reglement 2018 (BR18) 2017 2017-12-13 2017-12-22 2023-04-29 Historic 1615 Lovtidende A 2017-12-22 2019-12-16 32012L0027 32010L0031 32009L0125 31992L0043 32005L0036 32009L0028 32015L1535 A20160117829 2

der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

1. g)Gangbroer, der er over 1,0 m i højden og med eller uden færdsel under gangbroen uanset om gangbroen er med eller uden overdækning.
2. h)Alle overdækninger over gangbroer.
3. i)Tårne, storskærme, mobilantenner, højtalertårne, skillevægge og lignende selvstående konstruktioner, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde,

der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade. j) Truss-systemer, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde,

der ved svigt kan være risiko for væsentlig personskade. Stk.

1. Såfremt der skal foretages en helhedsvurdering efter kapitel 8 for byggearbejder omfattet af stk. 1, skal der søges om byggetilladelse efter §
2. Stk. 4 . Stk. 2 omfatter også modulopbyggede konstruktioner, hvis udformning og størrelse medfører,

konstruktionen overstiger de i stk. 2 anførte grænser. Stk.

1. Såfremt de i stk. 2 oplistede konstruktioner ikke er certificeret, er de omfattet af krav om ansøgning om byggetilladelse, jf. §
2. Stk.
3. Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning. §
4. Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse: 1) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres uden

styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning. 2) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er omfattet af følgende krav i afsnit II:

1. a)Afløb i kapitel 4.
2. b)Brandforhold i kapitel 5.
3. c)Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.
4. d)Byggeret i §§ 184-186 og højde- og afstandskrav i §§ 191 og 194.
5. e)Arbejdssteders indretning i §§ 221-227.
6. f)Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.
7. g)Konstruktioner i kapitel 15.
8. h)Vand i kapitel 21.
9. i)Indeklima i rum, hvor ansatte udfører kontorarbejde eller lignende. I disse rum skal kravene om forureninger i kapitel 13, om lydforhold i kapitel 17, om lys og udsyn i kapitel 18 samt de indeklimamæssige krav om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg i kapitel 19 og om ventilation i kapitel 22 overholdes. 3) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8. 4) Kolonihavehuse, hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:
10. a)Afløb i kapitel 4.
11. b)Røgalarmanlæg i § 90, nr. 14.
12. c)Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.
13. d)Vand i kapitel 21. 5) Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er omfattet af følgende krav i afsnit II Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7. 6) Transportable konstruktioner, der anvendes som en fast arbejdsplads til

udføre tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende arbejde inden for den almindelige arbejdstid, og som opsættes i forbindelse med et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:

1. a)Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.
2. b)Brandforhold i kapitel 5.
3. c)Energiforbrug for midlertidige, flytbare pavilloner i §§ 287-292. 7) Transportable telte og konstruktioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, og § 5, stk. 2, er omfattet af følgende krav i afsnit II:
4. a)Byggeret i kapitel 8. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder kun for transportable telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger.
5. b)Adgangsforhold ved bygningen i §§ 52-55.
6. c)Værn i §§ 59-61.
7. d)Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.
8. e)Brandforhold i kapitel 5. Ansøgning om byggetilladelse § 7. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i §§ 4 og 5. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

der skal opkræves gebyr for behandling af ansøgninger om byggetilladelse, jf. §

1. §
2. Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på

afklare rammerne for byggeprojektet og forhold til anden lovgivning. §

1. Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Stk.
2. Er ansøgningen ikke signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til

udføre arbejdet. §

1. En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde: 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. 2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. 3) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel
2. 4) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse. 5) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. 6) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold. 7) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). 8) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Stk.
3. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-
4. Stk.
5. For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 19 og
6. Stk.
7. For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 23 og
8. Stk.
9. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange

testering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet. §

1. Ansøgning om byggetilladelse til opstilling af en vindmølle samt byggearbejder herved skal indeholde: 1) en tydelig beskrivelse af det arbejde, der udføres, 2) tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser vindmøllens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel samt afstand til andre bebyggelser på grunden og 3) nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. §
2. Ved ansøgning om byggetilladelse til

give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg, skal der indsendes redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres. § 13. Ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om,

ansøgning om dispensation eller om tilladelse til

bevare et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele en ansøger dispensation til

fravige bestemmelser, som er fastsat i bygningsreglementet, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, der søges dispensation fra, jf. byggelovens § 22. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig for

kunne meddele dispensation. Stk.

1. En dispensation er alene gyldig, når det fremgår eksplicit af byggetilladelsen eller på anden måde er meddelt skriftligt til ansøgeren. Stk.
2. For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer,

bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne. § 14. Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til

råde over en nabogrund i følgende tilfælde: 1) Når det er nødvendigt for

sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund. 2) Når det er nødvendigt for,

en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Stk.

1. Arbejde omfattet af stk. 1 skal varsles senest 14 dage før arbejdets påbegyndelse. Stk.
2. Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde,

der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er afsluttet, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før. Stk. 4. Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører,

naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for

foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det. §

1. Inden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal der indsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Anvendelse af certificeret statiker i konstruktionsklasse 2-4 §
2. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel
3. Stk.
4. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af konstruktionsklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling, jf. §§ 24-
5. Stk.
6. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler

samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel

1. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
2. For de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende: 1) For byggeri i konstruktionsklasse 2 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 12 i bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. 2) For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Stk.
3. For byggeri i konstruktionsklasse 4 er der et krav om påtegning af én statiker, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §

1. §
2. Ansøgeren udpeger en certificeret statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
3. For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren en statiker, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §

1. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes følgende dokumentation godkendt af den certificerede statiker: 1) Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, jf. kapitel
2. 2) Starterklæring, jf. § 498, stk.
3. Stk.
4. For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en statiker, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, jf. § 498, stk.

1. Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4 §
2. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel
3. Stk.
4. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af brandklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling, jf. §§ 28 og
5. §
6. For de enkelte brandklasser gælder følgende: 1) For byggeri i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
7. 2) For byggeri i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
8. Stk.
9. For byggeri i brandklasse 4 er der et krav om påtegning af én brandrådgiver, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §

1. §
2. Ansøgeren udpeger en certificeret brandrådgiver. Oplysning til identifikation af den certificerede brandrådgiver skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
3. For byggeri i brandklasse 4 udpeger ansøgeren en brandrådgiver, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af brandrådgiveren, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §

1. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes følgende dokumentation godkendt af den certificerede brandrådgiver: 1) Dokumentation for indplacering i brandklasse, jf. kapitel
2. 2) Erklæring om, hvorvidt bygningen er indsatstaktisk traditionel, jf. §
3. 3) Starterklæring, jf. § 508, stk.
4. Stk.
5. For byggeri i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, jf. § 508, stk.

