← Danmark

lta/2016/468

Obsah (10)§ 1§ 74§§ 37§ 14§ 34§ 13§ 25§ 24§ 50§ 28

lov om aktiv socialpolitik 2016 2016-05-20 2016-05-27 2026-06-23 Historic 468 Aktivloven Lovtidende A 2022-12-31 2017-03-24 A20150100030 2015-08-30 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses-

kontanthjælp m.v.) A20150156930 2015-12-15 Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

forskellige andre love (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) A20160062530 2016-06-08 Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) A20160066530 2016-06-08 Lov om ændring af integrationsloven

forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage

integrere flygtninge

styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) A20160062330 2016-06-08 Lov om integrationsgrunduddannelse (igu) A20160141330 2016-11-30 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

barselsloven (Præciseringer af jobreform fase I

konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.) Nej Jørn Neergaard Larsen Bent Nielsen Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\nStyrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering, j.nr. 15/16880 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 1-12

38, i lov nr. 1522 af 27. december 2014, § 1, nr. 2, 4

6, i lov nr. 53 af

  1. januar 2015, § 33 i lov nr. 994 af
  2. august 2015, § 1, nr. 1-24

26-63, i lov nr. 1000 af

  1. august 2015, § 4 i lov nr. 1868 af
  2. december 2015, § 1 i lov nr. 296 af
  3. marts 2016

§ 1i lov nr.

300 af

  1. marts
  2. Den ændring, der følger af § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
  3. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven

forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses-

kontanthjælp m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, idet tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af

  1. august 2015 1) Det fremgår af § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af
  2. august 2015, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr.
  3. Det drejer sig om ændring til § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat. . De ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 1569 af
  4. december 2015 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs­pension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

forskellige andre love (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da disse ændringer træder i kraft den

  1. juli 2016, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 1569 af
  2. december 2015 2) Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov nr. 1569 af
  3. december 2015, at loven træder i kraft den
  4. juli
  5. Det drejer sig om en ændring af § 80 a, stk. 3-15, i lov om aktiv socialpolitik. . Kapitel 1 Formål

den enkeltes ansvar § 1. Formålet med denne lov er 1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse,

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv

sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren

ægtefællen skal derfor efter evne udnytte

udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov

forudsætninger have mulighed for indflydelse

medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. § 2. Enhver mand

kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle

sine børn under 18 år. Stk.

  1. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Stk.
  2. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. Stk.
  3. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten. Kapitel 2 Statsborgerskab

bopæl §

  1. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. Stk.
  2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren 1) være dansk statsborger, 2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan

være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller 3) være omfattet af en aftale efter §

  1. Stk.
  2. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Stk.
  3. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven

ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i

  1. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet. Stk.
  2. Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand

sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social

sundhedsmæssig hjælp af

  1. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention. Stk.
  2. Ved afgørelser efter stk. 4,
  3. pkt., lægges bl.a. vægt på, 1) om udlændingen er gift

samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år, 2) varigheden af opholdet her i landet, 3) helbredsmæssige forhold, 4) den familiemæssige

øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt. §

  1. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet. §
  2. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov. Stk.
  3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Stk.
  4. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk.
  5. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 11

12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4

5, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1, nr. 4,

§ 74, stk.

2, nr.

  1. §
  2. Udbetaling Danmark kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås

andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter

levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter. Kapitel 3 Vejledning

opfølgning Vejledning §

  1. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer. Stk.
  2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse. Behandling

vurdering af ansøgninger § 8. Kommunen skal behandle ansøgninger

spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område

regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1

3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. § 8 a. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp,

som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,

kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk.

  1. Stk.
  2. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp,

som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,

kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1. Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet

dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk.

  1. §§ 8 b-
  2. (Ophævet) Opfølgning §
  3. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens §
  4. Stk.
  5. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20,

i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk.

  1. I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1,
  2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter
  3. pkt. § 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov. Stk.
  4. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) den pågældende er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Kapitel 4 Integrationsydelse, uddannelseshjælp

kontanthjælp § 11. Kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse,

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Stk.

  1. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk.
  2. I beregningen af opholdstiden efter
  3. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste-

forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed. Stk.

  1. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Stk.
  2. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse. Personer under uddannelse §
  3. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4

§§ 37

38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk.

  1. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Stk.
  2. Kommunen kan fortsat udbetale integrationsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven,

frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i

  1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Stk.
  2. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund-

hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1.

