Obsah (5)

§ 13§ 29§ 43§ 30§ 41

lov om landbrugsejendomme 2016 2016-04-27 2016-04-29 2022-04-08 Historic 389 Lovtidende A 2016-04-29 2017-01-05 A20160171530 2016-12-27 Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet Nej Jette Petersen Dorthe N

juridiske person. Bedriften kan bestå af en

flere landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer. Stk. 4. Ved en medejer af en landbrugsejendom forstås i denne lov en person, der ejer en anpart på en femtedel

derover af en landbrugsejendom,

som ejer en femtedel

derover af en virksomhed, der ejer en landbrugsejendom. Kapitel 3 Planlægning §

1. Kommunalbestyrelserne skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet 1) Ved kongelig resolution af
2. juni 2015 blev Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammenlagt til et Miljø- og Fødevareministerium, jf. bekendtgørelse nr. 1229 af
3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier, kommuneplanerne og lokalplanerne. Stk.
4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under den regionale udviklingsplanlægning samt kommune- og lokalplanlægningen. Kapitel 4 Notering som landbrugsejendom §
5. En ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha

derover og ejendommen anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole

lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en beboelsesbygning. Stk.

1. Miljø- og fødevareministeren lader på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer, der uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen inden for de seneste 5 år. Stk.
2. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. §
3. Geodatastyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af ejendomme som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der følger af lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring af landbrugsejendomme m.v. Stk.
4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om den dokumentation, der skal forevises Geodatastyrelsen ved forandringer i matrikelregistret, herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at lovens regler er opfyldt. Kapitel 5 Ophævelse

bortfald af landbrugspligt § 6. Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom

ved udstykning, arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis 1) jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige formål

til sommerhusbebyggelse m.v., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde

i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget

godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål, 2) der foreligger landzonetilladelse til udstykningen

til anvendelsen efter lov om planlægning og jorden inden 5 år skal anvendes til formålet, idet arealet af hver enkelt parcel til helårs-

fritidsboliger dog skal være under 2 ha og udgøre en sammenhængende lod, 3) arealet inden 5 år agtes anvendt til husdyrproduktion i bestående driftsbygninger

til opførelse af nye bygninger til husdyrproduktion og der foreligger tilladelse fra kommunen efter planloven og miljøreglerne, 4) jorden agtes anvendt til supplering af en parcel i landzone med helårs-

fritidsbolig og parcellen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod, 5) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder, 6) arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er

vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov, 7) jorden agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha, 8) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, forening

anden juridisk person, jf. § 24, stk. 6, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,

1. a)at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 7, og
2. b)at der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 7,

9) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en almen vandforsyning med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse, a) at arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. § 13

§ 13

a i lov om vandforsyning, og b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted. Stk. 2. Når landbrugspligten ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den øvrige del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen,

at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. §§ 9 og

1. Stk.
2. Når en landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning

på anden måde nedbringes under 2 ha og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen, bortfalder landbrugspligten. Stk.

1. Landbrugspligten kan på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at landbrugspligten kan ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1-
3. §
4. Miljø- og fødevareministeren kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk. 2-
5. Stk.
6. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold taler for det. Stk.
7. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 8, og § 7, stk.
8. Stk.
9. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på 2 ha

derover, der anvendes til væksthusgartneri

planteskole, som drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves, hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom

planteskole uden landbrugspligt. Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i § 29

som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet,

hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom

som en bygningsløs ejendom, jf. §

1. Kapitel 6 Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v. §
2. Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16, skal opfyldes af en erhverver i 10 år. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugsejendom, jf. §
3. Pligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom

på en anden landbrugsejendom, som den pågældende

dennes ægtefælle

samlever er ejer

medejer af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand. Stk. 2. Bopælspligten efter stk. 1 kan endvidere opfyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen

på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer

medejer af. Erhververen kan i så fald kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Stk.

1. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kravet om fast bopæl og om, hvornår en person kan betragtes som samlever. Stk.
2. Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Stk.
3. For erhvervelser, jf. §§ 12-16, hvor bindende købsaftale er indgået inden den
4. april 2010, gælder dog fortsat, at pligten til fast bopæl skal opfyldes af en erhverver i 8 år. § 8 a. (Ophævet) §
5. En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. §
6. Stk.
7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning. Stk.
8. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis den ødelægges, forfalder

tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres

istandsættes inden 2 år, jf. dog §

1. Stk.
2. Hvis ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende,

at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis nedrevet

ødelagt ved brand

på anden måde, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne. Stk.

1. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for det. Stk.
2. Hvis en landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år

har været ubeboet og haft en ødelagt

forfalden beboelsesbygning i over 2 år i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 29

som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. §

1. §
2. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse

fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der tinglyses deklaration som nævnt i stk. 2. Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt

med et areal på 2 ha

derover som en landbrugsejendom, jf. § 30, stk.

1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha. Stk.
2. Når beboelsesbygningen nedrives

fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom

som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2. Stk. 3. Et areal på 2 ha

derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når 1) jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning, 2) der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom, 3) betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt, og 4) der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2. Stk. 4. Der kan endvidere oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha

derover, der erhverves af en offentlig myndighed, en almen vandforsyning, en fond, forening

anden juridisk person, jf. §§ 22-

1. Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til at fravige reglerne i stk. 1-4, når særlige forhold taler for det. §
3. En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål betragtes også som forsvarlig drift. Stk.
4. Ingen del af en landbrugsejendom må tages i brug til ikke jordbrugsmæssige formål, medmindre en sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning

lov om råstoffer. Kapitel 7 Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone A. Fri handel § 12. En person kan erhverve adkomst på en

flere landbrugsejendomme i landzone, hvis erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder pligten til fast bopæl i §

1. §
2. (Ophævet) B. Arv m.v. §
3. Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo ved separation

skilsmisse

ved arv fra ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen. Stk. 2. Andre end ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv, hvis 1) arveladeren

dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, og 2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. §

1. C. Familiehandel §
2. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn

til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op-

nedstigende linje, hvis 1) overdrageren

dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, og 2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder pligten til fast bopæl, jf. §

1. D. Erhvervelse af en anpart §
2. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo ved separation

skilsmisse

ved arv fra ægtefælle, hvis overdrageren

arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen. Stk. 2. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på en femtedel

derover af ejendommen og opfylder betingelserne for personlig erhvervelse i §§ 12, 14

1. E. Dispensation §
2. Miljø- og fødevareministeren kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2 nævnte tilfælde. Stk.
3. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 12-16, når 1) erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid, 2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering, 3) erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige

almene rekreative formål, 4) erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el. lign.,

5) erhvervelsen sker med henblik på anvendelse af arealer til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. Kapitel 8 (Ophævet) Kapitel 9 Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone § 20. Et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab, et iværksætterselskab, et europæisk selskab (SE), en erhvervsdrivende fond, en alternativ investeringsfond

et forsikringsselskab kan erhverve adkomst på en

flere landbrugsejendomme i landzone, hvis en person inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af selskabet, fonden

forsikringsselskabet. Kravet om fast bopæl skal opfyldes i 10 år. Stk.

1. Miljø- og fødevareministeren kan dispensere fra bestemmelsen om fast bopæl i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre juridiske personer også kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, nærmere regler om kravet om fast bopæl og regler om oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med selskabers, fondes og forsikringsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme. §
3. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til, at en juridisk person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings-

forædlingsvirksomhed, 2) erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier

planteskoler, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, 3) erhververen er et interessentskab, et kommanditselskab, et medarbejderinvesteringsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar

en forening med begrænset ansvar, der ønsker at erhverve en landbrugsejendom med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse,

4) særlige forhold i øvrigt taler for det. Kapitel 10 Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme

dele af landbrugsejendomme § 22. En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom

en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk.

1. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog tilladelse fra kirkeministeren. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler for det. §
3. En almen vandforsyning kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter § 13

§ 13a i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2. En almen vandforsyning kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha

derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, jf. stk.

1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Stk.
2. Hvis den almene vandforsyning ikke længere har behov for ejendommen

det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen

det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk.

1. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det. §
3. En fond, forening

anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis 1) erhververen har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 6, 2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 7, og 3) erhververen forpligter sig til

1. a)at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 7,
2. b)at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og
3. c)at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b. Stk. 2. En fond, forening

juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha

derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk.

1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til, at en fond, forening

juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, kan få tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom, der ligger uden for de områder, der er fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 7. Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, forening

anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone

en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål. Stk.

1. En tilladelse efter stk. 3 og 4 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte 1) regler, hvorefter en fond, forening

anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom

en del af en landbrugsejendom, 2) regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, og 3) regler om oplysningspligt m.v. Stk. 7. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at fonde, foreninger

andre juridiske personer kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom

en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, hvis der er tale om arealer, der ligger i særlige naturområder, og fastsætte generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder. Kapitel 11 Fravigelse af vedtægts-

fundatsbestemmelser § 25. Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening

anden sammenslutning

fællesskab

en offentlig

privat institution

en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme

arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt. Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af anden art

anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler. Det samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme

arealer som nævnt i stk.

1. Stk.
2. For selskaber m.v. under offentligt

andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats el.lign. Kapitel 12 Samdrift og forpagtning § 26. Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis 1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer,

2) bestemmelserne om forpagtning i §§ 27 og 28 er opfyldt. Stk. 2. To

flere ejere

forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt

delvis at drive deres bedrifter i fællesskab. § 27. En person

en virksomhed m.v., jf. § 20, stk. 1 og 2, kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år. Tilsvarende gælder for et fællesskab af personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2,

en virksomhed, der har lovlig adkomst på en

flere landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr.

1. Stk.
2. Miljø- og fødevareministeren kan dispensere fra stk. 1, når særlige forhold taler for det. Tilladelse til forpagtning for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles. §
3. Forpagtning

leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et tidsrum af højst 30 år, hvis 1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, 2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til græsning, 3) lejeforholdet alene omfatter arealer under 1000 m 2 , der skal anvendes til haveformål, 4) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger, 5) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften,

6) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion. Stk.

1. Miljø- og fødevareministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles. Kapitel 13 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme §
2. En landbrugsejendom

et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis 1) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. stk. 2, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod og 2) pligten til fast bopæl, jf. § 8 og § 20, stk. 1, er opfyldt inden 6 måneder, hvis der er tale om erhvervelse af suppleringsjord. Stk. 2. Ved fradragsarealer efter stk. 1 forstås følgende arealer: 1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lign. 2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen

efter en aftale med en offentlig myndighed

en almen vandforsyning, hvis aftalen har en varighed på mindst 20 år. Stk.

1. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang end efter stk.
3. Kapitel 14 Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme §
4. Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens § 10 med et jordtilliggende på 2 ha

derover, oprettes ejendommen med beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige landbrugsejendomme. Stk.

1. Miljø- og fødevareministeren kan tillade udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme. Stk.
2. Ministeren kan tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige landbrugsejendomme. Kapitel 15 (Ophævet) Kapitel 16 (Ophævet) Kapitel 17 Fælles bestemmelser om administration af loven §
3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven, herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven. Stk.
4. Såfremt matrikulære forandringer sker som følge af ekspropriation

kendelse om jordfordeling

fredningskendelse, er forholdet ikke omfattet af reglerne om landinspektørerklæring i § 6, stk. 1, § 10, stk. 1,

§ 29, stk.

1, idet udstykningskontrollen i disse tilfælde varetages af vedkommende myndighed, jf. § 24 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. § 37 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov

af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Stk.

1. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el. lign. Stk.
2. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 37 b. Hvor det efter denne lov

regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.

1. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk.
3. §
4. Henlægger miljø- og fødevareministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil. Stk.
5. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister

kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds

institutions medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens

institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens

institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil. §

1. Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af miljø- og fødevareministeren foranlediges tinglyst på ejerens bekostning. Stk.
2. En tilladelse

dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt. Stk.

1. Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse. §
2. Tilladelse

dispensation til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone

til forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb

forpagtning, medmindre miljø- og fødevareministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom

til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren

forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst

for fortsat at kunne forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren

forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser. Stk.

