BEK H#LOKDOK04 B B20170055505 CK001298 191385 Bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer 2017 2017-05-29 2017-05-31 2022-04-09 Historic 555 Lovtidende A 2017-07-05 2018-06-04 31996L0093 A20170004629 2017-01-11 Bekendtgørelse af lov om fødevarer A20170005229 2017-01-11 Bekendtgørelse af lov om foderstoffer A20180002129 2018-01-11 Bekendtgørelse af lov om hold af dyr Certificering dyr fødevarer foder animalske biprodukter Nej Annelise Fenger Line Garbøl Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen, j.nr. 2015-30-31-00287 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/93 af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter, EF-Tidende 1997, nr. L 13, s. 28-30. I medfør af § 39, § 49 og § 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, § 37, § 67 og § 70, stk. 3 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11. januar 2017, og § 1, stk. 1-2, og § 6, stk. 2-3, i lov om foderstoffer jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Område og definitioner § 1. Bekendtgørelsen omhandler bestemmelser for udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer. § 2. Ved anvendelsen af denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i bekendtgørelse om eksport af fødevarer, i bekendtgørelse om eksport af animalske biprodukter og foder, samt i forordningen om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. Stk. 2. Endvidere forstås ved: 1) Certifikat: Officiel myndighedserklæring (papir eller elektronisk) udstedt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med eksport, hvori Fødevarestyrelsen over for myndighederne i modtagerlandet garanterer for, at partiet overholder de krav, der fremgår af certifikatet. 2) Parti: En mængde af produkter som opfylder de samme betingelser i samme eksportcertifikat, hidrører fra samme afsender, afsendes samlet, transporteres med det samme transportmiddel, og som er bestemt til en og samme modtager. 3) Avlsmateriale: Sæd, oocytter og embryoner samt rugeæg til avlsformål. 4) Certifikatudsteder: Embedsdyrlæge, eller enhver anden person, som af Fødevarestyrelsen er bemyndiget til at udstede certifikater samt erstatningscertifikater. 5) Erstatningscertifikat: Certifikat, der træder i stedet for det oprindelige certifikat, hvis dette er ødelagt eller bortkommet eller indeholder åbenlyse fejl, som ikke vedrører selve partiet. For INTRA-certifikater vedrørende partier af levende dyr og avlsmateriale udstedt i TRACES udstedes erstatningscertifikat dog udelukkende i henhold til § 9, stk. 6. Kapitel 2 Udstedelse af certifikat § 3. Certifikatudstederen skal i forbindelse med udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer basere denne på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget for certificeringen. Stk. 2. Certifikatudstederen kan påbyde virksomheder at fremvise nødvendig baggrundsdokumentation for certificeringen. Stk. 3. Certifikatudstederen skal være upartisk og må ikke have nogen direkte kommerciel interesse i de dyr eller produkter, for hvilke vedkommende udsteder certifikater, eller i de bedrifter eller virksomheder, hvorfra dyrene eller produkterne stammer. § 4. Certifikatudstederen må ikke udstede certifikater, såfremt vedkommende ikke har det tilstrækkelige kendskab til veterinærforskrifterne eller andre ledsagende dokumenter vedrørende de dyr eller produkter, der skal certificeres, eller hvis vedkommende ikke er klar over betydningen af indholdet af hvert enkelt certifikat. Stk. 2. Certifikatudstederen må ikke certificere forhold, som vedkommende ikke har personligt kendskab til, eller som vedkommende ikke kan skaffe sig vished om dog jf. § 5. Stk. 3. Certifikatudstederen må ikke certificere for forhold, som ikke fremgår af den gældende version af certifikatet, hvilket ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside (certifikatdatabasen). Stk. 4. Certifikatudstederen må ikke udstede blanke eller ukomplette certifikater eller udstede certifikater, der vedrører dyr eller produkter, som vedkommende ikke har undersøgt, eller som vedkommende ikke længere har mulighed for at kontrollere, jf. dog § 5. Hvis et certifikat udstedes på grundlag af et andet certifikat, skal certifikatudstederen være i besiddelse af det pågældende certifikat, jf. dog § 5. § 5. Certifikatudstederen kan i de i § 4, stk. 2 og 4, nævnte tilfælde udstede certifikater, såfremt dette sker på grundlag af: 1) Data, som er blevet certificeret i overensstemmelse med § 4 af:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.