← Danmark

lta/2018/1007

BEK H#LOKDOK04 B B20180100705 CR000898 202367 Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 2018 2018-06-27 2018-07-04 2023-04-29 Historic 1007 Lovtidende A 2018-07-04 2019-02

§ 20, stk.

2 og stk. 5 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 3.22.18 Idrætsfaciliteter til børn og unge Registrering på hovedfunktioner og funktioner Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 7, afsnit 7.0). Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal, i det omfang der i systemet er oprettet autoriserede hovedfunktioner for >>FÆLLES FUNKTIONER<< eller funktioner for >>fælles formål<<, registreres på disse. 2.2 Dranst Placering i kontoplanen Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets

  1. ciffer med følgende værdier: Forekommer på følgende hovedkonti/funktioner: 1 Drift 0 – 6 2 Statsrefusion 0 – 6 3 Anlæg 0 – 6 4 Renter 7.22.05 – 7.58.79 5 Balanceforskydninger 8.22.01 – 8.52.62 og 8.58.80 – 8.75.95 6 Afdrag på lån og leasingforpligtelser 8.55.63 – 8.55.79 7 Finansiering 7.62.80 – 7.68.96 og 8.55.63 – 8.55.79 8 Aktiver 9.22.01 – 9.42.44 og 9.58.80 – 9.68.87 9 Passiver 9.45.45 – 9.55.79 og 9.72.90 – 9.75.99 I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion. Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som - med enkelte undtagelser - er gældende for alle funktioner, jf. afsnit 2.
  2. Anvendelse af dranst Med dransten opdeles de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4-7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen. Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler. 1 (drift) og 2 (statsrefusion) Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsudgifter og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle tilskud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst
  3. Alle mellemkommunale betalinger registreres under dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej. 1 (drift) og 3 (anlæg) Anlægsudgifter skal registreres fuldt ud i det regnskabsår, hvori de afholdes. Ved brug af hovedart 0 Beregnede omkostninger m.v. og de tilhørende arter samt retningslinjerne for måling og indregning af materielle aktiver – jf. kapitel 8 – er der mulighed for bl.a. gennem afskrivninger at indarbejde disse omkostningsposter i det eksisterende system. Disse modregnes dog på en modpost på art 0.9, så det nuværende system ikke berøres heraf. Anvendelsen af hovedart 0 er frivillig for alle områder i den kommunale kontoplan. Sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis
  4. Sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter har ikke alene betydning for selve registreringen i kommunens budget og regnskab. Der er også forskel på de bevillingsprocedurer, som skal gå forud for udgifternes afholdelse. For driftsudgifternes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsudgifternes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrettelæggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsudgift. Det er ikke muligt - og næppe heller hensigtsmæssigt - at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der må indgå i overvejelserne omkring sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter. Dette vil nemlig i vidt omfang bero på den konkrete situation. Der kan således være eksempler på aktiviteter eller anskaffelser, som det i nogle situationer vil være mest nærliggende at henføre til driftssiden - i andre til anlægssiden. Som nogle mere generelle forhold, der må indgå i overvejelserne om sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter skal peges på følgende: En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau - En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau - Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte - Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden - Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden. Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg. Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften. Udgifter til behovsanalyse og programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde kan henføres til driften. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, gælder dette også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram. Projekteringsudgifter i øvrigt henføres under anlæg. I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af kommunens regnskab. På hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder mv. samt på de øvrige områder, hvor kommunens materielle aktiver registreres i et anlægskartotek og danner grundlag for beregnede udgifter som f.eks. afskrivninger, er regelsættet for registreringen af aktiver i anlægskartoteket beskrevet i kapitel 8, afsnit 1.
  5. 2 (statsrefusion) og 7 (finansiering) De generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mellemkommunale udligningsordninger på funktionerne 7.62.80-7.65.87 registreres under dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift). 4 (renter) Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne 7.22.05-7.58.79, idet rentebetalinger vedrørende forsyningsvirksomhedernes mellemværende med kommunen registreres ved anvendelse af dranst 1 (drift). 5 (Balanceforskydninger) Dranst 5 (Balanceforskydninger) forekommer kun på funktionerne 8.22.01-8.52.62 og 8.58.80-8.75.95 vedrørende forskydninger i aktiver og passiver. 6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser) Afdrag på langfristet gæld (debetsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.78) registreres ved anvendelse af dranst 6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser). Analogt hertil registreres nedbringelser af leasingforpligtelser (debetsiden på funktion 8.55.79) på dranst
  6. 7 (finansiering) Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af lånoptagelse (kreditsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.79), generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mellemkommunale udligningsordninger (funktionerne 7.62.80-7.65.87) samt skatter (funktionerne 7.68.90-7.68.96). 8 (aktiver) og 9 (passiver) Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registrering af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto
  7. 2.3 Ejerforhold og omkostningssted Ejerforhold Ejerforholdet er autoriseret ved
  8. ciffer i kontoplanen. Der sondres mellem fire former for ejerforhold
  9. Egne
  10. Selvejende/private
  11. Andre offentlige myndigheder
  12. Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel
  13. Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende: Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende kommune. Betegnelsen Egne omfatter endvidere ordninger og institutioner, som har flere kommuner som serviceområde (f.eks. en fælleskommunal ordning). I det omfang, kommunen alene er regnskabsførende for en given institution med tilknyttet overenskomst, skal registreringen dog ikke ske under dette ejerforhold, jf. nedenfor. Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra kommunen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem kommunen og de pågældende institutioner. Selvejende og private institutioner optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler gældende for kommunale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem en kommune og den pågældende institution. Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at kommunalbestyrelsen vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en kommunal institution. Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på: - Kommunalbestyrelsen godkender institutionens vedtægter. - Kommunalbestyrelsen har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder. - Kommunalbestyrelsen afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet. - Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: budgetforslag udarbejdes af kommunalbestyrelsen med bistand fra institutionen. Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og udføre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Kommunalbestyrelsen godkender revisor. Institutionens budget og regnskab registreres hos den kommune, der har overenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de respektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 7 og
  14. Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstkommune, skal det aftales, hvilken kommune der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen. For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift. Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for kommunen. Herunder anføres f.eks. takstbetaling for ophold i institutioner, der henhører under andre kommuner, regioner, staten m.v., betaling for brug af fælleskommunale institutioner, der ikke drives af den pågældende kommune osv. Ejerforholdet private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverenskomst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst. Det bemærkes, at der i de af kommunerne benyttede økonomisystemer er knyttet numre til overskrifterne vedrørende ejerforhold. Omkostningssted Kontonummerets 8., 9.,
  15. og
  16. ciffer anvendes til opdeling af kommunens omkostningssteder. Anvendelsen af omkostningssted er endvidere autoriseret i regnskabet på funktion 3.22.01 Folkeskoler, 3.22.05 Skolefritidsordninger, 3.22.08 Kommunale specialskoler, 5.25.13 Integrerede institutioner, 5.25.14 Daginstitutioner og 5.25.15 Fritidshjem. Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. pasning i en børneinstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen – f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring – er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted. Derimod skal en række udgifter ikke fordeles på omkostningssted, men på stednummer for fælles formål. De nærmere konteringsregler for registrering på omkostningssted på de enkelte funktioner er omtalt i afsnit 4.3 og afsnit 4.
