lta/2017/487

BEK H#LOKDOK04 B B20170048705 CU000132 190023 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) 2017 2017-05-16 2017-05-20 2021-01-08 Historic 487 Avu-bekendtgørelsen Lovtidende A 2020-07-17 2019-12-16 A20190060329 2019-05-23 Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) avu almen voksenuddannelse Nej P.M.V. \nSusanne S. Clausen Kim Andersen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/10709-8 Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) I medfør af § 2, stk. 3, § 11, § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15, § 19 og § 24, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013 fastsættes: Kapitel 1 Fagudbud m.m. § 1. Almen voksenuddannelse (avu) er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, som udbydes på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau. § 2. Institutioner, der er godkendt til at udbyde avu, udbyder som kernefag: 1) Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D. 2) Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D. 3) Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D. 4) Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D. 5) Naturvidenskab på niveauerne G til D. 6) Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D. 7) Tysk eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D. Stk. 2. Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1, jf. § 14 . § 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde avu, kan som tilbudsfag udbyde: 1) Billedkunst på niveau D. 2) Formidling på niveau D. 3) Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G. 4) Idræt på niveau D. 5) Latin på niveauerne E og D. 6) Livsanskuelse på niveau D. 7) Psykologi på niveau D. 8) Samarbejde og kommunikation på niveau G. Stk. 2. Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1, jf. § 14. § 4. I fagenes uddannelsestid indgår følgende emner, jf. bilag 50: 1) Faglig læsning. 2) Bæredygtig udvikling. Stk. 2. I fagenes uddannelsestid skal indgå faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspil mellem fag, hvor dette forekommer. § 5. Fagudbuddet kan omfatte elementer af fag fra fagrækken, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed og kan udgøre indtil halvdelen af det pågældende fags uddannelsestid. Fagelementet må ikke udbydes som led i et fuldt fagforløb eller udbydes kombineret med andre fagelementer eller fag. Stk. 3. Institutionen skal for det enkelte fagelement udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags mål. Kursisterne skal gøres bekendt med indholdsbeskrivelsen. § 6. Det faglige udbud skal offentliggøres på institutionens hjemmeside. § 7. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionerne tilføje nye niveauer samt tilføje nye fag til den fagrække, der er nævnt i §§ 2 og 3. § 8. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i henhold til avu-lovens § 3, stk. 2, beslutter, i hvilket omfang undervisning udbydes og oprettes inden for det udbud, som institutionen er godkendt til. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan samtidigt med godkendelsen, jf. stk. 1, fastsætte godkendelsens varighed og vilkår. Kapitel 2 Øvrige undervisningsaktiviteter Supplerende, differentieret undervisning § 9. I tilknytning til det enkelte fag skal institutionen tilbyde kursisterne supplerende, differentieret undervisning. Undervisningen skal give kursisten mulighed for særlig faglig fordybelse eller mulighed for en grundigere gennemgang af vanskelige faglige emner mv. efter den enkelte kursists ønsker og behov, jf. bilag 51. Undervisningen ligger uden for det enkelte fags uddannelsestid. Stk. 2. Institutionen beslutter for den enkelte kursist placeringen af undervisning efter stk. 1. Deltagelse i undervisningen må ikke være en forudsætning for kursistens udbytte af den ordinære undervisning. Stk. 3. Deltagelse i undervisningen er frivillig og vederlagsfri for kursisten. Introducerende undervisning § 10. Institutionen kan tilrettelægge introducerende undervisning, der skal give kursister et generelt indblik i arbejdsmetoder inden for almen voksenuddannelse og en introduktion til et eller flere fag for derigennem at afdække kursisternes faglige forudsætninger og skabe afklaring hos kursisterne om deres uddannelsesmæssige muligheder, jf. bilag 52. Introducerende undervisning kan på baggrund af en individuel behovsvurdering tilbydes én gang til den kursist, der har ønske og behov for at komme i gang med uddannelse, men som står usikker og fremmed over for undervisning. Stk. 2. Institutionen træffer beslutning om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen inden for en ramme på 22-45 timers uddannelsestid. Stk. 3. Undervisning efter stk. 1 afvikles forud for eller sideløbende med eventuel undervisning i andre fag efter denne bekendtgørelse end de fag, der er omfattet af introduktionen. Stk. 4. Uanset stk. 1, 2. pkt., kan institutionens leder efter en konkret vurdering tillade, at der yderligere én gang tilbydes introducerende undervisning til en kursist, som i mindst et halvt år har deltaget i anden undervisning end almen voksenuddannelse eller anden aktivitet, der har været egnet til at fremme den pågældendes muligheder for at gennemføre almen voksenuddannelse, men som fortsat har behov for introducerende undervisning. Stk. 5. Deltagelse i undervisningen er vederlagsfri. Kapitel 3 Uddannelsestid § 11. Uddannelsestiden for den enkelte kursist omfatter den samlede lærerstyrede kursistaktivitet, dvs. den tid, kursisten deltager i forskellige former for lærerstyret aktivitet, der er organiseret af institutionen til realisering af fagenes mål i henhold til læreplanerne, herunder den faglige dokumentation, jf. § 19, supplerende, differentieret undervisning, jf. § 9, og introducerende undervisning, jf. § 10. Stk. 2. Uddannelsestiden opgøres i timer á 60 minutter. Stk. 3. Uddannelsestiden for de enkelte fag fremgår af bilag 2. § 12. Kursisternes forberedelse til undervisningen, de skriftlige afleveringer, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen og uddannelses- og erhvervsvejledning er ikke omfattet af uddannelsestiden. § 13. Indtil 80 pct. af et fags eller fagelements uddannelsestid, jf. § 11, kan foregå som undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af lærer og kursist (virtuel undervisning). Kapitel 4 Udbud og oprettelse af fag § 14. Institutionen træffer beslutning om udbuddet af kernefag og tilbudsfag, jf. §§ 2 og 3, om oprettelsen af fag samt om, på hvilket tidspunkt i kursusåret de enkelte fag skal udbydes og oprettes. Stk. 2. Udbud af kernefag sker på alle niveauer og på en måde, så kursisterne så vidt muligt kan følge undervisningen fra et fags laveste og til det højeste niveau uden afbrydelse. Stk. 3. Udbud og oprettelse af tilbudsfag sker ud fra det forventede og konstaterede behov og i samarbejde med øvrige udbydere i det forpligtende samarbejde, jf. reglerne herom. § 15. Kursusåret omfatter perioden fra 1. august til 31. juli. Kapitel 5 Intern evaluering § 16. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte kursist får et klart billede af egne styrker og svagheder med hensyn til fremskridt og progression inden for faglige og læringsmæssige kompetencer og skal give grundlag for at justere undervisningen. Stk. 2. Resultatet af evalueringen danner grundlag for rådgivning af den enkelte kursist med hensyn til faglig udvikling og arbejdsmetoder, jf. § 4, stk. 2. Stk. 3. Den faglige rådgivning målrettes og koordineres med vejledningen til gennemførelse af uddannelsen, jf. reglerne herom. § 17. Undervisningen skal løbende evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til fagets mål og uddannelsens formål. Resultatet af evalueringen drøftes med kursisterne og anvendes til at justere undervisningens progression og tilrettelæggelse i forhold til kursisternes faglige formåen. § 18. Den interne evaluering af uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold følger reglerne i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for avu. § 19. Som afslutning på basisniveau og på niveau F og E skal kursisten i uddannelsestiden udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation. Produktet fremlægges af kursisten og evalueres af kursistens lærer. Kapitel 6 Beviser og attestation § 20. Institutionen udsteder efter anmodning et prøvebevis til en kursist eller en selvstuderende, der har aflagt prøve i faget. § 21. Institutionen udsteder efter anmodning et deltagerbevis til en kursist, der har fuldført undervisning på basisniveau, på niveau F eller niveau E, jf. § 19, når betingelserne i fagets læreplan er opfyldt, herunder, at den faglige dokumentation er egnet til vurdering. Det er en betingelse for udstedelse af deltagerbevis, at institutionen vurderer, at kursisten har opnået kompetencer svarende til bestået. Stk. 2. Institutionen opbevarer oplysning om, at en kursist har erhvervet ret til deltagerbevis, i 30 år efter undervisningens fuldførelse. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare oplysninger i overensstemmelse med 1. pkt., skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring. § 22. Institutionen udsteder efter anmodning en attestation til en kursist, der har fuldført undervisning i et fagelement. Attestationen skal indeholde indholdsbeskrivelsen for fagelementet. Stk. 2. Institutionen udsteder efter anmodning en attestation for den gennemførte undervisning i et fag eller et forløb, som en kursist har deltaget i, uden at fuldføre dette. § 23. Det er en betingelse for at få deltagerbevis og attestation efter §§ 21 og 22, at kursisten har opfyldt kravet til aktiv deltagelse i undervisningen, jf. § 30. § 24. Institutionen udsteder efter anmodning et eksamensbevis til en kursist, der har bestået hver af de prøver, der indgår i fagene i en almen forberedelseseksamen, jf. § 26, jf. dog § 32. Kapitel 7 Prøver og eksamen § 25. Undervisningen på niveau G og niveau D afsluttes med prøve efter reglerne i læreplanerne. Stk. 2. De nærmere regler om adgang til aflæggelse af prøve og krav til prøve- og eksamensbeviser fremgår af eksamensbekendtgørelsen. Almen forberedelseseksamen § 26. Almen forberedelseseksamen er en samlet eksamen, som omfatter beståede prøver i følgende 5 fag, jf. dog § 32: 1) Dansk niveau D eller dansk som andetsprog niveau D. 2) Engelsk niveau D. 3) Matematik niveau D. 4) 2 fag efter kursistens valg på mindst niveau G. Stk. 2. En almen forberedelseseksamen, hvor de i stk. 1, nr. 4, nævnte fag er naturvidenskab samt ét af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk, giver krav på optagelse til 2-årigt hf, jf. reglerne herom. Kapitel 8 Optagelse § 27. Institutionen træffer afgørelse om optagelse på de forskellige fag og niveauer eller forløb ud fra en konkret vurdering af ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. Stk. 2. Institutionen skal, før der træffes afgørelse om optagelse af en ansøger, der har afsluttet undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år ved uddannelsens start, sikre, at der foreligger en uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. reglerne herom. § 28. Institutionen skal sikre, at en ansøger i forbindelse med optagelsessamtalen tilbydes vejledning, herunder vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, om valg af fag eller eventuelt vejledning til et andet uddannelsesforløb eller lignende. § 29. Optagelse er betinget af, at betaling for deltagelse i undervisningen er erlagt i henhold til reglerne herom. Det samme gælder for selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve, og som efter en samtale er indstillet til at aflægge prøve. Kapitel 9 Aktiv deltagelse og orden § 30. Kursisten skal deltage aktivt i undervisningen. Stk. 2. Institutionen fastsætter regler om aktiv deltagelse og orden og om, hvilke konsekvenser, herunder muligheden for bortvisning, der kan blive iværksat for en kursist, der ikke overholder reglerne. Stk. 3. Institutionen fastsætter endvidere regler om dokumentation for og registrering af kursisternes aktive deltagelse. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere og afgive bemærkninger til registreringen. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte regler om mødepligt og om konsekvenser for en kursist, der ikke overholder mødepligten. Stk. 5. Reglerne om aktiv deltagelse og orden skal fremgå af institutionens hjemmeside. Ved optagelsen orienteres kursisten herom. Kapitel 10 Merit § 31. Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give ansøgeren merit for dele af undervisningen, når institutionen efter en vurdering af den pågældendes særlige faglige og studiemæssige forudsætninger eller på baggrund af et kompetencebevis udstedt i medfør af IKV-be­kendt­gø­rel­sen konkret vurderer, at den pågældendes kvalifikationer kan træde i stedet for dele af undervisningen. Stk. 2. For en kursist, der har fået merit efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb i det pågældende fag med kortere uddannelsestid. § 32. Institutionen kan efter ansøgning og på baggrund af et skøn ved udstedelsen af bevis for almen forberedelseseksamen give merit for et fag, herunder fag der ikke er omfattet af avu-fagrækken, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan give en kursist merit uden karakteroverførsel for 1-2 fag svarende til, at mindst 3 fag skal være bestået og bedømt efter karakterskalabekendtgørelsen. Stk. 3. Adgangen til at få merit i en almen forberedelseseksamen for fag, der er udbudt efter bekendtgørelse nr. 1480 af 15. december 2005 om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) som blev ophævet af bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2009 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), fremgår af bilag 53. § 33. Institutionen kan kræve, at en person, der søger om merit, afleverer dokumentation for det forløb, der danner baggrund for ansøgningen om merit, herunder attestation eller bevis for undervisning, prøver eller andet der kan dokumentere den pågældendes faglige kvalifikationer. § 34. En person, der ansøger om merit, henholdsvis en kursist kan klage over institutionens afgørelse om meritvurdering i henhold til § 29, jf. § 24, stk. 2, i avu-loven. Kapitel 11 Læreplaner § 35. Undervisningen i de enkelte fag udbydes i henhold til denne bekendtgørelses bilag 2-49, hvor der for hvert fag i læreplanen er fastsat regler om: 1) Uddannelsestid. 2) Formål. 3) Mål. 4) Indhold. 5) Prøve eller anden form for faglig dokumentation. 6) Eventuelle begrænsninger i brug af hjælpemidler ved prøverne. 7) Særlige vilkår for selvstuderende. § 36. Undervisningssproget er dansk. Undervisningsministeren kan godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk. 2. I undervisningen anvender institutionen en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes i undervisningen i alle fag og i deres eventuelle samspil. § 37. I undervisningen skal der indgå træning i fagets prøveformer, herunder en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold. Kapitel 12 Selvstuderende § 38. Personer, der ikke er tilmeldt undervisning, kan aflægge prøve i et fag som selvstuderende på samme vilkår som kursister, medmindre andet følger af læreplanen. Selvstuderende tilbydes faglig vejledning, der gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. Stk. 2. De nærmere regler om adgang for selvstuderende til at aflægge prøve fremgår af eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 13 Fravigelser fra bekendtgørelsen § 39. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 14 Klage § 40. Kursisten kan klage til institutionens leder over institutionens afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren. Klagen skal indgives skriftligt inden to uger fra afgørelsens meddelelse. Stk. 2. Hvis institutionens leder ikke giver kursisten medhold i klagen, kan kursisten eller forældremyndighedsindehaveren indgive klage til Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens leder inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens leder videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens leder give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Undervisningsministeriet. Kapitel 15 Ikrafttræden § 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. maj 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2009 om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) ophæves. Bilag 1 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 – Fagudbud m.m. (§§ 1-8) Kapitel 2 – Øvrige undervisningsaktiviteter, supplerende undervisning, introducerende undervisning (§§ 9-10) Kapitel 3 – Uddannelsestid (§§ 11-13) Kapitel 4 – Udbud og oprettelse af fag (§§ 14-15) Kapitel 5 – Intern evaluering (§§ 16-19) Kapitel 6 – Beviser og attestation §§ 20-24) Kapitel 7 – Prøver og eksamen (§§ 25-26) Kapitel 8 – Optagelse (§§ 27-29) Kapitel 9 – Aktiv deltagelse og orden (§ 30) Kapitel 10 – Merit (§§ 31-34) Kapitel 11 – Læreplaner (§§ 35-37) Kapitel 12 – Selvstuderende (§ 38) Kapitel 13 – Fravigelser fra bekendtgørelsen (§ 39) Kapitel 14 – Klage (§ 40) Kapitel 15 – Ikrafttræden (§ 41) Bekendtgørelsens læreplaner mv. Bilag 2 – Oversigt over fagrækken m.m, fagrækkens niveauer og timetal (uddannelsestid) Bilag 3 – Dansk, basis Bilag 4 – Dansk, niveau G Bilag 5 – Dansk, niveau F Bilag 6 – Dansk, niveau E Bilag 7 – Dansk, niveau D Bilag 8 – Dansk som andetsprog, basis Bilag 9 – Dansk som andetsprog, niveau G Bilag 10 – Dansk som andetsprog, niveau F Bilag 11 – Dansk som andetsprog, niveau E Bilag 12 – Dansk som andetsprog, niveau D Bilag 13 – Engelsk, basis Bilag 14 – Engelsk, niveau G Bilag 15 – Engelsk, niveau F Bilag 16 – Engelsk, niveau E Bilag 17 – Engelsk, niveau D Bilag 18 – Fransk, basis Bilag 19 – Fransk, niveau G Bilag 20 – Fransk, niveau F Bilag 21 – Fransk, niveau E Bilag 22 – Fransk, niveau D Bilag 23 – Historie, niveau D Bilag 24 – Matematik, basis Bilag 25 – Matematik, niveau G Bilag 26 – Matematik, niveau F Bilag 27 – Matematik, niveau E Bilag 28 – Matematik, niveau D Bilag 29 – Naturvidenskab, niveau G Bilag 30 – Naturvidenskab, niveau F Bilag 31 – Naturvidenskab, niveau E Bilag 32 – Naturvidenskab, niveau D Bilag 33 – Samfundsfag, niveau G Bilag 34 – Samfundsfag, niveau D Bilag 35 – Tysk, basis Bilag 36 – Tysk, niveau G Bilag 37 – Tysk, bilag F Bilag 38 – Tysk, niveau E Bilag 39 – Tysk, niveau D Bilag 40 – Billedkunst, niveau D Bilag 41 – Formidling, niveau D Bilag 42 – Grundlæggende it, basis Bilag 43 – Grundlæggende it, niveau G Bilag 44 – Idræt, niveau D Bilag 45 – Latin, niveau E Bilag 46 – Latin, niveau D Bilag 47 – Livsanskuelse, niveau D Bilag 48 – Psykologi, niveau D Bilag 49 – Samarbejde og kommunikation, niveau G Bilag 50 – Emner i fagenes uddannelsestid Bilag 51 – Supplerende, differentieret undervisning Bilag 52 – Introducerende undervisning Bilag 53 – Oversigt over meritgivende niveauer for fag udbudt i henhold til bekendtgørelse nr. 1480 af 15. december 2005 om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen). Bilag 2 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Fagrækken Fagrækken Niveauer og timetal Kernefag Basis G F E D Dansk 60 (bilag 3) 120 (bilag 4) 60 (bilag 5) 60 (bilag 6) 60 (bilag 7) Dansk som andetsprog 90 (bilag 8) 180 (bilag 9) 75 (bilag 10) 60 (bilag 11) 60 (bilag 12) Engelsk 60 (bilag 13) 105 (bilag 14) 45 (bilag 15) 45 (bilag 16) 45 (bilag 17) Fransk 60 (bilag 18) 105 (bilag 19) 45 (bilag 20) 45 (bilag 21) 45 (bilag 22) Historie 60 (bilag 23) Matematik 60 (bilag 24) 105 (bilag 25) 60 (bilag 26) 60 (bilag 27) 60 (bilag 28) Naturvidenskab 90 (bilag 29) 45 (bilag 30) 45 (bilag 31) 45 (bilag 32) Samfundsfag 45 (bilag 33) 75 (bilag 34) Tysk 60 (bilag 35) 105 (bilag 36) 45 (bilag 37) 45 (bilag 38) 45 (bilag 39) Tilbudsfag Billedkunst 60 (bilag 40) Formidling 60 (bilag 41) Grundlæggende it 45 (bilag 42) 45 (bilag 43) Idræt 60 (bilag 44) Latin 45 (bilag 45) 45 (bilag 46) Livsanskuelse 60 (bilag 47) Psykologi 60 (bilag 48) Samarbejde og kommunikation 60 (bilag 49) Øvrige tilbud Supplerende, differentieret undervisning, bilag 51 X X X X X Introducerende undervisning, bilag 52 X X X X X Bilag 3 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten på et basalt niveau kan: Tale og lytte

1. a)bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse
2. b)lytte aktivt og følge op med spørgsmål og kommentarer
3. c)forstå, at sproglige valg er bestemt af situation og hensigt
4. d)bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning Læse
5. e)læse sagtekster og fiktionstekster med forståelse, overblik og passende hastighed
6. f)forstå sammenhængen mellem genre, indhold og form
7. g)anvende forskellige læsestrategier
8. h)læse egne og andres tekster op Skrive
9. i)kende forskel på skriftsprog og talesprog og anvende sproget, så det er tilpasset formålet
10. j)anvende skriftsproget eksperimenterende og med opmærksomhed på sproglige normer for stavning, grammatik, situation og genre
11. k)samle stof og disponere det fra idé til færdig tekst. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
12. a)Skriftsprog og talesprog
13. b)Læsning
14. c)Sproglig klarhed og korrekthed
15. d)Ord og betydning
16. e)Ordklasser og morfologi
17. f)Sætningen og dens vigtigste led
18. g)Komposition og sammenhæng
19. h)Skriveprocessen
20. i)De overordnede teksttyper: sagtekster og fiktionstekster
21. j)Informerende genrer: fortællende, beskrivende og argumenterende
22. k)Kommunikationssituationen
23. l)Ordbøger
