 4) sager om suspension, disciplinærforfølgning

afsked på grund af sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50

55 nævnte tilfælde, 5) sager efter § 51 f om afsked før tilkaldeperiodens udløb, 6) sager efter § 54 a om afsked

ændring af tjenestested

7) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen. Stk.

  1. Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
  2. Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer

en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne

Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet,

en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 4. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første-

andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten. Stk. 5. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets præsident

Klagerettens formand. § 2. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København

består af en præsident

15 andre højesteretsdommere. Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

  1. I præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende dommere. §
  2. I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 5 dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens medlemmer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling. Stk.

  1. Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den dommer, præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil. Stk.
  2. Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser træffes af udvalg, der består af mindst 3 dommere,

som sammensættes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer: 1) Beslutninger

kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager, 2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at rejse indsigelse,

domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om sagsomkostninger,

3) domme i kæresager. Stk. 4. I det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme

kendelser bortset fra kendelser om afvisning af kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage. §

  1. Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret bestemmer det, jf. § 340, stk.
  2. Stk.
  3. For at kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1 skal en advokat have møderet for Højesteret, jf. §
  4. Stk.
  5. Klage over afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelse af klagen sker ved kendelse. §
  6. Der skal være to landsretter: Østre Landsret

Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne,

under Vestre Landsret hører Jylland. Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident

mindst 56 andre landsdommere. Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident

mindst 36 andre landsdommere. Stk.

  1. For at give mulighed for, at landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 4 landsdommere. Ved ledighed i en dommerstilling ved en landsret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere efter
  2. pkt., bestemmer Domstolsstyrelsen, om stillingen skal søges besat,

i givet fald ved hvilken landsret stillingen skal placeres. Stk. 4. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

  1. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald. §
  2. Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling

påkendelse i

  1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i
  2. instans af byretternes

Sø-

Handelsrettens behandlinger

afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 11, stk. 2, nr. 2

4, omhandlede forhold

over Ting­lysningsrettens afgørelser. § 7. I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Stk. 2. Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse sker for 1 år ad gangen

kan fornys. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Stk. 3. I nævningesager

domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd. Stk. 4. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommerne

nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger

afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger

domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling

pådømmelse. §

  1. Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde. Stk.
  2. Hovedforhandling i nævningesager

domsmandssager foregår endvidere på andre af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder. Stk. 3. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

så uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 4. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis

så uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk.

  1. Inden retten i medfør af stk. 4 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Stk.
  2. 1) Bestemmelsen i § 8, stk. 6, træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2 i lov nr. 1621 af
  3. december
  4. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 27 b, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse. §
  5. Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds. Stk.
  6. Københavns Byret består af en præsident

mindst 39 andre dommere. Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident

mindst 14 andre dommere. Stk. 4. Retterne i Aarhus

Odense består af en præsident

mindst 11 andre dommere. Stk. 5. Retten i Aalborg

retten på Frederiksberg består af en præsident

mindst 10 andre dommere. Stk. 6. Retten i Roskilde består af en præsident

mindst 9 andre dommere. Stk. 7. Retterne i Kolding

Sønderborg består af en præsident

mindst 8 andre dommere. Stk. 8. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød

Lyngby består af en præsident

mindst 7 andre dommere. Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster

Helsingør består af en præsident

mindst 6 andre dommere. Stk. 10. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg

Holbæk består af en præsident

mindst 5 andre dommere. Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident

mindst 1 anden dommer. Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10,

yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres. § 10. Byrettens præsident er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

  1. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald. §
  2. Byrettens virkekreds omfatter behandling

påkendelse af retssager i 1. instans

foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov. Stk. 2. Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil

så regnes skifteforvaltning

foged-

auktionsforretninger, 1) opkrævning af retsafgifter

regnskabsaflæggelse herfor, 2) udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt, 3) retshjælpsforretninger

4) notarialforretninger. Stk.

  1. Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger. §
  2. I afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Stk.

  1. Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens vegne. Stk.
  2. I borgerlige sager

ved afgørelse af tvister i konkursboer

sager om konkurskarantæne

midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 40 kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis 1) sagen er af principiel karakter, 2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, 3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller 4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet. Stk. 4. Før retten træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at der skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret. Stk. 5. I nævningesager deltager 3 dommere

6 nævninger. Stk.

  1. I domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne

nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger

afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger

domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling

pådømmelse. Stk. 8. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere

3 domsmænd. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Stk. 7 finder ikke anvendelse. §

  1. Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den enkelte byretspræsident tingstederne for byretterne. Stk.
  2. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

så uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 3. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis

så uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk.

  1. Inden retten i medfør af stk. 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Stk.
  2. 2) Bestemmelsen i § 13, stk. 5, træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2 i lov nr. 1621 af
  3. december
  4. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 27 b, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse. §
  5. Sø-

Handelsretten, der har sit sæde i København, består af en præsident, 2 vicepræsidenter

mindst 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Stk.

  1. For at give mulighed for, at dommere eller vicepræsidenter kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere 1 dommer. Stk.
  2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

  1. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald. §
  2. Sø-

Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling

påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som følger af §§ 225

  1. Stk.
  2. Til Sø-

Handelsrettens virkekreds hører endvidere 1) midlertidige afgørelser om forbud

påbud i det omfang, som følger af kapitel 40, 2) midlertidige afgørelser om forbud eller påbud om EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c

43 d, 3) midlertidige afgørelser om forbud eller påbud om EF-design, jf. designlovens § 43, 4) sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12,

5) behandling af begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering i de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg

retterne i Glostrup

Lyngby, jf. konkurslovens §

  1. §
  2. I afgørelsen af sager ved Sø-

Handelsretten deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Reglerne i § 12, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 3

4, finder tilsvarende anvendelse i sager ved Sø-

Handelsretten. Stk.

  1. Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Stk.
  2. Retten tiltrædes under hovedforhandlingen i borgerlige sager af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige medlemmer til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn

skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Stk. 4. Ved afgørelse af tvister i konkursboer

sager om konkurskarantæne kan retten tilkalde 2 sagkyndige medlemmer. Stk.

  1. Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige medlemmer i stedet for 2, når sagens karakter taler derfor. Stk.
  2. Ved behandling af anmodninger om meddelelse af forbud

påbud efter kapitel 40 kan retten bestemme, at retten skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. § 17. Sø-

Handelsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde. Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med Sø-

Handelsrettens præsident træffe bestemmelse om et eller flere yderligere tingsteder for Sø-

Handelsretten. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landet der skal henlægges til hvert af disse tingsteder. Stk.