1. Erhvervelse af adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. §
2. Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone

en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan miljø- og fødevareministeren meddele den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Stk. 2. Når en ansøgning om tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone

en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år

meddele forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes

bortfalder,

de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthavere pålæg om at fravige brugspanteforholdet. § 42. En landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion

til brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, en fond

et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre erhververen selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen

brugspanteforholdet ophører. Miljø- og fødevareministeren kan dog forlænge fristen. §

1. Et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone skal tinglyses, inden 1 år efter at der er indgået bindende aftale om erhvervelsen. I tilfælde, hvor erhvervelsen kun kan ske med tilladelse, skal adkomstdokumentet tinglyses, inden 1 år efter at miljø- og fødevareministeren har meddelt tilladelse til erhvervelsen. Stk.
2. Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone

ved anmeldelse til tinglysning af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises tilladelse fra ministeren

fornøden dokumentation for, at erhvervelsen

forpagtningen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse

dokumentation. I de i § 22, stk. 2, omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren. Stk.

1. Vilkår, der er optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning uden frist. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises tinglysningsdommeren. §
3. (Ophævet) Kapitel 18 Kontrol og tilsyn §
4. Miljø- og fødevareministeren har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige

private ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler

regler fastsat i medfør af loven. Stk.

1. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn. §
3. Miljø- og fødevareministeren påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. §
4. Miljø- og fødevareministeren kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold. §
5. De kommunale myndigheder skal give indberetning til miljø- og fødevareministeren, når de får kendskab til overtrædelser af denne lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren, anklagemyndigheden

domstolene foretage syn og afgive udtalelser om landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold. § 49. Miljø- og fødevareministeren og kommunale myndigheder kan forlange at få udleveret

indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og andre skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation vedrørende indgåede forpagtningsaftaler. Stk.

1. Tinglysnings-, lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Kapitel 19 Straffebestemmelser §
2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1 og stk. 2,
3. pkt., § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11, §§ 12-16, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, § 40, stk. 1 og 2, § 42

§ 43, stk.

1, 2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse

dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4, § 9, stk. 5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk. 3, § 21, § 23, stk. 4, § 24, stk. 3-5, § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, § 29, stk. 3,

§ 30, stk.

2 og 3,

3) undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 4 og 6,

§ 41. Stk.

2. På samme måde straffes den, der 1) bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven, 2) opretholder et forpagtningsforhold

lejemål i strid med loven. Stk.

1. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk.
2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
3. kapitel. Kapitel 20 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §
4. Loven træder i kraft den
5. september
6. 2) Denne bekendtgørelse gengiver ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i lov nr. 132 af
7. december
8. De bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne for de tidligere vedtagne ændringer i loven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 26 af
9. januar 2015, er ikke gengivet i denne bekendtgørelse. §
10. Ved lovens ikrafttræden ophæves landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af
11. juli 1999, som ændret ved § 43 i lov nr. 145 af
12. marts 2002, jf. dog stk. 2 og
13. Stk.
14. § 7, stk. 3, og stk. 5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre. Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelsen af bestemmelserne. Stk.
15. Regler fastsat i medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves

afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov

andre love. Stk.

1. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter den
2. september 2004, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Lovens §§ 10 og 29 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne

Kort- og Matrikelstyrelsen efter den

1. september 2004, jf. dog §
2. Stk.
3. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er etableret inden den
4. september 2004, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren

disses pårørende, jf. personkredsen i lovens §

1. §
2. Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør undtagelse herfra. §
3. Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og Grønland. §
4. (Udelades) §
5. (Udelades) Lov nr. 132 af
6. februar 2016 (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor) 3) Lovændringen vedrører ændring af § 6, stk. 1, nr. 9, § 10, stk. 4, § 23, stk. 1-3, og § 29, stk.
7. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: § 17 Stk.
8. Loven træder i kraft den
9. marts 2016, jf. dog stk.
10. Stk.
11. (Udelades) Stk.
12. (Udelades)