  17. I de øvrige dele af kontoplanen er det frivilligt at anvende omkostningssted. I de tilfælde, hvor der ikke ønskes en opdeling på omkostningssteder, benyttes stednummer
  18. 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14 ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder i en række tilfælde autoriserede grupperinger. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de kommunale budgetter og regnskaber. På de funktioner, hvor der ikke er autoriseret grupperinger, eller hvor de autoriserede grupperinger ikke omfatter alle de udgifter/indtægter, der registreres på den pågældende funktion, kan kommunerne selv foretage en ønsket opdeling af funktionerne ved hjælp af individuelt fastlagte grupperingsnumre. Nedenfor er redegjort for de generelle konteringsregler for grupperingerne. Gennemgangen er opstillet i dranstorden. Konteringsregler for grupperinger, der refererer specifikt til de enkelte funktioner, fremgår af kapitel
  19. Drift På driftskontiene er grupperingsnumrene 001-020 og 090-098, samt 100-399 reserveret til autoriserede grupperinger. Disse numre må altså ikke benyttes af kommunerne til individuelt fastlagte grupperinger. De autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift) fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. På følgende funktioner er der oprettet en tværgående gruppering 200 til ledelse og administration på de decentrale institutioner: 0.28.20 Grønne områder og naturpladser 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg 0.35.40 Kirkegårde 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 0.58.95 Redningsberedskab 2.22.01 Fælles formål 2.22.07 Parkering 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 3.22.01 Folkeskoler 3.22.05 Skolefritidsordninger 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.22.08 Kommunale specialskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 3.32.50 Folkebiblioteker 3.35.60 Museer 3.35.63 Musikarrangementer 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 3.45.83 Fælles formål 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 5.25.10 Fælles formål (dagtilbud til børn og unge) 5.25.11 Dagpleje 5.25.13 Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) 5.25.14 Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) 5.25.15 Fritidshjem 5.25.16 Klubber og anden specialpædagogiske fritidstilbud 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.28.25 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør, samt rehabiliteringsforløb 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 5.30.28 Hjemmesygepleje 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre 5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør, samt rehabiliteringsforløb 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 5.38.51 Botilbudslignende tilbud 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud Ledelse og administration omfatter to hovedtyper af udgifter. Ledelse omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af decentrale enheder. Administration omfatter en række fællesfunktioner og -udgifter, der udføres som støttefunktion for de decentrale enheders ledelse og drift. De decentrale udgifter til ledelse omfatter: - De decentrale enheders højere ledelsesniveauer, dvs. ledere med et egentligt ledelses- og personalemæssigt ansvar, der udfører opgaver i forbindelse med den overordnede ledelse, styring og koordinering. - Direkte henførbare udgifter til de højere ledelsesniveauer samt overordnede styringsfunktioner/-opgaver, herunder bl.a. rejseudgifter, kursus- og deltagergebyrer, repræsentationsudgifter mv. - Strategisk planlægning, udarbejdelse af kontraktaftaler, handlingsplaner, budgetter mv. for decentrale enheder I det omfang ledelsen af en decentral enhed varetager opgaver af konkret fagligt karakter, betragtes disse opgaver ikke som ledelse. De decentrale udgifter til administration vil typisk bl.a. omfatte: - Personaleadministration (arbejdstidstilrettelæggelse, fraværsregistrering, ferieansøgninger, opgørelse af over-/merarbejde, rekruttering og ansættelse, personaleudvikling m.v.), - Økonomiadministration (attestation og godkendelse af bilag, debitor-, kreditor- og kassefunktioner, statistikfunktioner, herunder tidsregistrering), samt - Anden administrativ drift (administration af indkøb, materiel, lokaler og bygninger, vedligeholdelse og rengøring) - Opgaver vedr. den bevillingsmæssige styring For medarbejdere, der både varetager administrative og ledelsesmæssige opgaver samt opgaver af faglig karakter, kan ledelse og administration f.eks. opgøres på baggrund af tidsregistrering eller en skønnet fordeling af lønudgifterne (eventuelt baseret på lejlighedsvise tidsregistreringer). Alternativt kan lønudgiften for medarbejdere, der i overvejende grad arbejder med ledelse og administration, dvs. mere end 50 % af arbejdstiden anvendes på ledelse og administration, fuldt ud konteres som en administrativ udgift. Tilsvarende kan lønudgiften for medarbejdere, der anvender mere end 50 % af arbejdstiden på en anden jobfunktion (f.eks. undervisning og pædagogik) fuldt ud konteres som en ikke-administrativ udgift. Det bemærkes, at udgifter til drift og vedligeholdelse af den decentrale enheds fysiske rammer, f.eks. rengøring og renovation, vagt og sikkerhed, husleje, vedligeholdelse af bygninger, arealer mv., borde, stole, lamper mv., energiforbrug, ikke betragtes som ledelse og administration. Dette gælder også en række driftsudgifter, der ikke direkte kan henføres til den decentrale enheds hovedformål, f.eks. it, telefon og porto. Disse udgifter skal således ikke registreres på gruppering
  20. Statsrefusion Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede og fremgår af den autoriserede kontoplan. Anlæg Generelle grupperinger Med undtagelse af de anførte funktioner under afsnittet Særlige grupperinger nedenfor er der for alle anlægskonti autoriseret følgende generelle grupperinger: 001 Anlægstilskud 010 Køb/salg af jord 015 Køb/salg af bygninger Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse: 001 Anlægstilskud I udgiftskolonnen for denne gruppering registreres anlægstilskud til selvejende/private institutioner eller andre offentlige myndigheder. I indtægtskolonnen registreres tilskud fra andre offentlige myndigheder samt fra private til det pågældende anlæg. 010 Køb/salg af jord Under denne gruppering registreres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af arealer og grunde. Hvor kommunen i forvejen ejer de arealer eller grunde, der tages i anvendelse i forbindelse med anlægsarbejder, registreres værdien af de pågældende ejendomme ikke som anlægsudgift under de enkelte anlægsarbejder. Vedrørende byggemodning og forsyningsvirksomheder, hvor værdien af medgåede kommunale arealer indgår i takstfastsættelsen, opskrives udlægskontiene på hovedkonto 9 med grundenes værdi. 015 Køb/salg af bygninger Grupperingen anvendes på tilsvarende måde som gruppering
  21. Afgørende for, om der skal ske registrering på gruppering 010 eller 015 er, om henholdsvis jord eller bygninger er økonomisk tungestvejende. De ikke-autoriserede grupperingsnumre kan anvendes frit af den enkelte kommune. Særlige grupperinger På følgende områder er der autoriseret særlige grupperinger i regnskabet: - Hele hovedfunktionen JORDFORSYNING - Funktion 0.25.11 Beboelse (under hovedfunktionen FASTE EJENDOMME) - Funktion 0.25.15 Byfornyelse (under hovedfunktion FASTE EJENDOMME) - Funktion 0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri(under hovedfunktion FASTE EJENDOMME) - Funktion 1.35.40 Fælles formål (under hovedfunktionen SPILDEVANDSANLÆG) - Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur, funktion 2.22.07 Parkering, funktion 2.28.22 Vejanlæg og 2.28.23 Standardforbederinger af færdselsarealer. Renter og finansforskydninger Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) og 5 (finansforskydninger). De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel
  22. Afdrag på lån Der er ikke autoriseret grupperinger under dranst 6 (afdrag på lån). Finansiering Grupperingerne under dranst 7 (finansiering) er altid autoriserede på funktionerne 7.62.80-7.68.96, jf. den autoriserede kontoplan. Aktiver og passiver Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver). Under dranst 9 (passiver) er der ingen autoriserede grupperinger. 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det
  23. ciffer - og art - det 16 ciffer. Der er i kontoplanen autoriseret i alt 8 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsle 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter 8 Finansindtægter 8.6 Statstilskud 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter Herudover er der i kontoplanen hovedart 0 Beregnede omkostninger, som er frivillig at anvende. Hovedart 0 er opdelt i følgende arter: HOVEDART ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Formål og anvendelse Med artsinddelingen sker der en specifikation af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer. En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer. Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v. Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte kommunes budget og regnskab. Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte kommunes ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet. Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og 4.9 - og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.
  24. Herudover kan der benyttes de frivillige arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af indirekte udgifter i form af beregnede omkostninger som eksempelvis forrentning og afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. En modregningskonto (art 0.9) sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Således neutraliseres posteringer under hovedart 0 i forhold til det samlede driftsbudget henholdsvis regnskab. Regler for kontering på arterne I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter. Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.
  25. Af hensyn til budgetteringen vedrørende momsrefusionsordningen (og anvendelsen af de til dette formål udviklede systemer) vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunen foretager en budgettering af de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3,2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.