  1. En sag behandles ved tingstedet for det område, hvor sagen kunne være anlagt i medfør af kapitel 22, jf. dog stk. 4-
  2. Stk.
  3. Sø-

Handelsretten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

så uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 5. Sø-

Handelsretten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis

så uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk. 6. Inden Sø-

Handelsretten i medfør af stk. 5 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for det til tingstedet henlagte område, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. § 18. Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident

1 anden dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med den anden dommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

  1. Under præsidentens fravær eller forfald fungerer den anden dommer ved Tinglysningsretten som præsident. Stk.
  2. Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet. §
  3. Fuldmægtige ved byretterne, Sø-

Handelsretten

Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det. Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne, Sø-

Handelsretten

Ting­lysningsretten. Stk. 3. Ved byretterne

Sø-

Handelsretten kan rettens præsident meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk. 2,

§ 477d, stk.

2,

at udføre foged-, skifte-

notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder,

at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter præsidentens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2

3,

§ 525. Stk.

  1. Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer bemyndigelse til at behandle tinglysningssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. §
  2. I borgerlige sager i
  3. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sa­gen.
  4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved byrettens behandling af anmodninger om meddelelse af forbud eller påbud efter kapitel
  5. Stk.
  6. I ankesager i landsretten kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
  7. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø-

Handelsretten i

  1. instans under medvirken af sagkyndige. Stk.
  2. Før retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret. Stk.
  3. Når der er truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn

skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b

44 omhandlede sager. § 20 a. Under behandling i byretten eller landsretten af tvister i konkursboer

sager om konkurskarantæne kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i §

  1. § 20 b. I straffesager i byretten, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af anklageskrift i medfør af § 831, eller i sager, som afgøres ved dom i henhold til § 897, stk. 1, eller § 898, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 899 eller §
  2. Sagkyndige deltager ikke i nævningesager. Stk.
  3. I ankesager i landsretten, der i byretten er behandlet under medvirken af sagkyndige i medfør af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Det samme gælder ankesager i landsretten, hvor tilkaldelse af sagkyndige i byretten er undladt i medfør af stk. 1,
  4. pkt. Stk.
  5. Under afgivelse af søforklaring tiltrædes byretten af 2 sagkyndige medlemmer. §
  6. (Ophævet) Kapitel 1 a Procesbevillingsnævnet §
  7. Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden-

tredjeinstansbevilling efter regler i denne lov

anden lovgivning. Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces efter regler i denne lov

afslag på retshjælp efter lov om retshjælp til indgivelse

førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner. § 23. Nævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret

en universitetslærer i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Beskikkelsen af de fire førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening

Advokatrådet. Kongen beskikker efter indstilling fra justitsministeren medlemmerne for en periode på to år. Et medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Stk. 2. Ved afgørelse af klager over afslag på fri proces består nævnet af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer

en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening

Advokatrådet. Stk. 1, 3.-

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Der beskikkes en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse. §

  1. Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. §
  2. Procesbevillingsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk.
  3. Der kan i forretningsordenen fastsættes regler om indhentning

videregivelse af oplysninger til brug ved sagernes behandling. Der kan endvidere bl.a. fastsættes bestemmelser om skriftlig votering

om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemte afgørelser på nævnets vegne, eller at sager om meddelelse af anden-

tredjeinstansbevilling kan afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat

en universitetslærer. §

  1. Procesbevillingsnævnet offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed. Stk.
  2. Til Procesbevillingsnævnet knyttes et sekretariat. Stk.
  3. Domstolsstyrelsen varetager Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige

administrative forhold. § 27. Såfremt en offentlig myndighed i medfør af § 252, stk. 2, er indtrådt i en sag til fordel for en af sagens parter eller agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæring støtte partens ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Kapitel 1 b Sikkerhedsforanstaltninger ved retterne § 27 a. Vedkommende retspræsident kan bestemme, at personer, som ønsker adgang til retten, skal lade det tøj, som de er iført ved fremmødet, visitere

medbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor. Retspræsidenten kan bestemme, at en sådan adgangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang til retten i medfør af deres erhverv. Stk.

  1. Afvises en person, som er lovligt indkaldt til at møde i retten, fra retsbygningen, som følge af at vedkommende ved fremmødet nægter at lade sit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, sidestilles nægtelsen heraf med udeblivelse, hvis det af indkaldelsen fremgår, at adgang til retten kan være betinget af en sådan adgangskontrol. Stk.
  2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af visitationer

undersøgelser som nævnt i stk.

  1. § 27 b. 3) Bestemmelsen i § 27 b træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2 i lov nr. 1621 af
  2. december
  3. Domstolsstyrelsen etablerer en eller flere retsbygninger med særligt sikrede retssale, hvor landsretterne

byretterne kan sættes i medfør af § 8, stk. 4

6,

§ 13, stk.

3

5, når sikkerhedsmæssige grunde tilsiger det. Kapitel 2 Retsmøder § 28. Justitsministeren fastsætter regler om udarbejdelse

bekendtgørelse af retslister, herunder om adgangen til mod betaling at modtage eksemplarer af retslisterne. § 28 a. Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Stk.

  1. Retsmøder, hvori der afsiges dom, er altid offentlige. § 28 b. Rettens formand kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes. Stk.
  2. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, 1) som er under 15 år, eller 2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Stk.
  3. Rettens formand kan endvidere nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. §
  4. Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning), 1) når hensynet til ro

orden i retslokalet kræver det, 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. Stk. 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen

ingen afgørende offentlig interesse strider herimod. Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning, 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion

det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Stk. 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans

kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte,

ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det. Stk. 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30

31, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b. § 29 a. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk.

  1. Stk.
  2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under sagen. Stk.
  3. Når en polititjenestemand har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a, lukkes dørene under polititjenestemandens forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om det. § 29 b. Retten træffer afgørelse om dørlukning efter anmodning eller af egen drift. Stk.
  4. Dørlukning af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. § 29 c. Afgørelse om dørlukning efter § 29 træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at

så forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre. Stk. 2. Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Kendelsen afsiges altid i et offentligt retsmøde. § 29 d. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 29 e. Rettens formand kan, når særlige grunde taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre. Forurettede i straffesager har ret til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens formål taler imod det. De pågældende må ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. §

  1. Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud), 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, 3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller 4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. § 30 a. Retten træffer afgørelse om referatforbud efter anmodning eller af egen drift. Stk.
  2. Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. § 30 b. Afgørelse om referatforbud træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Stk.

  1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve referatforbuddet. §
  2. Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud), 1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Stk.
  3. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn,

adresse. Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed

samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet. Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde

så under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. § 31 a. Retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning. Afgørelsen træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at tage stilling til en anmodning om navneforbud. Stk.

  1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve navneforbuddet. Stk.
  2. Navneforbuddet bortfalder senest ved afsigelsen af endelig dom. § 31 b. Anvendes der i en sag skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 366, 387, 850, 878

930 a, eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 871, stk. 6, kan retten forbyde offentlig gengivelse heraf, i det omfang der under en tilsvarende mundtlig forelæggelse eller procedure kan ske dørlukning eller nedlægges referatforbud, jf. §§ 29

30. §§ 29 b, 29 c, 30 a

30 b finder tilsvarende anvendelse. § 32. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder

lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder

lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder

lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse efter 1.

