grundvand 2016 2016-06-27 2016-06-29 2026-06-23 Valid 833 Lovtidende A 2016-06-29 32000L0060 32006L0118 32009L0090 A20230069229 2023-05-26 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Nej Hanne Kristensen Anne-Marie Vægter Rasmussen Naturstyrelsen Miljø-
Fødevaremin.,\nNaturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Ministeriet for Natur
Dyrevelfærd Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande
grundvand 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening
forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, side 19,
dele af Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer som resultat af interkalibreringen EU-Tidende 2008, nr. L 332, side 20,
dele af Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse
kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 201, side
beføjelser til Naturstyrelsen: Kapitel 1 Anvendelsesområde
definitioner § 1. Bekendtgørelsen omfatter regler om fastsættelse af referencetilstand
miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande
grundvand
godt økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kvalitetselementer: De biologiske elementer
de hydromorfologiske, kemiske
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer, samt specifikke forurenende stoffer som defineret i bilag 1. 2) Referencetilstand: En overfladevandtilstand svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i bilag 2 A. 3) Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur
funktion som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 4) God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 5) Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A
F. 6) Kemisk tilstand for overfladevand: Den tilstand, der er nået i et overfladevandområde udtrykt ved koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand. 7) God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand, jf. miljømålslovens kapitel 6, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for stoffer omfattet af del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand. 8) Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest. 9) God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel
miljøet. 12) Tærskelværdi: Et kvalitetskrav for grundvand, som er fastsat i medfør af § 11. 13) Væsentlig
vedvarende opadgående tendens: Statistisk signifikant
miljømæssigt betydende stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vender, jf. bilag 4. 14) Baggrundskoncentration: Den koncentration af et stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold. 15) Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte eller indirekte indvinding. 16) Basislinje-koncentration: Den gennemsnitlige værdi i det mindste målt i løbet af referenceårene 2007
2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer for grundvandsforekomster, der er indført i henhold til miljømålslovens § 22, eller, for så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første periode, for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata. 17) Kvantifikationsgrænse: Den definition af kvantifikationsgrænse LQ, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Kapitel 2 Generelle bestemmelser § 3. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede
kunstige overfladevandområder, jf. § 15 i loven. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket »økologisk tilstand« som »økologisk potentiale«. Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed. Stk. 2. For hver kategori overfladevand inddeler Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skalaen for den økologiske kvalitetsratio i dets overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i bilag 2 A-F, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj
god tilstand
værdien for grænselinjen mellem god
moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering af grænselinjerne, der skal foretages som defineret i stk. 3. Stk. 3. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skal ved sammenligning af resultaterne af overvågningssystemet i § 7 med andre EU-medlemslandes resultater af deres overvågningssystemer anvende overvågningssystemet i § 7 på de lokaliteter, der indgår i EU-Kommissionens register over lokaliteter, der udgør et interkalibreringsnetværk,
som både befinder sig i økoregionen
er af samme type overfladevand. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne i bilag 5 for de relevante grænselinjer mellem klasserne i overvågningssystemet. Arbejdet indgår i EU-fællesskabets
Kommissionens interkalibreringsarbejde. Stk. 4. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning fastsætter værdier for miljømål for overfladevandområder for de kvalitetselementer, der fremgår af bilag 1
efter de parametre, der er angivet i bilag
Naturforvaltning fastsætter værdier for miljømål for grundvandsforekomster for de elementer, der fremgår af bilag
1) for vandløb indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2 A-B, 2) for søer indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A
2C, 3) for overgangsvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A
2D, 4) for kystvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A
2E,
5) for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A
2F. Stk. 7. Fastsættelsen af værdier efter stk. 3
referencetilstand efter stk. 6 skal ske i overensstemmelse med typeinddelingen af overfladevandområder efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om basisanalyser. Stk. 8. I forbindelse med interkalibreringen skal Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning i samarbejde med EU-Kommissionen
de øvrige medlemsstater deltage i informationsudveksling, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj
god tilstand
mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god
moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner
anden til rådighed værende information. Stk. 9. Resultaterne af interkalibreringsarbejdet
de værdier, der fastsættes for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer, offentliggøres af Kommissionen inden seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen. § 4. Fastsættelsen af mindre strenge miljømål skal for overfladevandområder ske som moderat, ringe eller dårlig tilstand i henhold til bilag 2 A-E
for kunstige
stærkt modificerede overfladevandområder som moderat, ringe eller dårlig økologisk potentiale i henhold til bilag 2 A
