lta/2016/1642

BEK H#LOKDOK04 B B20160164205 CE000456 185564 Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører 2016 2016-12-13 2016-12-20 2026-06-23 Historic 1642 Lovtidende A 2016-12-20 2018-06-19 A20180016429 2018-02-27 Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser Nej Nils Agerhus Pia Valentin Mortensen Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelses- og Forskningsmin.,\nStyrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 16/021808 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed § 1. Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe uanset bruttotonnage. Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3. Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav. § 2. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. § 3. Uddannelsen er normeret til 2 år. Stk. 2. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 3. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse § 4. Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. § 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes fartstid. Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en skibsfører kan møde i sit arbejdsliv. § 6. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Kapitel 3 Adgang og optag § 7. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til kystskipper og har erhvervet minimum 1) 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart, eller 2) 36 måneders relevant fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt har gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 om ”Basic Training”. Stk. 3. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til, 2) er skikket til udkig og 3) er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis. § 8. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, jf. § 9, at en ansøger, der ikke opfylder kravene om fartstid i § 7, stk. 2, i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne kompetencer, kan ansøgeren optages, såfremt uddannelsesinstitutionen har indhentet, eller der allerede foreligger, en afgørelse fra Søfartsstyrelsen om, at ansøgeren vil kunne få udstedt et sønæringsbevis, hvortil uddannelsen kræves, efter gennemført uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrunde indstilling herom. Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan tillade, at en studerende på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på skibsføreruddannelsen umiddelbart efter uddannelsen til kystkipper, selv om ansøgeren ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper: 1) kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), 2) kursus i brandledelse i skibe og 3) sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B. Stk. 3. En studerende, der er optaget uden det i stk. 2, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til skibsfører. Individuel kompetencevurdering § 9. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 7, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution med mindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder sammen uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen. Kapitel 4 Studieordning § 10. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 5) studieplaner, 6) valgfag, 7) prøver og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) orlov og 11) dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. § 11. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 5 Prøver og eksamen § 12. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når den studerende har 1) gennemført hele uddannelsen, 2) bestået de afsluttende prøver og 3) erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet. Stk. 3. Såfremt den studerende ikke har erhvervet den nødvendige fartstid, jf. § 7, stk. 2, eller § 8, kan den studerende få udstedt en attest for bestået eksamen. Stk. 4. Attesten kan efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i handelsskibe konverteres til et eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis. Kapitel 6 Underviseres kvalifikationer § 13. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Kapitel 7 Merit, klage, forsøg og dispensation § 14. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 3. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. § 15. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. § 16. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. § 17. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter regler nævnt i stk. 4 før den 1. juli 2017, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen til skibsfører ophæves. Bilag 1 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen Læringsmål for viden er, at skibsføreren har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) viden om maritime regnskaber, herunder rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om maritime virksomheders markedsmæssige situation, 8) forståelse for søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 9) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan 1) organisere lastbehandling og stuvning, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri (op til 750 kW), hvor der ikke er krav om maskinbesætning, 3) planlægge og organisere ledelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, 4) fungere som rederiets repræsentant ved dokninger, 5) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 6) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 7) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner på dansk og engelsk, 8) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 9) anvende relevante internationale og danske regler, 10) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 11) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk, 12) udarbejde skriftlige vejledninger, skrivelser og rapporter vedrørende maritime og tekniske problemer, således at disse fremstår på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde, 13) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 14) anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan 1) varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører i skibe i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord, 4) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt tage ansvar for udvikling af nye processer, 5) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 6) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale, 7) tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere brandberedskabet om bord, 8) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe, 9) analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og 10) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer. Bilag 2 Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til skibsfører TVÆRFAGLIGE ELEMENTER OG VALGEMNER (4 ECTS-POINT) Det tværfaglige arbejde skal være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Valgemnerne skal give den studerende mulighed for at supplere sin erhvervskompetence ved at give den studerende specialviden om særlige faglige områder. NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (20 ECTS-POINT) Den studerende skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handelsskibe i international fart. Fagemne: Navigation Prøvekrav : Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse – bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe. 2. Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart. 3. Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning, IAMSAR, tidevandsforhold. 4. Manøvrering – skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand-over-bord situationer. Fagemne: Vagttjeneste Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler, herunder sikker sejlads i danske farvande. 2. Kollisionsforebyggelse – radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision. 3. Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brotræning jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 4. Kommunikation – nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibs-meldesystemer og VTS. 5. Visuel signalering – den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavs-signaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys. Fagemne: Meteorologi Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Vejrsystemer – karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger. 3. Ruteplanlægning – særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder, som er nødvendige for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads. ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (16 ECTS-POINT) Fagemne: Søret og administration Den studerende skal gennem undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af skibe i fart på alle have. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for skibe, der er nødvendigt for at virke som fører i skibe. Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibe. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Ansættelsesret - sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader. 2. Søret og skibsførerens pligter – ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning samt søforklaring, politimyndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind- og udklarering. 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control. 4. Regulering vedr. miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse. 5. Administration, regnskab og indkøb - dokumentstyring af skibets certifikater og udarbejdelse af skriftlige rapporter, ind- udklarering i udenrigsfart. 6. IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Fagemne: Maritim ledelse Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at varetage driftsledelsen om bord. Den studerende skal endvidere uddannes inden for ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, samt hvorledes de minimeres. 2. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift. 3. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord. 4. Entreprenørskab – iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer. Fagemne: Engelsk Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at kunne anvende maritimt engelsk på et niveau, der er nødvendigt for styrmænd og førere af skibe i international fart. Dette indebærer, at den studerende er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal den studerende kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Prøvekrav : Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Maritimt engelsk - IMO’s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer. 2. Sikkerhedskommunikation – sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler. 3. Daglig kommunikation – skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig besætning. 4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter, rapportering. Fagemne: Kommunikation Den studerende skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt, i et handelsskib i international fart. Den studerende skal endvidere opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, der er nødvendige for at kunne virke på seniorniveau i større handelsskibe. Prøvekrav : Ekstern prøve samt kursus i Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Centrale temaer: 1. Kommunikation og driftsledelse – kommunikation vedr. driftsmæssige forhold, herunder udfærdigelse af rapporter, mødeledelse og udarbejdelse af referater samt opfølgning, sikker ledelsesmæssig kommunikation, udarbejdelse af arbejds- og sikkerhedsprocedurer. 2. Kommunikation vedr. uddannelsesprogrammer om bord – planlægning og organisering af uddannelse, tilrettelæggelse og evaluering af uddannelsesprogrammer, herunder for juniorofficerer, vejledning af uddannelsesofficeren. 3. Kommunikation i nødsituationer – planlægning og organisering af kommunikationsprocedurer i forbindelse med