  26. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3,2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet. I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter. I det omfang, der i kommunernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af kommunens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser. De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af kommunerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter. Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er frivillig for den enkelte kommune, jf. nærmere nedenfor. Ønsker kommunen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter. HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER (FRIVILLIG) Hovedart 0 kan benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Hovedart 0 anvendes ikke i budgettet. Det er frivilligt at anvende hovedart 0 i regnskabet. Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til udgifter eller omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart
  27. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger. Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne 0.1-0.6, mens beregnede indtægter registreres under art 0.
  28. Posteringer under art 0.1-0.6 og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Hovedart 0 indgår ikke i udgiftsregnskabet eller budgettet og har derfor ikke indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Medtages hovedart 0 i regnskabet fås et omkostningsregnskab på hovedkonto 0-
  29. Undlades hovedart 0 fås udgiftsregnskabet. Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. Da der skal etableres en samlet statusbalance for hele det kommunale område opgjort efter omkostningsbaserede principper, skal status påvirkes på alle områder ved tilgang/afgang af alle aktiver. Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over 100.000 kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem 50.000-100.000 kr. Dette svarer til de aktiver, som kommunen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap.
  30. Optagelsen af anskaffelsesudgiften kan ske ved, at denne »omkonteres« til de relevante statuskonti via hovedkonto 8 og anvendelse af art 0.
  31. Ved omkonteringen til balancen anvendes samme dranstværdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften. Det er frivilligt at anvende art 0.0, men såfremt kommunen anvender art 0.0 skal der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto
  32. Såfremt kommunen ikke anvender hovedart 0.0 skal der under alle omstændigheder etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af til- og afgange i anlægskartoteket også indregnes i status. Eksempel på anvendelse af art 0.0: Eksemplet viser »omkonteringen« af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en ny skole. Anlæg x-skole 3.01.3.sted. 10.26 Kassen 801.5.zzzz.zz.zz 1) Købesum 2.000 2.000 Anlæg x-skole 301.3.sted. 10.00 Bygninger 881.5.xxxx. 03.00 2) »Omkontering« til status via art 0 2.000 2.000 Bygninger 981.8.xxxx. 03 Modpost skattefinansierede aktiver 993.9.xxxx. 03 3) Afledte posteringer på hovedkonto 9 2.000 2.000 0.1 Afskrivninger Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger kan registreres under art 0.1 Afskrivninger. 0.2 Lagerforskydninger I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. Det er frivilligt at anvende art 0.2 Lagerforskydninger. 0.3 Pensionshensættelse for tjenestemænd Art 0.3 kan anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Hensættelse til tjenestemandspensioner med anvendelsen af art 0.3 er frivillig. Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart
  33. 0.4 Forrentning I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning er der behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning skal f.eks. beregnes i forbindelse med kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk hjælp for ældre. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. Det bemærkes, at kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne ikke registreres under hovedart 0, men på hovedart 6 og
  34. Det er frivilligt at anvende art 0.
  35. 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger Der kan forekomme beregnede udgiftsbeløb/omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med kommunal levering af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger. Derudover benyttes art 0.6 til registrering af overførte udgifter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens udgiftsregnskab. Det bemærkes, at overførte udgifter, der skal indgå i kommunens udgiftsregnskab – herunder overførsler til og fra forsyningsområdet – ikke registreres under hovedart
  36. 0.7 Feriepenge Art 0.7 kan anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge. Det er frivilligt at anvende art 0.
  37. 0.8 Beregnede og overførte indtægter Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens regnskaber. Det bemærkes, at overførte indtægter, der indgår i kommunens udgiftsbaserede regnskab – herunder overførsler til forsyningsområder - ikke registreres under hovedart
  38. Anvendelsen af art 0.8 Beregnede og overførte indtægter er frivillig. 0.9 Modregningskonto Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art 0.1-0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art 0.1-0.
  39. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på kommunens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Anvendelsen af art 0.9 Modregningskonto er obligatorisk at anvende som modpost for art 0.
  40. HOVEDART 1 LØNNINGER På hovedart 1 Lønninger registreres kommunens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art. Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbestyrelsen. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i kommunen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Kommunalbestyrelsesmedlemmer betragtes i denne forbindelse som kommunalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunalbestyrelsesmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Pensionsforsikringspræmier registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler. Pensionsforsikringspræmier vedrørende tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.
  41. Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende kommunalt ansatte skal minusposteres som udgift under hovedart 1 Lønninger. Forsikringsordninger, der knytter sig til et kommunalt ansættelsesforhold registreres på hovedart 1, i modsætning til andre forsikringer, der knytter sig til. kommunens bygninger, som registreres på hovedart
  42. Det bemærkes, at udgiften til løntilskud til personer i løntilskudsstillinger, herunder personer i fleksjob (gammel ordning), jobrotation, voksenlærlinge og personer i målgruppen i § 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres under anvendelse af art 5.2, jf. konteringsreglerne herfor. Lønudgiften til f.eks. personer i kommunale fleksjob, jobrotation, voksenlærling og personer i målgruppen i § 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres på art 1 under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet på art
  43. Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres: 1 Lønninger - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) - Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden - ATP - Beklædningsgodtgørelse (skattepligt) - Direkte udbetalt løn - Døgnplejeløn - Feriegodtgørelse - Fond til uddannelse af tillidsmænd - Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel - Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over
  44. uge - Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser - Lønmodtagernes garantifond - Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer (skattepligtige) - Overtidsgodtgørelse - Pensionsforsikringspræmier - Lønudgift til personer ansat i fleksjob (ny og gammel ordning) og i løntilskud i kommunale virksomheder - Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige. HOVEDART 2 VAREKØB Under hovedart 2 Varekøb registreres kommunens udgifter til køb af momsbelagte varer, jord og nye bygninger. Endvidere registreres udgifter til køb af bygninger, der ikke er nye og momsbelagte. Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres: 2.2 Fødevarer - Brød - Dybfrostvarer - Kaffe, te og kakao - Kartofler, grøntsager og frugt - Kolonialvarer - Konservesvarer - Kød, fjerkræ og fisk - Mejeriprodukter - Øl, vand og andre drikkevarer 2.3 Brændsel og drivmidler - Benzin - Dieselolie - Elektricitet - Fast brændsel (kul, koks) - Fjernvarme - Flydende brændsel (olie) - Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg - Gas - Petroleum 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) - Køb af nye bygninger med tilhørende jord - Køb af byggegrunde 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) - Køb af bygninger med tilhørende jord, der ikke er afgiftspligtige 2.7 Anskaffelser Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.: - Maskiner - Motorkøretøjer og andet kørende materiel - Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg, køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign. 2.9 Øvrige varekøb - Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer - Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager - Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tand-plejeartikler og transfusionsmateriale - Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler og desinfektionsmidler - Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service - Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken - Vejmaterialer, f.eks. asfalt, beton, kantsten, cement, grus og vejsalt HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V. På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede. Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen. Ydelser og præstationer, der leveres af kommunens egne afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9 Interne udgifter og indtægter nedenfor. Forsyningsvirksomheder, dvs. virksomheder, der er registreret på udlægskontiene 9.35.29 til 9.35.35, anses for eksterne i relation til kommunens øvrige virksomhed. Alle ydelser, som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, registreres derfor som eksterne. Som eksempel kan nævnes, at leverancer af vand fra kommunens egne forsyningsvirksomheder registreres under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Leverancer mellem forsyningsvirksomheder – der er registreret som selvstændige virksomheder – registreres ligeledes som eksterne. Endvidere registreres forsyningsvirksomhedernes faktiske andele af kommunens almindelige administrationsudgifter under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, på funktionerne for forsyningsvirksomhederne. Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller andre kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså afregner leverancer inkl. moms, registreres på de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6-4.
  45. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som vedrørende forsyningsvirksomhederne, jf. ovenfor. Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, eller andre kommuner registreres på art 4.6-4.
