Obsah (4)

§ 18§§ 16§ 19§ 20

lov om kystbeskyttelse 2017 2017-01-19 2017-01-24 2022-04-09 Historic 78 Lovtidende A 2017-01-24 2019-01-22 A20180004630 2018-01-23 Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med ky

mulighed for forsøgsprojekter) A20180072030 2018-06-08 Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer

programmer

af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt

vildtforvaltning

forskellige andre love (Ny kompetencefordeling

forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) Nej Merete Løvschall Anna L. S. Østergaard Kystdirektoratet Miljø-

Fødevaremin.,\nKystdirektoratet, j.nr. 17/00176 Miljø-

Ligestillingsministeriet Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse Herved bekendtgøres lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016, med de ændringer, der følger af § 76 i lov nr. 1715 af 27. december 2016

lov nr. 1732 af

1. december
2. 1) Denne lovbekendtgørelse gengiver ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelserne i lov nr. 1715 af 27. december 2016

lov nr. 1732 af

1. december
2. Ikrafttrædelsesbestemmelserne fra de tidligere vedtagne ændringer i loven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 15 af
3. januar 2016, er ikke gengivet i denne bekendtgørelse. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 18, stk. 1,
4. pkt.,

stk. 2-3, der er blevet stk. 3-4,

§ 18a, stk.

4-8, træder i kraft den

1. februar 2017, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 1715 af
2. december 2016 om Miljø-

Fødevareklagenævnet. Kapitel 1 Formål § 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser

nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske

miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse

genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten

8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Stk. 2. Miljø-

fødevareministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner

EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver

beslutninger om naturbeskyttelse på kyster

søterritoriet. Miljø-

fødevareministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud

forbud

om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner

EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Kapitel 1 a Kommuners kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger § 1 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger). Stk. 2. Enhver, som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunalbestyrelsen om at igangsætte en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Kommunalbestyrelsen kan

så selv iværksætte denne proces uden forudgående konkret anmodning. Stk. 3. En anmodning om etablering af kystbeskyttelse efter stk. 2 indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen med en begrundelse for projektet

med en oversigt over de ejendomme, der foreslås inddraget i beskyttelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan selv iværksætte eller pålægge den eller de anmodende parter eller et lag, jf. § 7, at iværksætte forundersøgelser

skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltningerne. Stk. 5. Miljø-

fødevareministeren kan efter kommunalbestyrelsens anmodning bistå som sagkyndig under sagens videre behandling. Stk. 6. Miljø-

fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til anmodningen efter stk. 2, herunder om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes,

om, at anmodningen skal indgives digitalt, f.eks. om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer

NemID. § 2. Kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra miljø-

fødevareministeren om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger samt eventuelt en udtalelse fra de ejere af fast ejendom, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et kystbeskyttelsesanlæg. Stk. 2. En anmodning til miljø-

fødevareministeren om en udtalelse om projektet, jf. stk. 1, skal indeholde en redegørelse for, hvilke kystbeskyttelsesforanstaltninger der planlægges iværksat,

projektets foreslåede linjeføring. § 2 a. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af miljø-

fødevareministerens udtalelse, jf. § 2, afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes. Stk.

1. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om ikke at fremme sagen, underrettes de anmodende parter, jf. § 1 a, stk. 2, skriftligt herom. Stk.
2. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om at fremme sagen, underrettes de ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen. §
3. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om at fremme sagen, jf. § 2 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen vælge at afholde et eller flere møder med de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller en anden fordel ved kystbeskyttelsesprojektet. §
4. Kommunalbestyrelsen skal sende det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring hos alle, som kan blive pålagt bidragspligt, jf. § 9 a,

interessenter, jf. § 18 a. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre projektet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.

