Obsah (5)

§ 25§ 14§ 17§ 30§§ 19

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser 2017 2017-07-03 2017-07-04 2024-11-29 Historic 928 Lovtidende A 2017-07-04 2019-08-15 A20180074530 2018-06-08 Lov om ændring af avu-loven, lov o

ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte

forskellige andre love

om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler

lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) A20180173630 2018-12-27 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

lov om folkehøjskoler (Frit leverandørvalg på tegnsprogs-

skrivetolkeområdet

adgang til specialpædagogisk bistand på voksen-

efteruddannelsesområdet

i overgangen mellem uddannelsesniveauer) A20190056330 2019-05-07 Lov om ændring af lov om friskoler

private grundskoler m.v., lov om efterskoler

frie fagskoler

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer

styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) Nej P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef Henrik Thode Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Børne-

Undervisningsministeriet Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Herved bekendtgøres lov om private gymnasieskoler, studenterkurser

kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af

1. juni 2016, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1746 af
2. december
3. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende lovens titel, § 1, stk. 1,
4. pkt.,

stk. 2, § 2, stk. 4,

1. pkt., § 8, stk. 4, § 14 a,
2. pkt., § 17, stk. 1, nr. 3,

nr. 4,

1. pkt., § 17 a, stk. 1,
2. pkt.,

§ 25, stk.

1,

1. pkt., træder i kraft den
2. august 2017, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 1746 af
3. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne

ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.). Kapitel 1 Skolerne

kurserne § 1. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser

hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen

gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister

anmeldelsesdepositum. Stk.

1. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller meddelte påbud. Stk.
2. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2, stk. 6, om uafhængighed

forvaltning af skolens eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om 1) skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre, 2) skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset, 3) skolens eller kursets ledelse

lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller 4) skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. på en måde, der er usædvanlig for skoleformen. Stk.

1. I tilfælde af nedlæggelse af en skole eller et kursus har undervisningsministeren ansvaret for sikring af elev‍ernes eller kursisternes fortsatte skolegang. §
2. Skolen eller kurset skal være en selvejende institution, jf. dog §
3. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt. Skolens eller kursets bestyrelse har ansvaret for skolens eller kursets vedtægt, der skal indeholde bestemmelser om skolens eller kursets styrelse

om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Ved skolens eller kursets oprettelse, sammenlægning eller spaltning

ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 3, godkender undervisningsministeren skolens eller kursets vedtægtsbestemmelser. Stk.

1. Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen eller kurset end formål i henhold til denne lov. Ved skolens eller kursets nedlæggelse anvendes overskydende midler med undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign. Stk.
2. Vedtægten skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse eller bestyrelsens

generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 1, 4. pkt.,

offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Stk.

1. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Dog kan skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, give denne undervisning i filialer. Stk.
2. En skole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig institution, der ligger i skolekommunen eller en nabokommune, kan give undervisning i den statslige institutions bygninger. Stk.
3. Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig,

skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus-

undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed

forvaltning af skolens eller kursets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-4. Stk. 7. Skoler

kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996,

skoler

kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf

må ikke eje bygninger sammen med andre. § 2 a. En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af § 1, stk. 1, statslige selvejende institutioner for videregående uddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser

institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om varetagelsen af de administrative opgaver, der er nævnt i stk.
2. §
3. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan varetage flere former for skole-

undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan endvidere godkende, at en institution omfattet af denne lov

så varetager skole-

undervisningsvirksomhed som fri kostskole

fri grundskole, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed,

at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter

tilskud. Kapitel 2 Ledelse m.v. §

1. Den overordnede ledelse af en skole eller et kursus varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for skolens eller kursets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Stk.
2. Bestyrelsen ansætter

afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren. Stk.

1. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen for skolen eller kurset: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr.
2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr.
3. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform. Stk.
4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Stk.
5. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet

kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, rektor

andre ansatte ved skolen eller kurset. Stk.