2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder,

hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned. Stk. 4. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen. Personer med visse former for opholdsret § 12 a. Personer

deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende,

personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse. § 12 b. (Ophævet) Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne § 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde,

at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal

så udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Stk.

  1. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk.
  2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat

afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren

dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-

regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-

regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Stk.

  1. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  2. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl

uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn

der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11

12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling

fremstilling af krigsmateriel. Stk.

  1. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
  2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle. Stk.
  3. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Stk.
  4. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11,

som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,

§ 34, stk.

  1. Stk.
  2. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Stk.
  3. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende

kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Stk. 13. For personer, der modtager integrationsydelse

er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven, finder stk. 1, 2.

3. pkt.,

stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. Stk. 14. For personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1.

3. pkt.,

stk. 2, 4, 5

7-10 tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Stk.
  2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse

perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov

kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen. § 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11,

som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Stk. 2. En person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer

øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk.

  1. Stk.
  2. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt

senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2,

  1. pkt. Stk. 2,
  2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat 3) Det fremgår af § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af
  3. august 2015, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr.
  4. Det drejer sig om ændring til § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat. . Stk.
  5. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,

som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,

som er indgået med kommunen om, hvordan

inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. § 13 b. En person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate,

som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret

udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. § 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13

13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering § 13 d. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat. Stk. 2. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c

2) kommunernes afgørelser om konsekvenser

sanktioner efter §§ 36-

  1. Stk.
  2. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds-

sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekrutterings tilsyn på et møde. Stk. 6. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan fastsætte en frist for denne orientering. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet. § 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d. Skærpet rådighedskrav § 13 f. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11,

hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13a, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk.

1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 2. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 1, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-7,

§ 34, stk.

  1. Stk.
  2. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse efter § 11,

hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13

a

efter reglerne i integrationsloven, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 4. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 8,

§ 34, stk.

3. Ægtepar på integrationsydelse, hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, skal dog først have beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8,

§ 34, stk.

3, når de har opnået ret til fuld børne-

ungeydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne-

ungeydelse. Stk. 5. En ægtefælle, der modtager integrationsydelse,

som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk.

  1. Stk.
  2. En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13

a, når 1) personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 7. Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen nedsættes dog ikke for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2

6-

  1. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter
  2. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr.
  3. Stk.
  4. For så vidt angår ægtepar, hvor kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven,

hvor der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 3, sker der nedsættelse i uddannelses- eller kontanthjælpen til denne ægtefælle efter reglerne i stk. 6

7. Det samme gælder, hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 a

6 b. Stk. 9. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere

igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10,

opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra. Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår 1) perioder med integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte person har modtaget, 2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a,

3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-

  1. Stk.
  2. Opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år efter stk. 10 begynder forfra for ægtepar, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Stk.
  3. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2,

stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2,

stk. 3, nr. 2,

en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med 1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, 2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, 3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, 5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9,

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk.

  1. Resulterer en forlængelse efter stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra. Stk.
  2. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat efter stk. 1-8, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat efter stk. 1-8. Stk. 12, 2. pkt.,

stk. 13 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 15. Har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært

ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6

14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau). Stk. 16. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6

14, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge,

der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af stk. 1-
  2. § 13 g. Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6

7, nedsættes hjælpen til den pågældende således: 1) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned (2016-niveau). 2) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller mindre end 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr. måned (2016-niveau), dog således, at personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2

6-9, ikke får nedsat hjælpen. Stk.

  1. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 sker med virkning fra den
  2. i måneden efter den måned, hvor betingelserne i § 13 f, stk. 6

7, ikke er opfyldt. Formue § 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren

ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens

familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser

øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden,

den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring eller 4) lov om erstatning

godtgørelse til tidligere udsendte soldater

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Stk.
  2. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6,

fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men

ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr.

  1. Stk.
  2. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens

dennes ægtefælles formue. Stk.

  1. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling. Kapitalpensioner m.v. §
  2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet,

livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. §§ 16-

  1. (Ophævet) Integrationsydelse §
  2. Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Stk.
  3. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på 1) 11.888 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3, 2) 8.319 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 5.945 kr. (2015-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,

personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

4) 2.562 kr. (2015-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk.

  1. Kommunen yder efter ansøgning et tillæg til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a,
  2. pkt.,

som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Tillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt. Stk.
  3. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse

som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro

love om deltagelse i danskundervisning

forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning

ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk. Stk.