  1. pkt. træffes ved kendelse. Stk.
  2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder

lyd. Stk. 3. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke

personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, at transmittere tekst under retsmødet. Afgørelsen træffes ved kendelse. For andre personer er det under retsmøder forbudt at transmittere tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader det. Stk.

  1. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder. Stk.
  2. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens præsident giver tilladelse dertil. Stk. 1, 2.-
  3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  4. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte

vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen. Stk. 1,

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. § 32 a. Retten kan under særlige omstændigheder forbyde tegning under retsmøder eller offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde. Afgørelsen træffes ved kendelse. § 32 b. Overtrædelse af § 29 d, § 29 e,
  2. pkt.,

§ 32, stk.

1, 1.

  1. pkt., stk. 3,
  2. pkt.,

stk. 5

6, eller af rettens forbud efter § 30, § 31 b,

  1. pkt., § 32, stk. 1,
  2. pkt., stk. 3,
  3. pkt.,

stk. 4,

§ 32a straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af et forbud efter § 31 straffes med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen,

den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. § 32 c. Når retten i medfør af denne eller anden lov har tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 760, stk. 2,

§ 764, stk.

2, nævnte tilfælde. § 32 d. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i § 192 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat. Kapitel 3 Retsbøger

sagens dokumenter § 33. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke retsbøger der skal føres ved de forskellige retter,

om retsbøgernes

stemmegivningsbogens autorisation, indretning

førelse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed-

lydoptagelse, jf. § 186, stk. 3,

om opbevaring

sletning af sådanne optagelser. § 33 a. (Ophævet) §

  1. Angående alle retshandlinger optages beretning i retsbogen. Stk.
  2. I retsbogen indføres angivelse af: 1) tiden

stedet for retsmødet; 2) navnene på de personer, der fungerer som dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, protokolfører

retsvidner; 3) sagens nummer med parternes navne; 4) navnene på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, eller bemærkning om de forholdsregler, som måtte være trufne med hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse; 5) om retsmødet er offentligt eller ikke. § 35. Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne. Stk. 2. Fuldstændigt optages parternes påstande, begæringer

indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrækkelig, samt indsigelser, som fremsættes af vidner, skønsmænd. Stk. 3. Af udviklinger

foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkelig er bestemt; dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages. Stk. 4. Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorledes der er gået til værks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten,

hvilke dokumenter der er blevet oplæst. Stk. 5. Domme

kendelser

i fornødent omfang rettens øvrige beslutninger optages i retsbogen. Stk.

  1. Om noget i øvrigt skal optages i retsbogen, beror på, om sådant særlig er foreskrevet i loven. §
  2. Der foretages kun oplæsning

efter omstændighederne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt. § 37. (Ophævet) § 38. (Ophævet) § 39. I borgerlige sager forbliver stævningerne

parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv. Stk. 2. For straffesager fastsætter justitsministeren regler om opbevaring af sagens dokumenter

om udlevering af dokumenter, der har været benyttet som bevis, jf. dog § 807 d, stk.

  1. §
  2. (Ophævet) Kapitel 3 a Aktindsigt §
  3. Enhver har ret til aktindsigt i domme

kendelser m.v. efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e

41 g. Stk. 2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d

41 e. Stk.

  1. Massemedier omfattet af medieansvarsloven har endvidere ret til aktindsigt efter reglen i § 41 f. Stk.
  2. § 255 a indeholder regler om parters aktindsigt i borgerlige sager. Stk.
  3. §§ 729 a-729 c indeholder regler om sigtedes aktindsigt i verserende straffesager. § 729 d indeholder regler om sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesager. § 41 a. Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse. § 41 b. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme

kendelser samt af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke 1) de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a

43 b samt § 536 omhandlede sager, 2) straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 3) kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet, eller 5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, 2) fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign. , 3) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 4) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller 5) dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4. § 41 c. Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 366, 387, 850, 878

930 a, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen, medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse, jf. § 31 b. Stk. 2. Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i hovedforhandlingen, jf. § 871, stk. 6, kan disse gennemses i retten den pågældende dag

en uge frem. Stk. 3. Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 357, stk. 1

2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejdsdage før hovedforhandlingens begyndelse. Stk. 4. § 41 b, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. § 41 d. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige dokumenter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 277, stk. 1. Stk. 3. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, 2) voteringsprotokoller

andre referater af rettens rådslagninger

afstemninger

3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet

anklagemyndigheden. Stk.

  1. Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde. Stk.
  2. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje

fjerde bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, 2) det er af afgørende betydning for statens sikkerhed, medmindre ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod, 3) fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser, 4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 5) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4, eller 6) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre. Stk.

  1. Den myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog
  2. pkt. Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i borgerlige sa­ger, medmindre hensyn som nævnt i stk. 5, nr. 2-5, taler herimod. § 41 e. Anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a-41 d skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde. Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a-41 c

anmodning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 41 d indgives til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel

  1. Anmodning om aktindsigt i straffesager efter § 41 d indgives til politidirektøren. Politidirektørens afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel
  2. Stk.
  3. Retten eller politidirektøren afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Ansøgeren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen

om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Stk.

  1. Hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke fremgår. Stk.
  2. Personnummer er ikke omfattet af retten til aktindsigt. § 41 f. Efter anmodning giver retten personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. § 41 b, stk. 2, nr. 1

4,

stk. 3, samt § 41 e, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer. § 41 b, stk. 3, nr. 1-3,

§ 41e, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder. Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 831 hjælpebilag

rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden

forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod. § 41 b, stk. 3, nr. 1-3,

§ 41e, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. I borgerlige sager kan et eller flere af sagens dokumenter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævnte personer under et retsmøde. Stk.
  2. Efter anmodning udleverer retten kopi af andre indførsler i retsbøgerne end domme

kendelser samt afskrifter som nævnt i § 713, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte personer. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 41 b, stk. 2, nr. 1

5,

stk. 3, samt § 41 e, stk. 1,

  1. pkt., stk. 2,
  2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Dokumenter

kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 41 b, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. Justitsministeren fastsætter regler om massemediers opbevaring af kopier. De i stk. 3

4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning. Stk. 7. Overtrædelse af stk. 6, 1., 2.

  1. pkt., straffes med bøde. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 6,
  2. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. § 41 g. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bødeforelæg, jf. § 832, som en juridisk person har vedtaget. Stk.
  3. Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres,

2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk.

  1. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter stk. 1 kan, uanset at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. Stk.
  2. § 41 b, stk. 3,

§ 41e, stk.

2, 3.

