← Danmark

lta/2016/244

BEK H#LOKDOK04 B B20160024405 CP000134 179075 Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen 2016 2016-03-09 2016-03-15 2021-01-08 Historic 244 Lovtidende A 2016-03-15 2017-04-19 A20140096129 2014-09-01

Kvalitet Ministeriet for Børn, Undervisning

Ligestilling,\nStyrelsen for Undervisning

Kvalitet, j.nr. 15-333 Børne-

Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen I medfør af § 4, stk. 2,

§ 38, stk.

2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015,

§ 4, stk.

1

2,

§ 7, stk.

3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014,

efter bestemmelse fra, samråd med

inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastsættes efter bemyndigelse: Formål

opdeling § 1. Erhvervsuddannelsen til industritekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning

praktikuddannelse opnår viden

færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning

udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle

CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 2) Udarbejdelse af produktionstegninger

anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg. 3) Produktion på integrerede anlæg. 4) Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion

fremstilling. 5) Planlægning

udførelse af opbygning, reparation

vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner

anlæg. 6) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning

kommunikation. 7) Produktudvikling, produktionsmodning

procesoptimering. 8) Produktions-

økonomistyring, projektledelse. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3

4, som eleven har valgt. Stk.

  1. Uddannelsen indeholder trin 1, industriassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk.
  2. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, med specialet, industritekniker-maskin, trin 2, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring eller med specialet industritekniker-produktion (trin 3), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk.
  3. Uddannelsen udbydes med talentspor i trin 1

  1. Stk.
  2. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt

omfatter uddannelsen til

med trin 2, industritekniker-maskin, med tilhørende kompetencemål. Varighed § 2. Uddannelsen varer fra 2 år

6 måneder til 6 år, inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år

6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 3 varer yderligere 1 år

6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13,5 uger. Uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin , varer yderligere 1 år

6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 18 uger. Uddannelsens trin 3, industritekniker – produktion, varer yderligere 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13,5 uger. Stk.

  1. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
  2. Uanset bestemmelserne i stk. 2

3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på fire skoleperioder for industritekniker-maskin. Alle skole-

praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Stk.

  1. En skole med et hertil tilstrækkeligt elevantal i eux-forløb skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne i et spor er i praktikuddannelse mens eleverne i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet §
  2. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-
  3. Stk.
  4. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Normer

standarder for afbildning

tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 2) Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer

overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning

fremstilling af enkle maskindele. 3) Produktionsplanlægning af maskinarbejde. 4) Brug af bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer. 5) Forberedelse til produktion på en CNC maskine. 6) Brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer. 7) Fremstilling af emner

maskindele. 8) Korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning. 9) Maskinfundamenters nivellering, maskinsko

bolte samt brug af maskinvaterpas. 10) Korrekt opretning

justering af konventionelle

CNC styrede værktøjsmaskiner. 11) Sikkerheds-

miljømæssige regler i forhold til egen

andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder

redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Aflæsning

vurdering af 2D arbejdstegninger. 2) Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister

anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 3) Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger. 4) Valg af skærehastighed i forhold til den givne proces, det givne materiale

det til rådighed værende værktøj. 5) Valg af tilspænding i mm pr. min. eller mm. pr. omdrejning med henblik på ønsket overfladebeskaffenhed i forhold til den givne proces, det givne materiale

det til rådighed værende værktøj. 6) Udførelse af beregning af geometri koordinater

skæringspunkter for skrub

slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 7) Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse-

boreoperationer med faglig sikkerhed på konventionelle

CNC-styrede værktøjsmaskiner. Herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast-

kompositmaterialer. 8) Opmåling

kvalitetsvurdering med faglig sikkerhed af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære

mikrometermåleværktøj. 9) Justering

kalibrering af produktionens bearbejdnings-

måleværktøjer. 10) Udførelse af opretnings-, justerings-

vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 11) Udførelse af rengørings-, smørings-

vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 12) Formidling af

samarbejde med andre om videns søgning, planlægning, konstruktion

udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets

produktivitetsudvikling. 13) Anvendelse af it til faglig informationssøgning

kommunikation. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) udføre arbejdstegninger, materialelister

anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer

standarder for afbildning, tolerancer

målsætning, 2) bedømme om målsætning, tolerancer

overfladebeskaffenhed ved fremstilling af enkle maskindele er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 3) opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på fastlæggelse af skæredata

