Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen j.nr. 2017-32-30-00072 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2007/43/EF af
Fødevareklagenævnet. Kapitel 1 Anvendelsesområde §
er til stede i dette hus samtidig. Stk.
regler, der udstedes i medfør af dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på hold af slagtekyllinger. Kapitel 2 Lysprogrammer § 4. Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, undersøge deres omgivelser
udvise normal adfærd
til, at der kan føres et nøje tilsyn med kyllingerne. Stk. 2. Slagtekyllinger må ikke til stadighed holdes ved konstant lys. I opdrætningsperioden skal der anvendes et lysprogram, der sikrer slagtekyllingerne en døgnrytme med en tilstrækkelig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige
fysiologiske behov. Overgangen mellem lys
mørke (skumring
dæmring) skal ske gradvis
være tilstrækkelig lang til, at slagtekyllingerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer
de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse af lysprogram dog undlades. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren 2) Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende dyreværn, dyrevelfærd for produktionsdyr, kæle-
hobbydyr samt eksotiske dyr, slagtning
aflivning af dyr, transport af dyr
avl af dyr m.v. overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug
fiskeri, nu miljø-
fødevareministeren. kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen
varigheden af lys-
mørkeperioder
om lysintensitet. Strøelse § 5. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs
tør i overfladen. Ventilation
klimastyring § 6. Bygningernes isolering, opvarmning
ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed
koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for slagtekyllingerne. I varme perioder må temperaturen i husene ikke overstige temperaturen udenfor væsentligt. Belægningsgrad § 7. Den maksimale belægningsgrad i et hus må ikke på noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal, jf. dog §§ 7 a-7 c. § 7 a. Den maksimale belægningsgrad efter § 7 i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Bedriften drives i overensstemmelse med kravene i denne lovs §§ 4-6
8 samt kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør af denne lov. 2) Det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, er udstyret med ventilationssystemer
om nødvendigt køle-
varmesystemer, der er udformet
indrettet samt anvendes på en sådan måde, at a) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm
kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3.000 ppm målt i kyllingernes hovedhøjde, b) indendørstemperaturen højst er 3° C højere end udendørs temperaturen, når udendørstem-peraturen er over 30° C i skyggen,
c) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10° C. § 7 b. Den maksimale belægningsgrad efter § 7 a i et hus kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et slagteri efter § 9 med kyllinger fra huset eller foretaget besætningskontrol efter § 10,
i den forbindelse er der ikke konstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtrædelser af kravene i denne lov eller af kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør af denne lov. 2) Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræraad
godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug
fiskeri. 3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage. Stk. 2. Uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, kan Fødevarestyrelsen 3) Med lov nr. 604 af 14. juni 2011 er § 47 i fødevareloven ophævet,
Fødevarestyrelsen
fødevareregionerne samlet til én myndighed. I lovbekendtgørelsen er »fødevareregion« ændret til: »Fødevarestyrelsen« tillade anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter stk. 1, hvis den forhøjede dødelighed er undskyldelig. Stk. 3. Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal, må den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægningsgrad for det aktuelle hold
de to forudgående hold slagtekyllinger i det enkelte hus. § 7 c. Anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter §§ 7 a
7 b skal anmeldes til Fødevarestyrelsen på det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives, senest 3 uger før belægningsgraden forøges. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til anmeldelser efter stk. 1, herunder om, at der skal betales gebyr for registrering af anmeldelsen
for Fødevarestyrelsens prøvelse af oplysningerne i anmeldelsen. Foder-
drikkevandsanlæg § 8. Slagtekyllingerne skal gennem hele produktionsperioden have adgang til tilstrækkelig foderplads
vandforsyning. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om foder-
drikkevandsanlæg. Kapitel 3 Tilsyn på slagteri § 9. Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal producenten sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed
den samlede dødelighed. Disse oplysninger
antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften
huset. Oplysningernes pålidelighed kontrolleres under tilsyn af embedsdyrlægen. Stk. 2. Tilstanden af trædepuder
fjerdragt på de slagtekyllinger, der bliver indleveret på slagteriet, skal overvåges løbende på embedsdyrlægens ansvar. Herudover skal embedsdyrlægen i forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Stk. 3. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1
2 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at producenten anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 7 a-7 c, indberetter embedsdyrlægen det straks til Fødevarestyrelsen. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastætte nærmere regler om tilsynet på slagteriet, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberetning efter stk. 3. 4) Bestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, lyder: »Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug
fiskeri fastsætte nærmere regler om tilsynet på slagteriet, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberetning efter stk. 3.« I lovbekendtgørelsen er der foretaget en omskrivning jf. note 1. Besætningskontrol § 10. Personer ansat i eller under Miljø-
Fødevareministeriet foretager løbende stikprøvekontrol af de forhold i husene, der kan have betydning for slagtekyllingernes velfærd, herunder kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet
den daglige driftsledelse af slagtekyllingeproduktionen. Stk.