  1. De forhold, der er omtalt i stk. 6,
  2. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve som anført i stk. 4,

om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring. Stk. 8. Udlændinge-, integrations-

boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning

udbetaling af dansktillæg efter stk. 4

regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til tillæg. Uddannelseshjælp § 23. Uddannelsesparate

aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp. Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på 1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, 2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide

har passeret 12. svangerskabsuge, 4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,

har forsørgelsespligt over for børn, 5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre

har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år

ikke bor hos en eller begge forældre, 7) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år

bor hos en eller begge forældre, 8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,

som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24,

månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 4,

stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4

  1. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate,

som har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6, 4) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7, 5) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,

6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.

  1. Stk.
  2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Stk.
  3. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer

kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp

indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk.

  1. Stk.
  2. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  3. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører

en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 5 er opfyldt. Kontanthjælp § 25. Personer, som er fyldt 30 år,

jobparate

aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på 1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 10.500 kr. for andre personer. Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på 1) 13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6, 2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide

har passeret 12. svangerskabsuge, 4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,

har forsørgelsespligt over for børn, 5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre

har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år

ikke bor hos en eller begge forældre, 7) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år

bor hos en eller begge forældre, 8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,

som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8,

månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 5. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4,

stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 11. Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate,

som har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate

endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt.,

som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk. 9. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 1, 2) 4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 2, 3) 3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6,

4) 7.235 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr.

  1. Stk.
  2. Personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3-5, 8

9, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer

kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp

indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk.

  1. Stk.
  2. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  3. Hvis udbetaling af kontanthjælp ophører

en person ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt. § 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet,

indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr. Stk.
  3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. Stk.
  4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter §
  5. § 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn, 2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3,

som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2,

som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3

4, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som ikke er forsørger, 4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som ikke er forsørger. Stk. 5. I beregningen af den samlede hjælp indgår 1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8,

tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse

ophør af hjælpen, 2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse

der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte,

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse

der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3.

4. pkt.,

stk. 2

3, i lov om individuel boligstøtte. Stk. 6. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud

lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Stk.

  1. Den samlede hjælp efter stk. 5 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Stk.
  2. Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-3 afgørelse om, hvorvidt ugifte personer kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 9. Uanset stk. 8 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-

  1. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-
  2. § 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 5, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-4, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Stk.
  3. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34

herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 5, jf. dog stk. 5, 3. pkt.,

stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages

så, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25. Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1

2 foretages første gang, når der udbetales hjælp efter §§ 22-25 for den første hele kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Den særlige støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1

2 foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§ 22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25. Stk. 4. Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte

boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning

nedsættelse efter stk. 1

2 ud fra oplysninger om personens sats for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

loftstørrelse. Stk. 5. Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret

kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1

2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34

boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned. Stk. 6. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b

47 i lov om individuel boligstøtte,

når øvrige oplysninger, der er nødvendige for endelig beregning af nedsættelsen efter stk. 1

2, foreligger. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34

boligstøtte vedrørende nedsættelsen af den samlede hjælp. Stk.

  1. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af ændret hjælp efter §§ 22-
  2. Beregningen skal ændres med virkning fra første hele kalendermåned, efter at ændringen i hjælpen efter §§ 22-25 indtræder, dog således, at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den måned, hvor ændringen af hjælpen efter §§ 22-25 indtræder. § 25 d. Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-
  3. Kommunen træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 8,

vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 9,

  1. eller
  2. pkt. Stk.
  3. Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp efter §§ 22-25

oplysninger, der har betydning for beregningen

for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34

personens konkrete indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på beregning

nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp

træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 5-7,

§ 25c, hvorefter de nødvendige oplysninger videregives til kommunerne.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af hjælpen til personer, der er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, herunder den foreløbige beregning

nedsættelse efter § 25 c, stk. 4,

ny beregning, endelig beregning

ændret beregning

nedsættelse efter § 25 c, stk. 5-7,

om fordelingen af opgaver mellem kommunen

Udbetaling Danmark efter § 25 d. § 25 f. (Ophævet) §

  1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse

dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. § 22, stk. 2

  1. Stk.
  2. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. Stk.

  1. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-
  2. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1

2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært

ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1

2, har opnået 225 timers ordinært

ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5,

opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1

2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13a. Hjælpen beregnes igen efter stk.

5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært

ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1

2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 9. Er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt.,

opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle. Stk.

  1. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9 sker, fra den
  2. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Stk.
  3. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10,

§ 13f, stk.