F. Stk.
Naturforvaltning skal ved vurdering af om miljømål for overfladevandområder er opfyldt, sammenholde resultaterne af overvågningsprogrammerne i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder
om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitionerne i bilag 1, de normative definitioner i bilag 2 A-F, parametrene i bilag 5,
vandplanen
efter fremgangsmåden i bilag
Naturforvaltning skal ved vurdering af, om miljømål for grundvandsforekomster er opfyldt, sammenholde resultaterne af karakteriseringen efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om basisanalyser samt resultaterne i overvågningsprogrammerne efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder
om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitioner
parametre i bilag
nedbrydnings-
reaktionsprodukter. I disse tilfælde sættes resultater, der er mindre end de enkelte stoffers kvantifikationsgrænse, til
Naturforvaltning skal ved klassifikationen af økologisk tilstand anvende definitionerne i bilag 1 (tabel 1-4), fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6, værdierne i bilag 5
den gældende vandplan. Stk.
grundvand, konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer. Stk. 4. Den kemiske tilstand i et overfladevandområde henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke-god kemisk tilstand. Kapitel 4 Klassifikation af tilstanden for kunstige
stærkt modificerede overfladevandområder §
Naturforvaltning skal ved klassifikation af økologisk potentiale anvende definitionerne i bilag 1, fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6
værdierne for parametre fastsat i den gældende vandplan. Stk. 3. For et kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til godt økologisk potentiale som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand, konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårligt økologisk potentiale ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer. Stk. 4. Den kemiske tilstand i kunstige
stærkt modificerede overfladevandområder henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke god kemisk tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 6
7. Kapitel 5 Klassifikation af kvantitativ
kemisk tilstand for grundvandsforekomster § 9. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skal ved klassifikation af kvantitativ tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel
om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. § 10. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skal ved klassifikation af kemisk tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel
at disse middelværdier anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand. § 11. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skal ved vurdering af den kemiske tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende de kvalitetskrav for nitrat
pesticider, som fremgår af bilag 8
de tærskelværdier, som fastsættes i overensstemmelse med bilag 9. Stk. 2. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning fastsætter tærskelværdier for de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer
forureningsindikatorer, hvor det er fastslået, at de bidrager til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som er truet, idet der mindst skal tages hensyn til forurenende stoffer
indikatorer i bilag 9, tabel
Naturforvaltning fastsætter tærskelværdier på nationalt niveau for et vanddistrikt eller for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster. Listen over tærskelværdier indgår i vandplanen. Stk. 4. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning fastsætter tærskelværdierne i overensstemmelse med bilag 9, idet der navnlig tages hensyn til grundvandsforekomstens indvirkninger på
indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder
terrestriske økosystemer
vådområder, der er direkte afhængige af den,
der skal bl.a. tages humantoksikologisk
økotoksikologisk viden i betragtning. Stk. 5. Listen over tærskelværdier ændres hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for et yderligere stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed
miljøet. Tærskelværdier kan slettes af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra tilsvarende forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer. § 12. En grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anses for at have god kemisk tilstand, når 1) den relevante overvågning viser, at betingelserne i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, 2) kvalitetskravene for grundvand, som er anført i bilag 8,
de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i medfør af § 11
bilag 9, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, eller 3) kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdien overskrides i et eller flere overvågningspunkter, men en relevant undersøgelse i overensstemmelse med bilag 10 bekræfter, at
Naturforvaltning skal ved fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation
vending af væsentlige
vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer
forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster anvende reglerne i bilag 4. Kapitel 7 Præsentation af tilstandsklassifikationen af overfladevandområder
grundvandsforekomster § 14. Styrelsen for Vand-
Naturforvaltning skal udarbejde kort over tilstandsklassifikationen af de forskellige vandforekomster, jf. bekendtgørelse om basisanalyser. Stk. 2. Kort over tilstandsklassifikationen af overfladevandområder udarbejdes efter reglerne i bilag 11,
kort over tilstandsklassifikationen af grundvandsforekomster udarbejdes efter reglerne i bilag
grundvand ophæves. Bilag 1 Biologiske kvalitetselementer Tabel 1: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for vandløb, jf. § 3, § 5, § 7
. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Generelle kemiske
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Specifikke forurenende stoffer – Den akvatiske floras sammensætning
tæthed – Den bentiske invertebratfaunas sammensætning
tæthed – Fiskefaunaens sammensætning, tæthed
aldersstruktur Hydrologisk regime – vandstrømningens volumen
dynamik – forbindelse til grundvandsforekomster Vandløbets kontinuitet Morfologiske forhold – variation i vandløbets dybde
bredde – bundforhold (struktur