  46. Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1 Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart
  47. På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande). På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser. Betalinger mellem kommuner registreres under art 4.7 (henholdsvis 7.7). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 4.8 (henholdsvis 7.8). Tjenesteydelser er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres: 4.0 Tjenesteydelser uden moms - Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. efteruddannelse, kontingenter til kommunale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, porto, aviser og blade - Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter, vægtafgift, bygningsforsikringer, brandforsikringer og grundejerforsikringer - Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand, betaling til private sygehuse, lægeerklæringer, betaling for forskellige undersøgelser - Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt ikke-momsbelagte udgifter til bustransport - Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende. - Betaling vedr. humandiagnostiske analyser. 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser - Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af kommunens eget personale 4.6 Betalinger til staten - Elever i private og statslige skoler - Medfinansiering af ydelser mv., som udbetales af A-kasser eller Udbetaling Danmark, herunder arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, boligsikring, særlig støtte, varmetillæg og efterlevelseshjælp mv. 4.7 og 4.8 Betalinger til kommuner henholdsvis regioner - Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre regioner - Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsfrie ydelser - Biblioteksbetjening - Brandvæsen - Børn i dag- eller døgninstitutioner - Ikke-momsregistrerede vejarbejder - Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre regioner - Oprensning af vandløb - Redningsberedskab - Sagkyndig assistance hos regioner - Undersøgelser - Undervisning af de i kommunen hjemmehørende elever 4.9 Øvrige tjenesteydelser - Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og edb-udgifter samt vederlag til sagkyndige m.v. - Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsbelagte ydelser - Fragt - Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder - Revision og telefon m.v. - Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering - Udgifter til vand HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart
  48. Direkte udbetalte tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.
  49. Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. - Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansattes pensionsforsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registreres med hovedart 1) - Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og kommuner eller mellem to kommuner (betalende kommune: debet, modtagende kommune: minus debet) - Pensionsudbetalinger, der tilfalder kommunen (minus debet) - Ventepenge og rådighedsløn 5.2 Overførsler til personer - Erstatninger - Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v. - Tilskud og overførselsindkomster efter de sociale love, som udbetales af kommunen - Udgifter til forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt sygesikring - Fripladser i dagtilbud for børn. - Søskenderabat 5.9 Øvrige tilskud og overførsler - Aconto udbetalinger til selvstændigt regnskabsførende sociale institutioner - Tilskud til foreninger og institutioner - Tilskud til personaleklubber - Tilskud til kollektive trafikselskaber HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER På hovedart 6 Finansudgifter, registreres de udgifter, som føres på hovedkonto 7 og
  50. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 6 kun ved renteudgifter vedrørende byfornyelse (funktionen 0.25.15) samt i forbindelse med forrentning af kommunens udlæg vedrørende spildevandsanlæg og forsyningsvirksomheder på hovedkonto
  51. Under hovedart 6 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 6 kan anføres: 6 Finansudgifter - Afdrag på lån - Finansforskydninger - Kommunale udligningstilsvar - Kurstab - Renteudgifter - Tilbagebetalte skatter - Momsrefusion HOVEDART 7 INDTÆGTER På hovedart 7 Indtægter registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, andre kommuner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for andre kommuners benyttelse af institutioner i kommunen. Under hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende kommunen. Det bemærkes, at statsrefusioner, generelle tilskud og skatteindtægter registreres under hovedart 8 Finansindtægter. Indtægter er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter Betaling mellem kommuner registreres under art 7.7 (henholdsvis 4.7). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 7.8 (henholdsvis 4.8). Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 7 kan anføres: 7.1 Egne huslejeindtægter - Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen - Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger mv.) kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen. På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag mv. vedrørende egne ejendomme såvel til beboelse som andre formål. Herved er anvendt det kriterium, som ligger bag tilbagebetalingsordningen i momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.
  52. Er der tale om en sammensat ydelse - altså en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme indeholder andre elementer - må der ske en opdeling på art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers registreres indtægten på art 7.
  53. For pensionistboliger i kommunens egne ejendomme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbetaling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.
  54. Huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.
  55. Beboeres betaling for husleje på institutioner for ældre og voksne handicappede skal registreres på art 7.
  56. Det understreges, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme fra staten eller andre kommuner skal registreres på art 7.1 (eller art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på arterne 7.6-7.
  57. 7.2 Salg af produkter og ydelser - Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter - Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser - Arbejder udført for private - Beboeres betaling for husleje og servicepakke på institutioner for ældre og voksne handicappede - Benyttelse af beskyttede boliger - Forældrebetaling til daginstitutioner m.v. - Kantinesalg til patienter, besøgende og personale - Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter - Lodsejerbidrag (grundejerbidrag) - Momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner - Salg af apparatur og instrumenter m.v. - Salg af bøger m.v. - Salg af forsyningsvirksomheders hoved- og biprodukter - Salg af inventar - Salg af kostportioner og madaffald - Salg af maskiner og transportmidler - Salg af tekniske anlæg og installationer - Salg af varer - Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber 7.6 Betalinger fra staten - Ambulante undersøgelser og behandlinger - Indlagte militærpatienter - Udførte tjenesteydelser - Vederlag for skatteråd - Vedligeholdelse af hovedlandeveje og motorveje 7.7 og 7.8 Betalinger fra kommuner henholdsvis regioner - Ambulante undersøgelser og behandlinger - Biblioteksydelser - Brandvæsen - Ikke-momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner - Patienter til specialbehandling - Pensionisters ophold - Undervisningsydelser - Vandløbsrensning m.v. 7.9 Øvrige indtægter - Administrationsudgifter m.v. overført til forsyningsvirksomhederne - Afgifter og gebyrer, f.eks. gebyrer for folkeregisterattester, forbrugerafgifter, hyrevognskørsel, huslejenævn, inkassationsgebyrer, kioskafgift og renovationsafgift - Erstatning fra forsikringsselskaber - Lejebetaling for grunde og arealer - Lejebetaling for inventar - Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed - Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.) kommunen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed - Salg af jord og bygninger HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER På hovedart 8 Finansindtægter registreres de indtægter, som føres på hovedkonto 7 og
  58. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 8 ved forrentning af kommunens udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (hovedkonto 1), i forbindelse med statsrefusioner samt ved statslige tilskud på hovedkonto 0-
  59. Under hovedart 8 er autoriseret art 8.6 Statstilskud. Ved tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud benyttes minuspostering på art 8.