1-

  1. Særlige regler om hjælp til visse persongrupper §
  2. For personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening. Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1,

som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn. § 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22. § 28. (Ophævet) § 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34

81-84 fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning,

2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution. Indtægter m.v. § 30. Har ansøgeren

ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-

  1. Stk.
  2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2 4) Som følge af en lovteknisk fejl henvises der i lovens § 30, stk. 2, til lovens § 26, stk. 2, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 53 af
  3. januar 2015 (Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses-

kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.), der trådte i kraft

  1. januar
  2. Der skal i lovens § 30, stk. 2, rettelig henvises til § 26, stk. 3, således som det var gældende indtil
  3. januar
  4. Denne lovtekniske fejl vil blive søgt rettet i forbindelse med forslag til lov om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v.

forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage

integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram), der forventes at træde i kraft den

  1. juli
  2. Det foreslås i lovforlaget, at ændringen af § 30, stk. 2, får virkning fra den
  3. januar
  4. , trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Arbejdsindtægter m.v. §
  5. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller in dtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, jf. dog stk.
  6. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk.
  7. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen. Stk.
  8. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen. Feriegodtgørelse §
  9. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen

udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 11. Andre indtægter m.v. § 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: 1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands-

plejetillæg efter lov om social pension. 2) Godtgørelse efter §§ 82

83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

hjælp efter integrationslovens § 23 f. 3) Vederlag som tilforordnet ved valg. 4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6,

ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22. 5) Børns indtægter

indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service. 6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. 7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde

ulønnet, frivilligt arbejde. 8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser

øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden,

den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. 9) (Ophævet) 10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i. Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4

5, godtgørelse for varigt mén

godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen. Særlig støtte § 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11,

som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 få en særlig støtte. Stk.

  1. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Stk.
  2. Følgende personer kan ikke få særlig støtte: 1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 10,

§ 13f, stk.

1-4. 2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a

  1. Stk.
  2. Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6

7, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g. Stk. 5. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-42, 69 b-f

69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Stk.

  1. Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk.
  2. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte. Stk.
  3. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Stk.
  4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten

fradrag for indtægter. Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart § 34 a. Kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber el.lign. i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget integrationsydelse eller uddannelseshjælp som enlig forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, eller § 23, stk. 2, nr. 1, eller stk. 5, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Støtten kan højst udgøre 5.000 kr. Særlig støtte til deltagerbetaling § 34 b. Kommunen kan yde støtte til betaling af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse

almengymnasiale uddannelser som enkeltfag til en person, der modtager integrationsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for støtte. Det er en forudsætning, at deltagelse i uddannelsen skal påbegyndes på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a. Yder kommunen hel eller delvis støtte, kan personen ikke modtage støtte til denne del af deltagerbetalingen efter anden lovgivning. Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. § 35. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v.,

om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1

2. Fradrag

nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2,

§§ 37

38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25

fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Stk. 4. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39

40 sker med tre gange dagssatsen, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Stk.
  3. Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen,

jobcenteret i sager efter §§ 35-

  1. Stk.
  2. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3

  1. Fradrag i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §
  2. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive-

regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.

  1. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Stk.
  2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Stk.
  3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. §
  4. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v.,

indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk.

  1. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. Stk.
  2. Har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret,

reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for integrationsydelsesmodtagere, som alene har ledighed som problem,

som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. §

  1. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2,
  2. pkt., eller stk. 3,
  3. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding

indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet

dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3,

den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Nedsættelse af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §

  1. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1,
  2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5, 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4,
  3. pkt., eller 8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4,
  4. pkt. §
  5. Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange dagssatsen efter § 35, stk.
  6. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 22-
  7. Stk.
  8. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til,

nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 22-

  1. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk.
  2. Stk.
  3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter §§ 22-25 er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel. § 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23

25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13

13 a

kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk.

  1. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter
  2. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22, 23

25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Stk.

  1. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk.
  2. Stk.
  3. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder

så, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret

oplyse om årsagen til udeblivelsen. Stk.

  1. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk.
  2. Ophør af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §
  3. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbud­det eller integrationsprogrammet. Stk.

  1. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk.
  2. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk.
  3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod

dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet § 42. En person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse, integrationsydelse

tillæg, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp

aktivitetstillæg, uddannelseshjælp

barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp

aktivitetstillæg eller kontanthjælp

barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 22-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget

mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget

mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet,

skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk.