1. Fristen for at indsende bemærkninger ved høringen efter stk. 1 skal være mindst 4 uger fra den dag, hvor høringen er offentliggjort. Ved fastsættelse af fristen skal kommunalbestyrelsen tage højde for sagens kompleksitet samt nært forestående ferier eller højtider, hvorved høringsfristen skal forlænges ud over de mindst 4 uger. Stk.
2. Det projekt, som kommunalbestyrelsen sender i høring, skal indeholde en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres,

hvorledes udgifterne skal afholdes

fordeles, herunder udgifterne til: 1) Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse

tilsyn. 2) Drift, vedligeholdelse

andre løbende foranstaltninger. 3) Ekspropriation, jf. §

1. 4) Finansiering, jf. §
2. §
3. Når fristen efter § 4, stk. 2, er udløbet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om det konkrete kystbeskyttelsesprojekt. jf. § 1 a, stk.
4. Stk.
5. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om det konkrete projekt, jf. stk. 1, kan kommunalbestyrelsen foretage mindre ændringer i det projekt, der har været sendt i høring. Berører ændringen på væsentlig måde andre end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan afgørelse ikke træffes, før de pågældende er blevet hørt. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringerne er så væsentlige, at der foreligger et nyt projekt, skal det offentliggøres

sendes i en ny høring, jf. §

1. Stk.
2. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at der ikke skal gennemføres et konkret projekt, skal afgørelsen sendes til de parter

andre, som har haft projektet i høring efter §

1. Afgørelsen skal tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.
2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det konkrete projekt skal gennemføres, skal afgørelsen sendes til de parter

andre, som har haft projektet i høring efter § 4,

afgørelsen skal tillige offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 5. Efter udløbet af klageperioden, jf. § 18 a, stk. 3, jf. § 5, stk. 4, ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af det konkrete vedtagne projekt hos miljø-

fødevareministeren, jf. § 16, stk.

1. §
2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at ekspropriere arealer med en offentlig myndighed eller et lag som fremtidig ejer, hvis det af hensyn til kystens pleje eller kystbeskyttelsen må anses for at være af væsentlig betydning, at myndigheden eller laget, jf. § 7, stk. 1, har ejendomsret til strandbredden, forlandet foran et dige eller en kyststrækning, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation. Stk.
4. Ved ekspropriation i henhold til stk. 1

2 finder §§ 98-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for vejbestyrelsen. §

1. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af. Stk.
2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse

udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg

udførelse af løbende foranstaltninger. Stk.

1. Forslag til vedtægt sendes til lagets medlemmer. Afgørelse om vedtægtens endelige indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at forslaget er afsendt. §
2. Kommunalbestyrelsen lader for lagets regning medlemspligt af laget tinglyse på de ejendomme, der hører til laget. Stk.
3. Hvis en ejendom under laget udstykkes eller i øvrigt afgiver areal, fordeler kommunalbestyrelsen efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen. Det påhviler ejerne at sørge for berigtigelse af tingbogen. §
4. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen,

om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften. § 9 a. Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter § 5 pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Bidrager en kommune med et beløb, ud over hvad der måtte være pålagt kommunen i henhold til stk. 1, kan miljø-

fødevareministeren efter indstilling fra kommunen pålægge en anden kommune, der er berørt af beskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter

andre udgifter. § 10. Miljø-

fødevareministeren kan bestemme, at en sag, der har betydning for en kyststrækning i flere kommuner, henvises til behandling i kommunalbestyrelsen. Kapitel 2 Kystbeskyttelsens opretholdelse § 11. Kapitel 1 a finder tilsvarende anvendelse på ændring

nedlæggelse eller ophør af allerede bestående eller besluttede kystbeskyttelsesforanstaltninger. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen kan ændre en udgiftsfordeling, herunder en udgiftsfordeling, der er fastlagt inden lovens ikrafttræden. §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse. §
2. Et lag eller et medlem af et lag kan forelægge kommunalbestyrelsen spørgsmål om fortolkning af lagets vedtægt eller spørgsmål om den måde, hvorpå laget forvaltes. Stk.
3. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et lags bestyrelse at sørge for, at bestemte foranstaltninger, som det påhviler laget at lade udføre, bringes til udførelse. Hvis pålægget ikke efterkommes, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for lagets regning. §
4. Hvert år inden den
5. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante-

fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter. Stk. 2. De pålignede beløb indbetales til kommunen efter de for kommunal grundskyld

dækningsafgift gældende regler, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. § 14. Ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder

andre foranstaltninger i forbindelse med kystbeskyttelse. Personer, der benytter arealer i forbindelse med disse opgaver, skal efter anmodning vise legitimation

redegøre for formålet med tilstedeværelsen. Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes forundersøgelser

tilsyn vedrørende de i § 16 a nævnte anlæg, indretninger m.v. Stk.