1. a)nødsituationer,
2. b)eftersøgningssituationer,
3. c)havari og bjærgning,
4. d)skade på skib og ladning og
5. e)ulykker, herunder person- og forureningsulykker. 4. Håndtering af forhandlinger – varetagelse af forhandlinger og samtaler vedrørende skibets drift og vedligehold samt syn og surveys. SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (5 ECTS-POINT) Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Den studerende skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i international fart. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – herunder varetage ansvar for beskyttelse af det omgivende miljø. 2. Håndtering af nødsituationer – forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker og risikovurdering, håndtering af havari. 3. Maritim sikkerhedsledelse – sikkerhedskommunikation, opbygning af sikkerhedskultur og forebyggelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder tilsyn med nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr. 4. Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både - planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 5. SMS (Safety Management System) – udarbejdelse, anvendelse, evaluering og revision af skibets sikkerhedsinstruktioner og –procedurer. 6. Arbejdsmiljø - kursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe samt opbygningen af et skibs sikkerhedsorganisation, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Fagemne: Maritim sikring Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at fungere som maritim sikringsofficer. Kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf. Prøvekrav: Gennemført kursus som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse Den studerende skal ved gennemførelse af sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A. Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (30 ECTS-POINT) Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Den studerende skal gennem undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at tage ansvaret for planlægning og gennemførelse af lastbehandlingen og stuvningen og for skibets lastetilstand i øvrigt som styrmand og fører i skibe på alle have den studerende skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL, og den internationale lasteliniekonvention i praktiske problemstillinger. Prøvekrav: Ekstern prøve samt grundlæggende tankskibskursus, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Centrale temaer: 1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika. 2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader, lækstabilitet. 3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning – vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger. 4. Organisering af følgende aktiviteter for typiske skibstyper – lastning, losning, stuvning, ballastoperationer, ventilation og temperaturregulering, lastsikring og surring, tilsyn med lasten samt tilsyn med skibets tilstand. 5. Påvirkning af skibet – kraftpåvirkninger af skibsskroget, skibets stilling på vandet, skibets statiske og dynamiske stabilitet. 6. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord. 7. Vurdering af sikkerhedsrisici – analyse af særlige situationer, hvor skibet udsættes for en risiko for eksempel ved ladningsforskydning, grundstødning og lækage, håndtering af skib og last i tilfælde af havari. 8. Lastbehandling generelt, og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr. 9. International regulering herunder af farligt gods – national og international lovgivning, koder og standarder, herunder IMDG-koden, IGC-koden, IMSBC-koden, IBC-koden, for ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko, og deres praktiske anvendelse. 10. Regulering – sikkerhedsforskrifter, beskyttelse af havmiljø, national og international lovgivning, koder og standarder for håndtering, stuvning, sikring og transport af ladning, særlige instruktioner fra ladningsejer og rederi, herunder krav om opfyldelse af nationale særregler og køleordrer. 11. Dokumenthåndtering og styring – organisering af dokumentstyring i forbindelse med lastrejser for så vidt angår særlig dokumentation for lastens tilstand og behandling herunder kølejournal samt Cargo Securing Manual. Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi Den studerende skal gennem undervisningen i maskinlære og maritim teknologi, kvalificere sig til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at kunne varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere skal den studerende ved undervisningen i tekniske systemer og systemforståelse kvalificere sig til at kunne handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl på almindeligt forekommende tekniske, elektriske og hydrauliske systemer i skibe. Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Centrale temaer: 1. Skibsmaskineri – manøvre- og navigationssystemer, fremdrivningsmaskineri, elforsyning, herunder hjælpemaskineri og akselgenerator, brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem. 2. Dæksudstyr - hydrauliske og elektriske spil. 3. El-systemer - generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og sikkerhedsmæssigt korrekt omgang med disse systemer. 4. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol. DRIFTSLEDELSE (15 ECTS-POINT) Fagemne: Skibsoperation Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, at vedkommende kan forestå planlægning og gennemførelse af et handelsskibs sejlads under fuld hensyntagen til alle forhold vedrørende skibets sikre og hensigtsmæssige drift. Skibsføreren skal under forløbet forestå selvstændig manøvrering. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Sejladsplanlægning – organisering af sejladsplanlægning og gennemførelse i alle relevante områder under hensyntagen til farvandets beskaffenhed, meteorologiske forhold, is-forhold, sigtbarhed, skibets manøvrekarakteristika, trafikforhold samt hav- og tidevandsstrømme. 2. Organisering af vagthold – organisering af bro- og dæksvagten, sikre tilstrækkeligt personale, sikre at der træffes korrekte beslutninger vedr. vejr, trafik, havari samt øvrige nødsituationer. 3. Organisering, kontrol og vedligeholdelse af udstyr – gyro- og magnetkompas, radar-/ARPA-anlæg, ECDIS og AIS, integrerede kontrolsystemer (IBK, ISK), radionavigationssystemer, autopilot samt søkort og håndbøger. 4. Håndtering af nød- og ulykkessituationer – tilrettelæggelse og gennemførelse af eftersøgnings- og redningsaktion i overensstemmelse med IAMSAR. 5. Fremdrivning – fremdrivningsmodstand, sammenhæng mellem fart og brændstofforbrug samt muligheder for driftsoptimering. Fagemne: Befragtning og dokumenthåndtering Den studerende skal gennem undervisningen opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed, certificering og befragtning, der er nødvendige, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser. Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret for et handelsskibs administrative drift på seniorniveau under fuld hensyntagen til
6. a)de forretningsmæssige interesser i skibet, dets ladning og drift,
7. b)gældende regler, love og bestemmelser og
8. c)politikker og instrukser fra rederi og andre interessenter herunder befragter, ladningsejer, forsikrings- og klassifikationsselskaber. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Søret og skibsførerens pligter – skibsførerens politimæssige myndighed, ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og krav til skibes besætning samt søforklaring. 2. Internationale konventioner - relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret. 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse, Port State Control samt vetting. 4. Administration og rapportering – dokumentstyring af skibets certifikater, dokumentation og rapportering i forbindelse med havari og bjærgning, ulykker mv. samt administrative opgaver i forbindelse med ladning. 5. Skibsfart som erhverv - skibsfartens interesseområder, befragtning, interessenter og deres organisationer, forsikring og klassifikation af skibe samt samfundets interesser, herunder de danske søfartslove og myndighedernes tilsyn. Fagemne: Driftsledelse Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, som er nødvendige for, at den pågældende kan varetage driftsledelsen om bord i et handelsskib, herunder planlægning og evaluering af den daglige drift og samarbejdet med rederiets landorganisation. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for skibe i international fart, der er nødvendigt for at virke som fører i sådanne skibe. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Regnskab, budgettering og markedssituation – skibsdriftens omkostningsarter og minimering af disse, skibes og rederiers regnskab, herunder de centrale økonomiske begreber og nøgletal, budgettering som styringsværktøj på skibe, maritime virksomheders markedsmæssige situation. 2. Kvalitetsstyring, logistik og miljøregnskab – principper for kvalitetsstyring og generelle kvalitetsstandarder samt standarder for miljøbeskyttelse, proces- og projektstyring samt logistik, varetagelse af skibets miljøregnskab. 3. Skibs- og rederidrift – planlægning og organisering af indkøb af stores og bunkers, opbygning af en effektiv skibsorganisation samt metoder til effektivt samarbejde med rederi, samarbejdsorganisationernes funktion og virke. 4. Entreprenørskab – selskabsformer, strategi og vækstformer, rettigheder og patentmuligheder samt kontrakter og forhandlingsteknik. LEDELSE OG SAMARBEJDE (15 ECTS-POINT) Fagemne: Geografi og kultursociologi Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne virke som seniorofficer i handelsskibe i international fart under hensyntagen til de kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forskelle, der kan eksistere om bord og ved anløb af fremmede havne. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Geografi og samfundsforhold – andre landes samfunds- og uddannelsesforhold, politik og retssystemer. 2. Kulturelle forhold, værdinormer og sædvaner – betydningen af kulturelle, religiøse og værdimæssige forhold for
9. a)samarbejdet om bord,
10. b)samarbejdet mellem skib og land og
11. c)sociale relationer. Fagemne: Crew resource management Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne grundliggende kvalifikationer inden for emnet ledelse og samarbejde, der er nødvendige for som medlem af seniorledelsen i et handelsskib at kunne fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Menneskets personlighed, udvikling og opfattelsesevne – teorier inden for disse områder samt anvendelse i en ledelsesmæssig sammenhæng, vurdering af medarbejderes kvalifikationer, udvikling og uddannelsesforløb, samspil mellem kvalifikationer og opgaveløsning. 2. Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder – etik og værdier i relation til socialt samspil mellem mennesker om bord, lederens rolle i relation til medarbejdernes personlige og faglige udvikling, forebyggelse og håndtering af stress og konflikter, lederadfærd over for medarbejdere i personlig krise. 3. Ledelse i nød- og krisesituationer – hensigtsmæssig lederadfærd i nød- og krisesituationer om bord i skibe, træning af besætninger i håndtering af nød- og krisesituationer. 4. Den maritime virksomhedsorganisation – rederiets virksomhedsorganisation, dets kultur og styringsprocesser, samspil mellem forskellige afdelinger, funktioner, grupper og personer i en virksomhed specielt i et rederi og om bord i et skib, værdiopfattelser af forholdet mellem rederiers ledelse og medarbejdere. SIKKERHED OG VEDLIGEHOLDELSE (15 ECTS-POINT) Fagemne: Sikkerhedsledelse Den studerende skal gennem undervisningen opnå de kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sikkerhedsledelsen om bord i et handelsskib, herunder planlægning og evaluering af sikkerhedsberedskabet. Endvidere skal den studerende opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Støjpåvirkning – lydteori og lydudbredelse, konsekvenserne af kort- og langtidsvirkende støjpåvirkninger, principper for støjbekæmpelse. 2. Anvendelse af kemiske stoffer og forebyggelse af forurening – konsekvenserne ved deponering af rest- og forureningsprodukter i naturen, risici ved anvendelse af kemiske stoffer, herunder toxider. 3. Sikkerheds- og miljøpolitikker og regulering – sikring af overholdelse af national og international regulering, gennemførelse af rederiets sikkerheds- og miljøpolitik om bord, gennemgang af skibets sikkerhedsledelsessystem med henblik på at analysere dets effektivitet og rapportere afvigelser i henhold til rederiets instrukser. 4. Internationale konventioner - relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret, SOLAS, MARPOL, Maritime Labour Convention (MLC) samt Standards of Training, Certificates and Watchkeeping for Seafarers (STCW). 5. Hviletid og sikker skibsdrift - planlægning og organisering af daglig skibsdrift, herunder arbejdsfordeling under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og menneskelige ressourcer. 6. Håndtering af nødsituationer og near miss – analyse af near miss-situationer med henblik på forbedring af skibets sikkerhed, beskyttelse af besætningen og øvrige personer om bord under nødsituationer, skibets beredskab i forbindelse med havari- og ulykkessituationer, herunder evaluering af sikkerhedsøvelser, instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug og vedligeholdelse af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler. 7. Arbejdsmiljø om bord – sikring af ansvarlig adfærd, skibets sikkerhedsudvalg, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV), og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB), kunne analysere det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 8. Beskyttelse af havmiljø – lokale, nationale og internationale miljøregler, kredsløb og balancetilstande i naturen samt faktorer, som kan forstyrre disse, årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening, metoder til rensning af forurenet vand og luft, analyse af skibets procedurer og instruktioner til forebyggelse af forurening samt vedr. transport af ladning, der betegnes havforurenende, anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke, herunder udslip af olie eller kemikalier. 9. Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko – ladningens indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed, instruktion af personer om bord, brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr. Fagemne: Vedligehold og dokning Den studerende skal gennem undervisningen opnå de kvalifikationer vedrørende tilstandskontrol og viden om vedligehold, som er nødvendige for at varetage hvervet som vedligeholdschef og fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Planlægning af dokning – sammenhæng mellem vedligehold og økonomi, planlægning og organisering af dokning og større reparationsarbejder i samarbejde med rederiets tekniske organisation. 2. Tilbud og specifikationer – forberedelse af dokning, herunder registrering af vedligeholdsarbejde og inspektioner inden for stål, malerarbejde samt maskineri, udarbejdelse af dokspecifikation, indhentning og vurdering af tilbud fra værft og underleverandører. 3. Kontakt og samarbejde med relevante aktører – forståelse for klasse-, forsikrings- og myndighedskrav i forbindelse med vedligehold, samarbejde og forhandling med værft og underleverandører, samarbejde med myndigheder, klassifikations- og forsikringsselskaber før og undervejs i dokningen, kontakt og rapportering, herunder registrering af afvigelser til rederi og værft. 4. Tilsyn, afslutning og evaluering af forløbet – tilsyn med større reparationsarbejder og dokning, afsluttende forhandling med værft og underleverandører, evaluering af forløb og resultat. 5. Varetagelse og ansvar for generelt vedligehold – ledelse af vedligehold og reparation samt ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, planlægning og organisering af inspektioner af skibet, herunder udfærdigelse af tilstandsrapporter for tanke, lastrum og udstyr, generel vedligeholdelse af skibet, herunder vedligeholdelsesprogrammer. Bilag 3 Oversigt over kvalifikationskrav m.v., en skibsfører skal opfylde 1) Maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, 2) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, og Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 1.2, 3) uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16), 4) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, og 5) General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2.