  1. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Stk.
  2. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen

de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Stk. 6. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-5. Stk. 8. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3

4 sker efter §

  1. §
  2. En person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse

tillæg efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp

aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8,

§ 24, stk.

3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9,

§ 24, stk.

3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller § 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget

mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1

2 sker tilsvarende, for så vidt angår hjælpen til ægtefællen. Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen

de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Stk.

  1. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-
  2. Stk.
  3. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter §
  4. §
  5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-
  6. § 44 a. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Kontrol med kommunernes opfølgning ved mistanke om uberettiget modtagelse af hjælp §
  7. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. Kapitel 5 (Ophævet) Kapitel 6 Revalidering § 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter

økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv

sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Stk.

  1. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet. Stk.
  2. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts-

formueforhold. § 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger

behov

under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for "Min Plan", jf. § 50, så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden

virksomheden,

revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn-

arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter §

  1. Stk.
  2. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte: 1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58

  1. 2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Særlig støtte efter §
  2. 4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter §
  3. 5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 6) Integrationsydelse efter § 22, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58

  1. Stk.
  2. For revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov. Stk.
  3. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen. § 47 a. Kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver

træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1

2,

§ 50. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk.

  1. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører. Stk.
  2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører,

om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. §

  1. (Ophævet) Revalideringsperioden §
  2. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt,

således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56. Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen,

taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser

evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år. "Min Plan" ved revalidering § 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en "Min Plan", jf. § 27

§ 28, stk.

2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Hjælpen § 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt "Min Plan", jf. § 27

§ 28, stk.

2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af 1) revalideringsydelse efter § 52, 2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller 3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Stk.

  1. Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen. Stk.
  2. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse. Stk.
  3. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet,

som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. §

  1. For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 16.597 kr. Stk.
  2. For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på 1) 16.597 kr., når personen er under 30 år

forsørger eget barn i hjemmet, 2) 13.345 kr., når personen er fyldt 25 år

har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, 3) 10.044 kr., når personen er fyldt 25 år

ikke har forsørgelsespligt over for børn, 4) 6.472 kr., når personen er under 25 år

ikke bor hos en eller begge forældre, 5) 3.123 kr., når personen er under 25 år

bor hos en eller begge forældre, 6) 10.044 kr., når personen er under 25 år, er gravid

har passeret 12. svangerskabsuge, 7) 13.345 kr., når personen er under 25 år

har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,

har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,

8) 10.044 kr., når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre

har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr.

  1. Stk.
  2. En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,

som modtager revalideringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 13.345 kr. Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 52 a

52 b, der gennemsnitligt overstiger 16.597 kr. pr. måned, udgør revalideringsydelsen 16.597 kr. § 52 a. Indtægter efter § 52, stk. 4, opgøres som summen af 1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, 2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge

uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse, SU efter SU-loven

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Stk.

  1. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres. Stk.
  2. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten. Stk.
  3. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen,

identiteten af den, oplysningerne vedrører. § 52 b. Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 52, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4

  1. Stk.
  2. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 52, stk.
  3. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro

love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed. § 52 c. Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 52 a

52 b sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 52, stk.

  1. Stk.
  2. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 16.597 kr., således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse efter § 52, stk.
  3. Stk.
  4. Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 16.597 kr. i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af § 52, stk.
  5. §
  6. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger "Min Plan". §
  7. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre "Min Plan" med hensyn til mål

indhold. § 54 a. En revalidend, jf. § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Stk. 2. Der er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden

kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. § 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption efter reglerne i barselloven. Forlængelse af revalideringsperioden §

  1. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, 1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre "Min Plan" på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller 2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre "Min Plan". Arbejde under revalidering §
  2. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når "Min Plan" gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med "Min Plan". Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen §
  3. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år. Stk.
  4. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §
  5. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer

pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring

efter lov om erstatning

godtgørelse til tidligere udsendte soldater

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres

reguleres m.v. §§ 60-

  1. (Ophævet) Særlig støtte under revalidering §
  2. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering,

når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §

  1. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 52, stk. 2, nr. 2-
  2. § 64 a. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6,

som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9,

aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode,

3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde. Stk. 2. Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el

varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned

kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp

aktivitetstillæg efter §§ 23

  1. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk.
  2. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. Stk.
  3. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Selvstændig virksomhed §
  4. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige

forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden

denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv

sin familie. Stk.

  1. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk.
  2. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk.
  3. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. §
  4. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Stk.
  5. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen fo

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.