  60. Som eksempler på kontering under hovedart 8, bortset fra art 8.6 Statstilskud, kan anføres: 8 Finansindtægter - Andel af indkomstskat fra andre kommuner - Anden skat pålignet visse indkomster - Dækningsafgift - Finansforskydninger - Indkomstskat - Indkomstskat af aktieselskaber m.v. - Grundskyld - Kommunale udligningstilskud - Kursgevinster - Lånoptagelse - Renteindtægter - Tilskud fra EU Som eksempel på kontering under art 8.6 Statstilskud kan anføres: - Generelle tilskud - Statsrefusioner - Tilskud til vanskeligt stillede kommuner - Tilskud til »ø-kommuner« - Diverse statslige tilskud - Tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud Det bemærkes, at betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, fortsat skal registreres på art 7.6 Betalinger fra staten. HOVEDART 9 INTERNE UDGIFTER OG INDTÆGTER Registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med interne afregninger mellem forskellige funktioner og omkostningssteder i kommunen kan foretages på 2 måder i budget- og regnskabssystemet. Enten ved hjælp af plus/minus-posteringer eller ved anvendelse af de interne arter på hovedart
  61. Den enkelte kommune træffer selv afgørelse om, hvilken registreringsform, den ønsker at anvende. Uanset registreringsformen bør de interne afregninger så vidt muligt afspejle konstaterbare overførsler. Ved plus/minus-posteringer registreres afregningen positivt på »køberinstitutionen« og negativt på »sælgerinstitutionen«. For at artsinddelingen fortsat kan udvise den korrekte fordeling af udgifter og indtægter på de enkelte arter, skal plus/minus-posteringer ske på samme art. Vælger kommunen at registrere interne afregninger under hovedart 9, skal dette ske ved anvendelse af de herunder autoriserede arter. For at undgå en kunstig forøgelse af kommunens udgifter og indtægter med interne udgifter og indtægter betragtes hovedart 9 altid som en udgiftsart. Dette indebærer, at interne indtægter (art 9.7) på såvel budgettet som regnskabet registreres som negative beløb i udgiftskolonnen. Det bemærkes, at forsyningsvirksomheder m.v. regnes for eksterne i forhold til kommunens øvrige virksomhed. Interne arter anvendes derfor ikke ved overførsel af ydelser mellem forsyningsvirksomhederne og kommunens forskellige afdelinger. Endvidere skal det understreges, at der som udgangspunkt skal ske registrering på de eksterne arter ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun ske ved anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Såfremt der sker afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Interne udgifter og indtægter er i artsinddelingen opdelt på 4 arter: 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter 2.6 Moms Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive moms i de kommunale budgetter og regnskaber. Fra denne hovedregel findes enkelte specifikke undtagelser, som er nærmere omtalt i afsnit 2.6.2 Købsmoms. Der sondres i det kommunale budget- og regnskabssystem mellem to former for moms - Registreret moms, dvs. moms der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen - Købsmoms, dvs. moms der indgår i momsrefusionsordningen - Konteringsreglerne er forskellige for de to former for moms. Reglerne er gennemgået i de følgende afsnit. 2.6.1 REGISTRERET MOMS Registreret moms bruges her som betegnelse for den afregning af moms med SKAT, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunerne. Det lovmæssige grundlag for denne afregning findes i bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) Reglerne omfatter: - De kommunale forsyningsvirksomheders afsætning - Øvrige kommunale institutioners afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre kommuner Såvel beløbene for indgående og udgående moms som afregningen af moms med SKAT skal i de kommunale budgetter og regnskaber registreres på funktion 8.52.59 Mellemregningskonto. Der oprettes et kontosæt for hver enkelt momsregistrering bestående af: xx Indgående moms xx Udgående moms xx Afregning af moms Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering. Nedenfor er vist nogle eksempler på kontering i forbindelse med registreret moms. Forsyningsvirksomheder Eksemplet viser konteringen af moms for et kommunalt varmeværk. Konto for kommunalt varmeværk Kassekonto Momskonto (på funktion 1.22.03) (på funktion 8.22.01) (på funktion 8.52.59) 800 1) 800 1) 200 2) 200 2) 1.000 3) 1.000 3) 250 4) 250 4) 50 5) 50 5) Note til kontoskitserne: 1) Køb af olie 2) Indgående moms (køb) 3) Salg af varme 4) Udgående moms (salg) 5) Afregning af moms Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre kommuner skal følge samme konteringsprincipper som for forsyningsvirksomhederne. I eksemplet er vist konteringen af moms i forbindelse med et vejarbejde, der udføres for private. Konto for vejarbejde for fremmede Konto for øvrige fælles funktioner Administrationskonto (på funktion 2.22.03) (på funktion 2.22.09) (på funktion 6.45.51) 1.000 1) 500 3) 500 3) 800 4) 800 4) 150 5) 150 5) 2.450 6) Kassekonto (på funktion 8.22.01) Momskonto (på funktion 8.52.59) 1.000 1) 250 2) 250 2) 2.450 6) 612,5 7) 612,5 7) 362,5 8) 362,5 8) Note til kontoskitserne: 1) Køb af vejmaterialer 2) Indgående moms (køb) 3) Løn til vejformænd m.v. 4) Maskinydelser 5) Administration 6) Betaling for vejarbejdet inklusive administration 7) Udgående moms (salg) 8) Afregning af moms med SKAT Det bemærkes, at administrationsvederlaget alternativt kan indtægtsføres direkte på funktion 6.45.
  62. Indtægten og udgiften på funktion 2.22.03 reduceres i så fald tilsvarende. Ved køb af maskiner til en momsregistreret virksomhed registrerer kommunen momsbeløbet ved købet som indgående moms. Der må derfor ikke samtidig beregnes moms af maskinydelser i forbindelse med et vejarbejde for andre med henblik på registrering som indgående moms på funktion 8.52.
  63. Ved køb af maskiner, der både benyttes i forbindelse med momsregistreret virksomhed og til andre formål, foretages en fordeling af momsbeløbet ved købet. Den del, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, registreres som indgående moms i virksomhedens momsregnskab. Den anden del af momsbeløbet anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.
  64. Reglerne for fordeling af momsbeløb findes i Skatteministeriets lovbekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven). 2.6.2 KØBSMOMS Købsmoms anvendes her som betegnelse for den moms, som kommunerne betaler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i kommunerne. I henhold til lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. får kommunerne som hovedregel købsmoms refunderet gennem en refusionsordning. Formålet med denne refusionsordning er at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernes fremstilling af ydelser til eget brug. Refusionen af købsmoms via refusionsordningen betyder nemlig, at den enkelte kommune i valget mellem at udføre opgaver i eget regi eller ved fremmede tjenesteydelser kan se bort fra købsmomsen. Nedenfor er nærmere redegjort for konteringsreglerne i forbindelse med købs­moms. Der skal herudover henvises til bestemmelserne i ovennævnte lov samt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen. Kontering af købsmoms Købsmoms og refusion heraf gennem refusionsordningen registreres i de kommunale budgetter og regnskaber på funktion 7.65.87 Refusion af moms. Under funktionen er autoriseret tre grupperinger: 002 Refusion af købsmoms 003 Udgifter til købsmoms 004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Registreringen på grupperingerne skal i alle tilfælde ske ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter. Udgifter til købsmoms og indirekte udgifter til købsmoms, jf. momsrefusionsordningens positivliste (omtalt nedenfor), budgetteres og regnskabsføres på gruppering
  65. Refusion af købsmoms samt refusion af tilskud i medfør af momsrefusionsordningens positivliste budgetteres og regnskabsføres på gruppering
  66. Da hovedart 6 Finansudgifter anvendes ved registreringen, skal denne ske i form af en negativ udgiftspostering. På gruppering 004 budgetteres og regnskabsføres tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg, samt tilbagebetaling af 17,5 pct. af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. Reglerne er omtalt nedenfor. Refusion af købsmoms De momsbeløb, der refunderes gennem momsrefusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 0-6, bortset fra registreret moms, jf. afsnit 2.6.
  67. Fra denne hovedregel er der følgende specifikke undtagelser: - Momsudgifter vedrørende drifts- og anlægsudgifter på funktion 0.25.19 Ældreboliger, 2.32.31 Busdrift (dog undtaget gruppering 002), 2.32.33 Færgedrift og 2.32.35 Jernbanedrift. - Momsudgifter vedrørende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på hovedkonto 5, såfremt institutionen har lejet sig ind eller vil leje sig ind i lokaler, der ejes eller opføres af andre end institutionen, eller hvis der ikke er indgået overenskomst med kommunen inden anlægsarbejdets igangsætning - Momsudgifter vedrørende tilsvarende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på funktion 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn og 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne og selvejende i det omfang disse efter konteringsreglerne skal optages i kommunernes budgetter og regnskaber De nævnte momsudgifter kan ikke anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen. Som følge heraf skal der i disse tilfælde som undtagelser fra hovedreglen ske registrering af udgifterne inklusive moms i kommunernes budgetter og regnskaber. De momsbærende arter Administrationen af momsrefusionsordning er tilrettelagt således, at kommunerne månedligt indberetter afholdte udgifter til købsmoms til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på refusion. For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de udgifter til købsmoms, som indgår i momsrefusionsordningen, er artsinddelingen opbygget således, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med købsmoms. Det drejer sig om - Art 2.2 Fødevarer - Art 2.3 Brændsel og drivmidler - Art 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) - Art 2.7 Anskaffelser - Art 2.9 Øvrige varekøb - Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser - Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Denne opdeling af arterne indebærer, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser. Tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal derimod konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er altså, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Hvorvidt art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med registreringen af godtgørelser (telefongodtgørelse, hotelgodtgørelse osv.), beror på, om godtgørelsen ydes efter regning, hvor der i beløbet indgår momsudgifter. På art 4.0 skal endvidere konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempler herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande. Som omtalt i afsnit 2.5 er det frivilligt for kommunerne, om de vil anvende arterne under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter ved registreringen af interne afregninger. Af hensyn til administrationen af momsrefusionsordningen er det imidlertid nødvendigt, at kommunerne som udgangspunkt foretager registrering på de eksterne arter i forbindelse med afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Det skyldes, at opgørelsen af moms i refusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun registreres med anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Administrationen af momsrefusionsordningen indebærer endvidere, at køb af varer eller tjenesteydelser hos staten eller andre kommuner, der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede og altså afregner deres leverancer inklusive moms, skal konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og ikke på art 4.6, 4.7 eller 4.