1. Forvoldes der under benyttelsen efter stk. 1 eller 2 skade på en ejendom, skal der ydes erstatning herfor. I mangel af forlig fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. §
2. Retten til at optage husdyr, jf. lov om mark-

vejfred, kan på diger

kyststrækninger, på hvilke der i henhold til denne lov eller tidligere love er truffet beslutning om kystbeskyttelsesforanstaltninger,

så udøves af medlemmer af et lags bestyrelse eller af kommunalbestyrelsen. Kapitel 3 Reguleringsbestemmelser § 16. På strandbredder

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, samt på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra, hvor denne vegetation begynder, må der kun efter tilladelse fra miljø-

fødevareministeren 1) udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger

andre faste anlæg, som

så etableres på søterritoriet, eller 2) graves, bores, pumpes, suges eller foretages nogen form for terrænændring. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke havnearealer

foranstaltninger 1) i henhold til lov om råstoffer eller 2) til dæmpning af sandflugt. Stk. 3. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse

godkendelse af overdragelse m.v. § 16 a. På søterritoriet må der kun efter tilladelse fra miljø-

fødevareministeren 1) foretages inddæmning eller opfyldning, 2) udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande, 3) anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller 4) foretages uddybning eller gravning. Stk.

1. Stk. 1 gælder ikke for anlæg m.v. på søterritoriet, der er etableret efter anden lovgivning. Stk.
2. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse

godkendelse af overdragelse m.v. § 16 b. På søterritoriet

på strandbredder

andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan der efter tilladelse fra miljø-

fødevareministeren foretages 1) videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., eller 2) nyttiggørelse af oprensnings-

uddybningsmaterialer, jf. § 20 c i lov om råstoffer, i form af kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller etablering af anlæg eller opfyldning i henhold til en tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. Miljø-

fødevareministeren kan stille vilkår for tilladelser udstedt i medfør af stk.

1. Stk.
2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, til nyttiggørelse kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr.
3. Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, kan i så fald anses som ansøgning om tilladelse til videreførelse i henhold til stk. 1, nr.
4. Stk.
5. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet eller om nyttiggørelse i henhold til § 20 b i lov om råstoffer kan, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1, anses som ansøgning herom. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis
6. pkt. ikke finder anvendelse

materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2. Stk. 5. Miljø-

fødevareministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om tilladelse efter stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe,

om, at ansøgning skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer

digital signatur. Ministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger

meddelelse af tilladelse efter stk. 1, herunder om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder

om behandlingen af sagerne i øvrigt. Stk. 6. Miljø-

fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager videreførelse eller nyttiggørelse, skal give oplysninger herom, bl.a. om beliggenhed, art

mængde af de sedimenter, der videreføres eller nyttiggøres, om anvendelsen heraf

om, at oplysningerne skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer

digital signatur. § 16 c. Ansøgninger om tilladelser

afgørelser efter § 16, stk. 1,

§§ 16

a

16 b skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne

afgørelserne skal offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske, samtidig med at ansøgningen sendes i høring

tilladelsen meddeles ansøgeren. Stk. 2. Vilkår for tilladelse efter § 16, stk. 1,

§ 16a kan tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

§ 17. Miljø-

fødevareministeren kan i kystbeskyttelsesøjemed udfærdige regler om begrænsning i færdsel på

brug af forstranden, strandbredder

kystbeskyttelsesanlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for den enkelte kyststrækning eller for det enkelte anlæg til kystbeskyttelse fastsætte nærmere bestemmelser om færdsel

brug. Hvis bestemmelserne indebærer ekspropriation, finder § 6, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Bestemmelser udfærdiget i henhold til stk. 2 bekendtgøres i et eller flere stedlige blade samt ved opslag på stedet. Stk.
2. I forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan miljø-

fødevareministeren af hensyn til beskyttelsen af kyster samt sikkerheden for diger

anlæg på søterritoriet fastsætte nærmere vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v. Vilkårene kan ændres, hvis der, efter at sejladsen er påbegyndt, viser sig uforudsete skader på kysten. Kapitel 4 Klage

søgsmål § 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Miljø-

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-

Fødevareklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2 a, stk. 2, kan dog kun påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk.

