← Danmark

lta/2016/1520

BEK H#LOKDOK04 B B20160152005 CK001053 185222 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 2016 2016-12-07 2016-12-13 2022-04-09 Historic 1520 Standardvilkårsbekendtgørelsen Lovtidende A 2016-12-13 2017-12-13 32010L0075 A20170096629 2017-06-23 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Nej Esben Lunde Larsen Michel Schilling Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevaremin.,\nMiljøstyrelsen, j.nr. MST-1210-00145 Miljø- og Ligestillingsministeriet Miljøstyrelsen Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17. I medfør af § 35, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen fastsætter standardvilkår ved godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for listevirksomheder omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved godkendelse af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved revurdering af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed ophæves. Stk. 3. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt inden den 1. januar 2016, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Stk. 4. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt den 1. januar 2016 eller senere, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 5. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet inden 1. januar 2016, eller afgørelser, som er truffet før 1. januar 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Stk. 6. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. januar 2016 men inden den 1. juli 2016, eller afgørelser som er truffet før den 1. juli 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1418 af 2. december 2015 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Stk. 7. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. juli 2016 men inden den 1. januar 2017, eller afgørelser som er truffet før den 1. januar 2017, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Bilag 1 Standardvilkår Afsnit 1. A 203 Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m 3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. 1.1. Anvendelsesområde 1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 1.3. Oplysningskrav 1.4. Standardvilkår Afsnit 3. B 202 Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år. 3.1. Anvendelsesområde 3.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 3.3. Oplysningskrav 3.4. Standardvilkår Afsnit 4. C 202 Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. 4.1. Anvendelsesområde 4.2. Beskrivelse af væsentligste miljøforhold 4.3. Oplysningskrav 4.4. Standardvilkår Afsnit 5. D 207 Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag. 5.1. Anvendelsesområde 5.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 5.3. Oplysningskrav 5.4. Standardvilkår Afsnit 6. D 208 Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag. 6.1. Anvendelsesområde 6.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 6.3. Oplysningskrav 6.4. Standardvilkår Afsnit 7. E 202 Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m³/dag. 7.1. Anvendelsesområde 7.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 7.3. Oplysningskrav 7.4. Standardvilkår Afsnit 8. E 207 Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage. Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 8.1. Anvendelsesområde 8.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 8.3. Oplysningskrav 8.4. Standardvilkår Afsnit 9. E 215 Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 9.1. Anvendelsesområde 9.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 9.3. Oplysningskrav 9.4. Standardvilkår Afsnit 11. G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. 11.1. Anvendelsesområde 11.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 11.3. Oplysningskrav 11.4. Standardvilkår Afsnit 12. G 202 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. 12.1. Anvendelsesområde 12.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 12.3. Oplysningskrav 12.4. Standardvilkår Afsnit 13. H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. 13.1. Anvendelsesområde 13.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 13.3. Oplysningskrav 13.4. Standardvilkår Afsnit 14. J 202 Krematorier. 14.1. Anvendelsesområde 14.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 14.3. Oplysningskrav 14.4. Standardvilkår Afsnit 15. J 203 Udendørs skydebaner. 15.1. Anvendelsesområde 15.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 15.3. Oplysningskrav 15.4. Standardvilkår Afsnit 16. J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 b eller 5.3.b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 16.1. Anvendelsesområde 16.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 16.3. Oplysningskrav 16.4. Standardvilkår Afsnit 17. K 203 Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 og K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg. 17.1. Anvendelsesområde 17.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 17.3. Oplysningskrav 17.4. Standardvilkår Afsnit 18. K 206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. 18.1. Anvendelsesområde 18.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 18.3. Oplysningskrav 18.4. Standardvilkår Afsnit 19. K 209 Autoophugning (autogenbrug). 19.1. Anvendelsesområde 19.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 19.3. Oplysningskrav 19.4. Standardvilkår Afsnit 20. K 211 Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 . 20.1. Anvendelsesområde 20.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 20.3. Oplysningskrav 20.4. Standardvilkår Afsnit 21. K 212 Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom- hed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 21.1. Anvendelsesområde 21.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 21.3. Oplysningskrav 21.4. Standardvilkår Afsnit 22. K 214 Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 22.1. Anvendelsesområde 22.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 22.3. Oplysningskrav 22.4. Standardvilkår Afsnit 23. 5.1 d Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

  1. d)Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter. 23.1. Anvendelsesområde 23.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 23.3. Oplysningskrav 23.4. Standardvilkår Afsnit 24. 5.3 b Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
  2. i)Biologisk behandling iii) behandling af slagger og aske 24.1. Anvendelsesområde 24.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 24.3. Oplysningskrav 24.4. Standardvilkår Afsnit 25. Biogasanlæg omfattet af 5.3 b Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
  3. i)Biologisk behandling 25.1. Anvendelsesområde 25.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 25.3. Oplysningskrav 25.4. Standardvilkår Afsnit 26. Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
  4. i)biologisk behandling 26.1. Anvendelsesområde 26.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 26.3. Oplysningskrav 26.4. Standardvilkår Afsnit 27. 5.5 Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er stør- re end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. Se afsnit 23 Afsnit 28. 6.4
  5. b)
  6. ii)-9 Foderstofvirksomheder Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