4. pkt.,

stk. 3

5, finder tilsvarende anvendelse. § 41 h. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41 g. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt

regler i lov om behandling af personoplysninger. Stk. 2. Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene

den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Straffelovens §§ 152

152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt. Kapitel 4 Dommere, fuldmægtige m.m. §

  1. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen. Stk.
  2. Til Højesteret sker udnævnelse som »højesteretsdommer«, til landsret som »landsdommer«, til hver af de andre retter som »dommer« med angivelse af, hvor pågældende ansættes. Stk.
  3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan beskikkes. Stk.
  4. Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø-

Handelsretten eller Tinglysningsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten. Stk.

  1. Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den pågældende have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være borgerlig. §
  2. Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske

personlige kvalifikationer.

så bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. § 43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som 1) højesteretsdommer, 2) landsretspræsident

landsdommer, 3) præsident, vicepræsident

dommer i Sø-

Handelsretten, 4) byretspræsident

byretsdommer, 5) præsident

dommer i Tinglysningsretten, 6) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b

7) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 c. Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen,

de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå. § 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat

to repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne

Den Danske Dommerforening. Stk.

  1. Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet. Stk.
  2. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening)

Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 5. Medlemmer af Folketinget, regionsråd

kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet. Stk.

  1. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
  2. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 1-5

stk. 6,

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter. § 43 c. Dommerudnævnelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk.
  2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden kan afgive indstilling i visse, nærmere bestemte sager på rådets vegne, eller at indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat

en offentlighedsrepræsentant. § 43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed. Stk.

  1. Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen. §
  2. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde sted. En pensioneret højesteretsdommer kan dog tilkaldes for at virke som dommer efter § 51 e. En ledig stilling skal besættes inden 6 måneder. Stk.
  3. Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af justitsministeren efter reglerne i §§ 44 b

44 c

af landsretspræsidenterne efter reglerne i §§ 44 d

  1. Stk.
  2. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 42, stk.
  3. Stk.
  4. Bestemmelserne i §§ 54

54 a finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling. Stk.

  1. Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør. § 44 a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers forfald. Stk.
  2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlertidigt at beklæde et andet embede som byretsdommer. Stk.
  3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år. Stk.
  4. Etårsfristen kan dog forlænges i op til et år ad gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det,

hvis samtykke gives af præsidenten for vedkommende ret eller for retspræsidenters vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede ret. Stk.

  1. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet periode på 3 år. Stk.
  2. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. § 44 b. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal dommere, der i §§ 5

9 er fastsat for landsretterne

byretterne. Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil 1 år. Under særlige omstændigheder

efter indstilling fra landsrettens præsident eller byrettens præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år. § 44 c. Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal dommere, der i §§ 5

9 er fastsat for landsretterne

byretterne. Stk.

  1. Beskikkelsen meddeles for en periode på 3 måneder. § 44 d. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde meddele midlertidig beskikkelse til at beklæde en stilling som landsdommer. Beskikkelsen tilbagekaldes af præsidenten. § 44 e. Landsrettens præsident kan meddele en byretsdommer midlertidig beskikkelse i op til 1 år som dommer ved en anden byret, som led i at to byretsdommere midlertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse efter
  2. pkt. meddeles efter ansøgning fra de pågældende byretsdommere

efter indstilling fra vedkommende retspræsidenter. Stk.

  1. Landsretternes præsidenter kan meddele landsdommere midlertidig beskikkelse i op til 1 år som landsdommer ved den anden landsret, som led i at to landsdommere midlertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse meddeles efter ansøgning fra de pågældende landsdommere. Stk.
  2. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten. §
  3. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det. Stk.
  4. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller fuldmægtige i en tilstødende retskreds inden for landsretskredsen. Beskikkelse som yderligere dommer ved retten på Bornholm kan uden ansøgning meddeles dommere

fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år. Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten. § 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens præsident

i øvrigt af Højesterets præsident. § 47. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§ 47 a

47 b

i tjenestemandslovens §

  1. Stk.
  2. Der oprettes et Bibeskæftigelsesnævn, jf. § 47 e

§ 47f, til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i §§ 47 a-47 d.

§ 47 a. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet. Stk. 2. Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn må kun varetages af højesteretsdommere, landsdommere

præsidenten

vicepræsidenterne for Sø-

Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum. Stk.

  1. Udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil. Stk.
  2. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt en oversigt over de tilladelser, som nævnet har givet i medfør af stk. 1,

de hverv, som nævnet i medfør af stk. 2 har bestemt kan varetages af højesteretsdommere, landsdommere eller præsidenten eller en vicepræsident i Sø-

Handelsretten. § 47 b. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen

må maksimalt udgøre 50 pct. af en højeste­retsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk.

  1. Indtægtsopgørelsen sker i faste perioder på 3 kalenderår. Stk.
  2. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke indtægter ved forfattervirksomhed

hverv i særlige domstole. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Stk.

  1. Vedkommende retspræsident påser, at en dommers indtægter ikke overskrider indtægtsbegrænsningen i stk.
  2. Overstiger en dommers indtægter i en opgørelsesperiode det tilladte, forelægger retspræsidenten sagen for Bibeskæftigelsesnævnet. Nævnet kan herefter 1) fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den pågældende dommer i den kommende opgørelsesperiode

2) bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den konkrete indberetnings-

tilladelsesordning i § 47 d. Stk.

  1. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver opgørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der er truffet i medfør af stk.
  2. § 47 c. En dommer skal hvert år inden den
  3. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetning om voldgiftssager afgives for sager, hvori der er oppebåret vederlag i det foregående kalenderår,

for andre sager, der er verserende,

hvori der er udført vederlagsgivende arbejde. Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art

hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte hverv. Stk. 3. Indberetningerne indgives til rettens præsident. Præsidenterne for byretterne indgiver indberetning til vedkommende landsretspræsident. Præsidenterne for landsretterne samt præsidenten for Sø-

Handelsretten indgiver indberetning til Højesterets præsident. Stk. 4. Oplysninger om antal

karakter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. stk. 1

stk. 2, 1.

  1. pkt., videregives af vedkommende retspræsident til Bibeskæftigelsesnævnet. Har en dommer overskredet indtægtsbegrænsningen i § 47 b, stk. 1, videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse indtægtsoplysninger, jf. stk. 2,
  2. pkt., med henblik på nævnets stillingtagen hertil efter § 47 b, stk. 3,
  3. pkt. Nævnet offentliggør de oplysninger, der er nævnt i
  4. pkt. Stk.
  5. Indberetninger i henhold til stk. 1

stk. 2, 1.

  1. pkt., er undergivet aktindsigt. § 47 d. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen. Stk.
  2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan

så omfatte fremtidige indtægter. Stk.