overfladebeskaffenhed samt formler for værkstedstekniske beregninger

geometriberegning ved ISO CNC programmering, 4) demonstrere viden om skæredataberegninger samt brug af CNC tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer, 5) planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion

udførelse af fremstillingsopgaver, 6) selvstændigt planlægge

udføre produktion af emner ved hjælp af dreje-, fræse-

boreoperationer på konventionelle

CNC-styrede bearbejdningsmaskiner, 7) ved anvendelse af skydelære

mikrometermåleværk­tøj afgøre, om mål, form-

dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 8) planlægge

udføre justering

vedligeholdelse af bearbejdnings-

måleværktøjer, 9) planlægge

udføre enkle opretnings-, justerings-

vedligeholdelsesopgaver på maskiner

10) arbejde sikkerheds-

miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau

med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Dansk på E-niveau, bestået. 3) Engelsk på E-niveau, bestået. 4) Matematik på D-niveau, bestået. Stk.

  1. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr.
  2. september
  3. 2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand-

sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr.

  1. september
  2. Stk.
  3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk.
  4. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets
  5. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger

2,5 uger,

fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger

2 uger. Stk.

  1. Er der i stk. 5, fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Kompetencer m.v. i hovedforløbet §
  2. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper

i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Eleven kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Eleven kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst

udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 5) Eleven kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg

produktion inden for uddannelsens jobområder. 6) Eleven kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder at agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 7) Eleven kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 8) Eleven kan udvise kendskab til etablering

drift af egen virksomhed. 9) Eleven kan planlægge

udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner. 10) Eleven kan planlægge, programmere

udføre produktion af emner på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 11) Eleven kan fremstille arbejdstegninger

anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 12) Eleven kan udføre opbygning, programmering, fejlfinding

reparation af enkle styringstekniske systemer. 13) Eleven kan udføre mål-

kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder

kundekrav. 14) Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse

evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. 15) Eleven kan udarbejde

indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner. 16) Eleven kan anvende CAM/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger

udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser. 17) Eleven kan foretage korrekt valg af værktøj

bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. 18) Eleven kan udføre maskinopretning

montage af maskinkomponenter, herunder at foretage korrekt valg af transmissionstyper. 19) Eleven kan udføre kontrolopmåling

dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. 20) Eleven kan planlægge, programmere, optimere

gennemføre komplekse konstruktions-

fremstillingsopgaver ved anvendelse af CNC-

CAD/CAM systemer. 21) Eleven kan planlægge

udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding

reparation af maskiner

anlæg. 22) Eleven kan designe

fremstille prototyper ud fra givne specifikationer, herunder at foretage produktmodning

produktionsoptimering. 23) Eleven kan forestå styring af industritekniske produktions-

udviklingsprojekter, herunder at udarbejde metodekvalitets-

økonomistyring. 24) Eleven kan designe, opbygge

idriftsætte automatiske produktionsenheder. 25) Eleven kan udarbejde procedurer for kvalitetskontrol

vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift. 26) Eleven kan udføre industritekniske produktudviklings-

produktionsmodningsopgaver. Stk.

  1. Kompetencemålene nr. 1-14, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk.
  2. Kompetencemålene nr. 15-19, jf. stk. 1, gælder for trin
  3. Kompetencemålene nr. 20-26, jf. stk. 1, gælder for trin
  4. Stk.
  5. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2

3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 155 timer svarende til 6,2 uge. 2) Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 120 timer svarende til 4,8 uge. 3) Matematik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uge. 5) Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag

erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund-

erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 60 timer svarende til 2,4 uge. 6) Teknikfag på A-niveau – Design

produktion, jf. htx bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 15 timer svarende til 0,6 uge. 8) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid er 25 timer svarende til 1 uge. 9) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde matematik på A-niveau som valgfag. Stk. 6. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning af både gymnasiale fag

erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil

synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål

målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber

indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 7. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning

i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig

metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde

de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Stk. 8. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb

elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 9. Samspillet mellem skole

praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Godskrivning

merit § 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring

tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag

  1. Stk.
  2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Stk.
  3. Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser finder anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau, når fagene indgår som led i et eux-forløb. Stk.
  4. Elever, som har uddannelse på gymnasialt niveau, kan gennemføre uddannelsens to første trin på 3 år, hvoraf skoleundervisningen i grundforløbets
  5. del udgør 10 uger

skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 26 uger. For voksne, der

så opnår standardmerit jf. bilag 1, har skolen mulighed for at foretage en individuel vurdering, så der ikke opnås afkortning i et omfang, der er uforeneligt med opnåelse af uddannelsens faglige mål. Afsluttende prøve

gymnasial eksamen §

  1. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Stk.
  2. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. Stk.
  3. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til henholdsvis trin 2