fastsætte en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal være gennemført. §
oplysninger fra slagteriet om konstaterede trædepudesvidninger, kassationsårsager m.v. Stk. 2. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal
op til 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal efter stk. 1 forudsætter, at betingelserne i § 7 a er opfyldt. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal
op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal forudsætter, at betingelserne i §§ 7 a-7 c er opfyldt. Hvis producenten tidligere har opfyldt betingelserne for at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægt pr. m 2 friareal, finder § 7 b, stk. 1, nr. 1, dog ikke anvendelse. Klageadgang § 14. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen. § 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet,
kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klage til Miljø-
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
de i klagen anførte klagepunkter. Administrative forskrifter om besætningskontrol § 15. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen, tidsfrister m.v.,
om, hvornår forholdene bør give anledning til indgriben fra Fødevarestyrelsen. Reglerne fastsættes efter forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne. 5) Bestemmelsen i lovens § 15 lyder: »Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen, tidsfrister m.v.,
om, hvornår forholdene bør give anledning til indgriben fra fødevareregionerne. Reglerne fastsættes efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug
fiskeri
de organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig berøres af reglerne.« I lovbekendtgørelsen er der foretaget en omskrivning jf. note 1. Adgang til besætninger m.v. § 16. Personer ansat i eller under Miljø-
Fødevareministeriet har, i det omfang udførelsen af de i denne lov nævnte kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til de rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for produktionen. Det påhviler producenten af slagtekyllinger i de pågældende huse vederlagsfrit at yde fornøden bistand i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaverne. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Kapitel 4 Betaling m.v. §
lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-
lønindeks. De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Medmindre miljø-
fødevareministeren bestemmer andet, afholder den enkelte producent endvidere selv udgifterne i forbindelse med 1) kontrol, som Fødevarestyrelsen udøver med producentens bedrift på baggrund af en indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge, jf. § 10, stk. 2, 2) Fødevarestyrelsen godkendelse af en redegørelse som nævnt i § 11
3) Fødevarestyrelsens opfølgende kontrol i forbindelse med et påbud om nedsættelse af den maksimale belægningsgrad
fastsættelse af vilkår for efterfølgende at øge belægningen igen, jf. § 12, stk. 1,
3. Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1
2,
som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens §
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1
om beregning
opkrævning af beløb som nævnt i stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse
anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver
forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger
om beskyttelse af disse dyrs velfærd. § 20. Inden miljø-
fødevareministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer
andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig. Kapitel 5 a Obligatorisk digital kommunikation § 20 a. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
fra Miljø-
Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 20 b. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser
andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender. § 20 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø-
fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.
Grønland Lov nr. 500 af 12. juni 2009 6) Lovændringen vedrører § 10, stk. 1,
1. (Påbudsordning, betaling for opfølgende besætningskontrol
tematiserede kontroller m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 7 Stk. Loven træder i kraft den
. (Ændring af regler om belægningsgrad, tilsyn på slagteriet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 2 Loven træder i kraft den
7 b i lov om hold af slagtekyllinger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, hvis der senest den
(Obligatorisk digitalkommunikation, ændring af klagebestemmelser som fælge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 17 Stk.
Fødevareklagenævnet 9) Lovændringen vedrører indsættelse af § 14 a. indholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 24 Loven træder i kraft den
Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016. kan efter høring af miljø-
fødevareministeren fastsætte overgangsregler. Stk.
Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles
afgøres af Miljø-
Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur-
Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles
afgøres af Planklagenævnet,jf. § 1 i lov om Planklagenævnet. Stk. 7. (Udelades)
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.