  1. Finder vedkommende retspræsident, at de oplysninger, som dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af § 47 c, stk. 2,
  2. pkt., giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller nævnets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen. Stk.
  3. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter, der modtager indberetning efter § 47 c, stk.
  4. § 47 e. Bibeskæftigelsesnævnet består af 7 medlemmer: Præsidenten for Højesteret (formand), præsidenterne for landsretterne, én præsident valgt af de øvrige retspræsidenter, en dommer valgt af Den Danske Dommerforening

to repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Den valgte retspræsident

dommer, jf. stk. 1, beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis retspræsidenterne for byretterne

Sø-

Handelsretten

Den Danske Dommerforening. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Folkeoplysnings Samråd

Rektorkollegiet. Stk.

  1. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 6 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
  2. Medlemmer af Folketinget, regionsråd

kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Bibeskæftigelsesnævnet. Stk.

  1. Der beskikkes en suppleant for hver af de to offentlighedsrepræsentanter. Stk. 2, stk. 3,
  2. pkt.,

stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af suppleanterne. § 47 f. Bibeskæftigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden i visse nærmere bestemte sager kan træffe afgørelse på nævnets vegne, eller at afgørelser kan træffes af 3 af nævnets medlemmer, nemlig en retspræsident, en dommer

en offentlighedsrepræsentant. Stk.

  1. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed. Stk.
  2. Bibeskæftigelsesnævnets sekretariatsopgaver varetages af Højesteret. §
  3. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter lovgivningen medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en advarsel. Stk.
  4. Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For så vidt angår præsidenterne for byretterne, landsretterne, Sø-

Handelsretten

Tinglysningsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret. Stk.

  1. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Såfremt klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til Den Særlige Klageret. §
  2. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor. Stk.
  3. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse

tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten. Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67

68 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt. Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling

træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i

  1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke ham en advokat. I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren. Stk.
  2. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sa­gen. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler. Stk.
  3. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes. Stk.
  4. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde. Stk.
  5. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke, i andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst fem dommere deltager i påkendelsen. Stk.
  6. Klageretten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger. § 49 a. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne lempelser. §
  7. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som omhandles i § 49, såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede, kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes af Den Særlige Klageret. §
  8. En dommer, der afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophør. § 51 a. En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med vedkommende retspræsident overgå til deltidsansættelse, hvis retspræsidenten vurderer, at det vil være muligt

hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved det pågældende embede, jf. dog stk.

  1. Arbejdstidens længde kan ikke nedsættes til under halv tid. Stk.
  2. Retspræsidenter

højesteretsdommere kan ikke overgå til deltidsansættelse. § 51 b. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra en byretspræsident, som er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved en af de byretter, der er nævnt i § 9, stk. 2-

  1. Det samme gælder for Tinglysningsrettens præsident. Stk.
  2. Udnævnelse kan ikke ske ved den byret, hvor den pågældende har været byretspræsident, eller ved en byret, hvor der allerede er udnævnt en yderligere dommer efter stk.
  3. Stk.
  4. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende byret. § 51 c. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra en landsretspræsident, som er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved landsretten eller ved den anden landsret. Stk.
  5. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende landsret. § 51 d. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra Sø-

Handelsrettens præsident indstille til justitsministeren, at den pågældende, når denne er fyldt 62 år, udnævnes som yderligere dommer ved en af de to landsretter. Stk.

  1. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende landsret. § 51 e. En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, kan af vedkommende retspræsident tilkaldes for at virke som dommer ved det pågældende embede i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte
  2. år. Stk.
  3. En dommer, som er tilkaldt efter stk. 1, kan afskediges før tilkaldeperiodens udløb på grund af uegnethed eller sygdom. § 51 f. Sager om afsked uden ansøgning før tilkaldeperiodens udløb af en pensioneret dommer, som er tilkaldt efter § 51 e, indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. § 54 a finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse. §
  4. Fuldmægtige ved domstolene ansættes med domstolene som ansættelsesområde. Stk.
  5. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen. §
  6. Når en fuldmægtig på grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende præsident, hvem der i stedet skal fungere i sagen. §
  7. Fuldmægtige kan afskediges på grund af uegnethed eller sygdom. Stk.
  8. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. En fuldmægtig, der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være afskediget på grund af alder, hvis pågældende havde været dommer. Stk.
  9. Bestemmelserne i §§ 51, 51 e

51 f finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige. Stk.

  1. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, såfremt ændringen er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for domstolene. Stk.
  2. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i tilfælde, der er omfattet af stk. 1

stk. 2,

  1. pkt. § 54 a. Sager om afsked uden ansøgning af en fuldmægtig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. Afskedigelse uden ansøgning efter § 54, stk. 2,
  2. pkt., sker dog administrativt. Stk.
  3. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes senest 14 dage efter, at den pågældende har fået varsel om det nye tjenestested. Stk.
  4. På ansøgerens anmodning indbringer Domstolsstyrelsen afslag på ansættelse af en ansøger, der er eller har været ansat i en tidsbegrænset stilling som dommerfuldmægtig, for Den Særlige Klageret. Stk.
  5. Sager efter stk. 1-3 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling

træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling af borgerlige sager i

  1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat. Stk.
  2. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde. Stk.
  3. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager. §
  4. Bestemmelserne i §§ 48, 49

50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere, dommere

fuldmægtige tilkaldt efter § 51 e

sagkyndige retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret. §

  1. En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Stk.
  2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere

de personer, der er nævnt i § 19, stk. 3. § 56 a. En dommer bærer kappe under hovedforhandlinger

retsmøder, der afholdes med henblik på sagens behandling i medfør af §

  1. Stk.
  2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige

midlertidigt beskikkede dommere. § 57. I hver retskreds samt ved landsretterne

Sø-

Handelsretten beskikker retspræsidenten et antal stævningsmænd til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. En forkyndelse er gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for den retskreds, i hvilken den pågældende er beskikket. Stk. 2. Stævningsmanden afgiver til den retspræsident, der har beskikket den pågældende, en erklæring om, at den pågældende vil opfylde de pligter, der påhviler den pågældende efter denne lov

de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Formen for denne erklæring fastsættes af Domstolsstyrelsen. Stk.

  1. Retten skal vejlede stævningsmændene med hensyn til deres pligter. §
  2. I hver retskreds samt ved landsretterne

Sø-

Handelsretten kan retspræsidenten beskikke ansatte ved retten til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. Formanden for Arbejdsretten kan beskikke ansatte ved retten til at foretage telefonforkyndelser. Stk. 2. Polititjenestemænd

sognefogeder kan uden særlig beskikkelse foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. Stk. 3. Politidirektøren kan beskikke ansatte i politikredsen til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Direktøren for kriminalforsorgen kan beskikke ansatte i kriminalforsorgen til at foretage stævningsmandsforkyndelser i kriminalforsorgens institutioner. Stk.
  3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beskikke ansatte i restanceinddrivelsesmyndigheden til at foretage telefonforkyndelser i sager omfattet af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter

afgifter m.v. Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang retterne, politiet, kriminalforsorgen

restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage

medvirke ved forkyndelser. §

  1. Rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det kan i reglerne fastsættes, at afgørelser, der træffes efter reglerne, ikke kan påklages. Kapitel 5 Tilfælde, hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæde §
  2. Ingen må handle som dommer i en sag, når han 1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen; 2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn; 3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede; 4) har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne

, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede; 5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller 6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter §§ 976 eller 977. Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 762, stk. 2, eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 781, stk.

