lta/2017/1038

LBK H#LOKDOK03 A A20170103829 CE000548 192526 Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 2017 2017-08-30 2017-09-07 2026-06-23 Valid 1038 VFV-loven Lovtidende A 2017-09-07 A20220091330 2022-06-21 Lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Midlertidig ændring af visse adgangskrav til en diplomuddannelse i skat) A20230157330 2023-12-12 Lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Ændring af ordning for certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau) A20230177230 2023-12-28 Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse) Nej Søren Pind Thomas Voigt Lund Uddannelses- og Forskningsministeriet Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014, med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1378 af 16. december 2014. Kapitel 1 Videreuddannelsessystemet for voksne Overordnet formål og struktur § 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre videregående uddannelse. Stk. 2. I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. § 2. Videreuddannelsessystemet omfatter videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3. Kapitel 2 (Ophævet) Kapitel 3 Videregående uddannelse for voksne Formål og indhold § 10. Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter følgende uddannelser: 1) Akademiuddannelse. 2) Diplomuddannelse. 3) Masteruddannelse. § 11. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. §§ 12, 13 og 14. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem. Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som 1) en uddannelse, som uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om (reguleret forløb), eller som 2) en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb). Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne. § 12. Akademiuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Stk. 2. Akademiuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/10 årsværk. Stk. 3. Akademiuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en erhvervsakademiuddannelse. Stk. 4. En akademiuddannelse giver ret til betegnelsen AU. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse. § 13. Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Stk. 2. Diplomuddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk. Stk. 3. Diplomuddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Stk. 4. En diplomuddannelse giver ret til betegnelsen Diplom. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse. § 14. Masteruddannelsen skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Stk. 2. Masteruddannelsen har normalt et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk. Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Stk. 4. En masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse. Adgang til uddannelserne og individuel kompetencevurdering § 15. Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2: 1) Til akademiuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne. 2) Til diplomuddannelse: En erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen. 3) Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Stk. 2. Et fleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet. Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3. Stk. 4. Til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte uddannelser optagerinstitutionen ansøgere, som har realkompetence, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne. Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, 1) at andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet, 2) særlige adgangskrav til en uddannelse og 3) fravigelse af kravet om erhvervserfaring. Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse. § 15 a. Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i uddannelsesreglerne. Stk. 2. Anerkendelse af realkompetencer gives af den institution, der har gennemført kompetencevurderingen efter ansøgerens anmodning, jf. dog stk. 6 og § 15 b, stk. 3. Stk. 3. Anerkendelse gives i form af 1) bevis for adgang til en uddannelse eller til dele af en uddannelse, jf. § 15, 2) bevis for dele af en uddannelse, jf. § 20, eller 3) bevis for fuldført uddannelse, jf. § 21. Stk. 4. Individuel kompetencevurdering foretages efter anmodning fra ansøgeren. Når vurderingen skal give grundlag for ansøgning om adgang til en uddannelse, gennemføres kompetencevurderingen forud for optagelsen. Stk. 5. Ansøgeren fremlægger fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i begrænset omfang svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til. § 15 b. Kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionen i forhold til de uddannelser og dele heraf, som institutionen er godkendt til at udbyde, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Personer, der deltager i individuel kompetencevurdering, er ud over reglerne om uddannelsens mål ikke omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for studerende på institutionen. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og gennemførelse, samt om beviset og de rettigheder, beviset giver. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering. Kapitel 3 a Bortfald af udbudsgodkendelse § §§ 15 c-15 g. (Ophævet) § 15 h. En udbudsgodkendelse kan bortfalde, hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af uddannelses- og forskningsministeren. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse, for at give påbud efter 1. pkt., at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. Kapitel 3 b Udbud i udlandet § 15 i. Uddannelses- og forskningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en maritim uddannelsesinstitutions, en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitutions og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at udbyde i Danmark. Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller udbuddet positivt. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven. Tilrettelæggelse af uddannelserne m.v. § 16. For akademiuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. For masteruddannelser som regulerede forløb ved universiteterne gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om universiteter (universitetsloven). For masteruddannelser som regulerede forløb ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 17. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse for voksne på uddannelses- og forskningsministerens område på samme niveau og inden for afgangsprojektets fagområde. Institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet. Stk. 2. Afgangsprojektet gennemføres ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Afgangsprojektet kan gennemføres på heltid eller deltid. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan tilrettelægge fleksible forløb, hvis institutionen ikke overholder regler om fleksible forløb efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner. Stk. 6. I forbindelse med fastsættelse af uddannelsesplanen træffer institutionen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner. § 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på uddannelses- og forskningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført. Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner. Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen. § 19. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) regulerede forløb, herunder