substrat) – bredzonens struktur – Termiske forhold – Iltforhold – Salinitet – Forsuringstilstand – Næringsstofforhold - Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet - Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet Tabel 2: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for søer, jf. § 3, § 5 § 7
. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Generelle kemiske
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Specifikke forurenende stoffer – Fytoplanktons sammensætning, tæthed
biomasse – Anden akvatisk floras sammensætning
tæthed – Den bentiske invertebratfaunas sammensætning
tæthed – Fiskefaunaens sammensætning, tæthed
aldersstruktur Hydrologisk regime – vandstrømningens volumen
dynamik – opholdstid – forbindelse til grundvandsforekomster Morfologiske forhold – variation i søens dybde – volumen
bundforhold (struktur
substrat) – søbreddens struktur – Sigtdybde – Termiske forhold – Iltforhold – Salinitet – Forsuringstilstand – Næringsstofforhold – Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet – Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet Tabel 3: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for overgangsvande, jf. § 3, § 5, § 7
. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Generelle kemiske
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Specifikke forurenende stoffer – Fytoplanktons sammensætning, tæthed
biomasse – Anden akvatisk floras sammensætning
tæthed – Den bentiske invertebratfaunas sammensætning
tæthed – Fiskefaunaens sammensætning
tæthed Morfologiske forhold – dybdevariation – bundforhold (struktur
substrat) – tidevandszonens struktur Tidevandsregime – ferskvandsstrømning – bølgeeksponering – Sigtdybde – Termiske forhold – Iltforhold – Salinitet – Næringsstofforhold – Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet – Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet Tabel 4: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for kystvande, jf. § 3, § 5, § 7
. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Generelle kemiske
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Specifikke forurenende stoffer – Fytoplanktons sammensætning, tæthed
biomasse – Anden akvatisk floras sammensætning
tæthed – Den bentiske invertebratfaunas sammensætning
tæthed Morfologiske forhold – dybdevariation – volumen
bundforhold (struktur
substrat) – tidevandszonens struktur Tidevandsregime – De dominerende strømmes retning – Bølgeeksponering – Sigtdybde – Termiske forhold – Iltforhold – Salinitet – Næringsstofforhold – Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i overfladevandområdet – Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet Tabel 5: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk potentiale for kunstige
stærkt modificerede overfladevandsområder, jf. § 3, § 5, § 7
. Kunstige
stærkt modificerede overfladevandsområder I forbindelse med kunstige
stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest. Bilag 2 Definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-5, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1 Bilag 2. A Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
kystvande Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i bilag 2 B – 2 F. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske
hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold,
der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold
samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet
er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer
afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer
store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, ikke forekommer. Bilag 2. B Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold
er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens
intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning
tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens
intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad
kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske
fysisk-kemiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens
intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyter
bundvegetation Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt-
bundvegetation. Der er svage ændringer i makrofyt-
bundvegetationstaxas sammensætning
udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger
–belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Makrofyt-
bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund
er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt-
bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt
i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger
–belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning
tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i sammensætning
tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Sammensætning
tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau
signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning
–tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning
–tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske
hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer
indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning
tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk regime Strømningens volumen
dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Vandløbets kontinuitet Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet
muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Kanalmønstre, bredde-
dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur
tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Fysisk-kemiske kvalitetselementer 1 Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne
temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne
salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul
i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand, eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand, eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Bilag 2. C Bilag 2. C Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr.3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning
tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplankton biomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold
er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens
intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning
tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens
intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning
tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Biomassen er forstyrret i mindre grad
kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer
i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens
intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Makrofyter
bundvegetation Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter
bundvegetation. Der er svage ændringer i makrofyt-
bundvegetationstaxas sammensætning
tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger
–belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Makrofyt-
bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund
er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter
bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt
i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger
–belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning
tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i sammensætning
tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Sammensætning
tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau
signifikant lavere end ved god tilstand. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Fiskefauna Artssammensætning
–tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning
–tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer
indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning
tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk regime Strømningens volumen
dynamik, niveau
opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Søens dybdevariation, volumen
struktur af substratet samt søbredzonens struktur
tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i søer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Fysisk-kemiske kvalitetselementer 2 Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde
temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne, sigtdybde
salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul
i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Bilag 2. D Definitioner af høj, god
moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning
tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold
er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens
intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning
tæthed. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens
intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Fytoplanktontaxas sammensætning
tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold. Biomassen er forstyrret i mindre grad
kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens
intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalger Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning
tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold
er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Definitioner af høj, god
moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4 § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Angiospermer Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund
er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse. Bentisk invertebratfauna Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. Fiskefauna Artssammensætning
–tæthed svarer til uberørte forhold. De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god
moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur
tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god
moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Fysisk-kemiske kvalitetselementer 3 Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltbalance
sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltforhold
sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul
i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Bilag 2. E Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning
tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold
er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens
intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Fytoplanktontaxas sammensætning
tæthed viser svage tegn på forstyrrelse. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens
intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning
tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold,
er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens
intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalger
Angiospermer Alle forureningsfølsomme makroalge-
angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Makroalgernes dækningsgrad
tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold. De fleste forureningsfølsomme makroalge-
angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede. Makroalgernes dækningsgrad
tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge-
angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke. Makroalgernes dækningsgrad
tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad
kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Biologiske kvalitetselementer Bentisk invertebratfauna Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten
tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet
de dominerende strømmes retning
hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariation, bundforhold, (struktur
substrat) samt tidevandszonernes struktur
tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god
moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-4, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Fysisk-kemiske kvalitetselementer 4 Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance
sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse
ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltforhold
sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul
i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Bilag 2. F Definitioner af maksimalt, godt
moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Element Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Biologiske kvalitetselementer Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika. Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Hydromorfologiske elementer De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration
passende gyde-
yngleområder. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske forhold Definitioner af maksimalt, godt
moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 6, § 4, stk. 1,
1. Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold. Niveauerne for temperatur, iltbalance
pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Temperatur
pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer,
at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Koncentrationer tæt på nul
i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer = bgn) Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Bilag 3 Grundvandets kvantitative
kemiske tilstand Overskrift til formateret tekst Grundvands kvantitative tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, § 3, stk. 5,
. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand: – Ændringer af grundvandsstanden Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand Elementer God tilstand Grundvandsstand Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource. Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre: – manglende opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 1 i denne bekendtgørelse for tilknyttede overfladevande – en væsentlig forringelse af sådanne vandes tilstand – en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten,
ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind,
indicerer ikke en vedvarende
klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning,
som kan medføre sådanne indtrængninger. Grundvands kemiske tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, § 3, stk. 5, § 10, § 12, stk. 1, nr. 1
nr. 3, litra b Parametre for klassificering af grundvands kemiske tilstand: – Ledningsevne – Koncentrationer af forurenende stoffer Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand Elementer God tilstand Generelt Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer – ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet, – ikke overstiger de kvalitetskrav, der fremgår af bilag 8
de tærskelværdier, der fremgår af bilag 9, – ikke ville medføre, at miljømålene i medfør af miljømålsloven i denne bekendtgørelse ikke opfyldes for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne overfladevandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Ledningsevne Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten Bilag 4 Identifikation af væsentlige
vedvarende opadgående tendenser, jf. § 13 Overskrift til formateret tekst Eventuelle væsentlige
vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer
forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, skal identificeres. Denne identifikation foretages første gang i 2009, hvis det er muligt,
under hensyn til de eksisterende data, i forbindelse med rapporten om identifikation af tendenser som led i den første vandplan, jf. § 3
i miljømålsloven,
mindst hver 6. år derefter. Data fra kontrolovervågning
operationel overvågning benyttes til at bestemme væsentlige
vedvarende opadgående tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer
ændringer i sådanne tendenser. Ved identifikation af væsentlige
vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer, som både forekommer naturligt
som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til basislinje-koncentrationerne
de foreliggende data, der er indsamlet før overvågningsprogrammets start, med henblik på at rapportere om identifikationen af tendenser som led i den første vandplan, jf. miljømålslovens § 3
regressionsanalyse, med henblik på tendensanalyse i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter. For at undgå skævheder i identifikationen af tendenser, skal alle målinger under kvantificeringsgrænsen fastsættes til halvdelen af værdien af den højeste kvantificeringsgrænse, der forekommer i tidsserierne undtagen for det samlede pesticidindhold. Udgangspunktet for beregningen af udviklingstendenser baseres på et basisår eller en basisperiode. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant,en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk,
identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres. Udgangspunktet for at vende tendensen skal fastlægges i overensstemmelse med nedenstående regler. Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige
vedvarende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene
af tærskelværdierne, medmindre – der kræves et tidligere udgangspunkt, således at foranstaltninger til at vende tendensen kan forebygge eventuelle miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem, – et andet udgangspunkt er berettiget, hvis det på grundlag af detektionsgrænsen ikke er muligt at fastslå, at der er tale om en tendens svarende til 75 % af parameterværdi, eller – tendensens stigningstakt
muligheden for at vende den betyder, at et senere udgangspunkt for foranstaltninger til at vende tendensen fortsat vil gøre det muligt at forebygge eventuelle miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem. Et sådant senere udgangspunkt må ikke føre til forsinkelser i overholdelsen af fristen for miljømålene. Udgangspunktet for gennemførelse af foranstaltninger til at vende væsentlige
vedvarende opadgående tendenser koordineres med foranstaltninger i medfør af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Vending af tendenser skal påvises under hensyntagen til relevante bestemmelser i den gældende bekendtgørelse om overvågning for overfladevand, grundvand, beskyttede områder
om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. Så snart et udgangspunkt er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der er karakteriseret som truet, kan det ikke ændres i løbet af perioden for vandplanen, jf. miljømålslovens § 3
. I overensstemmelse med ovenstående regler vendes tendenser, som udgør en væsentlig risiko for skade på vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed eller legitim nuværende eller potentiel anvendelse af vandmiljøet, på grundlag af indsatsprogrammet, jf. miljømålslovens § 23, § 24
, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet
en forebyggelse af forringelser af grundvandet. Udgangspunktet for at vende tendensen fastlægges i overensstemmelse med ovenstående regler som en procentdel af det fastsatte grundvandskvalitetskrav
af de fastsatte tærskelværdier. Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfaner i grundvandsforekomster,
især af de faner, som skyldes punktkilder