1. Stk.
2. Er bygningen ikke indsatstaktisk traditionel, skal bygningens indsatstaktiske løsninger godkendes af kommunalbestyrelsen, inden der kan meddeles byggetilladelse. Byggesagsbehandling i konstruktionsklasse 2-4 indtil
3. december 2019 §
4. Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af de statiske forhold, jf. kapitel
5. Stk.
6. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler

samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel

1. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
2. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal der indsendes dokumentation for,

byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 15 til kommunalbestyrelsens behandling. Dokumentationen skal udføres i overensstemmelse med kapitel

1. §
2. For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, og hvor kommunalbestyrelsen skal foretage byggesagsbehandling af de statiske forhold, skal den statiske dokumentation bilægges en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel
3. Erklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed. Stk.
4. Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
5. For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der foruden en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker gennemføres en tredjepartskontrol af en anerkendt statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen. Stk.
6. Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen godkender valget af den anerkendte statiker. Byggesagsbehandling i brandklasse 2-4 indtil
7. december 2019 §
8. Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver for byggearbejder i brandklasse 2-4, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel
9. §
10. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for,

byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 5 til kommunalbestyrelsens behandling. Dokumentationen omfatter: 1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, jf. §

1. 2) Grundlaget for de valgte brandsikringstiltag. 3) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1-
3. Udgifterne hertil afholdes af ansøger. Transportable telte og konstruktioner §
4. De transportable telte og konstruktioner, der er nævnt i § 5, stk. 2, og som ikke er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk.
5. Transportable telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end seks uger på den samme placering, må, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion, der ønskes opstillet med en varighed på mere end seks uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles. §
6. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk.
7. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, samt § 5, stk.
8. §
9. For transportable telte og konstruktioner, der anvendes af mere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om det transportable telts eller konstruktions indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug. Camping-, festival- og salgsområder §
10. Campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende til flere end 150 overnattende personer skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med §
11. Stk.
12. For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et areal på mellem 1.000 m² og 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal meddelelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug. Stk.
13. For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et samlet areal på over 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug. §
14. Festival- og salgsområder med et samlet areal på indtil 1.000 m² skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med §
15. Stk.
16. For festival- og salgsområder med et samlet areal på over 1.000 m² skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger, før området tages i brug. Byggetilladelse §
17. Meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger. Stk.
18. Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning. Stk.
19. Krav i byggetilladelsen, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, skal fremgå særskilt af tilladelsen. §
20. Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter §§ 10 og 11, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet. §
21. En byggetilladelse er bindende. Stk.
22. Sker der ændringer undervejs i byggearbejdet, som ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, har ansøgeren pligt til

oplyse kommunalbestyrelsen herom. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vurderer, om ændringerne i byggearbejdet giver anledning til

stille ændrede vilkår i tilladelsen eller træffe afgørelse på ny. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om byggetilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. §
2. Såfremt der ikke er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt. Stk.
3. Hvis der foreligger helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke er andre alternativer, kan der, uanset stk. 1, meddeles byggetilladelse. Byggesagsgebyr §
4. Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen, samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger. Stk.
5. Beslutter kommunalbestyrelsen,

der skal opkræves gebyr, kan gebyret opkræves efter tidsforbrug eller som et fast gebyr. Beslutter kommunalbestyrelsen

opkræve et fast gebyr for ansøgninger om byggetilladelse, kan der ikke opkræves gebyr efter tidsforbrug i de sagstyper, hvor der opkræves et fast gebyr. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper. Beslutter kommunalbestyrelsen,

der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper, er det alene udgifter forbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kan dække via gebyrindtægterne. Stk.

1. Opkræves gebyret efter tidsforbrug, fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skal opkræve samme timepris i de sagstyper, hvor der opkræves gebyr efter tidsforbrug. Stk.
2. Betaling af gebyr efter tidsforbrug forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til

tage bygningen i brug. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

gebyret efter stk. 5 skal forfalde til betaling i to rater. Første rate forfalder i det tilfælde til betaling ved meddelelse om byggetilladelse. Anden rate forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til

tage bygningen i brug. Stk.

1. Ved opkrævning af gebyr efter tidsforbrug skal kommunalbestyrelsens tidsopgørelse for sagsbehandlingen udspecificeres i den enkelte byggesag. Stk.
2. Opkræves gebyret som et fast gebyr, jf. stk. 2, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat i bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet. Betaling af det faste gebyr forfalder ved meddelelse om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde byggetilladelsen, indtil gebyret er betalt. Afslutning af byggesag §
3. Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Stk.
4. Ved færdigmelding skal følgende fremsendes: 1) Dokumentation for,

der er tegnet byggeskadeforsikring, og

præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A. 2) Erklæring om,

det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. 3) Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. 4) Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452. Stk. 3. Bygningsejeren har pligt til

meddele forhold, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR i overensstemmelse med bekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregistret. Stk.

1. Transportable konstruktioner, der opstilles midlertidigt, er undtaget fra krav om færdigmelding. §
2. For byggeri omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede statiker, som er udpeget af ansøgeren. Stk.
3. For byggeri konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 2, der er udarbejdet af den statiker, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, som er udpeget af ansøgeren. §

1. For byggeri omfattet af brandklasse 2-4, jf. kapitel 27, skal der indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede brandrådgiver, som er udpeget af ansøgeren. Stk.
2. For byggeri brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. §§ 509, stk. 2, der er udarbejdet af den brandrådgiver, der er certificeret til

udføre tredjepartskontrol, som er udpeget af ansøgeren. § 43. Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse. Stk. 2 Inden kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til ibrugtagning af byggeriet, skal kommunalbestyrelsen kontrollere,

ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de krav i bygningsreglementet, som byggearbejdet er omfattet af, samt krav til dokumentation stillet ved byggetilladelsen. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om ibrugtagningstilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. Stk.
2. Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af stk. 1 og kan derfor tages i brug uden tilladelse. Stk.
3. Nedrivningsarbejder, der kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 47, er ikke omfattet af stk.
4. §
5. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til,

bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. §

1. Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg. §
2. Kommunalbestyrelsen skal i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde, som dokumenterer overholdelse af bygningsreglementets krav i det færdige byggeri. Ved stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen påse,

byggeriet overholder de for byggearbejdet relevante krav i bygningsreglementet. Stk.