1. a)generelle regler og regler om enkelte grupper af regulerede forløb, og regler om
2. b)særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb) og 2) fleksible forløb, herunder om kravene til afgangsprojekter og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb. Godskrivning § 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer eller anerkendte kompetencer i øvrigt efter en individuel kompetencevurdering, jf. § 15 a, kan erstatte dele af et reguleret forløb. § 20 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, jf. stk. 2 og 3, erstatter moduler af diplomuddannelsen. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. Rådet træffer efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg afgørelse om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet, rådets behandling af ansøgninger om certificering, kriterier for certificering og gebyr for behandling af ansøgning om certificering. Uddannelsesbeviser § 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet eller har fået vurderet og anerkendt realkompetencer svarende hertil, har ret til at få et uddannelsesbevis herfor. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet eller realkompetencevurderingen er gennemført. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse. Vejledning og information § 22. Uddannelsesinstitutionerne skal vejlede og informere de uddannelsessøgende før og under uddannelserne. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og om samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i videreuddannelsessystemet. Kapitel 4 Videreuddannelsessystemets finansiering m.v. § 23. (Ophævet) § 24. (Ophævet) Driftstilskud og deltagerbetaling til videregående uddannelser § 25. For akademiuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a. For masteruddannelser som regulerede forløb modtager universitetet tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelserne i lov om universiteter (universitetsloven). For masteruddannelser som regulerede forløb modtager de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, tilskud og opkræver betaling for deltagelse efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk. 2. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om åben uddannelse, modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a, og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan ved akademiuddannelser og diplomuddannelser som fleksible forløb efter § 6, jf. § 16, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a, og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk. 3. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om universiteter (universitetsloven), modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter lov om universiteter (universitetsloven). Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan ved masteruddannelser som fleksible forløb og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter lov om universiteter (universitetsloven). Stk. 4. Institutionen modtager tilskud og opkræver betaling for individuel kompetencevurdering efter § 15 a i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 26. Uddannelsesinstitutionen opkræver i forbindelse med akademiuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. For masteruddannelser som regulerede forløb opkræver universitetet betaling efter bestemmelserne i lov om universiteter (universitetsloven). § 27. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning. § 28. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse. Hvor uddannelseselementet helt eller delvist finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for den enkelte uddannelse. Kapitel 5 Rådgivning § 29. De råd, der rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om de enkelte uddannelser og uddannelsesniveauer i uddannelsessystemet i øvrigt, varetager rådgivningen om de tilsvarende uddannelser og niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne. Kapitel 6 Klager m.v. § 30. En skoles eller anden institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til uddannelses- og forskningsministeren, når det gælder retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller for anden myndighed til endelig administrativ afgørelse, samt at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. § 30 a. Afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering efter § 15 a, stk. 1, kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter. Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. § 31. Uddannelses- og forskningsministeren kan fra skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter denne lov, indhente oplysninger om uddannelserne. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder bestemme formen og formatet for de oplysninger, der indhentes. Stk. 2. Udbud i videreuddannelsessystemet skal annonceres offentligt. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annonceringen. § 32. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen, og 2) disciplinære foranstaltninger over for deltagerne, medmindre der i medfør af anden lovgivning er hjemmel til at fastsætte regler herom. § 32 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. § 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 34. (Udelades) § §§ 34 a-34 b. (Ophævet) § 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) 1) Lovændringens § 6 vedrører lovens titel, § 1, stk. 1, § 2, kapitel 2, overskriften før § 23, §§ 23 og 24 samt § 30 a, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 10 Stk. 1. (Udelades) Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. (Udelades) Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015. Stk. 5. (Udelades) § 11 Stk. 1. (Udelades) Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. (Udelades) Stk. 4. (Udelades) Stk. 5. (Udelades) Stk. 6. (Udelades) Stk. 7. (Udelades) Stk. 8. Lovens § 6 finder ikke anvendelse for elever, der har påbegyndt eller påbegynder en grunduddannelse for voksne før den 1. august 2015. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. Eleverne kan under uddannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker optagelse efter de nye regler. Stk. 9. (Udelades) Stk. 10. (Udelades) Stk. 11. (Udelades) Stk. 12. (Udelades) Stk. 13. (Udelades) Stk. 14. (Udelades) Lov nr. 1378 af 16. december 2014 (Understøttelse af de videregående uddannelsesinstitutioners muligheder for mere og bedre videregående voksen- og efteruddannelse m.v.) 2) Lovændringens § 2 vedrører § 6, stk. 1, 2. pkt., § 10, nr. 1, § 12, stk. 1-3, § 12, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 1, nr. 1, § 15 a, stk. 1, nr. 1, § 15, stk. 7, § 15 i, stk. 1, § 16, 1.-3. pkt., § 25, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1, 3. pkt., § 25, stk. 2, 2. pkt. og § 26. 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. Loven gælder ikke for eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ophør af eksisterende udbud af videregående efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.