  7. ii)vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år. 28.1. Anvendelsesområde 28.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 28.3. Oplysningskrav 28.4. Standardvilkår Afsnit 29. Biogasanlæg omfattet af 6.5 b Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. Se afsnit 25 Afsnit 30. 6.10 Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m³/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint. 30.1. Anvendelsesområde 30.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 30.3. Oplysningskrav 30.4. Standardvilkår Indledning Denne bekendtgørelse angiver oplysningskrav ved ansøgning samt standardvilkår for virksomheder, der er omfattet af et eller flere punkter på listerne i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i denne bekendtgørelse om standardvilkår. Hvis det i teksten under »Anvendelsesområde« er anført, at standardvilkårene ikke omfatter visse nær- mere angivne processer eller aktiviteter, skal godkendelsen udover standardvilkårene suppleres med de nødvendige krav til disse processer eller aktiviteter, jf. § 31 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden fastsætter det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser. Afsnit 1 A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m 3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller. 1.1 Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203: 1) Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk): – Flammesprøjtning (ilt-gas metoden), – lysbuesprøjtning og – plasmasprøjtning. 2) Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol. 3) Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrense- anlæg, hvor der anvendes: – metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum), – ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m. 4) Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter): – Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks- og airless sprøjtning. – Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning. – Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning. – Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder. – Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning). – Dypning uden anvendelse af strøm. – Katodisk elektrodyppemaling (KED). – Anodisk elektrodyppemaling (AED). Standardvilkårene i afsnit 1.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.: – Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. – Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel). – Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan. – Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan. – Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver. – Specialmalinger. Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen), fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.4. 5) Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen. VOC-bekendtgørelsen fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.5. 1.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold 1.2.1 Metalliseringsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal. – Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge. – Diffust støv fra åbentstående porte og døre. Erhvervsaffald – Brugte filterposer. Farligt affald – Filterstøv. – Grov spildfraktion, herunder gulvopfej. – Slam o.lign. fra vådskrubber. 1.2.2 Pulvermaleanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine. – Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling. Støj – Trykluftskylning af udendørs placeret filter. Erhvervsaffald – Kasserede kroge mv. belagt med udhærdet pulvermaling. – Emballage med udhærdede rester af pulvermaling. – Brugte filterposer. Farligt affald – Filterstøv. – Rester af uhærdet pulvermaling. 1.2.3 Blæserensningsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale. – Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge. – Diffust støv i form af: Åbenstående porte og døre Utætte porte og døre Utæt blæsekabine Utilstrækkeligt rengjorte emner – Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen. Støj – Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade. Erhvervsaffald – Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale. – Brugte filterposer. 1.2.4 Vådmaleanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og –kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn. – Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm. – Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m. – NO X fra røggasser fra gas- eller oliebrændere. – Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal. Støj – Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden. Erhvervsaffald – Emballage. – Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling. – Afdækningsmateriale. – Forbrugsmaterialer: pensler, ruller m.m. – Personligt beskyttelsesudstyr. – Indblæsningsfiltre. – Udsugningsfiltre. – Kasseret udstyr, slanger etc. – Malingstøv fra gulve. Farligt affald – Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponentmalinger. – Malingsrester vandige, fordelt på en- og tokomponentmalinger. – Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign. – Brugt vandig pistolrensevæske o. lign. – Vand og slam fra sprøjtebokse (som udgangspunkt farligt affald). 1.2.5 Affedtningsanlæg Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Procesafsugning fra affedtningsanlægget. – Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter. – Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget. Farligt affald – Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade. – Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel. 1.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 1, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) –14), pkt. 17), pkt. 18), pkt. 20), pkt. 22) – 25) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 1) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer. 2) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. afsnit 1.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95 % udnyttelse af pulver. 3) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. afsnit 1.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel. 4) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer. 5) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses. I. Andet 6) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 7) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 8) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 1.4 Standardvilkår 1.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede. 4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift. 5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. 6. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støv- sugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist. Luftforurening 7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m 3 ved anvendelse af Al og Zn til metallisering. [Anvendes andre metaller til metallisering end Al og Zn, fastsættes emissionsgrænseværdierne for de aktuelle stoffer ifølge Luftvejledningen og B-værdivejledningen. ] Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget. 8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt. Tabel 1 Parameter B-værdier Zink 0,06 mg / m 3 Aluminium 0,01 mg / m 3 9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden. ] Affald 10. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold. 11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Egenkontrol 13. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense- effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.