3 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Stk. 4. For trin 2 består prøven dels af en projektorienteret prøve, hvorunder eleven kan indgå i en projektgruppe på op til fire eksaminander,

dels af to individuelle fremstillingsopgaver, henholdsvis en dreje-

en fræseopgave. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven løses inden for en varighed af 82 klokketimer. Stk. 5. For elever på trin 2 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra en faglig helheldsvurdering af projektet, projektrapporten samt elevens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. De individuelle fremstillingsopgaver omfatter dels de individuelle dreje-

fræseopgaver

desuden alle de ”produkter”, som eleven har bidraget med til projektopgaven. Med produkter menes foruden de fremstillede maskindele, alle konstruktionsskitser, tegninger, opstillerkort, operationskort, programmer, værktøjs-

magasinlister, skæredatakort, målekort samt eventuelle hjælpeværktøjer, der har indgået i projektarbejdet. De individuelle fremstillingsopgaver bedømmes ud fra målfasthed, funktionalitet

kvaliteten af de fremstillede dele. Stk. 6. Ved beregning af karakteren for elever på trin 2 vægter den projektorienterede prøve med 25 pct.

den individuelle fremstillingsopgave med 75 pct. Stk.

  1. For trin 3 består prøven af en individuel projektopgave. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven løses inden for en varighed af 74 klokketimer. Stk.
  2. For elever på trin 3 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra projektdokumentationen i form af en projektrapport

elevens mundtlige redegørelse for projektet

dets forløb. Stk.

  1. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle fag. Eleven skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Stk.
  2. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven,

ved afslutning med trin 2

3 udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven. Stk.

  1. For arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. §
  2. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt

metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx -bekendtgørelsen. Stk. 2. Eux-elever skal, ud over hvad der følger af § 6: 1) aflægge seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau, 2) udarbejde en større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Stk. 3. Projektet efter stk. 2, nr. 3, udarbejdes i Teknik på A-niveau - Design

produktion

mindst et fag fra erhvervsuddannelsens uddannelsesspecifikke fag efter elevens valg. Efter elevens valg kan projektet udarbejdes i et yderligere fag. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Den afsluttende prøve må tidligst afholdes tre måneder før uddannelsens afslutning. Stk.

  1. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen udover det i § 6, stk. 11, nævnte bevis et bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence. Beviset benævnes eux-bevis. Stk.
  2. Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag på gymnasialt niveau, jf. stk. 2, nr. 1, karakteren for den større skriftlige opgave, karakteren fra prøven med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt

afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fag på gymnasialt niveau. Ikrafttrædelse

overgangsbestemmelser §

  1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  2. juli
  3. Stk.
  4. Bekendtgørelse nr. 555 af
  5. april 2015 om industriteknikuddannelsen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen i perioden fra den
  6. august 2015 til

med den

  1. juli
  2. Stk.
  3. Elever, som er nævnt i stk. 2,

elever på den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse, som undervises i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse af forskellige bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen ”Bedre

mere attraktive erhvervsuddannelser”, kan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. Stk.

  1. Hvis eleven var fyldt 25 år på tidspunktet for sin påbegyndelse af uddannelsen før den
  2. august 2015, skal eleven ved overgangen til uddannelsen efter denne bekendtgørelse gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Bilag 1 Kriterier for godskrivning
  3. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring skal eleven inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning

udførelse af industritekniske fremstillingsopgaver

have erfaring hermed, som specificeret herunder: Tegningslæsning

produktionsgrundlag Erfaring med at udarbejde arbejdstegninger, styklister, materialelister

anden dokumentation ved hjælp af CAD - anlæg i overensstemmelse med gældende normer

standarder for afbildning, tolerancer

målsætning. Ligeledes være fortrolig med produktionstegninger

at kunne fremstille korrekte operationsbeskrivelser indeholdende de valgte spåntagende værktøjer med tilhørende skæredata. Konventionel Spåntagende bearbejdning (Drejning