1. Ved byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel
2. Stk.
3. Ved byggearbejder i brandklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel
4. Stk.
5. Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol, jf. stk.
6. Nedrivning af bebyggelse §
7. Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse

opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk.

1. Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, kan nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk.
2. En ansøgning om nedrivning skal indeholde oplysning om identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade, og skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for nedrivning af bebyggelse. Stk.
4. Afslutning af en byggesag, hvor der er meddelt tilladelse til nedrivning af bebyggelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Afsnit II Tekniske og bebyggelsesregulerende bestemmelser Kapitel 2 Adgangsforhold §
5. Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer,

brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner. Stk.

1. Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold. Stk.
2. Fritliggende enfamiliehuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold med undtagelse af § 51, stk. 3, og §
3. Adgangsforhold frem til bygningen §
4. Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen. Stk.
5. For grundens adgangsarealer skal følgende være opfyldt: 1) Adgangs- og tilkørselsarealerne skal belyses. Trapper og ramper skal belyses stærkest. 2) Adgangsforhold fra vej og parkeringsarealer til ejendommen skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning. 3) Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, der kan suppleres med trin med en stigning på højst 0,15 m og en grund på mindst 0,3 m. For hver ende af rampen skal der være en vandret plads på mindst 1,3 x 1,3 m. 4) Ramper må højst have en hældning på 1:20 (5 cm pr. m.) Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m.) skal have reposer for hver 12 m. 5) Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. 6) Gangarealerne til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. 7) Ovenfor trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,90 m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve. §
6. Porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer. Adgangsforhold ved bygningen §
7. Ved alle adgange til bygninger skal det sikres,

brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen. Stk.

1. For bygningens adgangsforhold skal følgende være opfyldt: 1) Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til bygningen. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen, herunder til elevatorer i bygningens adgangsetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. 2) Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der i adgangsvejen være yderligere 20 cm langs bygningsfacaden. 3) Dørtrin må højst være 2,5 cm. 4) Arealet ud for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. 5) Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Stk.
2. For fritliggende enfamiliehuse er der alene krav om forberedelse til niveaufri adgang ved en af bygningens yderdøre i stueetagen. §
3. Yderdøre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden. §
4. §§ 51 og 52 gælder også for døre ved flugtveje i stueetagen, have-, altan- og terrassedøre samt døre til fælles tagterrasser, hvortil der er adgang fra elevator eller lignende. §
5. Ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt eventuelle arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer,

brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende deres funktioner. Fælles adgangsveje i bygningen §

1. Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra det fri eller via fælles adgangsveje i bygningen og frem til bygningens funktioner. §
2. Fælles adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler, udstillinger, salgsarealer eller andre enheder og funktioner på de enkelte etager, og som omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden for bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder, skal projekteres og udføres således,

: 1) Der er direkte og uhindret adgang til elevatorer, beboelsesenheder og funktioner i erhvervsbyggerier samt til fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. 2) De har en tilstrækkelig bredde i forhold til anvendelsen, og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,30 m. 3) De er markeret ved forskellige materialer, farver eller belysning. 4) Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister udelades. 5) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden. 6) Dørtrin må maksimalt være 2,50 cm i højden. Trapper § 57. Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde i forhold til den tilsigtede brug. Bestemmelsen anses som opfyldt, når: 1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt i trappens ganglinje er mindst 2,10 m. 2) Trapper har en hældning, der gør dem lette og sikre

gå på. Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m. 3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m. 4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m. Værn § 58. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer, skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således

deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod

falde ud over eller igennem dem. Bestemmelsen anses som opfyldt, når: 1) Højden på værn eller rækværker er mindst 1,0 m. 2) Højden på værn ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposser er mindst 0,90 m. 3) Højden på værn ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m. 4) Højden på værn skal måles over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk. 5) Håndlister skal være nemme

gribe om og holde fast i. § 59. Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer balustre, både lodrette og vandrette ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til,

børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre. §

1. Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-
2. Håndlister §
3. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, skal på de sider, hvor der ikke er opsat værn, forsynes med gribeegnede håndlister, der er nemme

gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Stk.

1. Håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,80 m. Information §
2. I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig. Stk.
3. Stk. 1 omfatter information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv. Stk.
4. Informationen skal, under hensyn til bygningens anvendelse, være i form af punktskrift, lyd, piktogrammer, skrift og grafik i relief og ledelinjer. Kapitel 3 Affaldssystemer §
5. Bygninger og bygningers udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde,

det er muligt for brugerne

bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte enheder i bygningen eller på terræn i umiddelbar nærhed af bygningens hovedindgange. §

1. Husholdningsaffald skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt i bygningen eller på grunden indtil afhentning. Stk.
2. Design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til,

: 1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed. 2) Der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener. 3) Det er muligt

foretage kildesortering. 4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi. § 65. Affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne

benytte dem ved egen hjælp. §

1. Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel. §
2. Affaldsrum skal designes og udføres, så de er tilstrækkelig ventileret. Kravet anses for opfyldt, når: 1) Der er tilførsel af udeluft enten via rist eller anden åbning til det fri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm. 2) Udsugningen har en volumenstrøm på i alt 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s. §
3. Affaldssystemer, herunder affaldsskakte, skal projekteres og udføres, så de under hensyn til det valgte system er tilstrækkelig ventileret. Kapitel 4 Afløb §
4. Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til,

: 1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare. 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener. 3) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele. 4) Der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning. 5) Der ikke sker unødigt energiforbrug. Generelt for afløbsinstallationer §

1. Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse. Stk.
2. Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Norm for afløbsinstallationer , afsnit 3 eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk.
3. Stk.
4. §§ 69-81 kan opfyldes ved

følge DS 432 Norm for afløbsinstallationer . § 71. Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så : 1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse. 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 3) De beskyttes mod frost. 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås. 5) Rotter hindres i

trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger. 6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen. 7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger. 8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød. 9) der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand. 10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt. 11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. 12) De holdes inden for ejendommen. 13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer. § 72. Ved lægning af afløbsinstallationer i jorden skal underlaget placeres i frostfri dybde og på bæredygtig bund, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. § 73. Afløbsinstallationer skal udføres som separatsystem, hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem. § 74. Kommunalbestyrelsen kan forlange,

der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation. Spildevand §

1. Vandinstallationer med aftapning samt tekniske installationer med f.eks. aftræk og køleflader, som kan afgive skadelige mængder kondensvand og overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed. §
2. Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 4.6.1 i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Regnvand §
3. Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik. Stk.
4. Tagvand skal holdes på egen grund. Drænvand §
5. Installationer til dræning af bygninger mv. skal udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker mv . Byggematerialer og produkter §
6. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser,

produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller 2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer,

den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel

1. Drift og vedligehold af afløbsinstallationer §
2. Drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 70-
3. Stk.
4. Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning af bygningen. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Stk.
5. Ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet. §
6. Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer, hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. Kapitel 5 Brand Sikkerhed ved brand §
7. Bygninger skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i bygninger med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. Stk.
8. Design, projektering, udførelse, drift og vedligehold af bygninger skal ske under hensyn til bygningens anvendelse og under hensyn til,

: 1) De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse. 2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved bygningen. 3) Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand. 4) Det sikres,

der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund,

brand- og røgspredning til andre bygninger på egen grund begrænses, og

brand- og røgspredning i bygningen, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering af bygningen. 5) Det sikres,

redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for afsøgning og redning af personer og mulighed for

gennemføre det slukningsarbejde, som er nødvendigt for afsøgning, redning og begrænsning af brandspredning. 6) Det sikres,

driften af bygningen sker på en sådan måde,

sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid. 7) Det sikres,

konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. § 83. Dokumentation af,

bygningen opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer,

kravene er opfyldt. Anvendelseskategori og risikoklasse § 84. Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for

opfylde kravene i kapitel 5, skal en bygning opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko . Stk.

1. Ethvert bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori, jf. bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse, jf. bilag 1, tabel
2. §
3. Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv

bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorien for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel

1. §
2. Risikoklassen for et bygningsafsnit bestemmes på baggrund af anvendelsen af bygningen, kompleksiteten af evakuering af personer under hensyntagen til bygningens udformning samt på baggrund af brandbelastningen i bygningsafsnittet, hvor dette er relevant, jf. bilag 1, tabel
3. Stk.
4. Hvor en bygning er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje. Stk.
5. Hvor en bygning har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de bygningsafsnit, som flugtvejene betjener. Materialer, konstruktioner og bygningsdele §
6. Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til bygningens brandsikkerhed, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne. Brandtekniske installationer §
7. Brandtekniske installationer, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for,

: 1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet. 2) Redningsberedskabet alarmeres hurtigt. 3) Personer i bygningen varsles således,

evakuering kan påbegyndes hurtigt. 4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen kan ske på sikker vis via flugtveje. 5) En brands udvikling kontrolleres. 6) Røg og varme bortledes fra bygningen. 7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og

de har mulighed for

orientere sig i forbindelse med evakuering. 8) Redningsberedskabet har forsvarlige rednings- og indsatsforhold. Stk.

1. Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. §
2. §§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres. §
3. Bygningers brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel skal projekteres og installeres efter følgende eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer,

de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten: 1) Automatisk brandalarmanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 2) Automatisk branddørlukningsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 3) Automatisk sprinkleranlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 4) Automatisk tryksætningsanlæg: DS/EN 12101-6 Brandventilation – Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer – Komponenter samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 5) Branddasker: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 6) Brandmandselevator: DS/EN 81-72 Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for person- og godselevatorer – Del 72: Brandmandselevatorer samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 7) Brandmandspanel: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 8) Brandtæppe: DS/EN 1869 Brandtæpper samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer . 9) Brandventilation: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 10) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg: DS/EN 1838 Belysning - Nødbelysning samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 11) Håndildslukker: DS/EN 3-7 Håndildslukkere – Del 7: Karakteristika, ydeevnekrav og prøvningsmetoder; DS/EN 3-8 Håndildslukkere – Del 8: Yderligere krav til EN 3-7 vedr. konstruktion, modstandsevne over for tryk og mekaniske prøvninger af ildslukkere med et maksimalt tilladt tryk på 30 bar eller derunder; DS/EN 3-9 Håndildslukkere – Del 9: Yderligere krav til EN 3-7 for CO2-ildslukkeres modstandsdygtighed over for tryk samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 12) Iltreduktionsanlæg: DS/EN 16750 Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 13) Kommunikationsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 14) Røgalarmanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 15) Røgudluftning: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 16) Stigrør : Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 17) Trykforøgerpumpe: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 18) Vandfyldt slangevinde: DS/EN 671-1 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 1: Slangevinder med formfast slange; DS/EN 671-2 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 2: Brandslangesystemer med flad slange; DS/EN 671-3 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 3: Vedligeholdelse af slangevinder med formfast slange og brandslangesystemer med flad slange samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. 19) Varslingsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer. Stk. 2. Automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg skal udføres med automatisk alarmoverførelse til redningsberedskabet. Stk. 3. Hvis der i bygningen er installeret et varslingsanlæg, og der er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget aktiveres heraf. Evakuering og redning af personer § 91. Bygninger skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. § 92. Bygninger skal udformes, så personer kan blive opmærksom på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til: 1) Behov for tidlig detektering. 2) Behov for varsling af personer i bygningen. 3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp

bringe sig i sikkerhed. 4) Behov for alarmering af redningsberedskabet. Krav om brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet §

1. Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer, skal udføres med varsling. Varslingen kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til mere end 150 personer. 2) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked. 3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er beregnet til mere end 150 personer, skal opholdsrum med tilhørende flugtveje udføres med automatisk varsling, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg, hvis opholdsrummet anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering. 4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup. 5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med mindre end 10 soverum og mindre end 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle rum installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup. 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet. Stk.
2. Ved opfyldelse af stk. 1, skal flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit. Udformning af flugtveje til evakuering af personer §
3. En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, gangarealer, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre,

personer kan forlade en bygning på sikker vis. Stk. 2. Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til: 1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen. 2)

flugtveje skal være lette

identificere, nå og anvende. 3) Personers mulighed for og evne til

anvende flugtveje i bygningen. 4)

evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri. 5)

der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering. 6)

flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem. 7)

døre i flugtveje skal være lette

åbne uden brug af nøgle og værktøj, når flugtvejen skal benyttes af personer, og

døre i flugtveje, der skal anvendes af flere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen. 8)

flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde. Brandtekniske installationer til sikring af flugtveje §

1. Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit til sammen har et etageareal, der er større end 1.000 m 2 , og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn. Brandtekniske installationer til sikring af brug af flugtveje §
2. Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning til sikring af brug af flugtveje: 1) I bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn skal der installeres panikbelysning i flugtvejstrapper. 2) I bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene. Hvor alle opholdsrum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. 3) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til mere end 150 personer, skal der installeres flugtvejsbelysning af udgangene og panikbelysning i de gangarealer, der fører til udgangene. 4) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6 med tilhørende flugtveje skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. Stk.
3. Ved opfyldelse af stk. 1 skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et afsnit. Redningsåbninger §
4. Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis. §
5. Redningsåbninger skal designes og udføres under hensyn til: 1)

personer i rummet skal kunne give sig til kende. 2) Antallet af personer, rummet er beregnet til. 3)

redningsåbninger kan anvendes til redning af personer via redningsberedskabets stiger afhængigt af bygningens højde. 4)

redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer i de pågældende brandmæssige enheder. Bærende konstruktioners brandmodstandsevne §

1. I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne. Stk.
2. Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til,

: 1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og

der ikke sker væsentlige skader på bygningen. 2) Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund. 3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for afsøgning og redning af personer og mulighed for

gennemføre det slukningsarbejde, som er nødvendig for afsøgning og redning samt begrænsning af brandspredning. 4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets indsatsmulighed. §

1. Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb, som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Lastpå bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster. §
2. Anvendes et naturligt brandforløb i medfør af § 100, skal det dokumenteres,

konstruktionen kan modstå det fulde brandforløb. §

1. Bæreevnen under brand skal bestemmes, som beskrevet i kapitel
2. §
3. Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele. Antændelse og brand- og røgspredning §
4. Bygninger skal projekteres og udføres, så det sikres,

der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til,

: 1) Risikoen for,

en brand opstår, begrænses. 2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. 3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. 4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses. 5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. Risiko for antændelse § 105. Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for,

en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for,

en brand opstår og spreder sig, minimeres. § 106. Det skal sikres,

rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele. § 107. Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for

mindske risikoen for brandspredning. Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår § 108. Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til

bringe sig i sikkerhed. §

1. Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes: 1) Antændelighed. 2) Brandspredning. 3) Produktion af varme og røg. 4) Produktion af brændende dråber og partikler. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til bygninger på samme grund §
2. Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer. §
3. Bygninger skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre,

flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i bygningen, og så der ikke sker væsentlig brandspredning. §

1. Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. §
2. I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov. §
3. Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes. §
4. Bygningsdele skal udføres på en sådan måde,

en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele. § 116. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved,

de udføres som selvstændige brandmæssige enheder. § 117. Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres,

: 1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses. 2) Der i bygninger med flere end en brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. 3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler. 4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer. § 118. Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde,

brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. § 119. Camping-, festival- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde,

en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Brandtekniske installationer til begrænsning af brand- og røgspredning § 120. I camping-, festival- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådan omfang,

tilstedeværende kan foretage en acceptabel indledende indsats. § 121. Der skal i bygninger installeres vandfyldte slangevinder, som beskrevet i følgende, for

sikre,

personer i bygningen kan foretage en indledende indsats: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, som er indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger til dyrehold, hvis etagearealet er større end 1.000 m². 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til mere end 150 personer. 3) Alle bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6. § 122. Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for

reducere risikoen for brandudbredelse i rummet. § 123. Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger, som beskrevet i følgende, for

sikre mod brandspredning: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 5.000 m². Hvis de nævnte bygningsafsnit har en brandbelastning, der er større end 800 MJ/m² gulvareal, skal de udføres med automatisk sprinkleranlæg, når etagearealet af bygningsafsnittet er større end 2.000 m². 2) I lagerbygninger med bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m, og etagearealet er større end 600 m². 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 2.000 m². 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 600 m², og bygningen er i mere end én etage. 5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 2.000 m², og bygningen er én etage. 6) Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn. § 124. Der skal i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for

sikre en tidlig alarmering af og indledende indsats fra redningsberedskabet og for

sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt: 1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg. 2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m. Brandspredning til bygninger på anden grund § 125. Bygninger skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej og sti, eller udføres på en sådan måde,

det sikres,

der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Redningsberedskabets indsatsmuligheder § 126. Bygningers placering på grunden samt deres udformning skal sikre,

der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for,

redningsberedskabet kan foretage afsøgning og redning og kan bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres,

der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendig hertil samt til

begrænse væsentlig brandspredning mellem brandmæssige enheder. Stk. 2. Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til,

: 1) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret

komme frem til bygningen. 2) Det i og uden for bygningen er muligt

fremføre det nødvendige udstyr til afsøgning og redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed. 3) Bygninger indrettes, så der er mulighed for

kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats. §

1. Brandtekniske installationer, herunder brandmandspaneler, stigrør, sprinklercentraler og lignende, der har betydning for redningsberedskabets rednings- og slukningsmuligheder, skal være tydeligt markerede. §
2. I bygninger med redningsåbninger, hvor redningsåbningerne kun kan nås af redningsberedskabets kørbare stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer, så redningsberedskabet har adgang til

foretage en redningsindsats ved hjælp af redningsåbningerne. § 129. Bygninger skal udformes, så redningsberedskabets rednings- og slukningsmateriel kan føres frem til ethvert sted i bygningen, hvor dette er nødvendigt for: 1) Afsøgning og redning af personer. 2)

gennemføre slukningsarbejde i forbindelse med afsøgning og redning af personer. §

1. I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indsatsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør. §
2. I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning. §
3. I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via vinduer i ydervæg, døre, porte eller lemme i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning. §
4. I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder. Funktionsafprøvning og systemintegrationstest inden ibrugtagning §
5. Før ibrugtagning af en bygning skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i bygningen, der viser,

den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten. Stk. 2. Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer,

de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. §

1. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4, skal funktionsafprøvning og kontrol foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer . Stk.
2. For følgende brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel kan funktionsafprøvning eller kontrol foretages af andre end virksomheder med en akkreditering efter DS/EN/ ISO 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer : 1) Branddasker. 2) Brandtæpper. 3) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. 4) Håndildslukker. 5) Røgalarmanlæg. 6) Røgudluftning. 7) Stigrør. 8) Vandfyldte slangevinde. §
3. Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser,

det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion. Stk. 2. Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer,

de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger § 137. Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres,

sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. §

1. §
2. Brugen af en bygning skal ske, så det sikres,

sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. Herunder skal det sikres,