24. m)Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes basalt, grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle mod det komplekse. Enkle faglige kompetencer læres og trænes, hvorefter det enkle kombineres til det komplekse og bruges i produktion og reception af tekster. Der arbejdes procesorienteret med skrivning af udkast. Undervisningen integrerer skrivning og tekstlæsning således, at der i vid udstrækning kan fokuseres på samme faglige viden i skrevne og i læste tekster. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Den faglige dokumentation er skriftlig. Kursisten udarbejder et skriftligt produkt på baggrund af en opgave stillet af læreren. Opgaven inddrager portfolioen. Produktet skal demonstrere viden og færdigheder vedrørende:
25. a)skriftsprog
26. b)sproglig klarhed og korrekthed
27. c)sammenhæng i teksten
28. d)den beskrivende og den fortællende grundgenre
29. e)kommunikationssituationen. Bilag 4 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten på et grundlæggende niveau kan: Tale og lytte
30. a)bruge talesproget forståeligt, klart og hensigtsmæssigt i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse
31. b)lytte aktivt og følge op med spørgsmål og kommentarer
32. c)tage stilling og argumentere for et synspunkt
33. d)vælge sprogbrug, der passer til kommunikationssituation og genre Læse
34. e)læse sagtekster og fiktionstekster med forståelse, overblik og passende hastighed
35. f)aflæse og forstå visuelle udtryksformer
36. g)finde genretræk og beskrive og karakterisere teksters indhold og form
37. h)anvende læsestrategier bevidst
38. i)læse egne og andres tekster op, så det væsentlige træder frem
39. j)indgå i dialog om form og indhold i egne og andres tekster Skrive
40. k)demonstrere viden om forskel på skriftsprog og talesprog
41. l)anvende skriftsproget forståeligt, klart og hensigtsmæssigt
42. m)udnytte viden om normer for stavning, grammatik, situation og genre
43. n)samle stof og disponere indholdet på en måde, der tjener kommunikationen, samt arbejde med skriveprocessen fra idé til færdig tekst. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
44. a)Skriftsprog og talesprog
45. b)Læsning og læsestrategier
46. c)Sproglig korrekthed og variation
47. d)Ord og betydning
48. e)Ordklasser og morfologi
49. f)Sætningen og dens led
50. g)Komposition og sammenhæng
51. h)Skriveprocessen
52. i)Ordbøger og opslagsværker
53. j)Retoriske virkemidler i forbindelse med oplæsning og fremlæggelse
54. k)De overordnede teksttyper, sagtekster og fiktionstekster
55. l)En roman læst som fælles værk
56. m)Informerende genrer: fortællende, beskrivende og argumenterende
57. n)Visuelle og auditive kommunikationsformer
58. o)Kommunikationssituationen
59. p)Aktiv lytning
60. q)Argumentation
61. r)Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle mod det komplekse. Enkle faglige kompetencer læres og trænes, hvorefter det enkle kombineres til det komplekse og bruges i produktion og reception af tekster. Der arbejdes procesorienteret med skrivning af udkast. Undervisningen integrerer skrivning og tekstlæsning således, at der i vid udstrækning kan fokuseres på samme faglige viden i skrevne og i læste tekster. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Prøveformer Der afholdes to skriftlige prøver og en mundtlig prøve. De skriftlige prøver Prøverne afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt. 1) Den sproglige prøve Prøvens varighed er 30 minutter. Prøven omfatter opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder retskrivning og grammatik. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Brug af computer er ikke tilladt. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Prøvens varighed er 3 timer og 30 minutter. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte må ikke medbringes til prøven. Ved prøven udleveres et nyt, identisk teksthæfte samt opgaveformuleringer. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger og tekstbehandling. Den mundtlige prøve Forlægget består af en ukendt tekst af passende sværhedsgrad. Teksten tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminator vælger de ukendte tekster, skønsmæssigt fordelt over stoffet. Eksaminationstiden er 25 minutter, og forberedelsestiden er 50 minutter. Eksaminanden udvælger et centralt tekststykke til oplæsning, begrunder valget og fortsætter med et kort oplæg om teksten. Herefter former prøven sig som en faglig samtale om teksten. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. De skriftlige prøver 1) Den sproglige prøve Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
62. a)retskrivning
63. b)morfologi
64. c)ordklasser
65. d)tegnsætning. Der gives én karakter. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Der lægges vægt på, at:
66. a)skriveidéen er tydelig
67. b)teksten er overskuelig og sammenhængende med begyndelse og slutning
68. c)sproget, herunder ordforråd og syntaks, er forståeligt, klart og hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen
69. d)den valgte opgave er besvaret. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve
70. a)Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
71. b)demonstrere kompetence i læsning
72. c)disponere et oplæg
73. d)finde genretræk, beskrive og karakterisere den tildelte teksts indhold og form
74. e)argumentere med belæg i teksten
75. f)benytte et relevant fagligt sprog
76. g)lytte aktivt og indgå i en faglig samtale om teksten. Der gives én karakter. Bilag 5 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau F 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan:
77. a)udtrykke sig forståeligt, klart og hensigtsmæssigt med bevidsthed om forskellige mundtlige genrer
78. b)lytte aktivt og forholde sig til mundtlige udsagn
79. c)argumentere med kendskab til forskellige argumentationsformer
80. d)læse hurtigt og sikkert med bevidsthed om læseformål og med brug af varierede læsestrategier
81. e)redegøre for teksters genre, indhold og form
82. f)læse egne og andres tekster op, så det væsentlige træder frem
83. g)demonstrere viden om skriftsprog og talesprog
84. h)anvende skriftsproget varieret og med bevidsthed om situation og genre samt normer for retskrivning og grammatik
85. i)arbejde selvstændigt med skriveprocessen fra idé til færdig tekst
86. j)indgå i dialog om form og indhold i egne og andres tekster
87. k)bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
88. a)Skriftsprog og talesprog
89. b)Læsning og læsestrategier
90. c)Retskrivning og grammatik
91. d)Sprog og stil
92. e)Skriveprocessen
93. f)Ordbøger og opslagsværker
94. g)Retoriske virkemidler i forbindelse med oplæsning og fremlæggelse
95. h)Nyere og ældre fiktionstekster relateret til deres samtid og til læserens nutid
96. i)Sagtekster
97. j)En avis eller et tidsskrift læst som værk
98. k)Visuelle og auditive kommunikationsformer
99. l)Kommunikationssituationen
100. m)Argumentation og argumentationsformer
101. n)Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Skrivemappen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Den faglige dokumentation er skriftlig. Kursisten vælger en genre, der kan indgå i en avis, og formulerer et produkt i overensstemmelse med genrens kendetegn. Produktet skal demonstrere kursistens viden og færdigheder vedrørende:
102. a)genren
103. b)sproglig korrekthed og hensigtsmæssighed
104. c)kommunikationssituationen. Bilag 6 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau E 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan:
105. a)udtrykke sig klart og tilpasset genre og kommunikationssituation såvel mundtligt som skriftligt
106. b)lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat
107. c)læse hurtigt og sikkert med kendskab til forskellige læsestrategier
108. d)agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg
109. e)dokumentere kendskab til sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi
110. f)skrive med viden om sproglige normer for korrekthed samt tilrettelægge en skriveproces fra idé til produkt
111. g)præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige eller skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform
112. h)læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv
113. i)aflæse og forstå trykte og elektronisk formidlede tekster i forskellige genrer
114. j)tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
115. a)Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg
116. b)Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer
117. c)Sprog og argumentation
118. d)Grammatik og sprogrigtighed
119. e)Studieteknik og fremlæggelsesteknik, bl.a. brug af talepapir og retoriske virkemidler
120. f)Danske fiktionstekster - før 1870 - 1870-1970 - efter 1970
121. g)Et fælles fiktionsværk
122. h)Sagtekster
123. i)Visuelle og auditive kommunikationsformer
124. j)Ordbøger og opslagsværker
125. k)Analysebegreber. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons). såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Hver kursist vælger en sagtekst eller en fiktionstekst og udarbejder en anmeldelse, der demonstrerer kursistens kompetencer vedrørende:
126. a)at beskrive, analysere, argumentere og vurdere
127. b)at skrive/fremlægge levende, klart og nuanceret og tilpasset kommunikationssituationen. Vælger kursisten mundtlig fremlæggelse, afleveres et talepapir inden fremlæggelsen. Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur og kommunikation. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan:
128. a)udtrykke sig præcist og varieret og tilpasset kommunikationssituationen såvel mundtligt som skriftligt
129. b)lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat
130. c)læse hurtigt og sikkert og anvende forskellige læsestrategier
131. d)agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg
132. e)beskrive og forstå sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi
133. f)bruge skriftsproget korrekt, varieret og personligt samt gennemføre en skriveproces fra idé til færdigt produkt
134. g)præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige og skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform
135. h)læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv samt inddrage sproglige og stilistiske iagttagelser
136. i)aflæse og forstå trykte og elektroniske medietekster og vurdere dem som en del af en kommunikationssituation
137. j)tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med:
138. a)Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg
139. b)Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer
140. c)Sprog og argumentation
141. d)Grammatik og sprogrigtighed
142. e)Ordbøger og opslagsværker
143. f)Studieteknik og fremlæggelsesteknik, bl.a. brug af talepapir og retoriske virkemidler
144. g)Danske episke, lyriske og dramatiske tekster - før 1870 - 1870-1970 - efter 1970
145. h)Et drama, en roman, en saga eller en novellesamling læst som fælles værk
146. i)Journalistiske genrer, trykte og elektroniske