Fræsning) Arbejde selvstændigt

under hensyn til egen

andres sikkerhed, planlægge, opstille

udføre spåntagende bearbejdning på konventionelle drejebænke

fræsemaskiner (Drejning). Udføre langs- plan-

konusdrejning samt udboring, stikning, gevindskæring, boring

rivning. Udføre de til drejeopgaverne nødvendige matematiske beregninger. (Fræsning). Udføre plan-, spor-, delings-

faconfræsning samt udføre de til fræseopgaverne nødvendige matematiske beregninger. CNC Bearbejdning - programmering Udføre programmering

indlæsning af programmer til enkle bearbejdningsopgaver på datastyrede værktøjsmaskiner

desuden være fortrolig med anvendelse af faste bearbejdningscykler til programfremstilling

i øvrigt beregne talpars koordinater ved hjælp af trigonometriske funktioner. CNC Bearbejdning - maskinbetjening Betjene, opstille, programmere

indkøre emner til produktion på CNC styrede værktøjsmaskiner samt optimere et CNC-program til produktion. Måleteknik, kvalitet

dokumentation Udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver

herunder, ved anvendelse af skydelære

mikrometermåleværktøj, foretage mål -

anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder

toleranceangivelser, herunder

så udføre dokumentations arbejde i måle-

kvalitets rapportering. Reparation

maskinbygning Planlægge

udføre opbygning, reparation

vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner

anlæg. Styring af industritekniske produktions-

udviklingsprojekter Ud fra produktions- kvalitets- sikkerhedsmæssige

økonomiske parametre selvstændigt foretage opfølgning

løbende optimering af igangværende produktionsprocesser Ud fra givne specifikationer udvikle

fremstille prototyper

efterfølgende selvstændigt foretage modning af disse til produktion. Produktionsoptimering Med udgangspunkt i konkrete driftstekniske

-økonomiske styringsmål medvirke til at optimere virksomhedens produktionsprocesser samt udarbejde teknisk

økonomisk grundlag for gennemførelse af rationaliseringer i produktionsfunktionerne. 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (praktik måneder) Udarbejde arbejdstegninger

anvende produktionsdokumentation i forbindelse med metalindustriel fremstilling. 6 måneder 4 2 Udføre konventionel spåntagende bearbejdning, hhv. drejning

fræsning 6 måneder 4 2 Udføre programmering til CNC Bearbejdning 3 måneder 2 1½ Opstilling

indkøring af produktion på CNC maskiner 18 måneder 12 6 Udføre kvalitetskontrol af fremstillede emner, herunder anvendelse af gængs metrologi (måleteknik)

udarbejdelse af dokumentation. 6 måneder 4 2 Udføre reparation af industrielle maskinanlæg 3 måneder 2 1½ Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. 3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever Uddan- nelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (praktik måneder) Eud Værktøjsmager CØSA 1160 14 12 Eud Finmekaniker CØSA 1170 10 12 Eud Automatiktekniker CØSA 1220 10 12 Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. AMU CNC fræsning, programmering

opstilling, 2-sidet 47415 0,4 - AMU CNC fræsning, opspænding

flersidet bearbejdning 47416 0,4 - AMU CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering 47417 0,4 - AMU CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering 47418 0,6 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47410 0,4 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering 47419 0,4 - AMU CNC programmering med variabler 47420 0,4 - AMU GPS målsætning 47426 0,2 - AMU GPS målsætning i CAD 47428 0,2 - AMU Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter 47429 0,4 - AMU Emnetegning i CAD, designoptimering 47430 0,4 - AMU Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien 47433 0,2 - AMU Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri 47434 0,2 - AMU Mekanisk måleudstyr, kalibrering

måleusikkerhed 47435 0,2 - AMU Programmering af 3D-koordinat målemaskine 47437 0,4 - AMU GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine 47438 0,4 - AMU Optimering af 3D-måleprogrammer 47439 0,4 - AMU CAM drejning med C-akse 47441 0,4 - AMU CAM fræsning (2D) på CAD-filer 47444 0,4 - AMU CAM fræsning (3D) 47445 0,4 - AMU CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader 47446 0,4 - AMU CAM fræsning, flerakset bearbejdning 47447 0,4 - AMU CNC drejning, programmering med cyklus/dialog 47452 0,4 - AMU CNC drejning, programmering

opstilling, 2-sidet 47453 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse (2-sidet) 47454 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) 47455 0,4 - AMU Antikollision på CNC drejebænk 47688 0,2 - Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.