: 1) Flugtveje holdes tilgængelige og anvendelige både i og uden for bygningen. 2) Redningsåbninger er tilgængelige. 3) Redningsberedskabets indsatsveje er tilgængelige og anvendelige. 4) Risikoen for,

der opstår en brand, begrænses. 5) Der er tilstrækkeligt brandslukningsmateriel, og dette placeres hensigtsmæssigt. 6) Brandbelastningen ved opsætning af udsmykninger, scener mv. ikke forøges væsentligt i forhold til bygningens almindelige brug. § 139. Det er ejeren, brugeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre,

§§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

§

1. En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. §
2. §
3. Brandtekniske installationer, brandslukningsmateriel samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres. Stk.
4. Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold . Stk.
5. Den løbende funktionsafprøvning og kontrol af brandtekniske installationer skal i bygningsafsnit i risikoklasse 2 - 4 gennemføres af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer. Stk.
6. For følgende brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel skal funktionsafprøvning eller kontrol ikke foretages af en virksomhed med en akkreditering efter DS/EN/ ISO 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer : 1) Branddasker. 2) Brandtæpper. 3) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. 4) Håndildslukker. 5) Røgalarmer. 6) Røgalarmanlæg. 7) Røgudluftning. 8) Stigrør. 9) Vandfyldte slangevinder. Stk.
7. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, eller hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen. §
8. Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser,

det sammenhængende system af installationer har den ønskede virkning. Stk.

1. Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold . §
2. Før ibrugtagning skal der for bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som fastlægger, hvordan bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i hele bygningens levetid, jf. §§ 137-
3. Stk.
4. Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag i og udenfor bygningsafsnit omfattet af stk. 1 skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Stk.
5. Stk. 1 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse. §
6. For eksisterende bygninger i risikoklasse 2-4, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold . §
7. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres,

§§ 137-142 er opfyldt.

§ 146. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold , anses for

opfylde bestemmelserne i dette afsnit. Drift, kontrol og vedligehold af hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og lignende, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for

opretholde brandsikkerheden i bygningen § 147. Drift, kontrol og vedligehold skal for nedenstående bygningsafsnit ske, så §§ 137-142 og § 148 er opfyldt: 1) Soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i hoteller mv. og plejeinstitutioner. 2) Forsamlingslokaler til flere end 150 personer. 3) Undervisningsafsnit til flere end 150 personer. 4) Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende. 5) Butikker til flere end 150 personer. 6) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for

opretholde brandsikkerheden i bygningen. § 148. En drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres,

§§ 137

-142 er opfyldt, og: 1) Der udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er). 2) Der udarbejdes ordensregler for bygninger omfattet af § 147. 3) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks. 4) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og reglerne for evakuering samt,

personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer. 5) Der for bygninger omfattet af § 147, som ikke er underlagt krav om elsikkerhedsattest, jf. bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler, udarbejdes en

test fra en autoriseret elinstallatør hvert 3. år vedrørende flugtvejs- og panikbelysning, varslingsanlæg og ABDL-anlæg.

testen fra den autoriserede elinstallatør indsendes til kommunalbestyrelsen. 6) Der udarbejdes og ophænges en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2. 7) Der udarbejdes en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2. 8) Det dokumenteres,

kontroller, som er foreskrevet i driftsjournalen, er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet. 9) Der i soverumsafsnit i hoteller mv. med mere end 10 sovepladser er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer. 10) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter på hver etage. 11) Det sikres,

der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel. § 149. For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold , for

opfylde §

1. §
2. For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold. Eksisterende feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, samt eksisterende kirker §
3. I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der i passende omfang installeres røgalarmer. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage. §
4. I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades. Stk.
5. Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold , anses for

opfylde §§ 137-142. Industri- og lagerbygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige yderligere driftsmæssige tiltag, for

opretholde brandsikkerheden i bygningen §

1. Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt: 1) Lagerbygninger med bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m². 2) Lagerbygninger i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med bygningsafsnit større end 600 m². 3) Lagerbygninger i risikoklasse 3 og
2. 4) Lagerbygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag. §
3. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres,

§§ 137

-142 er opfyldt samt,

det sikres,

: 1) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand, evakueringsplaner og beredskabsplaner. 2) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og evakueringsplaner samt,

personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer. 3) Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner. 4) Beredskabsplanen for bygningen er tilgængelig, hvor en sådan foreligger, og i det omfang det er relevant. 5) Der udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisation herunder den/de driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. 6) Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brandøvelser. 7) Der udarbejdes beskrivelser af regler for varmt arbejde. § 155. §§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold . Transportable telte og konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, forsamlingstelte og markedspladser, hvor brugen nødvendiggør yderligere driftsmæssige tiltag for

opretholde brandsikkerheden i bygningen § 156. Drift, vedligehold og løbende kontrol af følgende transportable konstruktioner og områder skal ske på en sådan måde,

§§ 137

-142 og § 157 til en hver tid er overholdt: 1) Transportable telte og konstruktioner. 2) Festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder. 3) Forsamlingstelte. 4) Markedspladser. 5) Salgsområder. § 157. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for transportable telte og konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, forsamlingstelte, markedspladser i § 156 skal udarbejdes, så det sikres,

§§ 137

-142 er opfyldt samt,

det sikres,

: 1) Der i forsamlingstelte til mere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan. 2) Der udarbejdes en brand og evakueringsinstruks. 3) Der er udarbejdet ordensregler og evakueringsplaner om forebyggelse af brand. 4) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og evakueringsplaner samt,

personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer. §

1. §§ 156 og 157 anses for opfyldt når drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold . Kapitel 6 Brugerbetjente anlæg Selvbetjenings- og brugerbetjente anlæg §
2. Brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og installeret således,

: 1) Adgangsarealet frem til anlægget er mindst 1,30 m bredt og niveauforskelle i dette areal er udlignet. 2) Anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp eller ved,

det kan hæves og sænkes. Porttelefoner og tilkaldeanlæg § 160. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning og placeres i bygningen, så det sikres,

brugerne ved egen hjælp kan betjene anlægget. Kravet anses som opfyldt, når: 1) Det auditivt og visuelt er angivet,

anlægget er aktiveret, og

forbindelse til modtageren er etableret. 2) 5-tallet i betjeningspanelet er markeret med taktil identifikation. Kapitel 7 Byggepladsen og udførelse af byggearbejder §

1. Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der: 1) Ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen. 2) Ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer. 3) Tages højde for vejrforhold. §
2. Ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres,

: 1) Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning. 2) Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde. § 163. Under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer,

: 1) Brandsikkerheden i eksisterende bygninger, som stadig er i brug, ikke forringes. 2) Risikoen for,

en brand opstår, begrænses. 3) Brandspredning på grunden begrænses. 4) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. 5) Der er adgang til byggepladsen for redningsberedskabets køretøjer. 6) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde. § 164. Byggearbejder må ikke medføre uacceptable gener på anden grund. Det skal ved byggearbejde sikres,

: 1) Der er udført en tilstrækkelig afskærmning. 2) Der ikke er uacceptable støjgener. 3) Affald håndteres på byggepladsen. 4) Vejoverkørsler holdes frie og rengjorte. § 165. Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for

beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres,

der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen. Kapitel 8 Byggeret og helhedsvurdering §

1. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder ikke, hvis en lokalplan, eller en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. §
2. Beregningsreglerne for de bebyggelsesregulerende forhold fremgår af kapitel
3. Beregningsreglerne i kapitel 23 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan. Byggeret §
4. Byggeretten er retten til

opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne i §§ 170-186 om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes. Byggeretten indebærer,

kommunalbestyrelsen ikke kan nægte

godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten. §

1. Hvis en bygning ikke kan opføres i overensstemmelse med byggeretten, skal bygningernes samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i §
2. §
3. Bebyggelsesprocenten forstås som etagearealets procentvise andel af grundens areal og skal sikre,

grunden bebygges i henhold til den ansøgte anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte

godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger: 1) 60 pct. for etageboligbebyggelse. 2) 40 pct. for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse. 3) 30 pct. for fritliggende en- og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde. 4) 15 pct. for sommerhuse. 5) 45 pct. for anden bebyggelse, herunder bebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt hertil. § 171. For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhvervs- og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte

godkende en bebyggelsesprocent på til og med 50 pct. §

1. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås: 1) hjørnegrunde, 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15,0 m eller derover og 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25,0 m regnet fra grundens grænse mod vej. §
2. Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte

godkende ejendomme med en grundstørrelse på: 1) Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse. 2) Mindst 1200 m² ved sommerhuse. §

1. Ved fastsættelse af grundens størrelse i § 173, fratrækkes det vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg for eksempel til sikring af vejanlæg. §
2. Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse skal ske efter en helhedsvurdering, jf. §
3. §
4. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte

godkende et byggeri, når det maksimalt består af 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn. § 177. Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte

godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Maksimal højde er 1,40 m x afstanden til naboskel og sti. 2) Mindste afstand til skel på 2,50 m mod nabo, vej og sti. § 178. Ved sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte

godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Maksimalt en etage. 2) Maksimal højde for tag er 5,0 m. 3) Maksimal højde for ydervæg langs mindst en langside er 3,0 m. 4) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti er 5,0 m. §

1. For opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,30 m fra terræn, udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, svømmebassiner samt solcelleanlæg eller solfangere og lignende gælder følgende afstandskrav: 1) 2,50 m fra skel for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse. 2) 5,0 m fra skel for sommerhuse. §
2. Følgende bygninger i tilknytning til primær bebyggelse skal overholde bestemmelserne i §§ 176 og 177, men kan opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,50 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn. 3) Drivhuse, skure, hønsehuse pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. §
3. Opføres en bygning, der er omfattet af § 180, nærmere skel mod nabo, vej eller sti end 2,50 m, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,50 m fra skel være højere end 2,50 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel, må ikke udgøre en større samlet længde end 12 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel. §
4. I tilknytning til sommerhuse kan følgende bygninger opføres, når de er placeret mindst 2,50 m fra skel mod nabo, vej eller sti, og når de overholder § 183: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. §
5. Opføres en bygning, der er omfattet af § 182, i tilknytning til sommerhuse inden for en afstand af 2,50 m og 5,0 m fra skel mod nabo, vej eller sti, skal følgende betingelser opfyldes: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 2,50 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel. §
6. Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde på maksimalt 12,5 m. §
7. Fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygninger via et transportsystem og siloer, der opføres som en del af en større bygning, som er omfattet af § 184, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20,0 m. §
8. Gartnerier er omfattet af reglerne i § 184, uanset

der ikke har kunnet noteres landbrugsejendomme på matriklen. Helhedsvurdering §

1. Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering, såfremt der er forhold ved et byggeri, der hverken helt eller delvist er reguleret af eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i §§ 168-
2. Kommunalbestyrelsens helhedsvurdering skal foretages under hensyn til de generelle kriterier i § 188 samt de bebyggelsesregulerende forhold med hensyn til grundens størrelse, afstandsforhold, etageantal, højdeforhold, bebyggelsesprocent og de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel
3. §
4. De generelle kriterier, som skal indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering, er følgende: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til dens anvendelse og svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området. 2) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. 3) Der skal være tilfredsstillende friarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede, jf. §
5. 4) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for bebyggelsens brugere, herunder redningsberedskabet, jf. §
6. 5) Der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer, jf. §§ 399-
7. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et ikke lokalbelagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. §
8. Ved matrikulære ændringer fastlægges grundens størrelse efter de generelle kriterier i §
9. §
10. Grundstørrelsen kan kun godkendes, hvis det ud fra en samlet vurdering af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen er muligt

bebygge og udnytte ejendommen i overensstemmelse med helhedsvurderingen i § 187 og kravene til ubebyggede arealer i kapitel 20. For

grundstørrelsen kan godkendes, skal der endvidere være mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen. §

1. Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej eller sti skal fastlægges efter de generelle kriterier i §§ 188 og
2. §
3. Ved fastlæggelse af afstande skal det sikres,

vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. § 193. I områder med overvejende sluttet randbebyggelse kan kommunalbestyrelsen beslutte,

ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod nabogrundene. §

1. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter de generelle kriterier i § 188 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af §
2. §
3. For

sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelsen og dennes friarealer. Herudover skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til vej og sti. Kapitel 9 Bygningers indretning §

1. Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse. §
2. Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen på bygherrens foranledning skønne,

der kan ske lempelser til bestemmelserne i kapitel 9, såfremt ombygningsarbejdet ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. §

1. Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel
2. Indretning af boliger §
3. Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende. §
4. En bolig skal ud over et eller flere beboelsesrum have køkken, bade- og wc-rum. §
5. Kollegie-, ungdoms- og institutionsboliger og lignende kan indrettes med flere værelser, hvor flere beboere er fælles om køkken-, bade- og wc-faciliteter. Indretning af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i boligen. §
6. I køkkener skal der være plads til,

køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved,

: 1) Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m. 2) I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. §

1. For boliger på under 50 m² kan køkken indrettes som kogeniche. §
2. I fritliggende enfamiliehuse, etageboliger, boliger i rækkehuse og dobbelthuse mv. skal der indrettes mindst et wc-rum i adgangsetagen, der har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, således

der sikres tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc. Wc-rum skal have håndvask. § 205. Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der sikrer,

der er dagslys i rummet, og

der er et volumen i rummet, der sikrer et naturligt luftskifte. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering. §

1. Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg. §
2. Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning. §
3. Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i bygningens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. §
4. Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. §
5. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30 m i bredden. §
6. Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse,

en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. §

1. I tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer. §
2. I eller i tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der under hensyn til indeklimaet etableres faciliteter til vask og tørring af tøj. Indretning af offentligt tilgængelige bygninger §
3. Offentligt tilgængelige bygninger skal indrettes, så de enkelte rum har en størrelse og udformning, der sikrer,

de funktioner og aktiviteter, der skal foregå i bygningen, kan foregå funktionelt og sikkert. Stk.

1. På etager, hvor der etableres offentligt tilgængelige wc-rum, skal der indrettes mindst ét wc-rum, der overholder følgende krav: 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum. 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et. 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal. 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m. 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et. 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage. §
2. Mindst ét wc-rum, der er indrettet i henhold til § 214, skal placeres i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. §
3. Wc-rum omfattet af § 214 skal ved ombygning indrettes, så det kan benyttes af alle brugere af bygningen. Mindst et wc-rum, der er indrettet efter § 214, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. §
4. I bygninger med forsamlingslokaler skal installationer projekteres og udføres under hensyn til bygningens tekniske muligheder, så personer med behov for tekniske hjælpemidler, som eksempelvis teleslynger, ved egen hjælp kan deltage i aktiviteter i bygningen. §
5. I forsamlingslokaler, herunder rum, der er indrettet til fællesaktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installationer på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. Stk.
6. De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale samt mødelokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum. §
7. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet af §
8. §
9. I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der afsættes pladser, der sikrer adgang for personer med særlige pladsbehov, eksempelvis kørestolsbrugere. Indretning af bygninger med arbejdspladser §
10. I bygninger, hvori der indrettes arbejdspladser, skal rummene indrettes i forhold til størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold, så rummet i forhold til dets anvendelse og det antal personer, der forventes

arbejde i det, er dimensioneret, så der tages højde for sikkerhed, sundhed og funktionalitet i rummet. §

1. På arbejdspladser skal der indrettes wc-rum, baderum og udenomsrum. Rummene skal opfylde følgende betingelser: 1) Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. 2) Wc-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask. 3) Forrum kan være fælles for flere wc-rum. 4) Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæftigede. §
2. På de etager i en bygning, hvor der indrettes offentligt tilgængelige wc-rum til brug for andre end de beskæftigede i bygningen, samt i kontor- og administrationsbygninger, skal der indrettes mindst ét wc-rum, der opfylder følgende krav: 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum. 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et. 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal. 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m. 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et. 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m, med afløb under vask trukket tilbage. §
3. Ved ombygning skal wc-rum omfattet af § 223 indrettes, så det kan benyttes af brugerne af bygningen. Mindst ét wc-rum, der er omfattet af § 223, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. §
4. Hvor etablering af spiserum er påkrævet på grund af arbejdets art, skal spiserummet placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Følgende skal være opfyldt: 1) Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum. 2) Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning og vinduer med udsyn til omgivelserne. §
5. Hvor der i forbindelse med arbejdsrum skal etableres baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antallet af de beskæftigede. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum. §
6. Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde i en erhvervsvirksomhed skal der etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske. Indretning af normalklasserum §
7. Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt af opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være passende i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. §
8. Opholdsrum i skoler og daginstitutioner skal have: 1) Et frit gulvareal på mindst 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i børnehaver. 2) Et rumindhold på mindst 6 m 3 pr. person i normalklasserum i skoler og lignende. §
9. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt

indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen. Ved beregningen skal der tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv. §

1. Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke være placeret lavere end terræn. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet er placeret over terræn langs med mindst én vinduesvæg. Indretning af hoteller §
2. Hoteller, kroer og lignende bygninger skal indrettes således,

brugerne ved egen hjælp kan benytte funktionerne i bygningen. §

1. I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav: 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum. 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et. 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal. 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m. 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et. 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage. §
2. I hoteller, kroer og lignende med 21-40 sengepladser skal der indrettes minimum 4 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder §
3. §
4. I hoteller, kroer og lignende med mere end 40 sengepladser skal der for hver tyvende sengeplads indrettes mindst 1 sengeplads med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder §
5. §
6. Uanset det samlede antal af sengepladser i bygningen, er § 232 altid opfyldt, når mindst 10 sengepladser er indrettet med egne bade- og wc-faciliteter i henhold til §
7. §
8. Altaner i forbindelse med værelser omfattet af § 232 skal udføres, så brugerne ved egen hjælp kan benytte dem. Glaspartier, glasflader, og værn af glas i bygninger §
9. I bygninger, hvor der er risiko for,

personer kan kollidere med større glaspartier i bygningen, skal der være tilstrækkelig sikkerhed for,

der ikke opstår personskade ved kollision med glasset. Personskade kan være skæreskader i forbindelse med brud på glasset eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke sker en gennembrydning af glasset. Bestemmelsen omfatter eksempelvis glasdøre, glasvægge, glasfacader, værn og større vinduesflader. Stk.

1. Stk. 1 anses som opfyldt ved etablering af: 1) værn, 2) afskærmning eller 3) opsætning af markering på glasset. §
2. Hvis der efter sikring mod personskade i medfør af § 238 fortsat er risiko for kollision og gennembrydning af glaspartiet, skal glasset udføres, så risikoen for skæreskader begrænses. §
3. Såfremt der i værn ved niveauspring i eller uden for bygningen benyttes glas, skal bestemmelserne i §§ 58 og 59 om værn ligeledes opfyldes. §
4. Glas benyttet i vindue