forurenende områder, som kan gøre det vanskeligt at nå målene i medfør af miljømålsloven, foretages yderligere tendensvurderinger af identificerede forurenende stoffer for at kontrollere, at faner fra forurenende områder ikke breder sig, ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster
ikke udgør en risiko for menneskers sundhed
for miljøet. Bilag 5 Klassifikationssystemer
klassegrænser for miljømål i overfladevandområder, jf. § 3, stk. 4, § 5, stk. 1,
Overskrift til formateret tekst 1.1 Vandløb: Biologisk kvalitetselement: Bentisk invertebratfauna Parameter: Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) er en parameter, der indikerer sammensætning af faunaelementer, tæthed af udvalgte faunaelementer, forholdet mellem miljøfølsomme
ikke-miljøfølsomme faunaelementer
diversitetsniveau. Tabel 1: Typeområde Økologisk kvalitets ratio (EQR) Grænsen Høj/god Grænsen God/moderat Grænsen Moderat/ringe Grænsen Ringe/ dårlig Alle naturlige vandløb undtagen blødbundsvandløb 1,0
6 a) Grænsen mellem faunaklasse 5 a)
4 a) Grænsen mellem faunaklasse 4
3 Grænsen mellem faunaklasse 3
2 Blødbundsvandløbb) 5 Grænsen mellem faunaklasse 5
4 Grænsen mellem faunaklasse 4
3 Grænsen mellem faunaklasse 3
2 Grænsen mellem faunaklasse 2
1 a) Økologiske kvalitetsratioer
DVFI-værdier for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem. b) Blødbundsvandløb er mindre
naturligt vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0.1 - 0,5‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed,
hvor bundsubstratet naturligt er blødt
overvejende organisk. Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer Parameter: Miljøkvalitetskrav Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand
konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 1.2 Søer: Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton Parameter: Klorofyl a, parameter der indikerer biomasse. Nedenstående tal i tabel 2 henviser til vækstsæsonens gennemsnitsværdier. Tabel 2: Typeområde Økologisk kvalitets ratio (EQR) Grænsen Høj/god Grænsen God/moderat Grænsen Moderat/ringe Grænsen Ringe/ dårlig Dybe søer: (Middel dybde 3 -15
så søer med middeldybde > 15 m. b) Økologiske kvalitetsratioer
klorofylkkoncentrationer for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem. Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer Parameter: Miljøkvalitetskrav Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand
konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 1.3 Kystvande: Biologiske kvalitetselementer : Fytoplankton Parameter: klorofyl a, parameter der indikerer biomasse Tabel 3a Typeområde Økologisk kvalitets ratio (EQR) Grænsen Høj/god Grænsen God/moderat Grænsen Moderat/ringe Grænsen Ringe/dårlig Baseret på 90 % fraktil Marts – September OW 2 Kattegat 0,67
klorofylkoncentrationer for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem. Biologisk kvalitetselement: Makroalger
angiospermer Parameter: Ålegræs dybdegrænse, hovedudbredelse, parameter der indikerer dækningsgrad
tæthed Tabel 3b Typeområde Økologisk kvalitets ratio (EQR) Grænsen Høj/god Grænsen God/moderat Grænsen Moderat/ringe Grænsen Ringe/dårlig OW 3 beskyttet (Vestlige Østersø – Hjelm Bugt) 0,9
ålegræs – dybdegrænser for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem. Biologisk kvalitetselement: Bentisk invertebratfauna Parameter: Dansk indeks for marin bundfauna på blød bund (DKI), parameter der indikerer diversitet, tæthed
følsomhed for invertebratarter Tabel 3c Typeområde Økologisk kvalitets ratio (EQR) – ¬Bundfauna blød bund (DKI indeks) Grænsen Høj/god Grænsen God/moderat Grænsen Moderat/ringe Grænsen Ringe/dårlig OW 2 Kattegat 0,82 b) 0,63 b) OW 4 Nordsøen/ Skagerrak 0,67 b) 0,53 b) OW 5 Vadehavet 0,67 b) 0,53 b) b) Økologiske kvalitetsratioer
DKI-værdier for det interkalibrerede nationale klassifikationssystem. Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer Parameter: Miljøkvalitetskrav Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand
konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 1.4 Overfladevandområder, hvor typeområdet ikke indgår i tabellerne i afsnit 1.1 – 1.3 Biologiske kvalitetselementer Ved fastlæggelsen af klassegrænserne for disse typeområder, der indgår i bekendtgørelse om basisanalyser, skal resultaterne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3 inddrages under følgende overvejelser: 1) En vurdering af, hvorvidt forskellen i de berørte vandområders karakteristik betyder, at anvendelsen af grænserne angivet i tabellerne i afsnit 1.1-1.3 ikke vil være konsistent med de relevante beskrivelser af økologisk tilstandsklassifikation, der fremgår af bilag 2 A-E. 2) Ved fastlæggelse af grænseværdier, som er forskellige fra grænseværdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3, skal det sikres, at værdierne repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3. Fysisk-kemiske kvalitetselementer: Specifikke forurenende stoffer Parameter: Miljøkvalitetskrav Miljøkvalitetskrav er fastsat i den gældende vandplan for det konkrete vandområde, i del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
grundvand
konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10
i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 1.5 Kvalitetselementer, der ikke er medtaget i tabellerne i afsnit 1.1-1.3 For typeområder angivet i tabellerne i afsnit 1.1-1.3, hvor der for et kvalitetselement ikke er angivet grænser, skal referenceværdierne
høj/god-
god/moderat-grænserne for det pågældende kvalitetselement fastlægges i overensstemmelse med bilag 2 A-E,
værdierne skal repræsentere samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.3. 1.6 Revurdering
ændring af klassifikationsmetode De oplysninger, der bliver tilgængelige i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammerne i henhold til miljømålslovens § 22
den gennemgang
ajourføring af vanddistrikternes karakteristika, der er fastlagt i miljømålslovens § 5
, kan give ny viden, som kan medføre, at klassifikationssystemerne tilpasses det videnskabelige
tekniske fremskridt. Såfremt en forudsætning for en klassifikationsmetode, der er anvendt til fastlæggelse af værdierne for klassegrænser, ændres væsentligt, kan metoden ændres, såfremt de nye referenceværdier
høj/god-
god/moderat-grænserne for de berørte typeområder fortsat er i overensstemmelse med definitionerne i bilag 2 A-E,
værdierne repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 1.1-1.
fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte hydromorfologiske
fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag 2A. Der fastlægges biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag 2A. 2) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette bilag, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag 2F. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år. 3) Typespecifikke forhold, for så vidt angår pkt. 1
2,
typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges. 4) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der referencesteder i navngivne vandområder. Der skal være tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand,
under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til pkt. 5. 5) Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske
andre tilgængelige data,
de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkeligt troværdige til, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige
gyldige for hver type overfladevand. 6) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anføres grundene til denne udeladelse i vandplanen. Bilag 7 De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed, jf. § 5, stk. 1, § 7, stk. 1,
1 Overskrift til formateret tekst Resultaterne af tilstandsvurderingen udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer (EQR) med henblik på klassifikation af økologisk tilstand for biologiske kvalitetselementer. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde,
værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul
én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én
en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul. For biologiske parametre hvor referenceværdien er den laveste udtrykkes den økologiske kvalitetsratio ved: EQR = Referenceværdi/observeret værdi (eller grænseværdi mellem tilstandsklasser). For biologiske parametre hvor referenceværdien er den højeste udtrykkes den økologiske kvalitetsratio ved: EQR = Observeret værdi (eller grænseværdi mellem tilstandsklasser)/ Referenceværdi. Bilag 8 Kvalitetskrav for grundvand, jf. § 11, stk. 1,
1, nr. 2 Overskrift til formateret tekst Kvalitetskrav for grundvand Parameter Kvalitetskrav Nitrat 50 mg nitrat/l Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings-
reaktionsprodukter (individuelle pesticider) 0,1 µg pesticid/l Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings-
reaktionsprodukter (i alt) 0,5 µg pesticid/l Ved »pesticider« forstås plantebeskyttelsesmidler
biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1
2 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Ved »i alt« forstås summen af alle individuelle pesticider, som påvises
kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings-
reaktionsprodukter. Resultaterne af anvendelse af kvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i § 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer
produkter. Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at miljømålene for tilknyttet overfladevand i henhold til miljømålslovens § 12 ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med § 11
bilag 9 i denne bekendtgørelse. De nødvendige programmer
foranstaltninger for en sådan tærskelværdi finder
så anvendelse på aktiviteter omfattet af direktivet (91/676/EØF). Bilag 9 Fastsættelse af tærskelværdier for grundvandsforurenende stoffer
forureningsindikatorer, jf. § 11, stk. 1, 2
4,
1, nr. 2 Overskrift til formateret tekst Retningslinier for fastsættelse af tærskelværdier Der fastsættes tærskelværdier for alle forurenende stoffer
forureningsindikatorer, der på baggrund af basisanalysen i henhold til miljømålslovens § 5
karakteriserer grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster som værende i fare for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand. Hvis overvågningsresultaterne i et repræsentativt overvågningspunkt overskrider grænseværdierne, skal det af de fastsatte tærskelværdier fremgå, at der er risiko for, at en eller flere af forudsætningerne for god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 3, litra b-d, ikke er opfyldt. Fastsættelsen af tærskelværdier bør være baseret på – omfanget af vekselvirkningen mellem grundvand
tilknyttede vandøkosystemer
afhængige terrestriske økosystemer, – interferens med grundvandets faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner, – alle forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandsforekomster som truet, under hensyntagen til minimumslisten i tabel 1,
– hydrogeologiske karakteriska, herunder oplysninger om baggrundsværdier
vandbalance. Fastsættelsen af tærskelværdier bør
så ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, deres mulige naturlige forekomst, deres toksikologi
dispersionstendens, deres persistens
bioakkumulationspotentiale. Ved forekomst af forhøjede baggrundskoncentrationer af stoffer, ioner eller indikationer af naturlige hydrogeologiske årsager, tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst. Fastsættelse af tærskelværdier bør understøttes af en kontrolmekanisme for så vidt angår de indsamlede data, som baseres på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser
baggrundsniveauer for stoffer, der både kan forekomme naturligt
som følge af menneskelige aktiviteter. Tabel 1: Minimumsliste over forurenende stoffer