  1. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i
  2. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
  3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffesag om varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, om ophævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, jf. § 766 eller § 768, eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i

  1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
  2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, i medfør af § 746, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Stk.
  3. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 729 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 729 c er undtaget fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt. Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4

5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Stk.

  1. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i hans person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at han har nogen særegen interesse i sagens udfald. §
  2. Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. §
  3. Dommeren skal påse, om der efter § 60 eller § 61 foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet. Beklædes retten af flere dommere, skal hver enkelt dommer give retten meddelelse om omstændigheder, der efter § 60 eller § 61 kan medføre den pågældendes eller en af de andre dommeres inhabilitet. Endvidere kan spørgsmål om en dommers habilitet rejses af sagens parter. Stk.
  4. Afgørelse om en dommers habilitet træffes af retten ved kendelse. Beklædes retten af flere dommere, er den dommer, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen. §
  5. Spørgsmålet om en dommers fratræden, der, når det rejses af en af parterne, i borgerlige sager i processuel henseende behandles som andre formalitetsindsigelser, bør så vidt muligt rejses før den mundtlige forhandlings begyndelse. Det kan afgøres, uden at parterne har haft adgang til at ytre sig derom. §
  6. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklærer at ville vige sit sæde, eller hvorved det pålægges en dommer i en kollegialret at vige sit sæde, er ikke genstand for anke eller kære. Imod kendelser, hvorved indsigelser mod en dommers habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Når det straks forlanges, kan i denne anledning en kort udsættelse af sagen tilstås. §
  7. Fra det øjeblik, da retskendelse for, at en dommer skal vige sit sæde, er afsagt, er denne dommer kun berettiget til at foretage sådanne handlinger i sagen, som ej kan opsættes. §
  8. De om dommere givne forskrifter finder

så anvendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige ved domstolene

retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten. Stk.

  1. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, spørge disse, om der foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de medvirker i sagen. §
  2. En stævningsmand eller en anden, der foretager forkyndelse, må ikke foretage forkyndelsen eller deltage deri, når nogen af parterne er den pågældendes ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den pågældende i lige op- eller nedstigende linje eller i første sidelinje eller den pågældende selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald. Andet afsnit. Nævningers

domsmænds udtagelse Kapitel 6 Almindelige bestemmelser §

  1. For hver landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en
  2. januar et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver landsretsnævningekreds dannes en nævninge-

domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge-

domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen. Stk. 2. Ved landsretsnævningekreds forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1

2, er henlagt til samme landsretstingsted. Stk. 3. Nævninger

domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sa­ger, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum. § 69. Til nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings

domsmands pligter. § 70. Udelukkede fra at være nævninger

domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets

fængselsvæsenets tjenestemænd

øvrige personale samt sognefogeder

folkekirkens

de anerkendte trossamfunds gejstlige. § 71. Følgende personer kan begære sig fritaget for nævninge-

domsmandshvervet: 1) Folketingets medlemmer

dets tjenestemænd, 2) tjenstgørende militærpersoner, 3) told-

postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk samt de ved jernbaner, telegrafer

telefoner ansatte personer, 4) læger

jordemødre, 5) lodser, 6) sagkyndige, der er beskikket efter § 92 i denne lov eller efter § 172 i lov om social service,

lægdommere ved boligretterne, 7) de, som er fyldt 60 år, 8) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde nævninge- eller domsmandspligten, 9) de, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for hvilken deres udtagelse gælder. Kapitel 7 Grundlister § 72. Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen for de kommunale råds valgperiode. I København kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal nedsættes flere grundlisteudvalg. De nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages,

om selve udtagelsen fastsættes af justitsministeren. § 73. I tilfælde af forsømmelse med grundlistens udarbejdelse kan landsrettens præsident under anvendelse af tvangsbøder pålægge grundlisteudvalget at træffe de foreskrevne foranstaltninger. Kapitel 8 Nævninge-

domsmandslister § 74. Efter modtagelsen af grundlisterne affatter landsrettens præsident nævninge-

domsmandslisterne. Stk. 2. Byrettens nævninge-

domsmandsliste dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne inden for retskredsen. Stk. 3. Landsrettens nævninge-

domsmandsliste dannes for hver landsretsnævningekreds ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage på grundlisterne inden for landsretsnævningekredsen. § 75. De på nævninge-

domsmandslisterne optagne personer underrettes om udtagelsen ved en skriftlig meddelelse, der skal indeholde opfordring til de pågældende om at rette henvendelse til landsrettens præsident, såfremt de anser sig udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæring om fritagelse efter § 71. § 76. Landsrettens præsident afgør, om de til nævninge-

domsmandslisterne udtagne opfylder betingelserne efter §§ 69

70 for at kunne være nævning eller domsmand,

om fremsatte begæringer om fritagelse efter § 71 skal imødekommes. De trufne afgørelser kan ikke påklages. § 77. Bliver landsrettens præsident efter nævninge-

domsmandslisternes udarbejdelse opmærksom på grunde, som udelukker nogen af de på listerne opførte personer fra nævninge-

domsmandshvervet, eller tager han en begæring om fritagelse efter § 71 til følge, foretager han fornøden berigtigelse af listerne. § 78. Landsrettens præsident fastsætter antallet af nævninger

domsmænd, der skal udtages efter §

  1. Antallet skal fastsættes således, at en nævning eller domsmand må ventes at komme til at virke 4 gange årligt. Kapitel 9 Udtagelse af nævninger for de enkelte sager §
  2. Når behandling skal finde sted af en sag, i hvilken nævninger skal medvirke, udtager ved landsretten retsformanden

ved byretterne præsidenten det fornødne antal nævninger

suppleanter af de øverst på nævninge-

domsmandslisten opførte personer, der ikke tidligere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som nævninger eller domsmænd eller som suppleanter. Stk.

  1. Når man er nået listen til ende, sker udtagelse på ny forfra. Stk.
  2. Træffer landsretten i medfør af § 8, stk. 4, bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for landsretsnævningekredsen, kan landsretten bestemme, at nævningerne skal udtages af nævninge-

domsmandslisten for den landsretsnævningekreds, hvor sagen skal behandles. Træffer byretten i medfør af § 13, stk. 3, bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for retskredsen, kan byretten bestemme, at nævninger skal udtages af nævninge-

domsmandslisten for den retskreds, hvor sagen skal behandles. Inden der træffes afgørelse i medfør af 1.