  68. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som for forsyningsvirksomheder, der regnes for eksterne i forhold til både den enkelte og andre kommuners virksomhed. En kommune kan dog godt, når den køber varer og tjenesteydelser i udlandet til levering i Danmark, anmelde importmoms og erhvervelsesmoms, der er afregnet hos SKAT, til refusion via refusionsordningen. Momsafløftningen sker her på samme måde, som hvis købet var foretaget i Danmark (dvs. gennem kontering på de momsbærende arter). Positivlisten Ud over udgifter på de momsbærende arter kan kommunerne anmelde en procentdel af visse betalinger og tilskud til refusion under refusionsordningen. Baggrunden for dette er, at en række kommuner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Såfremt den del af disse betalinger eller tilskud, der dækker momsudgifter, ikke kunne anmeldes til refusion, ville det modvirke den tilsigtede konkurrenceneutralitet og begunstige udførelse af opgaver i kommunalt regi. De tilskud m.v., der kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, beregnes som en procent af de bogførte udgifter på bestemte funktioner og arter. Reglerne herom er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen, og listen over betalinger og tilskud, der kan anmeldes til refusion – den såkaldte positivliste – er optaget som bilag til dette afsnit. Den del af de tilskud, som kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, bogføres ikke på hovedkonto 0-6, men på funktion 7.65.
  69. Refusion af købsmoms. Fælleskommunal virksomhed Af hensyn til refusionsordningen gælder for fælleskommunal virksomhed, som i af én af fællesskabets kommuner regnskabsføres med fuld artsspecifikation på hovedkonto 0-6, at de andre kommuner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.
  70. Momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende kommune, der herefter fremsender regninger eksklusive moms til de øvrige kommuner i fællesskabet. Dette gælder dog ikke, hvis den regnskabsførende kommune er momsregistreret på det pågældende område. I dette tilfælde skal der afregnes inklusive moms, jf. bemærkningerne ovenfor om anvendelse af en ekstern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer inklusive moms. Fælleskommunale virksomheder, der af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan - såfremt der foreligger godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - anmelde købsmoms til refusion fra refusionsordningen gennem fællesskabets kommuner idet selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale redningsberedskaber dog er undtaget fra godkendelse. Selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale forsynings- og forsyningslignende virksomheder kan som udgangspunkt ikke opnå godkendelse. Er der ikke tale om et tilskud eller overførsler, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms indgå i refusionen på følgende måde. Kommunernes betalinger til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der konteres på art 4.
  71. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte, udgifter. Er der tale om en aconto-afregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9, henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter. Ved egentlige køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selvstændigt regnskabsførende, konteres der på en af de sædvanlige udgiftsarter. Særligt om selvejende/private institutioner På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms. Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter tillægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms. Institutionens budget optages i kommunens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til kommunen skal udgifterne registreres på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskilles og henføres til funktion 7.65.
  72. Optagelse af anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), med hvem der er indgået driftsoverenskomst før anlægsarbejdernes påbegyndelse, indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne, jf. også ovenfor. Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen For indtægtsdækket driftsvirksomhed skal købsmoms, der dækkes af huslejeindtægter, undtages fra refusion. Det sker ved, at 7,5 pct. af de bogførte egne huslejeindtægter på art 7.1 fragår ved opgørelsen af købsmoms til refusion. For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning. Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstemningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter. Konteringsreglerne er derfor udformet således, at art 7.1 forbeholdes huslejeindtægter, der ikke stammer fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder aconto-bidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.
  73. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.2 eller art 7.
  74. Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige opgørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet af beløb til momsrefusion, skal registreres på funktion 7.65.87, gruppering
  75. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske på gruppering
  76. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. For anlægsudgifter gælder, at hvis et anlæg, for hvilket der er opnået momsrefusion, sælges eller overdrages, skal den refunderede købsmoms tilbagebetales til refusionsordningen. For grunde og bygninger skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af 10 år fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af fem år fra ibrugtagningstidspunktet. For grunde og bygninger afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/10 årligt fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/5 årligt fra ibrugtagningstidspunktet. Afståelsen af et anlæg, anses for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse. Tilbagebetalingen opføres som en minuspost under gruppering
  77. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske under gruppering
  78. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. Det tilføjes, at lodsejerfinansierede anlægsudgifter vedrørende spildevandsanlæg (funktionerne 1.35.40-1.35.43) ikke er omfattet af ovennævnte tilbagebetalingsregel. Ved udbetaling af erstatninger for skader eller lignende skal købsmoms refunderet i forbindelse med udbedring af den pågældende skade ikke tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af tilskud til kommunen fra fonde, private foreninger, institutioner mv. er ikke omfattet af refusionsordningen. (Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af refusionsordningens tilbagebetalingsregel). Denne regel administreres ved, at et beløb svarende til 17,5 pct. af de nævnte typer af tilskud tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Dette gælder, uanset om der er opnået større eller mindre refusion end tilbagebetalingen til momsrefusionsordningen. Tilbagebetalingen opføres som en minuspost under gruppering 003 med modpost på gruppering
  79. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. Eksempel: Eksempel viser kontering af udgifter og købsmoms samt refusion heraf i forbindelse med folkeskoleområdet. Konto for folkeskoler (på funktion 3.22.01) Kassekonto (på funktion 8.22.01) Konto for købsmoms (på funktion 7.65.87, grp 003) Konto for refusion af købsmoms (på funktion 7.65.87, grp 002) 600 1) 600 1) 150 1) 300 2) 300 2) 75 2) 500 3) 500 3) 125 3) 300 4) 300 4) 75 4) 425 5) 425 6) 425 6) Noter til kontoskitserne: 1) Udgifter til øvrige varekøb - art 2.9 2) Udgifter til anskaffelser - art 2.7 3) Udgifter til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5 4) Udgifter til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9 5) Udgifter til købsmoms 6) Refusion af købsmoms - opføres som »negativ udgift« på funktion 7.65.87, gruppering 002 BILAG Positivliste for kommuner gældende fra og med regnskab 2018 Artkonto Funktion Moms- og lønsumsandelsprocent (Drift: DR1) (Anlæg: DR3) Kommuner 5.9 0.32.31 Stadions og idrætsanlæg 55 85 5.9 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 50 85 4.0 16) 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 25 - 4.0 1) og 5.9 3.22.08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf.

§ 20, stk.