indikatorer for hvilke der skal overvejes at fastsætte tærskelværdier. Stoffer eller ioner eller indikatorer, der både kan forekomme naturligt
/eller som følge af menneskelige aktiviteter: Arsen, cadmium, bly, kviksølv, ammonium, chlorid, sulfat Menneskeskabte syntetiske stoffer: Trichlorethylen, tetrachlorethylen Parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffer a) : Ledningsevne a) Hvad angår saltkoncentrationer kan der fastsættes tærskelværdier for enten sulfat
chlorid eller ledningsevne. Bilag 10 Procedure for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, jf. § 12 stk. 1, nr. 3 Overskrift til formateret tekst Vurderingsproceduren til bestemmelse af den kemiske tilstand af en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der karakteriseres som truede
for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således. I forbindelse med de i § 12, stk. 1, nr. 3, omhandlede undersøgelser skal der tages hensyn til – oplysninger indsamlet som led i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6, – resultaterne af grundvandsovervågningen, jf. miljømålslovens § 22,
– alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt
grundvandskvalitetskravene i bilag 8
tærskelværdier, der er fastsat i medfør af § 11. Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 3, litra a
d, er opfyldt, foretages der, hvor det er relevant
muligt,
på grundlag af en passende aggregering af overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering af omfanget den del af grundvandsforekomsten, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi. Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 3, litra b
c, er opfyldt, skal der, hvor det er relevant
muligt,
på grundlag af relevante overvågningsresultater
en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten, vurderes – påvirkningen fra forurenende stoffer i grundvandsforekomsten, – mængder
koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres eller sandsynligvis bliver overført fra grundvandsforekomsten til de tilknyttede overfladevandområder eller direkte afhængige terrestriske økosystemer, – den skønnede påvirkning fra mængder
koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres til de tilknyttede overfladevandområder
direkte afhængige terrestriske økosystemer, – omfanget af salt eller andre indtrængende stoffer i grundvandsforekomsten,
– den risiko, som de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten udgør for kvaliteten af drikkevand, der indvindes eller tænkes indvundet fra grundvandsforekomsten. Bilag 11 Udarbejdelse af kort over tilstandsklassifikation i overfladevandområder, jf. § 14 Overskrift til formateret tekst 1. For de forskellige kategorier af overfladevandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske
fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabel
2. På kort angives
så de overfladevandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende område med hensyn til specifikke syntetiske
ikke-syntetiske forurenende stoffer. Til brug for udarbejdelsen anvendes farvekoderne i tabel
derover Skravering med lige brede grønne
lysegrå striber Skravering med lige brede grønne
mørkegrå striber Moderat Skravering med lige brede gule
lysegrå striber Skravering med lige brede gule
mørkegrå striber Ringe Skravering med lige brede orange
lysegrå striber Skravering med lige brede orange
mørkegrå striber Dårligt Skravering med lige brede røde
lysegrå striber Skravering med lige brede røde
mørkegrå striber Tabel 3 Overfladevandområde Farvekode Manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende overfladevandområde med hensyn til specifikke syntetiske
ikke-syntetiske forurenende stoffer Sort prik Tabel 4 Kemisk tilstandsklassifikation Farvekode God Blå Ikke god Rød Bilag 12 Udarbejdelse af kort over tilstandsklassifikation i grundvandsforekomster, jf. § 14 Overskrift til formateret tekst Der udarbejdes, jf. miljømålslovens bilag 2, kort, der for hver grundvandsforekomst eller grupper af disse viser grundvandets kvantitative tilstandsklassifikation,
kort, der for hver grundvandsforekomst eller grupper af disse viser grundvandets kemiske tilstandsklassifikation. Til brug for udarbejdelsen af kort anvendes farvekoderne i tabel 1. På kort, der viser grundvandets kemiske tilstandsklassifikation, vises
så – de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant
vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet,
ændringer i en udviklingstendens. Til brug for visningen anvendes farvekoderne i tabel 2. Desuden skal der, hvis det er relevant
muligt vises – de grundvandsforekomster, hvor grundvandskvalitetskravene
/eller – tærskelværdier overskrides. De aktuelle forekomster angives med en prik efter farvekoden i tabel 2. Tabel 1 Grundvandets tilstandsklassifikation (kemiske
kvantitative) Farvekode God Grøn Ringe Rød Tabel 2 Udviklingstendenser for forurenende stoffer Farvekode (angives som prik) Grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant
vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet Sort Ændringer i udviklingstendens Blå Grundvandsforekomster, hvor grundvandskvalitetskravene
/eller – tærskelværdier overskrides Hvid med sort kant
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.