  1. pkt., skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Stk.
  2. 4) Bestemmelsen i § 79, stk. 4, træder i kraft på det tidspunkt, justitsministeren fastsætter, jf. § 2 i lov nr. 1621 af
  3. december
  4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, når landsretten eller byretten i medfør af § 8, stk. 6,

§ 13, stk.

5, sættes i en særligt sikret retssal som nævnt i § 27 b. § 80. Meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, tilstilles anklagemyndigheden samt tiltalte

forsvareren mindst to uger før hovedforhandlingen. Denne frist kan dog undtagelsesvis forkortes, dersom der er særlig grund til at fremskynde hovedforhandlingen. § 81. Når en nævningesag skal behandles ved byretten, har anklagemyndigheden

tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 1 nævning, i sager angående politiske overtrædelser dog 2 nævninger. Stk. 2. Når en nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden

tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående politiske overtrædelser dog 3 nævninger. Stk. 3. Anklagemyndigheden

tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres udskydningsret efter stk. 1

  1. Stk.
  2. Er der i samme sag flere tiltalte, tilkommer der hver af disse udskydningsret. Anklagemyndigheden har i så fald ret til at udskyde samme antal nævninger som de tiltalte tilsammen. Stk.
  3. Såfremt en nævning udskydes, skal underretning herom gives retsformanden snarest muligt

senest 4 dage efter modtagelsen af den i § 80 nævnte meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, eller, hvis fristen efter § 80,

  1. pkt., er forkortet i medfør af § 80,
  2. pkt., senest dagen efter modtagelsen af den nævnte meddelelse. §
  3. Retsformanden drager omsorg for, at det fornødne antal af de udtagne nævninger med en uges varsel indkaldes til at give møde i retten. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, at det påhviler en nævning, der mener at have lovligt forfald, snarest muligt skriftligt at meddele retsformanden dette,

om følgerne af undladelse heraf eller udeblivelse uden lovligt forfald. Stk.

  1. Er fristen efter § 80,
  2. pkt., forkortet i medfør af § 80,
  3. pkt., kan indkaldelse ske med kortere varsel end en uge. §
  4. Finder retsformanden efter de foreliggende oplysninger, at et opgivet forfald er gyldigt, indkalder han yderligere en eller flere af de udtagne nævninger. Indkaldelse kan i så fald ske med kortere varsel end en uge. Stk.
  5. Om fornødent kan retsformanden supplere antallet af udtagne nævninger i overensstemmelse med bestemmelserne i §
  6. Med hensyn til de således udtagne nævninger iagttages bestemmelserne i §§ 80-82 snarest muligt. De her omhandlede frister forkortes så meget, som omstændighederne gør nødvendigt. §
  7. De i §§ 79

83 omhandlede afgørelser er ikke genstand for anke eller kære. §

  1. En nævning, som udebliver uden lovligt forfald eller uden rettidigt at have meldt sit forfald, straffes med bøde. Det samme gælder den nævning, som efter at være mødt uden oplyst forfald unddrager sig opfyldelsen af de ham som nævning påhvilende pligter. Stk.
  2. Den afsagte kendelse forkyndes snarest muligt for den pågældende nævning. Denne har i en uge fra kendelsens forkyndelse adgang til at fremkomme med oplysninger for retten om, at han har haft lovligt forfald. Findes disse fyldestgørende, kan retten omgøre sin kendelse. Stk.
  3. Afgørelse af de i denne paragraf omhandlede spørgsmål træffes af retten. Stk.
  4. De omhandlede kendelser kan ikke gøres til genstand for anke, men kan påkæres, når bøden er over 400 kr. §
  5. Dersom det fornødne antal nævninger ikke er mødt, når retten skal sættes, kan retsformanden uden at iagttage bestemmelsen i § 79 udtage

tilkalde det manglende antal nævninger blandt de på nævninge-

domsmandslisten opførte personer. Det samme gælder, dersom en nævning, der har givet møde, ikke kan deltage i sagens behandling. Stk. 2. Såfremt den i § 81 nævnte udskydningsret ikke er udnyttet fuldt ud, skal der forinden tilkaldelsen gives anklagemyndigheden

tiltalte adgang til at foretage udskydning. § 86 a. Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 891

§ 931, stk.

2,

i fastsættelsen af sanktionen, jf. § 894

§ 931, stk.

3, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen. § 87. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

rejsegodtgørelse til nævninger. Kapitel 9 a Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager §

  1. Reglen i § 79 finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse af domsmænd for de enkelte sager. Stk.
  2. Udtagelsen sker for en enkelt dag, således at de pågældende medvirker ved hovedforhandlingen

påkendelsen af alle de sager, hvis behandling påbegyndes den nævnte dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag. § 89. De udtagne domsmænd

suppleanter indkaldes med 3 dages varsel i overensstemmelse med reglerne i § 82, stk. 1. § 90. Bestemmelserne i §§ 83-86

87 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til domsmænd. § 91. Forinden en domsmand træder i virksomhed, forelægger retsformanden ham en erklæring til underskrift, hvori han på ære

samvittighed lover, at han som domsmand opmærksomt vil følge forhandlingerne i retten

dømme således, som han finder ret

sandt at være efter loven

sagens bevisligheder. Stk. 2. Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedforhandlingen

de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Dog træffes de i § 998 omhandlede afgørelser under medvirken af domsmænd. Stk.

  1. Domsmænd deltager ikke i de i § 60, stk. 3, § 62, stk. 2, eller § 90, jf. § 85, omhandlede afgørelser eller i afgørelser vedrørende borgerlige krav, der rejses under en straffesag. Tredje afsnit. Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer Kapitel 9 b §
  2. For hver landsretskreds beskikker landsrettens præsident for et tidsrum af 4 år et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i §§ 20-20 b nævnte sager. Præsidenten for Sø-

Handelsretten beskikker på tilsvarende måde et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i § 16 nævnte sager. Stk.

  1. Sagkyndige kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum. §
  2. Beskikkelse af de i § 92 nævnte sagkyndige foretages efter indstilling af de organisationer, som justitsministeren godkender hertil. Stk.
  3. Præsidenten kan i begrænset omfang udpege sagkyndige, der ikke er indstillet af de i stk. 1 nævnte organisationer. Stk.
  4. Antallet af sagkyndige

deres fordeling efter faggrupper fastsættes af præsidenten. Stk. 4. De, der beskikkes, skal være i besiddelse af indgående

tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagsområde, have dansk indfødsret, ikke være fyldt 70 år, være uberygtede

ikke være umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

deres bo må ikke være under konkursbehandling. De skal endvidere have fast bopæl eller forretningssted inden for det område, for hvilket de skal beskikkes. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år, afgår ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år. Stk.