1. Elevrådet eller kursistrådet, jf. § 7, udpeger en repræsentant til skolens eller kursets bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i skolens vedtægt. §
2. Rektor har den daglige ledelse af skolen eller kurset. Rektor er ansvarlig for skolens eller kursets virksomhed over for bestyrelsen. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf’s fagrække. §
3. Ved hver skole

kursus nedsættes et pædagogisk råd, der omfatter rektor

skolens eller kursets lærere. Rådet er rådgivende for rektor. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden

vælger sin formand. § 7. Ved hver skole

kursus har eleverne henholdsvis kursisterne ret til at danne et elevråd henholdsvis et kursi‌stråd. Rådet udpeger repræsentanter for eleverne

kursisterne til udvalg m.v., som skolen eller kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne

kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes

kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd

kursistråd, om rådenes virksomhed

om bestyrelsens forpligtelse over for rådene. Kapitel 3 Tilskud § 8. Staten yder tilskud til skolerne

kurserne til delvis dækning af fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove

taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster. Stk. 2. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning. For enkeltfag fastsættes særlige takster. Stk. 3. Staten yder tilskud til delvis dækning af bygningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk.

1. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til hf-enkeltfag. Stk.
2. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser. Stk.
3. Staten kan yde tilskud til delvis dækning af udgifterne til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Stk.
4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5

6, herunder om aktivitetsindberetninger, opgørelser af antal årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud

kontrol af udbetalte tilskud. Stk.

1. Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes bygningsudgifter. § 8 a. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder. Stk.
2. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Undervisningsministeriet til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten

opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1

2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient. § 9. Staten yder et særligt tilskud til delvis dækning af vikarudgifter, sygeundervisning

pædagogikum inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles mellem skolerne

kurserne af en vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren. Tilskuddet kan udbetales til vikarkassen ved finansårets begyndelse. §

1. (Ophævet) §
2. (Ophævet) Tilskud til kostafdelinger §
3. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne

kurserne ud fra antal årskostelever

et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere

andre ansatte på skolen eller kurset eller på andre skoler eller kurser

uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antal årskostelever. Specielle tilskud § 13. Staten yder tilskud til skoler

kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler

befordring af elever

kursister med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven

reguleres ud fra antallet af elever

kursister, der ydes tilskud til,

det faktiske tilskud pr. elev eller kursist. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af tilskuddet i stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling

udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne

kurserne

tilbagebetaling fra skolerne

kurserne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet, samt at de enkelte skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling. § 14. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v.

til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægt godkendes af undervisningsministeren. Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med en takst pr. årselev under 18 år. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antal årselever. Skolen eller kurset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles. § 14 a. Staten yder tilskud til introduktionskurser

brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., ud fra antallet af årselever

et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af årselever. § 15. Undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for elever

kursister, som er henvist til private gymnasieskoler

hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v.,

for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. Undervisningsministeren fastsætter regler om betalingen, herunder om et maksimalt beløb. Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v. §

1. Skolen eller kurset disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Stk.
2. En kombineret institution, jf. § 3, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Stk.
3. Aftaler, herunder husleje-

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen eller kurset end sædvanlige markedsvilkår,

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk.
2. Stk.
3. For skoler

kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte regler om udgifter til bygninger

arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger

arealer fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 6. Skolerne

kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår

optage lån til skole-, kursus-

undervisningsvirksomhed. § 17. Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende betingelser: 1) Årselevtallet skal i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret for skoler være mindst 60 årselever

for kurser mindst 40 årselever. Har skolen eller kurset udbudt hf-kurser i skoleåret 2008-09, skal årselevtallet i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene de 3 seneste år før finansåret være mindst 30 for hf-kurset. Består institutionen af både en skole

et eller flere kurser eller af flere kurser, skal institutionen opfylde kravet til antal årselever for hver enkelt del af institutionen. 2) For skolens eller kursets rektor

lærere skal løn-

ansættelsesvilkår følge de af ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold. 3) Skolens eller kursets bestyrelse opfylder habilitetskravene i § 4, stk. 3

4. 4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse på hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene

den almindelige deltagerbetaling. På de årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egendækning. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr.
2. Stk.
3. Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, ophører statstilskuddet ved skoleårets slutning. Stk.
4. Elever, der undervises i filialer jf. § 2, stk. 4,
5. pkt., eller i bygninger tilhørende en statslig institution, jf. § 2, stk. 5, indgår ikke i opgørelsen af antal elever efter stk. 1, nr.
6. § 17 a. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension,

som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning,

som deltager i hf-enkeltfag, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end skolens eller kursets almindelige deltagerbetaling for det pågældende enkeltfag. Forhøjelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove. Stk.

1. Undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 8, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister. Stk.
2. Regler fastsat efter stk. 1

takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende. §

1. Skolens eller kursets midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen eller kurset. Stk.
2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens eller kursets daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier

investeringsbeviser, som efter deres art

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2

1. Stk.
2. Skolen eller kurset kan uanset bestemmelsen i stk. 2 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse,

i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene

aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel. §

1. (Ophævet) §
2. (Ophævet) §
3. (Ophævet) §
4. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings-

forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved skolerne

kurserne. Kapitel 4 Regnskab

revision § 23. Skolernes

kursernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles

revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen eller kurset anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor

om revisorskift. Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro

love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 4. Stk. 3. Den i § 9 nævnte vikarkasse

den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 9

§ 14. Regnskabsåret er kalenderåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling

revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Kapitel 5 Sanktioner

oplysninger m.v. §

1. Finder undervisningsministeren, at en skoles eller et kursus’ virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til bestyrelsen om at ændre den pågældende virksomhed. §
2. Undervisningsministeren kan for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 24, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller regler fastsat i medfør heraf eller undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles eller et kursus’ virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskuds‍beregningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Stk.
3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 1, tilfalder staten. Stk.
4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. §
5. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne

kurserne, herunder ved besøg på skolerne

kurserne, om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

andre aftaler samt om skolernes

kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn

udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i § 9

§ 14, stk.

1, om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje-

ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol

sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne

kurserne eller grupper af skoler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk.

1. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. §
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne, kurserne

Undervisningsministeriet, samt mellem skolerne

kurserne

andre offentlige myndigheder

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne

kurserne

brugerne af disse, herunder om anvendelse af digital signatur. Kapitel 6 Sociale klausuler § 28. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne

kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. § 28 a. Institutionen anvender ved udbud

efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses-

praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen. Kapitel 7 Klageadgang m.v. §
2. Afgørelser, som er truffet i henhold til denne lov af skolerne

kurserne, den i § 9 nævnte vikarkasse

den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren. § 30. Afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning

Kvalitet om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever

kursister, jf. § 13, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. § 30 a. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i denne lov i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der sigter mod en eksamen, som efter aftale mellem Danmark

en fremmed stat er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark

i den anden stat. § 30 b. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Kapitel 8 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser m.v. §

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk. 2-
2. (Udelades) §
3. (Udelades) §
4. Skoler

kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status. §

1. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af
2. oktober 2005,

lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af

1. oktober 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. §
2. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 271 af 27. marts 2012 (Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.) 1) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 2, stk. 1-3,

§ 17, stk.

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. august 2012, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. (Udelades) Stk.
3. Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser godkendt før den
4. august 2012 om anvendelse af overskydende midler ved nedlæggelse af en institution. Lov nr. 1746 af
5. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne

ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) 2) Lovændringen vedrører lovens titel, § 1, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, § 2, stk. 4,

1. pkt., § 8, stk. 4, § 14 a,
2. pkt., § 17, stk. 1, nr. 3,

nr. 4,

1. pkt., § 17 a, stk. 1,
2. pkt., § 25, stk. 1,
3. pkt., § 26, stk. 1,
4. pkt.,

stk. 3,

§ 30b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 23 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2017, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. § 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41

44, § 2, nr. 2-10

12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6

7, § 8, nr. 8, 9, 11

12, § 9, nr. 1, 2

6-8, § 10, nr. 1

4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10

12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1

2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5,

§§ 19-22 træder i kraft den 1.

august 2017, jf. dog stk.

1. Stk.
2. (Udelades)