147. j)Visuelle og auditive kommunikationsformer
148. k)Analysebegreber. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering – såvel skriftlig som mundtlig – i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Prøveformer Der afholdes to skriftlige prøver og en mundtlig prøve. De skriftlige prøver Prøverne afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt. 1) Den sproglige prøve Prøvens varighed er 1 time. Prøven omfatter opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder retskrivning og grammatik. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Brug af computer er ikke tilladt. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Prøvens varighed er 4 timer. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte medbringes til prøven. Den mundtlige prøve Forlægget består af en ukendt tekst – trykt eller elektronisk – af passende sværhedsgrad. Teksten tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminator vælger de ukendte tekster, skønsmæssigt fordelt over stoffet. Forberedelsestiden er 50 minutter, og eksaminationstiden er 25 minutter. Eksaminanden forbereder et oplæg på ca. 5 minutter om teksten. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om teksten. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. De skriftlige prøver 1) Den sproglige prøve Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
149. a)retskrivning
150. b)morfologi og ordklasser
151. c)ordenes betydning og bøjning
152. d)sætningen og dens led
153. e)tegnsætning. Der gives én karakter. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
154. a)skriftlig formulering, herunder komposition, syntaks, tegnsætning og et passende og varieret ordvalg
155. b)emnebehandling, herunder evne til at redegøre for det væsentlige i det læste tekstmateriale samt at argumentere ud fra dette
156. c)kommunikations- og mediebevidsthed, herunder at besvarelsen demonstrerer opmærksomhed vedrørende genre, formål, målgruppe og medie. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
157. a)mundtlig fremstilling, herunder at disponere et oplæg på basis af et talepapir, udtrykke sig præcist og flydende samt indgå aktivt i den faglige samtale
158. b)behandling af den tildelte tekst, herunder at gøre rede for tekstens genre, indhold og form samt at argumentere med belæg i teksten
159. c)anvendelse af danskfaglig viden og metode: at anvende et danskfagligt begrebsapparat samt vise evne til perspektivering i analyse og fortolkning af teksten. Der gives én karakter. Bilag 8 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. 1.2 Formål Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal på et enkelt niveau tilegne sig de fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive i en integreret helhed. Kursisten skal styrke sine dansksproglige muligheder for at indgå i samfunds-, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge. Kursisten skal kunne: Tale/ lytte
160. a)forstå hovedindholdet af talt dansk, der vedrører kendte emner
161. b)udtrykke sig forståeligt om kendte emner
162. c)udlede og fastholde sammenhæng og følge op med kommentarer og spørgsmål i samtale
163. d)holde enkle oplæg
164. e)give sin mening til kende Læse
165. f)læse og forstå enkle, autentiske eller bearbejdede tekster inden for forskellige genrer
166. g)læse egne og andres tekster op
167. h)anvende nogle læsestrategier hensigtsmæssigt
168. i)anvende elementær tekstiagttagelse
169. j)aflæse sammenhænge mellem sprog og genre Skrive
170. k)beskrive handlinger, oplevelser og iagttagelser i enkle sætninger med et relevant ordforråd på et forståeligt dansk
171. l)skrive korte sammenhængende tekster med et relevant ordforråd og med et rimeligt fokus, afpasset læser og formål
172. m)anvende syntaks og retskrivning på et elementært niveau
173. n)skrive korte sammenhængende tekster i en disponeret form på grundlag af et kendt indhold Sprog/ identitet/ sociokulturelle forståelser
174. o)have viden om sprog som identitetsskabende faktor
175. p)have viden om forskellige normer for at tage, holde og videregive ordet i uformelle situationer
176. q)kunne anvende færdigheder i at tage, holde og videregive ordet i uformelle situationer
177. r)have viden om og kunne anvende færdigheder i argumentationsteknikker på elementært niveau
178. s)kunne udtrykke sig klart og relevant i mundtlig kommunikation på elementært niveau. 2.2 Kernestof Der arbejdes med:
179. a)Talehandlinger og kommunikation
180. b)Sproglig korrekthed
181. c)Fluency og automatisering
182. d)Udtale
183. e)Prosodi
184. f)Kropssprog
185. g)Argumentationsteknikker
186. h)Læsning, læsestrategier og ordforråd
187. i)Genrer, person- og miljøkarakteristik og tema i lette fiktive og nonfiktive tekster
188. j)Skriftsprog, herunder komposition, sammenhæng og modtagerbevidsthed
189. k)Ordklasser, morfologi, syntaks, retskrivning og tegnsætning
190. l)Kursistoplevelser af sprog som identitetsskabende faktor
191. m)Sociokulturelle normer for fastholdelse af samtale i uformelle situationer. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper I undervisningen indgår lytte-, tale-, læse- og skriveprocesser på et grundlæggende niveau. De fire discipliner indgår i et tæt samspil, således at de støtter hinanden. Der arbejdes efter sprogpædagogiske principper, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Udvidelse af kursistens aktive og passive ordforråd indtager en central plads i undervisningen, hvor der arbejdes med forforståelse og førfagligt sprog. Kursisten får mulighed for at være aktiv i undervisningen og i forhold til egen læringsproces. I tilrettelæggelsen inddrages undervisningsdifferentiering med henblik på kursistens faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som kursistfremlæggelser, gruppe- og pararbejde. Det skriftlige arbejde omfatter korte kreative og refererende øvelser. Kursisten arbejder med procesorienteret skrivning, hvor der gives faglig vejledning i skriveprocessen. Udadvendte aktiviteter med fokus på både sprog og indhold indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It integreres på en praksisorienteret måde. Kursisten anvender elementær tekstbehandling i forbindelse med det skriftlige arbejde som et redskab i skriveprocessen, og it indgår også som et naturligt led ved informationssøgning. 3.4 Samspil med andre fag Dansk som andetsprog kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering finder sted på grundlag af kursistens portfolio og test af kursistens faglige kundskaber. Den formative evaluering skal synliggøre, hvor langt kursisten er nået i forhold til de faglige mål; evalueringen skal således være med til at forme kursistens arbejde med faget. 4.2 Faglig dokumentation Den faglige dokumentation består af en etnografisk iagttagelse med fremlæggelse af et produkt og efterfølgende samtale. Kursisten bestemmer sig for et emne, der skal undersøges. Emnet godkendes af læreren, hvorefter kursisten gennemfører et feltarbejde i form af iagttagelser, etablering af kontakter, informationssøgning m.m. Efterfølgende bearbejder kursisten de indsamlede iagttagelser og informationer med henblik på formidling af emnet på grundlag af en disposition og efterfølgende samtale med lærer og evt. medkursister. Produktet skal demonstrere viden og færdigheder i forbindelse med at kunne:
192. a)forstå hovedindholdet af talt dansk, der vedrører kendte emner
193. b)udtrykke sig forståeligt om kendte emner
194. c)udlede og fastholde sammenhæng og følge op med kommentarer og spørgsmål i samtale
195. d)holde enkle oplæg
196. e)give sin mening til kende. Bilag 9 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. 1.2 Formål Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal på et niveau med begyndende grad af kompleksitet tilegne sig de fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive i en integreret helhed. Kursisten skal styrke sine dansksproglige muligheder for at indgå i samfundsmæssige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Sproget som mundtligt kommunikationsmiddel er i centrum med inddragelse af tekstlæsning, skrivning og brug af billedmedier som redskab for oplevelse og indlevelse. Kursisten skal kunne: Tale/lytte
197. a)forstå talt dansk såvel i naturlig tale som i digitale medier
198. b)udtrykke sig forståeligt, sammenhængende og hensigtsmæssigt i forskellige situationer
199. c)udlede og fastholde sammenhæng og følge op med kommentarer og spørgsmål i samtale
200. d)begrunde egne synspunkter på en forståelig måde
201. e)holde korte oplæg med tydeligt fokus Læse
202. f)læse og forstå enkle, autentiske sag- og fiktionstekster
203. g)sætte fokus på relevante træk i teksten
204. h)anvende hensigtsmæssige danskfaglige redskaber til analyse af forskellige tekstgenrer
205. i)sammenligne og diskutere teksters indhold, form, temaer og kontekst
206. j)vælge og anvende hensigtsmæssige læsestrategier
207. k)fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af relevante studieteknikker Skrive
208. l)skrive sammenhængende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer, viden og mening i en genre, der passer til situationen
209. m)anvende færdigheder i elementær syntaks og retskrivning
210. n)skrive i et enkelt og sammenhængende sprog med fokus på at modtage og give respons Sprog, identitet og sociokulturelle forståelser
211. o)have indsigt i sprog som identitetsskabende faktor
212. p)kunne udtrykke sig om sammenhænge mellem sprog og oplevelse af identitet
213. q)have viden om forskellige normer for at tage, holde og videregive ordet i uformelle og formelle situationer
214. r)have færdigheder i at tage, holde og videregive ordet i uformelle og formelle situationer
215. s)have færdigheder i argumentationsteknikker på enkelt niveau
216. t)kunne udtrykke sig klart og relevant i mundtlig og skriftlig kommunikation på enkelt niveau. 2.2 Kernestof Kernestoffet er sprog og kommunikation, litteratur og medier. De tre stofområder indgår i et tæt samspil. Arbejdet med det sproglige område består i en fordybelse i mundtlige og skriftlige genrer med henblik på praktisk anvendelse. Der arbejdes med:
217. a)Kommunikation, talehandlinger og modtagerbevidsthed
218. b)Udtale, prosodi, automatisering, fluency og kropssprog
219. c)Argumentationsteknikker
220. d)Sproglig korrekthed, forståelighed og sammenhæng i tale og skrift
221. e)Læseteknikker, læsestrategier, notatteknik og ordforråd
222. f)Et udvalg af dansk og oversat litteratur i genrerne lyrik, epik samt blandingsgenrer, herunder et fælles værk
223. g)Danskfaglige begreber til analyse, fortolkning og perspektivering af tekster
224. h)Kommunikationsformer i massemedier og elektroniske medier
225. i)Hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning
226. j)Skriftsprog, herunder komposition, sammenhæng og modtagerbevidsthed