2 og stk. 5 25 85 4.6 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 25 85 5.9 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 25 85 4.6 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 55 85 4.0 1) 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 25 - 5.9 3.35.60 Museer 25 85 5.9 3.35.63 Musikarrangementer 10 85 5.9 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 40 85 5.9 3.38.74 Lokaletilskud 65 - 4.0 1) og 5.9 4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 39* 85 4.7 og 4.8 4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 21* - 4.0 11) 4.62.84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 18 - 4.7 og 4.8 4.62.85 Kommunal tandpleje 21* - 5.2 4.62.85 Kommunal tandpleje 29* 85 4.0 1) og 5.9 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 39* 85 4.7 og 4.8 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 21* - 4.0 1) og 5.9 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 39* 85 4.7 og 4.8 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 21* - 4.0 1) og 5.9 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 39* 85 4.6, 4.7 og 4.8 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 21* - 5.9 5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 25 - 4.0 1) 5.28.20 Opholdssteder mv. for børn og unge 23 - 4.0 1)+15) 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn 23 - 4.0 1)+14) 5.28.22 Plejefamilier 25 - 4.0 1) 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 23 - 4.0 2) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør 23 - 4.0 4) 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 23 - 4.0 7) 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 55 - 4.0 3) 5.30.28 Hjemmesygepleje 33* - 4.0 5) 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre 23 - 5.2 8) 5.30.31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre 75 - 4.0 2) 5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør 23 - 4.0 6) 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. 23 - 4.0 1) 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 40 - 5.2 8) 5.38.41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap 75 - 4.0 1) 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§§ 109-110) 23 - 4.0 1) 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141) 20 - 4.0 1) 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (Servicelovens § 101 og sundhedslovens § 142) 23 - 4.0 1) 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 23 - 4.0 1) 5.38.51 Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn) 23 - 4.0 1) 5.38.52 Botilbud til midlertidig ophold (§ 107) 23 - 4.0 1) og 5.9 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 23 85 4.0 1) og 5.9 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 23 85 4.0 1) og 5.9 5.46.60 Introduktionsprogrammer og integrationsforløb mv. 25 85 5.9 12) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 25 - 5.9 5.72.99 Øvrige sociale formål 15 - 5.9 13) 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 32 - Regioner 4.0 1) 1.10.01 Sygehuse 39* - 4.7 og 4.8 9) 1.10.01 Sygehuse 21* - 4.0 10) 1.10.01 Sygehuse 61* - 4.0 10) 1.20.10 Almen lægehjælp 61* - 4.0 10) 1.20.11 Speciallægehjælp 61* - 5.2 1.20.25 Høreapparater 75 - 4.0 1) 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning 23 - 5.9 3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter 40 85 * Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent. 1) Gælder alene ikke-momsbelagte tjenesteydelser fra private leverandører og selvejende institutioner mv. uden driftsoverenskomst, der er et alternativ til kommunale eller regionale tilbud og som derfor registreres med ejerforholdskode 4 private. 2) Gælder alene for registreringer på gruppering 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp, ejerforholdskode 4 private. 3) Gælder alene for registreringer på gruppering 0024 Private leverandører af hjemmesygepleje, ejerforholdskode 4 private. 4) Gælder kun for registreringer på gruppering 012 og 013 5) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Afløsning, aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold, ejerforholdskode 4 private. 6) Gælder kun for registreringer på gruppering 003-008, ejerforholdskode 4 private. 7) Gælder kun for registreringer på gruppering 009, ejerforholdskode 4 private. 8) Gælder ikke for motorkøretøjer. 9) Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter). 10) Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut. 11) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Ridefysioterapi, ejerforholdskode 4 private. 12) Gælder kun for registreringer på gruppering 005 og 006. 13) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Væksthuse. 14) Gælder ikke for vederlag registreret på gruppering 002 samt 004. 15) Gælder ikke for vederlag registreret på gruppering 006. 16) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Befordring af elever i kommunale specialskoler, ejerforholdskode 4 private. Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter: For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med * markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter. Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (4,12/104,12)/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 4,12 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent. Fx er lønsumsandelsprocenten for sygehuse 70 pct., hvilket giver en moms- og lønsumsandelsprocent på 14 (70*(4,12/104,12)/(25/125)=13,8). Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55% x 25/125=110 kr. Der registreres i eksemplet følgende i det kommunale budget- og regnskabssystem: - Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. - 110 kr. = 890 kr. registreres på funktion 0.32.31 stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9. - Den beregnede momsudgift, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 002. Regneeksempel for beløbet til refusion for regioner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 39% x 25/125=78 kr. Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner: - Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 78 kr. = 922 kr. registreres på funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0. - Den beregnede momsudgift, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 002. 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 3.0 ‑ 1 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 3.1 ‑ 1 2 Transport og infrastruktur 3.2 ‑ 1 3 Undervisning og kultur 3.3 ‑ 1 4 Sundhedsområdet 3.4 ‑ 1 5 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.5 ‑ 1 6 Fællesudgifter og administration 3.6 ‑ 1 7 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 3.7 ‑ 1 8 Balanceforskydninger 3.8 ‑ 1 9 Balance 3.9 ‑ 1 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger JORDFORSYNING

(22)0.22.01 Fælles formål 0.22.02 Boligformål 0.22.03 Erhvervsformål 0.22.04 Offentlige formål 0.22.05 Ubestemte formål FASTE EJENDOMME
(25)0.25.10 Fælles formål 0.25.11 Beboelse 1 Drift 001 Boliger til integration af udlændinge 002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge 003 Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge 092 Betaling vedrørende boliger til integration af udlændinge 093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende udgifter til lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge 003 Refusion af nettoudgifter på driftsgrupperingerne 004 Berigtigelser 3 Anlæg 016 Køb af bygninger til integration af udlændinge 0.25.12 Erhvervsejendomme 0.25.13 Andre faste ejendomme 0.25.15 Byfornyelse 1 Drift 001 Udgifter til byfornyelse 002 Indtægter vedrørende byfornyelse 003 Tilbagekøbsret 004 Refusion af byfornyelsesudgifter 020 Støtte fra indsatspuljen 3 Anlæg 001 Udgifter til byfornyelse 002 Indtægter vedrørende byfornyelse 003 Tilbagekøbsret 004 Refusion af byfornyelsesudgifter 020 Støtte fra indsatspuljen 0.25.17 Anvisningsret 1 Drift 001 Anvisning i private boliger 2 Statsrefusion 001 Anvisning i private boliger 0.25.18 Driftsikring af boligbyggeri 1 Drift 001 Støtte til opførelse af boliger 002 Ungdomsboligbidrag 003 Flygtninges fraflytning 004 Lejetab ved fraflytning 006 Beboerindskudslån i almene boliger 007 Tilskud til andelsboliger 008 Tilskud til dækning af flytteudgift til lejere 009 Huslejetilskud i friplejeboliger 010 Beboerindskudslån i friplejeboliger 011 Beboerindskud i friplejeboliger 012 Udgifter til nye boligtyper til særligt udsatte grupper, "skæve boliger" 013 Statsstøtte til etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« 014 Statsstøtte til aflønning af social vicevært i nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« 015 Flygtninges fraflytninger, tilbagebetalinger 016 Lejetab ved fraflytning, tilbagebetalinger 092 Lejeindtægt 2 Statsrefusion 001 Flygtninges fraflytning 002 Beboerindskudslån i almene boliger 003 Huslejetilskud i friplejeboliger 004 Beboerindskudslån i friplejeboliger 005 Beboerindskud i friplejeboliger 3 Anlæg 001 Administrationsgebyr 002 Servicearealtilskud 003 Udgift til servicearealer 005 Tab på garantier vedrørende realkreditlån 0.25.19 Ældreboliger 1 Drift 001 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger 005 Lejetab 006 Eventuelt tab på garanti for indekslån 092 Lejeindtægter FRITIDSOMRÅDER
(28)0.28.20 Grønne områder og naturpladser 1 Drift 200 Ledelse og administration FRITIDSFACILITETER
(32)0.32.31 Stadion og idrætsanlæg 1 Drift 200 Ledelse og administration 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter KIRKEGÅRDE
(35)0.35.40 Kirkegårde 1 Drift 200 Ledelse og administration NATURBESKYTTELSE
(38)0.38.50 Naturforvaltningsprojekter 0.38.51 Natura 2000 0.38.52 Fredningserstatninger 0.38.53 Skove 0.38.54 Sandflugt VANDLØBSVÆSEN
(48)0.48.70 Fælles formål 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb 0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. MILJØBESKYTTELSE m.v.