1. Afgørelser efter § 2 a, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk.
2. Afgørelser efter §§ 16, 16 a

16 b, der er truffet af miljø-

fødevareministeren eller efter bemyndigelse fra miljø-

fødevareministeren, jf. § 19, stk. 1, kan påklages til Miljø-

Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-

Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige forhold. Stk. 4. Miljø-

fødevareministeren kan fastsætte regler om klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller miljø-

fødevareministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljø-

fødevareministeren kan herunder bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø-

Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. § 18 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages af den, afgørelsen er rettet til,

af enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation

Fritidshusejernes Landsforening. Stk. 2. Miljø-

fødevareministerens afgørelser efter lovens §§ 16, 16 a

16 b kan påklages af afgørelsens adressat

enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af landsdækkende foreninger

organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur

miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål,

2) at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer. Stk. 3. Fristen for at klage efter stk. 1

2 er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Stk. 4. Klage til Miljø-

Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø-

Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest

som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø-

Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,

en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen

de anførte klagepunkter. Stk. 5. Videresender myndigheden klagen til Miljø-

Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø-

Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 6. Myndigheden skal straks underrette Miljø-

Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen

klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø-

Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Stk. 7. Myndighedens videresendelse af klage til

efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø-

Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø-

Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Stk. 8. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø-

Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 4, 4.

5. pkt.,

stk. 5 ikke anvendelse. Stk. 9. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations-

afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage. Stk.

1. En afgørelse i henhold til § 6 kan ikke indbringes for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til § 18, stk.
2. Stk.
3. Miljø-

fødevareministeren kan fastsætte regler om, at andre lignende interesseorganisationer end de i stk. 1 anførte tillige kan påklage afgørelser efter stk.

1. § 18 b. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. §
2. Overlader miljø-

fødevareministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ministeren kan ligeledes fastsætte bestemmelser om interesseorganisationers adgang til at klage over afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven, som er truffet af en institution under ministeriet. Stk. 2. Miljø-

fødevareministeren kan bemyndige kommunalbestyrelser til at udøve ministerens beføjelser efter § 16 a. Kapitel 5 Påbud, straf, ikrafttræden m.v. § 19 a. Miljø-

fødevareministeren kan meddele påbud om 1) at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning

andre faste anlæg, som

så er etableret på søterritoriet,

som vedkommende har udført i strid med § 16, stk. 1, nr. 1, eller 2) at retablere forholdene efter en gravning, boring, pumpning, sugning eller terrænændring, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2. § 19 b. Miljø-

fødevareministeren kan meddele påbud om 1) at fjerne en inddæmning, en opfyldning, et anlæg, en indretning, en genstand eller et fartøj, som vedkommende har foretaget, udført eller anbragt i strid med § 16 a, eller 2) at retablere forholdene efter en uddybning eller gravning, som vedkommende har foretaget i strid med § 16 a. § 19 c. Miljø-

fødevareministeren kan, hvis det ikke er muligt at meddele nogen et påbud i medfør af § 19 a eller § 19 b, meddele den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom påbud om at berigtige ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., som nævnt i § 16, stk. 1,

§ 16a. Stk.

2. Myndigheden kan lade et påbud tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbuddet aflyse fra tingbogen. Udgifter til tinglysning afholdes for ejerens regning. § 19 d. Når der ved dom i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, er meddelt påbud om at efterkomme et i medfør af §§ 19 a-c meddelt påbud,

påbuddet i dommen ikke efterkommes rettidigt,

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan miljø-

fødevareministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning. Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndighederne afholder efter stk. 1, § 16 c, § 19 c, stk. 2,

§ 19e. Stk.