  8. dk)eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget. Driftsjournal 15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 1.4.2 Standardvilkår for pulvermaleanlæg Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling. 4. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ] 5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftforurening 6. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for pulvermalestøv, målt som total støv på 5 mg/normal m³ i hvert afkast fra pulvermaleanlægget. Hvis der anvendes pulvermaling der indeholder hovedgruppe 1 stoffer, f.eks. triglycidylisocyanurat (TGIC), skal alle afkast fra pulvermaleanlægget være forsynet med absolutfilter (HEPA-filter) af minimum klasse H13 efter DS/EN 1822. 8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdien i tabel 2 er overholdt. Tabel 2 Parameter B-værdier mg/m 3 Epoxystøv, polyesterstøv mv. 0,01 Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 8 være overholdt for hele virksomheden. ] Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 10. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Egenkontrol 11. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 12. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår] Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året. Lækagetesten skal udføres med en totallækagetest efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt Miljøstyrelsens anbefalede tilføjelser og præciseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført. 13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. 14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.
  9. dk)eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Driftsjournal 15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. [Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfilre/hepafiltre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ] 1.4.3 Standardvilkår for blæserensningsanlæg Vilkårene 3-9 omfatter ikke slyngrenseanlæg. Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede. 4. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift. 5. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen). 6. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig. 7. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist. 8. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer. 9. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf. ] 10. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftforurening 11. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m 3 fra blæserensningsanlæg. Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget. 12. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt. Tabel 1 Blæsemiddeltype B-værdi mg / m 3 Kvartssand 0,005 Korund 0,03 Stålgrit, stålshot o. lign. 0,08 Kulslagge (aluminiumsilikat) 0,06 Kobberslagge 0,02 Glaskugler 0,08 [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget. ] 13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 11 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 12 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 12 være overholdt for hele virksomheden. ] Affald 14. Kasseret blæsemiddel skal opsamles direkte i - og opbevares i - tætte, lukkede eller overdækkede containere eller i lukkede big-bags el. lign., som er mærket med indhold. 15. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ] Egenkontrol 16. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 17. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 11 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m 3 /time. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau). Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Driftsjournal 18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af: – Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 12. – Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 1.4.4 Standardvilkår for vådmaleanlæg Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede. 4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift. Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder. Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt. 5. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ] 6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftforurening 7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1. Tabel 1 Parameter Emissionsgrænseværdi mg/normal m 3 Total støv fra malingspåføring 10 Zinkstøv 5 Epoxystøv 5 Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, -kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90 % af malingstøvet. 8. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år. ] 9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt. Tabel 2 Parameter B-værdi mg/m 3 Malingstøv generelt 0,08 Epoxystøv 0,01 Polyurethanstøv 0,04 Zinkstøv 0,06 Blandingsfortyndere 0,15 * dog 0,3 mg/m 3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m 3 . Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før den 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling. 10. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis
  10. a)den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og
  11. b)emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 7 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 9 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 9 være overholdt for hele virksomheden. Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m 3 , skal en B-værdi på 0,15 mg/m 3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m 3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50 % af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget. ] Affald 11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign., som er mærket med indhold. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. 13. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 12. Egenkontrol 14. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense- effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 15. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m 3 /time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luft- mængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m 3 /time. Prøvetagning og analyse for totalstøv og epoxystøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02, mens der for zinkstøv skal prøvetages efter metodeblad nr. MEL-02 og analyseres efter metodeblad nr. MEL-08a (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 16. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn, med henblik på at dokumentere, at den maksimale timeemission i vilkår 8 overholdes. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af den maksimale tilladte timeemissionsværdi, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for flygtige organiske forbindelser skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Driftsjournal 17. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af: – Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign, eller hvis der har været alarmer. – Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder). Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 1.4.5 Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af klorerede opløsningsmidler ikke kan forekomme. 4. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der skal være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftforurening 5. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg klorerede opløsningsmidler pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af klorerede opløsningsmidler er mindre end eller lig med 1 t/år. Ved forbrug over denne grænse gælder VOC-bekendtgørelsen] 6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i B-værdivejledningen for tetrachlorethylen og trichlorethylen er overholdt. [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelses- myndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget. ] 7. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 6 overholdes for hele virksomheden. ] 8. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af klorerede opløsningsmidler mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul. Der skal forefindes dokumentation og driftsvejledning for filtret. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 9. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende klorerede opløsningsmidler skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares overdækning i form af tag, presenning eller lignende og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning uden afløb og skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. 10. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald. Egenkontrol 11. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med klorerede opløsningsmidler. 12. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). De skal udføres kort tid før skift af de aktive kul og ikke umiddelbart efter udskiftning, og de skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for tetrachlorethylen/trichlorethylen skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget, sammen med oplysninger om dato for sidste skift af de aktive kul samt antallet af drifttimer med de aktuelle kul. Driftsjournal 13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af: – Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 7. – Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter. – Antal driftstimer mellem hver udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter. – Årligt forbrug af affedtningsmiddel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Afsnit 3 B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år. 3.1 Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer. Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet: – Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma. – Efterbehandling af betonvarer og betonelementer. – Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads. – Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner. – Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv. – Nedknusning af hærdnet betonaffald. – Fremstilling af våd- eller tørmørtler. – Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal. – Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted. Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast. 3.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo. – Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer. – Diffuse udslip af støv ved intern transport. – Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer. – Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton. – Støv fra forarbejdning af træ. – Svejserøg. – Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel. – Røggas fra energianlæg. Spildevand – Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspen- deret stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chroma- ter fra cement. – Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel. – Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier. Støj – Indblæsning af pulvermaterialer i silo. – Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter. – Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigprodukter. – Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer. – Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast. – Vask af køretøjer. – Knusning af hærdnet beton. Risiko for jord, grundvand eller overfladevand – Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler. – Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsudstyr samt af betonkanoner og andet rullende materiel. – Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv. – Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof. – Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner. – Lækage fra olieudskiller og kloaksystem. Affald – Hærdnet beton, betonslam. – Farligt affald. 3.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 3, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 23) - 25) og pkt. 27 - 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 1) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper (fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer. 2) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt at undgå brugen af mineralske slipmidler. 3) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling, overfladebehandling eller reparation). 4) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende proces- vand, uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 18. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og hvilke fraktioner der tilføres og fraføres anlægget. 5) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden. 6) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes, samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer. 7) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 14. 8) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 9) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene. 10) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejdning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt. andre procesanlæg omfattet af vilkår 10, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på 0,005 mg/m3. 11) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 14. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene. 12) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Afkasthøjder beregnes som anført i vejledningen. 13) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støvdannelse herfra. Jord og grundvand 14) Oplysning, jf. vilkår 19-24, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar eller afløb for: – oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof, – oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier, – pladser til oplag af farligt affald, – arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer, – arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner mv. samt – bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand. 15) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. I. Andet 16) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 17) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 18) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 3.4 Standardvilkår Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen. 4. Pulverformige råvarer i sække, big-bags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs. 5. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal stand- ses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo. En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes. 6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 5. Virksomheden skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden. 7. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om andre oplag end omfattet af vilkår 3 og 4, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener]. 8. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs. Luftforurening 9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m 3 . 10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m 3 . 11. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m 3 . 12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 10 og 11]. 13. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs. Afkast herfra skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m 3 . Dog ved installering af nye filtre eller udskiftning af gamle filtre skal de kunne overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m³. Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ] 14. Afkast fra svejsning med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma skal udføres som angivet i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ] Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning Ulegeret stål Rustfrit stål For virksomheder med: MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning TIG- og plasma-svejsning MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning TIG- og plasma-svejsning Et svejsested Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 2 – 4 svejsesteder Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Dog kan afkastet føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 5 – 8 svejsesteder eller mere end 8 svejsesteder, men under 2000 svejsetimer i alt pr. år Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Mere end 8 svejsesteder og mere end 2000 svejsetimer i alt pr. år Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår 10, 11, 13 eller 14, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ] Affald 16. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 20. 17. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. 18. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ] Jord, grundvand og overfladevand 19. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 20. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. 21. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på en tæt belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 22. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 23. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte. 24. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 25. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren: – Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. – Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret. Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene, og kontrollen skal tillige omfatte en visuel inspektion af renluftsiden af posefiltre o.lign. for check af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 26. Før nye filtre på afkast fra svejseprocesser tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren: – Dokumentation for, at filteret ved den pågældende anvendelse kan overholde de relevante krav, jf. vilkår 14. – Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret. – Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes korrekte funktion. 27. Virksomheden skal efter leverandørens forskrifter, dog mindst 1 gang årligt, foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 3, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere. 28. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Driftsjournal 29. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af: – Virksomhedens årlige produktion. – Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 25 og 26. – Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger. – Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 27. – Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, opsamlingskar, mv., jf. vilkår 28. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Afsnit 4 C 202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. 4.1 Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt. Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet: – Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt. – Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer. – Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel. – Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel. – Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne. – Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge. 4.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening – Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas eller LPG. – Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie. – Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra tørre- tromler og tromleblandere fyret med fuelolie. – PAH fra anvendelse af varm genbrugsasfalt. – Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg. – Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyldning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstændig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og trailere. – Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorie samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier. Støj og vibrationer – Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, doseringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filteranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.). – Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg. Affald – Spildolie fra værksted. – Slam fra olieudskiller og sandfang. – Kemikalierester. – Forurenet absorptionsmateriale. Spildevand – Udledning af overfladevand og sanitært spildevand. – Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie, phenol, PAH, rense- og slipmidler. – Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og PAH. – Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Hg. – Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde olie og PAH. Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand – Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motorbrændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie. – Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemer. – Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og andre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder. – Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver) fra jernbanespor. – Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale. 4.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 4, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8 - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 21) og pkt. 23) – pkt. 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 1) Oplysninger om produktionskapacitet. 2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper, øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder. 3) Oplysninger om energiforbrug. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 4) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden. 5) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m 3 /s, skal der desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden på hvert enkelt afkast. 6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 10. 7) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke. Jord og grundvand 8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til: – sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere, – vaskeplads til vask af udlægningsmateriel, – påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning, – påfyldning af brændstof på køretøjer, – oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og flydende kemikalier, – oplag af farligt affald og – eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor. I. Andet 9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 4.4 Standardvilkår Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler, trailere og ophalervogne skal ske på en belægning, der er tæt over for olieprodukter, og som har afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om pladsen, såfremt der anvendes olier eller sæber. ] 4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at udendørs oplag skal placeres f.eks. med afskærmning, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener. ] 5. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre. 6. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder. 7. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved overfyldning. 8. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet. Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt udledning af overskudsluften gennem siloen. 9. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal renses i filter eller andet udstyr inden udledning. [Godkendelsesmyndigheden kan, afhængig af lokale forhold, tillade at fortrængningsluften fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis. ] Luftforurening 10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal sikre overholdelse af en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m 3 . 11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier Brændsel Emissionsgrænseværdi mg/normal * normal = referencetilstanden (O C, 101,3 kPa, tør røggas). m 3 ved 17 % O 2 Støv CO NOx ** NO x regnet som NO 2 . Hg Cd Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb PAH *** PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m³ som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8. Naturgas, LPG og gasolie 10 350 400 - - - 0,002 **** Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der skal tørres. Fuelolie ***** For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. 10 500 400 0,1 0,1 2 0,002 12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på afkast fra laboratorier. ] 13. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret et målested med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Affald 14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter 15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år. ] 16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 5. år. ] 17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres på arealer, som er dækkede med sand. 18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for: – bitumen og bitumenemulsion, – oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, samt – oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR). 19. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) på tanke med bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for opsamling af spild. 21. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal opsamles straks. På virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild. 22. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal sikres mod påkørsel. Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald 23. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. 24. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles straks. Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild. Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver) 25. Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet. 26. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast (skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder må kun placeres på tætte belægninger med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Egenkontrol 27. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod overfyldning af siloer og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk. Sikkerhedsventiler bestående af en klokke på en rørstuds skal dog ikke kontrolleres for åbningstryk. 28. Silofiltre skal hver 3. måned kontrolleres for utætheder. Hvis kontrollen viser utætheder, eller i til- fælde af synlig støvemission i perioden mellem kontrollerne, skal disse udbedres inden næste silopåfyldning. Øvrige filteranlæg skal efterses efter leverandørens anvisninger, dog mindst 1 gang årligt, og renluftsiden af posefiltre og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 29. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Støvmålere 30. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m 3 ved driftstilstanden. Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. 31. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5 målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år. 32. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m 3 og derover målt ved den aktuelle driftsstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres. Præstationskontrol 33. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift med maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. 34. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne. 35. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Støv MEL-02 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas PAH MEL-10 Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb MEL-08a Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Hg MEL-08b Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt MEL-13 Driftsjournal 36. Der skal føres driftsjournal med angivelse af: – Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring heraf. – Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale. – Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger. – Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inkl. rengøring), herunder oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl. – Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler og tromleblandere. Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal opbevares sammen med driftsjournalen. – Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foretagne foranstaltninger. – Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader. – Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af gruber, opsamlingskar, tankgrave og bassiner, jf. vilkår 29. – Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået mængde og oprydningsmåde. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Afsnit 5 D 207: Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag. 5.1 Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2 komponent polyurethan (PUR). Følgende aktiviteter er omfattet: – Formklargøring. – Klargøring af råvarer. – Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning. – Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring og slibning. – Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit. – Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til virksomhedens fiberarmeringsproces. Standardvilkårene omfatter ikke: – Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan (PUR) el- ler acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA). – Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor. – Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling. – Rengøring ved brug af dichlormethan. – Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning. Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening Klargøring af forme og støbeværktøjer: – Emission af organiske opløsningsmidler fra visse formklargøringsmidler. Klargøring af råvarer: – Emission af styren ved tilskæring af polyesterimprægneret prepreg og blanding af polyesterresin. – Støv fra glasskæring. Prepregfremstilling, gelcoating og støbning: Polyesterbaserede resiner og gelcoats: – Emission af styren. – Lugt af styren fra diffuse kilder. Epoxybaserede resiner og gelcoats: – Mindre emission af flygtige organiske forbindelse, herunder C9-aromater. Phenolbaserede resiner og gelcoats – Emission af phenol – Emission af formaldehyd Efterbearbejdning af emner: – Støv fra slibning, skæring, boring og anden støvende efterbearbejdning. Rengøring af forme og værktøjer: – Emission af organiske opløsningsmidler som acetone og lignende. Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand (herunder spildevand) – Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende råvarer og hjælpestoffer. Affald Farligt affald i form af: – Kasserede flydende råvarer og hjælpestoffer, som f.eks. ubrugt og uhærdet resinmateriale, hærder mv. – Brugt rengøringsvæske. Andet affald i form af: – Filterstøv. Støj – Støj fra påfyldning af råvarer i tankanlæg. – Støj fra udendørs efterbearbejdning i form af slibning, skæring, boring mv. – Ventilationsanlæg, herunder filteranlæg. – Kompressorer til trykluft. – Intern transport med trucks mv., herunder intern kørsel. 5.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 5, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) - 14), pkt. 16) - 18), pkt. 22)- 25) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 1) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer. 2) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af resin og andre væsentlige råvarer og hjælpestoffer. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 3) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast, herunder om der er tale om åbne eller lukkede processer. 4) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet) ved støvfrembringende bearbejdninger og ved fremstilling af prepreg, gelcoating/topcoating, støbning samt ved rensning med acetone. 5) For virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin: – Oplysninger om forbrug af polyesterbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af styren. Hvis massestrømmen af styren er større end 2 kg/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 100 mg/normal m 3 , jf. afsnit 5.4, vilkår 5. – Oplysning om massestrømmen af organiske stoffer. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol, jf. afsnit 5.4, vilkår 24. – Oplysninger om massestrømmen og emissionskoncentrationen af styren skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 25. Til orientering kan det oplyses, at emissionen af styren ved følgende processer maksimalt forventes at være: – Støbning og prepregfremstilling i åbne processer: 4 % af forbruget af polyester. – Støbning og prepregfremstilling i lukkede processer: 0,5 % af forbruget af polyester. – Påføring af gelcoat eller topcoat: 10 % af forbruget af gelcoat/topcoat. 6) For virksomheder, der anvender resin baseret på phenolplast: Oplysninger om forbrug af phenolbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af phenol og formaldehyd. Hvis massestrømmen af phenol er større end 100 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m 3 , jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Hvis massestrømmen af formaldehyd er større end 25 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m 3 , jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Massestrømmen og emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 8. 7) Hvis virksomheden anvender formklargøringsmidler, skal det oplyses, hvilke organiske opløsningsmidler der anvendes. 8) Hvis virksomheden rengør værktøjer og forme med acetone med andre metoder end rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af acetone, jf. afsnit 5.4, vilkår 10. I. Andet 9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. 5.4 Standardvilkår Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvilke støbeprocesser der skal foregå i lukkede processer. Ved »en lukket proces« forstås en proces, som foregår i en tæt indeslutning, hvis volumen er fyldt op med processens ingredienser (materialer og kemikalier), således at der ikke forekommer et frit luftvolumen, hvortil der kan afgives gasser. ] Ved fremstilling af prepreg, støbning eller gelcoating/topcoating, som foregår i åbne processer, skal vinduer, døre og porte til det fri holdes lukkede. 4. I følgende afkast skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk): – Afkast fra støbning og prepregfremstilling samt fra påføring af gelcoat/topcoat ved anvendelse af polyesterbaseret resin. – Afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. – Afkast fra formklargøring, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. – Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftforurening Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin 5. I afkast fra processer, hvor der anvendes polyesterbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af styren ikke overstige 100 mg/normal m3 i hvert afkast. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af styren for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 2 kg/time (midlet over 7 timer). 6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for styren på 0,2 mg/ m 3 overholdes. Specielt for virksomheder, der anvender epoxybaseret resin 7. Afkast fra processer, hvor der anvendes epoxybaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, så der kan ske fri fortynding af afkast. Dette gælder for såvel åbne som lukkede processer. Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin 8. I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af phenol ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af phenol for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 100 g/time (midlet over 7 timer). I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af formaldehyd ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af formaldehyd for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 25 g/time (midlet over 7 timer). 9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne for phenol og formaldehyd i tabel 1 overholdes. Tabel 1 Parameter B-værdi mg / m 3 Phenol 0,02 Formaldehyd 0,01 Specielt for rengøring af forme og værktøjer med acetone 10. I afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvor der ikke anvendes rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, må emissionskoncentrationen af acetone ikke overstige 300 mg/normal m3. Dette gælder, uanset hvilken type resin der benyttes. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af acetone for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 6,25 kg/time (midlet over 7 timer). 11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for acetone på 0,4 mg/ m 3 overholdes. Specielt for støvfrembringende bearbejdning 12. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m 3 er overholdt. 13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ] 14. Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. 15. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Affald 16. Farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. 17. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, containere, big-bags el. lign og mærket med indhold. Beskyttelse af jord og grundvand og overfladevand 18. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 19. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 16 og 21. 20. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Dog ikke hvis spild sker i tæt spildbakke eller grube, jf. vilkår 18. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. 21. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Egenkontrol 22. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner. 23. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin 24. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol (automatisk målesystem) med henblik på måling af emissionsgrænseværdien for styren målt som TOC. AMS-måleren

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.