(52)0.52.80 Fælles formål 0.52.81 Jordforurening 0.52.83 Råstoffer 0.52.85 Bærbare batterier 0.52.87 Miljøtilsyn – virksomheder 1 Drift 001 Godkendelse/tilsyn – fælles formål 002 Godkendelse/tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder 003 Godkendelse/tilsyn med ikke brugerbetalingspligtige virksomheder 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1 Drift 001 Indsatsplaner vedr. grundvandsbeskyttelse 200 Ledelse og administration DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER
(55)0.55.93 Diverse udgifter og indtægter 1 Drift 001 Fælles formål 002 Skadedyrsbekæmpelse 003 Skorstensfejerarbejde REDNINGSBEREDSKAB
(58)0.58.95 Redningsberedskab 1 Drift 001 Fælles formål 002 Forebyggelse 003 Afhjælpende indsats 200 Ledelse og administration 1 Forsyningsvirksomheder m.v. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
(22)1.22.01 Gasforsyning 1.22.02 El-forsyning 1 Drift 004 Skattebetalinger 1.22.03 Varmeforsyning 1.22.04 Vandforsyning 1 Drift 002 Tilskud til vandforsyning 1.22.06 Andre forsyningsvirksomheder SPILDEVANDSANLÆG
(35)1.35.40 Fælles formål 1 Drift 091 Vejafvandingsbidrag – kommunale veje og private fællesveje 092 Vejafvandingsbidrag - statsveje 093 Vandafledningsbidrag, boliger og erhvervsejendomme 096 Særbidrag 3 Anlæg 091 Tilslutningsbidrag for boliger 092 Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme 1.35.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 1.35.44 Tømningsordninger 1 Drift 093 Bidrag for tømning 1.35.46 Klimainvesteringer AFFALDSHÅNDTERING
(38)1.38.60 Generel administration 1 Drift 092 Gebyr for generel administration 1.38.61 Ordninger for dagrenovation - restaffald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.62 Ordninger for storskrald og haveaffald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.63 Ordninger for glas, papir og pap 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.64 Ordninger for farligt affald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.65 Genbrugsstationer 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg 1 Drift 092 Gebyr for øvrige ordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 2 Transport og infrastruktur FÆLLES FUNKTIONER
(22)2.22.01 Fælles formål 1 Drift 200 Ledelse og administration 2.22.03 Arbejder for fremmed regning 2.22.05 Driftsbygninger og -pladser 2.22.07 Parkering 1 Drift 005 Tab vedr. indtægter fra parkeringsafgifter 006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg 091 Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger 092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter 200 Ledelse og administration 3 Anlæg 006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg KOMMUNALE VEJE
(28)2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 1 Drift 200 Ledelse og administration 2.28.12 Belægninger m.v. 2.28.14 Vintertjeneste 2.28.22 Vejanlæg 3 Anlæg 001 Projektering 002 Arealerhvervelse 003 Entrepriser 004 Eget regi 005 Andet 2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer 3 Anlæg 001 Projektering 002 Arealerhvervelse 003 Entrepriser 004 Eget regi 005 Andet KOLLEKTIV TRAFIK
(32)2.32.30 Fælles formål 2.32.31 Busdrift 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber 002 Bus- og Rutebilstationer 2.32.33 Færgedrift 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber 2.32.34 Lufthavne 2.32.35 Jernbanedrift 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber HAVNE
(35)2.35.40 Havne 2.35.41 Lystbådehavne m.v. 2.35.42 Kystbeskyttelse 3 Undervisning og kultur FOLKESKOLEN M. M.
(22)3.22.01 Folkeskoler 1 Drift 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 004 Tilskud vedrørende skolelån 3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 3.22.05 Skolefritidsordninger 1 Drift 002 Søskendetilskud 003 Fripladser i skolefritidsordninger 092 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskendetilskud 200 Ledelse og administration 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 1 Drift 001 Befordring af elever i almindelige folkeskoler 002 Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud 003 Befordring af elever i kommunale specialskoler 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud, jf.

§ 20, stk.

3 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 200 Ledelse og administration 3.22.08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf.

§ 20, stk.

2 og stk. 5 1 Drift 001 Undervisning i kommunens egne specialskoler 002 Undervisning ved køb af pladser (specialundervisningstilbud) i anden kommune 003 Undervisning i interne skoler på opholdssteder 004 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 092 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskendetilskud 200 Ledelse og administration 3.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 1 Drift 002 Linjefagskompetence 003 Understøttelse af øget inklusion 004 Klasseledelse 005 Løbende faglig opdatering 006 Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog 007 Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen 008 Indsatsområder der omfatter flere af ovennævnte formål 3.22.10 Bidrag til staten for elever på private skoler 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler, jf. friskolelovens § 26 004 Bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. friskolelovens § 28 006 Kommunale tilskud til frie grundskoler efter friskolelovens § 23 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever på efterskoler og frie fagskoler, jf. § 41 i lov om efterskoler og frie fagskoler 003 Kommunale tilskud til frie kostskoler efter kapitel 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge UNGDOMSUDDANNELSER

(30)3.30.44 Produktionsskoler 1 Drift 001 Produktionsskoler 002 Grundtilskud til produktionsskoler 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 1 Drift 001 Skoleydelse 002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb 003 Supplerende tilskud 004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler 005 Elevløn 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001 002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3.30.47 Kommunalt drevne gymnasieskoler FOLKEBIBLIOTEKER
(32)3.32.50 Folkebiblioteker 1 Drift 003 Bøger m.v. 008 Andre udlånsmaterialer 200 Ledelse og administration KULTUREL VIRKSOMHED
(35)3.35.60 Museer 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.35.61 Biografer 3.35.62 Teatre 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og opsøgende teatre 3.35.63 Musikarrangementer 1 Drift 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende musikskoler 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 1 Drift 200 Ledelse og administration FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V.
(38)3.38.70 Fælles formål 3.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning 1 Drift 001 Undervisning 3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1 Drift 002 Aktiviteter 3.38.74 Lokaletilskud 1 Drift 001 Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning 002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 092 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning 093 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.38.77 Daghøjskoler 1 Drift 001 Kontanthjælpsmodtagere efter aktivlovens § 32, stk. 1 3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. 1 Drift 001 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. REGIONAL UDVIKLING VEDR. UDDANNELSE
(41)3.41.80 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet FÆLLES FUNKTIONER
(45)3.45.83 Fælles formål 1 Drift 001 Fælles formål 002 Idræt 003 Folkebiblioteker 004 Kulturel virksomhed 200 Ledelse og administration 4 Sundhedsområdet SUNDHEDSUDGIFTER M.V.
(62)4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 1 Drift 002 Somatik 004 Stationær psykiatri 005 Ambulant psykiatri 006 Praksissektoren (Sygesikring) 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Drift 001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 002 Genoptræning på specialiseret niveau (sundhedslovens § 140) 003 Personbefordring 200 Ledelse og administration 4.62.84 Fysioterapi 1 Drift 001 Ridefysioterapi 4.62.85 Kommunal tandpleje 1 Drift 001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker 002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker) 003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker 004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker) 005 Støtte til tandproteser 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 1 Drift 200 Ledelse og administration 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 1 Drift 001 Kommunale udgifter i forbindelse med hospice-ophold 002 Udgifter i forbindelse med køb af private sygehusydelser 003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter 004 Begravelseshjælp 005 Befordringsgodtgørelse 5 Sociale opgaver og beskæftigelse CENTRAL REFUSIONSORDNING
(22)5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 2 Statsrefusion 001 Refusion vedr. funktion 5.28.25 002 Refusion vedr. funktion 5.28.20 003 Refusion vedr. funktion 5.28.21 004 Refusion vedr. funktion 5.28.23 005 Refusion vedr. funktion 5.28.24 010 Refusion vedr. funktion 5.38.40 011 Refusion vedr. funktion 5.38.42 012 Refusion vedr. funktion 5.38.45 013 Refusion vedr. funktion 5.38.50 014 Refusion vedr. funktion 5.38.52 015 Refusion vedr. funktion 5.38.53 016 Refusion vedr. funktion 5.38.58 017 Refusion vedr. funktion 5.38.59 018 Refusion vedr. funktion 5.57.72

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.