227. k)Sproglære, referat, resumé, fortælling og kommentar
228. l)Modeltekster for kursistens skrivning
229. m)Enkle teorier om sprog som identitetsskabende faktor
230. n)Sociokulturelle normer for fastholdelse af samtale i uformelle situationer
231. o)Enkel analyse af mundtlige og skriftlige kommunikationssituationer i sociokulturelle sammenhænge. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med kursistens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt udvidelse af kursistens aktive og passive ordforråd, hvor der arbejdes med forforståelse og førfagligt sprog, indtager en nøgleposition. Der arbejdes efter sprogpædagogiske principper, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle mod det komplekse. Kursisten får mulighed for at være aktiv i undervisningen og i forhold til egen læringsproces. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med det faglige stof, hvor kursisten fremlægger og argumenterer for egne synspunkter. I tilrettelæggelsen inddrages undervisningsdifferentiering med henblik på kursistens faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer, som kursistfremlæggelser, gruppe- og pararbejde. I arbejdet med det skriftlige udtryk træner kursisten processkrivning med fokus på at give og modtage respons og at omskrive tekster efter respons fra lærer eller medkursister. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Udadvendte aktiviteter med fokus på både sprog og indhold indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It integreres på en praksisorienteret måde. Kursisten anvender elementær tekstbehandling i forbindelse med det skriftlige arbejde som et redskab i skriveprocessen. It indgår naturligt i informationssøgning, og præsentationsprogrammer kan anvendes i forskellige sammenhænge for at styrke kursistfremlæggelser. 3.4 Samspil med andre fag Dansk som andetsprog kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Den løbende evaluering finder sted på grundlag af kursistens portfolio og test af kursistens faglige kundskaber. Den formative evaluering skal synliggøre, hvor langt kursisten er nået i forhold til de faglige mål; evalueringen skal således være med til at forme kursistens arbejde med faget. 4.2 Prøveformer Der afholdes to skriftlige prøver og en mundtlig prøve. De skriftlige prøver Prøverne afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt. 1) Den sproglige prøve Prøvens varighed er 1 time. Prøven består af opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder grammatik og retskrivning. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Prøvens varighed er 3 timer og 30 minutter. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte må ikke medbringes ved prøven. Ved prøvens begyndelse udleveres et nyt identisk teksthæfte samt opgaveformuleringer. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger og tekstbehandling, herunder grammatik- og stavekontrole. Den mundtlige prøve Forlægget består af én eller to kortere kendte tekster i forskellige genrer. Eksaminator vælger prøveteksterne ud fra stofindholdet og teksten (teksterne) fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Eksaminanden forbereder et kort oplæg, hvor der gøres rede for tekstens indhold, form og genretræk. Herefter former eksaminationen sig som en faglig samtale om teksten. Forberedelsestiden er 60 minutter, og eksaminationstiden er 30 minutter. . 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Den skriftlige prøve 1) Den sproglige prøve Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
232. a)retskrivning
233. b)morfologi
234. c)ordklasser
235. d)tegnsætning. Der gives én karakter. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Der lægges vægt på, at eksaminanden:
236. a)har en skriveidé
237. b)kan skrive sammenhængende og med begyndelse og slutning
238. c)kan skrive i et sprog, herunder ordforråd og syntaks, der er forståeligt og hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen
239. d)kan svare relevant på opgavespørgsmålet. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
240. a)formulere sig forståeligt og sammenhængende
241. b)anvende hensigtsmæssige danskfaglige begreber på den eller de tildelte tekster
242. c)foretage og fremlægge analyse og fortolkning
243. d)sammenligne teksterne, hvis der er tale om to
244. e)begrunde synspunkter på en forståelig måde. Der gives én karakter. Bilag 10 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog, niveau F 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. 1.2 Formål Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal på et niveau med tiltagende grad af kompleksitet tilegne sig de fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive i en integreret helhed. Kursisten skal styrke sine dansksproglige muligheder for at indgå i samfundsmæssige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Gennem tekstarbejde og diskussion skærpes kursistens opmærksomhed på sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige teksttyper. Kursisten skal kunne: Læse/skrive
245. a)læse og forstå autentiske sag- og fiktionstekster
246. b)vælge og anvende hensigtsmæssige læsestrategier
247. c)anvende passende analyseredskaber til forskellige tekstgenrer
248. d)sætte fokus på relevante træk i teksten
249. e)arbejde med læsning og skrivning i et tæt sammenspil, hvor teksten fungerer som modeltekster for kursistens skrivning
250. f)skrive i en genre, der passer til situationen med fokus på opbygning, sammenhæng og disponering
251. g)arbejde med syntaks, retskrivning og sætningsanalyse
252. h)skrive med henblik på udvikling af personlig stil Lytte/tale
253. i)udtrykke sig forståeligt og sammenhængende i samtaler, diskussioner og fremlæggelser
254. j)give og modtage respons på baggrund af aftalte principper Sprog/identitet/sociokulturelle forståelser
255. k)have viden om sprog og sociokulturelle konteksters indre dynamik
256. l)have viden om forskellige måder at udtrykke sig klart og relevant i mundtlig og skriftlig kommunikation
257. m)have viden om teksters sammenhænge med deres sociokulturelle kontekst
258. n)have viden om strategier for sprogtilegnelse
259. o)kunne anvende gættestrategier som redskab i sin sprogtilegnelsesproces. 2.2 Kernestof Kernestoffet er sprog og kommunikation, sag- og fiktionstekster. Stofområderne indgår i et tæt samspil med særligt fokus på skriftlighed. Der arbejdes med:
260. a)Skrevne teksters opbygning, sammenhæng og disponering samt sprogbrug og stil
261. b)Procesorienterede skriveforløb med inddragelse af modeltekster
262. c)Retskrivning, grammatik og syntaks
263. d)Mundtlige fremlæggelser med fokus på retoriske virkemidler, herunder argumentationsformer og fluency
264. e)Sproglig sammenhæng og forståelighed i samtaler, debatter og fremlæggelser med fokus på prosodi og modtagerforhold
265. f)Et udvalg af nyere og ældre dansk og oversat litteratur samt sagtekster
266. g)Danskfaglige begreber til analyse, fortolkning og perspektivering
267. h)Læsestrategier og studieteknikker
268. i)Kursisterfaringer med sprog i forskellige sociokulturelle sammenhænge
269. j)Sammenligning af tekster skrevet i forskellige sociokulturelle kontekster
270. k)Gættestrategier i forbindelse med tilegnelse af sprog
271. l)Analyse af mundtlige og skriftlige kommunikationssituationer i sociokulturelle sammenhænge
272. m)Kulturelle koder. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med kursistens skrivning udgør en nøgleposition i et tæt samspil med læsning og samtale. Kursisten træner tekstanalyse og genrekendskab, og der arbejdes i stigende grad og målrettet med forforståelse og førfagligt sprog i forbindelse med en udvidelse af det danskfaglige ordforråd. Der arbejdes efter sprogpædagogiske principper, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Kursisten får mulighed for at være aktiv i undervisningen og i forhold til egen læringsproces. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med det faglige stof, hvor kursisten fremlægger og argumenterer for egne synspunkter i skrift og tale. I tilrettelæggelsen inddrages undervisningsdifferentiering med henblik på kursistens faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. I arbejdet med det skriftlige udtryk træner kursisten processkrivning med fokus på at give og modtage respons på tekstsammenhæng, stil og korrekthed. Der gives faglig vejledning i skriveprocessen. Udadvendte aktiviteter med fokus på både sprog og indhold indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It integreres på en praksisorienteret måde. Kursisten anvender elementær tekstbehandling i forbindelse med det skriftlige arbejde som et redskab i skriveprocessen. It indgår naturligt i informationssøgning, og præsentationsprogrammer kan anvendes i forskellige sammenhænge for at styrke kursistfremlæggelser. 3.4 Samspil med andre fag Dansk som andetsprog kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering finder sted på grundlag af kursistens portfolio og test af kursistens faglige kundskaber. Den formative evaluering skal synliggøre, hvor langt kursisten er nået i forhold til de faglige mål; evalueringen skal således være med til at forme kursistens arbejde med faget. 4.2 Faglig dokumentation Kursisten udvælger to selvproducerede tekster, som er skrevet inden for uddannelsestiden. Teksterne må ikke være blevet bedømt i undervisningen. Derefter præsenterer kursisten de to tekster og fortæller om processen fra idé til det færdige produkt. Produktet skal demonstrere kursistens viden og færdigheder vedrørende:
273. a)præsentation af et produkt
274. b)skrevne teksters opbygning, sammenhæng og disponering
275. c)sprogbrug og stil. Bilag 11 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog, niveau E 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. 1.2 Formål Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal på et niveau præget af stor grad af kompleksitet tilegne sig de fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive i en integreret helhed. Kursisten skal styrke sine dansksproglige muligheder for at indgå i samfundsmæssige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Kursistens selvstændige læsning har en central plads i undervisningen, og der fokuseres i stigende grad på tekstanalyse og kritisk informationssøgning. Kursisten skal kunne: Læse/skrive
276. a)læse forholdsvist sikkert med forståelse og indlevelse og med beherskelse af relevante læsestrategier
277. b)analysere, fortolke og perspektivere tekster fra forskellige medier
278. c)anvende viden om mediers forskellige målgrupper
279. d)uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseteknikker
280. e)skrive i en genre, der passer til situationen og med fokus på kohærens og kohæsion
281. f)arbejde med syntaks, retskrivning og sætningsanalyse på et forholdsvist sikkert niveau
282. g)udarbejde en synopsis baseret på en skriftlig problemformulering. Synopsen skal danne baggrund for en mundtlig formidling af et selvvalgt danskfagligt emne Lytte/tale
283. h)lytte med opmærksomhed og forståelse og være i stand til at indgå i samtale og diskussion
284. i)udtrykke sig forståeligt og sammenhængende på en overvejende korrekt måde
285. j)demonstrere færdigheder i mundtlig fremlæggelse med fokus på form og indhold
286. k)give og modtage respons i samarbejde med andre Sprog/ identitet/ sociokulturelle forståelser
287. l)have indsigt i sprog og sociokulturelle konteksters indre dynamik
288. m)kunne foretage enkle valg i forhold til klar og relevant kommunikation, mundtligt og skriftligt
289. n)kunne tilpasse sit dansksproglige udtryk til uformelle sociokulturelle kontekster på dansk
290. o)have indsigt i teksters sammenhænge med deres sociokulturelle kontekst
291. p)kunne aflæse enkle teksters sammenhæng med deres sociokulturelle kontekst
292. q)have elementær viden om forskelle og ligheder mellem dansk og andre sprog, som kursisten har kendskab til. 2.2 Kernestof Kernestoffet er sprog og kommunikation, litteratur og medier. De tre stofområder indgår i et tæt samspil med særlig fokus på fiktions- og sagtekster. Arbejdet indebærer en fordybelse i forskellige tekster med henblik på analyse, fortolkning og perspektivering. Der arbejdes med:
293. a)Et udvalg af dansk og oversat litteratur efter 1870 i genrerne epik, lyrik og drama samt et individuelt valgt litterært værk
294. b)Danskfaglige begreber til analyse, fortolkning og perspektivering af tekster
295. c)Nyhedsgenrer og deres funktion
296. d)Kritisk og hensigtsmæssig informationssøgning
297. e)Mediers forskellige målgrupper samt et værk i form af et større afrundet medieprodukt
298. f)Problemformulering i forbindelse med synopsis- og genreskrivning
299. g)Mundtlig formidling af selvvalgte, danskfaglige emner på baggrund af en problemformulering
300. h)Læseteknikker, læsestrategier og fluency
301. i)Retskrivning, grammatik og syntaks
302. j)Kursisterfaringer med brug af sprog i forskellige sociokulturelle sammenhænge som udgangspunkt for fælles drøftelse og refleksion
303. k)Muligheder og barrierer i forhold til succesfuld kommunikation i forskellige uformelle sociokulturelle kontekster, både mundtligt og skriftligt
304. l)Tekster skrevet i forskellige sociokulturelle kontekster, danske såvel som udenlandske i dansk oversættelse
305. m)Sammenlignende analyse på elementært niveau af dansk og et andet af kursistens aktive sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med kursistens læsning og samtale om tekster indtager en nøgleposition. Kursisten træner tekstanalyse og genrekendskab, og der arbejdes med forforståelse og førfagligt sprog i forbindelse med udvidelse af det danskfaglige ordforråd. Kursisten arbejder med forskellige læsestrategier, studie- og informationssøgningsteknikker. Undervisningen bygger på sprogpædagogiske principper, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Kursisten får mulighed for at være aktiv i undervisningen og i forhold til egen læringsproces. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med det faglige stof, hvor kursisten fremlægger og argumenterer for egne synspunkter i skrift og tale. I tilrettelæggelsen inddrages undervisningsdifferentiering med henblik på kursistens faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor læreroplæg veksler med kursistens selvstændige arbejdsformer. Der tilstræbes en progression i anvendelsen af arbejdsformer mod gradvis større kursistselvstændighed. I arbejdet med kursistens skriftlige udtryksfærdighed fokuseres på tekstsammenhæng og korrekthed. Der gives faglig vejledning i skriveprocessen. Det mundtlige arbejde koncentrerer sig om fremlæggelser af danskfaglige emner. I undervisningen arbejder kursisten med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige oplæg. Udadvendte aktiviteter med fokus på både sprog og indhold indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It integreres på en praksisorienteret måde. Kursisten anvender elementær tekstbehandling i forbindelse med det skriftlige arbejde som et redskab i skriveprocessen. It indgår naturligt i informationssøgning, herunder levende billeder og radioudsendelser. Præsentationsprogrammer kan anvendes i forskellige sammenhænge for at styrke kursistfremlæggelser. 3.4 Samspil med andre fag Dansk som andetsprog kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering finder sted på grundlag af kursistens portfolio og test af kursistens faglige kundskaber. Den formative evaluering skal synliggøre, hvor langt kursisten er nået i forhold til de faglige mål; evalueringen skal således være med til at forme kursistens arbejde med faget. 4.2 Faglig dokumentation Kursisten udformer en synopsis med en problemformulering over et selvvalgt danskfagligt emne med tilknytning til de faglige mål på ca.1 normalside. Med udgangspunkt i synopsen fremlægger kursisten emnet og slutter af med en uddybende samtale med lærer og evt. medkursister. Præsentationen og den efterfølgende uddybende samtale demonstrerer kursistens kompetencer vedrørende:
306. a)udarbejdelse af en problemformulering om et danskfagligt emne
307. b)udarbejdelse af en synopsis
308. c)fremlæggelse af et emne med udgangspunkt i en synopsis
309. d)fremlæggelse i et forståeligt, sammenhængende og overvejende korrekt sprog
310. e)argumentationsteknikker med fokus på analyse, argumentering og vurdering. Bilag 12 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog, niveau D Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger sig med tilegnelse af dansk sprog, kursistens dansksproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. Centralt i faget står mundtlig og skriftlig kommunikation og forskellige tekstgenrer i sociokulturelle kontekster. 1.2 Formål Dansk som andetsprog har til formål at styrke kursistens kommunikative, sproglige og interkulturelle kompetencer. Undervisningen skal fremme kursistens lyst til at tilegne sig og bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring. Med udgangspunkt i kursistens viden, ressourcer og erfaringer skal faget bidrage til, at kursisten udvikler dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i det danske samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal på et komplekst niveau tilegne sig de fire færdigheder: tale, lytte, læse og skrive i en integreret helhed. Kursisten skal styrke sine dansksproglige muligheder for at indgå i samfunds-, arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge. På dette niveau stilles der forventninger til en mere præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget både mundtligt og skriftligt. Kursisten skal kunne: Læse/skrive
311. a)læse sikkert med forståelse, indlevelse og kritisk sans og med beherskelse af relevante læsestrategier
312. b)anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af nyere og ældre sagtekster og fiktionstekster
313. c)kende litterære sammenhænge, for eksempel perioder og forfatterskaber
314. d)anvende viden om nyhedsmediers funktion og forskellige målgrupper
315. e)skrive analyserende, diskuterende og kommenterende i et overvejende korrekt sprog
316. f)skrive analyserende, diskuterende og kommenterende på et elementært niveau i forskellige genrer i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog
317. g)anvende viden om ordklasser og sætningsanalyse i arbejdet med sproglig korrekthed og sproglig karakteristik af tekster Lytte/tale
318. h)lytte med opmærksomhed og forståelse og være i stand til at indgå i samtale, diskussion og debat
319. i)udtrykke sig nuanceret og sammenhængende med en rimelig grad af korrekthed
320. j)demonstrere færdigheder i mundtlig fremlæggelse med fokus på indhold, form og udtryk
321. k)give og modtage respons i samarbejde med andre Sprog/identitet/sociokulturelle forståelser
322. l)forholde sig bevidst til egen sprogbrug, herunder kodeskift, i forskellige sociokulturelle kontekster
323. m)foretage nuancerede valg i forhold til klar og relevant kommunikation; mundtlig og skriftlig
324. n)have grundlæggende viden om forskelle og ligheder mellem dansk og et andet af kursistens aktive sprog
325. o)kunne aflæse teksters sammenhæng med deres sociokulturelle kontekst. 2.2 Kernestof Kernestoffet er sprog, litteratur og kommunikation. De tre stofområder indgår i et tæt samspil. Arbejdet indebærer en fordybelse i forskellige tekster med henblik på analyse, fortolkning og perspektivering både mundtligt og skriftligt. Der arbejdes med:
326. a)Et udvalg af dansk og oversat udenlandsk litteratur i genrerne epik, lyrik og drama efter 1870, herunder mindst én tekst fra de seneste fem år. Ældre litteratur kan læses i nydansk udgave
327. b)Danskfaglige begreber til analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering af tekster samt sproglig karakteristik af tekster
328. c)Èn litterær periode, ét litterært værk, som læses individuelt
329. d)Et værk i form af et større afrundet medieprodukt
330. e)Kritisk og hensigtsmæssig informationssøgning
331. f)Genreskrivning, sprogbrug, stil, retskrivning, grammatik og syntaks
332. g)Citatteknik og kildeangivelse
333. h)Mundtlig formidling af danskfaglige emner
334. i)Fluency og sproglig korrekthed i tale og skrift
335. j)Kursistoplevelser med brug af forskellige sprog, herunder kodeskift, i forskellige sociokulturelle sammenhænge sammenholdes med teori på området
336. k)Muligheder og barrierer i forhold til succesfuld kommunikation i forskellige uformelle og formelle sociokulturelle kontekster, både mundtligt og skriftligt
337. l)Sammenlignende analyse på grundlæggende niveau af dansk og et andet af kursistens aktive sprog
338. m)Tekster skrevet i forskellige sociokulturelle kontekster, danske såvel som udenlandske i dansk oversættelse. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med kursistens læsning og samtale om tekster indtager en nøgleposition. Kursisten træner tekstanalyse og genrekendskab, og der arbejdes med forforståelse og førfagligt sprog i forbindelse med udvidelse af det danskfaglige ordforråd. Kursisten arbejder med forskellige læsestrategier, studie- og informationssøgningsteknikker. Undervisningen bygger på sprogpædagogiske principper, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk i arbejdet med funktionelle helheder. Kursisten får mulighed for at være aktiv i undervisningen og i forhold til egen læringsproces. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med det faglige stof, hvor kursisten fremlægger og argumenterer for egne synspunkter i skrift og tale. I tilrettelæggelsen inddrages undervisningsdifferentiering med henblik på kursistens faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med kursistens selvstændige arbejdsformer. I undervisningen træner kursisten egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige oplæg med et danskfagligt indhold. Undervisningen i skriftlig og mundtlig dansk hænger tæt sammen, således at der skrives på baggrund af læste tekster. Kursisten arbejder med analyserende, diskuterende og kommenterende skrivning i forskellige genrer. Der arbejdes med citatteknik og kildeangivelse. Udadvendte aktiviteter med fokus på både sprog og indhold indgår som en del af undervisningen. 3.3 It It integreres på en praksisorienteret måde. Kursisten anvender elementær tekstbehandling i forbindelse med det skriftlige arbejde som et redskab i skriveprocessen. It indgår naturligt i informationssøgning, herunder levende billeder og radioudsendelser. Præsentationsprogrammer kan anvendes i forskellige sammenhænge for at styrke kursistfremlæggelser. 3.4 Samspil med andre fag Dansk som andetsprog kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de faglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering finder sted på grundlag af kursistens portfolio og test af kursistens faglige kundskaber. Den formative evaluering skal synliggøre, hvor langt kursisten er nået i forhold til de faglige mål; evalueringen skal således være med til at forme kursistens arbejde med faget. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Prøven i skriftlig fremstilling Prøvens varighed er 4 timer. Prøven afholdes på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte må ikke medbringes ved prøven. Ved prøvens begyndelse udleveres et nyt identisk teksthæfte med opgaver. Som hjælpemiddel må alene anvendes ordbøger. Den mundtlige prøve Forlægget består af én ukendt tekst på højst 5 normalsider, som vælges af læreren og sendes til censor, der godkender dette forud for prøven. Den ukendte tekst tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminanden forbereder et kort oplæg om den tildelte teksts indhold, form og genre, hvorefter eksaminationen former sig som en faglig samtale om teksten. Forberedelsestiden er 60 minutter, og eksaminationstiden er 30 minutter. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Prøven i skriftlig fremstilling Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
339. a)skrive i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog
340. b)anvende viden om ordklasser, sætningsanalyse og sproglig karakteristik af tekster
341. c)skrive analyserende, diskuterende og kommenterende på et elementært niveau i forskellige genrer
342. d)svare relevant på opgavespørgsmålet i forhold til emne, målgruppe og medie
343. e)kommunikere nuanceret, klart og relevant. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
344. a)demonstrere tekstforståelse
345. b)anvende et fagligt begrebsapparat
346. c)udtrykke sig korrekt, sammenhængende og varieret og med sproglig præcision
347. d)argumentere for egne synspunkter. Der gives én karakter. Bilag 13 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i skrift og tale samt viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er at styrke kursisternes kommunikative kompetence, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Formålet er endvidere, at kursisterne gennem arbejdet med faget opnår indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og at kursisterne derved styrker deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen i fagets forskellige områder bidrager til at udvikle kursisternes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed samt deres almene læringskompetence. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Kommunikative færdigheder
348. a)forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
349. b)læse korte, sprogligt enkle tekster om dagligdags emner
350. c)svare på spørgsmål til forståelsen af enkle tekster vedrørende et kendt emne
351. d)gennemføre dialoger i et enkelt sprog
352. e)mundtligt formulere og formidle et kort oplæg om et kendt emne på engelsk
353. f)udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog i form af breve samt korte beskrivelser og meddelelser Sprog og sprogbrug
354. g)anvende et centralt ordforråd inden for dagliglivet
355. h)tale og skrive engelsk på et enkelt niveau
356. i)udtrykke sig med en forståelig udtale Sprogtilegnelse
357. j)anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer i dagligdagen
358. k)anvende hensigtsmæssige lytte-, tale- og læsestrategier
359. l)anvende it i forbindelse med informationssøgning
360. m)demonstrere et grundlæggende kendskab til anvendelsen af ordbøger, enkle grammatiske oversigter, stavekontrol og lignende sproglige hjælpemidler Kultur- og samfundsforhold
361. n)genkende og tale om kultur- og levevilkår i engelsktalende lande inden for nære og dagligdags emner
362. o)give eksempler på forskelle og ligheder mellem engelsksproget kultur og egen kultur. 2.2 Kernestof Kernestoffet er:
363. a)Elementer af det engelske sprogs centrale grammatik, herunder centrale grammatiske regler om især ordklasser, substantivers ental og flertal samt verbernes former i nutid og datid
364. b)Udtale og ordforråd
365. c)Enkle kommunikationsstrategier
366. d)Kortere tekster om dagligdags emner
367. e)Grundlæggende viden om levevilkår i ét eller flere engelsktalende lande. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som omhandler den engelsktalende verden. Omfanget af supplerende stof er ca. 10 pct. af uddannelsestiden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til grundskolens 7. klassetrin. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse, hvorfor undervisningen i størst muligt omfang foregår på engelsk. Hovedvægten lægges på kursistens egen sprogproduktion. Der lægges desuden vægt på, at faget opleves som en helhed. Centralt i undervisningen står den enkelte kursists faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så kursisterne opnår en vis selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler kursisternes kommunikative kompetence. Det skriftlige arbejde understøtter den mundtlige kompetence, da det styrker kursistens formidlingsevne og sproglige sikkerhed. 3.3 It Kursisterne introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale- og læsetræningen. 3.4 Samspil med andre fag Engelsk kan indgå i samspil med andre fag, i det omfang tilrettelæggelsen muliggør det. Tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisternes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Evalueringen skal give viden om kursistens standpunkt i forhold til de faglige mål og dermed give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af kursistens fortsatte progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Undervisningen evalueres ligeledes løbende med hensyn til indhold og planlægning set i forhold til de faglige mål. Evalueringerne kan gennemføres i mundtlig eller skriftlig form. 4.2 Faglig dokumentation Kursisten forbereder i uddannelsestiden et kort, mundtligt oplæg med udgangspunkt i et billedmateriale om et selvvalgt emne, som læreren på forhånd har fundet egnet. Kursisten udarbejder ligeledes i uddannelsestiden selvstændigt en liste over relevante gloser til billedmaterialet. Listen og billedmaterialet afleveres til læreren. Oplægget og gloselisten danner baggrund for en samtale med læreren på engelsk. Bilag 14 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i skrift og tale samt viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er at styrke kursisternes kommunikative kompetence, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Gennem arbejdet med faget opnår kursisterne endvidere indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Kursisterne styrker derved deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen i fagets forskellige områder bidrager til at udvikle kursisternes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed samt deres almene læringskompetence. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Kommunikative færdigheder
368. a)forstå hovedindholdet i samtaler om kendte emner
369. b)tale i et enkelt sprog om almene og samfundsmæssige forhold på engelsk
370. c)læse og forstå tekster i dagligdags sprog inden for kendte emner
371. d)referere og beskrive i et enkelt sprog inden for dagligdags emner
372. e)præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
373. f)udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog Sprog og sprogbrug
374. g)udtrykke sig mundtligt på et enkelt og forståeligt engelsk
375. h)beherske et ordforråd inden for kendte emner, som gør det muligt at deltage i en samtale på engelsk
376. i)anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
377. j)skrive korte, enkle tekster om dagligdags emner Sprogtilegnelse
378. k)arbejde med egne engelsksproglige styrker og svagheder
379. l)vælge hensigtsmæssige lytte-, tale- og læsestrategier
380. m)anvende it i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
381. n)anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol og lignende sproglige hjælpemidler Kultur- og samfundsforhold
382. o)anvende en grundviden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande
383. p)genkende og tale om forskelle og ligheder mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. 2.2 Kernestof Kernestoffet er:
384. a)Det engelske sprogs centrale grammatik
385. b)Udtale og ordforråd
386. c)Enkle kommunikationsstrategier
387. d)Forskellige typer fiktive og nonfiktive tekster om almene emner
388. e)Viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som omhandler den engelsktalende verden. Omfanget af supplerende stof er ca. 10 pct. af uddannelsestiden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse, hvorfor undervisningen i størst muligt omfang foregår på engelsk. Hovedvægten lægges på kursistens egen sprogproduktion. Der lægges desuden vægt på, at faget opleves som en helhed. Centralt i undervisningen står den enkelte kursists faglige progression. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så kursisten opnår læringskompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler kursistens kommunikative kompetence. Det skriftlige arbejde indgår som træning af en vigtig kompetence i engelsk, da det styrker kursistens formidlingsevne og sproglige sikkerhed. 3.3 It Kursisterne introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale- og læsetræningen. 3.4 Samspil med andre fag Engelsk kan indgå i samspil med andre fag, i det omfang tilrettelæggelsen muliggør det. Tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursistens mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Evalueringen skal give viden om kursistens standpunkt i forhold til fagets mål og dermed give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af kursistens fortsatte progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Undervisningen evalueres ligeledes løbende med hensyn til indhold og planlægning set i forhold til de faglige mål. Evalueringerne kan gennemføres i mundtlig eller skriftlig form. 4.2 Prøveformer Der afholdes en skriftlig prøve i læseforståelse og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve i læseforståelse Prøvens varighed er 1 time. Opgaven er centralt stillet. Den mundtlige prøve I slutningen af uddannelsestiden producerer eksaminanden et forlæg efter eget valg inden for ét af de læste emner. Forlægget skal indeholde et billedemateriale samt et skriftligt element udarbejdet af eksaminanden – for eksempel en billedcollage med tekstbokse. Forlægget skal vurderes af læreren som egnet til anvendelse ved prøven. Eksaminandens forlæg afleveres før prøven og sendes til censor. Eksaminationen indledes med, at eksaminanden kort præsenterer sit forlæg. Med udgangspunkt i præsentationen samt det skriftlige element indledes en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er 20 minutter. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Den skriftlige prøve i læseforståelse Ved prøven bedømmes eksaminandens læseforståelse. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve Der lægges vægt eksaminandens evne til at:
389. a)samtale på engelsk
390. b)præsentere sit forlæg
391. c)perspektivere sit forlæg til det læste emne. Prøveforlægget indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter. Bilag 15 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk, niveau F 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i skrift og tale samt viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er at styrke kursisternes kommunikative kompetence, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Gennem arbejdet med faget opnår kursisterne endvidere indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Kursisterne styrker derved deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen i fagets forskellige områder bidrager til at udvikle kursisternes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed samt deres almene læringskompetence. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Kommunikative færdigheder
392. a)forstå talt engelsk i almindelige situationer fra dagligdag og samfundsliv
393. b)udtrykke sig mundtligt i et enkelt og sammenhængende sprog, som muliggør samtale om kendte emner
394. c)formulere synspunkter og argumenter
395. d)læse og forstå tekster i dagligdags sprog inden for kendte emner
396. e)redegøre for indhold og synspunkter vedrørende almindeligt kendte emner
397. f)præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
398. g)udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog i sammenhæng med et kendt emne Sprog og sprogbrug
399. h)udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et enkelt og forståeligt sprog
400. i)anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
401. j)beherske et ordforråd inden for almene emner, som gør det muligt at deltage i en samtale på engelsk
402. k)begynde at afpasse kommunikationen efter modtager, hensigt og indhold
403. l)genkende forskellige typer af tekster Sprogtilegnelse
404. m)være bevidst om egne engelsksproglige styrker og svagheder
405. n)vælge lytte-, tale- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål
406. o)anvende it i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
407. p)anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol og lignende sproglige hjælpemidler Kultur- og samfundsforhold
408. q)anvende en grundviden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande
409. r)kunne drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. 2.2 Kernestof Kernestoffet er:
410. a)Det engelske sprogs centrale grammatik og ortografi
411. b)Udtale og ordforråd
412. c)Kommunikationsstrategier i almene kommunikationssituationer
413. d)Forskellige typer fiktive samt nonfiktive tekster om almene og samfundsmæssige emner
414. e)Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som omhandler den engelsktalende verden. Omfanget af supplerende stof er ca. 10 pct. af uddannelsestiden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, således at kursisten oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og hovedvægten lægges på kursistens egen sprogproduktion, hvorfor undervisningen i størst muligt omfang foregår på engelsk. Undervisningsdifferentiering anvendes som én af flere metoder for at sikre den enkelte kursists faglige progression. Undervisningen indeholder innovative elementer, såsom en kreativ tilgang til formidling og forståelse af emner. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så kursisten opnår læringskompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler kursistens kommunikative kompetence. Det skriftlige arbejde indgår som træning af en vigtig kompetence i engelsk, da det styrker kursistens formidlingsevne og sproglige sikkerhed. 3.3 It Kursisten introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale- og læsetræningen. 3.4 Samspil med andre fag Engelsk kan indgå i samspil med andre fag, i det omfang tilrettelæggelsen muliggør det. Tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursistens mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Evalueringen skal give viden om kursistens standpunkt i forhold til fagets mål og dermed give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af kursistens fortsatte progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Undervisningen evalueres ligeledes løbende med hensyn til indhold og planlægning set i forhold til de faglige mål. Evalueringerne kan gennemføres i mundtlig eller skriftlig form. 4.2 Faglig dokumentation Kursisten forbereder i uddannelsestiden et kort, mundtligt oplæg på engelsk om et emne, som har relation til undervisningen. Emnet vælges i samråd med læreren. Kursisten udarbejder ligeledes i uddannelsestiden selvstændigt en disposition på engelsk til oplægget. Dispositionen afleveres til læreren. Oplægget og dispositionen danner grundlag for en kort samtale på engelsk med læreren. Bilag 16 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk, niveau E 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelsen af engelsk sprog som alment kommunikationsmiddel i skrift og tale samt viden om fagets stofområder. 1.2 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er at styrke kursisternes kommunikative kompetence, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Gennem arbejdet med faget opnår kursisterne endvidere indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Kursisterne styrker derved deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen i fagets forskellige områder bidrager til at udvikle kursisternes sproglige og kulturelle viden og bevidsthed samt deres almene læringskompetence. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: Kommunikative færdigheder
415. a)forstå talt engelsk om almene emner
416. b)udtrykke sig mundtligt i et sammenhængende sprog
417. c)deltage umiddelbart i samtaler om kendte emner
418. d)formulere synspunkter og argumenter
419. e)læse og forstå tekster på engelsk om emner af almen relevans
420. f)redegøre for indhold og synspunkter vedrørende almindeligt kendte emner
421. g)kommentere og uddybe synspunkter og holdninger
422. h)præsentere et forberedt emne
423. i)udtrykke holdninger og viden om et alment emne i sammenhængende skriftlig form
424. j)afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren Sprog og sprogbrug
425. k)udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et sammenhængende sprog afpasset efter modtager, hensigt og indhold
426. l)anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
427. m)beherske et ordforråd inden for almene emner, som gør det muligt at deltage i en samtale på engelsk
428. n)benytte et forståeligt engelsk Sprogtilegnelse
429. o)være bevidst om, hvordan han eller hun bedst tilegner sig engelsk
430. p)vælge hensigtsmæssige lytte-, tale- og læsestrategier
431. q)genkende forskellige typer af tekster
432. r)vælge hensigtsmæssige skrivestrategier og anvende viden om skriveprocessens faser
433. s)anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol og lignende sproglige hjælpemidler
434. t)anvende it i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Kultur- og samfundsforhold
435. u)anvende en grundviden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande
436. v)perspektivere tekster til forhold i engelsktalende lande og til egen kultur inden for almene emner. 2.2 Kernestof Kernestoffet er:
437. a)Det engelske sprogs centrale grammatik og ortografi
438. b)Udtale og ordforråd
439. c)Kommunikationsstrategier
440. d)Engelsk som globalt kommunikationssprog
441. e)Forskellige typer nyere tekster
442. f)Centrale tekstanalytiske grundbegreber
443. g)Væsentlige kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Der indgår tekster og andre udtryksformer, som omhandler den engelsktalende verden. Omfanget af supplerende stof er ca. 10 pct. af uddannelsestiden. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, således at kursisten oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier. Hovedvægten lægges på kursistens egen sprogproduktion, hvorfor undervisningen i størst muligt omfang foregår på engelsk. Undervisningsdifferentiering anvendes som én af flere metoder for at sikre den enkelte kursists faglige progression. Undervisningen indeholder innovative elementer, såsom en kreativ tilgang til formidling og forståelse af emner. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem et antal emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valg af arbejdsformer, så kursisten opnår læringskompetence og selvstændighed i arbejdet. Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler kursistens kommunikative kompetence. Det skriftlige arbejde indgår som træning af en vigtig kompetence i engelsk, da det styrker kursistens formidlingsevne og sproglige sikkerhed. 3.3 It Kursisten introduceres fra starten til it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med engelsk og anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter lytte-, tale- og læsetræningen. 3.4 Samspil med andre fag Engelsk kan indgå i samspil med andre fag, i det omfang tilrettelæggelsen muliggør det. Tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisternes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Evalueringen skal give viden om kursistens standpunkt i forhold til fagets mål og dermed give overblik over egen læring samt bidrage til planlægning af kursistens fortsatte progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Undervisningen evalueres ligeledes løbende med hensyn til indhold og planlægning set i forhold til de faglige mål. Evalueringerne kan gennemføres i mundtlig eller skriftlig form. 4.2 Faglig dokumentation Kursist