  1. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket. Stk.
  2. De sagkyndige skal inden tiltrædelsen af hvervet afgive en erklæring, hvori de på ære

samvittighed lover at udføre hvervet med upartiskhed

omhu. Stk. 7. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer. § 94. Retsformanden udtager de sagkyndige for den enkelte sag, således at den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er repræsenteret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere

deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer

halvdelen efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. I sager vedrørende lov om markedsføring eller lov om betalingstjenester

elektroniske penge, der behandles ved Sø-

Handelsretten, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende,

halvdelen efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere. Stk.

  1. I særlige tilfælde kan der udtages sagkyndige, der er beskikket for et af de øvrige områder. Stk.
  2. Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyndige, der ikke er beskikket i medfør af § 92, hvis det er påkrævet for at kunne inddrage den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De pågældende skal opfylde betingelserne i § 93, stk. 4,
  3. pkt. § 93, stk. 6

7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsformanden træffer afgørelse efter

  1. pkt., skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan ikke indbringes for højere ret. Fjerde afsnit. Anklagemyndigheden Kapitel 10 Anklagemyndigheden §
  2. De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektørerne samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af straffesager. §
  3. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov. Stk.
  4. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader,

derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men

så at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. §

  1. Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må anses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke som anklager i sagen. §
  2. Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Stk.

  1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver. Stk.
  2. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal være skriftligt

ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal Folketingets formand skriftligt underrettes om pålægget. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 729 c, stk. 1, gør det påkrævet, kan underretning udsættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i medfør af §§ 729 a-d som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen. Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten som 1. instans, jf. dog bestemmelsen i § 1018 e, stk. 4. § 99. Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret

virker ved Den Særlige Klageret. Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 98, stk. 2

stk. 3,

  1. pkt. Stk.
  2. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne som
  3. instans. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren. §
  4. Til bistand for rigsadvokaten udnævnes en eller flere statsadvokater ved Højesteret. Stk.
  5. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved Højesteret eller ved Den Særlige Klageret. §

  1. Statsadvokaterne varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne. Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre tillige varetager udførelsen af straffesager ved byretterne. Stk.
  2. Statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager

behandler klager over afgørelser truffet af politidirektørerne vedrørende strafforfølgning. Statsadvokaternes afgørelser i klagesager kan ikke påklages til rigsadvokaten

justitsministeren. Statsadvokaterne kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 98, stk. 2

stk. 3,

  1. pkt. §
  2. Fristen for klager efter § 98, stk. 4, § 99, stk. 3,
  3. pkt.,

§ 101, stk.

2,

  1. pkt., er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Stk.
  2. Bestemmelserne i § 98, stk. 4, § 99, stk. 3,

§ 101, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt. Det samme gælder bestemmelsen i stk. 1. § 103. Justitsministeren fastsætter antallet af statsadvokater

fordelingen af forretningerne mellem disse. Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af straffesager for landsretten

ved byretten, jf. § 101, stk. 1,

§ 104, stk.

1,

  1. pkt. Stk.
  2. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved landsretten i en enkelt sag. Stk.

  1. Rigsadvokaten kan pålægge en statsadvokat at overtage behandlingen af en eller flere sager, som henhører under en anden statsadvokat. §
  2. Politidirektørerne

de offentlige anklagere, der er ansat hos disse, samt andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af straffesager ved byretterne jf. dog § 101, stk. 1,

§ 103, stk.

  1. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687, skal varetages af statsadvokaten. Stk.
  2. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved byretten i en enkelt sag. Stk.

  1. Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør at overtage behandlingen af en eller flere sager, der henhører under en anden politidirektør. §
  2. Rigsadvokaten, statsadvokaterne

de personer, der er antaget til bistand for disse eller for en politidirektør ved den retlige behandling af straffesager, skal have bestået juridisk kandidateksamen. Rigsadvokaten

statsadvokaterne skal i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 119. Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat

de, der bemyndiges til at virke som anklager ved Højesteret, landsretten eller byretten efter reglerne i § 100, stk. 2, § 103, stk. 3, eller § 104, stk. 2, skal opfylde betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Rigsadvokaten kan beskikke Forbrugerombudsmanden

ansatte i Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager for byretten

landsretten i sager ved­rørende lov om markedsføring. Stk. 4. Rigsadvokaten kan beskikke ansatte i Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager for byretterne i sager vedrørende konkurrenceloven. §

  1. Virksomhed som advokat udelukker ikke fra antagelse som medhjælper for en statsadvokat eller fra bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag. §
  2. Personer, der virker som anklagere i en enkelt sag, jf. § 100, stk. 2, § 103, stk. 3,

§ 104, stk.

2, modtager vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den pågældendes tjeneste. Femte afsnit. Politiet Kapitel 11 § 108. Justitsministeren er politiets øverste foresatte

udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen

politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med politidirektørerne (»koncernledelsen«). §

  1. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet. Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektørerne. Stk.
  2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne kan ikke påklages til justitsministeren. Stk.
  3. Rigspolitichefens afgørelser i
  4. instans i ansættelses-

personalesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager

i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked, samt i sager om aktindsigt i ansættelses-

personalesager. Stk.

  1. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørernes afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen. §
  2. Landet inddeles i 12 politikredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i politikredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds. Stk.
  3. Hver politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen. §
  4. I hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Stk.
  5. Kredsrådet består af politidirektøren

borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter, jf. dog stk. 3

  1. Stk.
  2. Bornholms Kommune repræsenteres i kredsrådet af borgmesteren

3 medlemmer valgt af

blandt kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Stk. 4. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64

64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren. Stk. 5. Politidirektøren udpeger en stedfortræder for sig selv. Der vælges en stedfortræder for borgmesteren (magistratsmedlemmet eller udvalgsformanden) af

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert af Bornholms Kommunes medlemmer af kredsrådet vælges en stedfortræder af

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk.

  1. Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand. §
  2. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed

organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen

samarbejdet mellem politiet

lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. §

  1. Stk.
  2. Politidirektøren afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, kriminalforsorgen

hver kommune, jf. §

  1. Stk.
  2. Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for politiet

kommunerne i politikredsen drøftes i rådet. Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål ved­rørende politikredsens almindelige organisation

tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred

orden i politikredsen. Stk.

  1. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om politiets virksomhed. Stk.
  2. Kredsrådet holder møde mindst 4 gange årligt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrådets virksomhed

om omfanget af politidirektørens oplysningspligt over for rådet. § 113. Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet

kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet. § 114. Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen

hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler

sociale myndigheder. Stk. 2. Politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. § 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet), 2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller 3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder

politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for

  1. a)dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,
  2. b)dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet

andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk.

  1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk.
  2. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-

beskæftigelsesområdet eller social-

behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1

2 udveksles oplysninger mellem myndighederne

institutionerne. Stk. 4. De myndigheder

institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3. § 115 a. Politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder fam

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.