3. Betales de i stk. 2 nævnte udgifter ikke rettidigt, kan der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven. § 19 e. Miljø-

fødevareministeren eller en kommunalbestyrelse kan meddele ejeren af et vrag påbud om fjerne det, hvis vraget skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes påbuddet ikke, kan ministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående påbud til ejeren. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, der er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse fra Kystdirektoratet. §
2. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 16, stk. 1, 2) overtræder § 16 a, 3) overtræder § 16 b, stk. 1, 4) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1, § 16 a

§ 16b, stk.

2, eller vilkår fastsat efter § 17, stk. 4, eller 5) undlader at efterkomme påbud efter §§ 19 a-c

19 e. Stk.

1. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk.
2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
3. kapitel. Stk.
4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1

for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven. § 21. Følgende love

bestemmelser ophæves: 1) Lov nr. 53 af

1. april 1874 om diger til beskyttelse mod oversvømmelse fra havet. 2) § 8 i lov nr. 85 af
2. april 1909 om tillæg til strandingsloven af
3. april
4. 3) Lov nr. 235 af
5. juni 1922 om kystsikringsanlæg. 4) § 7, stk. 4, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af
6. september
7. §
8. Miljø-

fødevareministeren kan bestemme, at regler i love om bestemte digeanlæg afløses af regler i denne lov. Stk. 2. Miljø-

fødevareministerens beføjelser vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til følgende love: 1) lov nr. 92 af

1. april 1909 om Anlæg af et Havdige fra Vester Vedsted til Store Darum i Ribe Amt, 2) lov nr. 196 af
2. maj 1922 om Anlæg af et Havdige fra Vester Vedsted i Ribe Amt til Søndernæs i Tønder Amt

3) lov nr. 77 af 29. marts 1924 om Forhøjelse af Diget på Manø

af Diget fra Vester Vedsted til Store Darum samt Anlæg af Havdiger på Rømø

fra Store Darum til Tjæreborg Bakker 4) overføres til de i digelaget interesserede i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er angivet i lovene. §

1. Sager, der er indbragt for en landvæsensret inden den
2. juli 1988, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. §
3. (Ophævet) §
4. (Udelades) §
5. Loven træder i kraft den
6. juli
7. §
8. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-

Fødevareklagenævnet 2) Lovændringen vedrører ændring overalt i loven af Natur-

Miljøklagenævnet til Miljø-

Fødevareklagenævnet, § 18, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

§ 18a, stk.

4, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelse: §

1. Loven træder i kraft den
2. februar
3. Stk.
4. (Udelades) Stk.
5. Erhvervsministeren 3) Ved kongelig resolution af
6. november 2016 er betegnelsen Erhvervs-

Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016. kan efter høring af miljø-

fødevareministeren fastsætte overgangsregler. Stk. 4. Lov om Natur-

Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af

1. september 2016, ophæves. Stk.
2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
3. Verserende klagesager i Natur-

Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles

afgøres af Miljø-

Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur-

Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles

afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet. Stk.

1. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 1732 af
2. december 2016 (Forenkling af kommunernes sagsbehandling m.v.) 4) Lovændringen vedrører indsættelse af § 1 a, stk. 2, hvorefter stk. 2

3 er blevet stk. 3

4, § 1 a, stk. 5

6, § 2 a, § 9 a, § 18, stk. 2, hvorefter stk. 2

3 er blevet stk. 3

4, § 18 b

§ 20, stk.

4,

ændring af § 1 a, stk. 2, der er blevet stk. 3, § 1 a, stk. 3, der er blevet stk. 4, § 2, stk. 2, §§ 3-5, § 6, stk. 1

2, § 7, stk. 1

3, § 8, stk. 1, overskriften til kapitel 4

§ 18, stk.

1,

1. pkt. indeholder følge ikrafftrædelsesbestemmelse m.v.: § 2 Loven træder i kraft den
2. januar
3. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland.